RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1259/1999

af 17. maj 1999

om fastlæggelse af fælles regler for den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 37,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet(2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget(4),

under henvisning til udtalelse fra Revisionsretten(5), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Der bør fastlægges nogle fælles betingelser for direkte betalinger inden for den fælles landbrugspolitiks forskellige indkomststøtteordninger;

(2) betalingerne inden for Fællesskabets støtteordninger bør af de kompetente nationale myndigheder foretages fuldstændigt til modtagerne, jf. dog de nedsættelser, der udtrykkeligt er omhandlet i denne forordning;

(3) for at få miljøet bedre integreret i de fælles markedsordninger bør medlemsstaterne anvende passende miljøforanstaltninger for landbrugsjord og landbrugsproduktion, der er omfattet af direkte betalinger; medlemsstaterne bør træffe beslutning om følgerne af manglende overholdelse af miljøkrav, og de bør have mulighed for at nedsætte eller endog annullere støtten i medfør af støtteordningerne, når miljøkravene ikke overholdes; medlemsstaterne bør træffe sådanne foranstaltninger, uanset at der også er mulighed for at yde støtte til gengæld for frivillige forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug;

(4) for at stabilisere beskæftigelsessituationen i landbruget og tage hensyn til bedrifternes generelle velstand og fællesskabsstøtten til disse bedrifter og således bidrage til en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen, herunder alle, der er beskæftiget ved landbruget, bør medlemsstaterne bemyndiges til at nedsætte de direkte betalinger til landbrugerne, såfremt den arbejdsstyrke, der anvendes på deres bedrifter, når ned under en bestemt grænse, og/eller bedrifternes generelle velstand og/eller de samlede betalinger når op over en grænse, som medlemsstaterne fastsætter; for specielt at bevare landbrugsproduktiviteten bør sådanne nedsættelser imidlertid ikke overstige 20 % af de samlede betalinger;

(5) de nærmere bestemmelser om nedsættelser af betalinger bør fastsættes af medlemsstaterne ud fra objektive kriterier; medlemsstaterne bør have mulighed for at anvende de beløb, der frigøres som følge af nedsættelse af betalingerne, til visse yderligere foranstaltninger inden for rammerne af støtten til udvikling af landdistrikterne omhandlet i forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger(6);

(6) de fælles støtteordninger skal tilpasses markedsudviklingen, om nødvendigt inden for korte frister; modtagerne kan derfor ikke regne med, at betingelserne for støtte forbliver uændrede, og de må være forberedt på, at ordningerne eventuelt tages op til revision på baggrund af markedsudviklingen;

(7) støtteordningerne inden for den fælles landbrugspolitik omfatter direkte indkomststøtte især med henblik på at sikre en rimelig levestandard for landbrugsbefolkningen; dette mål hænger nært sammen med bevarelsen af landdistrikter; for at undgå urigtige tildelinger af fællesskabsmidler bør der ikke udbetales støtte til landbrugere, for hvem det er fastslået, at de kunstigt har skabt de nødvendige betingelser for sådanne betalinger for at opnå en fordel, der strider mod støtteordningernes mål;

(8) som følge af de betydelige virkninger, som støtten i form af direkte betalinger har for budgettet, og for bedre at vurdere effekten bør der foretages en passende evaluering af fællesskabsordningerne -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Anvendelsesområde

Denne forordning gælder for betalinger, der ydes direkte til landbrugere inden for støtteordninger under den fælles landbrugspolitik, der helt eller delvis finansieres af EUGFL, Garantisektionen, bortset fra de støtteordninger, der er omhandlet i forordning (EF) nr. 1257/1999.

Disse støtteordninger fremgår af listen i bilaget.

Artikel 2

Fuldstændig betaling

Betalingerne inden for støtteordningerne foretages fuldstændigt til modtagerne.

Artikel 3

Miljøbeskyttelseskrav

1. For så vidt angår landbrugsvirksomhed, der falder inden for denne forordnings anvendelsesområde, træffer medlemsstaterne de miljøforanstaltninger, de finder hensigtsmæssige i betragtning af situationen med hensyn til den anvendte landbrugsjord eller den pågældende produktion, og som afspejler de potentielle miljøvirkninger. Disse foranstaltninger kan omfatte:

- støtte til gengæld for forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug

- generelle obligatoriske miljøkrav

- særlige miljøkrav, der udgør en betingelse for direkte betalinger.

2. Medlemsstaterne træffer beslutning om, hvilke sanktioner der er passende og står i rimeligt forhold til omfanget af de økologiske følger af manglende overholdelse af de miljøkrav, der er nævnt i stk. 1. De kan fastsætte bestemmelser om nedsættelse eller eventuelt annullering af støtten i medfør af de pågældende støtteordninger, hvis sådanne særlige miljøkrav ikke overholdes.

Artikel 4

Graduering

1. Medlemsstaterne kan træffe beslutning om at nedsætte de betalinger, der uden dette stykke ville blive ydet til landbrugere for et givet kalenderår, såfremt

- den arbejdsstyrke, der anvendes på deres bedrifter i det pågældende kalenderår, udtrykt i årsarbejdsenheder når ned under en grænse, som fastsættes af medlemsstaterne, og/eller

- bedrifternes velstand som helhed i det pågældende kalenderår udtrykt i form af standarddækningsbidrag svarende til gennemsnitssituationen i en given region eller et mindre geografisk område når op over en grænse, som fastsættes af medlemsstaterne, og/eller

- de samlede betalinger, der ydes efter støtteordningerne, for et kalenderår overstiger en grænse, som fastsættes af medlemsstaterne.

Ved "årsarbejdsenhed" forstås den nationale eller regionale gennemsnitlige årlige arbejdstid for voksne fuldtidsbeskæftigede landbrugsmedhjælpere beskæftiget i et helt kalenderår.

Ved "standarddækningsbidrag" forstås forskellen mellem standardproduktionsværdien og standardbeløbet for visse særlige omkostninger.

2. Nedsættelsen af støtten til en landbruger for et givet kalenderår som følge af anvendelsen af de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger kan ikke overstige 20 % af de samlede betalinger, der uden stk. 1 ville blive ydet landbrugeren for det pågældende kalenderår.

Artikel 5

Fælles bestemmelse

1. Medlemsstaterne anvender de i artikel 3 og 4 omhandlede foranstaltninger på en måde, der sikrer, at landbrugerne behandles lige, og at markeds- og konkurrencefordrejninger undgås.

2. Differencen mellem de beløb, der uden artikel 3 og 4 ville blive betalt til landbrugerne i en medlemsstat for et kalenderår, og de beløb, der beregnes efter anvendelse af disse artikler, stilles til rådighed for den pågældende medlemsstat inden for tidsfrister, der fastsættes efter proceduren i artikel 11, som yderligere fællesskabsstøtte til foranstaltninger i henhold til artikel 10-12 (førtidspensionering), 13-21 (ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner), 22-24 (miljøvenligt landbrug) og 31 (skovrejsning) i forordning (EF) nr. 1257/1999.

Artikel 6

Revision

Støtteordningerne kan til enhver tid tages op til revision på baggrund af markedsudviklingen.

Artikel 7

Begrænsning af betalingerne

Uanset eventuelle særlige bestemmelser i de enkelte støtteordninger kan der ikke foretages betalinger til modtagere, om hvem det er påvist, at de kunstigt har skabt de nødvendige betingelser for at få adgang til sådanne betalinger med det formål at opnå en fordel, der er i modstrid med den pågældende støtteordnings mål.

Artikel 8

Evaluering

For at måle effektiviteten af betalingerne under støtteordningerne underkastes de en evaluering for at vurdere deres virkning i forhold til målene og analysere deres virkninger på de relevante markeder.

Artikel 9

Underretning af Kommissionen

Medlemsstaterne sender Kommissionen en detaljeret underretning om de foranstaltninger, de træffer med henblik på gennemførelsen af denne forordning.

Artikel 10

Definitioner

I denne forordning

a) forstås ved "landbruger" den enkelte landbrugsproducent, det være sig en fysisk eller juridisk person eller en sammenslutning af fysiske eller juridiske personer - uanset hvilken retlig status sammenslutningen og dens medlemmer har i henhold til national ret - hvis bedrift befinder sig på Fællesskabets område

b) forstås ved "bedrift" alle de produktionsenheder, som landbrugeren driver, og som befinder sig på en medlemsstats område

c) omfatter "betalinger, der skal ydes for et kalenderår", betalinger, der skal ydes for andre perioder, der begynder i det pågældende kalenderår.

Artikel 11

Gennemførelsesbestemmelser

Kommissionen vedtager i overensstemmelse med proceduren i artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 1251/1999 af 17. maj 1999 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder(7), proceduren i artikel 43 i Rådets forordning (EF) nr. 1254/1999 af 17. maj 1999 om den fælles markedsordning for oksekød(8) eller, i givet fald, de tilsvarende artikler i de andre forordninger om fælles markedsordninger for landbrugsprodukter:

- i givet fald gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning, herunder især de foranstaltninger, der er nødvendige for at undgå omgåelse af artikel 3 og 4, samt foranstaltningerne vedrørende artikel 7, og

- de ændringer i bilaget, der måtte blive nødvendige, idet der tages hensyn til kriterierne i artikel 1.

Artikel 12

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende

Den anvendes fra den 1. januar 2000.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 1999.

På Rådets vegne

K.-H. FUNKE

Formand

(1) EFT C 170 af 4.6.1998, s. 93.

(2) Udtalelse afgivet den 6. maj 1999 (endnu ikke offentliggjort i EFT).

(3) EFT C 407 af 28.12.1998, s. 208.

(4) EFT C 93 af 6.4.1999, s. 1.

(5) EFT C 401 af 22.12.1998, s. 3.

(6) Se side 80 i denne Tidende.

(7) Se side 1 i denne Tidende.

(8) Se side 21 i denne Tidende.

BILAG

LISTE OVER STØTTEORDNINGER, DER OPFYLDER KRITERIERNE I ARTIKEL 1

>TABELPOSITION>