31999R1037

Rådets forordning (EF) nr. 1037/1999 af 17. maj 1999 om anvendelse af specifikke foranstaltninger for indførsel af druesaft og druemost med oprindelse i Cypern

EF-Tidende nr. L 127 af 21/05/1999 s. 0005 - 0005


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1037/1999

af 17. maj 1999

om anvendelse af specifikke foranstaltninger for indførsel af druesaft og druemost med oprindelse i Cypern

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 133,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Aftalen om en associering mellem Det Europæiske Økonomiske Fællesskab og Republikken Cypern(1) omfatter åbning af et årligt EF-toldkontingent for visse former for druesaft og koncentreret druemost med oprindelse i Cypern; importtolden for kontingentet er 0 %;

(2) fra den 1. september 1995 blev den tidligere ordning for referencepriser for indførsler til Fællesskabet af druesaft og druemost udskiftet med en ny importordning som følge af de multilaterale handelsforhandlinger under Uruguay-runden; associeringsaftalen med Cypern bør anvendes under hensyntagen til den nye importordning;

(3) det er nødvendigt at opretholde de toldpræferencer, der allerede er indrømmet, og gøre det muligt for Cypern fortsat at udføre sine produkter til Fællesskabet i forbindelse med toldkontingentet; der bør i denne forbindelse træffes nødvendige specifikke foranstaltninger i afventning af indgåelsen af en ny aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Cypern -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Den specifikke told i bilag I, III. del, afsnit I, bilag 2, i toldtariffen for De Europæiske Fællesskaber for indførsel af druesaft og druemost henhørende under KN-kode 2009 60 51, 2009 60 71, ex 2009 60 90 og 2204 30 92 opkræves ikke for de pågældende produkter med oprindelse i Cypern, der indføres i forbindelse med toldkontingentet med løbenummer 09.1421 som omhandlet i bilag V til forordning (EF) nr. 1981/94(2).

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. maj 1999.

På Rådets vegne

J. FISCHER

Formand

(1) EFT L 133 af 21.5.1973, s. 2.

(2) EFT L 199 af 2.8.1994, s. 1. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 650/98 (EFT L 88 af 24.3.1998, s. 8).