KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 22. november 1999

om bekræftelse af foranstaltninger, Nederlandene har anmeldt i henhold til artikel 6, stk. 6, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald

(meddelt under nummer K(1999) 3818)

(Kun den nederlandske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(1999/823/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og emballageaffald(1), særlig artikel 6, stk. 6,

efter, i samarbejde med medlemsstaterne, at have verificeret, at betingelserne i artikel 6, stk. 6, er opfyldte, og

ud fra følgende betragtninger:

I. PROCEDURE

1. Direktiv 94/62/EF

(1) Direktiv 94/62/EF, som bygger på traktatens artikel 95 (tidligere artikel 100A), har til formål at harmonisere medlemsstaternes foranstaltninger for behandling af emballage og emballageaffald for at forhindre eller begrænse miljøpåvirkninger og således skabe et højt miljøbeskyttelsesniveau og sikre, at det indre marked kan fungere uden handelshindringer, konkurrenceforvridninger og konkurrencebegrænsninger. Til dette formål fastsætter direktivets artikel 6, stk. 1, bl.a. kvantificerede mål for genanvendelse og genvinding af emballageaffald, som medlemsstaterne skal opfylde.

(2) Ifølge artikel 6, stk. 1, litra a), skal mellem 50 vægtprocent (minimum) og 65 vægtprocent (maksimum) af emballageaffaldet genanvendes inden den 30. juni 2001. Inden for denne generelle målsætning skal mellem 25 vægtprocent (minimum) og 45 vægtprocent (maksimum) af dette affalds samlede indhold af emballagematerialer ifølge artikel 6, stk. 1, litra b), genvindes med mindst 15 vægtprocent af hvert enkelt emballagemateriale inden for samme tidsrum.

(3) Artikel 6, stk. 6, fastlægger en overvågningsprocedure, som skal sikre overensstemmelse mellem de strategier, de forskellige medlemsstater vælger, for ikke mindst at sikre, at de mål, en medlemsstat opstiller, ikke forhindrer andre i at overholde direktivet eller skaber forvridninger på det indre marked.

(4) Ifølge den samme bestemmelse bekræfter Kommissionen disse foranstaltninger efter at have kontrolleret dem.

2. De anmeldte foranstaltninger

(5) Nederlandene omsatte direktiv 94/62/EF til national lovgivning ved hjælp af en forordning (i det følgende benævnt "forordningen"), som blev offentliggjort i "Staatscourant" den 4. juli 1997 og trådte i kraft den 1. august 1997.

(6) Ifølge denne forordnings artikel 3 skal producenter og importører fra den 1. august 1998 genanvende 65 % af emballageaffaldet og genvinde 45 % af emballageaffaldets samlede indhold af emballagematerialer med et minimum på mindst 15 vægtprocent for hvert enkelt emballagemateriale. Denne forpligtelse kan opfyldes på tre forskellige måder.

a) Producenterne/importørerne kan opfylde forpligtelsen enkeltvis. I så fald skal de ifølge artikel 6 hver for sig meddele ministeren, hvordan emballageaffaldet skal tages tilbage, genanvendes og genvindes.

b) Producenterne/importørerne kan i fællesskab meddele ministeren, hvordan de har tænkt sig at opfylde forpligtelserne i artikel 3 (forordningens artikel 9). Det betyder, at de skal godtgøre, at de tilhører en producent- eller importørorganisation, som opfylder forpligtelserne på deres vegne. De skal dog stadig hver for sig opfylde genanvendelses- og genvindingsmålsætningerne, men de er ikke længere enkeltvis forpligtet til at give ministeren meddelelse herom.

c) Producenter/importører, som har underskrevet en aftale mellem de offentlige myndigheder og emballagekædens foretagender, hvori der indgår bindende tilsagn om at opfylde forpligtelserne i forordningen, fritages for de individuelle forpligtelser i forordningens artikel 3-9 (forordningens artikel 2). Selv om forpligtelsen til at opfylde genanvendelses- og genvindingsmålsætninger stadig gælder, fritages de producenter og importører, som er parter i aftalen, for forordningens krav om anmeldelse og rapportering. Desuden skal de producenter/importører, der er parter i aftalen, opfylde større genvindingsmålsætninger end dem, forordningen fastsætter. Tanken med denne ordning er at sætte høje mål med de lavest mulige administrative omkostninger.

(7) Forordningens artikel 2 er blevet gennemført ved hjælp af "emballageaftale II" (i det følgende benævnt "aftalen"). Nogle af denne overenskomsts bestemmelser overskrider målene i artikel 6, stk. 1, i direktiv 94/62/EF og er derfor genstand for denne beslutning.

(8) Et forslag til "emballageaftale II" blev anmeldt til Kommissionen den 25. august 1997 (anmeldelse 97/0576/NL) efter proceduren i direktiv 83/189/EF(2). Denne aftale består af en hovedaftale og en række underaftaler. Det samlede sigte med hovedaftalen er at gøre den mængde emballageaffald, der skal bortskaffes så lille som mulig. Til dette formål fastsætter aftalen, at mindst 65 % af emballageaffaldets indhold af emballagematerialer skal genvindes inden den 30. juni 2001. De særlige mål for hvert enkelt emballagemateriale er fastsat i de respektive underaftaler (85 % for papir, 90 % for glas, 80 % for metaller, 27 % for plast og 15 % for træ).

(9) I sine bemærkninger til anmeldelsen af aftaleforslaget den 26. november 1997 bad Kommissionen Nederlandene bekræfte, at de ville henvise til artikel 6, stk. 6, og give oplysninger om de forventede målsætninger for genvinding og om de foranstaltninger, som er blevet truffet for at forhindre, at andre medlemsstater får problemer med at overholde direktivet, og for at undgå handelshindringer og markedsforvridninger.

(10) Den 19. november 1997 fremsatte også Det Forenede Kongerige bemærkninger til denne anmeldelse og ønskede "yderligere oplysninger", som skulle vise, at betingelserne i artikel 6, stk. 6, var opfyldt.

(11) "Emballageaftale II" blev underskrevet den 15. december 1997.

(12) I deres brev af 18. marts 1998 svarede Nederlandene på Kommissionens og Det Forenede Kongeriges bemærkninger og oplyste, at den samlede materialegenvinding allerede var nået op på 51 %, og at den eksisterende genvindingskapacitet blev anset for at være fuldt tilstrækkelig til, at de maksimale genvindingsmål i direktivet kunne overskrides. De nærmere oplysninger herom fandtes ifølge Nederlandene i deres brev til Kommissionen af 26. februar 1998. I dette brev bekræftede Nederlandene, at de havde tænkt sig at nå et genvindingsmål på 65 % inden år 2001. Nederlandene henviste til, at emballagemateriale til genvinding omfattes af bestemmelserne om fri bevægelighed, og at det derfor er vanskeligt at afgøre nøjagtigt, hvor stor en del af den eksisterende nederlandske genvindingskapacitet, der udnyttes til genvinding af nederlandsk affald, og hvor stor en del af det nederlandske affald, der genvindes i udlandet. Nederlandene henviste til drøftelserne i artikel 21-udvalget den 21. april 1997, hvor der var almindelig enighed om, at medlemsstater, der frygtede, at deres overholdelse af direktivet ville blive vanskeliggjort af andre medlemsstaters foranstaltninger, skulle spille en vigtig rolle. For under alle omstændigheder at give et overblik over deres nuværende genvindingskapacitet opstillede Nederlandene følgende tabel, som viser, at der er tilstrækkelig kapacitet til at behandle den ekstra emballagemængde, der skal genvindes inden 2001.

>TABELPOSITION>

3. Udtalelser

(13) Ifølge artikel 6, stk. 6, skal Kommissionen træffe en beslutning efter at have kontrolleret foranstaltningerne i samarbejde med medlemsstaterne. Kommissionen har derfor rådført sig med medlemsstaterne om anmeldelsen i det udvalg, der blev nedsat i henhold til artikel 21 i direktiv 94/62/EF. Drøftelserne i udvalget fandt sted den 6. juli 1999. Medlemsstaterne blev derpå opfordret til at indsende skriftlige bemærkninger til Kommissionen inden den 20. juli 1999.

(14) Det Forenede Kongerige påpegede, at det i praksis var vanskeligt at bedømme virkningerne af foranstaltninger, som overskred de maksimale målsætninger i direktiv 94/62/EF, men forventede ikke større problemer med den nederlandske anmeldelse. Italien fremførte, at det er vigtigt, at Kommissionen foretager den nødvendige analyse for at sikre sig, at betingelserne i artikel 6, stk. 6, i direktiv 94/62/EF opfyldes. Hvis Kommissionen kunne godkende de nederlandske foranstaltninger, ville Italien ikke rejse indvendinger. Belgien bad Kommissionen om at sikre, at de nederlandske målsætninger kunne sammenlignes med direktivets. Nærmere betegnet bad Belgien Nederlandene om at godtgøre, om genvindingsmålsætningerne i overenskomsten også omfatter emballagegenbrug. Nederlandene bekræftede, at deres genvindingsmålsætninger er i overensstemmelse med direktiv 94/62/EF og derfor ikke omfatter emballagegenbrug. Endelig mente ingen af medlemsstaterne, at de nederlandske foranstaltninger kunne skabe forvridninger på det indre marked eller forhindre andre medlemsstater i at overholde direktivet.

II. VURDERING

(15) Artikel 6, stk. 6, i direktiv 94/62/EF tillader medlemsstaterne at overskride målene i artikel 6, stk. 1, litra a) og artikel 6, stk. 1, litra b), hvis den pågældende medlemsstat sørger for tilstrækkelig genvindings- og genanvendelseskapacitet. Foranstaltningerne skal træffes for at opnå en høj miljøbeskyttelsesgrad, og det er en betingelse, at de ikke skaber forvridninger på det indre marked og ikke forhindrer andre medlemsstater i at overholde direktivet. De må heller ikke være et vilkårligt middel til forskelsbehandling eller udgøre en skjult hindring for samhandelen mellem medlemsstaterne.

(16) I det foreliggende tilfælde har Nederlandene bedt om en undtagelse fra artikel 6, stk. 1, litra b).

(17) Kommissionen har rådført sig med medlemsstaterne, og der er ikke blevet rejst indvendinger mod de nederlandske foranstaltninger.

a) Tilstrækkelig genanvendelses- og genvindingskapacitet

(18) Kommissionen fortolker ikke dette krav sådan, at medlemsstaterne skal være fuldstændig uafhængige, når det gælder genvinding og genanvendelse. Medlemsstaterne kan også benytte sig af kapacitet i andre medlemsstater og i tredjelande, når de skal opfylde deres genvindings- og genanvendelsesmål. Det gør det imidlertid vanskeligt at foretage en nøjagtig kvantificering af den forhåndenværende kapacitet, da genvinding finder sted på et åbent, internationalt marked.

(19) Dette kriterium skal også sikre, at foranstaltninger, der træffes i en medlemsstat, ikke giver andre medlemsstater problemer med at overholde direktivet. Det skal derfor ses i sammenhæng med de øvrige kriterier i artikel 6, stk. 6. I praksis betyder overholdelse af dette kriterium også overholdelse af kriterierne i litra b) og c) i det følgende. Hvis der opstilles mål, som overskrider målene i artikel 6, stk. 1, bør det navnlig sikres, at dette ikke er til skade for indsamlings- og genvindingsordningerne i andre medlemsstater.

(20) Hvad de anmeldte nederlandske foranstaltninger angår, viser de oplysninger, den nederlandske regering har givet Kommissionen og de øvrige medlemsstater, at overskridelsen af målene i direktiv 94/62/EF ikke medfører forstyrrelser på markedet for genvindingsmaterialer i andre medlemsstater.

(21) De nederlandske oplysninger, som er gengivet i tabellen i det foregående, viser nærmere betegnet, at der allerede i 1996 blev opnået en genvindingsprocent på 72 for glasemballage, 62 % for papir- og papemballage, 59 % for metalemballage og 11 % for plastemballage, og at det ikke volder kapacitetsproblemer at aftage de yderligere emballagemængder, der skal genvindes i 2001. Den nuværende produktionskapacitet i disse sektorer gør det muligt at forøge emballagegenvindingsprocenten ganske betydeligt uden nødvendigvis at trække på kapacitet uden for nederlandsk territorium.

(22) Kommissionen mener derfor, at Nederlandene har tilstrækkelig genvindingskapacitet.

b) Muligheden for forvridninger på det indre marked

(23) Kommissionen har vurderet de anmeldte nederlandske foranstaltninger og finder, at genvindingsprocenterne i aftalen ikke på nuværende tidspunkt ser ud til at skabe forvridninger på det indre marked. Dog skal Fællesskabets lovgivning anvendes fuldt ud, det gælder især lovgivningen om den frie bevægelighed for varer. Det viste sig under samrådet med det øvrige medlemsstater, at ingen af dem mener, at den nederlandske foranstaltning kan føre til markedsforvridninger.

(24) Kommissionen har ikke fundet andre tegn på, at de nederlandske genvindingsmål skulle føre til vilkårlige markedsforvridninger.

c) Ingen hindring for, at de øvrige medlemsstater overholder direktivet

(25) Formålet med dette kriterium er at undgå, at genvindings- og genanvendelseskapaciteten i medlemsstaterne udnyttes til emballageaffald, som indsamles i andre medlemsstater. Det er især relevant for de medlemsstater, der endnu ikke har indført genvinding af emballageaffald i større omfang, og hvis indsamlingsinfrastruktur derfor stadig skal opbygges eller færdiggøres.

(26) Når de anmeldte foranstaltninger bedømmes ud fra dette kriterium, skal der først og fremmest tages hensyn til, hvad man mener i de medlemsstater, hvis opfyldelse af direktivets mål kan blive bragt i fare af andre medlemsstaters foranstaltninger. Ingen af medlemsstaterne har imidlertid givet udtryk for bekymring for, at de anmeldte nederlandske foranstaltninger kunne hindre dem i at overholde direktivet. Kommissionen har ikke selv konstateret og er ikke af andre blevet gjort opmærksom på, at de nederlandske foranstaltninger skulle kunne give de øvrige medlemsstater problemer med at overholde direktivet.

(27) Når Kommissionen skal vurdere, om Nederlandenes overskridelse af genvindingsmålene kan medføre, at genanvendelses- eller genvindingskapaciteten i andre medlemsstater udnyttes, og således bevirke, at andre medlemsstater kan få problemer med at opfylde direktivets mål, tager den også hensyn til, at Nederlandene i alt tegner sig for under 5 % af alt det emballageaffald, der produceres i Fællesskabet. Der er efter Kommissionens opfattelse derfor ikke nogen egentlig fare for, at dette skulle give andre medlemsstater problemer med at opfylde målene i direktiv 94/62/EF.

d) Ikke noget vilkårligt middel til forskelsbehandling

(28) De nederlandske foranstaltninger gælder uden forskel for alt emballageaffald, uanset om det stammer fra indenlandske eller importerede produkter. Kommissionen har rådført sig med medlemsstaterne, og de foreliggende oplysninger tyder ikke på nogen vilkårlig forskelsbehandling.

e) Ingen skjult hindring for samhandlen mellem medlemsstaterne

(29) Dette spørgsmål drejer sig om mulige begrænsninger af importen af produkter fra andre medlemsstater og om indirekte beskyttelse af indenlandske produkter. Affald er varer, som omfattes af traktatens artikel 28, 29 og 30, og foranstaltninger, der træffes på affaldsforvaltningsområdet, kan derfor også under visse omstændigheder begrænse handelen eller beskytte den indenlandske produktion. Kommissionen skal derfor bedømme, om målene er opstillet sådan, at uønskede virkninger i form af indirekte favorisering af indenlandsk produktion eller distribution undgås. De anmeldte nederlandske foranstaltningers indhold og anvendelse ser imidlertid ikke ud til at give grundlag for den antagelse, at de vil medføre begrænsninger af samhandelen.

III. KONKLUSION

(30) På grundlag af Nederlandenes oplysninger og resultatet af det i det foregående beskrevne samråd med medlemsstaterne konkluderer Kommissionen, at de foranstaltninger, Nederlandene har anmeldt i henhold til artikel 6, stk. 6, i direktiv 94/62/EF, bør bekræftes, da det er blevet godtgjort, at:

- Nederlandene har tilstrækkelig genanvendelses- og genvindingskapacitet

- foranstaltningerne ikke fører til forvridninger på det indre marked

- foranstaltningerne ikke hindrer de øvrige medlemsstater i at overholde direktivet

- foranstaltningerne ikke udgør et vilkårligt middel til forskelsbehandling

- foranstaltningerne ikke er en skjult hindring for samhandelen mellem medlemsstaterne -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Herved bekræftes de foranstaltninger, som Nederlandene har anmeldt, og som overskrider de maksimale mål for genanvendelse og genvinding i artikel 6, stk. 1, litra b), i direktiv 94/62/EF.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. november 1999.

På Kommissionens vegne

Margot WALLSTRÖM

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10.

(2) EFT L 109 af 26.4.1983, s. 8. Dette direktiv er blevet ændret ved direktiv 98/34/EF, EFT L 204 af 21.7.1998, s. 37.