KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 14. oktober 1998

om Østrigs støtte til LiftgmbH

(meddelt under nummer K(1998) 3212)

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(EØS-relevant tekst)

(1999/365/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 93, stk. 2, første afsnit,

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, særlig artikel 62, stk. 1, første afsnit,

efter at de interesserede parter i overensstemmelse med ovennævnte artikler har haft lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger, og

ud fra følgende betragtninger:

I

LiftgmbH er et datterselskab af den østrigske Doppelmayr-Seilbahn-Vertriebsgesellschaft mbH. Koncernens vigtigste aktivitetsområde er fremstilling og installering af skinne- og tovbaneanlæg, svævebaner, transportsystemer i byområder, elevatorer, mekaniske parkeringssystemer og gaffeltrucks til kølehuse. Ifølge de østrigske oplysninger har koncernen en omsætning på 2,5 mia. ATS (180,5 mio. ECU) og en samlet balance på i alt 1,6 mia. ATS (115,5 mio. ECU). Koncernen beskæftiger 950 ansatte.

På basis af antal beskæftigede og omsætning er svævebanerne koncernens vigtigste aktivitetsområde. LiftgmbH indgår som en del af dette aktivitetsområde. LiftgmbH har oprettet det kinesiske datterselskab SanHe Doppelmayr Transport Systems Co. Ltd og har investeret 54,1 mio. ATS (3,9 mio. ECU) i en mindre produktionsafdeling i SanHe i Hebei-regionen.

Dette datterselskab producerer faste svævebaner til det kinesiske marked. I 1997 producerede virksomheden 3 svævebaner med 20 beskæftigede. Ifølge planen skal virksomheden på mellemlang sigt producere 15 svævebaner om året med 50 beskæftigede.

Østrig har planer om at yde LiftgmbH et lavtforrentet lån på 25 mio. ATS (1,8 mio. ECU) med en støtteækvivalent på 1,8 mio. ATS (130500 ECU)(1). Lånet skal have en løbetid på otte år med en afdragsfri periode på to år og halvårlige afdrag i seks år til en rentesats på 3,5 % i de to første år, 4 % i de følgende tre år og 6,25 % i de sidste tre år. Det svarer til en støtteintensitet på 3,2 % brutto. Støtten skal ydes som led i ERP-internationaliseringsprogrammet. Ved beslutning 97/240/EF(2) godkendte Kommissionen udelukkende denne ordning på betingelse af, at støtten udelukkende ydes til SMV's direkte investeringer i udlandet, og at støtte til større virksomheder anmeldes i hvert enkelt tilfælde.

II

Da LiftgmbH i henhold til uafhængighedskriteriet i Kommissionens henstilling 96/280/EF om definition af små og mellemstore virksomheder(3) er en stor virksomhed, anmeldte Østrig støtteprojektet ved skrivelse af 23. januar 1997 til Kommissionen. De supplerende oplysninger, som Kommissionen udbad sig ved skrivelse af 24. februar 1997, blev fremsendt af Østrig ved skrivelse af 12. og 18. juni 1997. Kommissionen udbad sig yderligere oplysninger ved skrivelse af 28. juli 1997. Efter en rykkerskrivelse af 30. september 1997 fremsendte Østrig de supplerende oplysninger med et brev, der blev registreret den 10. oktober 1997.

Kommissionen besluttede den 2. december 1997 at indlede procedure i denne sag, hvilket den meddelte Østrig ved skrivelse af 16. december 1997. Østrig fremsatte sine bemærkninger ved skrivelse af 8. maj 1998. Meddelelsen om Kommissionens beslutning samt opfordringen af tredjeparter til at fremkomme med deres bemærkninger i sagen blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende(4). Der blev ikke fremsat bemærkninger fra nogen tredjepart.

III

Afgørende for beslutningen om at indlede procedure i denne sag er, at det lavt forrentede lån på 25 mio. ATS (1,8 mio. ECU) fra ERP-fonden til LiftgmbH's direkte investering i Kina udgør statsstøtte i medfør af EF-traktatens artikel 92, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

Doppelmayr, der har hovedsæde i Wohlfurth, Østrig, er en international virksomhed, der er aktiv i hele verden, og som har en markedsandel på ca. 2 % i Europa. De største konkurrenter er det schweiziske firma Garaventa AG, det italienske firma Leitner og det franske firma Pomagalski SA. Disse virksomheder har tilsammen en markedsandel på næsten 90 % på det europæiske marked. De fire virksomheder dominerer også verdensmarkedet. Målt på basis af den samlede omsætning er det europæiske marked som før stadig det største regionale marked.

Den støtte, som Østrig har planer om at yde, har generelt til formål at styrke støttemodtagerens finansielle og strategiske stilling. Østrig konstaterede bl.a., at Doppelmayr ville kunne øge udbyttet af sine investeringer i F& U, og at de øgede indtægter i det østrigske moderselskab ville kunne resultere i dividendeoverførsler. Det er klart, at det påvirker handelen inden for EU, hvis en europæisk virksomhed, der er aktiv inden for EØS, får styrket sin finansielle og strategiske stilling. Denne opfattelse bekræftes i EF-Domstolens dom af 21. marts 1990 i sag 142/87 ("Tubemeuse")(5). Denne påvirkning er især betydelig i det foreliggende tilfælde, da EØS-markedet - hvad angår omsætningens omfang - er det største regionale marked, og da to af Doppelmayrs største konkurrenter opererer inden for EØS.

Endelig ser det ud til, at disse konkurrenter bestræber sig på at forøge deres markedsandele i Kina og overvejer at investere i produktionsanlæg her. Statsstøtten bidrager derfor til at styrke Doppelmayrs stilling på EØS-markedet i forhold til sine konkurrenter på dette marked, der ikke har modtaget støtte til direkte investeringer i udlandet.

Østrig har indirekte anerkendt tildelingen af støtte i det foreliggende tilfælde, fordi det lavt forrentede lån til LiftgmbH ifølge Østrigs opfattelse vil bidrage til at forbedre Doppelmayr-koncernens strategiske stilling og have gunstige virkninger for den østrigske samfundsøkonomi.

Støtte efter EF-traktatens artikel 92, stk. 1, og EØS-aftalens artikel 63, stk. 1, er principielt ikke forenelig med fællesmarkedet. I stk. 2 og 3 i disse artikler er der dog opregnet de tilfælde, hvor en sådan støtte vil kunne betragtes som forenelig med fællesmarkedet.

Undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 92, stk. 2, finder ikke anvendelse i dette tilfælde. Der er hverken tale om støtte af social karakter til enkelte forbrugere eller støtte, hvis formål er at råde bod på skader, der er forårsaget af naturkatastrofer.

Da LiftgmbH ligger i Wohlfurth og dermed uden for et støtteberettiget område, finder undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra a), og de regionale synspunkter i undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk. 3, litra c), ikke anvendelse. Ifølge Kommissionen gælder disse undtagelsesbestemmelser ikke for investeringer, der gennemføres i et tredjeland(6).

Med hensyn til undtagelsesbestemmelserne i EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), er Kommissionen kommet til det resultat, at projektet ikke opfylder de kriterier, som normalt anlægges i forbindelse med "projekter af fælleseuropæisk interesse", og at støtten heller ikke er bestemt til at afhjælpe en alvorlig forstyrrelse i en medlemsstats økonomi.

Undtagelsesbestemmelserne i artikel 92, stk. 3, litra d), finder heller ikke anvendelse, da støtten ikke har til formål at fremme kulturen og bevare kulturarven.

Østrig har endvidere ikke forsøgt at retfærdiggøre tildelingen af støtten ved at henvise til nogen af ovennævnte undtagelsesbestemmelser.

Det første alternativ i EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), første punktum, ville ganske vist kunne komme i betragtning, hvis støtten bidrager til at udvikle bestemte erhvervsgrene og i det pågældende tilfælde til at internationalisere Doppelmayr-koncernen gennem investeringer i Kina. Handelen mellem medlemsstaterne må dog ikke ændres på en måde, der strider mod den fælles interesse(7).

Det er første gang, at Østrig anmelder støtte til fordel for en stor virksomheds direkte investeringer i udlandet. Kommissionen har ikke hidtil godkendt statsstøtte til større virksomheder.

I sin beslutning om procedurens indledning har Kommissionen opstillet en række vurderingskriterier for tildeling af støtte til større virksomheders direkte investeringer i udlandet. På grundlag af disse kriterier skal den bl.a.:

1) sikre sig, at støtten ikke omfatter skjulte eksportstøtteelementer

2) tage hensyn til virkningerne på beskæftigelsen både i oprindelseslandet og i værtslandet

3) tage hensyn til risikoen for flytning af datterselskaber eller produktionsafdelinger fra medlemsstaterne til tredjelande

4) tage hensyn til det lokale indhold (local content)

5) undersøge nødvendigheden af støtten - herunder den planlagte støtteintensitet - med henblik på den europæiske industris internationale konkurrenceevne og/eller med henblik på de hermed forbundne risici for investeringsprojekter i tredjelande.

Afgørende for, at proceduren blev indledt, var endvidere Kommissionens betænkelighed med hensyn til, hvorvidt kriteriet i nr. 5 blev overholdt. Derfor anmodede Kommissionen den østrigske regering om at fremlægge dokumentation for, at støtten havde til formål at reducere eller udligne uheldige konsekvenser af en svag stilling på markedet (som f.eks. mellemstore virksomheders sædvanlige problemer), politiske og økonomiske risici. Det skulle endvidere bevises, at støtten var en betingelse for, at LiftgmbH kunne fortsætte sin internationalisering. Endelig betvivlede Kommissionen, at Doppelmayr-koncernens påståede utilstrækkelige internationaliseringsgrad var tilstrækkelig begrundelse for at retfærdiggøre denne støtte til LiftgmbH.

Hertil svarede Østrig, at Doppelmayr-koncernen skulle styrkes, så virksomheden kunne gøre sine aktiviteter mere internationale og forbedre sin konkurrencedygtighed på det internationale marked. På grund af de politiske og økonomiske risici, der var forbundet med denne form for investeringer, ville koncernen ikke kunne have gennemført projektet uden det lavtforrentede lån. De økonomiske risici var især store i de første fem produktionsår. Blandt risiciene kan nævnes langvarige godkendelsesprocedurer, forsinkelse i indkøringsfasen, ingen eller utilstrækkelige infrastrukturer, uddannelse af de ansatte, fremskaffelse af råstoffer, opnåelse af den nødvendige produktkvalitet samt kraftige valutaudsving. Ifølge de østrigske oplysninger havde de økonomiske risici allerede forårsaget ekstraudgifter på 1 mio. ATS (72000 ECU) og kunne inden for de næste to år forårsage yderligere udgifter på 5 mio. ATS (361000 ECU). Med hensyn til de politiske risici blev der henvist til krisen i Asien og til politiske tilbageslag, der endnu ikke kunne forudses.

Kommissionen fastslår, at planerne om at indlede en produktion i Kina er baseret på en strategisk beslutning, der er truffet af Doppelmayr-koncernen. Ifølge de foreliggende oplysninger blev LiftgmbH udelukkende etableret for at gennemføre denne investering i Kina. Det skal derfor bevises, at de økonomiske og/eller politiske risici skulle have afholdt Doppelmayr-koncernen fra at indlede en produktion i Kina, og at investeringen kun er blevet gennemført på grund af statsstøtten.

Kommissionen tager endvidere hensyn til, at risiciene ved direkte investeringer i udlandet afhænger af virksomhedens størrelse, erfaring på dette område samt virksomhedens stilling på markedet.

Doppelmayr er en rentabel og velfunderet virksomhed. Investeringsprojektet har en værdi svarende til 2,2 % af koncernens samlede omsætning og 3,4 % af den samlede balance. Kommissionen fastslår, at der er tale om en lille investering for Doppelmayr, hvis man sammenligner med virksomhedens samlede omsætning og formue.

Der skal endvidere tages hensyn til, at der er tale om en virksomhed, der i årtier har været aktiv på den internationale scene. Koncernen eksporterer sine produkter til mere end 45 lande og har opbygget et bemærkelsesværdigt internationalt net af datterselskaber og joint ventures i 25 lande. Doppelmayr-koncernen er bl.a. repræsenteret i De Forenede Stater, Canada, Australien, New Zealand, Tyrkiet, Rusland, Chile, Japan, Korea og Kina. Koncernen er allerede repræsenteret i lande, hvor den har været udsat for større risici, og Kommissionen er ikke bekendt med, at Doppelmayr har modtaget statsstøtte for at gå ind på disse markeder. Heraf kan det konkluderes, at Doppelmayr-koncernen er fortrolig med international skik og brug og råder over betydelig erfaring, hvad angår etablering af produktionsanlæg i udlandet.

Der skal endvidere tages hensyn til, at Kina er et strategisk vigtigt og interessant marked for producenter af tovbaner. For at kunne gå effektivt ind på det kinesiske marked og for at opfylde kravene med hensyn til det lokale indhold, er det absolut nødvendigt at etablere produktionsanlæg i Kina. En tovbaneproducent med datterselskaber eller joint ventures på dette marked har utvivlsomt en konkurrencemæssig fordel i forhold til de konkurrenter, der ikke har egen produktion i Kina. Ud fra en strategisk betragtning ser det endvidere ud til at være vigtigt, at en større virksomhed i tide investerer i en produktionsafdeling for at sikre sig en andel på det kinesiske marked. Det gælder især for en internationalt orienteret virksomhed som Doppelmayr-koncernen.

Endelig meddelte Østrig ved skrivelse af 8. maj 1998, at LiftgmbH allerede var påbegyndt produktionen i lejede lokaliteter. Det er således af mindre betydning, om en tovbaneproducent benytter lejede eller ejede faciliteter, når han går ind på det kinesiske marked. Østrigs plan om at opmuntre Doppelmayr-koncernen til at udvide sin produktion i Kina er åbenbart blevet virkeliggjort uden statsstøtte.

På baggrund heraf har de østrigske myndigheder ikke fremlagt bevis for, at en støtte på 1,8 mio. ATS (0,13 mio. ECU) er en udslagsgivende faktor for, at en international virksomhed med verdensomspændende aktiviteter og en omsætning på 2,5 mia. ATS (180,5 mio. ECU) opretter en produktionsafdeling i Kina. Investeringen er snarere led i en strategisk plan om at gå ind på et lovende marked med en værdi på 200 mio. ATS (27 mio. ECU). Det er heller ikke blevet bevist, at støtten er absolut nødvendig for at opmuntre Doppelmayr-koncernen til at udvide sine aktiviteter i Kina(8).

Hvad angår den berørte europæiske industris internationale konkurrenceevne, tager Kommissionen endelig hensyn til, at de virksomheder, der dominerer verdensmarkedet, ligger i Europa. Der er derfor ikke noget troværdigt bevis for, at en europæisk konkurrents ønske om at gennemføre en investering i et tredjeland vil kunne resultere i en merværdi for konkurrenceevnen inden for den europæiske industri.

Kommissionen er derfor kommet til den konklusion, at den planlagte støtte til LiftgmbH's direkte investeringer i Kina ikke bidrager til udvikling af bestemte erhvervsgrene i medfør af EF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), og derfor ikke er forenelig med fællesmarkedet.

Østrigs støtte i form af et lavtforrentet lån på 25 mio. ATS (1,8 mio. ECU) til LiftgmbH kan derfor ikke godkendes.

Kommissionen har ikke til hensigt at definere sin fremtidige politik for direkte investeringer i udlandet på grundlag af denne beslutning. Denne beslutning udelukker ikke, at større virksomheders direkte investeringer i udlandet, især i de central- og østeuropæiske lande, vil kunne betragtes som støtteberettigede, hvis det kan bevises, at et projekt er af interesse for den europæiske industri og ikke fordrejer konkurrencevilkårene inden for EØS -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den støtte, som Østrig har anmeldt i form af et lavtforrentet lån på 25 mio. ATS (1,8 mio. ECU) fra ERP-fonden til LiftgmbH, Wohlfurth, med henblik på gennemførelse af direkte investeringer i Kina, er uforenelig med fællesmarkedet i medfør af EF-traktatens artikel 92, stk. 1, og uforenelig med EØS-aftalens funktion i medfør af EØS-aftalens artikel 61, stk. 1.

Støtten må derfor ikke gennemføres.

Artikel 2

Østrig skal senest to måneder efter meddelelsen af denne beslutning underrette Kommissionen om, hvilke foranstaltninger Østrig har truffet for at efterkomme beslutningen.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Republikken Østrig.

Udfærdiget i Bruxelles, den 14. oktober 1998.

På Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) Ved beregningen af subventionsækvivalenten for dette lavtforrentede lån har Kommissionen anvendt den aktuelle gældende referencesats for Østrig på 5,96 %.

(2) EFT L 96 af 11.4.1997, s. 15.

(3) EFT L 107 af 30.4.1996, s. 4.

(4) EFT C 109 af 8.4.1998, s. 8.

(5) Sml. 1990, s. I-959, præmis 35.

(6) EFT L 96 af 11.4.1997, s. 15.

(7) EFT L 96 af 11.4.1997, s. 15.

(8) Jf. EF-Domstolens dom af 17. september 1980 i sag 730/79 (Philip Morris), Sml. 1980, s. 2671, præmis 17.