31999D0276

Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 276/1999/EF af 25. januar 1999 om vedtagelse af en flerårig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet ved bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net

EF-Tidende nr. L 033 af 06/02/1999 s. 0001 - 0011


EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS BESLUTNING Nr. 276/1999/EF af 25. januar 1999 om vedtagelse af en flerårig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet ved bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på globale net

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 129 A, stk. 2,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (2),

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (3),

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B (4), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet den 17. februar 1997, erkendte i deres resolution om ulovligt og skadeligt indhold på Internettet (5) den gavn, som navnlig uddannelsesverdenen kan have af Internettet, der kan give forbrugerne nye ressourcer og gøre det lettere at skabe og formidle informationsindhold samt give fri adgang til stadigt voksende kilder af digital information;

(2) men det skadelige og ulovlige indhold, der formidles via Internettet, vil, selv om dets omfang er begrænset, kunne forhindre etableringen af det gunstige klima, der er nødvendigt, for at initiativer og foretagender kan trives;

(3) for at sikre, at forbrugerne kan få det fulde udbytte af Internettet, er det afgørende, at man skaber sikrere rammer for anvendelsen af Internettet ved at bekæmpe ulovlig brug af dets tekniske muligheder, navnlig for så vidt angår krænkelser af børn og menneskehandel eller udbredelse af racistiske og fremmedfjendske tanker;

(4) forbrugerne skal sikres et højt beskyttelsesniveau; Fællesskabet bør bidrage til dette ved særlige aktioner, som støtter og supplerer den politik, medlemsstaterne fører med hensyn til forbrugeroplysning om en mere sikker anvendelse af Internettet;

(5) fremme af selvregulering i branchen og ordninger for overvågning af indhold, udvikling af filtreringsværktøjer og klassificeringssystemer, som stilles til rådighed af branchen, og øget opmærksomhed om branchens tjenesteydelser såvel som fremme af internationalt samarbejde mellem alle de berørte parter vil være afgørende for at befæste de sikrere rammer og vil bidrage til at fjerne de hindringer, der ligger i vejen for Internet-branchens udvikling og konkurrenceevne;

(6) Rådet anmodede den 24. april 1996 Kommissionen om at udarbejde en sammenfatning af problemstillingen i forbindelse med Internettets hurtige udvikling med særligt henblik på at vurdere spørgsmålet om, hvorvidt det er ønskeligt at regulere området på fællesskabsplan eller på internationalt plan;

(7) Kommissionen fremsendte den 23. oktober 1996 en meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om ulovligt og skadeligt indhold på Internet samt en grønbog om beskyttelse af mindreårige og af menneskelig værdighed i forbindelse med de nye elektroniske tjenester;

(8) Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, hilste i deres resolution af 17. februar 1997 rapporten fra Kommissionens gruppe om ulovligt og skadeligt indhold på Internet velkommen og anmodede medlemsstaterne og Kommissionen om at træffe en række foranstaltninger;

(9) Europa-Parlamentet opfordrede i sin beslutning af 24. april 1997 om Kommissionens meddelelse om ulovligt og skadeligt indhold på Internettet (6) medlemsstaterne til at styrke det administrative samarbejde ud fra fælles retningslinjer, og det opfordrede Kommissionen til efter høring af Europa-Parlamentet at foreslå fælles bestemmelser for selvregulering på EU-plan;

(10) i den ministererklæring, der blev vedtaget på den internationale ministerkonference »Udnyttelse af mulighederne i forbindelse med globale informationsnet«, som på den tyske regerings initiativ blev afholdt i Bonn den 6. - 8. juli 1997, understregede ministrene den rolle, som den private sektor kan spille, når det drejer sig om at beskytte forbrugernes interesser og fremme og respektere etiske normer, ved hjælp af velfungerende selvreguleringssystemer, som er i overensstemmelse med retssystemet, og som støttes af dette; de opfordrede branchen til at implementere åbne, platformuafhængige indholdsklassificeringssystemer og til at foreslå klassificeringstjenester, som opfylder forskellige brugeres behov og tilgodeser Europas kulturelle og sproglige mangfoldighed; ministrene erkendte endvidere, at det er af afgørende betydning at få opbygget tillid til de globale informationsnet ved at sikre, at de grundlæggende menneskerettigheder respekteres, og ved at sikre samfundets interesser generelt, herunder producenternes og forbrugernes interesser;

(11) Rådet vedtog den 24. september 1998 en henstilling om udvikling af den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og informationstjenester gennem fremme af nationale rammer, der tager sigte på at opnå en sammenlignelig og effektiv beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed (7), i det følgende benævnt »henstillingen om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed«; gennemførelsen af denne handlingsplan vil blive nøje koordineret med Rådets henstilling;

(12) samarbejde fra branchens side til indførelse af frivillige selvreguleringssystemer kan effektivt bidrage til at begrænse strømmen af ulovligt indhold på Internettet;

(13) koordinering på europæisk plan af repræsentative og selvregulerende organer er afgørende for, at sådanne systemer bliver effektive i hele Europa; med henblik herpå skal der inden for rammerne af de gældende forskrifter tilskyndes til etablering af selvregulerende systemer i branchen, herunder repræsentative organer for Internet-tjenesteleverandører, forbrugere og brugere samt effektive adfærdskodekser, og der skal om nødvendig stilles hotlinesystemer til rådighed for offentligheden, som giver brugerne mulighed for at anmelde indhold, som de anser for at være ulovligt;

(14) de eventuelle hotlinesystemer bør støtte og fremme de foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer; det bør tilstræbes at undgå overlapninger; de eventuelle hotlinesystemer kan etableres i samarbejde med medlemsstaternes retshåndhævende myndigheder; det er fortsat de nationale retshåndhævende myndigheder, der har ansvaret for at retsforfølge og straffe de personer, der er ansvarlige for det ulovlige indhold;

(15) det er nødvendigt på europæisk plan at tilskynde til, at der stilles filtreringsværktøjer til rådighed for forbrugerne og etableres klassificeringssystemer, f.eks. PICS-standarden (Platform for Internet Content Selection), der er lanceret af det internationale World Wide Web Consortium med fællesskabsstøtte;

(16) aktiviteter til oplysning af brugerne om Internettets muligheder og ulemper, som udføres i medlemsstaterne, og som bør give en ekstra gevinst på europæisk plan, bør støttes med henblik på at øge anvendelsen af de tjenester, der tilbydes af branchen; især forældre, undervisere og forbrugere skal informeres i et omfang, så de er i stand til at få det fulde udbytte af kontrolsoftware og klassificeringssystemer for forældre; der bør vedtages en flerårig handlingsplan (»handlingsplan«) til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet;

(17) det er vigtigt at indgå i samarbejdsaktiviteter med internationale organisationer og tredjelande med det formål at gennemføre denne handlingsplan og give den virkning ud over Den Europæiske Unions grænser i betragtning af, at Internet-problemerne på grund af deres globale karakter kræver globale løsninger;

(18) politiske tiltag, der vedrører indholdet, bør supplere igangværende initiativer på nationalt plan og på fællesskabsplan, således som det navnlig påpeges i Kommissionens handlingsplan, »Europa på vej mod informationssamfundet«, og de bør gennemføres i samspil med andre fællesskabsaktiviteter på området, såsom Info 2000-programmet (8), med Fællesskabets forskningsprogrammer (programmer for avanceret teknologi, avancerede kommunikationstjenester og telematik) og med fællesskabsaktioner og -initiativer inden for almen uddannelse og erhvervsuddannelse, kultur og SMV'er samt med strukturfondene;

(19) i forbindelse med aktiviteterne under denne handlingsplan bør der tages hensyn til det arbejde, der er udført inden for områderne retlige og indre anliggender;

(20) gennemførelsen af denne handlingsplan skal overvåges løbende og systematisk med henblik på, når det er nødvendigt, at tilpasse den til udviklingen på markedet for audiovisuelt indhold og multimedieindhold; når det bliver aktuelt, bør der foretages en uvildig bedømmelse af gennemførelsen af handlingsplanen for at tilvejebringe de baggrundsoplysninger, der er nødvendige for at kunne fastsætte målsætninger for senere politiske tiltag på indholdsområdet; ved afslutningen af denne handlingsplan skal der foretages en endelig bedømmelse af de opnåede resultater, som skal sammenlignes med de i denne beslutning fastlagte målsætninger;

(21) målsætningerne for de påtænkte aktioner kan på grund af problemernes tværnationale karakter ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, og på grund af aktionernes virkninger i hele Europa kan de derfor i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet i traktatens artikel 3 B bedre gennemføres på fællesskabsplan;

(22) denne handlingsplan skal have en varighed af fire år for således at sikre, at der er tilstrækkelig tid til at gennemføre aktionerne med henblik på at nå de fastsatte målsætninger;

(23) i denne beslutning fastlægges der for handlingsplanens samlede varighed en finansieringsramme, der som omhandlet i punkt 1 i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens erklæring af 6. marts 1995 (9) udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden inden for rammerne af den årlige budgetprocedure -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

1. Den flerårige EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af Internettet (»handlingsplanen«), der er beskrevet i bilag I, vedtages hermed.

2. Handlingsplanen løber over en periode på fire år fra 1. januar 1999 til 31. december 2002.

3. Den finansielle ramme for gennemførelsen af den foreliggende handlingsplan i perioden fra den 1. januar 1999 til den 31. december 2002 fastsættes herved til 25 mio. EUR.

De årlige bevillinger godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

En vejledende fordeling af udgifterne er anført i bilag II.

Artikel 2

Handlingsplanen har til formål at fremme en mere sikker anvendelse af Internettet og at tilskynde til et gunstigt klima på europæisk plan for udvikling af Internet-branchen.

Artikel 3

For at opfylde målsætningen i artikel 2 skal der under Kommissionens vejledning og i overensstemmelse med aktionslinjerne i bilag I og de midler til gennemførelse af handlingsplanen, der fremgår af bilag III, gennemføres følgende aktioner, der skal støtte og fremme nationale foranstaltninger:

- fremme af selvregulering i branchen og af ordninger til overvågning af indhold (f.eks. børnepornografisk indhold og indhold, der opfordrer til had på grund af race, køn, religion, nationalitet eller etnisk herkomst)

- tilskyndelse i branchen til at stille filtreringsværktøjer og klassificeringsmekanismer til rådighed, som gør det muligt for forældre og lærere at vælge indhold, der egner sig for de børn, de har ansvaret for, samtidig med at voksne får mulighed for frit at tage stilling til, hvilket lovligt indhold de ønsker at få adgang til, og som tager hensyn til den sproglige og kulturelle mangfoldighed

- skabelse af øget opmærksomhed blandt brugerne om de tjenester, der tilbydes af branchen, særligt blandt forældre, lærere og børn, så de kan forstå og udnytte Internettets muligheder bedre

- iværksættelse af støtteforanstaltninger, som f.eks. vurdering af juridiske spørgsmål

- tilskyndelse til internationalt samarbejde på ovennævnte områder

- andre aktioner, der bidrager til opfyldelse af målsætningen i artikel 2.

Artikel 4

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af handlingsplanen.

2. Proceduren i artikel 5 finder anvendelse på:

- arbejdsprogrammet, herunder alle udgifter til de aktiviteter, der er beskrevet i bilag III, punkt 9

- fordelingen af budgetbevillingerne

- kriterierne for og indholdet af indkaldelser af forslag

- vurderingen af foreslåede projekter i forbindelse med indkaldelser af forslag med henblik på fællesskabsfinansiering og størrelsen af det skønnede bidrag fra Fællesskabet til hvert projekt, hvis beløbet er på 300 000 EUR eller derover

- foranstaltningerne til evaluering af programmet

- enhver afvigelse fra bestemmelserne i bilag III

- deltagelse i projekter af juridiske personer fra tredjelande og internationale organisationer, jf. artikel 7, stk. 3,

- andre aktioner, der kan gennemføres i henhold til sidste led i artikel 3.

3. Såfremt Fællesskabets bidrag er mindre end 300 000 EUR, jf. stk. 2, fjerde led, underretter Kommissionen det i artikel 5 omhandlede udvalg om projekterne og om resultatet af vurderingen af dem.

4. Kommissionen underretter regelmæssigt det i artikel 5 omhandlede udvalg om, hvordan programmets gennemførelse generelt forløber.

Artikel 5

Kommissionen bistås af et udvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand.

Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. De udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager de påtænkte foranstaltninger, når de er i overensstemmelse med udvalgets udtalelse.

Er de påtænkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med udvalgets udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Har Rådet efter udløbet af en frist på tre måneder regnet fra forslagets forelæggelse for Rådet ikke truffet nogen afgørelse, vedtages de foreslåede foranstaltninger af Kommissionen.

Artikel 6

1. For at sikre, at fællesskabsstøtten anvendes effektivt, sørger Kommissionen for, at der foretages en effektiv forudgående vurdering, overvågning og efterfølgende evaluering af aktioner, der gennemføres i henhold til denne beslutning.

2. Under og efter projekternes gennemførelse evaluerer Kommissionen den måde, hvorpå de gennemføres, og den virkning, de får, med henblik på at fastslå, om de oprindelige målsætninger er blevet opfyldt.

3. De udvalgte støttemodtagere forelægger en årlig rapport for Kommissionen.

4. Efter to år, og når handlingsplanen er afsluttet, forelægger Kommissionen en evalueringsberetning om resultaterne af gennemførelsen af de i bilag I nævnte aktionslinjer for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, efter at evalueringsberetningen er blevet gennemgået af det i artikel 5 omhandlede udvalg. Denne beretning skal tillige indeholde generelle konklusioner, der kan anvendes på alle kategorier af ulovligt indhold. Kommissionen kan på grundlag af disse resultater fremsætte forslag om tilpasning af handlingsplanens retningslinjer.

Artikel 7

1. Juridiske personer, der er etableret i EFTA-lande, der er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS), kan i overensstemmelse med bestemmelserne i EØS-aftalen deltage i denne handlingsplan.

2. Juridiske personer, der er etableret i associerede central- og østeuropæiske lande, kan deltage på de vilkår, herunder finansielle ordninger, der er fastsat i tillægsprotokollerne til associeringsaftalerne, herunder også vedrørende deltagelse i EF-programmer.

Juridiske personer, der er etableret på Cypern, kan deltage på grundlag af supplerende bevillinger efter samme regler som dem, der gælder for de EFTA-lande, der er medlemmer af EØS, i overensstemmelse med procedurer, der skal aftales nærmere med dette land.

3. Juridiske personer, der er etableret i andre tredjelande, og internationale organisationer kan - uden at kunne opnå støtte fra Fællesskabet under denne handlingsplan - deltage i handlingsplanen i overensstemmelse med proceduren i artikel 5, hvis deres deltagelse bidrager effektivt til gennemførelsen af handlingsplanen, og der tages hensyn til princippet om gensidighed.

Artikel 8

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 25. januar 1999.

På Europa-Parlamentets vegne

J. M. GIL-ROBLES

Formand

På Rådets vegne

J. FISCHER

Formand

(1) EFT C 48 af 13. 2. 1998, s. 8, og EFT C 324 af 22. 10. 1998, s. 6.

(2) EFT C 214 af 10. 7. 1998, s. 29.

(3) EFT C 251 af 10. 8. 1998, s. 51.

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 2. juli 1998 (EFT C 226 af 20. 7. 1998, s. 33), Rådets fælles holdning af 24. september 1998 (EFT C 360 af 23. 11. 1998, s. 83) og Europa-Parlamentets afgørelse af 17. november 1998 (EFT C 379 af 7. 12. 1998). Rådets afgørelse af 21. december 1998.

(5) EFT C 70 af 6. 3. 1997, s. 1.

(6) EFT C 150 af 19. 5. 1997, s. 38.

(7) EFT L 270 af 7. 10. 1998, s. 48.

(8) Rådets beslutning 96/339/EF af 20. maj 1996 om vedtagelse af et flerårigt fællesskabsprogram til stimulering af udviklingen af en europæisk multimedieindholdsindustri og fremme af anvendelsen af multimedieindhold i det spirende informationssamfund (Info 2000) (EFT L 129 af 30. 5. 1996, s. 24).

(9) EFT C 102 af 4. 4. 1996, s. 4.

BILAG I

FLERÅRIG EF-HANDLINGSPLAN TIL FREMME AF EN MERE SIKKER ANVENDELSE AF INTERNETTET

AKTIONSLINJER

Aktionslinjerne udgør sammen med henstillingen om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed midler til iværksættelse af en europæisk strategi for sikker anvendelse af Internettet baseret på selvregulering i branchen, filtrering og klassificering samt oplysning. Europa-Parlamentet, Rådet og medlemsstaterne har givet udtryk for, at de kraftigt støtter denne strategi, hvilket også er blevet tilkendegivet i en bredere europæisk sammenhæng, nemlig i Bonn-erklæringen, der blev afgivet af ministre fra 29 europæiske lande.

Aktionslinjerne har følgende målsætninger:

- at tilskynde aktørerne (branchen og brugere) til at udvikle og iværksætte passende selvreguleringssystemer

- at sætte skub i den grundlæggende udvikling ved at støtte demonstrationer og fremme anvendelsen af tekniske løsninger

- at bevidstgøre og oplyse forældre og lærere, især via deres respektive sammenslutninger

- at fremme samarbejde og udveksling af erfaringer og god praksis på europæisk og internationalt plan

- at tilskynde til samarbejde i hele Europa og mellem de berørte aktører

- at sikre kompatibilitet mellem den strategi, der følges i Europa og i den øvrige verden.

1. Aktionslinje 1. At skabe sikrere rammer

Samarbejde fra branchens side og et fuldt fungerende selvreguleringssystem er afgørende for at begrænse strømmen af ulovligt indhold på Internettet.

1.1. At etablere et europæisk net af hotlines

En effektiv metode til begrænsning af udbredelsen af ulovligt materiale er at etablere et europæisk net af centre (kaldet hotlines), til hvilke brugerne kan anmelde indhold, som de støder på under anvendelsen af Internettet, og som de anser for at være ulovligt. Ansvaret for at retsforfølge og straffe de personer, der er ansvarlige for det ulovlige indhold, påhviler de retshåndhævende myndigheder i de enkelte lande, mens hotlinen tager sigte på at påvise det ulovlige materiales eksistens og begrænse udbredelsen af det. Forskelle i landenes retssystemer og kultur skal også tages i betragtning.

Hidtil har der kun eksisteret hotlines i et begrænset antal medlemsstater. Der skal tilskyndes til oprettelse af flere af disse hotlines, således at de kommer til at dække hele Unionen, både i geografisk og sproglig forstand. Der skal indføres mekanismer til informationsudveksling mellem de nationale hotlines og mellem det europæiske net og hotlines i tredjelande.

For at dette net kan udvikle sit fulde potentiale, er det nødvendigt at forbedre samarbejdet mellem branchen og de retshåndhævende myndigheder, at sørge for, at nettet og samarbejdet herom dækker hele Europa, og at styrke dets effektivitet via udveksling af oplysninger og erfaringer.

Denne aktion gennemføres som en indkaldelse af forslag; der vil blive udvalgt 20-25 organisationer, som skal etablere et europæisk net af hotlines samt forbindelser mellem dette net og hotlines i tredjelande, udvikle fælles strategier og fremme overførsel af knowhow og god praksis.

De deltagende organisationer vil blive støttet af et udsnit af aktører fra branchen (Internet-udbydere og -tjenesteleverandører, telekommunikationsoperatører og nationale hotlineoperatører) samt af brugere. De skal lægge en fremsynet og innovativ holdning for dagen, især i deres forhold til de nationale retshåndhævende myndigheder.

1.2. At tilskynde til selvregulering og adfærdskodekser

For at branchen kan bidrage effektivt til at begrænse strømmen af ulovligt og skadeligt indhold, er det også vigtigt at tilskynde virksomheder til at udvikle en ramme for selvregulering gennem samarbejde dem imellem og med de øvrige berørte parter. Selvreguleringsmekanismen skal tilsigte et højt beskyttelsesniveau og tage højde for spørgsmål om sporbarhed.

I betragtning af at kommunikationsnet er af tværnational karakter, skal effektiviteten af selvregulerende foranstaltninger styrkes på europæisk plan ved koordinering mellem nationale initiativer og mellem de organer, der er ansvarlige for deres gennemførelse.

Det er hensigten, at der under denne aktionslinje skal udvikles retningslinjer på europæisk plan for adfærdskodekser med henblik på at skabe enighed om deres anvendelse og støtte deres gennemførelse. Denne aktion vil blive gennemført ved offentliggørelse af et udbud med henblik på udvælgelse af organisationer, der kan bistå selvregulerende organer med at udarbejde og iværksætte adfærdskodekser. I forbindelse med indførelsen af disse adfærdskodekser vil der blive tilstræbt en ordning for synlig kvalitetsmærkning for websteder, således at brugerne lettere kan finde frem til de Internetudbydere, der overholder bestemmelserne. Der vil blive truffet foranstaltninger til omhyggelig overvågning af de fremskridt, der sker på dette område, og i den forbindelse sørget for nøje koordinering med de fælles retningslinjer for anvendelse på nationalt plan af en ramme for selvregulering, der skal fremmes i henhold til Rådets henstilling om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed.

2. Aktionslinje 2. At udvikle filtrerings- og klassificeringssystemer

For at fremme en mere sikker anvendelse af Internettet er det vigtigt at gøre det nemmere at identificere indholdet. Det kan gøres ved hjælp af et klassificeringssystem, der beskriver indholdet efter et almindeligt anerkendt princip (hvor emner som f.eks. sex og vold er placeret på en værdiskala), og filtreringssystemer, der sætter brugeren i stand til at vælge det indhold, han eller hun ønsker at modtage. Klassificeringen kan vedhæftes af indholdsleverandøren eller leveres af en klassificeringstjeneste oprettet af en tredjepart. Der findes forskellige brugbare filtrerings- og klassificeringssystemer. De er dog ikke særlig veludviklede, og ingen af dem har nået den »kritiske masse«, hvor brugerne kan være sikre på, at indhold, som de er interesserede i, og indhold, som de ønsker at undgå, klassificeres korrekt, og at fuldstændig uskyldigt materiale ikke spærres. Klassificeringssystemer anvendes endnu kun i begrænset omfang af europæiske indholdsleverandører og brugere.

I forbindelse med foranstaltningerne under denne aktionslinje vil hovedvægten blive lagt på demonstration af filtrerings- og klassificeringssystemers potentiale og begrænsninger i virkelige situationer for at tilskynde til etablering af europæiske systemer og gøre brugerne fortrolige med anvendelsen af dem. Filtrerings- og klassificeringssystemer skal være internationalt kompatible og i alle henseender udviklet i samarbejde med repræsentanter for branchen, forbrugere og brugere.

2.1. At demonstrere fordelene ved filtrering og klassificering

Internationalt kompatible klassificeringssystemer, som svarer til europæiske krav og sikrer, at filtrering og klassificering gennemføres på en sådan måde, at de udgør anvendelige kontrolmuligheder for brugere, forældre og lærere, skal fremmes. For at skabe en kritisk masse skal der opnås bred dækning af websteder. Man vil derfor anspore indholdsleverandører til at anvende klassificering. Klassificering, der udføres af uafhængige tredjeparter, kan sikre en ensartet fremgangsmåde og behandle de tilfælde, hvor indholdsleverandøren ikke klassificerer korrekt. Brugernes (virksomheder, institutioner, skoler) samt slutbrugernes specifikke krav skal imødekommes i de tilfælde, hvor de ikke dækkes af indholdsleverandørens klassificeringssystem.

Ved en indkaldelse af forslag vil der blive udvalgt projekter med henblik på at validere klassificeringssystemer i forhold til europæisk indhold, tilskynde til integrering af klassificering i indholdsskabelsesprocessen og demonstrere fordelene ved disse tekniske løsninger. Der vil blive lagt vægt på anvendelighed og gennemførlighed i »virkelige« situationer, som involverer et bredt udsnit af typiske brugere. Dette kan også omfatte afprøvninger af, hvorvidt filtreringssoftware er sikret mod forsøg på at omgå det eller sætte det ud af funktion.

En anden indkaldelse af forslag vil specielt tage sigte på validering og demonstration af tredjeparters klassificeringssystemer.

For at drage den størst mulige nytte af demonstrationsprojekterne er det nødvendigt at vurdere deres virkninger og sørge for formidling af resultaterne i hele Europa. Der vil blive offentliggjort et udbud med henblik herpå.

Demonstrationsprojekterne under denne aktionslinje kan bidrage væsentligt til oplysningsaktiviteterne under aktionslinje 3.

Demonstrationsprojekterne vil blive gennemført med deltagelse af branchen (selvregulerende organer, Internet-branchen, udbydere og tjenesteleverandører, indholdsleverandører, netoperatører og softwarefirmaer), bruger-, forbruger- og borgerrettighedsgrupper samt myndigheder, der beskæftiger sig med regulering af branchen og retshåndhævelse.

2.2. At fremme internationale aftaler om klassificeringssystemer

Internationalt samarbejde mellem operatører og andre berørte parter i Den Europæiske Union og deres partnere i andre dele af verden er særlig nødvendigt på klassificeringsområdet for at sikre kompatibilitet.

En række organer beskæftiger sig allerede med protokoller og udarbejdelse af et klassificeringssystem, som opfylder de forskellige krav. Det er meget vigtigt, at Europas stemme bliver hørt i internationale drøftelser, hvilket man vil sørge for ved at organisere samordningsmøder.

3. Aktionslinje 3. At tilskynde til oplysningsaktiviteter

Befolkningen anvender i stigende grad Internettet og udnytter således de nye tjenester. Samtidig er der en vis usikkerhed om, hvordan man skal forholde sig til de forskellige aspekter af netkommunikation; forældre, lærere og børn skal gøres opmærksomme på Internettets muligheder og ulemper. Forældre og lærere ved ikke altid nok om, hvordan børn kan beskyttes mod uønsket materiale. Oplysningsaktiviteter kan give forældre og lærere tillid til, at børn mere trygt kan anvende Internettet.

Oplysning er desuden et nødvendigt supplement til aktionslinje 1 og 2, eftersom branchens foranstaltninger med henblik på at iværksætte selvregulering samt filtrering og klassificering kun kan lykkes, hvis brugere og potentielle brugere er opmærksomme på dem.

Europa-Parlamentet har opfordret til, at der iværksættes en europæisk kampagne og et handlingsprogram for oplysning og bevidstgørelse, som finansieres over EU's budget, med det formål at oplyse forældre og alle, som beskæftiger sig med børn (lærere, socialrådgivere osv.), om den bedste måde (herunder også de tekniske aspekter), hvorpå mindreårige kan beskyttes mod at blive udsat for indhold, der kan skade deres udvikling.

Handling på europæisk plan på basis af nationale foranstaltninger vil bidrage til at styrke samordningen, navnlig gennem udveksling af oplysninger og erfaringer. Der vil med handlingsplanen blive igangsat oplysningsaktiviteter, som bygger på formidling af oplysninger fra udbydere til kunder, og der vil blive udviklet materiale til brug i undervisningssektoren.

I forbindelse med oplysningsinitiativerne vil man udnytte de oplysningsaktiviteter, der er udført under andre programmer, navnlig MIDAS-NET under Info 2000. Ved to eller flere ligeværdige måder at udbrede oplysning på til målgrupperne, vælges den mest rentable. Elektronisk udbredelse bør foretrækkes, hvor som helst det er muligt og nyttigt.

Denne aktion gennemføres i to etaper. I første etape vil man identificere de bedste metoder til opfyldelse af målsætningerne, og i anden etape vil man bistå organisationer i medlemsstaterne, der kan give aktiviteterne en selvforstærkende virkning, såsom forbrugerorganisationer og andre relevante sammenslutninger, med at gennemføre foranstaltningerne på nationalt plan.

3.1. At bane vej for oplysningsaktiviteter

I første fase vil der blive indkaldt forslag til en forberedende aktion med henblik på at identificere organisationer, der kan give foranstaltningerne en selvforstærkende virkning, samt egnede kanaler, medier og indholdstyper for at nå ud til målgruppen, at udarbejde basismateriale, at tilpasse det til de sproglige og kulturelle særpræg og at tage hensyn til resultaterne af demonstrationsprojekter under aktionslinje 2, der vil bidrage væsentligt til indholdet af oplysningsaktiviteterne. Der vil blive udarbejdet en gennemførelsesplan.

Målgruppen er forældre og lærere, og aktionen vil blive gennemført med deltagelse af branchen (Internet-udbydere og -indholdsleverandører) og grupper, der kan give foranstaltningerne en selvforstærkende virkning, f.eks. forbrugerorganisationer og undervisningssektoren.

3.2. At tilskynde til iværksættelse af omfattende oplysningsaktiviteter

På grundlag af en anden indkaldelse af forslag vil der blive udvalgt initiativer til fællesskabsstøtte til opfølgende foranstaltninger i samtlige medlemsstater, som skal gennemføres ved hjælp af de i forbindelse med den forberedende aktion identificerede organisationer, kanaler, medier og indholdstyper. Formålet med denne aktion er at gøre voksne (forældre og lærere) opmærksomme på Internettets muligheder og ulemper og på metoder til identificering af anvendeligt materiale og spærring af skadeligt indhold.

Foranstaltningerne skal tilpasses medlemsstaternes behov og kan variere efter det pågældende lands størrelse, befolkning, Internet-anvendelsens omfang osv. Der er tale om to typer foranstaltninger: de, der henvender sig til lærere og undervisningssektoren, og de, der henvender sig til den brede offentlighed (forældre og børn).

Foranstaltninger for lærere kan omfatte workshopper samt udarbejdelse og distribuering af særligt trykt materiale og multimediemateriale til et bredt udsnit af erhvervets udøvere. Der kan i samarbejde med handlingsplanen »Om at lære i informationssamfundet«, som i høj grad støttes af industrien, blive tilrettelagt særlige netdage - en række specielle begivenheder, der tager sigte på bevidstgørelse af brugerne. Typiske foranstaltninger for offentligheden kan omfatte: oprettelse af websteder, distribuering af oplysningsmateriale i skoler, via udbydere og via forretninger og andre steder, hvor der sælges computere, distribuering af cd-rom'er via edb-tidsskrifter. Mere specifikke oplysninger kan gives i forbindelse med køb af udstyr eller software beregnet til netadgang, eller de kan gives af Internet-udbydere til nye abonnenter. De traditionelle medier (pressen, tv) kan også anvendes til bevidstgørelse via reklamekampagner og informationspakker for journalister. Det europæiske netværk af skoler, som man er i færd med at etablere med støtte fra medlemsstaternes undervisningsministre, vil blive anvendt til at oprette og ajourføre særlige websider.

Fællesskabsstøtten har til formål at sætte skub i omfattende oplysningsaktiviteter og sørge for overordnet koordinering og udveksling af erfaringer, således at man løbende kan tage ved lære af resultaterne af aktionen (f.eks. ved tilpasning af det distribuerede materiale). Støtten fra Fællesskabet vil normalt ikke overstige en tredjedel af de støtteberettigede udgifter. Anvendelse af eksisterende netværk kan medføre besparelser, men det kræver yderligere finansielle midler at tilvejebringe det relevante indhold.

4. Aktionslinje 4. At sørge for støtteforanstaltninger

4.1. At vurdere juridiske spørgsmål

Internettet er verdensomspændende i sin virkemåde. Lovgivning gælder for bestemte geografiske områder - enkelte lande eller, for så vidt angår Fællesskabets lovgivning, hele Den Europæiske Union. Det vil bidrage til de øvrige aktionslinjers effektivitet at overveje juridiske spørgsmål, som ikke er taget op i forbindelse med andre fællesskabsinitiativer, herunder spørgsmål om lovvalg og procesret.

Der kan, om nødvendigt, efter proceduren i artikel 5 offentliggøres et udbud med henblik på en vurdering af de juridiske spørgsmål i forbindelse med indholdet og anvendelsen af Internettet.

4.2. At sørge for koordinering med lignende internationale initiativer

I Rådets henstilling om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed opfordres Kommissionen til at fremme det internationale samarbejde inden for de forskellige områder, der er omfattet af denne henstilling, bl.a. gennem udveksling af erfaringer og god praksis mellem operatørerne og andre berørte parter i Unionen og deres partnere i andre områder af verden. Det er derfor nødvendigt at sikre sammenhæng mellem de europæiske foranstaltninger og lignende initiativer i andre dele af verden. Det skal bl.a. ske ved afholdelse af regelmæssige samordningsmøder.

En efter proceduren i artikel 5 besluttet international konference vil kunne gøre det muligt at dele de erfaringer, der er opnået i forbindelse med aktionslinjerne, med berørte aktører i Europa og andre dele af verden. Samtlige de emner, der er behandlet i handlingsplanen, kan tages op, og branchen (selvregulerende organer, Internet-branchen, udbydere og tjenesteleverandører, indholdsleverandører, netoperatører og softwarefirmaer) kan mødes med bruger-, forbruger- og borgerrettighedsgrupper samt myndigheder, der beskæftiger sig med regulering af branchen og retshåndhævelse. En sådan konference kan også medvirke til at formidle resultaterne af handlingsplanen.

Konferencen bør baseres på resultaterne af andre konferencer om lignende emner, således at overlapning undgås.

Kommissionen skal høre det udvalg, der er omhandlet i artikel 5, før den afholder en sådan konference.

4.3. At evaluere virkningerne af fællesskabsforanstaltninger

Det er selvfølgelig vigtigt med en grundig evaluering af, hvorvidt handlingsplanens og henstillingens målsætninger er opfyldt. I den forbindelse vil man også kunne identificere eventuelle yderligere foranstaltninger, der bør træffes af branchen, Fællesskabets institutioner, medlemsstaterne og forbrugerrepræsentanterne. Denne evaluering vil blive gennemført i tilknytning til evalueringen af de foranstaltninger, der er truffet med henblik på at beskytte mindreårige og den menneskelige værdighed i henhold til henstillingen om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed, og den vil blive udskrevet ved offentliggørelse af et udbud.

BILAG II

>TABELPOSITION>

BILAG III

MIDLER TIL GENNEMFØRELSE AF HANDLINGSPLANEN

1. Kommissionen gennemfører handlingsplanen i overensstemmelse med de tekniske specifikationer i bilag I.

2. Handlingsplanen udføres ved indirekte aktion og i videst muligt omfang på grundlag af omkostningsdeling. Fællesskabets finansielle bidrag bør ikke overstige det minimum, der anses for nødvendigt for et projekt, og skal i princippet kun ydes, hvis projektet kommer ud i finansielle problemer, der ikke kan løses på anden måde. Endvidere bør Fællesskabets finansielle bidrag normalt ikke overstige 50 % af projektets omkostninger, undtagen i behørigt begrundede tilfælde.

3. Udvælgelsen af projekter med omkostningsdeling vil normalt ske på grundlag af den sædvanlige procedure med indkaldelse af forslag, der offentliggøres i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Indholdet af disse indkaldelser vil blive fastlagt i snævert samarbejde med sagkyndige på området og i overensstemmelse med de procedurer, der er nævnt i beslutningen. Det vigtigste kriterium for støtte til projekter gennem indkaldelser af forslag vil være deres potentielle bidrag til opfyldelse af handlingsplanens målsætninger.

4. Ansøgninger om fællesskabsstøtte skal, hvis det er relevant, ledsages af en finansieringsplan med en liste over alle elementerne i projekternes finansiering, herunder den ansøgte fællesskabsstøtte og andre ansøgninger eller tilsagn om støtte fra andre kilder.

5. Kommissionen kan også indføre en mere fleksibel finansieringsordning end indkaldelser af forslag for at tilskynde til indgåelse af partnerskaber, især med deltagelse af SMV'er og organisationer i mindre gunstigt stillede områder, og til etablering af langsigtede foranstaltninger til bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold på Internettet. Denne ordning kan eventuelt gøres permanent.

6. Kommissionen vil åbne mulighed for undtagelsesvis at overveje ikke-ansøgte forslag til projekter i forbindelse med en særligt hastende foranstaltning som følge af tekniske ændringer, der kræver en nyorientering af indsatsen.

7. De under punkt 5 og 6 omhandlede procedurer vil blive gennemført efter proceduren i denne beslutnings artikel 5 og i overensstemmelse med Kommissionens finansforordninger. De vil blive offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

8. Projekter, der udelukkende finansieres af Kommissionen inden for rammerne af undersøgelses- og tjenestekontrakter, vil blive gennemført gennem udbud i overensstemmelse med gældende finansielle bestemmelser. Transparens opnås ved at rådføre sig med eksterne sagkyndige (Internet-Gruppen og Den Juridiske Rådgivende Gruppe) og ved aktivt at anvende Kommissionens informationstjenester som led i oplysningsforanstaltningerne.

9. I forbindelse med gennemførelsen af handlingsplanen vil Kommissionen også træffe foranstaltninger af forberedende, ledsagende og støttemæssig art med det formål at opfylde handlingsplanens generelle målsætninger og hver enkelt aktionslinjes specifikke målsætninger. Dette omfatter bl.a. følgende aktiviteter: undersøgelser til støtte for handlingsplanens generelle målsætninger; aktioner til forberedelse af fremtidige aktiviteter; foranstaltninger, som sigter mod at lette deltagelse i foranstaltninger under handlingsplanen og adgang til resultaterne af initiativerne i forbindelse med handlingsplanen.

10. I forbindelse med alle projekter, der modtager finansiel støtte, skal der oplyses om den modtagne støtte.