31997R1329

Rådets forordning (EKSF, EF, Euratom) nr. 1329/97 af 7. juli 1997 om tilpasning af den justeringskoefficient, der anvendes i Grækenland på vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber

EF-Tidende nr. L 183 af 11/07/1997 s. 0001 - 0001


RÅDETS FORORDNING (EKSF, EF, EURATOM) Nr. 1329/97 af 7. juli 1997 om tilpasning af den justeringskoefficient, der anvendes i Grækenland på vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til vedtægten for tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber og ordningen for øvrige ansatte ved Fællesskaberne, fastsat ved forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 (1), og senest ændret ved forordning (Euratom, EKSF, EF) nr. 2485/96 (2), navnlig artikel 63, 64, 65, 65a, 82 og bilag XI i omtalte vedtægt samt artikel 20, første afsnit, og artikel 64 i den pågældende ordning,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra følgende betragtning:

Der er sket en mærkbar stigning i leveomkostningerne i andet halvår af 1996 i Grækenland, hvor en række tjenestemænd og øvrige ansatte ved De Europæiske Fællesskaber gør tjeneste; derfor bør der med virkning fra 1. januar 1997 ske en tilpasning af justeringskoefficienterne for vederlag og pensioner til disse tjenestemænd og øvrige ansatte i henhold til forordning (Euratom, EKSF, EF) nr. 2485/96 -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Med virkning fra 1. januar 1997 fastsættes justeringskoefficienten for vederlag til tjenestemænd og øvrige ansatte, der gør tjeneste i nedennævnte lande/på, således:

Grækenland: 89,2

2. Justeringskoefficienterne for pensionen fastsættes i henhold til artikel 82, stk. 1, i vedtægten.

Artikel 3-10 i forordning (EKSF, EØF, Euratom) nr. 2175/88 (3) gælder fortsat.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 7. juli 1997.

På Rådets vegne

J.-C. JUNCKER

Formand

(1) EFT nr. L 56 af 4. 3. 1968, s. 1.

(2) EFT nr. L 338 af 28. 12. 1996, s. 1.

(3) EFT nr. L 191 af 22. 7. 1988, s. 1.