31997R0075

Kommissionens Forordning (EF) nr. 75/97 af 17. januar 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 1487/95 om forsyningsopgørelsen for De Kanariske Øer vedrørende varer fra svinekødssektoren og om støtte for produkter fra Fællesskabet

EF-Tidende nr. L 016 af 18/01/1997 s. 0072 - 0073


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 75/97 af 17. januar 1997 om ændring af forordning (EF) nr. 1487/95 om forsyningsopgørelsen for De Kanariske Øer vedrørende varer fra svinekødssektoren og om støtte for produkter fra Fællesskabet

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 1601/92 af 15. juni 1992 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for De Kanariske Øer (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 2348/96 (2), særlig artikel 4, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

Forsyningsopgørelsen og støtten til levering af svinekødsprodukter til De Kanariske Øer blev fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1487/95 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1156/96 (4);

anvendelsen af forsyningsordningen for svinekødsprodukter i KN-kode 1601 og 1602 blev forlænget midlertidigt for et år ved Rådets forordning (EF) nr. 2348/96 om ændring af forordning (EØF) nr. 1600/92 og (EØF) nr. 1601/92 om særlige foranstaltninger for visse landbrugsprodukter til fordel for henholdsvis Azorerne og Madeira og De Kanariske Øer; produkterne i KN-kode 1601 og 1602 bør derfor igen anføres i forsyningsopgørelsen, og de fra den 1. januar 1997 gældende støttebeløb for produkter fra Fællesskabet bør fastsættes; forordning (EF) nr. 1487/95 bør ændres tilsvarende;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I og II til forordning (EF) nr. 1487/95 affattes som angivet i bilagene til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 17. januar 1997.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 173 af 27. 6. 1992, s. 13.

(2) EFT nr. L 320 af 11. 12. 1996, s. 1.

(3) EFT nr. L 145 af 29. 6. 1995, s. 63.

(4) EFT nr. L 153 af 27. 6. 1996, s. 17.

BILAG

»BILAG I

>TABELPOSITION>

BILAG II

>TABELPOSITION>