KOMMISSIONENS HENSTILLING af 29. juli 1997 om de videnskabelige aspekter ved og om udformningen af de oplysninger, der kræves til støtte for ansøgninger om markedsføringen af nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser, og om udarbejdelsen af de første vurderingsrapporter efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 (EØS-relevant tekst) (97/618/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER,

som henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

som henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1), særlig artikel 4, stk. 4, og

som tager følgende i betragtning:

Nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser skal for at beskytte folkesundheden underkastes en enkelt sikkerhedsvurdering efter en fællesskabsprocedure, inden de bringes på markedet i Fællesskabet;

ved henstillinger om de videnskabelige aspekter i de oplysninger, som kræves til støtte for en ansøgning om markedsføring af et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens, gøres det nemmere for de økonomiske aktører at udarbejde en sådan ansøgning; gennem henstillinger om udformningen af disse oplysninger og om udarbejdelsen af de første vurderingsrapporter fra de kompetente levnedsmiddelvurderingsorganer i medlemsstaterne gøres vurderingen af sådanne ansøgninger nemmere;

Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler har fremsat henstillinger om, hvilke oplysninger der kræves til støtte for sådanne ansøgninger om udformningen af oplysninger samt om udarbejdelsen af de første vurderingsrapporter om sådanne ansøgninger;

der er endnu kun begrænsede erfaringer med vurdering af nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser; henstillinger på dette område skal derfor holdes løbende ajour under hensyntagen til nye videnskabelige oplysninger og det arbejde, der gøres i de relevante internationale organisationer;

medlemsstaterne er blevet hørt om denne henstilling i Den Stående Levnedsmiddelkomité,

HENSTILLER:

1) at økonomiske aktører, når de udformer ansøgninger om markedsføringen af nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, følger henstillingerne i bilaget - del I, vedrørende de videnskabelige aspekter i de oplysninger, som kræves til støtte for ansøgninger om markedsføring af nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser

2) at de økonomiske aktører sørger for, at de oplysninger, som kræves til støtte for ansøgninger om markedsføringen af nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, udformes i overensstemmelse med henstillingerne fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i bilaget - del II

3) at medlemsstaterne sørger for, at de første vurderingsrapporter, som udarbejdes af deres kompetente levnedsmiddelvurderingsorganer i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i forordning (EF) nr. 258/97, udarbejdes i overensstemmelse med henstillingerne fra den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler i bilaget - del III.

Udfærdiget i Bruxelles, den 29. juli 1997.

På Kommissionens vegne

Martin BANGEMANN

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 43 af 14. 2. 1997, s. 1.

BILAG

DEL I HENSTILLINGER OM DE VIDENSKABELIGE ASPEKTER AF DEN INFORMATION, DER ER NØDVENDIG SOM STØTTE FOR ANSØGNINGER OM MARKEDSFØRING AF NYE LEVNEDSMIDLER OG NYE LEVNEDSMIDDELINGREDIENSER

INDHOLDSFORTEGNELSE

Side

1. Indledning . 4

2. Kategorier af nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser identificeret i forordning (EF) nr. 258/97 . 4

3. Centrale emner for vurderingen af nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (NL) . 5

3.1. Generelle betragtninger . 5

3.2. Gensplejsede organismer (GO) . 5

3.3. Betydelig ækvivalens . 5

3.4. Analyse af sammensætningen . 6

3.5. Indtag . 6

3.6. Ernæringsmæssige betragtninger, der påvirker den toksikologiske testning på dyr . 6

3.7. Toksikologiske krav . 7

3.8. Nye levnedsmidlers og nye levnedsmiddelingrediensers konsekvenser for menneskets ernæring . 7

3.9. Nye mikroorganismer anvendt i levnedsmidler . 7

3.10. Allergifremkaldende potentiale . 8

3.11. Vurdering af markørgener . 8

4. Videnskabelig klassifikation af nye levnedsmidler med henblik på evaluering af deres sundhed 9

Klasse 1: Rene kemiske stoffer eller simple blandinger, der stammer fra ikke-gensplejsede kilder . 9

Klasse 2: Komplekse nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser, der stammer fra ikke-gensplejsede kilder . 9

Klasse 3: Gensplejsede planter og deres produkter . 9

Klasse 4: Gensplejsede dyr og deres produkter . 10

Klasse 5: Gensplejsede mikroorganismer og deres produkter . 10

Klasse 6: Levnedsmidler produceret ved hjælp af nye processer . 10

5. Identifikation af vigtig information i forbindelse med vurderingen af sundhed . 10

I. Specifikation af det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens . 11

II. Virkningerne af den produktionsproces, der anvendes på det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens . 11

III. Historien bag den organisme, der anvendes som kilde til det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens . 11

IV. Gensplejsningens virkninger på værtorganismens egenskaber . 12

V. Den genetiske stabilitet af en gensplejset organisme, der anvendes som kilde til nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser . 13

VI. Specificiteten i forbindelse med det nye genetiske materiales udtryk . 13

VII. Overførsel af genetisk materiale fra gensplejsede organismer . 13

Side

VIII. De gensplejsede mikroorganismers evne til at overleve i og kolonisere menneskets tarmsystem . 13

IX. Forventet indtag/omfang af anvendelsen af det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens . 13

X. Information fra tidligere eksponering af mennesker for det nye levnedsmiddel eller dets kilde . 13

XI. Ernæringsinformation om det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens . 14

XII. Mikrobiologisk information om det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens . 14

XIII. Toksikologisk information om det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens . 14

6. Gennemgang af henstillingerne . 15

7. Referencer . 15

8. Ordliste . 16

Tabel I Forbindelse mellem kategoriseringen i forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser og henstillingerne fra SCF . 17

Tabel II Indeks til strukturerede ordninger, der skal følges for hver klasse af NL . 18

Ordning I-XIII . 19

1. INDLEDNING

Når der foretages ændringer i den måde, hvorpå levnedsmidler bringes på markedet, produceres eller forarbejdes, eller når der anvendes ikke-traditionelle ingredienser, må betydningen for forbrugernes sikkerhed og ernæringsværdien tages i betragtning. Der er behov for information om ethvert spørgsmål, der vedrører disse to aspekter. På nuværende tidspunkt behandles levnedsmiddelsikkerheden i forbindelse med nye levnedsmidler på globalt plan. Verdenssundhedsorganisationen (WHO), Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og andre nationale og internationale organer har behandlet både generelle og specifikke aspekter vedrørende sundheden i forbindelse med nye levnedsmidler. I en række rapporter gøres rede for filosofier og udviklinger på dette område (jf. referencerne).

Som en del af udarbejdelsen af forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser har Kommissionen anmodet Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler om at udarbejde henstillinger om de videnskabelige aspekter af:

I. den information, der er nødvendig som støtte for markedsføring af nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser

II. præsentationen af en sådan information

III. udarbejdelsen af de første vurderingsrapporter.

Denne rapport omfatter opgave I.

2. KATEGORIER AF NYE LEVNEDSMIDLER OG NYE LEVNEDSMIDDELINGREDIENSER IDENTIFICERET I FORORDNING (EF) Nr. 258/97

I henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 258/97 af 27. januar 1997 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser (1) gælder forordningen markedsføring i Fællesskabet af levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som ikke hidtil har været anvendt til konsum i nævneværdigt omfang i Fællesskabet, og som henhører under følgende kategorier:

a) Levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, der indeholder eller består af gensplejsede organismer som defineret i Rådets direktiv 90/220/EØF (2).

b) Levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som er fremstillet på grundlag af, men ikke indeholder gensplejsede organismer.

c) Levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, der har en ny eller bevidst ændret primær molekylestruktur.

d) Levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, der består af eller er isoleret fra mikroorganismer, svampe eller alger.

e) Levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, der består af eller er isoleret fra planter, og levnedsmiddelingredienser, der er isoleret fra dyr, bortset fra levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, der er frembragt ved traditionelle formerings- eller avlsmetoder, og som traditionelt anses for at kunne anvendes risikofrit til levnedsmidler.

f) Levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, som har været genstand for en fremstillingsproces, der ikke er gængs, hvis denne proces medfører betydelige ændringer af levnedsmidlernes eller levnedsmiddelingrediensernes sammensætning eller struktur, der påvirker deres næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer.

Forordningen finder ikke anvendelse på: tilsætningsstoffer, som er omfattet af Rådets direktiv 89/107/EØF (3); aromastoffer til anvendelse i levnedsmidler, som er omfattet af Rådets direktiv 88/388/EØF (4), eller ekstraktionsmidler, som er omfattet af Rådets direktiv 88/344/EØF (5).

3. CENTRALE EMNER FOR VURDERINGEN AF NYE LEVNEDSMIDLER OG NYE LEVNEDSMIDDELINGREDIENSER (NL)

3.1. Generelle betragtninger

Levnedsmidler er normalt komplekse blandinger af makro- og mikrobestanddele, der forsyner mennesker med energi og næringsstoffer og bidrager til deres velbefindende. De er traditionelt blevet anset for at være naturlige, gavnlige og nødvendige produkter, hvis ernæringsværdi, der ikke er blevet sat spørgsmålstegn ved. Lovgivningsbestemmelser vedrørende levnedsmidler har afspejlet denne holdning og har fokuseret på tilsætningsstoffer, forarbejdningsredskaber og forurenende stoffer af naturlig eller industriel oprindelse. Derfor har levnedsmidler indtil nu ikke systematisk været underlagt en ernæringsmæssig og toksikologisk evaluering bortset fra sjældne tilfælde, hvor der er rapporteret om akutte toksiske virkninger hos mennesker (f.eks. solanin, cyanogene glycosider) eller i de tilfælde, hvor dyreforsøg eller erfaringer fra mennesker tyder på bivirkninger fra rå levnedsmidler (f.eks. rå soyamel). Dermed ikke sagt, at der ikke er blevet foretaget en ernæringsevaluering af de enkelte levnedsmidler og af kosten som helhed, men sådanne ernæringsevalueringer er ikke blevet anvendt som grundlag for en sikkerhedsvurdering af de enkelte levnedsmidler. På den anden side tillades tilsætningsstoffer ikke i levnedsmidler, medmindre de har været underlagt en omfattende toksikologisk evaluering.

Forskellige levnedsmidler vides at indeholde toksiske stoffer, herunder mutagener og carcinogener. Nogle kroniske sygdomme hos mennesker har et kostelement i deres ætiologi. Selv om der er enighed om, at nogle af kostens bivirkninger for sundheden hænger sammen med kostsammensætningen, er de nøjagtige mekanismer ukendte. Det er muligt, at nogle helbredsproblemer skyldes kronisk udsættelse for bestanddele i traditionelle levnedsmidler. Indtil for ganske nylig helligede man ikke dette aspekt eller den mulige rolle, som modifikatorer af toksiske virkninger (f.eks. anticarcinogener), der naturligt findes i levnedsmidler, spiller, stor opmærksomhed.

Vurderingen af levnedsmidlers, herunder nye levnedsmidlers og nye levnedsmiddelingrediensers sundhed, indebærer en række videnskabelige udfordringer. Konventionelle toksikologiske evalueringsmetoder kan ikke anvendes på levnedsmidler, fordi levnedsmidler frembyder særlige problemer, som man ikke støder på ved testningen af tilsætningsstoffer og forurenende stoffer in vivo og in vitro. F.eks. gør den mængde af et levnedsmiddel, der kan indgå i kosten i forbindelse med dyrefodringsforsøg uden at forskubbe dens ernæringsmæssige balance, anvendelsen af konventionelle sikkerhedsfaktorer uegnet til risikovurdering og risikostyring af ethvert produkt beregnet som levnedsmiddel eller som en vigtig levnedsmiddelingrediens. Derudover er traditionelle stofskifteundersøgelser og farmakokinetiske undersøgelser ikke direkte anvendelige på komplekse kemiske blandinger som levnedsmidler. Anvendelsen af mutagenicitetstests og andre in vitro-tests i forbindelse med levnedsmidler kræver særlige teknikker og en forsigtig fortolkning af resultaterne.

Derfor er der behov for alternative metoder til testning og vurdering af levnedsmidlers og vigtige levnedsmiddelingrediensers sundhed. Den bedst tænkelige strategi for kombineret ernæringsmæssig og toksikologisk testning vil omfatte indledende tests i in vitro- og in vivo-undersøgelser på dyr og, om nødvendigt, undersøgelser af mennesker.

3.2. Gensplejsede organismer (GO)

Rådets direktiv 90/219/EØF (6) og 90/220/EØF som ændret ved Kommissionens direktiv 94/15/EF (7) indeholder retningslinjer for de informationskrav vedrørende henholdsvis sikkerhed i forbindelse med indesluttet anvendelse af gensplejsede mikroorganismer (GM) og sikkerheden i forbindelse med forsætlig udsætning af gensplejsede organismer (GO). Kravene i disse direktiver er også relevante for gensplejsede organismer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. Nærværende henstillinger fokuserer navnlig på de aspekter, der er relevante i forbindelse med spørgsmål om sikkerheden ved levnedsmidler til mennesker.

3.3. Betydelig ækvivalens

Begrebet »betydelig ækvivalens« (substantial equivalence) er blevet indført af WHO og OECD med særlig henvisning til levnedsmidler produceret ved hjælp af moderne bioteknologi. I OECD's terminologi er begrebet betydelig ækvivalens et udtryk for den idé, at eksisterende organismer, der anvendes som levnedsmidler eller levnedsmiddelkilder, kan danne grundlag for sammenligning, når man skal vurdere sikkerheden i forbindelse med et levnedsmiddel eller til mennesker beregnet en levnedsmiddelingrediens, der er blevet ændret, eller som er ny. Hvis der vurderes at være betydelig ækvivalens mellem et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens og et eksisterende levnedsmiddel eller en eksisterende levnedsmiddelingrediens, kan det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens behandles på samme måde med hensyn til sikkerhed, idet man holder sig for øje, at klarlæggelse af betydelig ækvivalens ikke er en sikkerheds- eller ernæringsvurdering i sig selv, men en metode til sammenligning af et potentielt nyt levnedsmiddel med det traditionelle modstykke.

Anvendelsen af princippet om betydelig ækvivalens kan udvides til evalueringen af levnedsmidler fra nye kilder og processer. Betydeligt ækvivalente nye levnedsmidler kan derfor med hensyn til sikkerhed sammenlignes med deres traditionelle modstykke. Betydelig ækvivalens kan enten etableres for et helt levnedsmiddel eller for en levnedsmiddelingrediens inklusive den indførte »nye« ændring, eller den kan etableres for levnedsmidlet eller levnedsmiddelingrediensen med undtagelse af den indførte specifikke »nye« ændring. Hvis der ikke vurderes at være betydelig ækvivalens mellem et nyt levnedsmiddel og et eksisterende levnedsmiddel, betyder dette ikke, at det nye levnedsmiddel er usikkert. Det betyder blot, at et sådant nyt levnedsmiddel skal vurderes på grundlag af dets unikke sammensætning og egenskaber.

Etableringen af betydelig ækvivalens er en analytisk metode til brug i forbindelse med vurderingen af et nyt levnedsmiddels sundhed sammenlignet med et eksisterende levnedsmiddel eller en eksisterende levnedsmiddelingrediens. Den indeholder et dynamisk element, da den fortsatte modificering af et levnedsmiddel kræver, at sammenligningsgrundlaget udvikler sig, således at det nyeste levnedsmiddel eller den nyeste levnedsmiddelingrediens sammenlignes med et passende eksisterende levnedsmiddel og ikke nødvendigvis med det mest traditionelle modstykke.

Sammenligningen kan være meget enkel, eller den kan være meget langvarig afhængigt af erfaringerne med og arten af det pågældende nye levnedsmiddel eller den pågældende nye levnedsmiddelingrediens. Den tekniske metode til etablering af betydelig ækvivalens vil variere afhængigt af, om der er tale om hele dyr, planter, mikroorganismer, kemiske levnedsmiddelingredienser eller nye processer, og den vil blive behandlet nærmere under de forskellige klasser i disse henstillinger.

3.4. Analyse af sammensætningen

Analytiske undersøgelser af nye levnedsmidlers eller nye levnedsmiddelingrediensers sammensætning er af afgørende betydning ikke blot for etableringen af betydelig ækvivalens, men også som forudsætning for ernæringsmæssige og toksikologiske evalueringer. De metoder, der anvendes, skal standardiseres og valideres for at sikre dataenes kvalitet og konsekvens. De analyser og data, der præsenteres, skal være baseret på sunde videnskabelige principper og skal være skræddersyet til arten af det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens. Undersøgelserne bør navnlig fokusere på en bestemmelse af indholdet af vigtige næringsstoffer (både makro- og mikronæringsstoffer) og eventuelle kritiske toksiske stoffer og anti-ernæringsmæssige faktorer, der enten kan være en naturlig del, eller som kan være et resultat af forarbejdningsprocessen.

3.5. Indtag

Der kan ske store ændringer i indtagelsesmønstret, når et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens indgår i kosten og dermed påvirker menneskets ernæringsstatus. Da det måske ikke er muligt at forudsige sådanne ting, bør et overvågningsprogram ledsage markedsføringen af et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens. Et sådant program skulle omfatte information om ændringer i vilkårene for forarbejdning og tilberedning samt om virkninger af en eventuel erstatning af andre levnedsmidler eller levnedsmiddelingredienser af ernæringsmæssig betydning. Hvis overvågningen afslører ændringer i disse faktorer, der kan give anledning til bekymring med hensyn til sundhed, vil der blive krævet en ny vurdering af det nye levnedsmiddels eller den nye levnedsmiddelingrediens' acceptabilitet.

3.6. Ernæringsmæssige betragtninger, der påvirker den toksikologiske testning på dyr

I den generelle evaluering er det af afgørende betydning, at eventuelle bivirkninger, der observeres under dyreforsøgene, fortolkes omhyggeligt, og at der skelnes mellem toksiske virkninger og virkninger, der skyldes en ernæringsmæssig ubalance i forsøgskosten. Ernæringsmæssige og toksikologiske aspekter må derfor integreres nøje i vurderingen af nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. En indgående viden om et nyt levnedsmiddels eller en nye levnedsmiddelingrediens' ernæringsegenskaber (f.eks. energiværdi, proteinindhold og mikronæringsstoffernes biotilgængelighed) kræves som en forudsætning for det toksikologiske testprogram. Ved udformningen af dyrefodringsforsøg bør den højeste integrering i kosten, der er mulig uden at skabe ernæringsmæssig ubalance, være det højeste dosisniveau, mens det laveste dosisniveau bør være sammenligneligt med levnedsmidlets forventede rolle i menneskets kost.

Hvis det forudsigelige brugerniveau og forbrugerindtag forventes at være højt, kan anvendelsen af de traditionelt beregnede sikkerhedsfaktorer, der anvendes i sikkerhedsvurderingen, skabe problemer med at udforme traditionelle dyrefodringsforsøg med passende niveauer for indkorporering i kosten, der kan sikre frigivelse til brug hos mennesker i de forventede indtagelsesmængder. For at kompensere for den manglende anvendelse af rimeligt passende sikkerhedsfaktorer skal alle kroniske eller subkroniske dyrefodringsforsøg suppleres med absorptions- og metabolismeundersøgelser hos dyr og senere hos mennesker.

En holistisk, videnskabelig fortolkning af de samlede data fra sundhedsvurderingen i hvert enkelt tilfælde kan i tilstrækkelig grad berettige brugen af sikkerhedsfaktorer for nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser, der er lavere end den, der traditionelt anvendes i sikkerhedsvurderingen.

3.7. Toksikologiske krav

I princippet skal de toksikologiske krav til nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser behandles i hvert enkelt tilfælde. Ved klarlæggelsen af behovet for toksikologiske data kan tre scenarier overvejes:

1) Betydelig ækvivalens med et godkendt traditionelt levnedsmiddel eller en traditionel levnedsmiddelingrediens kan etableres, og der er i dette tilfælde ikke behov for yderligere testning.

2) Betydelig ækvivalens kan etableres med undtagelse af for et enkelt eller enkelte træk ved det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens, og i dette tilfælde skal enhver yderligere sikkerhedsvurdering fokusere specifikt på disse træk.

3) Hverken delvis eller fuldstændig betydelig ækvivalens kan etableres. I dette tilfælde skal hele det nye levnedsmiddels eller makronæringsstoffets sundhed vurderes ved hjælp af en passende kombineret ernæringsmæssig og toksikologisk metode.

Hvis betydelig ækvivalens med et traditionelt modstykke ikke kan etableres, skal sundhedsvurderingen tage hensyn ikke blot til det nye levnedsmiddels eller den nye levnedsmiddelingrediens' identitet, kemiske struktur og fysisk-kemiske egenskaber, men også til aspekter såsom kilde, sammensætning, potentielt indtag baseret på den forventede brug i den almindelige kost, den potentielle eksponering af særligt følsomme befolkningsgrupper og de sandsynlige virkninger af forarbejdningen. Jo større den forventede kosteksponering er, des mere omfattende skal det toksikologiske testprogram være.

3.8. Nye levnedsmidlers og nye levnedsmiddelingrediensers konsekvenser for menneskets ernæring

De generelle vurderinger må tage de ernæringsmæssige konsekvenser både ved det forventede (normale) indtag og ved maksimale indtagelsesniveauer i betragtning. Denne evaluering vil blive baseret på en indgående vurdering af relevant litteratur, analyser af sammensætning, sammenligninger for at vurdere betydelig ækvivalens og om nødvendigt data fra dyreforsøg. Hvis et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens forventes at spille en vigtig rolle i kosten, er der behov for relevante data fra vurderinger af menneskets ernæring. Man bør være opmærksom på de særlige fysiologiske karakteristika og stofskiftekrav hos grupper såsom spædbørn, børn, gravide og ammende kvinder og personer med kroniske sygdomme (f.eks. diabetes mellitus og malabsorption).

Der er behov for information om de langsigtede såvel som de kortsigtede virkninger af at indtage det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens. Den relevante information bør udledes af en kombineret ernæringsmæssig og sikkerhedsmæssig overvågning efter markedsføringen, men man bør ligeledes overveje at behandle disse virkninger ved specifikt at beskæftige sig med ernæringskvaliteten (f.eks. de virkninger på fedtopløselige vitaminers metabolisme, som brugen af fedterstattere har på lang sigt).

3.9. Nye mikroorganismer anvendt i levnedsmidler

Mikroorganismer kan anvendes som producenter af levnedsmidler, levnedsmiddelingredienser eller tilsætningsstoffer til levnedsmidler. Mange har en lang tradition for sikker brug i forbindelse med levnedsmiddelfermentering. De kan dræbes i det fermenterede produkt eller spises levende sammen med det.

Pr. definition kan mikroorganismer, der ikke traditionelt er blevet anvendt i levnedsmiddelproduktionen i Europa, ikke have et betydelig ækvivalent modstykke i Europa og må derfor vurderes. Relevante kriterier er: indeslutning (f.eks. begrænset til fermenteringstanken, forblivende levende i levnedsmidlet eller dræbt under forarbejdningsprocessen); potentiale for kolonisering af pattedyrs tarmsystem; potentiale for toksicitet og patogenicitet hos pattedyr, og hvorvidt gensplejsning er blevet anvendt. Hvis gensplejsning er anvendt, bliver betragtningerne omkring potentiel overførsel af genetisk materiale fra GM som beskrevet i punkt 5.VII relevante.

Sikkerhedsvurderingen af GM skal tage det nye indførte materiales oprindelse, f.eks. vektorer, regulerende elementer, fremmede gener, herunder mål- og markørgener i betragtning. To tilfælde må tages i betragtning:

- det homologe system (selvkloning), hvor alle involverede genetiske elementer er hentet fra stammer inden for den samme taksonomiske art

- det heterologe system, hvor donororganismen til de genetiske elementer tilhører en anden taksonomisk art end modtageorganismen.

Generelt er konstruktionernes segregationsstabilitet og horisontale stabilitet af interesse. For selvklonende organismer kan begrebet betydelig ækvivalens anvendes i de fleste tilfælde. I heterologe systemer må både genproduktets sikkerhed i forhold til dets virkninger på levnedsmidlet og virkningerne af de nye træk på mikroorganismens egenskaber i levnedsmidler og, efter indtagelse, i tarmsystemet vurderes. Konsekvenserne af den horisontale genoverførsel i tarmsystemet skal analyseres og evalueres.

3.10. Allergifremkaldende potentiale

Den potentielle forekomst af allergiske reaktioner på nye proteiner eller andre bestanddele i nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser skal undersøges. Som et generelt princip i vurderingen skal den immunologiske reaktion hos personer, der reagerer på det traditionelle levnedsmiddelmodstykke testes in vitro og in vivo for det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens. Hvis det nye protein er udtrykt ved hjælp af gener fra en kilde, som man ved er knyttet sammen med levnedsmiddelallergi, kan sera fra personer med en bekræftet allergi over for denne kilde underlægges specifikke immunologiske tests f.eks. Western Blotting eller rast-test. Hvis in vitro-tests er negative, kan der udføres in vivo-priktests eller klinisk overvågende dobbelte, blinde placebokontrollerede forsøg på disse mennesker. Alle undersøgelser skal være i overensstemmelse med relevante elementer og etiske principper i retningslinjerne for god klinisk praksis og god laboratoriepraksis.

En række faktorer kan tjene som indikatorer for nye proteiners allergifremkaldende potentiale såsom sekvensepitophomologi med kendte allergener, varmestabilitet, pH-følsomhed, nedbrydelighed af tarmfloraens proteaser, påviselige mængder i plasma og molekylvægt. Yderligere beviser kan stamme fra resultater fra forsøg på mennesker forud for markedsføringen og rapporter om overfølsomhedsreaktioner blandt arbejdstagere.

Der er behov for nye metoder til vurdering af nye levnedsmidlers og nye levnedsmiddelingrediensers allergifremkaldende potentiale hos mennesker. Ud fra den nuværende viden skal det allergifremkaldende potentiale af et nyt levnedsmiddel baseret på en gensplejset kilde omfatte en betragtning af donororganismens og modtagerorganismens allergifremkaldende potentiale.

3.11. Vurdering af markørgener

Markørgener anvendes som »mærker« til at identificere og udvælge de celler fra planter eller mikroorganismer, der med held er blevet ændret ved hjælp af gensplejsning. Normalt er det ikke meningen, at de i sig selv skal spille en rolle i det endelige produkt eller i det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens. Markørgenerne, der på nuværende tidspunkt hyppigst anvendes i planter, er de gener, der overfører resistens over for antibiotika eller øget tolerans over for ukrudtsmidler. Andre overfører tolerans over for tungmetaller, fænotypeudvælgelse eller biokemisk udvælgelse. Kravene til evaluering af markørgenernes sikkerhed svarer grundlæggende til de krav, der finder anvendelse på sikkerhedsevalueringen af alle andre fremmede gener.

Vurderingen i planter skal tage følgende i betragtning:

- Markørgenet selv og de produkt, det koder for.

- Metoderne til analysering og kvantificering af markørgenet og dets udtryk i levnedsmidlet.

- De potentielle toksikologiske og/eller ernæringsmæssige virkninger i forbindelse med markørgenets funktion.

- Potentialet for horisontal genoverførsel til mikroorganismerne i tarmene.

Anvendelsen af markørgener i mikroorganismer, særlig de gener, der overfører resistens over for antibiotika, skal vurderes i forhold til værtsorganismen, den biologiske indeslutning, som den genetiske konstruktion medfører, muligheden for, at disse gensplejsede organismer koloniserer menneskets tarme, og forholdet mellem effektiviteten af midlerne til bekæmpelse af mikroorganismerne og den opnåede resistens.

Det kan forudses, at der kan udarbejdes en liste over godkendte markørgener baseret på en evaluering af deres primære virkninger på værtsorganismen. Deres bivirkninger på værten vil bl.a. afhænge af det sted, hvor de indsættes i værtens dna, og de må vurderes i hvert enkelt tilfælde, selv om der ikke er grund til at antage, at potentialet for bivirkninger er større for markørgener end for andre gener, der indsættes.

4. VIDENSKABELIG KLASSIFIKATION AF NYE LEVNEDSMIDLER MED HENBLIK PÅ EVALUERING AF DERES SUNDHED

De levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, der er omfattet af forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser er meget forskellige (jf. kapitel 2). For at lette sikkerheds- og ernæringsevalueringen er der blevet fastsat seks klasser af nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. Disse er forskellige med hensyn til kompleksitet og med hensyn til de spørgsmål, der skal behandles.

I forbindelse med disse henstillinger omfatter begrebet »planter« også tang. Begrebet »dyr« omfatter fisk og skaldyr, og begrebet »mikroorganismer« omfatter bakterier, svampe (herunder gær) og mikroalger (vira og plasmider er ikke omfattet af disse retningslinjer).

Klasse 1 Rene kemiske stoffer eller simple blandinger, der stammer fra ikke-gensplejsede kilder

Denne klasse omfatter levnedsmidler og levnedsmiddelkomponenter, der er enkelte kemisk definerede stoffer eller blandinger af disse, der ikke er udvundet af planter, dyr eller mikroorganismer, som er blevet gensplejset. Der findes to underkategorier:

1.1. Kilden til det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens er tidligere blevet anvendt som levnedsmiddel i EF.

1.2. Kilden til det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens er ikke tidligere blevet anvendt som levnedsmiddel i EF.

Klasse 2 Komplekse nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser, der stammer fra ikke-gensplejsede kilder

Denne klasse omfatter komplekse nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser, der er eller er udvundet af kilder, som ikke er gensplejsede. Hele planter, dyr og mikroorganismer, der anvendes i levnedsmidler og som levnedsmiddelkomponenter (f.eks. komplekse kulhydrater, fedtstoffer, proteiner eller de stoffer, som under et kaldes kostfibre) er omfattet. Der findes to underkategorier:

2.1. Kilden til det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens er tidligere blevet anvendt som levnedsmiddel i EF.

2.2. Kilden til det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens er ikke tidligere blevet anvendt som levnedsmiddel i EF.

Klasse 3 Gensplejsede planter og deres produkter

Gensplejsede planter kan indtages direkte som uforarbejdede levnedsmidler eller efter at være blevet forarbejdet til levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser indeholdende rene kemiske stoffer. Denne klasse af nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser omfatter alle sådanne levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser. Der findes to underkategorier:

3.1. Den værtsplante, der blev anvendt til gensplejsningen, er tidligere blevet anvendt som levnedsmiddel i EF under lignende vilkår for tilberedning og indtagelse.

3.2. Den værtsplante, der blev anvendt til gensplejsningen, er ikke tidligere blevet anvendt som levnedsmiddel i EF under lignende vilkår for tilberedning og indtagelse.

Klasse 4 Gensplejsede dyr og deres produkter

Gensplejsede dyr kan indtages direkte som uforarbejdede levnedsmidler eller efter at være blevet forarbejdet til levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser indeholdende rene kemiske stoffer. Produkter produceret direkte af gensplejsede dyr (f.eks. æg, mælk) kan konsumeres enten forarbejdet eller uforarbejdet. Denne klasse af nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser omfatter alle sådanne levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser. Der findes to underkategorier.

4.1. Det værtsdyr, der blev anvendt til gensplejsningen, er tidligere blevet anvendt som levnedsmiddel i EF under lignende vilkår for tilberedning og indtagelse.

4.2. Det værtsdyr, der blev anvendt til gensplejsningen, er ikke tidligere blevet anvendt som levnedsmiddel i EF under lignende vilkår for tilberedning og indtagelse.

Klasse 5 Gensplejsede mikroorganismer og deres produkter

Levende gensplejsede mikroorganismer kan anvendes i levnedsmiddelproduktionen eller i produktionen af levnedsmiddelingredienser. Denne klasse omfatter alle nye levnedsmidler eller levnedsmiddelingredienser, der er eller er produceret ved hjælp af gensplejsede mikroorganismer, uanset om der er levende celler i det nye levnedsmiddel, når det indtages. Der findes to underkategorier:

5.1. Den værtsmikroorganisme, der blev anvendt til gensplejsningen, er tidligere blevet anvendt i levnedsmidler i EF under lignende vilkår for tilberedning og indtagelse.

5.2. Den værtsmikroorganisme, der blev anvendt til gensplejsningen, er ikke tidligere blevet anvendt i levnedsmidler i EF under lignende vilkår for tilberedning og indtagelse.

Klasse 6 Levnedsmidler produceret ved hjælp af nye processer

Denne klasse omfatter levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser, der har gennemgået en proces, der ikke i øjeblikket anvendes i levnedsmiddelproduktionen. Nye processer i levnedsmiddelproduktionen kan f.eks. være nye former for varmebehandling, nye processer til nedkøling eller nedfrysning af produkter og til dehydrering af produkter og anvendelse af nye processer katalyseret af enzymer. I henhold til forordning (EF) nr. 258/97 anses det nye produkt kun for at være et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens, hvis processen medfører betydelige ændringer af levnedsmidlernes eller levnedsmiddelingrediensernes sammensætning eller struktur, der påvirker deres næringsværdi, metabolisme eller indhold af uønskede stoffer.

Forbindelsen mellem de beskrevne klasser og kategoriseringen i forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser er skitseret i tabel 1.

5. IDENTIFIKATION AF VIGTIG INFORMATION I FORBINDELSE MED VURDERINGEN AF SUNDHED

I dette afsnit findes der strukturerede ordninger for identifikation af de typer af information, som sandsynligvis vil blive krævet med henblik på klarlæggelse af sikkerheden i forbindelse med visse klasser af nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. Det erkendes, at ingen formel metode på passende måde kan omfatte alle nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser, og disse ordninger er derfor blot vejledende. Hvis anden information er tilgængelig eller relevant for vurderingen, bør den indsendes. Hvis noget af den information, der kræves i henhold til en hvilken som helst af ordningerne, ønskes udeladt fra sagsmappen, skal den videnskabelige begrundelse herfor imidlertid anføres. Resultaterne af alle undersøgelser, der er relevante for sikkerhedsvurderingen, og som er blevet gennemført, skal oplyses.

Ved vurderingen af de nye levnedsmidler eller de nye levnedsmiddelingredienser fokuseres der på selve nyheden. Kemiske eller mikrobiologiske forurenende stoffer i nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser, der ikke specifikt hænger sammen med nyheden, behandles ikke i disse henstillinger. Tilsvarende behandles tilstedeværelsen af mikrobiologiske toksiner eller virale infektionsagenser ikke, med mindre de er en konsekvens af nyheden.

Identifikationen af den vigtige information med henblik på vurderingen er baseret på opdelingen i de seks klasser, der er opstillet i kapitel 4. Når et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens er henført til en klasse eller en underkategori, kan tabel II anvendes til at bestemme, hvilken af de strukturerede ordninger I-XIII der skal anvendes, så man kan levere den krævede information til støtte for sikkerheds- og ernæringsevalueringen.

I det følgende gøres der nærmere rede for den information, der kræves i hver enkelt struktureret ordning:

I. Specifikation af det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens

Specifikation af det nye levnedsmiddels eller den nye levnedsmiddelingrediens' oprindelse og sammensætning er nødvendig for at sikre, at det produkt, der testes/evalueres, er det samme som det produkt, der skal markedsføres. Ved udformningen af specifikationen skal de parametre, der er mest relevante i forbindelse med karakteriseringen af produktet ud fra et sikkerhedsmæssigt og et ernæringsmæssigt synspunkt, tages i betragtning.

Sådanne parametre omfatter art og taksonomisk gruppe samt kemisk sammensætning, navnlig vedrørende ernæringsegenskaber og eventuelle antiernæringsmæssige/toksikologiske bekymringer. Taksonomisk identitet skal fastslås i henhold til dokumenterede og internationalt anerkendte principper, og afvigelse fra sådanne principper skal forklares.

Information om tilgængeligheden af det specificerede referencemateriale skal indsendes.

II. Virkningerne af den produktionsproces, der anvendes på det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens

I princippet finder denne ordning anvendelse på alle nye levnedsmidler og alle levnedsmiddelingredienser, der er blevet forarbejdet under produktionen. Beskrivelsen af de tekniske detaljer skal være tilstrækkelig detaljeret i) til at tillade en skelnen mellem nye og eksisterende processer og ii) til at forudsige, hvorvidt processens potentiale for at indføre fysiske, kemiske og/eller biologiske ændringer i levnedsmidlerne kan have indflydelse på vigtige ernæringsmæssige, toksikologiske og mikrobiologiske parametre i det færdige produkt.

Vurderingen af nye teknologier skal omhandle eventuelle organiske og uorganiske rester eller forurenende stoffer fra apparater og udstyr eller fra kemiske, fysiske eller biologiske hjælpemidler, der anvendes i den nye proces. Kritiske aspekter af produktionsprocessen i forhold til det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens er de aspekter, som sikrer, at slutprodukterne fra den beskrevne proces er i overensstemmelse med de specifikationer, der er opstillet under ordning I.

Med hensyn til hygiejniske parametre, indgår disse ikke i vurderingen af nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser, men er derimod omfattet af Rådets direktiv 93/43/EØF (8).

Vurderingen vil i hvert enkelt tilfælde fokusere på det levnedsmiddelprodukt, som den nye proces resulterer i. Det endelige mål med vurderingen er evaluering af processen i bredere forstand, uden at der er behov for rent faktisk at teste og vurdere enhver tænkelig kombination af levnedsmidler og processer. Dette indebærer en bredere strategi, i hvilken repræsentanter for de relevante levnedsmiddelklasser, forarbejdet ved hjælp af den nye levnedsmiddelforarbejdningsproces, skal sammenlignes enten med ubehandlede modstykker eller med modstykker, der er forarbejdet på traditionel vis.

III. Historien bag den organisme, der anvendes som kilde til det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens

Levnedsmiddelplanters, levnedsmiddeldyrs eller levnedsmiddelmikroorganismers nyhed i forhold til disse retningslinjer defineres af deres nyhed i den europæiske levnedsmiddelforsyning. Hvis arter/taksonomiske grupper af planter, dyr eller mikroorganismer ikke har haft nogen generelt anerkendt anvendelse i kosten i nogen af EF-medlemsstaterne i henhold til de nationale kostoversigter, anses arten/den taksonomiske gruppe for at være ny, og der skal gives en fuldstændig beskrivelse for, at man kan vurdere dets fremtidige rolle i den europæiske levnedsmiddelforsyning. Denne beskrivelse skal indeholde information om den tidligere og nuværende brug af planten, dyret eller mikroorganismen og dens/dets produkter i levnedsmiddelforsyningen i andre dele af verden. En sådan information skal også omfatte:

- tidligere og nuværende metoder til indvinding af råvarer og levnedsmidler, f.eks. opdræt, høst, slagtning og fangst

- gærings- og tilberedningsprocedurer

- beskrivelse af transport- og oplagringsvilkårene, og

- dets traditionelle rolle i kosten på steder uden for EF.

IV. Gensplejsningens virkninger på værtsorganismens egenskaber

Den information, der indsamles gennem denne ordning, fokuserer på gensplejsningens virkninger på den gensplejsede organismes egenskaber sammenlignet med værtsorganismens. Der skelnes mellem de tilsigtede og de utilsigtede virkninger. Med hensyn til de utilsigtede virkninger skal man navnlig være opmærksom på eventuelle ernæringsmæssige, toksikologiske og mikrobiologiske virkninger på levnedsmidlet.

Gensplejsede planter

Principperne for evaluering af gensplejsede planter og deres produkter svarer til de principper, der er gældende for ikke-gensplejsede planter og deres produkter. Sikkerhedsvurderingen af en gensplejset plante kan være en enklere opgave end evaluering af en ny ikke-gensplejset plante, hvis den ikke-gensplejsede organisme er en traditionel levnedsmiddelplante, og ændringen er sket ved hjælp af en nøjagtig defineret gensplejsningsproces. I dette tilfælde kan sikkerhedsvurderingen fokusere på resultaterne af gensplejsningen.

Hvor resultaterne af gensplejsningen er en ny fænotype, skal de sammensætningsmæssige konsekvenser af denne modifikation defineres og testes. Hvis den gensplejsede plante f.eks. er designet, så den udtrykker et naturligt forekommende insekticid, der kodes af et gen fra en anden organisme, og planten dermed er blevet resistent over for visse insekter, skal den indsatte insektdræbende komponents toksikologiske profil bestemmes. Sikkerheden i forbindelse med denne modifikation af den kemiske sammensætning kan evalueres ved hjælp af standardiserede toksikologiske procedurer. Den bør omfatte en vurdering af det allergifremkaldende potentiale. Derudover skal de sekundære virkninger (placeringsafhængige virkninger) tages i betragtning. Disse virkninger af indførelsen, f.eks. selve indførelsesmutationen eller en genomarrangering vil påvirke det endelige resultat af gensplejsningen. Kendskab til den normale toksinproduktion i planten og den indvirkning, som forskellige vækst- og dyrkningsvilkår, som den gensplejsede plante udsættes for, har herpå, samt kendskab til, hvorvidt det nye genprodukt optræder i det endelige levnedsmiddel, er af afgørende betydning. De samme overvejelser finder anvendelse på vigtige ernæringskomponenter, særlig i levnedsmiddelplanter.

Afgørende skridt i sikkerhedsvurderingen er derfor:

- karakterisering af forælderlevnedsmiddelorganismen

- karakterisering af det molekylære niveau, hvorpå gensplejsningen er foretaget, herunder placering, antal kopier og det biokemiske udtryksniveau

- så vidt mulig etablering af betydelig ækvivalens mellem forælderlevnedsmiddelorganismen og dens nye derivat gennem kemiske analyser og fænotypeanalyser

- hvis betydelig ækvivalens ikke kan etableres, traditionelle sikkerhedsundersøgelser af specifikke kemikalier, der findes i levnedsmidlet som følge af fænotypeændringer, der omfatter enten det nye gens nye produkt eller sikkerheden i forbindelse med iboende, naturlige toksiner, der nu findes i ændrede mængder; de nye komponenters allergifremkaldende potentiale skal ligeledes undersøges.

Gensplejsede dyr:

De generelle principper, der er fastlagt for sikkerhedsvurderingen af gensplejsede planter, gælder ligeledes for gensplejsede dyr. Sikkerhedsvurderingen vil indledningsvis gå ud på at etablere betydelig ækvivalens mellem forældreorganismen og den gensplejsede organisme med fokus på de primære og sekundære virkninger af gensplejsningsprocessen. Hvis gensplejsningen går ud på at ændre globulinerne i komælk til en mere menneskelignende type, skal de nye globuliner vurderes. Et andet eksempel kan være en fisk, der gensplejses, så den producerer et antifrostprotein. Sikkerheden i forbindelse med denne kemiske modifikation kan evalueres ved hjælp af traditionelle toksikologiske strategier og bør også omfatte en vurdering af de allergifremkaldende aspekter.

Gensplejsede mikroorganismer

I overensstemmelse med de fastsatte bestemmelser for gensplejsede planter og dyr skal forældremikroorganismen, der anvendes til gensplejsningen, først og fremmest karakteriseres enten som en mikroorganisme, der traditionelt anvendes til gæring i EF, som en ikke-patogen, biologisk fordelagtig kommensal i menneskets tarme, eller som en traditionelt anvendt organisme i levnedsmiddelproduktionen, herunder tilsætningsstoffer til levnedsmidler og tekniske hjælpemidler for at forenkle vurderingsproceduren. I andre tilfælde skal ikke blot gensplejsningen, men også forældremikroorganismen vurderes som nye.

V. Den genetiske stabilitet af en gensplejset organisme, der anvendes som kilde til nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser

Spørgsmålet om genetisk stabilitet vedrører den strukturelle og lokale opretholdelse af det indførte genetiske materiale og genudtrykket i den gensplejsede organisme.

VI. Specificiteten i forbindelse med det nye genetiske materiales udtryk

Denne ordning vedrører faktorer, der indgår i reguleringen af genekspressionen, f.eks. organ-/vævsspecificitet, betingelser for undertrykkelse og aktivering.

VII. Overførsel af genetisk materiale fra gensplejsede organismer

På grundlag af den nuværende viden skal betragtninger omkring genoverførsel fra gensplejsede organismer i menneskets tarme fokusere på mikroorganismer. Horisontal genoverførsel mellem mikroorganismer er velkendt og må derfor tages i betragtning i forbindelse med sikkerhedsvurderingerne af levnedsmidler. Et aspekt af biologisk indeslutning er den mulige overførsel af genetisk materiale fra gensplejsede mikroorganismer til mikrotarmfloraen hos mennesket. Der findes forskellige muligheder for at undersøge dette aspekt i forsøg, f.eks. dyreforsøg eller in vitro-tarmforsøg.

Ved evalueringen af de sikkerhedmæssige konsekvenser af genoverførsel skal der tages hensyn til genets og dets produkt art, overførslens hyppighed og ekspressionsniveauet i ændrede tarmmikroorganismer. Overførsel af gener fra planter til mikroorganismer er en teoretisk mulighed. Følgerne heraf skal tages i betragtning.

VIII. De gensplejsede mikroorganismers evne til at overleve i og kolonisere menneskets tarmsystem

Gensplejsningen kan fremme overlevelse under passagen gennem tarmene og koloniseringen af menneskets tarmsystem. Antagonistiske og synergistiske virkninger på tarmfloraens sammensætning kan optræde og have indflydelse på menneskets sundhed. Derfor kræves der forsøgsdata om den gensplejsede organismes respektive egenskaber.

Med hensyn til levende gensplejsede mikroorganismer i levnedsmidler skal der hovedsageligt fokuseres på deres evne til at overleve i og kolonisere mave-tarm-kanalen og til at bibeholde deres genomiske stabilitet. Ved denne vurdering kan der være behov for in vitro- og in vivo-tarmforsøg, der så realistisk som muligt svarer til menneskets situation. Aspekter omkring patogenecitet og gastrointestinal immunitet kræver særlig opmærksomhed.

IX. Forventet indtag/omfang af anvendelsen af det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens

Der er behov for projektioner af forventet indtag for, at man kan vurdere det nye levnedsmiddels eller den nye levnedsmiddelingrediens' kostmæssige og ernæringsmæssige betydning. Denne vurdering vil naturligt anvende information om arten af det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens og dets forventede anvendelse baseret på dets egenskaber f.eks. som fedterstatter.

X. Information fra tidligere eksponering af mennesker for det nye levnedsmiddel eller dets kilde

Dokumentation om tidligere anvendelse af den nye levnedsmiddelkilde i EF eller den nye levnedsmiddelkilde og/eller det nye levnedsmiddel i andre dele af verden er vigtig for, at man kan fastlægge en grundlinje for vurderingen. Tidligere anvendelse af levnedsmidlet uden for EF er dog ikke i sig selv en garanti for, at det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens kan indtages sikkert i EF. Informationen skal omhandle sådanne aspekter, hvor traditionel behandling og tilberedning af planten, dyret eller mikroorganismen forhindrer misbrug eller bivirkninger på kort eller lang sigt f.eks. som følge af iboende antiernæringsmæssige/toksiske faktorer. I mange tilfælde afspejles de nødvendige forholdsregler i de tilsvarende regionale og kulturelle traditioner.

XI. Ernæringsinformation om det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens

Den generelle vurdering skal som anført ovenfor omfatte en systematisk gennemgang af det nye levnedsmiddels sammensætning, behandling og den rolle, som det forventes at komme til at spille i kosten. En sådan vurdering ledsaget af relevant offentliggjort materiale vil muliggøre en vurdering af betydelig ækvivalens med et traditionelt levnedsmiddel eller en traditionel levnedsmiddelkomponent.

Hvis betydelig ækvivalens ikke kan fastslås, skal der foretages passende indledende vurdering i dyreforsøg for at klarlægge nogle aspekter af den ernæringsmæssige kvalitet, men en fuldstændig ernæringsmæssig vurdering skal foretages på mennesker. Sådanne undersøgelser skal baseres på veldefinerede hypoteser med klare ernæringsmæssige resultater vedrørende det nye levnedsmiddel og dets metabolisme, vedrørende den kostsammenhæng, det skal indgå i, og vedrørende den forventede forbrugergruppe.

Ernæringsmæssige konsekvenser skal vurderes ved normale og maksimale forbrugsniveauer, og data om ernæringssammensætningen skal tage hensyn til virkningerne af oplagring, yderligere forarbejdning og tilberedning. De antiernæringsmæssige faktorers (f.eks. hindring af mineraloptagelse eller biotilgængelighed) virkninger på hele kostens ernæringsværdi skal ligeledes vurderes.

Det antal forsøgspersoner, der indgår i undersøgelsesgrupperne, skal være tilstrækkeligt stort til at sikre, at undersøgelsen har statistisk gyldighed. Alle undersøgelser skal være i overensstemmelse med de relevante elementer og de etiske principper i retningslinjerne om god klinisk praksis og god laboratoriepraksis.

I nogle tilfælde skal der fremlægges planer om overvågning efter markedsføring for det nye levnedsmiddels mulige langtidsvirkninger.

XII. Mikrobiologisk information om det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens

Udover toksikologisk og ernæringsmæssig sikkerhed omfatter det nye levnedsmiddels eller den nye levnedsmiddelingrediens' sundhed ligeledes mikrobiologisk sikkerhed. Generelt skal den tilsigtet anvendte kildeorganisme til det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens fastslås som værende en ikke-patogen, ikke-toksisk mikroorganisme, som man ved er genetisk stabil, og som ikke påvirker den normale tarmfloras ønskelige egenskaber. Undersøgelsen af et nyt levnedsmiddel eller en ny levnedsmiddelingrediens skal omfatte en karakterisering af de mikroorganismer, der er til stede, og en analyse af deres metabolitter.

XIII. Toksikologisk information om det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens

Denne ordning omfatter den række af toksikologiske oplysninger, der er nødvendig for at vurdere det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens. Rækken af scenarier kan gå fra levnedsmidler, for hvilke betydelig ækvivalens kan klarlægges, til levnedsmidler, for hvilke betydelig ækvivalens ikke kan etableres, og som derfor kræver et passende ernæringsmæssigt-toksikologisk testprogram.

Hvis betydelig ækvivalens med et traditionelt modstykke ikke kan etableres, skal sikkerhedsevalueringen baseret på en evaluering i hvert enkelt tilfælde tage følgende elementer i betragtning:

- overvejelse af analytisk identificerede, individuelle kemiske stoffers mulige toksicitet

- toksicitetsundersøgelser in vitro og in vivo omfattende mutagenecitetsundersøgelser, reproduktions- og teratogenecitetsundersøgelser samt langsigtede fodringsforsøg i henhold til en rækkeopdelt metode baseret på en undersøgelse af hvert enkelt tilfælde

- undersøgelser af potentielle allergifremkaldende egenskaber.

For så vidt angår mikrobestanddele og isolerede nye levnedsmiddelingredienser, der med hensyn til identificerbare karakteristika adskiller sig fra traditionelle levnedsmidler, eller definerede nye produkter udvundet af gensplejsede organismer, er det muligt at begrænse testningen til blot disse produkter eller stoffer i stedet for at undersøge hele det nye levnedsmiddel eller den nye levnedsmiddelingrediens. I nogle tilfælde vil testningen af den nye egenskab kun have en marginal ernæringsmæssig betydning for forsøgsdyr, så den traditionelle toksikologiske metode kan anvendes til klarlæggelse af sikkerhed.

De fleste af de definerede kemiske stoffer kan sandsynligvis testes for deres sikkerhed på samme måde som tilsætningsstoffer til levnedsmidler ved hjælp af traditionelle sikkerhedsevalueringsmetoder som beskrevet i rapport nr. 10 fra Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler. Dette indebærer anvendelse af traditionelle toksikologiske undersøgelsesprocedurer anvendt i en rækkeopdelt sekvens. Dette vil indebære indledende mutagenecitetsundersøgelser og en relevant fodringsundersøgelse hos gnavere med en indgående undersøgelse af alle relevante toksikologiske parametre. Endvidere skal der, hvis strukturelle eller eksponeringsmæssige betragtninger gør det påkrævet, gennemføres yderligere undersøgelser, der omfatter alle de normale toksikologiske slutpunkter, herunder metabolisme, toksikokinetik, kronisk toksicitet/carcinogenecitet, reproduktionsfunktionen, teratogenecitet og muligvis neurotoksicitet og immunotoksicitet.

Nye makrobestanddele eller nye levnedsmidler eller nye levnedsmiddelingredienser, for hvilke der ikke kan etableres betydelig ækvivalens med traditionelle modstykker, kræver et testprogram, der afhænger af de toksikologiske bekymringer. Generelt skal dette program omfatte mindst en 90 dages fodringsundersøgelse hos gnavere, hvor man er særlig opmærksom på valget af doser og på at undgå problemer med ernæringsmæssig ubalance. Disse begrænsninger kan gøre en anden gennemførelse af toksikologiske undersøgelser og en anden fortolkning af deres resultater påkrævet (jf. punkt 3.6.).

Potentiale for mutagenecitet skal undersøges. Eventuelle in vitro-mutagenecitetsundersøgelser skal omfatte de sædvanlige slutpunkter. Der kan opstå særlige tekniske problemer ved testningen af nye makrobestanddele i in vitro-mutagenecitetstestsystemer, særlig på grund af det nye levnedsmiddels eller den nye levnedsmiddelingrediens' virkninger på vækstmediet, testcellerne eller testorganismerne, der ikke hænger sammen med mutagenecitet. Der kan være tilfælde, hvor fodringundersøgelser med en anden art og en undersøgelse af virkningerne på sammensætningen af tarmfloraen er påkrævet. Undersøgelser af kronisk toksicitet/carcinogenecitet kan ligeledes være nødvendige. Det allergifremkaldende potentiale skal også undersøges.

6. GENNEMGANG AF HENSTILLINGERNE

Området nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser udvikler sig hastigt. Videnskaben og teknologien gør enorme fremskridt, og mange lande og internationale organisationer udarbejder procedurer og retningslinjer for sikkerhedsvurdering af nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser. I lyset af den videnskabelige udvikling på dette område og af de erfaringer, der indhøstes i forbindelse med anvendelsen af de nuværende henstillinger, vil Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler tage disse henstillinger op til fornyet overvejelse.

7. REFERENCER

1. International Food Biotechnology Council (IFBC): Biotechnologies and Food: Assuring the safety of foods produced by genetic modification. Reg. Tox. Pharm. 12(3), 1990

2. Report of af Joint FAO/WHO Consultation, Strategies for assessing the safety of foods produced by biotechnology. WHO, Geneva, 1991

3. Guidelines on the Assessment of Novel Foods and Processes. ACNFP, London 1991

4. Nordic Working Group on food Toxicology and Risk Assessment (NNT): Food and New Biotechnology - Novelty, safety and control aspects of foods made by new biotechnology. Nord 18, Copenhagen, 1991

5. Statement of Policy: Foods Derived from New Plant Varieties. U.S. Department of Health and Human Services. Food and Drug Administration. Federal Register 57 (104), 22984-23005, 1992

6. Guidelines for foods and food additives produced by recombinant DNA techniques. Japan, 1992

7. Kok, E.J. Evaluation of strategies for food safety assessment of genetically modified agricultural products. Report 93.08 RIKILT-DLO, Wageningen 1992

8. Safety evaluation of foods derived by modern biotechnology: Concepts and principles. OECD, Paris, 1993

9. Report of a WHO Workshop: Health aspects of marker genes in genetically modified plants. WHO, Geneva, 1993

10. Netherlands Food and Nutrition Council: Advisory report on biotechnology. The Hague, July 1993

11. Panel on Novel Foods of the Committee on Medical Aspects of Food Policy: The Nutritional Assessment of Novel Foods and Processes. HMSO, London, 1993

12. Thomas, J.A., Myers, L.A. (eds.): Biotechnology and Safety Assessment. Raven Press, New York, 1993

13. Aquatic Biotechnology and Food Safety. OECD Documents, Paris, 1994

14. Guidelines for the safety assessment of novel foods. Food Directorate, Health Protection Branch, Canada, 1994

15. Advisory Committee on Novel Foods and Processes (ACNFP): Report on the use of antibiotic resistance markers in genetically modified food organisms. MAFF Publications, London, July 1994

16. Advisory Committee on Novel Foods and Processes (ACNFP): Annual Report 1994. MAFF Publications, London 1995

17. Report of a WHO Workshop: The application of the principles of substantial equivalence to the safety evaluation of foods or food components from plants derived by modern biotechnology. WHO, Geneva, 1995

18. D.D. Jones (ed.): Proceedings of the 3rd International Symposium on »The biosafety results of field tests of genetically modified plants and microorganisms«. University of California, Oakland, CA., 1995

19. Engel, K.-H., Takeoka, G.R., Teranishi, R. (eds.): Genetically Modified Foods. Safety Aspects. American Chemical Society Symposium Series 605, Washington, DC, 1995

20. The Safety Assessment of Novel Food. Guidelines prepared by ILSI Europe Novel Food Task Force, 1995

21. OECD Workshop on Food Safety Evaluation: »Food Safety Evaluation«. OECD Documents, 1996

22. Health Effects of Marker Genes in Genetically Engineered Food Plants. TemaNord: 530, The Nordic Council of Ministers, Copenhagen, 1996.

8. ORDLISTE

Denne ordliste har til formål at forklare, hvordan Den Videnskabelige Komité for Levnedsmidler anvender de forskellige begreber i sine henstillinger, og ikke at give en nøjagtig videnskabelig definition

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

>REFERENCE TIL EN GRAFIK>

DEL II HENSTILLINGER OM DE VIDENSKABELIGE ASPEKTER I UDFORMNINGEN AF DE OPLYSNINGER, SOM KRÆVES TIL STØTTE FOR ANSØGNINGER OM MARKEDSFØRING AF NYE LEVNEDSMIDLER OG LEVNEDSMIDDELINGREDIENSER

INDLEDNING

I del I af VKL's henstillinger om vurderingen af nye levnedsmidler blev der fremsat henstillinger om de videnskabelige aspekter i de oplysninger, der kræves til støtte for ansøgninger om markedsføring af nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser (NL). I denne del fremsættes der henstillinger om de videnskabelige aspekter i udformningen af disse oplysninger. Hvis ansøgningerne får en ensartet struktur, vil det lette den videnskabelige vurdering af dem.

GENEREL ORDNING

I den første del af henstillingerne blev det understreget, at der ikke findes nogen fast form, som dækker alle NL. De opstillede skemaer skal derfor ikke betragtes som nogen fast kontrolliste, men kun som en vejledning. Alligevel bør henstillingernes grundtanker og vigtigste principper afspejles i en ansøgning om markedsføring af NL. Følgende skema viser den logiske forbindelse:

>START GRAFIK>

Generel beskrivelse af NL, herunder tekniske data og kategorisering efter forordning (EF) nr. 258/97

/

Klassificering af NL i en af VKL's klasser/underklasser

/

Påvisning af vigtige informationsbehov

/

Konsultering af strukturskemaer (beslutningstrærer) og fremskaffelse af de nødvendige oplysninger

/

Ansøgerens vurdering og konklusioner>SLUT GRAFIK>

De oplysninger, som indsendes af ansøgeren, bør fremlægges i den rækkefølge og med de overskrifter, som angives i det følgende:

1. Administrative oplysninger

Dette afsnit skal omfatte oplysninger om navn og adresse på ansøgeren, på NL's producent og på den person, som er ansvarlig for sagsmaterialet.

2. Generel beskrivelse

For at sikre, at det levnedsmiddel eller den levnedsmiddelingrediens, der skal markedsføres, omfattes af forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser, skal der gives oplysninger, som gør det muligt at foretage en kategorisering efter artikel 1, stk. 2, i nævnte forordning. For at lette vurderingsproceduren har VKL klassificeret de forskellige kategorier i lovgivningen efter deres indbyrdes sikkerhedsmæssige overensstemmelse. De seks hovedklasser med tilsvarende underklasser er opstillet i kapitel 4 i VKL's henstilling om vurderingen af nye levnedsmidler, del I (i det følgende benævnt del I). NL skal anbringes i en af disse klasser/underklasser (se også del I, tabel I). Den videnskabelige begrundelse for denne klassificering bør angives.

3. Påvisning af væsentlige informationsbehov

På grundlag af tabel II i del I afgøres, hvilke af skemaerne I-XIII der er væsentlige for fremskaffelse af de data, der gør det muligt at foretage en sikkerheds- og ernæringsmæssig vurdering af NL.

4. Konsultering af strukturskemaer (beslutningstræer)

Skema I-XIII i del I bør konsulteres, når det gælder de data, som skal samles. Skemaerne fører gennem en række spørgsmål, der er opstillet som et beslutningstræ, og kan være til hjælp, når det skal afgøres, om de data, ansøgeren har til sin rådighed, er tilstrækkelige, eller om yderligere oplysninger skal skaffes og vurderes.

Skemaernes logik bør følges i sagsmaterialet. For hver rubrik bør de oplysninger, der fører frem til enten »ja« eller »nej« angives i enkeltheder. Hvis det foreslås at udelade nogen af de oplysninger, der forlanges i skemaerne, skal den videnskabelige begrundelse gives. Hvis andre oplysninger foreligger eller betragtes som relevante for vurderingen, bør de gives.

5. Ansøgerens vurdering og konklusion

De konklusioner, som ansøgeren drager efter at have vurderet de samlede oplysninger, skal fremlægges, så alle vigtige områder i forbindelse med NL (se del I, kapitel 3), er dækket ind.

6. Ansøgerens resumé

Der udarbejdes et resumé, som kan rundsendes til medlemsstaterne således som fastsat i forordning (EF) nr. 258/97 artikel 6, stk. 2.

DEL III HENSTILLINGER OM DE VIDENSKABELIGE ASPEKTER I UDARBEJDELSEN AF DE FØRSTE VURDERINGSRAPPORTER OM ANSØGNINGER OM MARKEDSFØRING AF NYE LEVNEDSMIDLER OG LEVNEDSMIDDELINGREDIENSER

INDLEDNING

Ifølge artikel 4 i forordning (EF) nr. 258/97 om nye levnedsmidler og nye levnedsmiddelingredienser skal den, som er ansvarlig for markedsføringen af et sådant produkt i Fællesskabet, forelægge den medlemsstat, hvori produktet skal markedsføres for første gang, en ansøgning om markedsføring. Ifølge artikel 6 skal medlemsstaten derpå udarbejde den første vurderingsrapport.

Del I af VKL's henstillinger om vurdering af nye levnedsmidler indeholder henstillinger om de videnskabelige aspekter i de oplysninger, som kræves til støtte for ansøgninger om markedsføring af nye levnedsmidler og levnedsmiddelingredienser (NL). Del II indeholder et resumé af henstillingerne om de videnskabelige aspekter i udformningen af disse oplysninger.

Der er opnået en vis erfaring med vurdering af nye levnedsmidlers sikkerhed ved hjælp af de forskellige nationale og internationale organers og myndigheders procedurer. Af praktiske grunde må der sørges for, at de forskellige nationale myndigheders vurderinger kan sammenlignes, og at rapporterne om de videnskabelige vurderinger er ensartede. Oplysninger om kravene til bestemte typer NL findes i del I og andetsteds, f.eks.: produkter, som er fremstillet ved genetisk modificering (1); eller andre nye proteinkilder (2). Der er ikke blevet fremsat henstillinger om sikkerhedsafprøvning for hver enkelt NL-klasse, og det er med den nuværende viden heller ikke muligt at gøre det. Ved at tage hvert enkelt tilfælde for sig sikres det, at nye risici får tilstrækkelig behandling. Del III skal give vejledning i disse opgaver og indeholder derfor henstillinger om de videnskabelige aspekter i medlemsstaternes kompetente myndigheders udarbejdelse af de første vurderingsrapporter.

DEN FØRSTE VURDERINGSRAPPORTS STRUKTUR

De almindelige overvejelser bag vurderingen af NL er blevet beskrevet i del I, f.eks. punkt 3.1. De første vurderingsrapporter er begrænset til NL's sikkerhed som menneskeføde, og deres udarbejdelse skal forløbe i følgende tre faser:

1) Kontrol med ansøgningens fuldstændighed og dens udformning i overensstemmelse med del II.

2) Vurdering af, om ansøgerens fortolkninger og vurderinger af de indsendte data er relevante.

3) Vurdering af de indsendte oplysninger, resumé, konklusioner og henstillinger.

1. Kontrol med ansøgningens fuldstændighed og dens udformning i overensstemmelse med del II

Den første vurderingsrapport skal kunne erklære, at ansøgningen indeholder de relevante administrative og tekniske oplysninger i den rækkefølge, som er fastsat i del II, punkt 1 og 2, samt oplysningerne i del I, punkt 5 og 5.1. Hvis oplysningerne afviger fra dem, der kræves i del II, eller ikke fremlægges i den forlangte rækkefølge, skal ansøgerens forklaring gennemgås.

2. Vurdering af, om ansøgerens fortolkninger og vurderinger af de indsendte data er relevante

Det skal vurderes, om dataene og argumenterne for ansøgerens fortolkning og vurdering af dem er fyldestgørende, og der skal afgives en udtalelse herom. Hvis der er uoverensstemmelse mellem de nationale vurderingsmyndigheders og ansøgerens fortolkninger og vurderinger, skal grundene hertil beskrives udførligt i vurderingsrapporten.

2.1. Væsentlig overensstemmelse

Sammenligning mellem det færdige produkt og et, som har en acceptabel sikkerhedsstandard, er et vigtigt led i vurderingen. Den første vurderingsrapport skal derfor indeholde de kompetente myndigheders udtalelse om ansøgerens påstand om væsentlig overensstemmelse.

2.1.1. Påstand om væsentlig overensstemmelse med et traditionelt modstykke

Til vejledning bør man rådføre sig med den relevante gennemgang i del I, punkt 3.3. Hvis væsentlig overensstemmelse med et traditionelt modstykke er blevet påvist, kan NL betragtes som sundt og som toksikologisk og ernæringsmæssigt acceptabelt til brug i almindelig kost på tilsvarende måde som sit modstykke eller til erstatning for det. Når NL's overensstemmelse med sit modstykke skal bedømmes, skal der tages hensyn til grænserne for traditionelle modstykkers kendte og målelige forskelligartethed.

2.1.2. Påstand om væsentlig overensstemmelse, bortset fra en eller flere nærmere bestemte egenskaber

Hvis der er blevet påvist væsentlig overensstemmelse, bortset fra en eller flere nærmere bestemte egenskaber, skal vurderingen koncentrere sig om disse egenskaber. De skal vurderes i hver enkelt tilfælde og kan i nogle tilfælde kræve data, som svarer til dem, der kræves til sikkerhedsvurdering af tilsætningsstoffer til levnedsmidler.

2.1.3. Ingen påstand om væsentlig overensstemmelse

Hvis der ikke påstås at være nogen overensstemmelse med et traditionelt levnedsmiddel eller en traditionel levnedsmiddelingrediens, kræves der omfattende afprøvningsoplysninger, som er beskrevet i del I.

2.2. Særlig behandling

For levnedsmidler, der er i væsentlig overensstemmelse med eksisterende levnedsmidler, kræves der ingen vurdering af yderligere data. Andre NL kræver yderligere behandling. Den kan gælde særlige, nærmere bestemte egenskaber eller hele NL. Oplysningerne i ansøgningen skal vurderes på baggrund af NL's oprindelse, dets fremstillingsmåde og kompleksitet og den rolle, det spiller i kosten for befolkningen som helhed og for bestemte befolkningsgrupper.

2.2.1. Ernæringsmæssig vurdering

Der bør lægges særlig vægt på det forventede forbrug af NL og dets potentielle ernæringsmæssige virkning (se del I, f.eks. punkt 3.8 og 5.XI). Det bør f.eks. kontrolleres, om virkningerne af forbruget af NL på den samlede indtagelse gennem kosten af de næringsstoffer, for hvilke der findes en referenceindtagelse eller acceptabel indtagelsesmængde, er blevet vurderet i bestemte befolkningsgrupper. De kompetente myndigheder skal vurdere dokumentationen for animalske modeller og metaboliske undersøgelser hos mennesker, herunder kliniske observationer. Både NL's langtidsvirkninger og korttidsvirkninger på den menneskelige ernæring skal tages i betragtning. Man bør være opmærksom på forekomsten af uventede uheldige indgreb i andre kostbestanddele og på ændringer af de relevante biomarkører.

2.2.2. Vurdering af nye mikroorganismer til brug i levnedsmidler

For NL, der er eller indeholder levende mikroorganismer, skal myndighedernes undersøgelse bekræfte, at ansøgningen indeholder fyldestgørende oplysninger om deres sikkerhed ved anvendelse. Selv når det drejer sig om mikroorganismer, skal de indsendte oplysninger gøre det muligt at klassificere dem efter den væsentlige overensstemmelses princip (se også del I).

2.2.3. Vurdering af toksicitet og allergenicitet

Vurderingen skal behandle eventuelle oplysninger om toksicitet og/eller allergenicitet hos NL eller bestemte dele af NL. De oplysninger, som er nødvendige for at bedømme NL's sundhed, er blevet behandlet i del I, f.eks. sektion 3.7, 3.10 og 5.XIII. Ansøgningen skal gennemgås for at konstatere, om oplysningerne er fyldestgørende, og der skal fremsættes en udtalelse om dem.

2.2.4. Nye processer

Produkter, som er fremstillet ved hjælp af nye processer, skal vurderes på grundlag af den væsentlige overenstemmelses princip (se også del I og II).

3. Vurdering af de indsendte data, resumé, konklusioner og henstillinger

Vurderingsrapporten skal indeholde en udtalelse om de forelagte oplysningers fuldstændighed og fyldestgørenhed. De kompetente myndigheder skal udarbejde et resumé. Vurderingsrapporten skal ledsages af en erklæring om dens konklusioner og henstillinger, herunder eventuelle betingelser for markedsføring. Desuden skal fordele, som fremføres af ansøgeren, samt eventuelle faldgruber beskrives og behandles kort.

4. Referencer

1. Biotechnology and Food Safety. The Report of a joint FAO/WHO consultation, 1996.

2. PAG/UNU Guidelines. D. Jonas-paper.

(1) EFT L 43 af 14. 2. 1997, s. 1.

(2) EFT L 117 af 8. 5. 1990, s. 15.

(3) EFT L 40 af 11. 2. 1989, s. 27.

(4) EFT L 184 af 15. 7. 1988, s. 61.

(5) EFT L 157 af 24. 6. 1988, s. 28.

(6) EFT L 117 af 8. 5. 1990, s. 1.

(7) EFT nr L 103 af 22. 4. 1994, s. 20.

(8) EFT L 175 af 19. 7. 1993, s. 1.