RÅDETS RESOLUTION af 4. marts 1996 vedrørende retsstillingen for tredjelandsstatsborgere, som opholder sig på medlemsstaternes område i længere tid (96/C 80/02)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

ud fra følgende betragtninger:

I henhold til artikel K.1, nr. 3, litra b) i traktaten om Den Europæiske Union betragtes betingelserne for tredjelandsstatsborgeres ophold på medlemsstaternes område som et spørgsmål af fælles interesse;

medlemsstaterne skal fremme vedtagelsen af foranstaltninger, som gør det muligt for tredjelandsstatsborgere, som opholder sig i en medlemsstat i længere tid, at blive integreret i dette værtssamfund;

disse personers integration bidrager til større sikkerhed og stabilitet i både dagligdagen og arbejdet samt til samfundsmæssig ro i medlemsstaterne;

for at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i en medlemsstat i længere tid, bør der fastsættes fælles principper for medlemsstaterne;

anvendelsen af de nævnte principper berører ikke de nationale bestemmelser om offentlig orden og sikkerhed samt folkesundhed -

VEDTAGET FØLGENDE RESOLUTION:

I

Rådet opfordrer medlemsstaterne til i deres politik vedrørende integrationen af de i punkt II, stk. 1, omhandlede personer at tage hensyn til de principper, der er fastlagt i denne resolution.

II

1. Denne resolution omhandler tredjelandsstatsborgere, som opholder sig på medlemsstaternes område i længere tid, i det følgende benævnt »personer med længerevarende ophold«.

2. Denne resolution omfatter ikke:

a) følgende personer:

- familiemedlemmer til unionsborgere

- statsborgere i de medlemsstater i Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er parter i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og deres familiemedlemmer

når de pågældende har ret til fri bevægelighed i henhold til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab eller aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde

b) tredjelandsstatsborgere, hvis retsstilling er omfattet af aftaler, som Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater har indgået med tredjelande, i det omfang disse aftaler indeholder mere gunstige bestemmelser

c) tredjelandsstatsborgere, der har fået indrejsetilladelse til en medlemsstat for at studere eller udføre forskning.

3. Denne resolution berører ikke de rettigheder, der er tillagt:

- en unionsborgers familiemedlemmer, som opholder sig sammen med ham i den medlemsstat, hvor han er statsborger, når medlemsstatens lovgivning for så vidt angår ophold i situationer, hvor fællesskabsretten ikke gælder, giver disse familiemedlemmer samme fordele, som dem der gælder for personer, der er omfattet af fællesskabsretten

- tredjelandsstatsborgere, som opholder sig lovligt i en medlemsstat som flygtninge i henhold til Genève-konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling

- statsborgere fra tredjelande, med hvilke den berørte medlemsstat har indgået en bilateral aftale om betingelserne for indrejse, ophold eller beskæftigelse.

4. I stk. 2 og 3 forstås udtrykket »familiemedlem« i fællesskabsrettens betydning.

III

1. Med forbehold af punkt IV bør følgende tredjelandsstatsborgere i hver medlemsstat anerkendes som personer med længerevarende ophold:

- personer, der fremlægger bevis for at have haft lovligt uafbrudt ophold på den berørte medlemsstats område i en periode, der er fastlagt af lovgivningen i denne medlemsstat, og under alle omstændigheder efter ti års lovligt ophold

- personer, der i medfør af den berørte medlemsstats lovgivning nyder godt af samme opholdsbetingelser som de personer, der er omhandlet i første led.

2. Medlemsstaterne bør i overensstemmelse med deres lovgivning udstede en opholdstilladelse af enten mindst ti års varighed eller gældende for et tidsrum svarende til den maksimale gyldighedsperiode i henhold til deres lovgivning, som bør nærme sig en tilsvarende varighed, eller en ubegrænset opholdstilladelse til de personer, der i overensstemmelse med stk. 1 er anerkendt som personer med længerevarende ophold (1).

IV

1. I alle tilfælde udstedes opholdstilladelsen med forbehold af eventuelle grunde til ikke at udstede den af hensyn til den offentlige orden eller den nationale sikkerhed.

2. Hvis en person søger om opholdstilladelse på grundlag af tidligere lovligt og uafbrudt ophold i den berørte medlemsstat, bør omfanget og stabiliteten af de midler, som den pågældende godtgør at have til sin rådighed, herunder medlemskab af en sygesikringsordning, samt hans arbejdsvilkår, kunne anføres blandt de afgørende faktorer for udstedelsen af en sådan tilladelse.

V

1. En person med længerevarende ophold og hans familiemedlemmer bør i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor de opholder sig, have adgang til hele denne medlemsstats område.

2. En person med længerevarende ophold og hans familiemedlemmer, som opholder sig lovligt sammen med ham, bør ifølge lovgivningen i den berørte medlemsstat ikke indrømmes en mindre gunstig behandling end den, som den pågældende medlemsstat indrømmer sine egne statsborgere for så vidt angår:

- arbejdsvilkår

- fagforeningsmedlemskab

- den offentlige boligpolitik

- social sikring i henhold til den pågældende medlemsstats lovgivning samt internationale aftaler på området

- akut lægehjælp

- obligatorisk skolegang.

3. En person med længerevarende ophold og hans familiemedlemmer, der opholder sig lovligt sammen med ham, bør i overensstemmelse med lovgivningen i den berørte medlemsstat kunne indrømmes ikke-bidragspligtige fordele.

VI

En opholdstilladelse, der er udstedt til en person med længerevarende ophold, bør kunne bortfalde eller ikke fornyes af en af følgende årsager:

- det forhold at vedkommende har været genstand for en udsendelsesforanstaltning efter den berørte medlemsstats lovgivning, idet den pågældende for så vidt angår den udsendelsesforanstaltning, der er truffet over for ham, dog nyder maksimal retsbeskyttelse i henhold til lovgivningen i den nævnte medlemsstat og ifølge procedurer, der sikrer, at der tages behørigt hensyn til varigheden af hans lovlige ophold.

Såfremt beslutningen om udsendelse er truffet af hensyn til den offentlige orden, bør begrundelsen være, at den pågældende har udvist en personlig adfærd, der udgør en trussel, som er tilstrækkelig alvorlig til at bringe den offentlige orden eller den nationale sikkerhed i fare:

- hvis medlemsstatens område forlades definitivt

- hvis medlemsstatens område forlades i en periode, hvis varighed fastsættes i den pågældende medlemsstats lovgivning, og som under ingen omstændighed kan være mindre end seks på hinanden følgende måneder

- hvis det er godtgjort, at opholdstilladelsen er opnået på svigagtig vis.

VII

Personer med længerevarende ophold bør kunne få tilladelse til indtægtsgivende beskæftigelse på den berørte medlemsstats område i overensstemmelse med dennes lovgivning.

VIII

1. Rådet opfordrer medlemsstaterne til inden den 1. januar 1997 at underrette det om udviklingen i deres nationale lovgivning på det område, der er omfattet af denne resolution.

2. Denne resolution berører ikke en medlemsstats mulighed for at tildele en gunstigere retsstilling til tredjelandsstatsborgere, der har permanent ophold på dens område.

(1) Den i stk. 2 omhandlede opholdstilladelse svarer i Belgien til »autorisation d'établissement«.