KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1523/96 af 24. juli 1996 om ændring af forordning (EØF) nr. 1617/93 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler, vedtagelser og samordnet praksis vedrørende fælles udarbejdelse og samordning af fartplaner, fælles drift, konsultationer om passager- og fragttakster inden for ruteflyvning samt tildeling af ankomst- og afgangstidspunkter i lufthavne (slots)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 3976/87 af 14. december 1987 om anvendelse af traktatens artikel 85, stk. 3, på visse kategorier af aftaler og samordnet praksis inden for luftfartssektoren (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 3,

efter høring af Det Rådgivende Udvalg for Kartel- og Monopolspørgsmål i luftfartssektoren,

efter offentliggørelse af udkast til nærværende forordning (2), og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1617/93 (3), ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, blev traktatens artikel 85, stk. 3, erklæret anvendelig på aftaler mellem luftfartsselskaber, vedtagelser inden for sammenslutninger af luftfartsselskaber og samordnet praksis mellem luftfartsselskaber, der tager sigte på bl.a. konsultationer om taksterne for befordring af passagerer, inklusive bagage, og om fragttakster i forbindelse med ruteflyvning mellem lufthavne i Fællesskabet;

(2) vedtagelsen af en gruppefritagelsesforordning for takstkonsultationer inden for luftfragt var hovedsagelig begrundet i to faktorer:

- for det første nødvendigheden af at give selskaberne tid til at tilpasse sig den øgede konkurrence

- for det andet ønsket om at fremme almindelig accept at interlining-vilkår til gavn for såvel flyselskaberne som brugerne;

(3) med hensyn til den første faktor må det konstateres, at selskaberne siden vedtagelsen af forordning (EØF) nr. 3976/87 har haft otte år til at tilpasse sig den øgede konkurrence. Ved Rådets forordning (EØF) nr. 2408/92 af 23. juli 1992 om EF-luftfartsselskabers adgang til luftruter inden for Fællesskabet (4), ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, blev der desuden skabt fuldstændig fri adgang til markedet fra 1. april 1997;

(4) luftfartsselskaberne synes således at have haft tilstrækkelig land tid til at tilpasse sig de nye markedsvilkår, og det er derfor ikke berettiget at forlænge tilpasningsperioden;

(5) hvad interlining angår, må der tages hensyn til følgende omstændigheder:

- ifølge oplysninger fra selskaberne og fra Den Internationale Luftfartsorganisation ligger de takster, disse konsultationer har resulteret i, op til 70 % over markedspriserne. Det indebærer bl.a., at den transport, der udføres under interlining-aftaler, foregår til priser, der forhandles mellem transportbrugerne og transportørerne eller disses repræsentanter, uden nogen reel forbindelse med de takster, der fastlægges under takstkonsultationerne. Det er således fastslået, at interlining i nogle tilfælde foregår med takster, som afviger med over 50 % fra de takster, der blev fastlagt under konsultationerne

- det har desuden vist sig, at selskaber, som ikke deltager i takstkonsultationer, ikke desto mindre udfører transport inden for rammerne af interlining-aftaler

- ifølge oplysninger fra flyselskaberne er den del af luftfragten inden for Fællesskabet, der transporteres under interlining-aftaler, faldet fra 30 % i december 1991 til 11 % ved udgangen af 1994. For nogle selskabers vedkommende er der tale om under 2 %

- i nogle tilfælde anvendes de meget høje takster, der er fastlagt under takstkonsultationer, over for transportbrugerne, uden at der er tale om interlining

- nogle selskaber har søgt at reformere takstfastsættelsessystemet under takstkonsultationerne og indføre lavere takster, men dette er ikke lykkedes;

(6) i betragtning af ovenstående omstændigheder forekommer takstkonsultationer ikke længere at være nødvendige for at fremme accept af almindelige interlining-vilkår. Desuden fører takstkonsultationer til fastsættelse af høje takster til skade for brugerne og er ikke længere nødvendige af hensyn til interlining, bl.a. i betragtning af, at der hidtil kun er indgået få aftaler herom, hovedsagelig på bilateralt plan;

(7) takstkonsultationer vedrørende luftfragt bør derfor udelukkes fra anvendelsesområdet for forordning (EØF) nr. 1617/93;

(8) der bør fastsættes en frist for ændring af de omhandlede aftaler og former for samordnet praksis -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I forordning (EØF) nr. 1617/93 foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1, tredje led, affattes således:

»- konsultationer om taksterne for befordring af passagerer, inklusive bagage, ved ruteflyvninger mellem lufthavne i Fællesskabet og/eller«.

2) I artikel 4 foretages følgende ændringer:

a) Overskriften affattes således:

»Særlige bestemmelser vedrørende konsultationer om passagertakster«.

b) I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i) Indledningen affattes således:

»Fritagelsen vedrørende konsultationer om passagertakster gælder kun, hvis følgende betingelser er opfyldt:«.

ii) Litra a) affattes således:

»a) deltagerne drøfter kun passagertakster, som lufttransportbrugerne skal betale direkte til et deltagende luftfartsselskab eller dettes autoriserede agenter for passagerbefordring samt betingelserne i forbindelse med disse takster. Konsultationerne må ikke vedrøre den kapacitet, sådanne takster skal gælde for«.

iii) Litra c) affattes således:

»c) de passagertakster, der er genstand for konsultationerne, anvendes af de deltagende luftfartsselskaber uden forskelbehandling med hensyn til passagerernes nationalitet eller bopæl i Fællesskabet«.

iv) Litra e) affattes således:

»e) konsultationerne er ikke bindende for deltagerne, dvs. at deltagerne efter konsultationerne fortsat har ret til at handle uafhængigt, hvad angår passagertakster«.

Artikel 2

Eksisterende aftaler og samordnet praksis kan ændres med henblik på tilpasning til nærværende forordning senest den 30. juni 1997.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 24. juli 1996.

På Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1987, s. 9.

(2) EFT nr. C 322 af 2. 12. 1995, s. 15.

(3) EFT nr. L 155 af 26. 6. 1993, s. 18.

(4) EFT nr. L 240 af 24. 8. 1992, s. 8.