31996R1318

Kommissionens forordning (EF) nr. 1318/96 af 8. juli 1996 om undtagelse fra forordning (EØF) nr. 2456/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 for så vidt angår offentlig intervention

EF-Tidende nr. L 170 af 09/07/1996 s. 0026 - 0027


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1318/96 af 8. juli 1996 om undtagelse fra forordning (EØF) nr. 2456/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 for så vidt angår offentlig intervention

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for oksekød (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 894/96 (2), særlig artikel 6, stk. 7, og artikel 22a, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

På grund af det lave forbrug af oksekød på EF's markeder for øjeblikket må der fortsat noteres et stærkt prisfald inden for denne sektor; denne situation kræver støtteforanstaltninger;

der bør med henblik herpå fastsættes undtagelser fra bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2456/93 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 307/96 (4), for så vidt angår de licitationer, der indledes i juli, august og september 1996;

den maksimumsvægt, der er fastsat i artikel 4, stk. 2, litra h), i forordning (EØF) nr. 2456/93, var undtagelsesvis ikke gældende i april, maj og juni; den vægtgrænse, der oprindeligt blev fastsat, bør gradvist genindføres; for at mindske følgerne af genindførelsen af vægtgrænsen for de erhvervsdrivende bør der tillades opkøb af tungere dyr i en overgangsperiode, idet deres opkøbspris begrænses til den maksimumsvægt, der er tilladt for juli og august;

Forvaltningskomitéen for Oksekød har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Som undtagelse fra artikel 4, stk. 1, første afsnit, i forordning (EØF) nr. 2456/93 gælder følgende:

a) Produkter i kategori A, der er klassificeret i O2 og O3, og produkter i kategori C, der er klassificeret i O3 og O4, jf. EF-handelsklasseskemaet, kan omfattes af interventionsopkøb.

Forskellen mellem interventionsprisen for kvalitet R3 og kvalitet O4 fastsættes til 30 ECU/100 kg.

Den koefficient, der anvendes til omregning af bud, som er indgivet for kvalitet R3, til bud for kvalitet O4, fastsættes til 0,914 (midte).

b) Følgende yderligere produkter kan omfattes af interventionsopkøb, selv om de ikke er medtaget i bilag III til forordningen:

>TABELPOSITION>

c) For kategori A i Det Forenede Kongerige ændres fedningsgrad 2 til fedningsgrad 4 ved licitationer i juli 1996.

2. Som undtagelse fra artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2456/93 gælder følgende:

a) Slagtekroppe og halve slagtekroppe, der stammer fra kastrerede dyr, som er opdrættet i Det Forenede Kongerige og er over 30 måneder gamle, kan ikke omfattes af interventionsopkøb.

b) Forfjerdinger, der stammer fra slagtekroppe eller halve slagtekroppe som omtalt i nævnte stykke, kan omfattes af interventionsopkøb.

3. Som undtagelse fra artikel 4, stk. 2, litra h), i forordning (EØF) nr. 2456/93 må vægten af de slagtekroppe, der er omhandlet i nævnte bestemmelse, ikke overstige følgende niveauer:

- 410 kg for licitationer i juli 1996

- 400 kg for licitationer i august 1996

- 390 kg for licitationer i september 1996

Ved licitationer i juli og august 1996 kan slagtekroppe af en vægt på over ovennævnte niveauer opkøbes til intervention. I så tilfælde betales opkøbsprisen kun for ovennævnte maksimumsvægt eller med hensyn til forfjerdinger opkøbsprisen for 40 % af ovennævnte maksimumsvægt.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes for licitationer, der indledes i juli, august og september 1996.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. juli 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 24.

(2) EFT nr. L 125 af 23. 5. 1996, s. 1.

(3) EFT nr. L 225 af 4. 9. 1993, s. 4.

(4) EFT nr. L 43 af 21. 2. 1996, s. 3.