31996R1175

Kommissionens forordning (EF) nr. 1175/96 af 27. juni 1996 om fastsættelse af de vejningskoefficienter, der skal anvendes ved beregning af prisen på Fællesskabets marked på slagtede svin, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1449/95

EF-Tidende nr. L 155 af 28/06/1996 s. 0024 - 0025


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1175/96 af 27. juni 1996 om fastsættelse af de vejningskoefficienter, der skal anvendes ved beregning af prisen på Fællesskabets marked på slagtede svin, og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1449/95

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2759/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for svinekød (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 3290/94 (2), særlig artikel 4, stk. 6, og

ud fra følgende betragtninger:

Den pris på Fællesskabets marked på slagtede svin, som er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2759/75, skal fastsættes ved, at de priser, der er konstateret i hver medlemsstat, afvejes med koefficienter, der udtrykker den relative betydning af svinebestanden i hver medlemsstat; disse koefficienter bør bestemmes på grundlag af den svinebestand, der optælles hvert år i begyndelsen af december i overensstemmelse med Rådets direktiv 93/23/EØF af 1. juni 1993 om undersøgelser, som medlemsstaterne skal foretage vedrørende svineproduktionen (3);

der bør på grundlag af resultaterne af tællingen i december 1995 foretages en tilpasning af de vægtkoefficienter, der er fastsat ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1449/95 (4);

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Svinekød -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De vejningskoefficienter, der er omhandlet i artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2759/75, fastsættes som anført i bilaget til denne forordning.

Artikel 2

Forordning (EF) nr. 1449/95 ophæves.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1996.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 27. juni 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 282 af 1. 11. 1975, s. 1.

(2) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 105.

(3) EFT nr. L 149 af 21. 6. 1993, s. 1.

(4) EFT nr. L 143 af 27. 6. 1995, s. 48.

BILAG

Vejningskoefficienter, der skal anvendes ved beregning af prisen på Fællesskabets marked på slagtede svin

>TABELPOSITION>