31996R1037

Kommissionens forordning (EF) nr. 1037/96 af 10. juni 1996 om undtagelse fra forordning (EØF) nr. 2456/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 for så vidt angår offentlig intervention

EF-Tidende nr. L 138 af 11/06/1996 s. 0008 - 0009


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1037/96 af 10. juni 1996 om undtagelse fra forordning (EØF) nr. 2456/93 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 for så vidt angår offentlig intervention

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 805/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for oksekød (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 894/96 (2), særlig artikel 6, stk. 7, og artikel 22a, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

På grund af det lave forbrug af oksekød på EF's markeder for øjeblikket må der fortsat noteres et stærkt prisfald inden for denne sektor; denne situation kræver støtteforanstaltninger;

der bør med henblik herpå fastsættes undtagelser fra bestemmelserne i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2456/93 (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 307/96 (4), for så vidt angår de to licitationer, der åbnes i juni 1996;

af hensyn til søn- og helligdagene i august 1996 bør fristen for indgivelse af bud til den første licitation for den måned af praktiske grunde ændres;

Forvaltningskomitéen for Oksekød har ikke afgivet udtalelse inden for den af formanden fastsatte frist -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Som undtagelse fra artikel 4, stk. 1, første afsnit, i forordning (EØF) nr. 2456/93 gælder følgende:

a) Produkter i kategori A, der er klassificeret i O3 og O4 i Det Forenede Kongerige og i O2 og O3 i de øvrige medlemsstater, og produkter i kategori C, der er klassificeret i O3 og O4, jf. EF-handelsklasseskemaet, kan omfattes af interventionsopkøb.

Forskellen mellem interventionsprisen for kvalitet R3 og kvalitet O4 fastsættes til 30 ECU/100 kg.

Den koefficient, der anvendes til omregning af bud, som er indgivet for kvalitet R3, til bud for kvalitet O4, fastsættes til 0,914 (midte).

b) Følgende yderligere produkter kan omfattes af interventionsopkøb, selv om de ikke er medtaget i bilag III til forordningen:

>TABELPOSITION>

2. Som undtagelse fra artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 2456/93 gælder følgende:

a) Slagtekroppe og halve slagtekroppe, der stammer fra kastrerede dyr, som er opdrættet i Det Forenede Kongerige og er over 30 måneder gamle, kan ikke omfattes af interventionsopkøb.

b) Forfjerdinger, der stammer fra slagtekroppe eller halve slagtekroppe som nævnt i dette stykke, kan omfattes af interventionsopkøb.

3. Som undtagelse fra artikel 4, stk. 2, litra h), i forordning (EØF) nr. 2456/93 fastsættes den maksimale vægt for de slagtekroppe, der er omhandlet i nævnte bestemmelse, til 420 kg.

4. Den samlede mængde produkter, der kan opkøbes ved intervention i forbindelse med de to licitationer i juni 1996, fastsættes til 50 000 tons.

Artikel 2

Som undtagelse fra artikel 10 i forordning (EØF) nr. 2456/93 er fristen for indgivelse af bud til den første licitation i august 1996 den 6. august 1996.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Artikel 1 anvendes på de to licitationer, der åbnes i juni 1996, jf. artikel 6, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 805/68.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 10. juni 1996.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 24.

(2) EFT nr. L 125 af 23. 5. 1996, s. 1.

(3) EFT nr. L 225 af 4. 9. 1993, s. 4.

(4) EFT nr. L 43 af 21. 2. 1996, s. 3.