96/335/EF: Kommissionens Afgørelse af 8. maj 1996 om oprettelse af en fortegnelse og en fælles nomenklatur for bestanddele i kosmetiske produkter (Tekst af betydning for EØS)

EF-Tidende nr. L 132 af 01/06/1996 s. 0001 - 0684

KOMMISSIONENS AFGØRELSE af 8. maj 1996 om oprettelse af en fortegnelse og en fælles nomenklatur for bestanddele i kosmetiske produkter (Tekst af betydning for EØS) (96/335/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE

FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 76/768/EØF af 27. juli 1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler (), senest ændret ved Kommissionens direktiv 95/34/EF (), særlig artikel 5a og 7, stk. 2,

efter høring af Det Videnskabelige Udvalg for Kosmetologi, og

ud fra følgende betragtninger;

Fortegnelsen over de bestanddele, der anvendes i de kosmetiske produkter, bør omfatte to dele, en del, der vedrører de parfumerende og aromatiske råstoffer, og en anden del, der vedrører de øvrige stoffer;

denne fortegnelse bør indeholde oplysninger om identiteten af bestanddelene, dvs. navnlig de kemiske betegnelser INCI (tidl. CTFA), Ph. Eur., INN, EINECS og IUPAC, CAS- og Colour Index-numre og den fælles betegnelse, som er omhandlet i artikel 7, stk. 2, i direktiv 76/768/EØF, samt bestanddelenes funktioner og i givet fald de begrænsninger i og betingelser for anvendelsen og de advarsler, som skal angives på etiketten;

ud over betydningen af kendskab til de bestanddele, der anvendes i kosmetiske produkter, bør fortegnelsen ses i sammenhæng med den forpligtelse, der er omtalt i artikel 6, stk. 1, i det ændrede direktiv 76/768/EØF, hvor det er fastsat, at produktets funktion og listen over bestanddele skal anføres på produktet og/eller omslagskartonen med virkning fra 1. januar 1997 for kosmetiske produkter, der markedsføres;

det bør tistræbes, at den foreslåede fortegnelse er tilstrækkelig omfattende for at give mulighed for mærkning med hensyn til bestanddelene i de kosmetiske produkter;

fortegnelsen er dog vejledende og svarer ikke til en liste over stoffer, som er godkendt til anvendelse i kosmetiske produkter;

den bør ajourføres regelmæssigt;

en fælles nomenklatur gør det muligt at identificere stofferne ved hjælp af en ensartet benævnelse i alle medlemsstaterne og vil således medføre, at forbrugerne let kan genkende de stoffer, som de har fået at vide, at man skal undgå (f.eks. på grund af allergi), uanset hvor i EF de køber deres kosmetiske produkter;

INCI-betegnelserne er det, som bedst opfylder disse krav, for de er ret enkle og anvendes desuden allerede på internationalt plan;

de i nærværende afgørelse omhandlede foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget vedrørende Tilpasning af Direktiverne om Fjernelse af Tekniske Handelshindringer på Området for Kosmetiske Midler til de Tekniske Fremskridt -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den i artikel 5a i direktiv 76/768/EØF omhandlede fortegnelse over de bestanddele, der anvendes i de kosmetiske produkter, vedtages i den form, der er anført i bilaget.

Artikel 2

INCI-betegnelserne i fortegnelsen udgør den fælles nomenklatur som omhandlet i artikel 7, stk. 2, i direktiv 76/768/EØF.

Udfærdiget i Bruxelles, den 8. maj 1996.

På Kommissionens vegne

Emma BONINO

Medlem af Kommissionen

() EFT nr. L 262 af 27. 9. 1976, s. 169.

() EFT nr. L 167 af 18. 7. 1995, s. 19.

BILAG

EU-FORTEGNELSE OVER KOSMETISKE BESTANDDELE

GENEREL INDLEDNING

1. I henhold til Rådets direktiv 93/35/EØF af 14. juni 1993 om sjette ændring af direktiv 76/768/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om kosmetiske midler () (i det følgende benævnt direktivet om kosmetiske midler) skal Kommissionen efter den af Udvalget vedrørende Tilpasning til den Tekniske Udvikling fastlagte fremgangsmåde, jf. artikel 10 i direktiv 76/768/EØF, udarbejde en fortegnelse over de bestanddele, der anvendes i kosmetiske midler, på grundlag af bl.a. oplysninger fra industrien. Fortegnelsen er vejledende og svarer ikke til en liste over stoffer, der er godkendt til anvendelse i kosmetiske midler.

Fortegnelsen består af to dele, der vedrører henholdsvis:

- parfumerende og aromatiske råstoffer, og

- øvrige stoffer.

Fortegnelsen skal indeholde oplysninger om bestanddelenes identitet, herunder de INCI- (tidligere CFTA-), Ph. Eur.-, INN- og IUPAC-betegnelser samt kemiske betegnelser, EINECS-/ELINCS-, CAS- og Colour Index-numre, den fælles betegnelse fastsat i artikel 7, stk. 2, i direktiv 76/768/EØF, den pågældende bestanddels funktion(er), påbudte begrænsninger i og betingelser for anvendelse af produktet samt obligatoriske advarsler.

For at kunne sikre, at et produkt er ufarligt, må man kende de bestanddele, der indgår i det. Der er i fortegnelsen taget højde for kravet i den nye artikel 6, stk. 1 (artikel 1, stk. 7, i direktiv 93/35/EØF), om, at midlets funktion og en liste over dets bestanddele skal anføres på selve produktet og/eller på emballagen (for listen) fra og med den 1. januar 1997 for de produkter, der allerede findes på markedet.

Direktiv 93/35/EØF indeholder ligeledes en bestemmelse om, at medlemsstaterne kan kræve, at de foreskrevne angivelser affattes på et sprog, som er letforståeligt for forbrugerne. Med henblik herpå vedtager Kommissionen en fælles nomenklatur for bestanddelene efter CAPT-fremgangsmåden (artikel 1, stk. 10, i direktiv 93/35/OØF verdrørende ændring af artikel 7, stk. 2, i direktiv 76/768/EØF).

Den fælles nomenklatur vil gøre det muligt at identificere stoffer med én og samme benævnelse i alle medlemsstater, og det vil således blive lettere for den enkelte forbruger at undgå de stoffer, som f.eks. kan virke allergifremkaldende på vedkommende, unanset hvor i EU man køber et kosmetisk produkt.

I overensstemmelse med Kommissionens beslutning udgør alle INCI-navnene den fælles nomenklatur.

2. Den af Kommissionen foreslåede fortegnelse omfatter de to dele, som omhandlet i direktiv 93/35/EØF:

- en fortegnelse over kosmetiske bestanddele, som ikke er parfumerende og aromatiske råstoffer (del 1)

- en fortegnelse over parfumerende og aromatiske råstoffer (del 2).

Den udarbejdede fortegnelse er det bedst muligt resultat på baggrund af den meget korte tidsfrist, der er givet i direktiv 93/35/EØF. I fortegnelsen er der taget højde for de to væsentligste krav, nemlig at fortegnelsen skal være tilstrækkelig fyldestgørende til at muliggøre etikettering af kosmetiske produkter, og at den skal være så korrekt og detaljeret som muligt.

Imidlertid står der også i direktiv 93/35/EØF, artikel 1, afsnit 4), stk. 3, at fortegnelsen skal ajourføres regelsmæssigt.

DEL I

KOSMETISKE BESTANDDELE, SOM IKKE ER PARFUMERENDE OG AROMATISKE

RÅSTOFFER

Indledning

Nærværende liste er primært udarbejdet på basis of oplysninger fra den europæiske kosmetikindustri repræsenteret af forbindelsesudvalget for parfume- og kosmetikindustriens europæiske foreninger (COLIPA).

Listen omfatter alle de i kosmetikdirektivet, artikel 5a nævnte punkter om bestanddelenes identitet, sædvanlige funktion(er) og begrænsninger, for så vidt angår deres anvendelse. Bestanddelene er opført i alfabetisk orden efter INCI-navnene, som tilsammen udgør den fælles nomenklatur for etikettering i hele EU.

Følgende områder er omfattet:

>TABELPOSITION>

De anførte funktioner defineres som følger:

ABSORPTIONSMIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at optage opløste eller fint dispergerede vand- og/eller olieopløselige stoffer.

ADDITIVER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter, ofte i forholdsvis små mængder, for at tilføre produktet ønskværdige egenskaber eller forøge disse egenskaber, eller for at undertrykke (eller minimere) uønskede egenskaber.

ANTIMIKROBIELLE MIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at hjælpe til at reducere mikroorganismernes aktivitet på hud eller krop.

ANTIOXIDANTER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at hæmme reaktioner, der fremmes af oxygen, og således undgå iltning og harskhed.

ANTIPERSPIRANTER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter, for så vidt angår deres formel, for at reducere transpiration.

ANTISKÆLMIDLER

Stoffer, der tilsættes hårplejeprodukter for at mindske skældannelse.

ANTISTATISKE MIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at reducere statisk elektricitet ved at neutralisere elektrisk ladning på overfladen.

BINDEMIDLER

Stoffer, der tilsættes faste kosmetiske blandinger for at tilvejebringe kohæsion.

BIOLOGISKE TILSÆTNINGSSTOFFER

Stoffer af biologisk oprindelse, der tilsættes kosmetiske produkter for at opnå specifikke produktegenskaber.

BLEGEMIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at lysne hudens eller hårets farve.

BLØDGØRERE

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at blødgøre og glatte huden.

DENATURERINGSMIDLER

Stoffer, der hovedsagelig tilsættes kosmetiske produkter, der indeholder ethylalkohol, for at give produktet en ubehagelig smag.

DEODORISERINGSMIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at reducere eller maskere ubehagelige kropslugte.

DRIVMIDLER

Gasformede stoffer, som tilsættes kosmetiske produkter under tryk i trykfaste beholdere for at uddrive beholderens indhold, når trykket udløses.

EMULGATORER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter, og som er overfladeaktive og fremmer intim blanding af ublandelige væsker.

EMULSIONSSTABILATORER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at fremhjælpe emulgeringsprocessen og for at forbedre produktets stabilitet og holdbarhed.

FILMDANNERE

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for ved disses påføring at frembringe en sammenhængende film på hud, hår eller negle.

FUGTIGHEDSGIVERE

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at fastholde og bevare fugtighed.

GLANSMIDLER

Stoffer, der tilsættes transparente eller translucente kosmetiske produkter for at gøre dem mere uigennemtrængelige for synligt lys og stråling i nærheden.

HÅRFARVER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at farve hår.

HÅRFJERNINGSMIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at fjerne uønsket hårvækst på kroppen.

KOMPLEXDANNERE

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at reagere med og danne komplekser med metalioner, der kunne påvirke det kosmetiske produkts stabilitet og/eller udseende.

KONSERVERINGSMIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter med det hovedformål at hæmme udviklingen af mikroorganismer deri.

KORROSIONSINHIBITORER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter, for at hindre korrosion af emballagen.

KOSMETIKFARVER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at farve produktet og/eller for at tilføre huden og/eller dens tilknyttede strukturer farve. Alle opførte farvestoffer er stoffer fra positivlisten over farvestoffer (bilag IV i direktivet om kosmetiske midler).

MUNDPLEJEMIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter til pleje af mundhulen.

OPLØSNINGSMIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at opløsse andre komponenter.

OXIDATIONSMIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at ændre et andet stofs kemiske egenskaber ved at tilsætte oxygen.

pH-REGULATORER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at stabilisere eller justere produktets pH-værdi.

PLANTEEKSTRAKTER

Stoffer, der udvindes af planter, mest ved fysiske midler, og som tilsættes kosmetiske produkter for at opnå specifikke produktegenskaber.

REDUKTIONSMIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter, og som ændrer et andet stofs kemiske egenskaber ved at tilsætte hydrogen eller fjerne oxygen.

SKUMDÆMPNINGSMIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter, enten for at forhindre skumdannelse under fremstillingen eller for at reducere det færdige produkts tendens til at danne skum.

SLIBEMIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter, enten for at fjerne materiale fra forskellige legemsoverflader eller for at assistere mekanisk rensning af tænder eller for at forbedre deres glans.

TENSIDER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at nedsætte overfladespændingen og for at bidrage til en jævn fordeling af produktet, når det anvendes.

UV-ABSORBERE

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter med det specielle formål at frafiltrere visse ultraviolette stråler for at beskytte huden eller produkter mod visse skadelige virkninger af disse stråler. For at beskytte huden mod de pågældende virkninger er det kun tilladt at anvende de i bilag VII til direktivet om kosmetiske midler anførte stoffer.

VISKOSITETSSTABILISERINGSMIDLER

Stoffer, der tilsættes kosmetiske produkter for at forøge eller formindske det færdige produkts viskositet.

>TABELPOSITION>

DEL II

EU-FORTEGNELSE OVER PARFUMERENDE OG AROMATISKE RÅSTOFFER

1. Indledning

Nærværende fortegnelse er repræsentativ for de råstoffer, som anvendes i parfumerende og aromatiske forbindelser. Listen er primært udarbejdet på grundlag af oplysninger fra EFFA (European Flavour and Fragrance Association). Listen udgør således fortegnelsen over bestanddele i duftstoffer.

2. Bestanddelene i duftstoffer

En fælles nomenklatur for bestanddelen i duftstoffer er ikke nødvendig, da dufstofferne eller deres bestanddele (parfumerebde og aromatiske forbindelser og deres råstoffer) skal nævnes på etiketten med ordet »parfume« eller »aroma« (direktivet om kosmetiske midler, artikel 6, stk. 1, litra g)). Som følge deraf skal oplysningen om stoffets identitet være et kemisk navn, der identificerer produktet så entydigt som muligt. Et sådant system eksisterer allerede i »acquis communautaire«, nemlig EINECS-fortegnelsen (»European Inventory og Existing Commercial Chemical Substances«), Den Europæiske Fortegnelse over Eksisterende Kemiske Stoffer (De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. C 146 A af 15. juni 1990) og ELINCS-fortegnelsen (»European List of notified Chemical Substances«) den europæiske liste over anmeldte kemiske stoffer (den nyeste udgave er offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende nr. C 361 af 17. december 1994). Disse publikationer indeholder i det væsentlige de oplysninger, der er nødvendige for at beskrive et kemisk stof entydigt, nemlig det kemiske navn, CAS-nummeret og et EINECS-nummer.

Også stoffer af ukendt struktur, variabel sammensætning eller biologisk oprindelse (såkaldte UVCB-stoffer) er defineret i disse lister. Fortegnelsen over bestanddele i duftstoffer benytter derfor EINECS-systemet. De andre identifikationsmidler, der nævnes i direktiv 93/35/EØF, kan enten ikke anvendes (CFTA-navn, betegnelsen i Den Europæiske Farmakopé, den almindelige internationale WHO-betegnelse samt colour index-nummer). IUPAC-betegnelsen er omfattet af EINECS-betegnelsen.

I tilfælde, hvor stofferne ikke er medtaget i EINECS-systemet, angives udelukkende CAS-betegnelse og -nummer.

3. Bestanddele i duftstoffer og deres funktion

Formålet med samtlige stoffer i denne fortegnelse er at parfumere. Visse bestanddele kan dog have flere funktioner.

De stoffer, der anvendes i duftstofferne på grund af deres evne til at fremme blanding (opløsningsmideler, bærestoffer o.l.) er også inkluderet i listen. Ifølge direktivet kan disse materialer betragtes som en del af duftstoffet og skal ikke deklareres som en kosmetisk bestanddel, forudsat at de bruges på nødvendige niveauer (direktivet om kosmetiske midler, artikel 6, litra g)).

4. Begrænsninger hvad angår bestanddelene i duftstoffer

Hvor der er begrænsninger for brugen af en bestemt bestanddel, er dette nævnt i de relevante tilfælde. Disse begrænsninger er enten indeholdt i selve direktivet eller i reglerne for god praksis udstedt af IFRA (International Fragrance Association). Begrænsningerne kan være kvantitative begrænsninger (udtrykt i procent af det endelige produkt eller som koncentration på huden). Det kan også forekomme, at den pågældende bestanddel skal opfylde en række særlige krav, eller at den kun kan anvendes i forbindelse med visse andre bestemte bestanddele.

I listen er disse stoffer mærket med en stjerne (henviser til IFRA) eller med to stjerner (henviser til direktivet om kosmetiske midler).

5. Fortegnelse over duftstoffer: en repræsentativ liste

Det bør bemærkes, at i denne fortegnelse er forskellige variationer af en bestanddel, som f.eks. geraniol, ikke opført separat, og det er de forskellige variationer af naturprodukter af samme botaniske oprindelse heller ikke. Orangeolier fra Brasilien, Florida, Californien o.s.v., hvad enten de er koncentrerede eller ikke, findes alle under samme indførsel, nemlig »Orange, sød, ekstrakt«, CAS 8028-48-6, EINECS 232-433-8. Denne indførsel er defineret som: »ekstraktivstoffer og deres fysisk modificerede derivater som f.eks. tinkturer, faste bestanddele, absolutter, æteriske olier, olieharpikser, terpener, terpenfri fraktioner, destillater, restprodukter, osv. udvundet af Citrus sinensis, Rutaceae«.

Desuden indeholder fortegnelsen ikke bestanddele, hvis kemiske sammenhæng er hemmelig, og hvor bestanddelen er duftstoffabrikantens ejendom. Disse substanser sælges ikke som sådanne, men bruges udelukkende, generelt i begrænset omfang, i duftkompositioner for at bibringe dem noget karakteristisk eller eksklusivt (botanisk oprindelse).

>TABELPOSITION>

NOMENKLATURKONVENTIONER

De konventioner, der bruges til at fastlægge INCI navne, er som følger:

1. For al lette brugen og fremme klarheden er INCI-navnene udformet sådan, at de kræver et minimum af tegnsætning og af brug af store bogstaver.

2. Overalt, hvor en ny nomenklatur er blevet indført, har man anstrengt sig for at bruge det korteste navn, der kan forenes med disse regler.

3. Enkle kemiske navne er brugt, hvor det er muligt.

4. Anerkendte kemiske forkortelser er brugt, hvor det er muligt. En liste over de forkortelser, der benyttes i fortegnelsen, findes i side 684.

5. Traditionelle ordstammer er bibeholdt som kombinationsformer, hvor det er foreneligt med andre systmer.

6. Forkortelser er brugt til at simplificere nomenklaturen for familier af komplekse bestanddele, hvor det er muligt.

7. Hvor det er muligt, er forbindelser, der er beslægtet med eller ligner materialer, der er beskrevet i anerkendte kilder, navngivet ved analogi med de optegnede navne.

8. Enkeltsubstituerede derivaters navne inkluderer i almindelighed ikke forstavelsen »mono«. Denne term bruges kun, når det er nødvendigt for at forebygge dobbelttydighed. Fraværet af en egnet forstavelse indebærer »mono«, f.eks. Glycerylstearat.

9. Termen »Glycerid« er anvendt til at beskrive et monoglycerid. Blandinger af mono-, di- og triglycerider omtales som »Glycerider«. Triglycerider har fået tildelt speciel nomenklatur, f.eks. Tristearin.

10. Substitution af flere grupper beskrives rutinemæssigt med den dertil passende forstavelse som f.eks. »di-«, »tri-« eller »tetra-«, f.eks. Glyceryldistearat.

11. Navne på ingredienser, bortset fra farvestoffer, der indeholder endetal, er som regel forsynet med bindestreg. Derivater af materialer, der er forsynet med bindestreg, beholder den oprindelige bindestreg.

12. Hydratationstilstande er sædvanligvis ikke udtrykt.

13. Ligekædede alkylgrupper beskrives med deres almindelige stammenavne.

14. Materialer, der indeholder blandinger af fraktioner af kulstofkæder med lige antal kulstofatomer, benævnes med det passende, almindeligt brugte navn efter fedtsyrens betegnelse. Materialer, der indeholder blandinger af kædefraktioner med lige og ulige antal kulstofatomer, betegnes med alternerende nomenklatur.

15. Alkylgrupper med forgrenede kæder beskrives som regel med forstavelsen »iso«, efterfulgt af det almindelige stammenavn for den sammenlignelige gruppe med lige kæde (f.eks. Isostearylalkohol, Isocetylalkohol). Den væsentligste undtagelse fra denne regel er nomenklaturen for Guerbet alkoholerne. Disse materialer benævnes kemisk (f.eks. Octyldodecanol, Decyltetradecanol) med undtagelse af »2-Ethylhexyl«. »2-Ethylhexyl« repræsenteres af termen »octyl« på grund af dens udbredte brug (f.eks. Dioctylnatrium-sulfosuccinat, Octylmyristat). Estere og andre derivater af 2-Ethylhexylhexansyre betegnes derfor også som Octansyrederivater (f.eks. Iso-decyl octanoat). Ligekædede grupper med otte kulstofatomer benævnes som regel med den passende stamme afledt af caprylsyre. (Se også reglerne 16 og 17).

16. Følgende tabel er inkluderet for at klargøre nomenklaturen for derivater af capronsyre, caprylsyre og caprinsyre.

>TABELPOSITION>

17. Følgende tabel beskriver den nomenklatur, den anvendes på ligekædede syrer og alkoholer. Syrer og alkoholer med forgrenede kæder bruger de navne, der er optegnet i tabellen, men med forstavelsen »iso« (f.eks. Isostearinsyre). Guerbet alkoholer betegnes imidlertid med specielle navne (f.eks. octyldodecanol). (Se også regel 15).

>TABELPOSITION>

18. Nomenklaturen for ingredienser, der består af blandinger af lignende materialer (f.eks. fede syrer, fede alkoholer) bestemmes på basis af råmaterialets kemiske identitet, således som det købes. Blandinger, der afspejler den oprindelige fordeling af komponenterne som følge af deres naturlige kilde (f.eks. kokosnød) benævnes ved brug af stammen i deres kildebetegnelse (f.eks. kokosalkohol). Hvis den oprindelige naturlige fordeling er blevet ændret eller beriget signifikant, benævnes blandingen på basis af den fremherskende komponent.

19. Navne på lanolinderivater indeholder i almindelighed stammen »land«.

20. Alkanolamider benævnes efter den specifikke alkylamidstamme og den passende forkortelse, f.eks. »MEA« og »DEA«, på grund af den udbredte brug af disse betegnelser.

21. Betegnelsen dimethyl er undladt og er forudsat i alle navne på alkyl-dimethyl-aminoxider (f.eks. stearaminoxid). Tertiære aminoxider med forskellige substituentgrupper benævnes fuldstændigt (f.eks. dihydroxyelthylstearaminoxid).

22. Kvaternære ammoniumsalte har som regel efterstavelsen »ium« i kationens stamme. Betegnelsen »monium« beskriver et monomethylsubstitueret kvaternært nitrogen; »dimonium« beskriver et dimethylsubstitueret kvaternært nitrogen; »trimonium« beskriver et trimethylsubstitueret kvaternæert nitrogen.

23. Betegnelserne kvaternium/polykvaternium bruges til at beskrive komplekse kvaternære ammoniumsalte, der ikke har et fælles navn, eller som ikke kan benævnes i analogi med eksisterende navne (f.eks. kvaternium-82, polykvaternium-20).

24. Betegnelsen »ampho« er blevet brugt som en kombinations-betegnelse i nomenklaturen for amphotere tensider af imidazolintypen. I benævnelsen af disse forbindelser er denne stamme kombineret med de tilhørende stammenavne for substituentgrupperne (f.eks. natriumkokoamphoacetat).

25. Almindelige stammebetegnelser for fedtsyrer er brugt til at betegne alkyldelen af alkylimidazolinforbindelser (f.eks. laurylhydroxyethylimidazolin) skønt ét kulstofatom fra fedtsyreradikalet bliver et medlem af den heterocykliske ring ved fremstillingen af materialet.

26. Biologiske materialer benævnes med specielle betegnelser (f.eks. hyaluronsyre), når materialet er isoleret, renset og kemisk karakteriseret. En alternativ nomenklatur for biologiske stoffer (f.eks. glykosaminoglykaner eller miltekstrakt) benyttes til at benævne materialer i overensstemmelse med deres forarbejdningsgrad.

27. Kosmetiske farvestoffer har navne i overensstemmelse med den nomenklatur, der benyttes i bilag IV til kosmetikdirektivet 76/768/EØF.

28. Hårfarveingredienser benævnes efter deres kemiske struktur. I tilfælde, hvor de kemiske navne er meget komplekse, bruges en farve/nummer kombination med bogstaverne »HC« foranstillet.

29. Denaturerede alkoholer betegnes med INCI-navnet »denatureret alkohol«. Denatureret alkohol er ethylalkohol, der er denatureret med et eller flere denaturerende stoffer i overensstemmelse med den nationale lovgivning i hvert enkelt af EU's medlemsstater.

30. Materialer, der er udvundet af planter, kaldes botaniske stoffer. De har INCI-navne, der er baseret på den internationale nomenklatur for slægt og art, der er angivet af Linné. Kemiske derivater af botaniske stoffer følger nomenklaturreglerne for kemikalier.

31. Kombinationer af navn og nummer bruges kun som INCI-navne for kosmetiske ingredienser, hvor ingrediensernes kompleksitet og/eller lighed udelukker fastlæggelse af en rimelig nomenklatur med andre hjælpemidler. I alle tilfælde, hvor der bruges arbitrære numre, forudgås disse af navne, der antyder materialets struktur eller sammensætning. Hver kombination af et navn og et nummer repræsenterer en specifik ingrediens, som er optegnet i fortegnelsen. Følgende navn/nummer serie af kombinationer er benyttet:

a) Benzophenon

Denne betegnelse bruges for alle benzophenon-derivater (f.eks. benzophenon-2).

b) HC farve

Se regel 28.

c) Kvaternium/polykvarternium

Se regel 23.

d) Hydrofluorcarbon/hydrochlorfluorcarbon

Disse betegnelser bruges for hydrohalocarbon aerosol drivstoffer (f.eks. hydrofluorcarbon 152a, hydrochlorfluorcarbon 142b).

e) Polysilicium

Denne betegnelse bruges til at beskrive komplekse siliciumpolymere, som ikke kan benævnes med almindelige navne eller etablerede konventioner for siliciumforbindelser.

32. Sammensatte blandinger fremstillet ved kombination af flere materialer benævnes ved, at hver af de tilstedeværende ingredienser optegnes i rækkefølge efter aftagende dominans.

33. INCI-navnene for ekstrakter repræsenterer »det ekstraherede materiale« og indbefatter ikke reference til de opløsningsmidler, der er brugt ved ekstraktionen, og/eller andre fortyndingsmidler, der kan være til stede i disse materialer.

34. Opløsningsmidler og/eller fortyndingsmidler, der er indeholdt i råmaterialer, som findes i handelen, som f.eks. tensider, polymere og harpikser, er normalt ikke identificeret som del af INCI-navnet.

35. Alkoxylerede materialer benævnes ved, at alkoxyleringsniveauet inkluderes som det gennemsnitlige antal mol ethylenoxid og/eller propylenoxid.

Ethoxylater, som i almindelighed udtrykkes ved en omtrentlig molekylvægt, konverteres til antal mol ved hjælp af følgende tabel:

>TABELPOSITION>

Numeriske betegnelser, der er inkluderet i alternerende kemiske navne for ethoxylerede forbindelser, beskriver det gennemsnitlige antal mol af ethoxylering, når det angives i parentes, f.eks. polyethylenglykol (20 000).

Uden parentetisk notation betegner den numeriske værdi molekylvægten, f.eks. polyethylenglykol 20 000.

36. Ethoxylerede alkoholer benævnes ved, at alkoholens konventionelle navn kompletteres med »eth-« efterfulgt af det gennemsnitlige antal mol af ethylenoxid.

37. Polyethylenglykol fraktionen af alle andre ethoxylerede forbindelser, der ikke benævnes efter regel 6 elle 36, følges af det gennemsnitlige antal af mol ethylenoxid.

38. Betegnelsen »pareth« gælder ethoxylerede paraffinalkoholer, der indeholder fraktioner af kulstofkæder med både lige og ulige antal kulstofatomer.

39. Betegnelsen »acrylater« bruges til at beskrive lineære, ikke-tværbundne copolymere, der indeholder kombinationer af acrylsyre, methacrylsyre og deres simple estere. På lignende måde bruges betegnelsen »crotonat(er)« til at beskrive de copolymere, der indeholder kombinationer af crotonsyre og dens simple estere.

40. Navnet »carbomer« bruges til at beskrive tværbundne homopolymere af acrylsyre med høj molekylvægt. Det/de tværbindende stof(fer) indentificeres i ingrediensmonografidefinitionen (Se også regel 41).

41. Betegnelsen »netpolymer« bruges til at beskrive andre tværbundne polymere end carbomere. (Se også regel 40).

FORKORTELSER

Følgende forkortelser bruges alene eller som kombinationsformer til benævnelse for kosmetiske ingredienser i fortegnelsen:

>TABELPOSITION>

() EFT nr. L 151 af 23. 6. 1993, s. 32.

31996D0335