KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2997/95 af 20. december 1995 om indførelse af en midlertidig antidumpingtold på importen af ubearbejdet magnesium med oprindelse i Rusland og Ukraine

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 3283/94 af 22. december 1994 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (1), senest ændret ved forordning (EF) nr. 1251/95 (2), særlig artikel 23,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab (3), senest ændret ved forordning (EF) nr. 522/94 (4), særlig artikel 11,

efter konsultation i Det Rådgivende Udvalg, og

ud fra følgende betragtninger:

I. PROCEDURE

(1) Den 15. januar 1994 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse i De Europæiske Fællesskabers Tidende (5) om indledning af en antidumpingprocedure vedrørende importen til Fællesskabet af ubearbejdet magnesium med oprindelse i Kasakhstan, Rusland og Ukraine og iværksatte en undersøgelse.

(2) Proceduren indledtes på grundlag af en klage indgivet af Comité de Liaison des Industries de Ferro-Alliages på vegne af producenten i Fællesskabet: Péchiney Électrométallurgie, Frankrig (»PEM«).

Efter at Societa Italiana per il magnesio e leghe di magnesio SpA (»SAIM«) i Bolzano, Italien, indstillede magnesiumproduktionen i begyndelsen af 1992, er PEM angiveligt den eneste tilbageværende producent af ubearbejdet magnesium i Fællesskabet.

(3) Klagen indeholdt beviser for, at der fandt dumping sted af den pågældende vare med oprindelse i ovennævnte lande, og at der forvoldtes væsentlig skade som følge heraf; disse beviser ansås for tilstrækkelige til at begrunde indledningen af en procedure.

(4) Kommissionen underrettede officielt de producenter, eksportører og importører, som den vidste var berørt af sagen, samt repræsentanterne for eksportlandene og klagerne og gav de direkte berørte parter lejlighed til at tilkendegive deres synspunkter skriftligt og til at anmode om at blive hørt.

En række producenter i de pågældende lande og flere importører tilkendegav deres synspunkter skriftligt, og flere parter anmodede om at blive hørt.

(5) Kommissionen sendte spørgeskemaer til parter, som den vidste var berørt af sagen, og den modtog detaljerede oplysninger fra den klagende fællesskabsproducent, fra én kasakhisk producent, to russiske producenter, to ukrainske producenter og tre uafhængige importører i Fællesskabet.

(6) Kommissionen indhentede og efterprøvede alle oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at træffe foreløbig afgørelse i sagen, og aflagde kontrolbesøg hos følgende:

a. Klagende fællesskabsproducent:

- PEM

b. Producenter i referencelandet:

- Hydro magnesium, Porsgrunn, Norge

c. Uafhængige importører i Fællesskabet:

- Ayrton & Partners, London, Det Forenede Kongerige

- Deutsche Erz- und Metall-Union GmbH, Hannover, Tyskland

- Sassoon Metals & Chemicals, Bruxelles, Belgien.

(7) Dumpingundersøgelsen omfattede perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 1993 (»undersøgelsesperioden«).

(8) Som følge af problemer i forbindelse med fastsættelsen af den normale værdi på grundlag af situationen i et referenceland kunne undersøgelsen ikke afsluttes inden for den normale frist på et år.

II. DEN AF UNDERSØGELSEN OMFATTEDE VARE OG SAMME VARE

(9) Den vare, der er omfattet af klagen og meddelelsen om indledning af en procedure, er ubearbejdet magnesium. Ubearbejdet magnesium markedsføres i forskellige renheder, dvs. som magnesiumlegeringer med et yderligere indhold af aluminium og zink og indtil renere former med kun et lille indhold af urenheder. Ubearbejdet magnesium henhørende under KN-kode 8104 11 00 og 8104 19 00.

(10) Magnesium fremstilles ved en proces, der kan opdeles i to hovedtyper:

- den termiske proces og

- den elektrolytiske proces.

I begge disse processer kan der anvendes forskellige råmaterialer, f.eks. dolomit, carnalit, havvand eller en blanding heraf til fremstilling af ubearbejdet magnesium. Forskellene i de benyttede råmaterialer og den anvendte produktionsproces har ingen indvirkning på de færdige varers fysiske egenskaber eller anvendelsesformål.

Ubearbejdet magnesium sælges almindeligvis i ingots. Vægten af disse ingots kan svinge fra et par hundrede gram til flere hundrede kilogram.

(11) Ubearbejdet magnesium anvendes hovedsagelig til følgende anført i prioriteret rækkefølge:

- fremstilling af aluminiumslegeringer (hertil kan ubearbejdet magnesium anvendes enten i ren form eller som legering)

- magnesiumkonstruktioner (hertil kan ubearbejdet magnesium anvendes enten i ren form eller som legering)

- afsvovling af støbegods

- som kemisk reduktionsmiddel eller

- til sfæroidisering i støbningsprocesser.

(12) Trods visse forskelle i sammensætning og udseende har de forskellige former for ubearbejdet magnesium samme anvendelsesformål, de kan i vid udstrækning erstatte hinanden og således konkurrere indbyrdes, og det er ikke muligt at foretage en differentiering.

(13) Det er på grundlag af undersøgelsen fastslået, at alt ubearbejdet magnesium, der fremstilles i, eksporteres fra og har oprindelse i Kasakhstan, Rusland og Ukraine i almindelighed henhører under den kategori af ubearbejdet magnesium, der er beskrevet ovenfor.

Det konstateredes, at ubearbejdet magnesium, der eksporteres til Fællesskabet fra nævnte eksportlande, har identiske eller lignende grundlæggende tekniske egenskaber og anvendelsesformål som ubearbejdet magnesium, der fremstilles og sælges i Fællesskabet, og der er derfor tale om samme vare.

(14) Hvad angår spørgsmålet, om ubearbejdet magnesium, der sælges på hjemmemarkedet, er samme vare som det ubearbejdede magnesium, der eksporteres til Fællesskabet fra eksportlandene, eller som sælges i EF af den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet, bekræftede undersøgelsen, at det ubearbejdede magnesium, der solgtes på markedet i referencelandet (jf. betragtning 20) er samme vare som den, der sælges af EF-erhvervsgrenen. Man nåede til denne konklusion på trods af visse forskelle i formen og i de urenheder, der var indeholdt i det ubearbejdede magnesium, som solgtes på de to markeder, idet de forskellige former for ubearbejdet magnesium generelt i henseende til fysiske egenskaber, markedsføring og anvendelsesformål var identiske med eller lignede det ubearbejdede magnesium, som fremstilledes og solgtes af EF-erhvervsgrenen.

(15) Kommissionen fastslår derfor, at ubearbejdet magnesium, der fremstilles og sælges i Fællesskabet, er samme vare som den, der sælges i referencelandet, og som den vare, der eksporteres til Fællesskabet fra de af undersøgelsen omfattede lande, jf. definitionen i artikel 2, stk. 12, i forordning (EØF) nr. 2423/88, i det følgende benævnt »grundforordningen«.

III. DUMPING

A. Kasakhstan

(16) Kommissionen fastslog på grundlag af Eurostat-statistikkerne, at importen fra Kasakhstan fandt sted i mængder, der svarede til en markedsandel i Fællesskabet på væsentligt mindre end 1 %. Samtidig fremlagde den producent, der er hjemmehørende i Kasakhstan, og som medvirkede i antidumpingproceduren, oplysninger, hvoraf det fremgik, at han ikke solgte ubearbejdet magnesium til eksport til Fællesskabet. Endvidere indhentede Kommissionen som led i den foreliggende antidumpingprocedure oplysninger, hvoraf det fremgik, at den pågældende producent havde mindsket sin produktion af ubearbejdet magnesium betydeligt som følge af den generelle økonomiske situation i dette land. På dette grundlag og trods modstrid mellem oplysningerne fra denne producent om de eksporterede mængder og oplysningerne i importstatistikkerne, anser Kommissionen importen med oprindelse i Kasakhstan for at være minimal. Der blev følgelig og i overensstemmelse med Fællesskabets sædvanlige praksis ikke foretaget nogen dumpingberegning vedrørende importen af magnesium med oprindelse i dette land.

B. Rusland og Ukraine

1. Normal værdi

(17) Da hverken Rusland eller Ukraine anses for at være lande med markedsøkonomi med henblik på denne antidumpingprocedure, fastsatte Kommissionen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 5, i grundforordningen den normale værdi, der skulle sammenlignes med de respektive eksportpriser, på grundlag af den normale værdi i et land med markedsøkonomi.

(18) Klagen indeholdt forslag om at anvende Japan som referenceland, idet det anførtes, at dette land var et rimeligt valg, eftersom hjemmemarkedet havde en størrelse, der gjorde det repræsentativt sammenholdt med omfanget af den påståede dumpingeksport. Klageren gjorde endvidere gældende, at priser og omkostninger på det japanske marked fremkom som et resultat af de frie markedskræfters spil, eftersom det japanske marked for denne vare kunne anses for at være åbent for import og præget af konkurrence.

Kommissionen havde imidlertid anmodet klageren om at fremlægge yderligere oplysningerne om alternative referencelande, da Japan ikke ansås for sammenlignelig med Rusland og Ukraine i henseende til adgangen til råmaterialer og den teknologi, der anvendes til fremstilling af ubearbejdet magnesium, og derfor ikke ansås for egnet.

(19) Som alternativer anførtes i meddelelsen om indledning af proceduren Canada og Amerikas Forenede Stater.

Kommissionen anmodede om oplysninger fra alle kendte producenter i nævnte alternative referencelande. Selv om der var etableret kontakt med en producent i USA, besluttede denne i den sidste ende, at han ikke ville medvirke i undersøgelsen.

En producent i Canada var rede til at medvirke i proceduren. Den pågældendes hjemmemarkedssalg ansås imidlertid ikke for repræsentativt sammenholdt med eksporten fra de berørte lande, og den benyttede produktionsproces afveg endvidere betydeligt fra den produktionsproces, der benyttedes af producenterne i de berørte eksportlande. Hverken Canada eller Amerikas Forenede Stater kunne derfor anvendes som referencelande.

(20) Efter indledningen af proceduren undersøgte Kommissionen også muligheden for at anvende et fjerde produktionsland, nemlig Norge. Selv om Norge ikke udtrykkeligt var nævnt i meddelelsen om indledning af proceduren som et muligt referenceland, indtog Kommissionen på grundlag af foreliggende generelle markedsoplysninger den holdning, at dette land måtte anses for at være endnu et alternativ.

Den eneste kendte norske producent erklærede sig rede til at medvirke i den foreliggende undersøgelse. På grundlag af en analyse af de forskellige aspekter, der er af betydning for valget af referenceland, f.eks. sammenligneligheden af adgangen til råmaterialer og af produktionsteknologien samt størrelsen af det indenlandske salg, fastslog Kommissionen, at Norge var et egnet referenceland med henblik på den foreløbige undersøgelse.

Hvad angår den foretagne analyse skal det anføres, at der på verdensplan kun findes et begrænset antal magnesiumproducenter, hvilket har til følge, at alle producenter og deres respektive produktionsprocesser og -teknologier er kendt inden for den pågældende erhvervsgren.

Valget af Norge som referenceland begrundes ved følgende faktorer:

- der er et betydeligt hjemmemarked for den pågældende vare,

- dette marked har en størrelse, der gør det repræsentativt sammenholdt med de eksporterede mængder med oprindelse i enten Rusland eller Ukraine, idet markedet udgør væsentligt mere end 5 % af denne eksport

- der importeres betydelige mængder ubearbejdet magnesium til Norge fra tredjelande, således at der er konkurrence på dette markedet

- den pågældende producent i Norge har en betydelig størrelse, har en yderst effektiv produktionsproces på alle trin i produktionen og har gennem årene løbende investeret produktion

- den grundlæggende produktionsteknologi, der anvendes af denne producent, er sammenlignelig med den russiske og den ukrainske, og

- situationen med hensyn til adgang til råmaterialer i Norge er meget lig situationen i Rusland og Ukraine, måske endda mere fordelagtig, idet de vigtigste råmaterialer (dolomit og havvand) findes i Norge, som også råder over billig elektricitet. Produktionsanlægget er velbeliggende med hensyn til transport af både råmaterialer og færdigvarer.

Som anført i betragtning 14 var der mindre forskelle med hensyn til form og urenheder mellem det ubearbejdede magnesium, som fremstilles i Norge, og det magnesium, der eksporteres fra de berørte eksportlande, men i betragtning af ovenstående anser Kommissionen det generelt for rimeligt at anvende Norge som referenceland for de to eksportlande, der er omfattet af denne specifikke antidumpingundersøgelse.

(21) Anvendelsen af samme referenceland for begge eksportlande begrundes ved den kendsgerning, at produktionsanlæggene i Rusland og Ukraine etableredes i det daværende Sovjetunionen, og at der stadig anvendes den samme produktionsteknologi. Det er bekræftet af de oplysninger, der er fremlagt.

(22) Med henblik på fastsættelsen af den normale værdi undersøgte Kommissionen først, om den norske producents samlede salg på hjemmemarkedet af ubearbejdet magnesium var repræsentativt sammenholdt med eksporten til Fællesskabet fra hvert af eksportlandene.

Det fremgik, at den norske producent i begge tilfælde havde et hjemmemarkedssalg, som mængdemæssigt væsentligt oversteg 5 % af det pågældende eksportsalg.

(23) Kommissionen undersøgte endvidere, om denne producents salg generelt fandt sted i normal handel, dvs. om det var fortjenstgivende og fandt sted på almindelige forretningsmæssige vilkår. Det konstateredes, at den pågældende producent ikke havde solgt tilstrækkelige mængder på hjemmemarkedet til fortjenstgivende priser i undersøgelsesperioden.

Den normale værdi fastsattes følgelig i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i grundforordningen på grundlag af producentens omkostninger i normal handel, dvs. producentens produktionsomkostninger, både faste og variable, med tillæg af et beløb til dækning af salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt en rimelig fortjeneste. I så henseende fremgik det af undersøgelsen, at det pågældende selskab havde sænket produktionen betydeligt i undersøgelsesperioden som følge af en forværring af markedsvilkårene, efter at de eksportlande, der er omfattet af den foreliggende antidumpingprocedure, også havde øget deres eksport til det norske marked betydeligt. For at fastlægge selskabets produktionsomkostninger i normal handel foretog Kommissionen derfor en justering af dem.

(24) Da det pågældende selskab, jf. ovenfor, ikke kunne opvise fortjenstgivende salg i tilstrækkelige mængder, og da det var den eneste producent af magnesium, der udøvede virksomhed i Norge, og der ikke forelå oplysninger vedrørende samme erhvervssektor, måtte Kommissionen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i grundforordningen fastsætte den relevante fortjenstmargen på andet rimeligt grundlag. Af de grunde, der er anført i betragtning 76, fandt Kommissionen, at en fortjenstmargen på 5 % var passende og afspejlede de foreliggende rentabilitetskrav på baggrund af det løbende investeringsbehov.

2. Eksportpris

a) Generelt

(25) Som et karakteristisk træk ved handelen med ubearbejdet magnesium i undersøgelsesperioden skal anføres, at havnen i Rotterdam var centrum for verdenshandelen og navnlig for fællesskabsmarkedet. Det fremgår af undersøgelsen, at en række købere, navnlig handelsselskaber, køber varen enten fra frilager i Rotterdam eller oplægger varen på frilager i Rotterdam efter at have købt den fob eksportland.

Afhængigt af efterspørgslen på markedet sælger disse købere derefter varen til deres kunder både i og uden for Fællesskabet fra frilageret. De producenter og eksportører i de af undersøgelsen omfattede eksportlande, som har medvirket i undersøgelsen, har anført, at de i en række tilfælde har solgt til kunder i eller uden for Fællesskabet uden at kende varens endelige bestemmelsessted (jf. betragtning 30-33).

(26) Endvidere har eksportørerne og producenterne i de berørte eksportlande gjort gældende, at en anden særegenhed ved magnesiummarkedet i undersøgelsesperioden bestod i, at ubearbejdet magnesium blev solgt fra strategiske lagerbeholdninger, som blev opretholdt af myndighederne i det tidligere Sovjetunionen. Efter opløsningen af Sovjetunionen og oprettelsen af en række uafhængige stater på det tidligere sovjetiske territorium, var der ikke længere fuld central kontrol over de strategiske lagre af ubearbejdet magnesium, og en del af det oplagrede materiale er blevet solgt til eksport. De samme parter har endvidere gjort gældende, at dette magnesium blev solgt til meget lave priser, da det ofte var af ringe kvalitet, og salget ofte fandt sted gennem ikke-traditionelle salgskanaler. Salget af denne type magnesium til Fællesskabet var imidlertid ubetydelig, fordi den rentable anvendelse af det var meget begrænset i Fællesskabet. De enkelte ingots i de oplagrede mængder blev under oplagringen beskyttet mod oxidering med paraffin og emballering. Før dette materiale kan anvendes, skal det renses, hvilket er en meget arbejdskraftintensiv og kostbar proces i Fællesskabet. Ingen af de i undersøgelsen medvirkende importører havde derfor købt sådant materiale.

(27) Med henblik på fastsættelsen af eksportpriserne for både Rusland og Ukraine tog Kommissionen hensyn til de argumenter, der især fremførtes af eksportørerne i Rusland og de russiske myndigheder. Disse parter gjorde gældende, at der i den foreliggende sag burde ses bort fra eventuelle skadelige virkninger på fællesskabsmarkedet som følge af import af ubearbejdet magnesium hidrørende fra nævnte lagre, da eksport af denne art igen var under kontrol.

Disse parter anførte endvidere, at eventuelle tidligere negative virkninger af eksporten af oplagrede materialer ikke burde have negative følger for de producenter i Rusland af ubearbejdet magnesium, som ikke havde medvirket i sådanne aktiviteter. Til støtte herfor anførte de, at parter, som ikke traditionelt udøvede virksomhed i denne sektor, stod bag denne eksport.

Selv om Kommissionen er ude af stand til at vurdere rigtigheden af ovennævnte udsagn, navnlig da visse påstande vedrører udviklingen efter undersøgelsesperioden, har den forsøgt at vurdere de eventuelle særlige virkninger af eksporten af ubearbejdet magnesium hidrørende fra de strategiske lagre, der blev opretholdt i det tidligere Sovjetunionen. På grundlag af en analyse af Eurostats importstatistikker kan det fastslås, at ubearbejdet magnesium fra alle lande, som var en del af det tidligere Sovjetunionen, er blevet indført i Fællesskabet og angivet at have oprindelse i lande, som ifølge de foreliggende oplysninger ikke har nogen produktion af den pågældende vare. Den pågældende import til Fællesskabet udgjorde ca. 1 000 tons til en gennemsnitspris på ca. 1 700 ECU/ton. På grundlag af Eurostat konstateredes det, at de gennemsnitlige importpriser på magnesium med oprindelse i Rusland eller Ukraine var betydeligt højere.

De vigtigste eksportlande, som tegnede sig for mere end 90 % af importen fra ovennævnte ikke-producerende lande i undersøgelsesperioden, var Estland, Letland og Litauen. Den pågældende mængde udgjorde ca. 11 % af den samlede import til Fællesskabet med oprindelse i lande på det område, der udgjorde det tidligere Sovjetunionen.

Der var imidlertid intet, der tydede på, at nævnte import helt og holdent eller i væsentlig grad bestod af oplagret materiale, da de importerede mængder var betydelige, medens anvendelsen af sådant materiale i Fællesskabet som anført i betragtning 26 måtte anses for meget begrænset. I betragtning af, at langt den største del af denne eksport blev angivet som havende oprindelse i de tre baltiske stater, gennem hvilke de russiske producenter ifølge besvarelserne af spørgeskemaerne også kanaliserede en del af deres salg til Fællesskabet, må det anses for sandsynligt, at der var tale om eksport af materiale fremstillet for nylig og blot videresendt gennem ikke-producerende lande.

På den anden side bekræftedes det af oplysninger, indhentet som led i undersøgelsen, at der almindeligvis ydedes rabat på det oplagrede magnesium. Forskellen mellem importpriserne på materiale fra ovennævnte ikke-producerende lande og de lande, der er omfattet af den foreliggende antidumpingprocedure, skulle således antyde, at materiale fra ikke-producerende lande kunne være oplagret materiale.

(28) Kommissionen fastslår foreløbigt, at eksport af den pågældende vare, som angives at have oprindelse i ikke-producerende lande, ikke bør tages i betragtning ved fastsættelsen af eksportpriserne for de af undersøgelsen omfattede lande. I betragtning af de lave enhedspriser for denne import og usikkerheden om oprindelsen heraf, må det anses for muligt, at de pågældende varer hidrører fra nævnte lagre. Da mængden af oplagret magnesium som anført er mindsket betydeligt, og da salget heraf kun var et midlertidigt fænomen, ansås denne fremgangsmåde for at være den rimeligste.

b) Rusland

(29) For at fastlægge omfanget af eksporten af ubearbejdet magnesium med oprindelse i Rusland analyserede Kommissionen oplysninger i Eurostat-statistikkerne og oplysninger indgivet af de medvirkende russiske producenter om eksporten til Fællesskabet. Det fremgik heraf, at der var tale om betydelige afvigelser mellem de to sæt oplysninger; ifølge Eurostat var importen således væsentligt større end den eksport, der var indberettet af de russiske producenter. Kommissionen søgte derfor at fastlægge årsagen til denne uoverensstemmelse. Den undersøgte således navnlig, om eksporten af magnesium fra de strategiske lagerbeholdninger kunne forklare afgivelsen. Da det i forbindelse med undersøgelsen af det oplagrede materiale konstateredes, at magnesium hidrørende herfra typisk sælges til væsentligt lavere priser end nyligt fremstillet magnesium (jf. betragtning 26). og da Eurostat-importstatistikkerne angiver eksportpriser (ca. 1 900 ECU/ton), som ligger tæt op ad de priser, der er indberettet af de medvirkende russiske producenter, anså Kommissionen det ikke for realistisk at antage, at ovennævnte afvigelse kunne tilskrives import af ubearbejdet magnesium fra nævnte lagre.

(30) Kommissionen noterede sig endvidere, at en russisk producent i besvarelsen af spørgeskemaet havde anført, at han havde solgt en betydelig mængde af den pågældende vare til købere uden for Fællesskabet, og at dette salg svarede til den pågældendes samlede eksport. De varer, der var omfattet af disse eksporttransaktioner, blev oplagt på frilager i Rotterdam, men den pågældende producent fakturerede det tilsvarende salg til købere med hjemsted uden for Fællesskabet. Nævnte producent havde under disse omstændigheder ikke anset dette salg for at være eksport til Fællesskabet, og han gjorde gældende, at de dertil svarende salgspriser og mængder ikke burde tages i betragtning ved fastsættelsen af eksportprisen eller de eksporterede mængder. På grundlag af de foreliggende oplysninger kan det fastslås, at begge de pågældende købere er handelsselskaber, der ikke selv forarbejder varerne, men videresælger dem til andre brugere; producenten erklærede imidlertid, at han ikke kendte det endelige bestemmelsessted for de varer, der solgtes til disse selskaber.

Kommissionen fastslog imidlertid, at et af de pågældende selskaber (som er beliggende i Schweiz) var forretningsmæssigt forbundet med den russiske producent, så det må anses for rimeligt at antage, at producenten havde kendskab til det endelige bestemmelsessted for dette eksportsalg. Da det pågældende salg mængdemæssigt svarer til den mængde, hvormed Eurostat-tallene overstiger de importerede mængder, der er angivet af de russiske eksportører, anså Kommissionen den russiske producents salg til det forbundne selskab i Schweiz for at være eksportsalg til Fællesskabet.

(31) Som konklusion anser Kommissionen det derfor for rimeligt at fastsætte eksportpriser og mængder på grundlag af alle de eksporttransaktioner, der er indberettet af den ene af de russiske producenter, og på grundlag af det salg, som ifølge den anden producent var gået til det med ham forbundne selskab i Schweiz.

c) Ukraine

(32) En ukrainsk producent gjorde gældende, at

- han havde solgt magnesium til købere i Fællesskabet, men anførte, at for så vidt angår en betydelig del af dette salg var han ikke bekendt med, om de pågældende varer faktisk var importeret til Fællesskabet, og at

- han havde eksporteret en betydelig mængde magnesium til en køber uden for Fællesskabet, men anførte, at dette salg ikke burde betragtes som eksport til Fællesskabet, da der var tale om eksportsalg til et tredjeland, og producenten havde ingen indflydelse på varernes endelige bestemmelsessted.

(33) For at undersøge producentens to påstande gennemgik Kommissionen Eurostats importstatistikker for magnesium med oprindelse i Ukraine. De importerede mængder på ca. 3 000 tons i undersøgelsesperioden var betydeligt højere end de mængder, som de ukrainske eksportører i alt havde angivet som eksporteret til kunder med henblik på forbrug i Fællesskabet.

Kommissionen fastslog endvidere på grundlag af de oplysninger, der var indgivet af den pågældende ukrainske producent vedrørende dennes salg til nævnte kunde i et tredjeland, at selv om varerne var faktureret til et selskab i et tredjeland, gik forsendelsen af de pågældende varer fra den ukrainske producent til den endelige bruger i Fællesskabet. Den ukrainske producent havde således klart kendskab til de pågældende varers bestemmelsessted. På grundlag af oplysninger indgivet af importører, der medvirkede i undersøgelsen, var det muligt at bekræfte ovennævnte undersøgelsesresultater.

På grundlag af ovenstående fastslog Kommissionen, at selv om den pågældende ukrainske producent solgte betydelige mængder magnesium gennem et selskab i et tredjeland, var han på salgstidspunktet fuldt ud bekendt med, at det pågældende salg var bestemt til eksport til Fællesskabet.

Samme konklusion gælder for producentens salg til kunder i Fællesskabet, hvorom han påstod, at han ikke havde kendskab til varernes endelige bestemmelsessted.

Under disse omstændigheder fastlagde Kommissionen eksportmængder og -priser for den ukrainske producent ved at betragte alle salgstransaktioner, for hvilke forsendelsesadressen var en kunde i Fællesskabet, som eksportsalg til Fællesskabet. På denne måde blev afvigelsen mellem de af de ukrainske producenter meddelte oplysninger og Eurostat-tallene ubetydelig, hvilket antyder, at den benyttede fremgangsmåde afspejler den faktiske eksport til Fællesskabet af ubearbejdet magnesium med oprindelse i Ukraine.

d) Metode

(34) Da al eksport gik til uafhængige importører i Fællesskabet, fastsattes eksportpriserne på grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales, som angivet af de i undersøgelsen medvirkende producenter i eksportlandene. Hvor det var muligt, kontrolleredes disse eksportpriser ved sammenligning med oplysninger fra samarbejdsvillige importører.

3. Sammenligning

(35) En række producenter i eksportlandene påstod, at den normale værdi fastsat på grundlag af situationen i et referenceland burde justeres for i overensstemmelse med Fællesskabets faste praksis at tage hensyn til naturlige komparative fordele i eksportlandene.

Det er korrekt, at sådanne krav er blevet imødekommet i relevante tilfælde, men det står klart, at sådanne naturlige komparative fordele ikke kan indbefatte omkostnings- eller prismæssige fordele for selskaber i lande uden markedsøkonomi. I den foreliggende antidumpingprocedure anses således hverken Rusland eller Ukraine for at være lande med markedsøkonomi, fordi hverken priser eller omkostninger på hjemmemarkedet kan danne et pålideligt grundlag for fastsættelsen af den normale værdi i betragtning af de respektive hjemmemarkeders struktur.

(36) På dette grundlag kan en række krav, der er fremsat af de pågældende eksportører, ikke godtages, da de vedrører visse omkostningsmæssige fordele, især med hensyn til:

- arbejdskraftomkostninger ved produktion

- afskrivninger

- miljøomkostninger

- salgsomkostninger

- råmaterialeomkostninger.

(37) Hvad angår særlige, naturlige komparative fordele gjorde producenterne gældende, at de har fordele i henseende til:

- adgang til råmaterialer

- en effektiv energiudnyttelse i produktionsprocessen og

- størrelsen af det personale, der er beskæftiget i de pågældende selskaber.

Som en generel bemærkning til ovennævnte krav skal det anføres, at de pågældende producenter har fremført en række krav uden at fremlægge de nødvendige detaljerede kvantitative oplysninger til støtte herfor. Især to selskaber har afslået at give oplysninger om den nøjagtige størrelse af deres produktion med den begrundelse, at disse oplysninger er hemmelige. Uden sådanne oplysninger anser Kommissionen det imidlertid for umuligt at vurdere eventuelle fordele hidrørende fra størrelsen af denne produktion. Endvidere fremlagde to producenter oplysninger vedrørende en periode, der ikke var sammenfaldende med undersøgelsesperioden.

(38) Kommissionen har ikke desto mindre analyseret situationen for producenterne i eksportlandene under samtidig hensyntagen til oplysninger, der er indsamlet af erhvervsanalytikere, og som er offentligt tilgængelige. Denne analyse førte til nedenstående konklusioner:

- I modsætning til producenten i Fællesskabet, der ved fremstillingen af magnesium anvender den termiske produktionsproces, som producenterne i eksportlandene påstår indebærer en ineffektiv udnyttelse af energien, anvender producenten i referencelandet en elektrolytisk produktionsproces. Samme produktionsproces anvendes af producenterne i eksportlandene. Der tages således automatisk hensyn til de omkostningsmæssige fordele, som de pågældende eksportører opnår ved anvendelse af denne produktionsproces.

- Medens producenterne i eksportlandene anvender carnalit som det vigtigste råmateriale for fremstillingen af magnesium, anvender producenten i referencelandet dolomit og havvand. Hvad angår produktionsprocessen fremgår det af de tekniske oplysninger, der er indsamlet som led i den foreliggende undersøgelse, at der ikke opnås nogen klar effektivitetsmæssig fordel ved at anvende det ene råmateriale frem for det andet. Med hensyn til adgangen til råmaterialer får producenten i referencelandet leveret dolomit fra en åben mine i dette land. Det andet råmateriale, dvs. havvand, findes i rigelige mængder, idet den pågældende producents fabriksanlæg ligger ved kysten. Eventuelle ulemper ved brugen af dolomit opvejes af den særligt lette adgang til havvand.

- Hvad angår effektiviteten i udnyttelsen af energien i referencelandets produktionsproces sammenholdt med energiudnyttelsen i eksportlandene fastslog Kommissionen på grundlag af oplysninger indgivet af producenten i referencelandet og af producenterne i eksportlandene, at der ikke var tale om nogen forholdsmæssig ulempe for producenten i referencelandet. Det fremgik tværtimod, at denne producent i sin produktionsproces udnyttede energien særdeles effektiv. Det skal i den forbindelse erindres at producenten i referencelandet anvender samme grundlæggende produktionsteknologi som producenterne i eksportlandet, dvs. den elektrolytiske proces, der anses for mere effektiv i energiudnyttelsen end den alternative proces.

(39) Som konklusion fastslår Kommissionen, at de forskellige påstande, som producenterne i eksportlandene har fremført vedrørende særlige naturlige komparative fordele, ikke er dokumenteret. Kommissionen finder det derfor ikke berettiget at foretage nogen justering i forbindelse med fastsættelsen af de pågældende normale værdier.

(40) De ovenfor fastsatte eksportpriser justeredes ved i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9 og 10, i grundforordningen af tage hensyn til de faktiske transport-, forsikrings-, håndterings- samt laste- og andre omkostninger med henblik på at fastsætte eksportpriserne ab grænse de pågældende lande, dvs. på samme niveau som den normale værdi.

Nogle eksportører gjorde gældende, at deres eksportsalg ikke fandt sted i samme handelsled som det, der var gældende for referencelandets producent for dennes hjemmemarkedssalg. De eksporterende producenter anførte navnlig, at deres salg gik til uafhængige handlende i Fællesskabet, hvorimod producenten i referencelandet solgte sit ubearbejdede magnesium til den endelige bruger.

Der er i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9 og 10, taget hensyn til alle forskelle ved fastsættelsen af den normale værdi for producenten i referencelandet i forhandlerleddet.

4. Dumpingmargen

(41) Det fremgik af sammenligningen mellem eksportprisen og den normale værdi, at priserne ab fabrik for alle de pågældende producenters eksporttransaktioner var lavere end den normale værdi, og dumpingmargenen var således lig med det beløb, hvormed den normale værdi oversteg eksportprisen. Disse beløb blev sammenlagt for alle eksporttransaktioner, og den samlede dumpingmargen udtrykt i procent af den samlede værdi, cif Fællesskabets grænse, udgjorde:

>TABELPOSITION>

IV. SKADE

A. Fællesskabsmarkedets størrelse

(42) Ifølge de oplysninger, der er indgivet som led i den foreliggende antidumpingprocedure, om salget af ubearbejdet magnesium på fællesskabsmarkedet, og som fremgår af importstatistikkerne, udviser det samlede forbrug i Fællesskabet af ubearbejdet magnesium målt i tons følgende udvikling gennem fire år:

>TABELPOSITION>

B. Kumulering af importen med oprindelse i de berørte lande

(43) I overensstemmelse med fællesskabsinstitutionernes faste praksis undersøgte Kommissionen, om der burde foretages en kumulativ undersøgelse af følgevirkningerne for den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet af importen af ubearbejdet magnesium fra de berørte to lande på grundlag af følgende kriterier:

- den absolutte og relative størrelse af importen fra de berørte lande i undersøgelsesperioden

- sammenligneligheden af de importerede varer i henseende til fysiske egenskaber og muligheden for, at de kan erstatte hinanden i det endelige anvendelsesformål

- lighedspunkter i afsætningsstrategi.

(44) Hvad angår importen fra de to eksportlande i undersøgelsesperioden, var der for hvert af dem tale om ikke ubetydelige mængder sammenholdt med størrelsen af fællesskabsmarkedet, idet importen fra Rusland og Ukraine tegnede sig for en markedsandel på henholdsvis ca. 13 og 7 %.

Endvidere fremgik det af undersøgelsen, at priserne på de importerede varer med oprindelse i de to lande var lavere end fællesskabsproducenternes priser.

Endelig bekræftede undersøgelsen, at det ubearbejdede magnesium med oprindelse i de berørte lande er samme vare som det ubearbejdede magnesium, der sælges af EF-erhvervsgrenen, jf. øvrigt betragtning 14.

(45) Kommissionen fastslår derfor, at den pågældende import i overensstemmelse med fællesskabsinstitutionernes faste praksis bør kumuleres.

C. Dumpingimportens omfang og markedsandel i Fællesskabet

(46) På grundlag af det i betragtning 26-33 omhandlede vedrørende de forskellige importkanaler har importen til Fællesskabet af ubearbejdet magnesium med oprindelse i Rusland og Ukraine målt i tons udvist en betydelig stigning, nemlig fra ca. 2 000 tons i 1991 til ca. 6 000 tons i 1992 og med en yderligere stigning til ca. 9 000 tons i undersøgelsesperioden, altså en stigning på 50 % siden 1992.

På grundlag af det samlede synlige forbrug i Fællesskabet svarer denne udvikling til en stigning i dumpingimportens markedsandel fra 4 % i 1991 til 11 % i 1992 og 20 % i undersøgelsesperioden.

(47) Kommissionen anser denne stigning i det samlede salg og i markedsandelen inden for en så kort periode for at være et vigtigt element i vurderingen af importens følgevirkninger for den erhvervsgren i Fællesskabet, der fremstiller magnesium.

D. Priserne på dumpingvarerne

(48) Priserne på ubearbejdet magnesium, der importeredes fra Rusland og Ukraine, lå generelt på et lavt niveau og var væsentligt lavere end EF-erhvervsgrenens priser. Det fremgik af en detaljeret sammenligning mellem eksportpriserne i undersøgelsesperioden og EF-producentens priser i samme handelsled og i påkommende tilfælde under hensyntagen til forskelle i varernes kvalitet, at der var tale om underbudsmargener på mellem 30 og 40 %. En sådan sammenligning fandt sted på grundlag af detaljerede salgsopgørelser fra de russiske og ukrainske eksportører og producenter og EF-producenten.

Det var ikke muligt at foretage en vurdering af prisudviklingen over en længere periode, dvs. fra 1990 til 1993, på grundlag af oplysningerne fra de berørte eksportører. På grundlag af data fra Eurostats importstatistikker for 1990 og 1991 (oplysninger vedrørende Sovjetunionen) og data indgivet af de berørte eksportører for 1992 og 1993 kan der opstilles følgende udviklingslinje for priserne i ecu pr. ton ubearbejdet magnesium, hvor 1990 anvendes som basisår:

>TABELPOSITION>

E. EF-erhvervsgrenens situation

(49) EF-producentens samlede årsproduktion har været faldende fra 1990, og fra 1992 til undersøgelsesperioden var der tale om et særligt stort fald (25,1 %), nemlig fra 74 til 56 % af niveauet i 1990.

(50) Sideløbende med produktionen har EF-producenternes salg til uafhængige kunder i Fællesskabet også været faldende fra 1990. Fra 1991 til 1992 var nedgangen 41,7 % og fra 1992 til undersøgelsesperioden 36,9 %, dvs. en nedgang fra indeks 50 til 32 mellem 1992 og undersøgelsesperioden (basisår 1990 = 100).

(51) Selv om produktionen faldt betydeligt, var tilbagegangen i EF-erhvervsgrenens salg endnu større, hvilket havde til følge, at EF-erhvervsgrenens lagerbeholdninger voksede med 129,1 % fra 1991 til 1992 og med yderligere 1,2 % indtil undersøgelsesperioden.

(52) Salgstilbagegangen medførte en nedgang i EF-producentens markedsandel fra 17 % i 1991 til 9 % i 1992 og 7 % i undersøgelsesperioden.

(53) Som følge af lukning af et selskabs produktionsanlæg i Fællesskabet indskrænkedes EF-erhvervsgrenens samlede produktionskapacitet betydeligt i perioden fra 1990 til 1993, nemlig med ca. 30 %. Trods denne nedgang faldt den eneste tilbageværende EF-producents kapacitetsudnyttelsesgrad.

(54) Lukningen af den ene EF-producents produktionsanlæg og indskrænkninger i den anden EF-producents produktion i takt med den stærkt forøgede import til meget lave priser resulterede i en betydelig nedgang i beskæftigelsen. Antallet af beskæftigede i denne erhvervsgren halveredes således mellem 1990 og 1993.

(55) EF-erhvervsgrenens priser udtrykt som indekstal har udviklet sig således siden 1990:

>TABELPOSITION>

Denne prisudvikling viser EF-erhvervsgrenens forsøg på at mindske sine finansielle tab efter de betydelige prisfald i 1991 og 1992 i forhold til 1990. Prisstigningen i 1993 førte imidlertid til en yderligere tilbagegang i salget.

(56) Den betydelige nedgang i produktion og salg, nedgangen i kapacitetsudnyttelse og stigningen i lagerbeholdningerne medførte betydelige tab for EF-producenterne i hele perioden fra 1990 og indtil undersøgelsesperioden på trods af bestræbelserne for at nedbringe omkostningerne gennem en betydelig reduktion af beskæftigelsen, forsøgene på at forbedre situationen ved prisforhøjelser mellem 1992 og 1993 og visse tekniske justeringer med henblik på at øge effektiviteten i produktionsprocessen. Denne negative udvikling i rentabiliteten har nu nået det punkt, hvor den tilbageværende producents overlevelse er i fare.

Under disse omstændigheder konkluderes det, at EF-erhvervsgrenen er påført væsentlig skade som omhandlet i artikel 4, stk. 1, i grundforordningen.

V. ÅRSAGEN TIL SKADE

A. Dumpingimportens virkninger

(57) Den hastige stigning i dumpingimporten af ubearbejdet magnesium med oprindelse i Rusland og Ukraine i løbet af en kort periode til priser, der var betydeligt lavere end EF-producenternes priser, faldt sammen med forværringen af EF-erhvervsgrenens situation, navnlig nedgangen i markedsandelen og det betydelige prisfald på magnesiummarkedet i Fællesskabet mellem 1991 og undersøgelsesperioden.

(58) Da magnesium er en råvare, er markedet herfor prisfølsomt, og visse sælgeres prisunderbud er derfor medvirkende til et generelt prisfald på markedet. Stillet over for lavprisimport med oprindelse i de berørte eksportlande havde EF-erhvervsgrenen valget mellem at fastholde sine priser med deraf følgende salgstilbagegang eller at tilpasse sine priser til de lave dumpingpriser uanset følgerne for rentabiliteten. Udviklingen i EF-erhvervsgrenens priser som anført i betragtning 55 viser, at erhvervsgrenen faktisk søgte at følge den nedadgående prisbevægelse i årene 1991 og 1992 med deraf følgende betydelige indtægtstab. I undersøgelsesperioden hævede EF-erhvervsgrenen sine priser i et forsøg på at forbedre den finansielle situation efter gennemførelsen af et omstruktureringsprogram, men den led fortsat betydelige tab som følge af tilbagegang i salget. Det er værd at bemærke, at EF-erhvervsgrenens salgspriser i undersøgelsesperioden ved salg til kunder uden for Fællesskabet var betydeligt højere. Denne prisforskel tyder på, at markedspriserne i Fællesskabet var særligt lave.

(59) De russiske producenter anførte, at deres salg til Fællesskabet ikke kunne have forvoldt skade for EF-erhvervsgrenen, eftersom sidstnævnte solgte til andre segmenter af magnesiummarkedet, således at der var tale om meget begrænset direkte konkurrence mellem EF-erhvervsgrenen og de russiske producenter.

(60) Kommissionen skal i den forbindelse anføre, at magnesium har særlige anvendelsesformål, som omhandlet i betragtning 11. Men som det konkluderedes i denne betragtning, er det ikke muligt at sondre mellem de forskellige anvendelsesformål for ubearbejdet magnesium. Endvidere fremgår det af undersøgelsen, at det magnesium, der eksporteres af eksportørerne i Rusland og Ukraine, er af standardkvalitet og sælges af importørerne til kunder, der udøver virksomhed i samme erhvervssektorer som EF-erhvervsgrenens kunder.

(61) De russiske eksportører gjorde navnlig gældende, at det klagende selskab, PEM, som en del af en koncern leverer ubearbejdet magnesium til andre medlemmer af koncernen, hvilket har til følge, at selskabet for dette salg er afskærmet fra konkurrence fra importen fra de pågældende to eksportlande.

(62) Hvad angår dette argument skal det anføres, at alle ansættelser af salget i den foreliggende undersøgelse vedrører EF-erhvervsgrenens salg til uafhængige kunder. I betragtning af den skade, der er påført EF-erhvervsgrenen i forbindelse med dens salg udelukkende til uafhængige kunder, som tegnede sig for ca. halvdelen af salget, ansås det ikke for påkrævet at behandle spørgsmålet om hvorvidt salgstransaktionerne inden for den pågældende koncern fandt sted på normale forretningsmæssige vilkår.

(63) Under alle omstændigheder skal det understreges, at eftersom markedet for ubearbejdet magnesium er meget gennemsigtigt, må import, der tegner sig for en betydelig markedsandel og afsættes til væsentligt lavere priser end EF-erhvervsgrenens priser, øve betydelig indflydelse på de priser, der kan opnås på markedet generelt.

B. Andre faktorer

(64) Kommissionen undersøgte, om andre faktorer end den pågældende dumpingimport, såsom import fra andre lande, EF-erhvervsgrenens egen adfærd, udviklingen på det pågældende EF-marked og eventuelle andre faktorer, kunne have forårsaget den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

(65) Det anførtes i betragtning 42, at EF-markedet for ubearbejdet magnesium var kendetegnet ved visse udsving som følge af en generel nedgang i efterspørgslen, som medførte en generel indskrænkning af markedet.

Denne generelle nedgang i efterspørgslen kunne forventes at øve indflydelse på EF-erhvervsgrenens faktiske produktion og salg, men den negative udvikling i EF-erhvervsgrenens markedsandel udviser imidlertid en udviklingstendens, som ikke blot kan forklares ved tilbagegangen i efterspørgslen.

Hvad angår prisbevægelserne fremgår det af de prisforskelle, der er omhandlet i betragtning 58, at der var tale om usædvanligt store prisfald på EF-markedet.

(66) Producenterne i Rusland gjorde gældende, at EF-erhvervsgrenens prekære situation udelukkende skyldtes et konjunkturbestemt tilbageslag på magnesiummarkedet. De pågældende eksportører konkluderede, at den forvoldte skade ikke kan tilskrives eksport med oprindelse i Rusland.

(67) Kommissionen fastslår i den forbindelse, at det konjunkturbestemte tilbageslag absolut bidrog til EF-erhvervsgrenens vanskeligheder, men disse vanskeligheder forstærkedes betydeligt af dumpingimportens virkninger på magnesiummarkedet i Fællesskabet.

(68) Der importeredes ubearbejdet magnesium til Fællesskabet fra andre magnesiumproducerende lande end Rusland og Ukraine i tidsrummet fra 1990 til undersøgelsesperioden. Udviklingen i denne import opgjort i tons er anført i nedenstående tabel:

>TABELPOSITION>

Denne import svarer til følgende markedsandele:

>TABELPOSITION>

Det fremgår af disse tal, at den samlede import fra andre lande er faldet, således at markedsandelen for denne anden import også er faldet generelt. Dette gælder også for de enkelte lande med undtagelse af import med oprindelse i Canada. Importstatistikkerne viser imidlertid, at stigningen i importen fra Canada er langt mindre markant end stigningen i importen af den pågældende vare med oprindelse i Rusland og Ukraine, den canadiske markedsandel er forholdsvis beskeden, og importpriserne er væsentligt højere end de af undersøgelsen omfattede eksportørers priser. Endelig var Kommissionen ikke i besiddelse af oplysninger, der kunne give anledning til at fastslå, at import af den pågældende vare med oprindelse i Canada fandt sted til dumpingpriser.

Kommissionen konkluderede derfor, at importen fra andre lande ikke kunne være årsagen til den skade, som EF-erhvervsgrenen har lidt.

C. Konklusion

(69) Kommissionen nåede til den konklusion, at importen af store mængder ubearbejdet magnesium til lave priser og med oprindelse i Rusland og Ukraine særskilt betragtet har påført den pågældende erhvervsgren i Fællesskabet væsentlig skade. Det er samtidig fastslået, at EF-erhvervsgrenen er blevet påvirket af en negativ udvikling i form af et tilbageslag på markedet for ubearbejdet magnesium udløst af en generel tilbagegang i de magnesiumforbrugende industrier. Kommissionen fastslår imidlertid, at dette ikke ændrer den konklusion, at dumpingimporten fra de pågældende eksportlande har påført EF-erhvervsgrenen væsentlig skade.

VI. FÆLLESSKABETS INTERESSER

(70) Det er formålet med antidumpingforanstaltninger at afhjælpe virkningerne af uredelig handelspraksis, som er skadelig for en erhvervsgren i Fællesskabet. Foranstaltningerne skal genskabe en situation med effektiv konkurrence, der som sådan er i Fællesskabets interesse.

(71) Som led i undersøgelsen er det fastslået, at der påførtes EF-erhvervsgrenen skade i form af tilbagegang i salg og markedsandel samt nedgang i produktion og beskæftigelse, hvilket tilsammen førte til betydelige finansielle tab. Uden foranstaltninger til afhjælpning af situationen vil EF-erhvervsgrenens overlevelse være truet, en følge som allerede er blevet foregrebet af én EF-producents indstilling af produktionen.

(72) De russiske producenter gjorde gældende, at den tilbageværende EF-producents produktionskapacitet var utilstrækkelig til at forsyne EF-markedet, og at import derfor var nødvendig for at tilfredsstille efterspørgslen efter ubearbejdet magnesium i Fællesskabet.

Endvidere anførte de russiske eksportører og russiske regeringsrepræsentanter, at det ikke ville være i Fællesskabets interesse at indføre antidumpingforanstaltninger som led i den foreliggende procedure, fordi de ville mindske konkurrencen på EF-markedet, hvor nu kun én producent udøver virksomhed. De pågældende russiske parter gjorde gældende, at det var særlig sandsynligt, at en sådan situation ville opstå under de nuværende omstændigheder på markedet, som efter en nedgangsperiode fra 1991 til undersøgelsesperioden er kendetegnet ved stor efterspørgsel, medens en række producenter verden over enten allerede har indstillet produktionen eller planlægger at gøre det med en deraf følgende udvidelse af kløften mellem udbud af og efterspørgsel efter ubearbejdet magnesium på verdensplan.

(73) Hvad angår konkurrencesituationen på EF-markedet undersøgte Kommissionen, om vedtagelsen af antidumpingforanstaltninger ville kunne føre til en situation, hvor den effektive konkurrence begrænsedes betydeligt. For det første må det anses for uberettiget at konkludere, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger ville medføre en udelukkelse af de russiske og ukrainske eksportører fra EF-markedet, idet andre eksportører, som ikke sælger til dumpingpriser, er til stede på markedet. Endvidere er efterspørgslen på magnesiummarkedet i Fællesskabet traditionelt i vid udstrækning blevet tilfredsstillet ved import fra tredjelande, navnlig Norge og Amerikas Forenede Stater. I løbet af den periode, der strækker sig fra begyndelsen af 1991 til udgangen af undersøgelsesperioden, er der sket en forskydning mellem eksportlandene til fordel for import med oprindelse i de to eksportlande, der er omfattet af denne undersøgelse.

Det kan med rimelighed antages, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger, som genskaber en situation med redelige konkurrencevilkår, ikke vil medføre en begrænsning af konkurrencen ved at gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen at opnå en urimelig forøgelse af sin markedsandel. Det kan derimod forventes, at traditionelle leverandører i andre eksportlande end dem, der er omfattet af denne antidumpingprocedure, vil genoptage eller øge deres eksport til EF-markedet. Selv om produktionen ganske vist er skåret ned i Japan, i det tidligere Jugoslavien, i Fællesskabet og i Amerikas Forende Stater, har en producent i Canada påbegyndt en betydelig produktion i de senere år, og det er planlagt at sætte et helt nyt produktionsanlæg i drift i Israel i 1996. Kommissionen nåede derfor til den konklusion, at det ikke kan anses for realistisk at forvente akut forsyningsknaphed på markedet for ubearbejdet magnesium eller en begrænsning i antallet af konkurrenter. Denne konklusion underbygges af den kendsgerning, at den største kunde for leverandørerne af ubearbejdet magnesium er aluminiumsindustrien, som er sammensat af selskaber i en stærk forhandlingsposition som tåler sammenligning med magnesiumproducenternes.

(74) Hvad angår brugerne af ubearbejdet magnesium, har ingen af dem fremlagt oplysninger for Kommissionen vedrørende antidumpingforanstaltningers følgevirkninger for deres situation. Det kan dog antages, at de på kort sigt har draget fordel af de lave priser på dumpingvarerne. Det skal imidlertid også erindres, at ubearbejdet magnesium til de vigtigste anvendelsesformål, dvs. fremstilling af aluminiumslegeringer og afsvovling af støbegods, kun tegner sig for en forholdsvis lille del af de samlede produktionsomkostninger, hvilket fører til den konklusion, at indførelsen af antidumpingforanstaltninger som led i denne procedure i værste fald vil have meget begrænsede følgevirkninger for brugerne.

Alt i alt finder Kommissionen derfor ikke, af de mulige begrænsede fordele for brugerne, hvis den nuværende situation opretholdes, er tilstrækkelig til ikke at indrømme EF-erhvervsgrenen beskyttelse mod illoyal konkurrence fra importen af ubearbejdet magnesium.

(75) Som konklusion fastslår Kommissionen, at det er i Fællesskabets interesse at sikre den eneste tilbageværende EF-producents overlevelse og følgelig at indføre antidumpingforanstaltninger.

VII. MIDLERTIDIG TOLD

(76) På grundlag af ovenstående konklusioner vedrørende dumping, skade, årsagssammenhæng og Fællesskabets interesser undersøgte Kommissionen under hvilken form og i hvilket omfang, der bør indføres antidumpingforanstaltninger for at genskabe en situation med effektiv konkurrence på EF-markedet for ubearbejdet magnesium.

Der blev derfor foretaget en beregning af de priser, der ville sætte EF-erhvervsgrenen i stand til at opnå dækning for sine omkostninger og opnå en rimelig fortjeneste. Ved fastlæggelsen af produktionsomkostningerne udelukkede Kommissionen visse omkostninger, der påløb hos EF-producenten som følge af omstruktureringsbestræbelserne. Denne fremgangsmåde ansås for rimelig, fordi den sikrede, at omkostninger, der næppe ville påløbe igen i fremtiden, ikke indregnedes i indikativprisen. Kommissionen fandt det godtgjort, at EF-producenten i sine interne forretnings- og rentabilitetsfremskrivninger ikke tog hensyn til disse ekstraordinære omkostningsposter.

Hvad angår spørgsmålet om en rimelig fortjenstmargen, anvendte Kommissionen en sats på 5 % af omsætningen, en margen, som EF-erhvervsgrenen anså for at være det absolutte minimum, der var nødvendigt for at sikre virksomhedens videreførelse. Kommissionen finder, at en margen af denne størrelse er tilstrækkelig i betragtning af, at den pågældende vare befinder sig på et modent udviklingstrin og kun nødvendiggør beskedne investeringer i forskning og udvikling samt produktionsudstyr.

(77) På dette grundlag og under hensyntagen til den pågældende EF-erhvervsgrens produktionsomkostninger beregnedes der en mindste importpris, som ville gøre det muligt for EF-erhvervsgrenen af hæve sine priser til et fortjenstgivende niveau.

Eftersom det konstateredes, at den deraf følgende skadestærskel er højere end dumpingmargenen for begge de berørte eksportlande, bør tolden i overensstemmelse med artikel 13, stk. 3, i grundforordningen ikke være højere end dumpingmargenen.

I betragtning af den væsentlige skade der er påført EF-erhvervsgrenen, varens homogene karakter og de mulige prissvingninger, der måtte følge som resultat af efterspørgslen efter varer i senere led i produktionskæden, anses en variabel told for at være den bedst egnede foranstaltning i den foreliggende sag. Dette vil også gøre det muligt for de russiske og ukrainske eksportører at maksimere deres indtjening, samtidig med at det sikres, at skadelig dumping afhjælpes.

Under disse omstændigheder besluttede Kommissionen at indføre en variabel told i form af en mindstepris på 2 735 og 2 701 ECU pr. ton, cif Fællesskabets grænse, for importeret ubearbejdet magnesium med oprindelse i henholdsvis Rusland og Ukraine.

(78) Af hensyn til en rimelig forvaltning bør der fastsættes en frist, inden for hvilken de berørte parter kan tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt mundtligt. Det skal endvidere anføres, at alle undersøgelsesresultater med henblik på denne forordning er foreløbige og eventuelt skal tages op til yderligere undersøgelse med henblik på indførelse af en endelig told, som Kommissionen måtte foreslå -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en midlertidig antidumpingtold på importen af ubearbejdet magnesium, henhørende under KN-kode 8104 11 00 og 8104 19 00 og med oprindelse i Rusland og Ukraine.

2. For den i stk. 1 omhandlede vare med oprindelse i Rusland fastsættes antidumpingtolden til forskellen mellem en mindste importpris på 2 735 ECU pr. ton, og prisen cif Fællesskabets grænse i alle tilfælde, hvor prisen pr. ton, cif Fællesskabets grænse, er lavere end nævnte mindste importpris.

3. For den i stk. 1 omhandlede vare med oprindelse i Ukraine fastsættes antidumpingtolden til forskellen mellem en mindste importpris på 2 701 ECU pr. ton, og prisen cif Fællesskabets grænse, i alle tilfælde, hvor prisen pr. ton, cif Fællesskabets grænse, er lavere end nævnte mindste importpris.

4. Medmindre andet er fastsat, finder gældende bestemmelser for told anvendelse.

5. Overgang til fri omsætning i Fællesskabet af de varer, der er omhandlet i stk. 1, er betinget af, at der stilles sikkerhed svarende til den midlertidige told.

Artikel 2

Parterne kan inden en måned fra tidspunktet for nærværende forordnings ikrafttræden tilkendegive deres synspunkter skriftligt og anmode om at blive hørt af Kommissionen, jf. dog artikel 7, stk. 4, litra b) og c), i forordning (EØF) nr. 2423/88.

Artikel 3

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 20. december 1995.

På Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Næstformand

(1) EFT nr. L 349 af 31. 12. 1994, s. 1.

(2) EFT nr. L 122 af 2. 6. 1995, s. 1.

(3) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1.

(4) EFT nr. L 66 af 10. 3. 1994, s. 10.

(5) EFT nr. C 11 af 15. 1. 1994, s. 4.