31995R1539

Rådets forordning (EF) nr. 1539/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse af indikativprisen for mælk og interventionspriserne for smør og skummetmælkspulver for perioden fra 1. juli 1995 til 30. juni 1996

EF-Tidende nr. L 148 af 30/06/1995 s. 0019 - 0019


RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1539/95 af 29. juni 1995 om fastsættelse af indikativprisen for mælk og interventionspriserne for smør og skummetmælkspulver for perioden fra 1. juli 1995 til 30. juni 1996

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 804/68 af 27. juni 1968 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (1), og

under henvisning til forslag fra Kommissionen (2),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (3),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (4), og

ud fra følgende betragtninger:

Ved den årlige fastsættelse af de fælles landbrugspriser bør der tages hensyn til målsætningerne for den fælles landbrugspolitik; den fælles landbrugspolitik har bl. a. til formål at sikre landbrugsbefolkningen en rimelig levestandard, at sikre forsyningerne og at sikre forbrugerne rimelige priser på landbrugsvarer;

indikativprisen for mælk bør derfor, sammen med priserne for de øvrige landbrugsprodukter og navnlig prisen for oksekød, afbalanceres efter den ønskede udvikling i kvægavlen; det er endvidere ved fastsættelsen af denne pris nødvendigt at tage hensyn til Fællesskabets bestræbelser på at tilvejebringe en ligevægt på lang sigt mellem udbud og efterspørgsel på mælkemarkedet under hensyntagen til samhandlen med tredjelande med mælk og mejeriprodukter;

interventionspriserne for smør og skummetmælkspulver skal medvirke til, at indikativprisen for mælk nås; disse prisers størrelse skal derfor fastsættes under hensyntagen såvel til den generelle situation med hensyn til udbud og efterspørgsel på Fællesskabets marked for mejeriprodukter som til afsætningsmulighederne for smør og skummetmælkspulver på Fællesskabets marked og på verdensmarkedet -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For perioden fra 1. juli 1995 til 30. juni 1996 fastsættes indikationsprisen for mælk og interventionspriserne for mejeriprodukter således:

>TABELPOSITION>

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Luxembourg, den 29. juni 1995.

På Rådets vegne

J. BARROT

Formand

(1) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 13. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1538/95 (se side 17 i denne Tidende).

(2) EFT nr. C 99 af 21. 4. 1995, s. 22.

(3) EFT nr. C 151 af 19. 6. 1995.

(4) EFT nr. C 155 af 21. 6. 1995, s. 21.