RÅDETS FORORDNING (EF) Nr. 1469/95 af 22. juni 1995 foranstaltninger, der skal træffes over for visse erhvervsdrivende, der drager fordel af transaktioner finansieret af EUGFL, Garantisektionen

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra følgende betragtninger:

Under samlingen i juni 1993 i København og i december 1994 i Essen understregede Det Europæiske Råd, at det er vigtigt at fortsætte bekæmpelsen af svig og uregelmæssigheder, der skader EF's budget; derfor bør der ske en styrkelse af de foranstaltninger, der skal sikre, at EF-midlerne til gennemførelsen af den fælles landbrugspolitik ikke ydes til personer og selskaber, der ikke frembyder den fornødne garanti for pålidelighed hvad angår de pågældende transaktioners korrekte gennemførelse;

i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (4), er det i artikel 8 fastsat, at medlemsstaterne skal træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre sig, at de af fonden finansierede foranstaltninger virkelig er blevet gennemført, at dette er sket på behørig måde, og at uregelmæssigheder forhindres og forfølges;

i Rådets forordning (EØF) nr. 595/91 af 4. marts 1991 om uregelmæssigheder og tilbagebetaling af beløb, der er uberettiget udbetalt inden for rammerne af finansieringen af den fælles landbrugspolitik, samt om oprettelse af et informationssystem på dette område samt om ophævelse af forordning (EØF) nr. 283/72 (5) er det bl.a. fastsat, at medlemsstaterne regelmæssigt underretter Kommissionen om tilfælde af uregelmæssigheder og om de retslige eller administrative procedurer, som skal udløse sanktioner mod personer, der har begået uregelmæssigheder, idet formålet er at erhverve et systematisk kendskab til arten af de svigagtige fremgangsmåder og at få uberettiget udbetalte beløb tilbagebetalt;

det er nødvendigt at udbygge disse bestemmelser med en EF-ordning, der i forbindelse med licitationer, ydelse af eksportrestitutioner og salg af interventionsprodukter til nedsat pris giver alle de nationale myndigheder mulighed for at identificere erhvervsdrivende, som forsætligt eller ved grov uagtsomhed har begået en uregelmæssighed på bekostning af EF-fondene, eller over for hvilke der hersker begrundet formodning om noget sådant; på dette grundlag bør der fastlægges et spektrum af foranstaltninger, der er betingede af, hvor alvorlig overtrædelsen er, og om den er fastslået eller formodet, og som kan strække sig fra skærpet kontrol til udelukkelse af de pågældende erhvervsdrivende fra deltagelse i transaktioner, der skal fastlægges nærmere, når deres svigagtige adfærd er fastslået;

for at give de erhvervsdrivende den størst mulige sikkerhed er det nødvendigt, navnlig med hensyn til overholdelse af princippet om fortrolighed og tavshedspligt samt til de nationale bestemmelser om strafferetlig procedure, i alt væsentligt at overtage bestemmelserne herom i forordning (EØF) nr. 595/91; med hensyn til databeskyttelse kan de relevante regler om gensidig bistand på told- og landbrugsområdet finde anvendelse;

denne ordning bør anvendes som et supplement til de særbestemmelser, der i forbindelse med den fælles landbrugspolitik allerede er eller måtte blive fastsat med henblik på at undgå uregelmæssigheder, og navnlig til de bestemmelser vedrørende kontrol og sanktioner, som Kommissionen har fastsat i medfør af sine af Domstolen bekræftede beføjelser;

som led i en horisontal bekæmpelse af svig forelagde Kommissionen i øvrigt den 7. juli 1994 et forslag til forordning (EF, Euratom) om beskyttelse af Fællesskabernes finansielle interesser (6); når Rådet har vedtaget denne forordning, kommer det fælles regelsæt, som er fastsat for alle områder af fællesskabspolitikken, til at gælde for de foranstaltninger, der indføres ved nærværende forordning; indtil dette sker, bør gennemførelsesbestemmelserne til nærværende forordning foreløbig kun kunne indeholde tilsvarende regler, især med hensyn til definition af de nævnte uregelmæssigheder -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indføres en EF-ordning, hvis formål er hurtigst muligt at identificere og til alle medlemsstaternes kompetente myndigheder og Kommissionen at give underretning om erhvervsdrivende, der ifølge erfaringerne med deres korrekthed i opfyldelsen af tidligere forpligtelser frembyder en risiko for manglende pålidelighed i forbindelse med licitationer, eksportrestitutioner og salg af interventionsprodukter til nedsat pris, der finansieres af EUGFL, Garantisektionen.

2. I denne forordning forstås ved »erhvervsdrivende, der frembyder en risiko for manglende pålidelighed«, erhvervsdrivende, det være sig fysiske eller juridiske personer:

a) der efter en endelig afgørelse truffet af en forvaltnings- eller retsmyndighed forsætligt eller ved grov uagtsomhed har begået en uregelmæssighed over for de relevante EF-bestemmelser og uretmæssigt har opnået eller forsøgt at opnå en finansiel fordel

b) der i den forbindelse og på grundlag af konkrete forhold er blevet anmeldt af medlemsstaternes kompetente myndigheder som det første led i en administrativ eller retslig forfølgning.

3. Indtil de horisontale bestemmelser, som definerer uregelmæssighed, træder i kraft, fastlægges de handlinger, som er nævnt i stk. 2, litra a), efter proceduren i artikel 5.

Artikel 2

1. Procedurerne for identifikation og de nærmere foranstaltninger til underretning iværksættes på initiativ af den medlemsstat, hvor risikoen for manglende pålidelighed hos den erhvervsdrivende har vist sig.

2. Hvis en medlemsstat ikke overholder den i stk. 1 nævnte forpligtelse, sørger Kommissionen inden for rammerne af de gældende retsregler for, at den pågældende medlemsstat gennemfører denne identifikations- og underretningsordning.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne træffer følgende foranstaltninger over for de i artikel 1, stk. 2, litra a), nævnte erhvervsdrivende:

a) skærpet kontrol med den erhvervsdrivendes transaktioner, og/eller

b) suspension, indtil det administrativt er fastslået, om der er tale om en uregelmæssighed eller ej, af betalingen af beløb til igangværende transaktioner, der skal fastsættes nærmere, og eventuelt frigivelse af den dermed forbundne sikkerhedsstillelse, og/eller

c) udelukkelse af den erhvervsdrivende for en periode og for transaktioner, der skal fastlægges nærmere.

Medlemsstaternes myndigheder træffer afgørelse om foranstaltningerne i litra b) og c) efter kriterier, som fastsættes efter proceduren i artikel 5, idet der tages behørigt hensyn til risikoen for nye uregelmæssigheder, som den samme erhvervsdrivende måtte begå. Foranstaltningerne vedtages, når eventuelle formaliteter i henhold til medlemsstaternes lovgivning er opfyldt.

2. For de i artikel 1, stk. 2, litra b), nævnte erhvervsdrivende anvendes udelukkende de i stk. 1, litra a) og b), nævnte foranstaltninger.

3. I tilfælde, hvor Kommissionen selv giver licitationstilslag, træffer den eller foreslår den medlemsstaten en eller flere af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger alt efter det foreliggende tilfælde.

Artikel 4

1. De i artikel 3 nævnte foranstaltninger skal være i overensstemmelse med medlemsstatens lovgivning og følgende principper:

a) den pågældende erhvervsdrivende skal have ret til at udtale sig, inden der træffes afgørelse om foranstaltningerne i artikel 3, stk. 1, litra c), og eventuelt litra b), og til at indanke afgørelsen

b) der skal være et rimeligt forhold mellem den begåede eller formodede uregelmæssighed og den af de i artikel 3, stk. 1, nævnte foranstaltninger, der iværksættes, jf. de bestemmelser, der skal fastsættes efter proceduren i artikel 5

c) de erhvervsdrivende må ikke udsættes for forskelsbehandling.

2. Medlemsstaterne og Kommissionen træffer alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre, at de oplysninger, som de udveksler i medfør af denne forordning, behandles fortroligt.

Disse oplysninger må navnlig ikke meddeles andre personer end dem, der i medlemsstaterne eller i EF-institutionerne i kraft af deres stilling er bemyndiget til at kende dem, medmindre den medlemsstat, som har afgivet dem, udtrykkeligt har indvilliget heri.

Alle oplysninger, uanset i hvilken form de er blevet meddelt eller modtaget i medfør af denne forordning, er omfattet af tavshedspligt og nyder den samme beskyttelse, som lignende oplysninger har efter lovgivningen i den medlemsstat, som har modtaget oplysningerne, og efter de tilsvarende bestemmelser, der gælder for EF's institutioner.

Desuden kan disse oplysninger kun anvendes til de i denne forordning nævnte formål, medmindre de myndigheder, der har meddelt oplysningerne, udtrykkeligt har givet deres tilladelse, og på betingelse af, at de gældende forskrifter i den medlemsstat, hvor myndigheden, der har modtaget oplysningerne, befinder sig, ikke er til hinder for en sådan videregivelse eller anvendelse.

Med hensyn til databeskyttelse finder bestemmelserne om gensidig bistand på told- og landbrugsområdet anvendelse.

3. Denne forordnings bestemmelser berører ikke anvendelsen i medlemsstaterne af straffeprocesregler og regler om gensidig retsbistand mellem medlemsstaterne i straffesager. De hindrer ikke, at oplysninger, der er fremskaffet i henhold til denne forordning, kan anvendes i forbindelse med søgsmål og anden retsforfølgning for overtrædelse af landbrugsbestemmelserne; i dette tilfælde skal den kompetente myndighed i den medlemsstat, der har givet oplysningerne, underrettes om, at de anvendes til dette formål.

Medlemsstaterne træffer dog de fornødne administrative foranstaltninger til at sikre, at bestemmelserne i første afsnit anvendes således, at de ikke hindrer, at denne forordning anvendes effektivt for så vidt angår de erhvervsdrivende, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra b).

Hvis der efter de nationale lovgivninger gælder tavshedspligt i forbindelse med en sags behandling, skal den kompetente retsmyndighed give tilladelse til, at der meddeles oplysninger i henhold til denne forordning. Den kompetente forvaltningsmyndighed søger at opnå denne tilladelse hurtigt.

Artikel 5

Gennemførelsesbestemmelserne til denne forordning vedtages efter proceduren i artikel 13 i forordning (EØF) nr. 729/70. De skal bl.a. vedrøre

- de meddelelser, som medlemsstaterne skal fremsende

- arten af forbindelserne mellem forskellige fysiske eller juridiske personer, der kan foranledige, at de betragtes som erhvervsdrivende efter denne forordning

- på hvilke betingelser de erhvervsdrivende ved at stille sikkerhed kan undgå, at betalingerne suspenderes som nævnt i artikel 3, stk. 1, litra b).

Artikel 6

Denne forordning anvendes som et supplement til særbestemmelserne i forbindelse med den fælles landbrugspolitik.

Artikel 7

Inden den 6. juli 1997 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om denne forordnings anvendelse og foreslår på baggrund af erfaringerne eventuelt nødvendige ændringer af den ordning, som indføres ved denne forordning.

Artikel 8

Denne forordning træder i kraft på syvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 22. juni 1995.

På Rådets vegne

Ph. VASSEUR

Formand

(1) EFT nr. C 151 af 2. 6. 1994, s. 13.

(2) EFT nr. C 56 af 6. 3. 1995, s. 175.

(3) EFT nr. C 393 af 31. 12. 1994, s. 81.

(4) EFT nr. L 94 af 28. 4. 1970, s. 13. Forordningen er senest ændret ved forordning (EF) nr. 1287/95 (EFT nr. L 125 af 8. 6. 1995, s. 1).

(5) EFT nr. L 67 af 14. 3. 1991, s. 11.

(6) EFT nr. C 216 af 6. 8. 1994, s. 11.