31995R1418

Kommissionens forordning (EF) nr. 1418/95 af 23. juni 1995 om fastsættelse af den minimumspris, der skal betales producenten for uforarbejdede tørrede figner i produktionsåret 1995/96

EF-Tidende nr. L 141 af 24/06/1995 s. 0005 - 0007


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1418/95 af 23. juni 1995 om fastsættelse af den minimumspris, der skal betales producenten for uforarbejdede tørrede figner i produktionsåret 1995/96

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets forordning (EØF) nr. 426/86 af 24. februar 1986 om den fælles markedsordning for produkter forarbejdet på basis af frugt og grøntsager (1), senest ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 1032/95 (2), særlig artikel 4, stk. 4, og artikel 5, stk. 5, og

ud fra følgende betragtninger:

Ved Rådets forordning (EØF) nr. 1206/90 (3), ændret ved forordning (EØF) nr. 2202/90 (4), er der fastsat almindelige bestemmelser for producentstøtteordningen i sektoren for frugt og grøntsager;

i henhold til artikel 4, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 426/86 fastsættes den minimumspris, der skal betales producenten, på grundlag af størrelsen af den minimumspris, der gjaldt i det foregående produktionsår, udviklingen i basispriserne i sektoren for frugt og grøntsager og nødvendigheden af at sikre normal afsætning af det friske produkt til de forskellige anvendelsesformål, herunder forsyning af forarbejdningsvirksomhederne;

ifølge artikel 4, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 426/86 forhøjes den minimumspris, der skal betales producenten for uforarbejdede tørrede figner, hver måned i en vis periode af produktionsåret med et beløb svarende til oplagringsomkostningerne; ved fastsættelsen af dette beløb bør der tages hensyn til de tekniske oplagringsomkostninger og renteomkostningerne;

artikel 5 i forordning (EØF) nr. 426/86 indeholder kriterierne for fastsættelse af producentstøtten; der tages især hensyn til støtten for det foregående produktionsår justeret efter ændringer i den minimumspris, der skal betales producenten, og forskellen mellem råvareomkostningerne i Fællesskabet og dem i de vigtigste konkurrerende tredjelande;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Forvaltningskomitéen for Produkter Forarbejdet på Basis af Frugt og Grøntsager -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

For produktionsåret 1995/96 fastsættes:

a) den i artikel 4 i forordning (EØF) nr. 426/86 nævnte minimumspris, der skal betales producenten for uforarbejdede tørrede figner i klasse C, og

b) den i samme forordnings artikel 5 nævnte producentstøtte for tørrede figner i klasse C

som anført i bilaget.

Artikel 2

Det beløb, hvormed minimumsprisen for uforarbejdede tørrede figner skal forhøjes den første i hver måned fra september til juni, fastsættes til 0,966 ECU/100 kg netto, i klasse C.

For andre klassers vedkommende multipliceres beløbet med den koefficient, der gælder for minimumsprisen, og som er anført i bilag I til Kommissionens forordning (EØF) nr. 1709/84 (5), senest ændret ved forordning (EØF) nr. 2322/89 (6).

Artikel 3

Hvis forarbejdningen ikke finder sted i den medlemsstat, hvor produkterne blev dyrket, fører denne medlemsstat over for den medlemsstat, som udbetaler producentstøtten, bevis for, at producenten har modtaget minimumsprisen.

Artikel 4

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1995.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. juni 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 49 af 27. 2. 1986, s. 1.

(2) EFT nr. L 105 af 9. 5. 1995, s. 3.

(3) EFT nr. L 119 af 11. 5. 1990, s. 74.

(4) EFT nr. L 201 af 31. 7. 1990, s. 4.

(5) EFT nr. L 162 af 20. 6. 1984, s. 8.

(6) EFT nr. L 220 af 29. 7. 1989, s. 58.

BILAG

Minimumspris, der skal betales til producenterne

>TABELPOSITION>

Producentstøtte

>TABELPOSITION>