31995D0054

95/54/EF: KOMMISSIONENS BESLUTNING af 28. februar 1995 om ændring af beslutning 94/360/EF om mindre hyppig fysisk kontrol af sendinger af bestemte produkter, der skal indføres fra tredjelande

EF-Tidende nr. L 053 af 09/03/1995 s. 0036 - 0036


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 28. februar 1995 om ændring af beslutning 94/360/EF om mindre hyppig fysisk kontrol af sendinger af bestemte produkter, der skal indføres fra tredjelande (95/54/EF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 90/675/EØF af 10. december 1990 om fastsættelse af principperne for tilrettelæggelse af veterinærkontrollen for tredjelandsprodukter, der føres ind i Fællesskabet (1), senest ændret ved akten vedrørende Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse, særlig artikel 8, stk. 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Artikel 8, stk. 3, i direktiv 90/675/EØF giver mulighed for en reduktion af hyppigheden af fysisk kontrol af sendinger af produkter, der indføres fra tredjelande;

Kommissionen vedtog i beslutning 94/360/EF (2), ændret ved 94/658/EF (3) bestemmelser om mindre hyppig fysisk kontrol af sendinger af produkter, der skal indføres fra tredjelande; den lavere hyppighed skulle finde anvendelse fra den 1. marts 1995 efter en genovervejelse af hyppigheden på grundlag af resultaterne af al kontrol af indførte produktsendinger;

der bør tages yderligere skridt til at harmonisere importbetingelserne for indførte produkter;

der kræves mere erfaring fra medlemsstaternes kontrol af sendinger for at genoverveje hyppigheden som fastsat i artikel 3, stk. 3; datoen for anvendelse af den lavere hyppighed bør derfor udsættes til den 1. juli 1995;

de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité -

VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

I beslutning 94/360/EF foretages følgende ændringer:

- I artikel 3, stk. 1, ændres »den 1. januar 1995« til »den 1. maj 1995«

- I artikel 3, stk. 3, ændres »den 1. marts 1995« til »den 1. juli 1995«

- I artikel 7 ændres »den 1. marts 1995« til »den 1. juli 1995«.

Artikel 2

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 28. februar 1995.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 373 af 31. 12. 1990, s. 1.

(2) EFT nr. L 158 af 25. 6. 1994, s. 41.

(3) EFT nr. L 256 af 4. 10. 1994, s. 29.