FAELLESSKABETS RAMMEBESTEMMELSER FOR STATSSTOETTE TIL REDNING OG OMSTRUKTURERING AF KRISERAMTE VIRKSOMHEDER (94/C 368/05)

(Tekst af betydning for EOES)

1. INDLEDNING

1.1. Behovet for en omfattende og fast kontrol med statsstoette i Det Europaeiske Faellesskab har i de seneste aar vundet genklang i vide kredse. Statsstoettens konkurrencefordrejende virkning foroeges i takt med, at andre statsfremkaldte fordrejninger fjernes og markedet bliver mere aabent og integreret. I det indre marked er det saaledes vigtigere end nogensinde at foere streng kontrol med statsstoetten.

Paa mellemlang sigt forventes det, at det indre marked vil resultere i betydelige fordele i form af oeget oekonomisk vaekst, selv om vaeksten i oejeblikket er bremset af recessionen. Hovedparten af stigningen i den oekonomiske vaekst, der forventes som foelge af det indre marked, vil have sin baggrund i de strukturaendringer, medlemsstaterne vil skulle gennemfoere. Selv om det er lettere at gennemfoere strukturaendringer i en ekspanderende oekonomi, er det selv i en recession uoenskeligt, at medlemsstaterne bremser eller forsinker strukturtilpasningsprocessen ved at yde statsstoette til virksomheder, som i den nye markedssituation burde forsvinde eller omstruktureres. En saadan stoette ville medfoere, at strukturtilpasningsbyrden flyttes over paa andre, mere effektive virksomheder, og opmuntre til et stoettekaploeb. Samtidig med at statsstoette saaledes forhindrer, at fordelene ved det indre marked realiseres fuldt ud for Faellesskabet som helhed, indebaerer den en alvorlig belastning for de nationale budgetter og forhindrer oekonomisk konvergens.

1.2. Der er imidlertid omstaendigheder, hvor statsstoette til at redde kriseramte virksomheder og hjaelpe dem med en strukturomlaegning kan vaere berettiget. Det kan bl.a. vaere berettiget af sociale eller regionalpolitiske grunde ud fra oensket om at bevare en konkurrencepraeget markedsstruktur i tilfaelde, hvor lukninger af virksomheder vil kunne medfoere etableringen af et monopol eller et stramt oligopol samt af hensyn til de smaa og mellemstore virksomheders saerlige behov og for at sikre dem stoerre oekonomiske fordele.

1.3. Kommissionen fastlagde senest sin politik for stoette til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i 1979 i Ottende Beretning om Konkurrencepolitikken (1). Denne politik er blevet stoettet af Domstolen mange gange (2).

Af de i afsnit 1.1 ovenfor naevnte aarsager maa denne politik revideres og ajourfoeres i takt med gennemfoerelsen af det indre marked. Den skal endvidere tilpasses for at tage hensyn til maalet om oekonomisk og social samhoerighed (3) og defineres naermere paa grund af udviklingen i politikken vedroerende kapitaltilfoersler (4), finansielle overfoersler til offentlige virksomheder (5) og stoette til SMV (6).

2. DEFINITIONER OG RAMMEBESTEMMELSERNES ANVENDELSESOMRAADE

2.1. Definition af rednings- og omstruktureringsstoette

Stoette til redning af virksomheder og stoette til omstrukturering af virksomheder boer behandles sammen, idet staten i begge tilfaelde staar over for en kriseramt virksomhed, der ikke kan klare sig ved hjaelp af egne midler eller ved at rejse den fornoedne kapital hos aktionaerer eller gennem laantagning og idet redning og omstrukturering ofte er to sider, omend klart adskilte, af samme sag. Den finansielle svaekkelse af virksomheder, der reddes af staten eller modtager hjaelp til omstrukturering, skyldes ofte daarlige hidtidige driftsresultater eller dystre fremtidsudsigter. De typiske symptomer er ofte faldende indtjeningsevne eller voksende underskud, faldende omsaetning, voksende lagerbeholdninger, overkapacitet, forringet cashflow, oeget rente- og afdragsbyrde og lav nettoformue. I akutte tilfaelde kan virksomheden allerede vaere blevet insolvent eller vaere traadt i likvidation.

Det er ikke muligt at opstille et fast almengyldigt saet oekonomiske parametre, som kan bruges til at kortlaegge, om stoette til en virksomhed udgoer rednings- eller omstruktureringsstoette. De to situationer udviser dog fundamentale forskelle. Redningsstoette holder midlertidigt liv i en virksomhed, der staar over for en betydelig forvaerring af sin finansielle stilling med oejeblikkelige likviditetsproblemer eller teknisk insolvens, medens aarsagerne til virksomhedens vanskeligheder analyseres, og der udarbejdes en effektiv plan til at faa rettet op paa situationen. Redningsstoetten giver med andre ord et kort pusterum, normalt hoejst seks maaneder, for firmaet, indtil der er fundet en langsigtet loesning paa de finansielle problemer.

Omstruktureringsstoette er paa den anden side led i en gennemfoerlig, sammenhaengende og omfattende plan for genetablering af virksomhedens rentabilitet paa laengere sigt. Omstruktureringsstoetten omfatter normalt et eller flere af foelgende elementer: en reorganisering og rationalisering af virksomhedens aktiviteter til et mere effektivt niveau, hvilket typisk vil indebaere, at virksomheden opgiver urentable eller tabsgivende aktiviteter, en omstrukturering af de aktiviteter, der kan goeres konkurrencedygtige samt udvikling og omstilling til nye, rentable aktiviteter. Den fysiske omstrukturering ledsages normalt af en finansiel omstrukturering (kapitaltilfoersel, gaeldsnedsaettelse). Omstruktureringsplanen skal bl.a. tage hoejde for de faktorer, der laa til grund for virksomhedens vanskeligheder, udbud og efterspoergsel paa markedet for de paagaeldende produkter samt den forventede udvikling og virksomhedens specifikke staerke og svage sider. Omstruktureringsplanen skal sikre en velordnet overgang til en ny oekonomisk struktur, hvor der er skabt sikkerhed for virksomhedens rentabilitet paa laengere sigt, og hvor den kan klare sig ved egen hjaelp uden behov for yderligere statsstoette.

2.2. Beroerte sektorer

Kommissionen foelger den generelle fremgangsmaade for rednings- og omstruktureringsstoette, der er fastsat i rammebestemmelserne, for alle sektorer. Inden for sektorer, hvor der i oejeblikket gaelder saerlige faellesskabsregler for statsstoette, gaelder rammebestemmelserne imidlertid kun i det omfang, de er i overensstemmelse med disse saerlige regler. I oejeblikket gaelder der saerlige stoetteregler inden for landbrug, fiskeri, staal, skibsbygningsindustrien, tekstil- og beklaedningsindustrien, kunstfiberindustrien, bilindustrien, transport og kulindustrien. Inden for landbruget kan Kommissionens saerlige regler for rednings- og omstruktureringsstoette fortsat anvendes for individuelle stoettemodtagere, afhaengigt af den beroerte medlemsstats skoen, som alternativ til disse rammebestemmelser.

2.3. Anvendelse af EF-traktatens artikel 92, stk. 1

Af de i afsnit 1.1. anfoerte aarsager er der en tendens til, at statsstoette til redning eller omstrukturering af kriseramte virksomheder ifoelge sin natur vil fordreje konkurrencen og paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne. Denne stoette falder derfor normalt ind under EF-traktatens artikel 92, stk. 1, og kraever derfor en undtagelse.

Den eneste generelle undtagelse er stoette, der er saa ubetydelig, at den ikke medfoerer nogen maerkbar paavirkning af samhandelen mellem medlemslandene. Dette »de minimis«-tal er fastsat til 50 000 ECU for hver af de to brede udgiftskategorier (investeringer og andre udgifter) fra alle kilder og under enhver stoetteordning over en tre-aarig periode (7). »De minimis«-reglen gaelder ikke inden for de sektorer, hvor der gaelder saerlige EF-regler for statsstoette (8).

Stoette til omstrukturering kan ydes under mange forskellige former, bl.a. kapitaltilfoersel, eftergivelse af gaeld, rentetilskud, fritagelse for betaling af skatter og socialsikringsbidrag samt laanegaranti. I tilfaelde af redning boer stoetten imidlertid begraenses til laan til markedsrente eller laanegaranti (se afsnit 3.1. nedenfor). Stoetten kan ydes af enhver offentlig instans paa central, regional eller lokal plan og enhver »offentlig virksomhed« som defineret i artikel 2 i direktivet fra 1980 om gennemskueligheden af de oekonomiske forbindelser mellem medlemsstaterne og de offentlige virksomheder (9). Rednings- eller omstruktureringsstoette kan saaledes eksempelvis ydes af statslige holdingselskaber eller offentlige investeringsselskaber (10).

Den metode Kommissionen benytter for at afgoere, hvornaar offentlig tilfoersel af ny kapital til virksomheder, der allerede er statsejede eller er blevet helt eller delvis statsejede som foelge af operationen, indebaerer stoette, blev fastlagt i meddelelsen i 1985 (11) og er blevet defineret paa ny og udvidet til at omfatte stoette i andre former i meddelelsen om offentlige virksomheder fra 1993 (12). Kriteriet er baseret paa princippet om »den private investor«. Dette princip indebaerer, at statens tilfoersel af kapital eller garantistillelse over for en virksomhed ikke udgoer statsstoette, saafremt en fornuftig privat investor under normale markedsvilkaar ville have stillet tilsvarende midler til raadighed.

Hvis finansieringen ydes eller garanteres af staten til en kriseramt virksomhed, er der imidlertid en formodning om, at den finansielle overfoersel indebaerer statsstoette. Saadanne finansielle transaktioner skal derfor meddeles Kommissionen paa forhaand i henhold til artikel 93, stk. 3 (13). Formodningen om stoette er isaer staerk, naar industrien som helhed er kriseramt eller lider af strukturel overkapacitet.

Vurderingen af rednings- eller omstruktureringsstoette beroeres ikke af aendringer i ejendomsforholdet i den stoettede virksomhed. Det vil saaledes ikke vaere muligt at undgaa kontrol ved at overfoere virksomheden til en anden juridisk enhed eller ejer.

2.4. Grundlag for undtagelse

Artikel 92, stk. 2 og 3, i EF-traktaten indeholder mulighed for at indroemme en undtagelse for stoette, der falder ind under artikel 92, stk. 1. Det eneste grundlag for at fritage stoette til redning eller omstrukturering af kriseramte virksomheder findes i artikel 92, stk. 3, litra c), naar bortses fra tilfaelde med naturkatastrofer og andre usaedvanlige begivenheder, der er fritaget i artikel 92, stk. 2, litra b) og ikke omfattet her samt, i det omfang artikel 92, stk. 2, litra c) stadig gaelder, stoette i Tyskland omfattet af denne bestemmelse. I henhold til denne bestemmelse har Kommissionen befoejelse til at tillade »stoette til fremme af udvikling af visse erhvervsgrene . . . naar den ikke aendrer samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse«.

Kommissionen finder, at stoette til redning og omstrukturering kan bidrage til at fremme udviklingen af oekonomiske aktiviteter uden at aendre samhandelsvilkaarene paa en maade, der strider mod den faelles interesse, hvis betingelserne i afsnit 3 nedenfor er opfyldt. Kommissionen vil derfor godkende en saadan stoette paa disse betingelser. Hvis de virksomheder, der skal reddes eller omstruktureres, ligger i stoetteberettigede omraader, vil Kommissionen tage regionale hensyn paa grundlag af litra a) til c) i artikel 92, stk. 3, som beskrevet i afsnit 3.2.3. i betragtning.

2.5. Eksisterende stoetteordninger

Disse rammebestemmelser beroerer ikke de stoetteordninger om redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder, der allerede er godkendt, naar rammebestemmelserne offentliggoeres. Kommissionen vil dog tage de eksisterende ordninger op til revision i henhold til EF-traktatens artikel 93, stk. 1, inden 31. december 1995.

Rammebestemmelserne beroerer endvidere ikke anvendelse af stoetteordninger, der er godkendt til andre formaal end redning og omstrukturering, f.eks. regionaludvikling eller udvikling af SMV, hvis den stoette til redning eller omstrukturering, der ydes i henhold til disse ordninger, opfylder de betingelser, Kommissionen har fastsat for ordningerne.

3. GENERELLE BETINGELSER FOR GODKENDELSE AF REDNINGS- OG OMSTRUKTURERINGSSTOETTE

3.1. Redningsstoette

For at kunne godkendes af Kommissionen maa redningsstoette (som defineret ovenfor) fortsat opfylde de betingelser, Kommissionen fastlagde allerede i 1979 (14).

Redningsstoette skal saaledes:

- bestaa af kontant stoette i form af laanegarantier eller laan til normal markedsrente

- vaere begraenset til, hvad der er strengt noedvendigt for at sikre virksomhedens fortsatte bestaaen (f.eks. daekning af loenudgifter, rutinemaessige leverancer osv.)

- kun ydes i det tidsrum, der er noedvendigt for at faa fastlagt de fornoedne og gennemfoerlige saneringsforanstaltninger (normalt ikke over seks maaneder) (15)

- vaere begrundet i alvorlige sociale vanskeligheder og ikke have uacceptable virkninger for industrien i andre medlemsstater.

En yderligere betingelse er, at der principielt skal vaere tale om en engangsforanstaltning. En raekke redninger til samme virksomhed, der reelt udelukkende opretholder status quo, udsaetter blot det uundgaaelige og i den mellemliggende tid vaelter de industrielle og sociale problemer over paa mere effektive producenter og andre medlemsstater, er klart uacceptabelt. Redningsstoette boer derfor normalt vaere et engangsfaenomen, der ydes i et begraenset tidsrum, medens virksomhedens fremtidsmuligheder analyseres.

Redningsstoetten behoever ikke noedvendigvis at blive udbetalt i én samlet rate. Det kan tvaertimod vaere bedre at sprede udbetalingen over flere rater efter saerskilt vurdering, saaledes at der bliver mulighed for at tage hensyn til en omskiftende udvikling i udefra kommende omstaendigheder eller for at tilskynde den kriseramte virksomhed til at gennemfoere de noedvendige foranstaltninger.

Ved anvendelsen af ovennaevnte betingelser paa SMV vil Kommissionen tage hensyn til de saerlige forhold, der goer sig gaeldende for virksomheder af denne stoerrelsesorden.

Godkendelse af redningsstoette foregriber ikke Kommissionens stillingtagen til stoette der eventuelt senere ydes til en omstruktureringsplan. Den stoette skal vurderes for sig.

3.2. Omstruktureringsstoette

3.2.1. Grundlaeggende fremgangsmaade

Stoette til omstrukturering rejser saerlige konkurrenceproblemer, da den kan vaelte en unfair del af byrden i forbindelse med strukturtilpasningerne og de hermed forbundne sociale og industrielle problemer over paa andre producenter, der klarer sig uden stoette, og paa andre medlemsstater. Hovedreglen boer derfor vaere, at der kun kan godkendes omstruktureringsstoette i tilfaelde, hvor det kan paases, at godkendelse af omstruktureringsstoette er i Faellesskabets interesse. Dette er kun muligt, hvis strenge betingelser opfyldes, og der i fuldt omfang tages hensyn til stoettens mulige konkurrencefordrejende virkninger.

3.2.2. Almindelige betingelser

Med forbehold af de i det foelgende naevnte saerlige bestemmelser for stoetteberettigede omraader og SMV maa foelgende almindelige betingelser vaere opfyldt, for at en omstruktureringsplan kunne godkendes af Kommissionen:

i) Genoprettelse af virksomhedens rentabilitet

Der er en absolut betingelse, at omstruktureringsplanen inden for et rimeligt tidsrum og paa basis af en realistisk vurdering af virksomhedens fremtidige driftsvilkaar skal kunne goere virksomheden sund og rentabel paa laengere sigt. Omstruktureringsstoetten maa derfor vaere betinget af et baeredygtigt omstrukturerings-/saneringsprogram, som skal forelaegges Kommissionen i alle deltajer. Planen maa resultere i, at virksomhedens konkurrenceevne genoprettes inden for en rimelig tidsfrist. Rentabilitetsperspektiverne skal primaert bedoemmes ud fra de interne reorganiseringsforanstaltninger, der er indeholdt i omstruktureringsplanen, og maa kun baseres paa eksterne faktorer, saasom pris- og efterspoergselsstigninger, som virksomheden ikke har stoerre indflydelse paa, hvis markedsforventningerne er generelt anerkendte. En vellykket omstrukturering indebaerer, at de strukturelt betingede tabsgivende aktiviteter opgives.

For at opfylde rentabilitetskriteriet maa omstruktureringsplanen kunne anses for egnet til at sikre virksomheden tilstraekkeligt store indetaegter til at daekke alle omkostninger, herunder ogsaa afskrivninger og finansielle omkostninger, og samtidig sikre en minimumsforrentning af kapitalen, saaledes at virksomheden ikke efter omstruktureringens gennemfoerelse faar behov for yderligere statsstoette for at kunne klare sig selv i en markedsoekonomi. Lige som ved redningsstoette boer det derfor normalt kun vaere noedvendigt at yde omstruktureringsstoette én gang.

ii) Forhindring af konkurrencefordrejende virkninger i forbindelse med tildeling af stoette

Det er desuden en betingelse for tildeling af omstruktureringsstoette, at der traeffes foranstaltninger for i videst muligt omfang at opveje eventuelle skadelige virkninger paa konkurrenterne. I modsat fald vil stoetten vaere »i strid med den faelles interesse« og ikke vaere omfattet af undtagelsen i artikel 92, stk. 3, litra c).

Hvis en objektiv vurdering af efterspoergsels- og udbudssituationen viser, at der er strukturel overkapacitet paa det relevante marked i Det Europaeiske Faellesskab, hvor stoettemodtageren udoever sin virksomhed, skal omstruktureringsplanen yde et i forhold til den modtagne stoette rimeligt bidrag til omstruktureringen af branchen paa dette marked gennem en definitiv nedskaering eller nedlukning af kapaciteten. En nedskaering eller nedlukning er definitiv, naar de beroerte produktionsanlaeg skrottes, saettes permanent ude af stand til at producere i det hidtidige omfang eller permanent omdannes til anden brug. Salg af kapacitet til konkurrenter er ikke tilstraekkeligt i dette tilfaelde, undtagen hvis anlaegget saelges til brug i en del af verden, hvor anlaeggets fortsatte drift ikke forventes at ville faa betydelig indvirkning paa konkurrencen i Faellesskabet.

Der er mulighed for at lempe kravet om proportionale kapacitetsnedskaeringer, hvis saadanne nedskaeringer vil kunne resultere i en aabenlys forvaerring af markedsstrukturen, f.eks. ved at bevirke, at der opstaar en monopol- eller stram oligopolstilling.

Hvis der paa den anden side ikke er tale om strukturel overkapacitet paa det relevante marked i Faellesskabet, hvor stoettemodtageren udoever sin virksomhed, vil Kommissionen normalt ikke kraeve en kapacitetsnedskaering til gengaeld for stoetten. Kommissionen vil imidlertid sikre sig, at stoetten udelukkende anvendes til at genoprette virksomhedens rentabilitet og ikke giver stoettemodtageren mulighed for at udvide produktionskapaciteten under omstruktureringen, medmindre dette er af vaesentlig betydning for genoprettelse af rentabiliteten og ikke fordrejer konkurrencen, ud over hvad der er acceptabelt. For at sikre at stoetten ikke fordrejer konkurrencen i et omfang, der er i strid med den faelles interesse, kan Kommissionen opstille betingelser og forpligtelser, som den anser for at vaere noedvendige.

iii) Stoette i forhold til omstruktureringsomkostninger og -fordele

Stoettens stoerrelse og intensitet skal vaere begraenset til det strengt noedvendige minimum og staa i forhold til de fordele, der forventes fra Faellesskabets synspunkt. Stoettemodtagerne vil derfor normalt skulle yde et betydeligt bidrag til omstruktureringsprogrammet af egne midler eller gennem finansiering udefra. For at begraense stoettens konkurrencefordrejende virkninger maa det undgaas blot at stille midler til raadighed for virksomheden, der ikke er strengt noedvendige, og som kan anvendes til aggressive, markedsfordrejende aktiviteter uden tilknytning til strukturomlaegningen. Stoetten boer heller ikke anvendes til at finansiere nye investeringer, der ikke er noedvendige af hensyn til omstruktureringen. Stoette til finansiel omstrukturering boer ikke resultere i en uberettiget nedsaettelse af virksomhedens finansielle byrder.

Hvis stoetten anvendes til at afskrive gaeld som foelge af tidligere underskud, skal eventuel skattegaeld knyttet til underskuddet afvikles og ikke tilbageholdes til at modregne i fremtidige overskud eller ved at overfoere dem til tredjeparter, da virksomheden i dette tilfaelde vil modtage stoette to gange.

iv) Fuldstaendig gennemfoerelse af omstruktureringsplanen og overholdelse af betingelserne

Virksomheden skal gennemfoere den omstruktureringsplan, Kommissionen har forelagt og godkendt fuldstaendigt og opfylde alle de betingelser, der er stillet i Kommissionens beslutning. Hvis dette ikke er tilfaeldet, vil Kommissionen tage skridt til at kraeve stoetten tilbagebetalt, medmindre den oprindelige beslutning er aendret efter en ny anmeldelse fra medlemsstaten.

v) Tilsyn og aarlige rapporter

Der skal foeres tilsyn med omstruktureringplanens gennemfoerelse, udvikling og resultater paa basis af detaljerede aarlige rapporter til Kommissionen. Disse aarsrapporter skal indeholde alle relevante oplysninger, der kan saette Kommissionen i stand til at foelge det godkendte programs gennemfoerelse, virksomhedens modtagelse af stoette og udviklingen i den finansielle situation samt foere tilsyn med, om alle betingelser i Kommissionens stoettegodkendelsesbeslutning overholdes. Hvis der er et saerligt behov for at faa en umiddelbar bekraeftelse paa visse noegleinformationer, f.eks. om lukninger og kapacitetsnedskaeringer, kan Kommissionen kraeve hyppigere rapporter.

3.2.3. Betingelser for omstruktureringsstoette i stoetteberettigede omraader

Da oekonomisk og social samhoerigheid er et af hovedmaalene i Faellesskabet i henhold til artikel 130 A i EF-traktaten, og da de oevrige politikker skal bidrage til dette maal i henhold til artikel 130 B (16), skal Kommissionen tage hensyn til behovet for regionaludvikling ved vurderingen af omstruktureringsstoette i stoetteberettigede omraader. Den kendsgerning, at en kriseramt virksomhed ligger i et stoetteberettiget omraade, berettiger dog ikke, at der indtages en fuldstaendig eftergivende holdning i spoergsmaalet om stoette til omstrukturering. Paa lang eller mellemlang sigt hjaelper det ikke en region at holde virksomheder kunstigt i live, som i sidste ende vil vaere doemte til at gaa ned af strukturelle eller andre aarsager.

I betragtning af de begraensede midler, der er til raadighed paa EF-plan og nationalt plan til at fremme regionaludvikling, er det desuden i regionernes egen interesse at anvende disse knappe midler til hurtigst muligt at udvikle alternative, rentable og varige aktiviteter. Endelig skal de konkurrencefordrejende virkninger holdes paa et minimum, selv naar der er tale om stoette til virksomheder i stoetteberettigede omraader.

Kriterierne i afsnit 3.2.2 ovenfor gaelder derfor ligeledes for stoetteberettigede omraader, selv naar der tages hensyn til behovet for regionaludvikling. Omstruktureringsplanen skal isaer resultere i en oekonomisk rentabel virksomhed, der kan bidrage til regionens reelle udvikling uden at kraeve konstant stoette. Der vil saaledes ikke blive set mere positivt paa gentagne stoettetildelinger her end i ikke-stoetteberettigede omraader. Omstruktureringsplanerne skal endvidere fuldstaendigt gennemfoeres og under konstant tilsyn. For at undgaa konkurrencefordrejende virkninger skal stoetten endvidere staa i et rimeligt forhold til omstruktureringsomkostningerne og fordelene. I de stoetteberettigede omraader kan der dog udvises lidt mere fleksibilitet, hvad angaar kravet om kapacitetsnedskaering i tilfaelde af markeder med strukturel overkapacitet. Hvis behovet for regionaludvikling berettiger det, kan Kommissionen kraeve en mindre kapacitetsnedskaering i stoetteberettigede omraader end i ikke- stoetteberettigede omraader og kan sondre mellem omraader, der er berettiget til regionalstoette i henhold til traktatens artikel 92, stk. 3, litra a), og omraader, der er berettiget i henhold til artikel 92, stk. 3, litra c), for at tage hensyn til de mere alvorlige regionale problemer i foerstnaevnte omraader.

I forbindelse med eventuel stoette til nyinvesteringer, der ikke er noedvendige af hensyn til omstruktureringen, skal de af Kommissionen fastsatte graenser for regionalstoette overholdes.

3.2.4. Stoette til omstrukturering af smaa og mellemstore virksomheder

Hvis visse accepterede stoetteintensiteter ikke overskrides, vil stoette til smaa og mellemstore virksomheder normalt paavirke samhandelsvilkaarene mindre end stoette til stoerre virksomheder. Endvidere vil en eventuel skade paa konkurrencevilkaarene som foelge af statsstoette sandsynligvis lettere kunne opvejes af de oekonomiske fordele (17) herved. Dette gaelder ogsaa for stoette til omstrukturering. Det er derfor berettiget, at Kommissionen indtager en mindre restriktiv holdning over for en saadan stoette, naar den ydes til SMV.

I Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til smaa og mellemstore virksomheder (SMV) (18) opstiller Kommissionen en ensartet definition af SMV med henblik paa kontrol med statsstoette.

»SMV« defineres som en virksomhed:

- med hoejst 250 medarbejdere og

enten

- en aarsomsaetning paa hoejst 20 mio. ECU eller

- en samlet balance paa hoejst 10 mio. ECU og

- hvor hoejst 25 % af kapitalen ejes af en eller flere virksomheder, der ikke er omfattet af denne definition, bortset fra offentlige investeringsselskaber, venture-selskaber, eller forudsat at der ikke udoeves nogen kontrol, institutionelle investorer.

I forbindelse med SMV vil Kommissionen ikke kraeve, at omstruktureringsstoette skal opfylde de samme strenge betingelser som omstruktureringsstoette til stoerre virksomheder, isaer hvad angaar kapacitetsnedskaeringer og forpligtelsen til at aflaegge rapporter.

3.2.5. Stoette til daekning af de sociale omkostninger i forbindelse med omstruktureringen

Omstruktureringsplaner medfoerer normalt nedskaering eller opgivelse af tabsgivende aktiviteter. Nedskaering af virksomhedens aktiviteter er ofte noedvendige for at opnaa rationalisering og effektivitet rent bortset fra de kapacitetsnedskaeringer, der kraeves som betingelse for at yde stoette, hvis branchen lider af strukturel overkapacitet. I alle tilfaelde vil saadanne foranstaltninger normalt resultere i, at virksomhedens arbejdsstyrke nedskaeres.

Medlemsstaternes lovgivning paa arbejdsmarkedsomraadet kan omfatte generelle socialsikringsordninger, hvorunder der betales fratraedelsespenge og foertidspensioner direkte til de afskedigede medarbejdere. Saadanne ordninger betragtes ikke som statsstoette, der falder ind under artikel 92, stk. 1, hvis staten tager sig direkte af arbejdstagerne og virksomheden ikke er involveret.

Udover direkte fratraedelsesordninger og foertidspensioner til medarbejderne findes der en raekke generelle sociale stoetteordninger, hvorunder staten daekker udgifterne til de foranstaltninger, virksomheden tilbyder de afskedigede medarbejdere ud over de lovfastsatte og kontraktlige forpligtelser. Hvor saadanne ordninger er generelt anvendelige, dvs, uden sektormaessige begraensninger og til enhver medarbejder, der opfylder paa forhaand definerede objektive betingelser, betragtes disse ikke som stoette i henhold til artikel 92, stk. 1, til de virksomheder, der gennemfoerer en omstrukturering. Hvis ordningerne imidlertid benyttes til at stoette omstruktureringen i saerlige brancher, kan de udgoere stoette paa grund af den selektive maade, de benyttes paa.

De forpligtelser, en virksomhed selv har i henhold til lovgivningen paa arbejdsmarkedsomraadet og de kollektive overenskomster med fagforeningerne om at betale fratraedelsesydelser og/eller foertidspensioner, er en del af de normale driftsomkostninger, en virksomhed skal betale af egne midler. Ethvert bidrag fra staten til disse omkostninger maa derfor medregnes som stoette. Dette gaelder, uanset om betalingerne foretages direkte til virksomheden eller administreres gennem en offentlig myndighed til arbejdstagerne.

Kommissionen stiller sig positivt over for en saadan stoette, idet den foroeger de oekonomiske fordele udover, hvad der i den beroerte virksomheds interesse, letter strukturaendringer og mindsker de deraf foelgende problemerne samt udligner forskellene i de forpligtelser, der er paalagt virksomhederne ifoelge national lovgivning.

Ud over at daekke udgifterne til fratraedelsesydelser og foertidsordninger ydes der i forbindelse med en saerlig omstrukturering normalt stoette til omskoling, raadgivning og praktisk hjaelp med at finde anden beskaeftigelse, flyttehjaelp, videreuddannelse og stoette til tidligere medarbejderes start af ny virksomhed. Kommissionen indtager altid en positiv holdning til saadanne former for stoette.

Stoette til sociale foranstaltninger, der udelukkende er til gavn for afskedigede medarbejdere, der flyttes ved omstruktureringen tages ikke i betragtning ved bestemmelsen af stoerrelsen af kapacitetsnedskaeringen i henhold til afsnit 3.2.2 (ii) ovenfor.

4. ANMELDELSESPLIGT OG REVISION AF RAMMEBESTEMMELSERNE

4.1. Ordninger for redning og omstrukturering af SMV

Kommissionen er parat til at godkende ordninger om stoette til redning og omstrukturering af SMV, der falder ind under definitionen i afsnit 3.2.4. Denne godkendelse gives inden for den saedvanlige tidsfrist paa to maaneder at regne fra modtagelsen af fuldstaendige oplysninger, medmindre programmet falder ind under den hurtige godkendelsesprocedure, hvorefter sagen godkendes af Kommissionen paa type arbejdsdage (19). Ordningen maa indeholde fuldstaendige oplysninger om de stoetteberettigede virksomheder, de omstaendigheder hvorunder der ydes rednings- eller omstruktureringsstoette og stoettens maksimumsbeloeb. En betingelse for godkendelse er, at der indsendes en aarlig rapport om ordningens gennemfoerelse med de oplysninger, der er fastsat i Kommissionens vejledning om standardiserede rapporter (20). Rapporterne skal endvidere omfatte en individuel liste over alle stoettemodtagerne med oplysninger om virksomhedens navn, sektorkode - i overensstemmelse med NACE's 2-cifrede sektorklassificeringskoder (21) - antal medarbejdere, aarsomsaetning, aarligt stoettebeloeb, bekraeftelse af hvorvidt der er modtaget rednings- eller omstruktureringsstoette inden for de foregaaende to aar og i bekraeftende fald det hidtidige samlede stoettebeloeb.

Ydelse af stoette til redning eller omstrukturering af SMV uden for et godkendt program kraever individuel anmeldelse til Kommissionen som i tilfaelde med stoette til stoerre virksomheder.

Stoettetildeling eller stoetteprogrammer vedroerende redning og omstrukturering af virksomheder, der opfylder betingelserne i de minimis-reglen (se afsnit 2.3 ovenfor) skal ikke anmeldes.

4.2. Stoette til redning og omstrukturering af stoerre virksomheder

Naar der er tale om stoette til redning eller omstrukturering af stoerre virksomheder, dvs. virksomheder der ikke falder ind under definitionen af SMV, skal der indsendes individuel anmeldelse. Da tiden normalt ikke er paa de beroerte virksomheders side, isaer naar der er tale om redning af virksomheder, vil Kommissionen bestraebe sig paa at traeffe en beslutning saa hurtigt som muligt. Tidsfristen for at traeffe beslutning vedroerende anmeldelse af individuelle stoettesager uden for de godkendte programmer er to maaneder at regne fra modtagelsen af de fuldstaendige oplysninger.

Medlemsstaterne kan selv goere meget for at undgaa unoedvendige forsinkelser ved:

- at underrette Kommissionen om deres intentioner om at yde stoette paa et langt tidligere tidspunkt. I de tilfaelde hvor medlemsstaten paa grund af interne administrative procedurer ikke er i stand til omgaaende at give alle oplysninger om en planlagt rednings- og omstruktureringsstoette, vil det vaere en fordel, hvis den oejeblikkelig giver Kommissionen de allerede kendte oplysninger, saaledes at Kommissionen kan saette sig ind i sagen, og det maaske undgaas, at Kommissionen senere maa anmode om yderligere oplysninger efter en ufuldstaendig anmeldelse.

- at indgive fuldstaendige anmeldelser. I anmeldelserne skal der sondres klart mellem stoette, der falder ind under redningsstoette, og stoette der falder ind under omstruktureringsstoette. De skal direkte og saerskilt omhandle alle de almindelige betingelser, der er anfoert ovenfor for godkendelse af rednings- eller omstruktureringsstoette i henhold til rammebestemmelserne. Er dette ikke tildfaeldet, vil anmeldelsen blive betragtet som ufuldstaendig, hvilket forsinker godkendelse. I anmeldelsen skal medlemsstaterne endvidere underrette Kommissionen om alle andre former for stoette, der ydes virksomheden, og som ikke er direkte knyttet til sagen, saaledes at Kommissionen er fuldt ud bekendt med alle sagens detaljer.

4.3. Ikke-anmeldt stoette

Anmeldelse og godkendelse af stoette inden den ydes er strengt paakraevet. Medlemsstaterne erindres om risikoen ved at yde ulovlig stoette, da Kommissionen har befoejelse til at kraeve en saadan stoette tilbagebetalt (22).

4.4. Varighed og revision af rammebestemmelserne

Kommissionen vil foelge disse rammebestemmelser i sin vurdering af stoette til redning og omstrukturering af kriseramte virksomheder i en periode paa tre aar at regne fra datoen for offentliggoerelsen heraf. Inden udgangen af denne periode tages rammebestemmelserne op til revision.

(1) Nr. 227 og 228 og nr. 177.

(2) Se isaer EF-Domstolens dom af 14. februar 1990, sag C-301/87, Frankrig mod Kommissionen, Sml. 1990 s. I-307 (Boussac); EF-Domstolens dom af 21. marts 1990, sag C-142/87, Belgien mod Kommissionen, Sml. 1990 s. I-959 (Tubemeuse); EF-Domstolens dom af 21. marts 1991, sag C-303/88, Italien mod Kommissionen, Sml. 1991 s. I-1433 (ENI-Lanerossi); EF-Domstolens dom af 21. marts 1991, sag C-305/89, Italien mod Kommissionen, Sml. 1991 s. I-1603 (Alfa Romeo). Se endvidere EF-Domstolens dom af 14. november 1984, sag 323/82, Intermills mod Kommissionen, Sml. 1984 s. 3809; EF-Domstolens dom af 13. marts 1985, sag 296 og 318/82, Nederlandene og Leeuwarder Papierwarenfabriek mod Kommissionen, Sml. 1985 s. 809; EF-Domstolens dom af 10. juli 1986, sag 234/84, Belgien mod Kommissionen, Sml. 1986, s. 2263 (Meura).

(3) Artikel 130 A i EF-traktaten. Artikel 130 B i EF-traktaten, der er indsat ved traktaten om Den Europaeiske Union fastsaetter, at andre politikker skal bidrage til at naa dette maal: »Udformningen og gennemfoerelsen af Faellesskabets politikker og aktioner samt gennemfoerelsen af det indre marked skal ske under hensyntagen til maalene i artikel 130a og skal bidrage til deres virkeliggoerelse.«

(4) EF-Bull. 9-1984, punkt 3.5.1.

(5) EFT nr. C 307 af 13. 11. 1993, s. 3.

(6) EFT nr. C 213 af 19. 8. 1992, s. 2.

(7) Se rammebestemmelserne for statsstoette til SMV, note 6 ovenfor, afsnit 3.2 og vejledende note om anvendelsen af de minimis-reglen, skrivelse af 23. marts 1993, ref. IV (93) D/06878.

(8) Se afsnit 2.2 ovenfor.

(9) EFT nr. L 195 af 29. 7. 1980, s. 35, aendret i [1993] EFT nr. L 254 af 12. 10. 1993, s. 16.

(10) Se EF-Domstolens dom af 22. marts 1977, sag 78/76, Steinike und Weinlig mod Tyskland, Sml. 1977 s. 595; Crédit Lyonnais/Usinor-Sacilor, Kommissionens pressemeddelelse IP(91) 1045.

(11) Se note 4 ovenfor.

(12) Se note 5 ovenfor.

(13) Se afsnit 27 i meddelelsen om offentlige virksomheder, note 5 ovenfor.

(14) Ottende Beretning om Konkurrencepolitikken, nr. 228.

(15) Hvis Kommissionen stadig er i gang med at undersoege omstruktureringsplanen, naar det godkendte tidsrum for redningsstoetten udloeber, kan den overveje at forlaenge redningsstoetten, indtil undersoegelsen er afsluttet (se Treogtyvende Beretning om Konkurrencepolitikken, nr. 527).

(16) Se note 3 ovenfor.

(17) Faellesskabets rammebestemmelser for statsstoette til SMV (EFT nr. C 213 af 19. 8. 1992, s. 2), afsnit 3.3).

(18) Ibid, afsnit 2.2.

(19) EFT nr. C 213 af 19. 8. 1992, s. 10.

(20) Se skrivelse til medlemsstaterne af 22. februar 1994.

(21) Systematisk fortegnelse over oekonomiske aktiviteter i Det Europaeiske Faellesskab offentliggjort af Det Europaeiske Faellesskabs Statistiske Kontor.

(22) Kommissionens meddelelse om ulovligt ydet statsstoette, EFT nr. C 318 af 24. 11. 1983. Der henvises desuden til EF-Domstolens dom i sag 301/87 (Boussac) og til Kommissionens meddelelse til medlemsstaterne af 4. marts 1991, hvori den redegoer for de konklusioner, den har draget af ovennaevnte dom med hensyn til behandling af statsstoettesager.