31994L0012

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/12/EF af 23. marts 1994 om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer og om ændring af direktiv 70/220/EØF

EF-Tidende nr. L 100 af 19/04/1994 s. 0042 - 0052
den finske specialudgave: kapitel 13 bind 26 s. 0044
den svenske specialudgave: kapitel 13 bind 26 s. 0044


EUROPA-PARLAMENTETS OG RAADETS DIREKTIV 94/12/EF af 23. marts 1994 om foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af emissioner fra motorkoeretoejer og om aendring af direktiv 70/220/EOEF

EUROPA-PARLAMENTET OG RAADET FOR DEN EUROPAEISKE UNION HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (2),

efter fremgangsmaaden i traktatens artikel 189 B, og ud fra foelgende betragtninger:

Det er vigtigt, at der indfoeres foranstaltninger inden for rammerne af det indre marked; dette marked indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

ifoelge foerste handlingsprogram for De Europaeiske Faellesskaber paa miljoeomraadet, som blev godkendt af Raadet den 22. november 1973 (3), skal der tages hensyn til de seneste videnskabelige fremskridt i forbindelse med bekaempelse af luftforurening fra motorkoeretoejers udstoedningsgas, og allerede vedtagne direktiver skal aendres i overensstemmelse hermed; ifoelge femte handlingsprogram, hvis generelle indhold blev godkendt af Raadet i dets resolution af 1. februar 1993 (4), skal der goeres en ekstra indsats for vaesentligt at formindske den nuvaerende emission af forurenende stoffer fra motorkoeretoejer;

at formindske de forurenende emissioner fra motorkoeretoejer og at oprette og gennemfoere det indre marked for koeretoejer er maalsaetninger, som medlemsstaterne ikke kan opfylde tilfredsstillende hver for sig, og som derfor bedre kan realiseres paa faellesskabsplan, ved at medlemsstaternes lovgivninger om foranstaltninger mod luftforurenende emissioner fra motorkoeretoejer tilnaermes hinanden;

det er almindelig erkendt, at udviklingen paa transportomraadet inden for Faellesskabet har medfoert en voldsom belastning af miljoeet; det har vist sig, at en raekke af de officielle prognoser for den stigende trafiktaethed ligger under de officielle tal; der maa derfor paalaegges samtlige motorkoeretoejer strenge emissionsnormer;

Kommissionen har vedtaget et europaeisk program om emissioner, braendstoffer og motorteknologier (EPEFE); formaalet med dette program er at sikre, at fremtidige direktivforslag om forurenende emissioner laegger op til loesning, der tjener baade forbrugeren og oekonomien bedst; programmet drejer sig baade om den forurening, der foraarsages af motorkoeretoejet, og om den, der foraarsages af koeretoejets braendstof;

direktiv 70/220/EOEF om foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af emissioner fra motorkoeretoejer (5), er et af de saerdirektiver for typegodkendelsesprocedurer, som er blevet udstedt paa grundlag af Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (6);

direktiv 70/220/EOEF fastsaetter graensevaerdierne for emissioner af carbonmonoxid og uforbraendte carbonhydrider fra disse koeretoejers motorer; disse graensevaerdier blev foerst saenket i direktiv 74/290/EOEF (7) og derpaa, i overensstemmelse med Kommissionens direktiv 77/102/EOEF (8), suppleret med graensevaerdier for tilladelige nitrogenoxidemissioner; graensevaerdierne for disse tre former for forurening blev senere nedsat ved Kommissionens direktiv 78/665/EOEF (9) og direktiv 83/351/EOEF (10) og 88/76/EOEF (11); der blev indfoert graensevaerdier for forurenende partikelemissioner fra dieselmotorer ved direktiv 88/436/EOEF (12) og strengere europaeiske normer for luftforurenende udstoedningsgas fra biler med slagvolumen under 1 400 cm³ ved direktiv 89/458/EOEF (13); disse normer er blevet udvidet til at omfatte alle personbiler uanset slagvolumen paa grundlag af en forbedret europaeisk afproevningsprocedure, der omfatter en koerecyklus uden for byomraader, og krav i forbindelse med fordampningsemissioner og holdbarhed for emissionsbegraensende koeretoejskomponenter foruden de strengere normer for partikelemission fra biler med dieselmotor, som blev indfoert ved direktiv 91/441/EOEF (14); personbi ler til mere end seks passagerer eller med en stoerste masse paa over 2 500 kg, lette erhvervskoeretoejer og terraengaaende koeretoejer, der er omfattet af direktiv 70/220/EOEF og hidtil har skullet foelge mindre stenge normer, er ved direktiv 93/59/EOEF blevet underkastet lige saa strenge normer som dem, der gaelder for personbiler, idet der dog tages hensyn til disse koeretoejers saerlige forhold;

Kommissionens arbejde paa dette felt har vist, at de bedste teknologier, som Faellesskabets industri nu raader over, kan forbedres yderligere, saa personbiler kan overholde staerkt nedsatte emissionsgraenser; de foreslaaede normer skal gaelde baade for godkendelse af nye koeretoejstyper og for kontrol med produktionens overensstemmelse, da den aendrede metode for stikproever og statistisk vurdering goer det muligt at fjerne de tolerancer for graensevaerdierne, som findes i tidligere udgaver af direktiv 70/220/EOEF;

da motorkoeretoejernes emissioner foraarsager et betaenkelig stort forureningsniveau, som bidrager til dannelsen af de gasarter, der har skabt drivhuseffekten, maa disse emissioner og navnlig CO2-emissionerne nedbringes i overensstemmelse med det tilsagn, der er givet i henhold til rammekonventionen om klimaaendringer, som blev undertegnet i Rio i juni 1992; CO2 dannes umiddelbart ved forbraending af kulstofholdigt braendstof; CO2-emissionerne kan foerst og fremmest nedbringes ved et mindre braendstofforbrug; dertil kraeves fremskridt baade med hensyn til konstruktion af motorer og koeretoejer og med hensyn til braendstofkvalitet; Kommissionen skal tage alle disse forhold i betragtning i et senere forslag;

medlemsstaterne boer have mulighed for ved hjaelp af afgiftslettelser at fremme markedsfoeringen af koeretoejer, der opfylder de forskrifter, der vedtages paa faellesskabsplan; afgiftslettelserne skal vaere i overensstemmelse med traktatens bestemmelser og overholde visse betingelser, som skal forhindre konkurrencefordrejning paa det indre marked; dette direktivs bestemmelser begraenser ikke medlemsstaternes ret til at inddrage forurenende emissioner og andre stoffer i beregningsgrundlaget for de loebende motorkoeretoejsafgifter;

forpligtelsen til rettidig underretning i henhold til dette direktiv aendrer intet ved forpligtelsen til forudgaaende underretning i henhold til anden EF-lovgivning, navnlig traktatens artikel 93, stk. 3;

Raadet boer senest den 30. juni 1996 vedtage forskrifterne for tidsrummet efter aar 2000, som Kommissionen vil forelaegge forslag til senest den 31. december 1994; forslaget skal tage sigte paa en vaesentlig nedsaettelse af emissionerne fra motorkoeretoejer;

en bredt anlagt hoering af alle beroerte parter, som kulminerede med Kommissionens symposium »Auto Emissions 2000« den 21.-22. september 1992, har vist, at den nuvaerende fremgangsmaade, der koncentrerer sig om udstoedningsemissioner, skal vaere et af elementerne i den fase, hvor dette direktivs krav er blevet gennemfoert, og indgaa i en sammensat fremgangsmaade, der omfatter alle foranstaltninger, som kan formindske luftforureningen fra vejtrafik; alle de parametre, der har vist sig at have afgoerende indflydelse paa forureningen, kan paa nuvaerende tidspunkt kun angives som en liste; Kommissionen vil foretage den noedvendige analyse af de miljoemaessige og teknologiske aspekter og af omkostninger og fordele og inden udgangen af 1994 opstille kvantificerede maalsaetninger for Faellesskabets foranstaltninger for aar 2000;

for at formindske niveauet for forurenende emissioner fra motorkoeretoejer forelaegger Kommissionen i forbindelse med udarbejdelsen af forslag til foranstaltninger, der skal gaelde for tidsrummet efter aar 2000, og paa baggrund af indfoerelsen af bl.a. de i artikel 4 omhandlede supplerende tekniske foranstaltninger i givet fald maalvaerdier, der indebaerer en yderligere vaesentlig reduktion af emissionerne - UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Bilag I til direktiv 70/220/EOEF aendres som anfoert i bilaget til naervaerende direktiv.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne skal i forbindelse med anvendelsen af artikel 4, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i direktiv 70/156/EOEF, fra den 1. juli 1994 eller, hvis direktivet ikke offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende senest den 31. december 1993, seks maaneder efter direktivets offentliggoerelse, acceptere, at der er overensstemmelse med direktiv 70/220/EOEF, som aendret ved naervaerende direktiv.

2. Fra den 1. januar 1996 kan medlemsstaterne ikke laengere udstede:

- EOEF-typegodkendelse i henhold til artikel 4, stk. 1, i direktiv 70/156/EOEF, eller - national typegodkendelse, medmindre artikel 8, stk. 2, i direktiv 70/156/EOEF finder anvendelse for en koeretoejstype, for saa vidt angaar luftforurenende emissioner, medmindre den opfylder bestemmelserne i direktiv 70/220/EOEF som aendret ved naervaerende direktiv.

3. Fra den 1. januar 1997 skal medlemsstaterne, for saa vidt angaar luftforurenende emissioner, naar koeretoejerne ikke opfylder bestemmelserne i direktiv 70/220/EOEF som aendret ved naervaerende direktiv,

- ikke laengere betragte de overensstemmelsesattester, der ifoelge bestemmelserne i direktiv 70/156/EOEF ledsager nye koeretoejer, som gyldige i forhold til samme direktivs artikel 7, stk. 1, og - afslaa registrering, salg og ibrugtagning af nye koeretoejer, der ikke ledsages af en overensstemmelsesattest efter bestemmelserne i direktiv 70/156/EOEF, medmindre artikel 8, stk. 2, i direktiv 70/156/EOEF finder anvendelse.

Artikel 3

Medlemsstaterne kan kun indfoere afgiftslettelser for motorkoeretoejer, som opfylder bestemmelserne i direktiv 70/220/EOEF som aendret ved naervaerende direktiv. Disse lettelser skal opfylde traktatens bestemmelser og overholde foelgende betingelser:

- de skal gaelde for alle nye motorkoeretoejer, der udbydes til salg paa en medlemsstats marked, og som allerede opfylder forskrifterne i direktiv 70/220/EOEF som aendret ved naervaerende direktiv - de skal ophoere fra det tidspunkt, hvor den obligatoriske anvendelse af emissionsvaerdierne for nye motorkoeretoejer i artikel 2, stk. 3, finder anvendelse - de skal for hver koeretoejstype udgoere et beloeb, som er lavere end ekstraudgifterne til de tekniske loesninger, der indfoeres for at sikre overholdelse af de fastsatte vaerdier, og til udstyrets montering paa koeretoejet.

Kommissionen skal rettidigt underrettes om planer om at indfoere eller aendre de i stk. 1 omhandlede afgiftslettelser, saaledes at den kan fremsaette sine bemaerkninger.

Artikel 4

Raadet tager paa de i traktaten fastsatte betingelser senest den 30. juni 1996 stilling til naeste fase i Faellesskabets foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af emissioner fra motorkoeretoejer paa grundlag af forslag, som Kommissionen skal forelaegge senest den 31. december 1994. Disse foranstaltninger skal gaelde for tidsrummet efter aar 2000.

Kommissionens forslag skal bygge paa foelgende principper:

- foranstaltningerne skal udformes saaledes, at deres virkninger svarer til Faellesskabets krav med hensyn til kriterier for luftkvalitet og de dertil knyttede maal - der skal foretages en vurdering af omkostninger og fordele ved hver foranstaltning; der skal ved denne vurdering bl.a. tages hensyn til, hvordan foelgende forhold eventuelt kan bidrage til en forbedret luftkvalitet:

- trafikpolitik, f.eks. med hensyn til en passende fordeling af miljoeudgifterne - udbygning af den offentlige transport i byerne - nye fremdriftsteknologier (f.eks. elektrisk drift) - anvendelse af alternative braendstoffer (f.eks. biobraendstoffer) - foranstaltningerne skal staa i et rimeligt forhold til og vaere velbegrundede med hensyn til de tilstraebte maal.

Forslagene, som tager hensyn til den metodologi, der er beskrevet i stk. 2, og som tager sigte paa en vaesentlig nedsaettelse af emissionen og forurenende stoffer fra de i dette direktiv omhandlede koeretoejer, skal navnlig omfatte foelgende elementer:

1. Yderligere forbedring af kravene i dette direktiv:

paa grundlag af en vurdering af:

- den traditionelle motor- og efterforbraendingsteknologis muligheder - mulige forbedringer af afproevningsproceduren, f.eks. koldstart, start ved lav temperatur eller vintertemperatur, holdbarhed (f.eks. i overensstemmelsesproevninger) og fordampningsemission - foranstaltninger paa typegodkendelsesstadiet, som oeger kravene til kontrol og vedligeholdelse, herunder f.eks. indbyggede diagnosticeringssystemer - muligheden for at kontrollere, om koeretoejerne i trafikken er i overensstemmelse - det eventuelle behov for:

i) saerlige graenser for HC og NOx ud over en kumuleret graensevaerdi, og ii) foranstaltninger, der tager hensyn til endnu ikke omfattede forurenende stoffer.

2. Supplerende tekniske foranstaltninger paa grundlag af saerdirektiver, heriblandt:

- forbedringer af braendstofkvaliteten, for saa vidt angaar emissioner af farlige stoffer (navnlig benzen) fra koeretoejer - skaerpelse af forskrifterne som led i kontrol- og vedligeholdelsesprogrammer.

De skaerpede graensevaerdier i det nye direktiv skal foerst gaelde for nye typegodkendelser fra den 1. januar 2000. Raadet traeffer beslutning om betingelserne for afgiftslettelser paa grundlag af disse graensevaerdier.

Artikel 5

Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1994 eller, hvis direktivet ikke offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende senest den 31. december 1993, seks maaneder efter direktivets offentliggoerelse. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

Artikel 6

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. marts 1994.

Paa Europa-Parlamentets vegne E. KLEPSCH Formand Paa Raadets vegne Th. PANGALOS Formand

(1) EFT nr. C 56 af 26. 2. 1993, s. 34.

(2) EFT nr. C 201 af 26. 7. 1993, s. 9.

(3) EFT nr. C 112 af 20. 12. 1973, s. 1.

(4) EFT nr. C 138 af 17. 5. 1993, s. 1.

(5) EFT nr. L 76 af 6. 4. 1970, s. 1. Direktivet er senest aendret ved direktiv 93/59/EOEF (EFT nr. L 186 af 28. 7. 1993, s. 21).

(6) EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1. Direktivet er senest aendret ved Kommissionens direktiv 93/81/EOEF (EFT nr. L 264 af 23. 10. 1993, s. 49).

(7) EFT nr. L 159 af 15. 6. 1974, s. 61.

(8) EFT nr. L 32 af 3. 2. 1977, s. 32.

(9) EFT nr. L 223 af 14. 8. 1978, s. 48.

(10) EFT nr. L 197 af 20. 7. 1983, s. 1.

(11) EFT nr. L 36 af 9. 2. 1988, s. 1.

(12) EFT nr. L 214 af 6. 8. 1988, s. 1.

(13) EFT nr. L 226 af 3. 8. 1989, s. 1.

(14) EFT nr. L 242 af 30. 8. 1991, s. 1.

BILAG

AENDRINGER I BILAGENE TIL DIREKTIV 70/220/EOEF, SENEST AENDRET VED DIREKTIV 93/59/EOEF

BILAG I

1) Punkt 3.1 affattes saaledes:

»3.1. Ansoegning om typegodkendelse af en koeretoejstype i henhold til artikel 3 i direktiv 70/156/EOEF med hensyn til dens udstoedningsemissioner, fordampningsemissioner og holdbarheden af dens forureningsbegraensende udstyr indgives af koeretoejets fabrikant.« 2) Punkt 4 affattes saaledes:

»4. EOEF-TYPEGODKENDELSE 4.1. Er de relevante forskrifter opfyldt, udstedes EOEF-typegodkendelse i henhold til artikel 4, stk. 3, i direktiv 70/156/EOEF 4.2. EOEF-typegodkendelsesattesten er gengivet i bilag IX.« 3) Punkt 5.3.1.4 Spalteoverskrifterne og foerste linje i tabellen for koeretoejer i klasse M affattes saaledes:

»>TABELPOSITION>

« 4) Punkt 7 affattes saaledes:

»7. PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE 7.1. Foranstaltninger, som skal sikre produktionens overensstemmelse, traeffes i overensstemmelse med artikel 10 i direktiv 70/156/EOEF.

Produktionens overensstemmelse kontrolleres paa grundlag af beskrivelsen i bilag IX til dette direktiv.

Mener myndighederne, at fabrikantens kontrolprocedure er utilstraekkelig, finder punkt 2.4.2 og 2.4.3 i bilag X til direktiv 70/156/EOEF anvendelse.

7.1.1. Skal der foretages en type I-proevning af en koeretoejstype, hvis typegodkendelse er blevet udvidet en eller flere gange, udfoeres proevningen paa det eller de koeretoejer, som er beskrevet i den foerste typegodkendelsesansoegning.

7.1.1.1. Kontrol af koeretoejets overensstemmelse ved type I-proevning.

Naar myndighederne har foretaget deres udvaelgelse, maa fabrikanten ikke foretage justeringer paa de udvalgte koeretoejer.

7.1.1.1.1. Tre vilkaarligt udvalgte koeretoejer fra serien afproeves som beskrevet i dette bilags punkt 5.3.1. Forringelsesfaktorerne benyttes paa samme maade. Graensevaerdierne findes i dette bilags punkt 5.3.1.4.

7.1.1.1.2. Kan myndighederne acceptere den produktionsstandardafvigelse, som fabrikanten har opgivet i henhold til bilag X i direktiv 70/156/EOEF, udfoeres proevningerne i overensstemmelse med dette bilags tillaeg 1.

Kan myndighederne ikke acceptere den produktionsstandardafvigelse, som fabrikanten har opgivet i henhold til bilag X i direktiv 70/156/EOEF, udfoeres proevningerne i overensstemmelse med dette bilags tillaeg 2.

7.1.1.1.3. Paa grundlag af en proevning af koeretoejer, som foretages ved hjaelp af stikproever, betragtes en produktionsserie som vaerende henholdsvis i overensstemmelse eller ikke i overensstemmelse, naar godkendelse er opnaaet for alle forurenende stoffer, eller der er sket forkastelse for et enkelt stof, i overensstemmelse med proevningskriterierne i det relevante tillaeg.

Opnaas godkendelse for et enkelt forurenende stof, aendres dette resultat ikke af andre proevninger, som foretages med henblik paa de oevrige forurenende stoffer.

Opnaas der ikke godkendelse for samtlige forurenende stoffer, og sker der ikke forkastelse for et forurenende stof, foretages afproevning af et andet koeretoej (jf. figur I.7).

7.1.1.2. Uanset forskrifterne i bilag III, punkt 3.1.1, foretages proevningerne paa koeretoejer, som endnu ikke har vaeret benyttet til koersel.

7.1.1.2.1. Paa fabrikantens anmodning kan proevningerne imidlertid foretages paa koeretoejer, som har koert:

- maksimalt 3 000 km, hvis koeretoejets motor har styret taending - maksimalt 15 000 km, hvis koeretoejets motor har kompressionstaending.

I saa fald forestaas tilkoeringen af fabrikanten, der forpligter sig til ikke at foretage justeringer paa koeretoejerne.

>START GRAFIK>

Proevning af tre koeretoejer Beregning af proevningsstatistikken Viser proevestatistikken ifoelge det relevante tillaeg, at serien forkastes for mindst et forurenende stof? JA Serien afvises NEJ NEJ Viser proevestatistikken ifoelge det relevante tillaeg, at serien kan godkendes for mindst et forurenende stof? JA Godkendes opnaas for et eller flere forurenende stoffer Er godkendelse opnaaet for samtlige forurenende stoffer? JA Serien godkendes NEJ Et andet koeretoej afproeves Figur I.7 >SLUT GRAFIK>

7.1.1.2.2. Anmoder fabrikanten om tilkoering (»x« km, hvor x ≤ 3 000 km, hvis koeretoejets motor har styret taending, og x ≤ 15 000 km, hvis koeretoejets motor har kompressionstaending), sker beregningen saaledes:

- de forurenende emissioner (type I) maales ved nul og ved »x« km paa det foerst afproevede koeretoej - emissionernes udviklingskoefficient mellem nul og »x« km beregnes for hvert af de forurenende stoffer:

emissioner »x« km emissioner nul km Koefficienten kan vaere under 1.

- de foelgende koeretoejer tilkoeres ikke, men deres emissioner ved nul km omregnes ved hjaelp af udviklingskoefficienten.

I saa fald benyttes foelgende vaerdier:

- vaerdierne ved »x« km for det foerste koeretoej - vaerdierne ved nul km ganget med udviklingskoefficienten for de foelgende koeretoejer.

7.1.1.2.3. Alle disse proevninger kan udfoeres med kommercielt braendstof. De i bilag VIII beskrevne referencebraendstoffer benyttes dog paa fabrikantens anmodning.

7.1.2. Foretages der en type III-proevning, udfoeres den paa alle de koeretoejer, som er udvalgt til type I-proevning af produktionens overensstemmelse (7.1.1.1.1). Betingelserne i punkt 5.3.3.2 skal opfyldes.

7.1.3. Foretages der en type IV-proevning, udfoeres den i overensstemmelse med bilag VI, punkt 7.«

Tillaeg 1

1. I dette tillaeg beskrives den procedure, som skal benyttes ved kontrol af overensstemmelse med produktionsforskrifterne i forbindelse med type I-proevning, naar fabrikantens produktionsstandardafvigelse er tilfredsstillende.

2. Ved udtagning af mindst tre stikproever tilrettelaegges proceduren saaledes, at sandsynligheden for, at et parti godkendes, er 0,95 (producentens risiko = 5 %), saafremt fejlprocenten er paa 40, medens sandsynligheden for, at et parti godkendes, er 0,1 (forbrugerens risiko = 10 %), saafremt fejlprocenten er paa 65.

3. For hvert af de i bilag I, punkt 5.3.1.4, angivne forurenende stoffer benyttes foelgende procedure (jf. figur I.7):

L+i er den naturlige logaritme til graensevaerdien for det forurenende stof.

xi er den naturlige logaritme til de maalte vaerdier for stikproevens koeretoej nr. i.

s er et skoen over produktionsstandardafvigelsen (efter bestemmelse af den naturlige logaritme til de maalte vaerdier).

n er det paagaeldende antal stikproever.

4. Proevningsstatistikken for proeven beregnes ved at bestemme summen af standardafvigelserne i forhold til graensen ved hjaelp af definitionen:

1 s n Ó i = 1 (L - xi) 5. Derpaa gaelder foelgende:

- hvis proevningsstatistikken er stoerre end taerskelvaerdien for godkendelser ved den i tabel I.1.5 angivne stikproevestoerrelse, opnaas der godkendelse for det paagaeldende forurenende stof - hvis proevningsstatistikken er mindre end taerskelvaerdien for forkastelse ved den i tabel I.1.5 angivne stikproevestoerrelse, sker der forkastelse for det paagaeldende forurenende stof; ellers afproeves endnu et koeretoej i overensstemmelse med bilag I, punkt 7.1.1.1, og beregningen gentages paa stikproeven med en stikproevestoerrelse, som er én enhed stoerre.

>TABELPOSITION>

Tillaeg 2

1. I dette tillaeg beskrives de procedurer, som skal benyttes ved kontrol af overensstemmelse med produktionsforskrifterne i forbindelse med type I-proevning, naar fabrikantens produktionsstandardafvigelse er utilfredsstillende eller ikke foreligger.

2. Ved udtagning af mindst tre stikproever tilrettelaegges proceduren saaledes, at sandsynligheden for, at et parti godkendes, er 0,95 (producentens risiko = 5 %), saafremt fejlprocenten er 40, medens sandsynligheden for, at et parti godkendes, er 0,1 (forbrugerens risiko = 10 %), saafremt fejlprocenten er 65.

3. De i bilag I, punkt 5.3.1.4 angivne maalte vaerdier for de forurenende stoffer betragtes som den logaritmiske normalfordeling og omformes foerst ved at bestemme deres naturlige logaritmer. m0 og m angiver henholdsvis den minimale og maksimale stikproevestoerrelse (m0 = 3 og m = 32), og n angiver det paagaeldende antal stikproever.

4. Hvis de naturlige logaritmer til de maalte vaerdier i serien er x1, x2, . . ., xj, og L er den naturlige logaritme til graensevaerdien for det forurenende stof, bestemmes:

dj = xj - L d-n = 1 n n Ó j = 1 dj og vn² = 1 n n Ó j = 1 (dj - d-n)² 5. Tabel I.2.5 viser godkendelsesvaerdierne (An) og forkastelsesvaerdierne (Bn) i forhold til det paagaeldende antal stikproever. Proevningsstatistikken er forholdet d-n/vn og benyttes paa foelgende maade til bestemmelse af, om serien godkendes eller forkastes:

For m0 ≤ n ≤ m:

- serien er godkendt, hvis d-n/vn &le; An - serien er forkastet, hvis d-n/vn &ge; Bn - foretag endnu en maaling, hvis An < d-n/vn < Bn 6. Bemaerkninger Foelgende rekursive formler er nyttige ved beregning af proevestatistikkens successive vaerdier:

d-n = ( 1 - 1 n ) d-n-1 + 1 n dn v²n = ( 1 - 1 n ) v²n-1 + (d-n - dn)² n - 1 (n = 2, 3, . . .; d-1 = d1; v1 = 0) >TABELPOSITION>