RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 2847/93 af 12. oktober 1993 om indfoerelse af en kontrolordning under den faelles fiskeripolitik

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3),

ud fra foelgende betragtninger:

Ifoelge artikel 12 i Raadets forordning (EOEF) nr. 3760/92 af 20. december 1992 om en faellesskabsordning for fiskeri og akvakultur (4) skal Raadet indfoere en faellesskabskontrolordning;hvis den faelles fiskeripolitik skal give tilfredsstillende resultater, boer der indfoeres en effektiv kontrolordning, der omfatter alle aspekter af denne politik;

med henblik paa at naa dette maal er det noedvendigt, at en saadan ordning omfatter regler for overvaagning af foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af ressourcerne, strukturforanstaltninger og den faelles markedsordning, samt bestemmelser om sanktioner i tilfaelde af overtraedelse heraf, der skal gaelde for hele fiskerisektoren lige fra producenten til forbrugeren;

ordningen vil kun kunne foere til de oenskede resultater, hvis de involverede parter erkender, at den er berettiget;

selv om kontrollen i foerste raekke er medlemsstaternes ansvar, boer Kommissionen ogsaa soege at sikre, at medlemsstaterne overvaager og forebygger overtraedelser paa en rimelig maade;

Kommissionen boer raade over de oekonomiske, juridiske og lovgivningsmaessige midler, der er noedvendige for at loese denne opgave saa effektivt som muligt;

de erfaringer, der er opnaaet ved anvendelsen af Raadets forordning (EOEF) nr. 2241/87 af 23. juli 1987 om fastsaettelse af visse foranstaltninger til kontrol af fiskeri (5), viser, at det er noedvendigt at skaerpe kontrollen med anvendelsen af reglerne om bevarelse af fiskeressourcerne;

alle involverede parter i fiskerisektoren boer ansvarliggoeres i hoejere grad med henblik paa overholdelse af foranstaltningerne til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne;

ressourceforvaltningspolitikken, som isaer bygger paa samlede tilladte fangstmaengder (TAC) og kvoter og paa tekniske foranstaltninger, boer ogsaa omfatte forvaltning af fiskeriindsatsen, hvilket indebaerer overvaagning af fiskeriaktiviteterne og fiskerikapaciteten;

for at der kan foeres kontrol med alle fangster og landinger, boer medlemsstaterne i alle farvande overvaage EF-fiskerfartoejers fiskeri og alle dertil knyttede aktiviteter, saa det er muligt at efterproeve gennemfoerelsen af bestemmelserne vedroerende den faelles fiskeripolitik;

det er af afgoerende betydning, at medlemsstaterne samarbejder i praksis under fiskeriinspektioner paa havet, hvis inspektionen, herunder inspektion af fiskeri, som udoeves i de farvande, der ligger uden for en medlemsstats jurisdiktion eller hoejhedsomraade, skal vaere effektiv og oekonomisk forsvarlig;

det er i forbindelse med gennemfoerelsen af den faelles fiskeripolitik noedvendigt med overvaagningsforanstaltninger over for fartoejer, der foerer et tredjelands flag og befinder sig i Faellesskabets farvande, navnlig en ordning der goer det muligt at foelge fartoejernes bevaegelser og modtage meddelelse om, hvilke arter der medbringes, uden at dette dog anfaegter retten til uskadelig passage gennem territorialfarvandet og friheden til at sejle i 200 soemile-fiskerizonen;

medlemsstaternes gennemfoerelse, i samarbejde med Kommissionen, af pilotprojekter, der omfatter visse kategorier fartoejer, vil goere det muligt for Raadet inden den 1. januar 1996 at beslutte, om der boer anvendes satellitkontrol eller et alternativt system;

forvaltningen af fiskeriet ved hjaelp af fastsaettelse af TAC kraever indgaaende kendskab til sammensaetningen af fangsterne; dette kendskab er ligeledes noedvendigt for de oevrige procedurer, der er fastsat i forordning (EOEF) nr. 3760/92; dette noedvendiggoer, at hver foerer af et fiskerfartoej foerer en logbog;

landingsmedlemsstaten skal kunne overvaage landingerne paa sit omraade, og med henblik herpaa er det hensigtsmaessigt, at fiskerfartoejer, der er registreret i andre medlemsstater, meddeler landingsmedlemsstaten, at de agter at lande deres fangster paa dens omraade;

det er vaesentligt, at logbogsoplysningerne ved landingen bliver naermere praeciseret og bekraeftet; i dette oejemed er det noedvendigt, at de virksomheder, som er involveret i landingen og afsaetningen af fangsterne, anmelder, hvor store maengder der er landet, omladet, udbudt til salg eller koebt;

for at kunne indroemme undtagelser fra pligten til at foere en logbog eller udfylde en landingsopgoerelse for smaa fiskerfartoejer, for hvilke en saadan pligt ville vaere en uforholdsmaessig stor byrde i forhold til deres fiskerikapacitet, er det noedvendigt, at hver medlemsstat kan overvaage saadanne fartoejers aktiviteter ved at gennemfoere en proeveudtagningsplan;

for at sikre, at Faellesskabets bevarelses- og handelsforanstaltninger overholdes, boer alle fiskerivarer, der landes eller indfoeres i Faellesskabet, vaere ledsaget af et transportdokument, hvori deres oprindelse indtil foerste salg er angivet;

begraensninger af fangsterne boer forvaltes baade paa medlemsstatsniveau og paa faellesskabsniveau; medlemsstaterne boer registrere landingerne og give Kommissionen meddelelse herom ved elektronisk dataoverfoersel; det er derfor noedvendigt at kunne indroemme undtagelser fra denne pligt for smaa maengder, der landes, idet meddelelse herom ved elektronisk dataoverfoersel ville udgoere en uforholdsmaessig administrativ og oekonomisk byrde for myndighederne i den paagaeldende medlemsstat;

for at sikre bevarelsen og forvaltningen af alle de udnyttede ressourcer kan bestemmelserne om logbog, landings- og salgsopgoerelser samt oplysninger om omladninger og registrering af fangster udvides til at omfatte de bestande, for hvilke der hverken er fastsat TAC eller kvoter;

medlemsstaterne boer holdes underrettet om resultaterne af deres fartoejers aktiviteter i farvande under tredjelandes jurisdiktion eller i internationale farvande; derfor boer forpligtelserne vedroerende logbog og landings- og omladningsopgoerelse ogsaa gaelde for foererne af disse fartoejer; de oplysninger, som medlemsstaterne modtager, boer meddeles Kommissionen;

forvaltningen af indsamlingen og behandlingen af data kraever, at der oprettes edb-databaser, som navnlig skal goere det muligt at sammenholde data; Kommissionen og dens inspektoerer maa derfor have adgang til disse databaser ad elektronisk vej for at kunne efterproeve dem;

overholdelsen af bestemmelserne om anvendelse af fiskeredskaber kan ikke sikres paa tilfredsstillende maade, hvis fartoejerne medfoerer net med forskellige maskestoerrelser, medmindre de underkastes yderligere kontrolforanstaltninger; det kan vaere hensigtsmaessigt at indfoere specifikke regler som f.eks. et-nets-reglen, for specifikke former for fiskeri;

naar en medlemsstats kvote er opbrugt eller naar selve TAC er opbrugt, er det noedvendigt, at Kommissionen traeffer en afgoerelse om forbud mod fiskeri;

det er noedvendigt at genoprette den skade, der paafoeres en medlemsstat, som ikke har opbrugt sin kvote, tildeling af en del af en bestand eller gruppe af bestande, naar fiskeriet standses som foelge af, at en samlet tilladt fangstmaengde er opbrugt; med henblik herpaa boer der indfoeres en kompensationsordning;

i tilfaelde, hvor denne forordning ikke er blevet overholdt af de ansvarlige for fiskerfartoejerne, boer de paagaeldende fartoejer underkastes supplerende kontrolforanstaltninger af bevarelseshensyn;

for at sikre effektiv forvaltning af de vedtagne foranstaltninger er det noedvendigt at indfoere opgoerelsesmekanismer, der er i overensstemmelse med forvaltningsmaalene og -strategierne i artikel 8 i forordning (EOEF) nr. 3760/92, og som skal finde anvendelse paa en medlemsstat, der har overfisket sin kvote;

tilpasning af fangstkapaciteten til de forhaandenvaerende ressourcer er et af hovedmaalene med den faelles fiskeripolitik; ifoelge artikel 11 i forordning (EOEF) nr. 3760/92 fastlaegger Raadet maalsaetninger og strategier for en omlaegning af fiskeriindsatsen; det er ogsaa noedvendigt at sikre, at foranstaltningerne vedroerende den faelles markedsordning overholdes, isaer af personer, for hvem disse foranstaltninger gaelder; det er derfor afgoerende, at hver medlemsstat ud over den finansielle kontrol, der allerede er foreskrevet i EF-bestemmelserne, foretager en teknisk kontrol for at sikre, at de af Raadet fastsatte bestemmelser foelges;

det er noedvendigt at indfoere generelle regler, saaledes at Faellesskabets inspektoerer, der udpeges af Kommissionen, kan sikre, at faellesskabsreglerne anvendes ensartet, og kan efterproeve den kontrol, der udfoeres af medlemsstaternes myndigheder;

for at sikre efterproevningernes objektivitet er det vigtigt, at Faellesskabets inspektoerer under visse betingelser og uafhaengigt kan foretage inspektioner uden forudgaaende varsel for at efterproeve de kontrolforanstaltninger, der udfoeres af medlemsstaternes kompetente myndigheder; disse inspektioner vil under ingen omstaendigheder omfatte kontrol af privatpersoner;

forfoelgningen af overtraedelser kan variere fra den ene medlemsstat til den anden, hvilket giver fiskerne en foelelse af uretfaerdighed; mangelen paa tilstraekkeligt prohibitive sanktioner i nogle medlemsstater mindsker kontrollens effektivitet, og foelgelig boer medlemsstaterne traeffe de noedvendige ikke-diskriminerende foranstaltninger til forebyggelse og forfoelgning af uregelmaessigheder, bl.a. ved indfoerelse af et katalog over sanktioner, der effektivt beroever overtraederen den oekonomiske fordel ved overtraedelsen;

i tilfaelde hvor en landingsmedlemsstat ikke forfoelger overtraedelser effektivt, vil det svaekke flagmedlemsstatens muligheder for at sikre, at ordningen for bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne overholdes; det er derfor noedvendigt at fastsaette bestemmelser om, at ulovlige fangster afskrives paa landingsmedlemsstatens kvote, hvis denne undlader at traeffe effektive foranstaltninger;

medlemsstaterne boer aflaegge periodiske beretninger til Kommissionen om deres inspektionsaktiviteter og om, hvilke foranstaltninger der traeffes ved overtraedelse af EF-foranstaltningerne;

det er hensigtsmaessigt at fastsaette detaljerede gennemfoerelsesforanstaltninger for visse af de foranstaltninger, der er omhandlet i denne forordning;

det boer sikres, at de data, der indsamles som led i denne forordning, behandles fortroligt;

denne forordning boer ikke udelukke anvendelse af nationale overvaagningsbestemmelser, der henhoerer under dens anvendelsesomraade, men som er mere vidtgaaende end dens mindstekrav, for saa vidt de paagaeldende nationale bestemmelser dog er forenelige med faellesskabsretten;

forordning (EOEF) nr. 2241/87 boer ophaeves, dog med undtagelse af artikel 5, der fortsat skal vaere i kraft, indtil den fortegnelse, der er omhandlet i artikel 6, stk. 2, i naervaerende forordning er vedtaget;

det er noedvendigt at fastsaette en overgangsperiode for gennemfoerelsen af visse specifikke bestemmelser for at goere det muligt for medlemsstaternes myndigheder at indfoere og tilpasse deres procedurer til kravene i den nye forordning;

i det omfang visse bestemmelser vedroerer fiskeri i Middelhavet, hvor den faelles fiskeripolitik ikke er gennemfoert fuldt ud, boer de traede i kraft den 1. januar 1999 -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. For at sikre, at reglerne i den faelles fiskeripolitik overholdes, indfoeres der en faellesskabsordning, som bl.a. indeholder bestemmelser vedroerende teknisk overvaagning af:

- foranstaltningerne til bevarelse og forvaltning af ressourcerne

- strukturforanstaltningerne

- foranstaltningerne under den faelles markedsordning

samt visse bestemmelser om effektiviteten af de sanktioner, der finder anvendelse ved manglende overholdelse af ovennaevnte foranstaltninger.

2. Med henblik herpaa traeffer hver medlemsstat i overensstemmelse med EF-reglerne de noedvendige foranstaltninger for at sikre ordningens effektivitet. Medlemsstaterne stiller tilstraekkelige midler til raadighed for deres myndigheder, saaledes at disse kan varetage den inspektion og overvaagning, som er fastlagt i denne forordning.

3. Ordningen gaelder for enhver form for fiskeri og dertil knyttet virksomhed paa medlemsstaternes omraade og inden for de farvande, der hoerer under deres hoejhedsomraade eller jurisdiktion, herunder virksomhed, der udoeves fra fartoejer, som foerer et tredjelands flag eller er registreret i et tredjeland, uden at dette dog anfaegter retten til uskadelig passage gennem territorialfarvandet og friheden til at sejle i 200 soemile-fiskerizonen; den gaelder ogsaa for EF-fiskerfartoejer, som fisker i tredjelandsfarvande eller paa aabent hav, uden at dette dog indskraenker anvendelsen af de saerlige bestemmelser, der maatte vaere fastsat i fiskeriaftaler indgaaet mellem Faellesskabet og tredjelande eller i internationale konventioner, som Faellesskabet er part i.

AFSNIT I

Inspektion og overvaagning af fiskerfartoejer og deres aktiviteter

Artikel 2

1. For at sikre, at alle gaeldende regler vedroerende bevarelses- og kontrolforanstaltninger overholdes, skal hver medlemsstat paa sit omraade og inden for de farvande, der hoerer under dens hoejhedsomraade eller jurisdiktion, foretage overvaagning af fiskeriet og den dertil knyttede virksomhed. Medlemsstaten inspicerer fiskerfartoejer og foerer tilsyn med alle aktiviteter, herunder landing, salg, transport og opbevaring af fisk samt registrering af landinger og salg, og efterproever saaledes, om denne forordning overholdes.

2. Fiskerfartoejer, der maatte udoeve fiskerivirksomhed under et tredjelandsflag i farvande, der henhoerer under medlemsstaternes hoejhedsomraade eller jurisdiktion, undergives en ordning, der goer det muligt at foelge fartoejernes bevaegelser og modtage meddelelse om, hvilke fangster der medbringes.

Medlemsstaterne giver Kommissionen underretning om de gennemfoerelsesforanstaltninger, der traeffes for at sikre overholdelsen af disse procedurer.

3. Uden for EF-fiskerizonen overvaager hver medlemsstat fiskeriet fra sine fiskerfartoejer, i den udstraekning det er noedvendigt for at sikre overholdelsen af de EF-bestemmelser, der gaelder for saadanne farvande.

4. For at goere inspektionen saa effektiv og saa oekonomisk som mulig samordner medlemsstaterne deres kontrol. De kan i den forbindelse udarbejde faelles inspektionsprogrammer, som aabner mulighed for at inspicere EF-fiskerfartoejer i de i stk. 1 og 3 omhandlede farvande. Medlemsstaterne traeffer foranstaltninger, der kan sikre, at deres myndigheder og Kommissionen gensidigt og regelmaessigt holdes underrettet om de indvundne erfaringer.

Artikel 3

1. For at opnaa en stoerre effektivitet i overvaagningen af fiskeriet skal Raadet inden den 1. januar 1996 efter fremgangsmaaden i traktatens artikel 43 beslutte, om, i hvilket omfang og hvornaar der for EF-fiskerfartoejer skal indfoeres et jord- eller satellitbaseret system med loebende registrering af fiskerfartoejernes position samt datatransmission ved hjaelp af satellitkommunikation.

2. For at det kun vurderes, hvilken teknologi der skal anvendes, og hvilke fartoejer der skal omfattes af ovennaevnte system, skal medlemsstaterne i samarbejde med Kommissionen gennemfoere pilotprojekter inden den 30. juni 1995. Med henblik herpaa skal medlemsstaterne sikre, at der for visse kategorier af EF-fartoejer indfoeres et jord-eller satellitbaseret system med loebende bestemmelse af fiskerfartoejernes position samt datatransmission ved hjaelp af satellitkommunikation.

Medlemsstaterne kan samtidig gennemfoere pilotprojekter med henblik paa at vurdere anvendelsen af anordninger til automatisk positionsregistrering.

3. Ved gennemfoerelsen af de pilotprojekter, der er omhandlet i stk. 2, tager den medlemsstat, hvis flag fartoejet foerer, eller i hvilken fartoejet er registreret, de fornoedne skridt til registrering i edb-laesbar form af de oplysninger, der transmitteres af eller indhentes fra dets fiskerfartoejer, uanset i hvilke farvande eller i hvilke havne de befinder sig.

Hvis fiskerfartoejerne befinder sig i farvande, der henhoerer under en anden medlemsstats hoejhedsomraade eller jurisdiktion, soerger flagmedlemsstaten for oejeblikkelig meddelelse af disse oplysninger til myndighederne i den paagaeldende medlemsstat.

4. Der skal fastlaegges detaljerede regler for gennemfoerelsen af pilotprojekter efter fremgangsmaaden i artikel 36.

Artikel 4

1. Den i artikel 2 naevnte inspektion og overvaagning udfoeres af hver enkelt medlemsstat for egen regning ved hjaelp af et inspektionssystem, som medlemsstaten selv fastlaegger.

Medlemsstaterne sikrer ved udfoerelsen af de opgaver, de er paalagt, at de i artikel 2 omhandlede bestemmelser og foranstaltninger overholdes. De udfoerer endvidere inspektionen saaledes, at unoedvendige indgreb i de normale fiskeriaktiviteter undgaas. Medlemsstaterne drager ligeledes omsorg for, at der ikke sker nogen forskelsbehandling, hvad angaar de sektorer og fartoejer, der udvaelges med henblik paa inspektion.

2. De ansvarlige for de fiskerfartoejer, lokaler eller transportmidler, som inspiceres, skal medvirke til at lette den inspektion, der gennemfoeres i overensstemmelse med stk. 1.

Artikel 5

Efter fremgangsmaaden i artikel 36 kan der vedtages gennemfoerelsesbestemmelser til artikel 2, 3 og 4, navnlig vedroerende:

a) identifikation af officielt udpegede inspektoerer og af inspektionsfartoejer eller andre lignende inspektionsmidler, som en medlemsstat maatte benytte

b) den fremgangsmaade, som inspektoerer og foerere af fiskerfartoejer skal benytte, naar en inspektoer oensker at borde et fartoej

c) den fremgangsmaade, som inspektoerer, der har bordet et fiskerfartoej, skal benytte ved inspektionen af fartoejet, dets redskaber eller dets fangster

d) den rapport, som inspektoererne skal udfaerdige efter hver inspektion om bord

e) maerkning og identifikation af fiskerfartoejer og deres redskaber

f) certificering af de af fiskerfartoejernes karakteristika, der vedroerer udoevelsen af fiskeri

g) registrering af oplysninger vedroerende fiskerfartoejernes position og videresendelse af disse oplysninger til medlemsstaterne og Kommissionen

h) den ordning der gaelder for fartoejer, der foerer et tredjelands flag, og som goer det muligt at foelge deres bevaegelser og meddele, hvilke fiskerivarer der medbringes.

AFSNIT II

Overvaagning af fangsterne

Artikel 6

1. Foerere af EF-fiskerfartoejer, der fisker efter en bestand eller gruppe af bestande, skal foere en logbog, i hvilken de for hver art isaer anfoerer de fangstmaengder, som opbevares om bord, dato og sted (statistisk ICES-rektangel) for disse fangster samt arten af de anvendte redskaber.

2. De arter, der skal anfoeres i logbogen i henhold til stk. 1, skal vaere dem, der er omfattet af TAC'er eller kvoter, samt andre, der opfoeres paa fortegnelser, som Raadet traeffer afgoerelse om med kvalificeret flertal og paa forslag af Kommissionen.

3. Foerere af EF-fiskerfartoejer skal i deres logbog anfoere de fangede maengder, dato og sted for disse fangster og de i stk. 2 omhandlede arter. De maengder, der genudsaettes, kan registreres med henblik paa evaluering.

4. Foerere af EF-fiskerfartoejer fritages for kravene i stk. 1 og 3, hvis fartoejernes laengde overalt er under 10 meter.

5. Raadet kan med kvalificeret flertal og paa forslag af Kommissionen vedtage andre undtagelser end dem, der er anfoert i stk. 4.

6. Hver medlemsstat skal ved proeveudtagning overvaage de fiskerfartoejers virksomhed, der er fritaget for logbogskravene i henhold til stk. 4 og 5, for at sikre at fartoejerne overholder gaeldende EF-regler.

Med henblik herpaa udarbejder hver medlemsstat en proeveudtagningsplan og fremsender den til Kommissionen. Resultaterne af den stedfundne overvaagning meddeles regelmaessigt Kommissionen.

7. Foerere af EF-fiskerfartoejer skal registrere de i stk. 1 og 3 kraevede oplysninger enten i edb-laesbar form eller paa papir.

8. Detaljerede regler for gennemfoerelsen af denne artikel vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 36, herunder et andet geografisk grundlag end det statistiske ICES-rektangel i saerlige tilfaelde.

Artikel 7

1. Foereren af et EF-fiskerfartoej, der oensker at benytte landingssteder i en anden medlemsstat end flagmedlemsstaten, skal mindst to timer i forvejen give myndighederne i den paagaeldende medlemsstat meddelelse om:

- landingsstedet/landingsstederne og det forventede anloebstidspunkt

- de maengder af hvert art, der skal landes.

2. Hvis en fartoejsfoerer, som omhandlet i stk. 1, undlader at foretage den naevnte meddelelse, kan han af de kompetente myndigheder paalaegges passende sanktioner.

3. Kommissionen kan efter fremgangsmaaden i artikel 36 fritage visse kategorier af EF-fiskerfartoejer fra forpligtelsen i stk. 1 for en begraenset periode, som dog kan fornyes, eller fastsaette en anden meddelelsesfrist, idet der tages hensyn til afstanden mellem fiskebankerne, landingsstederne og de havne, hvor de paagaeldende fartoejer er registreret eller opfoert i fortegnelser.

Artikel 8

1. Foereren af et EF-fiskerfartoej med en laengde overalt paa mindst 10 meter eller dennes stedfortraeder skal efter hvert togt inden 48 timer efter landing indgive en opgoerelse til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor landingen finder sted. Foereren er ansvarlig for noejagtigheden af opgoerelsen, som mindst skal indeholde oplysninger om de landede maengder af hver af de i artikel 6, stk. 2, omhandlede arter og om det sted, hvor de blev fanget.

2. Raadet kan med kvalificeret flertal og paa forslag af Kommissionen vedtage ligeledes at lade forpligtelsen i stk. 1 gaelde for fartoejer med en laengde overalt paa mindre end 10 meter. Raadet kan endvidere med kvalificeret flertal og paa forslag af Kommissionen traeffe beslutning om undtagelser fra forpligtelsen i stk. 1 for visse kategorier af fartoejer, med en laengde overalt paa mindst 10 meter, og som udoever specifikke former for fiskeri.

3. Hver medlemsstat skal ved proeveudtagning overvaage den virksomhed, som udoeves fra fiskerfartoejer, der er fritaget for kravene i stk. 1, for at sikre, at disse fartoejer overholder gaeldende EF-regler.

Med henblik herpaa udarbejder hver medlemsstat en proeveudtagningsplan og fremsender den til Kommissionen. Resultaterne af den stedfundne overvaagning meddeles regelmaessigt Kommissionen.

4. Detaljerede regler for gennemfoerelsen af denne artikel vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 36.

Artikel 9

1. Auktioner eller andre af medlemsstaterne bemyndigede organer, som er ansvarlige for foerste markedsfoering af fiskerivarer, der landes i en medlemsstat, skal ved foerste salg indgive en salgsnota, hvis noejagtighed er de paagaeldende organers ansvar, til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, paa hvis omraade den foerste markedsfoering foretages. Ansvaret gaelder kun de i stk. 3 naevnte oplysninger.

2. Hvis foerste markedsfoering af fiskerivarer, der landes i en medlemsstat, foretages paa anden maade end den, der er anfoert i stk. 1, maa de landede fiskerivarer ikke fjernes af koeberen, foer der er indgivet en salgsnota til de kompetente myndigheder eller andre bemyndigede organer i den medlemsstat, paa hvis omraade markedsfoeringen er foretaget. Koeberen er ansvarlig for, at oplysningerne i salgsnotaen, jf. stk. 3, er noejagtige.

3. De i stk. 1 og 2 omhandlede salgsnotaer skal mindst indeholde foelgende oplysninger:

- for alle arter, hvor det er relevant, individuel stoerrelse eller vaegt, klasse, behandlingsgrad og friskhed

- pris og maengde ved foerste salg for hvert art og, hvor det er relevant, paa grundlag af individuel stoerrelse eller vaegt, klasse, behandlingsgrad og friskhed

- eventuelt angivelse af, hvad varer, der traekkes tilbage fra markedet, er beregnet til (biprodukter, konsum, prolongation)

- navn paa saavel saelger som koeber

- tid og sted for salget.

4. Disse salgsnotaer suppleres og fremsendes i overensstemmelse med landingsmedlemsstatens lovgivning paa en saadan maade og paa saadanne salgsbetingelser, at foelgende oplysninger anfoeres:

- havnekendingsbogstaver og -nummer samt navn paa det fiskerfartoej, der har landet de paagaeldende maengder

- rederens eller fartoejsfoererens navn

- landingshavn og -dato.

5. De i stk. 1 omhandlede salgsnotaer fremsendes inden 48 timer efter salget til medlemsstatens kompetente myndigheder eller andre bemyndigede organer enten ved hjaelp af edb eller paa papir.

6. De kompetente myndigheder opbevarer en genpart af hver salgsnota i en periode paa et aar regnet fra begyndelsen af det aar, der foelger efter aaret for registreringen af de til de kompetente myndigheder indgivne oplysninger.

7. Kommissionen kan efter fremgangsmaaden i artikel 36 indroemme fritagelse fra pligten til at forelaegge salgsnotaen for medlemsstatens kompetente myndigheder eller andre bemyndigede organer for fiskerivarer, der er landet fra visse kategorier af EF-fiskerfartoejer med en laengde overalt paa mindre end 10 meter.

Saadanne fritagelser kan kun indroemmes, hvis den paagaeldende medlemsstat har indfoert en tilstraekkelig overvaagningsordning.

8. En koeber, der erhverver maengder, som ikke derefter markedsfoeres, men kun bruges til privat konsum, er fritaget fra kravene i stk. 2.

9. Detaljerede regler for gennemfoerelsen af denne artikel vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 36.

Artikel 10

1. a) Fiskerfartoejer, som foerer et tredjelands flag eller er registreret i et tredjeland, og som har tilladelse til at fiske i farvande henhoerende under en medlemsstats hoejhedsomraade eller jurisdiktion, skal foere en logbog, i hvilken de i artikel 6 naevnte oplysninger anfoeres.

b) Hver medlemsstat paaser, at foereren af et fiskerfartoej, som foerer et tredjelands flag eller er registreret i et tredjeland, eller dennes stedfortraeder ved landingen forelaegger myndighederne i den medlemsstat, hvis landingssteder han benytter, en opgoerelse, hvis noejagtighed fartoejsfoereren eller dennes stedfortraeder er ansvarlig for, og som angiver de landede maengder samt dato og sted for hver fangst.

c) Foereren af et fiskerfartoej, som foerer et tredjelands flag eller er registreret i et tredjeland, skal give myndighederne i den medlemsstat, hvis landingssteder han oensker at benytte, meddelelse om anloebstidspunkt til landingshavnen senest 72 timer i forvejen.

Vedkommende maa ikke lande fangster, medmindre den paagaeldende medlemsstats myndigheder har bekraeftet modtagelsen af den forudgaaende meddelelse.

Medlemsstaterne fastsaetter naermere regler for gennemfoerelsen af dette litra, som skal meddeles Kommissionen.

2. Kommissionen kan efter fremgangsmaaden i artikel 36 for en begraenset periode, der kan forlaenges, fritage visse kategorier af tredjelandes fiskerfartoejer fra forpligtelsen i stk. 1, litra c), eller fastsaette en anden meddelelsesfrist, idet der bl.a. tages hensyn til afstanden mellem fiskebankerne, landingsstederne og de havne, hvor de paagaeldende fartoejer er registreret eller opfoert i fortegnelser.

3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af bestemmelserne i de fiskeriaftaler, som er indgaaet mellem Faellesskabet og visse tredjelande.

Artikel 11

1. Med forbehold af artikel 7, 8 og 9 skal foereren af et EF-fiskerfartoej, som:

- til et andet fartoej, i det foelgende benaevnt »modtagerfartoejet«, omlader en hvilken som helst fangstmaengde af en bestand eller af en gruppe af bestande, der er undergivet en TAC eller kvote, uanset omladningsstedet, eller

- uden omladning lander en saadan fangstmaengde uden for Faellesskabets omraade

ved omladningen eller landingen give den medlemsstat, hvis flag hans fartoej foerer, eller i hvilken fartoejet er registreret, meddelelse om de paagaeldende arter og maengder samt om datoen for omladningen eller landingen og fangststedet med henvisning til det mindste omraade, for hvilket en TAC eller kvote er fastsat.

2. Senest 24 timer inden indledningen samt ved afslutningen af en omladning eller en raekke omladninger, der finder sted i en havn eller et farvand henhoerende under en medlemsstats hoejhedsomraade eller jurisdiktion, underretter foereren af modtagerfartoejet de kompetente myndigheder i den paagaeldende medlemsstat om stoerrelsen af de fangster af en bestand eller en gruppe af bestande undergivet TAC eller kvoter, der er om bord paa dette fartoej.

Foereren af modtagerfartoejet skal opbevare oplysningerne om stoerrelsen af de fangster af en bestand eller en gruppe af bestande undergivet TAC eller kvoter, der er modtaget ved omladning, om datoen for modtagelsen og om det fartoej, hvorfra disse omladninger har fundet sted. Denne forpligtelse anses for at vaere opfyldt, naar der opbevares genparter af de omladningsopgoerelser, der er udfaerdiget i henhold til de naermere bestemmelser om medlemsstaternes registrering af oplysninger om fiskefangster.

Naar en omladning eller en raekke omladninger er afsluttet, indgiver foereren af modtagerfartoejet disse oplysninger til ovennaevnte myndigheder inden for en frist paa 24 timer.

Foereren af modtagerfartoejet skal ligeledes opbevare oplysningerne om stoerrelsen af de fangster af en bestand eller en gruppe af bestande undergivet TAC eller kvoter, som modtagerfartoejet omlader til et tredje fartoej, og underrette ovennaevnte myndigheder om saadanne omladninger, senest 24 timer inden de finder sted. Efter omladningen underretter fartoejsfoereren ovennaevnte myndigheder om de maengder, der er blevet omladet.

Foereren af modtagerfartoejet og foereren af ovennaevnte tredje fartoej skal give ovennaevnte myndigheder adgang til at efterproeve noejagtigheden af de oplysninger, der kraeves efter dette stykke.

3. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at efterproeve noejagtigheden af de oplysninger, der er modtaget i henhold til stk. 1 og 2, og underretter i givet fald den eller de medlemsstater, hvor modtagerfartoejet og det fartoej, hvorfra omladningen til modtagerfartoejet finder sted, er registreret, eller hvis flag de foerer, om saadanne oplysninger og resultaterne af kontrollen.

4. Stk. 2 og 3 gaelder ligeledes for modtagerfartoejer, som foerer et tredjelands flag eller er registreret i et tredjeland.

Artikel 12

Saafremt omladningen eller landingen forventes af finde sted mere end 15 dage efter fangsten, skal de i artikel 8 og 11 kraevede oplysninger fremsendes til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvis flag fartoejet foerer, eller i hvilken fartoejet er registreret, senest 15 dage efter fangsten.

Artikel 13

1. Alle fiskerivarer, der landes eller indfoeres i Faellesskabet, enten uforarbejdede eller efter at vaere blevet forarbejdet om bord, og som transporteres til et andet sted end landingsstedet eller indfoerselsstedet, skal ledsages af et dokument, der udfaerdiges af transportoeren, indtil foerste salg har fundet sted.

2. Dette dokument skal indeholde oplysninger om

a) forsendelsens oprindelse (fartoejets navn og havnekendingsbogstaver samt -nummer)

b) forsendelsens (forsendelsernes) bestemmelsessted og transportmidlet

c) fiskemaengderne (i kg forarbejdet vaegt) for hver transporteret art, navnet paa afsenderen og sted og dato for losningen.

3. Hver transportoer skal sikre, at det i stk. 1 naevnte dokument mindst indeholder alle de oplysninger, der er naevnt i stk. 2.

4. Transportoeren er fritaget for forpligtelsen i stk. 1, hvis en af foelgende betingelser er opfyldt:

a) det i stk. 1 naevnte dokument erstattes af en kopi af en af de erklaeringer, der er naevnt i artikel 8 eller 10 vedroerende de transporterede maengder

b) det i stk. 1 naevnte dokument erstattes af en kopi af T 2 M-dokumentet, der angiver de transporterede maengders oprindelse.

5. En medlemsstats kompetente myndigheder kan indroemme undtagelser fra kravet i stk. 1, hvis fiskemaengderne transporteres inden for havneomraadet eller hoejst 20 km fra landingsstedet.

6. Hver medlemsstat foretager stikproevekontrol paa sit omraade for at efterproeve, om forpligtelserne i henhold til denne artikel bliver opfyldt.

7. Medlemsstaterne koordinerer deres kontrolaktiviteter for at sikre, at inspektionen er saa effektiv og oekonomisk som muligt. Medlemsstaterne overvaager med henblik herpaa isaer transport af varer, som ifoelge oplysninger, de har modtaget, maa formodes at vaere i modstrid med Faellesskabets forordninger.

Artikel 14

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at alle landinger i en medlemsstat som omhandlet i artikel 8, 9 og 10 registreres. Med henblik herpaa kan de kraeve, at foerste markedsfoering sker ved offentlig auktion.

2. Hvis foerste markedsfoering af landede fangster ikke sker ved auktion som foreskrevet i artikel 9, stk. 2, soerger medlemsstaterne for, at auktionerne eller andre af medlemsstaterne bemyndigede organer underrettes om de paagaeldende maengder.

3. Oplysninger om landinger fra kategorier af fartoejer, der er omfattet af undtagelserne i artikel 7 og 8, eller om landinger i havne, der ikke har en tilstraekkeligt udviklet administrativ struktur til at registrere landingerne, kan efter derom fremsat anmodning fra en medlemsstat til Kommissionen inden tolv maaneder efter denne forordnings ikrafttraeden undtages fra kravet om, at saadanne oplysninger skal behandles. Denne undtagelse indroemmes, hvis registreringen af de paagaeldende data ville give de nationale myndigheder uforholdsmaessigt store vanskeligheder i forhold til de samlede landinger, og hvis de landede arter saelges lokalt. Hver medlemsstat udarbejder en liste over de havne og fartoejer, der opfylder kravene for en saadan undtagelse, og sender listen til Kommissionen.

4. Medlemsstater, der er omfattet af undtagelsen i stk. 3, udarbejder en proeveudtagningsplan for at vurdere omfanget af de forskellige landinger i de beroerte havne. Planen skal godkendes af Kommissionen, inden undtagelser finder anvendelse. Medlemsstaten sender regelmaessigt resultaterne af disse vurderinger til Kommissionen.

Artikel 15

1. Hver medlemsstat giver inden den 15. i hver maaned via edb Kommissionen meddelelse om de maengder af hver bestand eller gruppe af bestande, der er undergivet TAC eller kvoter, og som er landet i den foregaaende maaned, og meddeler den alle oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 11 og 12.

Meddelelserne til Kommissionen skal indeholde oplysning om fangststedet som beskrevet i artikel 6 og 8 samt om de paagaeldende fiskerfartoejers nationalitet.

For de arter, hvor fangsterne fra de fiskerfartoejer, der foerer en given medlemsstats flag eller er registreret i denne medlemsstat, anses for at udgoere mindst 70 % af den kvote, den tildeling eller den andel, der er til raadighed for den paagaeldende medlemsstat, giver medlemsstaten Kommissionen en udnyttelsesprognose med angivelse af tidspunktet for, hvornaar kvoten, tildelingen eller andelen forventes at vaere opfisket.

Medlemsstaterne skal efter anmodning fra Kommissionen give denne mere detaljerede eller hyppigere oplysninger end bestemt i dette stykke, hvis det maa forudses, at fangsterne af bestande eller grupper af bestande undergivet TAC eller kvoter vil kunne naa niveauet for de paagaeldende TAC eller kvoter.

2. Kommissionen soerger for, at medlemsstaterne via edb kan goere sig bekendt med de meddelelser, den har modtaget i henhold til denne artikel.

3. Hvis Kommissionen konstaterer, at en medlemsstat ikke har overholdt den i stk. 1 fastsatte frist for meddelelse af oplysninger om de maanedlige fangster, kan den fastsaette en dato, paa hvilken fangsterne af en bestand eller gruppe af bestande, undergivet en kvote eller en anden maengdemaessig begraensning og taget af fiskerfartoejer, der foerer den paagaeldende medlemsstats flag eller er registreret i den paagaeldende medlemsstat, anses for at udgoere 70 % af den kvote, tildeling eller andel, der er til raadighed for medlemsstaten, og den forventede dato for, hvornaar kvoten, tildelingen eller andelen anses for at vaere opfisket.

4. Hver medlemsstat meddeler inden udgangen af den foerste maaned i hvert kvartal via edb Kommissionen, hvor store maengder der i det foregaaende kvartal er blevet landet af andre bestande end dem, der er naevnt i stk. 1.

Artikel 16

1. Medlemsstaterne meddeler efter anmodning fra den beroerte medlemsstat denne oplysninger om de landinger, udbud til salg eller omladninger af fiskerivarer, som finder sted i dens havne eller i farvande under deres jurisdiktion fra fiskerfartoejer, der foerer denne medlemsstats flag eller er registreret i denne, og som omfatter fisk af en bestand eller gruppe af bestande, der er undergivet en kvote, som er tildelt den paagaeldende medlemsstat, jf. dog artikel 15.

Oplysningerne skal bestaa af navn og havnekendingsbogstaver og -nummer paa fartoejet, maengderne af fisk for hver bestand eller gruppe af bestande, som fartoejet har landet, udbudt til salg eller omladet, samt dato og sted for landing, udbud til salg eller omladning. Oplysningerne meddeles senest fire arbejdsdage efter anmodningen fra den anden medlemsstat eller inden for en yderligere tidsfrist, som den paagaeldende medlemsstat eller landingsmedlemsstaten fastsaetter.

2. Den medlemsstat, hvor fangsten landes, udbydes til salg for foerste gang eller omlades, sender disse oplysninger til Kommissionen efter dennes anmodning, samtidig med at den sender dem til registreringsmedlemsstaten.

Artikel 17

1. Medlemsstaterne traeffer de fornoedne foranstaltninger til at sikre overvaagning af fangst af de arter, som deres fartoejer tager i farvande, der hoerer under tredjelandes hoejhedsomraade eller jurisdiktion, og paa aabent hav, samt kontrol og registrering af omladninger og landinger af saadanne fangster.

2. Kontrolforanstaltningerne skal sikre, at redere og/eller fartoejsfoerere overholder foelgende forpligtelser:

- der skal om bord paa fiskerfartoejet forefindes en logbog, i hvilken fartoejsfoereren skal registrere fangsterne

- der skal ved landinger i havne i Faellesskabet forelaegges landingsmedlemsstatens myndigheder en landingopgoerelse

- der skal gives oplysninger til flagmedlemsstaten om enhver omladning af fisk til fiskerfartoejer fra tredjelande og om landinger, der foretages direkte i tredjelande.

3. Stk. 1 og 2 finder anvendelse med forbehold af de fiskeriaftaler, som er indgaaet mellem Faellesskabet og tredjelande, og af internationale konventioner, som Faellesskabet er part i.

Artikel 18

1. Hver medlemsstat meddeler inden udgangen af den foerste maaned af hvert kvartal via edb Kommissionen, hvilke maengder der er taget i de i artikel 17 omhandlede farvande, og som er landet i det foregaaende kvartal, samt alle oplysninger, der er modtaget i henhold til artikel 17, stk. 2.

2. For fangster taget i tredjelandes farvande opdeles de oplysninger, der meddeles i henhold til stk. 1, paa de enkelte tredjelande og de enkelte bestande, med henvisning til det mindste statistiske omraade, der er fastlagt for det paagaeldende fiskeri.

Fangster taget paa aabent hav meddeles med henvisning til det mindste statistiske omraade, som er fastlagt i den internationale konvention om fangststedet, og med opdeling paa de enkelte arter eller grupper af arter, for saa vidt angaar alle bestande i det paagaeldende fiskeri.

3. Inden den 1. oktober hvert aar soerger Kommissionen for, at medlemsstaterne kan goere sig bekendt med de oplysninger, som den modtager i henhold til denne artikel.

Artikel 19

1. For at sikre at de i artikel 3, 6, 8, 9, 10, 14 og 17 fastsatte forpligtelser opfyldes, indfoerer medlemsstaterne et valideringssystem, som navnlig skal omfatte sammenholdelse og efterproevning af de oplysninger, der er indkommet som foelge af de naevnte forpligtelser.

2. For at lette efterproevningen opretter medlemsstaterne en edb-database, hvor de i stk. 1 omhandlede oplysninger registreres.

Medlemsstaterne kan oprette decentraliserede databaser, forudsat at baserne og procedurerne i forbindelse med indsamling og registrering af data er standardiserede, saa de er kompatible paa hele medlemsstatens omraade.

3. Hvis en medlemsstat for en del af eller for hele sit fiskeri ikke med det samme kan efterkomme kravene i stk. 2, kan Kommissionen efter derom fremsat anmodning fra den paagaeldende medlemsstat beslutte at indroemme en overgansperiode paa hoejst tre aar fra datoen for denne forordnings ikrafttraeden efter fremgangsmaaden i artikel 36.

4. En medlemsstat, der indroemmes en saadan undtagelse, skal ved hjaelp af ikke-datamatiseret dokumentation foere optegnelser over de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, i mindst tre aar og skal udarbejde en proeveudtagningsplan, der skal godkendes af Kommissionen, saa det kan blive muligt at efterproeve oplysningerne paa stedet. Kommissionen kan paa eget initiativ foretage efterproevning paa stedet for at vurdere, om proeveudtagningsplanen er effektiv.

5. Inden tolv maaneder efter ikrafttraedelsen af denne forordning forelaegger hver medlemsstat en rapport for Kommissionen, hvori det beskrives, hvordan oplysningerne indsamles og efterproeves, og hvor paalidelige de er. Kommissionen udarbejder i samarbejde med medlemsstaterne et sammendrag af rapporterne, som den sender til medlemsstaterne.

6. Detaljerede regler for gennemfoerelsen af denne artikel vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 36.

AFSNIT III

Overvaagning af, hvilke redskaber der anvendes

Artikel 20

1. Alle fangster, der opbevares om bord paa et EF-fiskerfartoej, skal vaere i overensstemmelse med den artssammensaetning, der er fastlagt for net om bord paa dette fartoej i Raadets forordning (EOEF) nr. 3094/86 af 7. oktober 1986 om fastlaeggelse af tekniske foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne (6).

Net, der befinder sig om bord, men som ikke anvendes, skal bortstuves, saaledes at de ikke kan bruges uden videre, efter foelgende bestemmelser:

a) redskabets net, synk og lignende udstyr skal vaere adskilt fra dets skovle og dets slaebe- og trawlliner samt wirer

b) redskaber, der befinder sig paa eller over daekket, skal vaere solidt fastgjort til en del af overbygningen.

2. Hvis fangster, der er blevet opbevaret paa et EF-fiskerfartoej, er blevet taget med net med forskellige mindstemaskestoerrelser paa samme togt, skal artssammensaetningen beregnes for hver del af fangsten, der er taget paa forskellige vilkaar.

Med henblik herpaa skal alle aendringer i forhold til den tidligere benyttede maskestoerrelse samt fangstsammensaetningen om bord, naar der foretages saadanne aendringer, noteres i logbogen og landingsopgoerelsen. I saerlige tilfaelde vedtages der efter fremgangsmaaden i artikel 36 detaljerede regler for, hvorledes der om bord for hver art skal udarbejdes og ajourfoeres en lasteplan over forarbejdede produkter med angivelse af, hvor de opbevares under daek.

3. Uanset stk. 1 og 2 kan Raadet dog paa grundlag af en rapport, som Kommissionen udarbejder med kvalificeret flertal og paa forslag af Kommissionen beslutte,

a) at EF-fiskerfartoejer, der deltager i saerlige fiskerier, ikke maa medbringe net af forskellige mindstemaskestoerrelser paa samme fisketogt

b) at der skal gaelde saerlige regler for anvendelsen af net af forskellige maskestoerrelser i saerlige fiskerier.

AFSNIT IV

Regulering og suspension af fiskeri

Artikel 21

1. Alle fangster af en kvoteret bestand eller gruppe af bestande, som tages af EF-fiskerfartoejer, afskrives paa den kvote, der for den paagaeldende bestand eller gruppe af bestande er tildelt flagmedlemsstaten, uanset landingsstedet.

2. Hver medlemsstat fastsaetter, fra hvilken dato fangsterne af en kvoteret bestand eller gruppe af bestande, taget af fiskerfartoejer, som foerer dens flag eller er registreret i denne, maa antages at have opbrugt den kvote, der er blevet den tildelt for denne bestand eller gruppe af bestande. Medlemsstaten nedlaegger fra denne dato foreloebigt forbud mod fiskeri af fisk efter denne bestand eller gruppe af bestande for de naevnte fartoejer samt forbud mod opbevaring om bord, omladning og landing af fangster heraf, der er taget efter denne dato, og den fastsaetter, indtil hvilken dato omladning og landing er tilladt, eller inden hvilken dato de sidste fangstopgoerelser skal indgives. Denne foranstaltning meddeles straks Kommissionen, som underretter de oevrige medlemsstater herom.

3. Hvad angaar en bestand eller gruppe af bestande, der er underlagt en TAC, kvote eller anden kvantitativ begraensning, fastsaetter Kommissionen efter meddelelse i henhold til stk. 2 eller paa eget initiativ paa grundlag af de foreliggende oplysninger, paa hvilken dato de fangster, som er taget af fiskerfartoejer, som foerer en medlemsstats flag eller er registreret i en medlemsstat, maa antages at have opbrugt den kvote, tildeling eller andel, som staar til raadighed for denne medlemsstat eller alt efter omstaendighederne for Faellesskabet.

I forbindelse med vurderingen af den i foerste afsnit omhandlede situation underretter Kommissionen de beroerte medlemsstater om sandsynligheden for et fiskeristop som foelge af, at en TAC er opbrugt.

EF-fiskerfartoejer ophoerer med at fiske efter en bestand eller gruppe af bestande, der er undergivet en kvote eller TAC, paa den dato, hvor den kvote, der er tildelt vedkommende medlemsstat for denne bestand eller gruppe af bestande, maa antages at vaere opbrugt eller paa den dato, paa hvilken TAC for den art, der udgoer den paagaeldende bestand eller gruppe af bestande, maa antages at vaere opbrugt; disse fartoejer ophoerer tillige med at omlade eller lande, lade omlade eller lande eller beholde fangster af saadanne bestande eller gruppe af bestande, maa antages at vaere opbrugt eller paa den dato, paa hvilken TAC for den art, der udgoer den paagaeldende bestand eller gruppe af bestande, maa antages at vaere opbrugt; disse fartoejer ophoerer tillige med at omlade eller lande, lade omlade eller lande eller beholde fangster af saadanne bestande eller gruppe af bestande om bord, hvis de er taget efter denne dato.

4. Naar Kommissionen i overensstemmelse med stk. 3, foerste afsnit, har indfoert fiskeristop, fordi den TAC, kvote, tildeling eller andel, der staar til raadighed for Faellesskabet, formodes opbrugt, og det viser sig, at en medlemsstat i realiteten ikke har opbrugt den kvote, tildeling eller andel, der staar til den paagaeldende medlemsstats raadighed for en bestand eller gruppe af bestande, finder nedenstaaende bestemmelser anvendelse.

Hvis den skade, der er paafoert den medlemsstat, ved at fiskeri er blevet forbudt, inden dens kvote er opbrugt, ikke er blevet genoprettet i overensstemmelse med artikel 9, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 3760/92, traeffes der efter fremgangsmaaden i artikel 36 foranstaltninger med henblik paa passende genopretning af den skade, der er foraarsaget. Disse foranstaltninger kan indebaere, at der foretages fradrag for den medlemsstat, der har overskredet sin kvote, tildeling eller andel, idet de fratrukne maengde paa passende vis tildeles de medlemsstater, hvis fiskeri er blevet stoppet, inden deres kvote var opbrugt. Disse fradrag og de efterfoelgende tildelinger foretages under hensyn foerst og fremmest til de arter og zoner, for hvilke der er fastsat aarlige kvoter, tildelinger eller andele. Disse fradrag eller tildelinger kan foretages i loebet af det aar, hvor skaden er foraarsaget, eller i loebet af det eller de foelgende aar.

Gennemfoerelsesbestemmelserne til dette stykke, herunder metoden for vurdering af de paagaeldende maengder, fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 36.

Artikel 22

1. Konstaterer en medlemsstats kompetente myndigheder, at et EF-fiskerfartoej ved sit fiskeri har gjort sig skyldig i grov eller gentagen overtraedelse af denne forordning, kan flagmedlemsstaten underkaste det paagaeldende fartoej yderligere kontrolforanstaltninger.

Flagmedlemsstaten underretter Kommissionen og de oevrige medlemsstater om navn og havnekendingsbogstaver og -nummer for de fartoejer, der paalaegges denne yderligere kontrolforanstaltning.

Artikel 23

1. Konstaterer Kommissionen, at en medlemsstat har overskredet den kvote, tildeling eller andel af en bestand eller gruppe af bestande, der staar til dens raadighed, foretager Kommissionen fradrag i den aarlige kvote, tildeling eller andel for den medlemsstat, der har overskredet disse. Fradragene foretages efter fremgangsmaaden i artikel 36.

2. Raadet vedtager med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen regler for fradrag i overensstemmelse med de maalsaetninger og forvaltningsstrategier, der er opstillet i artikel 8 i forordning (EOEF) nr. 3760/92, idet den foerst og fremmest tager hensyn til foelgende parametre:

- overskridelsens omfang

- eventuelle tilfaelde af overfiskning af den samme bestand i foregaaende aar

- den paagaeldende bestands biologiske tilstand.

AFSNIT V

Inspektion og overvaagning af visse foranstaltninger til forbedring og tilpasning af fiskeristrukturerne, herunder akvakulturstrukturerne

Artikel 24

For at sikre overholdelse af de maalsaetninger og strategier, der fastlaegges af Raadet i henhold til artikel 11 i forordning (EOEF) nr. 3760/92, herunder de kvantificerede maal med hensyn til faellesskabsflaadernes fiskerikapacitet og tilpasningen af deres aktiviteter, gennemfoerer hver medlemsstat paa sit omraade og i de farvande, der henhoerer under dens hoejhedsomraade eller jurisdiktion, en regelmaessig overvaagning af alle, der er beroert af virkeliggoerelsen af naevnte maal.

Artikel 25

1. Medlemsstaterne vedtager bestemmelser med henblik paa at efterproeve om de i artikel 24 naevnte maal er opfyldt. I den forbindelse foretager de en teknisk overvaagning, bl.a. paa foelgende omraader:

a) omstrukturering, fornyelse og modernisering af fiskerflaaden

b) tilpasning af fiskerikapaciteten gennem midlertidigt eller endelig ophoer

c) begraensning af visse fiskerfartoejers aktivitet

d) restriktive bestemmelser om fiskeredskabers form og antal samt om anvendelsesmaaden

e) udvikling af akvakultur og kystomraader.

2. Konstaterer Kommissionen, at en medlemsstat ikke efterkommer bestemmelserne i stk. 1, kan den forelaegge Raadet forslag til passende generelle foranstaltninger, jf. dog artikel 169 i traktaten. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Artikel 26

1. Der kan efter fremgangsmaaden i artikel 25 navnlig med hensyn til efterproevning af:

a) fiskerfartoejernes motorkraft

b) fiskerfartoejernes tonnage

c) fiskerfartoejernes oplaegningstid

d) fiskeredskabernes karakteristika og af deres antal pr. fartoej.

2. Medlemsstaterne giver straks Kommissionen meddelelse om de anvendte kontrolmetoder samt om navn og adresse paa de myndigheder, der varetager efterproevningen.

Artikel 27

1. For at lette den i artikel 25 omhandlede overvaagning indfoerer medlemsstaterne et valideringssystem, der navnlig skal omfatte efterproevning af oplysningerne om fiskerflaadernes kapacitet og aktiviteter i bl.a.:

- den logbog, der naevnes i artikel 6

- den landingsopgoerelse, der naevnes i artikel 8

- Faellesskabets fortegnelse over fiskerfartoejer som fastsat i Kommissionens forordning (EOEF) nr. 163/89 (7).

2. Med henblik herpaa opretter medlemsstaterne edb-databaser eller udbygger allerede eksisterende edb-baser med de relevante oplysninger om fiskerflaadernes kapacitet og aktiviteter.

3. De foranstaltninger, der er omhandlet i artikel 19, stk. 3, 4 og 5, finder anvendelse.

4. De naermere bestemmelser for gennemfoerelsen af denne artikel vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 36.

AFSNIT VI

Inspektion og overvaagning af visse foranstaltninger under den faelles markedsordning for fiskerivarer

Artikel 28

1. For at sikre overholdelse af de tekniske regler i forskrifterne om de foranstaltninger, der er fastsat i Raadets forordning (EOEF) nr. 3759/92 af 17. december 1992 om den faelles markedsordning for fiskerivarer og akvakulturprodukter (8), gennemfoerer hver medlemsstat paa sit omraade en regelmaessig overvaagning af alle, der er beroert af naevnte foranstaltninger.

2. Denne overvaagning skal bl.a. omfatte de tekniske aspekter af gennemfoerelsen af:

a) handelsnormerne, navnlig mindstemaalene

b) prisordningen, navnlig

- tilbagetagelse af varer fra markedet til andre anvendelsesformaal end konsum

- oplagring og/eller forarbejdning af varer, der er taget tilbage fra markedet.

Medlemsstaterne foretager sammenligning mellem oplysningerne i dokumenterne angaaende den foerste markedsfoering af maengder som omhandlet i artikel 9 og de landede maengder, dokumenterne vedroerer, bl.a. med hensyn til vaegten.

3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de vedtagne kontrolforanstaltninger, kontrolmyndighederne, konstaterede overtraedelser, samt hvilke skridt der er taget i den forbindelse.

Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder samt tjenestemaend, og oevrige ansatte er forpligtet til ikke at videregive oplysninger, som de har indsamlet i henhold til denne artikel, og som er omfattet af tavshedspligt.

4. Denne artikel beroerer ikke de nationale bestemmelser om tavshedspligt i forbindelse med retlige procedurer.

AFSNIT VII

Gennemfoerelse og efterproevning af overvaagningen

Artikel 29

1. Kommissionen efterproever, hvordan medlemsstaterne gennemfoerer denne forordning, ved kontrol af dokumenter og besoeg paa stedet. Kommissionen beslutter, om den finder det noedvendigt at foretage denne efterproevning uden forudgaaende varsel.

Ved gennemfoerelsen af besoeg paa stedet udsteder Kommissionen skriftlige instrukser til sine inspektoerer med angivelse af deres myndighed og formaalet med inspektionen.

2. Naar Kommissionen finder det noedvendigt, kan dens inspektoerer vaere til stede ved de nationale kontrolmyndigheders overvaagning og inspektion. I forbindelse med inspektionerne tager Kommissionen passende kontakt til medlemsstaterne for om muligt at udarbejde et inspektionsprogram, der kan accepteres af begge parter.

a) Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen for at goere det lettere for den af gennemfoere sine opgaver. De traeffer isaer de noedvendige foranstaltninger til, at inspektionerne ikke goeres til genstand for omtale, der kan skade inspektionens og kontrollens kvalitet.

Hvis Kommissionen eller dens bemyndigede repraesentanter stoeder paa vanskeligheder under gennemfoerelsen af deres opgaver, stiller den beroerte medlemsstat saadanne midler til raadighed for Kommissionen, at denne kan loese sin opgave, og giver inspektoererne mulighed for at evaluere de saerlige kontrolforanstaltninger.

b) Hvis forholdene paa stedet goer det umuligt at gennemfoere den inspektion og overvaagning, der var planlagt i det oprindelige inspektionsprogram, aendrer Kommissionens inspektoerer i samarbejde og forstaaelse med de nationale kontrolmyndigheder den oprindeligt planlagte inspektion og overvaagning.

c) I forbindelse med inspektion paa havet eller fra luften har medlemsstatens myndigheder, hvis de nationale tjenester skal varetage andre vigtige opgaver, saerlig i forbindelse med militaert forsvar og sikkerheden til soes, dog ret til at udsaette eller omlaegge de inspektioner, Kommissionen agtede at gennemfoere. I saadanne tilfaelde samarbejder medlemsstaten med Kommissionen om alternative foranstaltninger.

Ved inspektion paa havet eller fra luften er fartoejets/luftfartoejets chef alene ansvarlig for inspektionen under hensyn til myndighedernes pligt til at anvende denne forordning. De af Kommissionen bemyndigede inspektoerer, der deltager i inspektionen, skal foelge de regler og den praksis som chefen fastsaetter.

3. Kommissionen kan om noedvendigt, og navnlig hvis EF-inspektoerernes inspektioner i henhold til stk. 2 viser, at der kan forekomme uregelmaessigheder i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, anmode medlemsstaterne om at meddele den i detaljer, hvilket inspektions- og kontrolprogram de kompetente nationale myndigheder har planlagt eller fastsat for en bestemt periode og for bestemte fiskeriaktiviteter og omraader. Efter modtagelsen heraf udfoerer de af Kommissionen bemyndigede inspektoerer, naar Kommissionen finder det noedvendigt, uafhaengige inspektioner for at efterproeve, om en medlemsstats myndigheder har gennemfoert programmet.

Naar EF-inspektoererne efterproever gennemfoerelsen af dette program, er medlemsstatens repraesentanter paa ethvert tidspunkt ansvarlige for udfoerelsen af det naevnte program. EF-inspektoererne maa ikke paa eget initiativ bruge de inspektionsbefoejelser, der er tillagt nationale repraesentanter. Inspektoererne har ikke adgang til fartoejer eller lokaler, medmindre de er ledsaget af en medlemsstats repraesentant.

Efter kontrollen sender Kommissionen den beroerte medlemsstat en evalueringsrapport om programmet og anbefaler eventuelt kontrolforanstaltninger for at forbedre medlemsstatens gennemfoerelse af kontrollen.

4. I forbindelse med inspektioner fra luften, paa havet eller paa land maa de bemyndigede inspektoerer ikke foretage kontrol af fysiske personer.

5. I forbindelse med deres besoeg som omhandlet i stk. 2 og 3 har Kommissionens bemyndigede inspektoerer i de ansvarlige tjenesters naervaer umiddelbar adgang til oplysninger i naermere bestemte databaser, enten i aggregeret eller i individuel form, og de kan ogsaa gennemgaa alle de dokumenter, der er relevante for gennemfoerelsen af denne forordning.

Hvis nationale bestemmelser foreskriver tavshedspligt under sagsbehandlingen, er videregivelse af disse oplysninger betinget af en tilladelse fra den kompetente juridiske instans.

Artikel 30

1. Medlemsstaterne stiller paa anmodning af Kommissionen alle oplysninger om gennemfoerelsen af denne forordning til raadighed for denne. Fremsaetter Kommissionen en saadan anmodning om oplysninger, skal den angive, inden for hvilken rimelig frist oplysningerne skal vaere den i haende.

2. Skoenner Kommissionen, at der er sket ukorrekt anvendelse af denne forordning, eller at de eksisterende kontrolbestemmelser og -midler ikke er effektive, skal den underrette den eller de paagaeldende medlemsstater, der herefter ivaerksaetter en administrativ undersoegelse, hvori repraesentanter for Kommissionen kan deltage.

Den eller de paagaeldende medlemsstater giver Kommissionen meddelelse om undersoegelsens forloeb og resultater og tilstiller Kommissionen en genpart af undersoegelsesrapporten og det centrale bevismateriale, der har dannet grundlag for udarbejdelse af rapporten.

Naar der medvirker repraesentanter for Kommissionen ved de i dette stykke naevnte undersoegelser, fremviser de en skriftlig fuldmagt, hvori deres identitet og adkomst til at medvirke i sagen er angivet.

3. Naar Kommissionens inspektoerer deltager i en undersoegelse, skal denne altid ledes af medlemsstatens egne inspektoerer; Kommissionens inspektoerer maa ikke paa eget initiativ bruge de inspektionsbefoejelser, der er tillagt de nationale inspektoerer; de har dog adgang til de samme lokaler og dokumenter som disse inspektoerer.

Naar udfoerelsen af visse handlinger i henhold til den nationale strafferetspleje er forbeholdt bestemte personer, der udpeges i henhold til den nationale lovgivning, deltager Kommissionens inspektoerer ikke i saadanne handlinger. De medvirker navnlig ikke i forbindelse med ransagning af lokaler eller formel afhoering af personer i henhold til nationale strafferetlige bestemmelser. De har dog adgang til oplysninger, der er fremskaffet paa denne maade.

4. Denne artikel anfaegter ikke nationale bestemmelser om retsprocedurers fortrolige karakter.

AFSNIT VIII

Foranstaltninger ved manglende overholdelse af gaeldende bestemmelser

Artikel 31

1. Medlemsstaterne sikrer, at der traeffes passende foranstaltninger, herunder indledning af en administrativ sag eller straffesag i overensstemmelse med den nationale lovgivning mod de ansvarlige fysiske eller juridiske personer, hvis det konstateres, at den faelles fiskeripolitiks bestemmelser ikke er overholdt, navnlig efter overvaagning eller inspektion, som foretages i medfoer af denne forordning.

2. Den sag, der rejses i henhold til stk. 1, skal vaere af en saadan art, at den efter de relevante bestemmelser i den nationale lovgivning rimeligvis i praksis vil beroeve de ansvarlige for overtraedelsen det oekonomiske udbytte heraf eller indebaere resultater, der staar i et rimeligt forhold til overtraedelsens omfang, og som effektivt modvirker yderligere overtraedelser af samme art.

3. Alt efter hvor alvorlig overtraedelsen er, kan sanktioner, der foelger af en sag i henhold til stk. 2, omfatte

- boeder

- beslaglaeggelse af forbudte redskaber og fangster

- foreloebig beslaglaeggelse af fartoejet

- midlertidig oplaegning af fartoejet

- suspension af licensen

- tilbagekaldelse af licensen.

4. Denne artikel er ikke til hinder for, at landings- eller omladningsmedlemsstaten kan overdrage retsforfoelgningen af overtraedelsen til de kompetente myndigheder i registreringsmedlemsstaten efter aftale med sidstnaevnte, hvis en saadan overdragelse giver bedre muligheder for at opnaa det i stk. 2 naevnte resultat. Landings- eller omladningsmedlemsstaten giver Kommissionen underretning om enhver saadan overdragelse.

Artikel 32

1. Hvis de kompetente myndigheder i landings- eller omladningsmedlemsstaten konstaterer en overtraedelse af denne forordning, traeffer de passende foranstaltninger i henhold til artikel 31 mod den paagaeldende fartoejsfoerer eller enhver anden person, der er ansvarlig for overtraedelsen.

2. Saafremt landings- eller omladningsmedlemsstaten ikke er den samme som flagmedlemsstaten, og dens kompetente myndigheder ikke i overensstemmelse med deres nationale lovgivning traeffer passende foranstaltninger, herunder indledning af en administrativ sag eller straffesag mod de ansvarlige fysiske eller juridiske personer eller overdrager retsforfoelgningen som omhandlet i artikel 31, stk. 4, kan den maengde fisk, der er landet eller omladet ulovligt, afskrives paa den foerstnaevnte medlemsstats kvote.

Den maengde fisk, der skal afskrives paa denne medlemsstats kvote, fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 36, efter at Kommissionen har hoert de paagaeldende to medlemsstater.

Hvis landings- eller omladningsmedlemsstaten ikke har mere tilbage af den paagaeldende kvote, finder artikel 21, stk. 4, tilsvarende anvendelse, som om den maengde fisk, der er ulovligt landet eller omladet, var lig med omfanget af den skade, der er paafoert registreringsmedlemsstaten som omhandlet i naevnte artikel.

Artikel 33

1. Medlemsstaternes kompetente myndigheder underretter straks i overensstemmelse med deres procedurer i henhold til national ret flag- eller registreringsmedlemsstaten om alle overtraedelser af de i artikel 1 naevnte EF-regler, og giver oplysning om det paagaeldende fartoejs navn og havnekendingsbogstaver og -nummer, fartoejsfoererens og rederens navne, omstaendighederne ved overtraedelsen samt straffesager eller administrative sager og andre forholdsregler, der maatte vaere taget, samt alle endelige afgoerelser i forbindelse med saadanne overtraedelser. Medlemsstaterne skal paa anmodning underrette Kommissionen om disse oplysninger i konkrete tilfaelde.

2. Efter en overdragelse af en retsforfoelgning i medfoer af artikel 31, stk. 4, traeffer flag- eller registreringsmedlemsstaten enhver passende foranstaltning i henhold til artikel 31.

3. Flag- eller registreringsmedlemsstaten underretter straks Kommissionen om alle foranstaltninger, der er truffet i henhold til stk. 2, samt om navn og havnekendingsbogstaver og -nummer paa det beroerte fartoej.

Artikel 34

1. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de nationale love og administrative bestemmelser, de har vedtaget for at forebygge og forfoelge uregelmaessigheder.

De giver hvert aar meddelelse om enhver aendring i de fastsatte minimums- og maksimumsboeder for hver type overtraedelse samt om, hvilke andre sanktioner de har til raadighed.

2. Medlemsstaterne giver regelmaessigt Kommissionen meddelelse om resultaterne af den inspektion eller overvaagning, der foretages i medfoer af denne forordning, herunder isaer antallet og arten af de overtraedelser, der konstateres, samt de foranstaltninger, der traeffes i den forbindelse. Efter anmodning fra Kommissionen giver medlemsstaterne meddelelse om boedestoerrelsen i forbindelse med konkrete overtraedelser.

3. Kommissionen sender medlemsstaterne et sammendrag af de oplysninger, den har modtaget i henhold til stk. 1 og 2.

AFSNIT IX

Almindelige bestemmelser

Artikel 35

Medlemsstaterne tilsender hver aar inden den 1. juni Kommissionen en indberetning om gennemfoerelsen af denne forordning i det foregaaende kalenderaar; den skal isaer indeholde en vurdering af den tekniske og menneskelige indsats og en redegoerelse for de foranstaltninger, der kan afhjaelpe konstaterede mangler. Kommissionen udarbejder paa grundlag af medlemsstaternes indberetninger og sine egne iagttagelser en aarsrapport og tilsender den enkelte medlemsstat den del, som vedroerer medlemsstaten selv. Efter at have taget behoerigt hensyn til medlemsstaternes svar offentliggoer Kommissionen hele rapporten med medlemsstaternes svar og eventuelt forslag til foranstaltninger, der har til formaal at afhjaelpe de konstaterede mangler.

Artikel 36

Naar der henvises til fremgangsmaaden i denne artikel, indbringer formanden sagen for Forvaltningskomitéen for Fiskeri og Akvakultur, nedsat ved forordning (EOEF) nr. 3760/92, i det foelgende benaevnt »komitéen«, enten paa eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repraesentant.

Kommissionens repraesentant forelaegger komitéen et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Komitéen afgiver udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyn til, hvor meget spoergsmaalet haster. Den udtaler sig med det flertal, der er fastsat i traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Under afstemninger i komitéen tildeles de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, som er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

Kommissionen vedtager foranstaltninger, som straks finder anvendelse. Hvis de ikke er i overensstemmelse med den af komitéen afgivne udtalelse, underrettes Raadet dog straks af Kommissionen om disse foranstaltninger, den har truffet afgoerelse om, i et tidsrum paa hoejst en maaned regnet fra datoen for denne meddelelse.

Raadet kan med kvalificeret flertal traeffe en anden afgoerelse inden for det tidsrum, der er naevnt i foregaaende stykke.

Artikel 37

1. Medlemsstaterne og Kommissionen traeffer alle noedvendige foranstaltninger for at sikre, at oplysninger, som modtages i forbindelse med denne forordning, behandles fortroligt.

2. Navnene paa fysiske eller juridiske personer meddeles kun Kommissionen eller en anden medlemsstat, hvis der udtrykkelig er aabnet mulighed herfor i denne forordning, eller hvis det er noedvendigt for at forebygge eller retsforfoelge overtraedelser eller underkaste formodede overtraedelser en proevelse.

De i stk. 1 naevnte oplysninger videregives kun, hvis de er aggregerede med andre oplysninger paa en saadan maade, at det ikke er muligt direkte eller indirekte at identificere fysiske eller juridiske personer.

3. De oplysninger, der udveksles mellem medlemsstaterne og Kommissionen, videregives ikke til andre end de personer i medlemsstaterne og i EF-institutionerne, hvis opgaver goer det noedvendigt for dem at have adgang til oplysningerne, medmindre den medlemsstat, der har fremsendt oplysningerne, udtrykkeligt giver sit samtykke hertil.

4. Oplysninger, der i den ene eller den anden form meddeles eller modtages i henhold til denne forordning, er omfattet af tavshedspligt og skal nyde samme beskyttelse, som lignende oplysninger er omfattet af i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, der modtager oplysningerne, og i henhold til de tilsvarende bestemmelser for EF-institutionerne.

5. De oplysninger, der er naevnt i stk. 1, maa ikke anvendes til andre formaal end dem, der foelger af denne forordning, medmindre de myndigheder, der leverer oplysningerne, giver deres udtrykkelige samtykke hertil, og gaeldende bestemmelser i den modtagende medlemsstat ikke forbyder en saadan anvendelse eller meddelelse.

6. Stk. 1 til 5 er ikke til hinder for, at oplysninger, der er indhentet i kraft af denne forordning, anvendes i forbindelse med retsskridt, der senere foretages paa grund af manglende overholdelse af Faellesskabets fiskeribestemmelser. Myndighederne i den medlemsstat, der fremsender oplysningerne, skal underrettes om alle tilfaelde, hvor de paagaeldende oplysninger anvendes med dette formaal for oeje.

Denne artikel beroerer ikke forpligtelserne i henhold til internationale konventioner om gensidig bistand i straffesager.

7. Naar en medlemsstat meddeler Kommissionen, at det paa baggrund af en undersoegelse er godtgjort, at en fysisk eller juridisk person, hvis navn er blevet meddelt den i henhold til bestemmelserne i denne forordning, ikke har vaeret involveret i en overtraedelse, underretter Kommissionen med det samme alle, til hvem den har meddelt navnet paa den paagaeldende person, om resultatet af undersoegelsen eller retsforfoelgningen. Den paagaeldende skal ikke laengere anses for at vaere involveret i uregelmaessighederne i henhold til den foerste meddelelse. Oplysninger, der er opbevaret paa en saadan maade, at det er muligt at identificere den paagaeldende person, skal straks slettes.

8. Stk. 1 til 5 er ikke til hinder for, at der offentliggoeres generelle oplysninger eller undersoegelser, som ikke omtaler enkelte fysiske eller juridiske personer.

9. De oplysninger, der er omhandlet i denne forordning, maa kun opbevares i en form, der goer det muligt at identificere de beroerte personer, saa laenge dette er formaalstjenligt.

10. De oplysninger, der modtages i forbindelse med denne forordning, skal efter anmodning stilles til raadighed for de beroerte fysiske eller juridiske personer.

Artikel 38

Denne forordning er ikke til hinder for nationale kontrolbestemmelser, som er mere vidtgaaende end forordningens mindstekrav, hvis de er i overensstemmelse med faellesskabsretten og med den faelles fiskeripolitik.

De i stk. 1 omhandlede nationale bestemmelser meddeles Kommissionen i overensstemmelse med artikel 2, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 101/76 af 19. januar 1976 om etablering af en faelles strukturpolitik for fiskerisektoren (9).

Artikel 39

1. Forordning (EOEF) nr. 2241/87 ophaeves pr. 1. januar 1994, med undtagelse af artikel 5, som fortsat finder anvendelse, indtil forordningerne om udarbejdelse af de fortegnelser, der er naevnt i naervaerende forordnings artikel 6, stk. 2, er traadt i kraft.

2. Henvisninger til den i henhold til stk. 1 ophaevede forordning betragtes som henvisninger til naervaerende forordning.

Artikel 40

Denne forordning traeder i kraft den 1. januar 1994.

Medlemsstaterne fritages indtil den 1. januar 1996 for at skulle anvende artikel 9, 15 og 18 for saa vidt angaar edb-fremsendelse af salgsnotaer og landingsangivelser.

Medlemsstaterne fritages indtil den 1. januar 1999 for at skulle anvende denne forordnings artikel 6, 8 og 19 for saa vidt angaar fiskeri i Middelhavet.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 12. oktober 1993.

Paa Raadets vegne

M. SMET

Formand

(1) EFT nr. C 280 af 29. 10. 1992, s. 5.

(2) EFT nr. C 21 af 25. 1. 1993, s. 55.

(3) EFT nr. C 108 af 19. 4. 1993, s. 36.

(4) EFT nr. L 389 af 31. 12. 1992, s. 1.

(5) EFT nr. L 207 af 29. 7. 1987, s. 1. Forordningen er aendret ved forordning (EOEF) nr. 3483/88 (EFT nr. L 306 af 11. 11. 1988, s. 2).

(6) EFT nr. L 288 af 11. 10. 1986, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3034/92 (EFT nr. L 307 af 23. 10. 1992, s. 1).

(7) EFT nr. L 20 af 25. 1. 1989, s. 5.

(8) EFT nr. L 388 af 31. 12. 1992, s. 1. Forordningen er senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1891/93 (EFT nr. L 172 af 15. 7. 1993, s. 1).

(9) EFT nr. L 20 af 28. 1. 1976, s. 19.