31993L0098

Rådets direktiv 93/98/EØF af 29. oktober 1993 om harmonisering af beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslægtede rettigheder

EF-Tidende nr. L 290 af 24/11/1993 s. 0009 - 0013
den finske specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 0075
den svenske specialudgave: kapitel 13 bind 25 s. 0075


RAADETS DIREKTIV 93/98/EOEF af 29. oktober 1993 om harmonisering af beskyttelsestiden for ophavsret og visse beslaegtede rettigheder

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk. 2, samt artikel 66 og 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

(1) I Bernerkonventionen til vaern for litteraere og kunstneriske vaerker og den internationale konvention om beskyttelse af udoevende kunstnere, fremstillere af fonogrammer samt radio- og fjernsynsforetagender (Rom-konventionen) er der kun fastsat minimumsbeskyttelsesperioder for de deri omhandlede rettigheder, og det staar saaledes de kontraherende stater frit for at fastsaette laengere beskyttelsesperioder; nogle medlemsstater har gjort brug af denne mulighed; endvidere har nogle medlemsstater ikke tilsluttet sig Rom-konventionen;

(2) de nationale lovgivninger vedroerende beskyttelsestiden for ophavsret og beslaegtede rettigheder indeholder derfor en raekke indbyrdes forskelle, der kan haemme frie varebevaegelser og fri udveksling af tjenesteydelser samt fordreje konkurrencevilkaarene inden for det faelles marked; for at sikre et velfungerende indre marked boer medlemsstaternes lovgivninger derfor harmoniseres, saaledes at beskyttelsestiden bliver ens inden for hele Faellesskabet;

(3) det er ikke kun den egentlige beskyttelsestid, der boer harmoniseres, men ogsaa visse naermere bestemmelser i forbindelse hermed, saasom fra hvilket tidspunkt beskyttelsestiden beregnes;

(4) dette direktivs bestemmelser beroerer ikke medlemsstaternes anvendelse af artikel 14 bis, stk. 2, litra b), c) og d), og stk. 3, i Bernerkonventionen;

(5) formaalet med den i Bernerkonventionen fastsatte minimumsbeskyttelsestid paa 50 aar efter ophavsmandens doed var at beskytte ophavsmanden og dennes to naeste generationer; den gennemsnitlige levetid i Faellesskabet er blevet forlaenget saa meget, at denne beskyttelsestid ikke laengere er tilstraekkelig til at daekke to generationer;

(6) nogle medlemsstater har forlaenget beskyttelsestiden ud over 50 aar efter ophavsmandens doed for at opveje de virkninger, som verdenskrigene har haft for udnyttelsen af vaerkerne;

(7) hvad angaar beskyttelsestiden for beslaegtede rettigheder har nogle medlemsstater indfoert en beskyttelsestid paa 50 aar efter et vaerks lovlige udgivelse eller lovlige offentliggoerelse;

(8) ifoelge den holdning, Faellesskabet har indtaget med henblik paa forhandlingerne under Uruguay-runden inden for rammerne af den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT), boer beskyttelsestiden for fremstillere af fonogrammer vaere 50 aar efter den foerste udgivelse;

(9) beskyttelse af velerhvervede rettigheder hoerer til de almindelige retsprincipper, der gaelder inden for Faellesskabets retsorden; en harmonisering af beskyttelsestiden for ophavsret og beslaegtede rettigheder maa saaledes ikke goere indgreb i den beskyttelse, som rettighedshavere for oejeblikket nyder inden for Faellesskabet; for at begraense virkningerne af overgangsforanstaltningerne til et minimum, og for at det indre marked kan fungere i praksis, boer beskyttelsestiden harmoniseres paa grundlag af lange beskyttelsesperioder;

(10) i sin meddelelse af 17. januar 1991 »Opfoelgning af groenbogen - Kommissionens arbejdsprogram inden for ophavsret og beslaegtede rettigheder« understreger Kommissionen, at harmoniseringen af ophavsretten og beslaegtede rettigheder boer gennemfoeres paa et hoejt beskyttelsesniveau, da disse rettigheder er grundlaget for intellektuel kreativ virksomhed, og at beskyttelsen heraf kan sikre opretholdelse og udvikling af kreativiteten til gavn for ophavsmaendene, kulturindustrien, forbrugerne og samfundet som helhed;

(11) for at sikre et hoejt beskyttelsesniveau, som baade opfylder de krav, der er affoedt af det indre marked, og behovet for at faa skabt retsregler, der fremmer en harmonisk udvikling af litteraer og kunstnerisk kreativitet i Faellesskabet, boer beskyttelsestiden harmoniseres saaledes, at den for ophavsret fastsaettes til 70 aar efter ophavsmandens doed eller 70 aar efter det tidspunkt, hvor vaerket lovligt blev gjort tilgaengeligt for offentligheden, og for beslaegtede rettigheders vedkommende til 50 aar efter den begivenhed, der affoedte rettigheden;

(12) samlevaerker beskyttes i henhold til artikel 2, stk. 5, i Bernerkonventionen, naar de paa grund af udvalget eller arrangementet af deres indhold udgoer intellektuelle frembringelser; disse vaerker beskyttes som saadanne, uden at der dog herved goeres indskraenkning i den ret, der tilkommer ophavsmaendene til de vaerker, der indgaar i saadanne samlinger; der kan saaledes gaelde saerlige beskyttelsesperioder for vaerker, som indgaar i en samling;

(13) i alle tilfaelde, hvor en eller flere fysiske personer er identificeret som ophavsmaend, boer beskyttelsestiden beregnes fra deres doed; i givet fald maa tvivl om, hvorvidt ophavsret gaelder for et vaerk i dets helhed eller en del af et vaerk, afgoeres af de nationale domstole;

(14) beskyttelsestiden boer i overensstemmelse med Berner- og Rom-konventionerne beregnes fra den 1. januar i det aar, der foelger efter den relevante begivenhed;

(15) i henhold til artikel 1 i Raadets direktiv 91/250/EOEF af 14. maj 1991 om retlig beskyttelse af edb-programmer (4) skal medlemsstaterne give edb-programmer ophavsretlig beskyttelse som litteraere vaerker efter Bernerkonventionen; i naervaerende direktiv harmoniseres beskyttelsestiden for litteraere vaerker inden for Faellesskabet; artikel 8 i direktiv 91/250/EOEF, hvorved der kun indfoeres en midlertidig ordning vedroerende beskyttelsestiden for edb-programmer, boer derfor ophaeves;

(16) ved artikel 11 og 12 i Raadets direktiv 92/100/EOEF af 19. november 1992 om udlejnings- og udlaansrettigheder samt om visse andre ophavsretsbeslaegtede rettigheder i forbindelse med intellektuel ejendomsret (5) er der kun fastsat en minimumsbeskyttelsestid, med forbehold af en senere harmonisering; ved naervaerende direktiv foretages en saadan senere harmonisering; disse artikler boer derfor ophaeves;

(17) beskyttelsen af fotografier i medlemsstaterne er genstand for forskellige ordninger; for at naa frem til en tilstraekkelig harmonisering af beskyttelsestiden for fotografiske vaerker og isaer for vaerker, som paa grund af deres kunstneriske eller professionelle karakter er af betydning i det indre marked, er det noedvendigt at fastsaette, hvilken grad af originalitet der kraeves i henhold til dette direktiv; et fotografisk vaerk som defineret i Bernerkonventionen betragtes som originalt, hvis det er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse og afspejler hans personlighed, idet der ikke tages hensyn til andre kriterier saasom vaerdi eller formaal; beskyttelsen af andre fotografier boer overlades til national lovgivning;

(18) for at undgaa forskelle i beskyttelsestiden for beslaegtede rettigheder er det noedvendigt at fastsaette samme begyndelsestidspunkt for beregningen af perioden i hele Faellesskabet; ved beregningen af beskyttelsestiden boer der tages hensyn til fremfoerelsen, optagelsen, udsendelsen, den lovlige udgivelse og den lovlige offentliggoerelse, dvs. midlerne til paa alle relevante maader at goere genstanden for en beslaegtet rettighed tilgaengelig for almenheden, uanset i hvilket land fremfoerelsen, optagelsen, udsendelsen eller den lovlige udgivelse eller offentliggoerelse finder sted;

(19) de rettigheder, der tilkommer radio- og fjernsynsforetagender til deres udsendelser, hvad enten disse sendes via traad eller aeteren, herunder via kabel eller satellit, boer ikke vaere tidsubegraensede; det er derfor noedvendigt, at beskyttelsestiden kun beregnes fra foerste udsendelse af et bestemt vaerk; formaalet med en saadan bestemmelse er at undgaa, at en ny beskyttelsesperiode begynder at loebe, naar en udsendelse er identisk med en tidligere udsendelse;

(20) medlemsstaterne boer frit kunne opretholde eller indfoere andre ophavsretsbeslaegtede rettigheder, navnlig med henblik paa beskyttelse af kritiske og videnskabelige udgaver af vaerker; af hensyn til aabenheden paa faellesskabsplan skal medlemsstater, der indfoerer nye beslaegtede rettigheder, dog underrette Kommissionen herom;

(21) det boer praeciseres, at den harmonisering, der foretages ved dette direktiv, ikke gaelder for ideelle rettigheder;

(22) for vaerker, hvis hjemland i henhold til Bernerkonventionen er et tredjeland, og hvis ophavsmand ikke er statsborger inden for Faellesskabet, boer der ske en sammenligning af beskyttelsesperioderne, idet beskyttelsestiden i Faellesskabet dog ikke maa overstige den beskyttelsestid, der er fastlagt i dette direktiv;

(23) naar en rettighedshaver, der ikke er statsborger inden for Faellesskabet, opfylder betingelserne for beskyttelse i henhold til en international aftale, boer beskyttelsestiden for beslaegtede rettigheder vaere den samme som den, der er fastlagt i dette direktiv, men maa dog ikke overstige den beskyttelsestid, der gaelder i det tredjeland, hvori rettighedshaveren er statsborger;

(24) sammenligningen af beskyttelsesperioder maa ikke medfoere, at medlemsstaterne kommer i konflikt med deres internationale forpligtelser;

(25) for at sikre et velfungerende indre marked boer dette direktiv finde anvendelse fra den 1. juli 1995;

(26) medlemsstaterne boer frit kunne vedtage bestemmelser om fortolkning, tilpasning og videre gennemfoerelse af kontrakter om udnyttelse af beskyttede vaerker og andre emner, som blev indgaaet inden den forlaengelse af beskyttelsestiden, der er resultatet af dette direktiv;

(27) det er et led i Faellesskabets retsorden, at erhvervede rettigheder og berettigede forventninger skal respekteres; medlemsstaterne kan i saerdeleshed bestemme, at ophavsrettigheder og beslaegtede rettigheder, som reaktiveres i henhold til dette direktiv, under visse omstaendigheder ikke maa danne grundlag for, at personer, der i god tro indledte udnyttelsen af vaerkerne paa et tidspunkt, hvor disse var offentlig ejendom, skal erlaegge vederlag -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Varigheden af ophavsretten

1. Ophavsretten til litteraere eller kunstneriske vaerker som defineret i artikel 2 i Bernerkonventionen gaelder i ophavsmandens levetid og i 70 aar efter vedkommendes doed, uanset paa hvilket tidspunkt vaerket lovligt blev gjort tilgaengeligt for offentligheden.

2. Tilkommer ophavsretten flere, som har samarbejdet ved vaerkets frembringelse, beregnes den i stk. 1 naevnte beskyttelsestid fra den laengstlevende ophavsmands doed.

3. For anonyme eller pseudonyme vaerker er beskyttelsestiden 70 aar efter det tidspunkt, da vaerket lovligt blev gjort tilgaengeligt for offentligheden. Hvis imidlertid det af ophavsmanden valgte pseudonym ikke efterlader nogen tvivl om vedkommendes identitet, eller hvis ophavsmanden afsloerer sin identitet inden for ovennaevnte tidsrum, gaelder den beskyttelsestid, der er fastsat i stk. 1.

4. Hvis en medlemsstat fastsaetter saerlige bestemmelser for ophavsret til kollektive vaerker eller foreskriver, at en juridisk person skal udpeges som rettighedshaver, beregnes beskyttelsestiden efter stk. 3, medmindre de fysiske personer, der har skabt vaerket som saadant, identificeres som saadanne i de udgaver af vaerket, der goeres tilgaengelige for offentligheden. Dette stykke beroerer ikke rettigheder, der tilkommer identificerede ophavsmaend, hvis identificerbare bidrag indgaar i saadanne vaerker, idet saadanne bidrag omfattes af stk. 1 eller 2.

5. For vaerker, der udgives i bind, dele, haefter, numre eller serier, og hvis beskyttelsestid beregnes fra det tidspunkt, hvor vaerket lovligt blev gjort tilgaengeligt for offentligheden, gaelder der en saerskilt beskyttelsestid for hvert enkelt element.

6. For vaerker, hvis beskyttelsestid ikke beregnes fra ophavsmandens eller ophavsmaendenes doed, og som ikke lovligt er blevet gjort tilgaengelige for offentligheden senest 70 aar efter deres frembringelse, ophoerer beskyttelsen.

Artikel 2

Kinematografiske eller audiovisuelle vaerker

1. Den ledende instruktoer af et kinematografisk eller audiovisuelt vaerk anses som dets ophavsmand eller som en af dets ophavsmaend. Medlemsstaterne kan anse andre som medindehavere af ophavsretten.

2. Beskyttelsestiden for et kinematografisk eller audiovisuelt vaerk udloeber 70 aar efter det tidspunkt, hvor den laengstlevende af foelgende personer doer, uanset om disse personer anses som medophavsmaend: den ledende instruktoer, drejebogsforfatteren, dialogforfatteren og komponisten til musik, som er specielt frembragt til brug i det kinematografiske eller audiovisuelle vaerk.

Artikel 3

Varigheden af beslaegtede rettigheder

1. Udoevende kunstneres rettigheder udloeber 50 aar efter fremfoerelsesdatoen. Hvis en optagelse af en fremfoerelse udgives lovligt eller offentliggoeres lovligt inden for dette tidsrum, udloeber rettighederne dog 50 aar efter datoen for foerste lovlige udgivelse eller foerste lovlige offentliggoerelse, alt efter hvilken dato der er den foerste.

2. Fonogramfremstilleres rettigheder udloeber 50 aar efter optagelsen. Hvis fonogrammet udgives lovligt eller offentliggoeres lovligt inden for dette tidsrum, udloeber rettighederne dog 50 aar efter datoen for foerste lovlige udgivelse eller foerste lovlige offentliggoerelse, alt efter hvilken dato der er den foerste.

3. De rettigheder, der tilkommer producenter af foerste optagelse af en film, udloeber 50 aar efter optagelsen. Hvis filmen udgives lovligt eller offentliggoeres lovligt inden for dette tidsrum, udloeber rettighederne dog 50 aar efter datoen for foerste lovlige udgivelse eller foerste lovlige offentliggoerelse, alt efter hvilken dato der er den foerste. Begrebet »film« daekker kinematografiske eller audiovisuelle vaerker eller levende billeder, uanset om de er ledsaget af lyd.

4. Radio- og fjernsynsforetagenders rettigheder udloeber 50 aar efter foerste udsendelse, hvad enten udsendelsen sendes via traad eller aeteren, herunder via kabel eller satellit.

Artikel 4

Beskyttelse af ikke tidligere udgivne vaerker

Der tilkommer enhver, som efter udloebet af den ophavsretlige beskyttelse for foerste gang lovligt udgiver eller lovligt offentliggoer et ikke tidligere udgivet vaerk, en beskyttelse svarende til ophavsmandens oekonomiske rettigheder. Beskyttelsestiden er 25 aar fra tidspunktet for vaerkets foerste lovlige udgivelse eller foerste lovlige offentliggoerelse.

Artikel 5

Kritiske og videnskabelige udgaver af vaerker

Medlemsstaterne kan beskytte kritiske og videnskabelige udgaver af vaerker, der er blevet offentlig ejendom. Beskyttelsestiden for saadanne rettigheder er hoejst 30 aar fra den foerste lovlige udgivelse.

Artikel 6

Beskyttelse af fotografier

Fotografier, der er originale i den forstand, at de er ophavsmandens egen intellektuelle frembringelse, beskyttes i henhold til artikel 1. Der anvendes ingen andre kriterier for at bestemme, om de er berettiget til beskyttelse. Medlemsstaterne kan fastsaette beskyttelse for andre fotografier.

Artikel 7

Beskyttelse over for tredjelande

1. For vaerker, hvis hjemland i henhold til Bernerkonventionen er et tredjeland, og hvis ophavsmand ikke er statsborger inden for Faellesskabet, udloeber den i medlemsstaterne gaeldende beskyttelsestid paa det tidspunkt, hvor beskyttelsen i vaerkets hjemland ophoerer, dog saaledes at den i artikel 1 fastsatte beskyttelsestid ikke kan overskrides.

2. De i artikel 3 fastsatte beskyttelsesperioder gaelder ligeledes for rettighedshavere, der ikke er statsborgere inden for Faellesskabet, saafremt medlemsstaterne yder saadanne rettighedshavere beskyttelse. Medmindre andet foelger af medlemsstaternes internationale forpligtelser udloeber den i medlemsstaterne gaeldende beskyttelsestid dog senest paa det tidspunkt, hvor beskyttelsen ophoerer i det tredjeland, hvori rettighedshaveren er statsborger, dog saaledes at den i artikel 3 fastsatte beskyttelsestid ikke kan overskrides.

3. Medlemsstater, som paa datoen for dette direktivs vedtagelse, navnlig i kraft af deres internationale forpligtelser, indroemmer en laengere beskyttelsestid end den, der foelger af stk. 1 og 2, kan opretholde en saadan beskyttelse, indtil der indgaas internationale aftaler om beskyttelsestiden for ophavsret eller dermed beslaegtede rettigheder.

Artikel 8

Beregning af beskyttelsestid

De i dette direktiv fastsatte beskyttelsesperioder beregnes fra den 1. januar i det aar, der foelger efter den begivenhed, der affoedte rettigheden.

Artikel 9

Ideelle rettigheder

Dette direktiv beroerer ikke de enkelte medlemsstaters bestemmelser vedroerende ideelle rettigheder.

Artikel 10

Tidsmaessig anvendelse

1. Hvis en beskyttelsestid, der er laengere end den tilsvarende periode i dette direktiv, allerede er gaeldende i en medlemsstat paa den i artikel 13, stk. 1, naevnte dato, medfoerer dette direktiv ikke, at den paagaeldende beskyttelsestid afkortes i den paagaeldende medlemsstat.

2. Den beskyttelsestid, der er fastsat i dette direktiv, finder anvendelse paa alle vaerker og emner, som paa den i artikel 13, stk. 1, naevnte dato er beskyttet i mindst én medlemsstat i medfoer af national lovgivning om ophavsret eller beslaegtede rettigheder, eller som opfylder kriterierne for beskyttelse efter direktiv 92/100/EOEF.

3. Direktivet beroerer ikke nogen udnyttelseshandling, der har fundet sted foer den i artikel 13, stk. 1, naevnte dato. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger til i saerdeleshed at beskytte tredjemands erhvervede rettigheder.

4. Medlemsstaterne skal ikke noedvendigvis anvende bestemmelserne i artikel 2, stk. 1, paa kinematografiske eller audiovisuelle vaerker, der er frembragt inden den 1. juli 1994.

5. Medlemsstaterne kan fastlaegge den dato, fra hvilken artikel 2, stk. 1, finder anvendelse, for saa vidt den ikke er senere end den 1. juli 1997.

Artikel 11

Teknisk tilpasning

1. Artikel 8 i direktiv 91/250/EOEF ophaeves.

2. Artikel 11 og 12 i direktiv 92/100/EOEF ophaeves.

Artikel 12

Notifikationsprocedure

Medlemsstaterne meddeler straks Kommissionen enhver af medlemsstaternes regering planlagte indfoerelse af nye beslaegtede rettigheder, herunder de vaesentligste grunde til saadanne rettigheders indfoerelse samt den beskyttelsestid, der paataenkes fastsat.

Artikel 13

Almindelige bestemmelser

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme artikel 1 til 11 i dette direktiv senest den 1. juli 1995.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

2. Medlemsstaterne anvender artikel 12 fra tidspunktet for direktivets meddelelse.

Artikel 14

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 29. oktober 1993.

Paa Raadets vegne

R. URBAIN

Formand

(1) EFT nr. C 92 af 11. 4. 1992, s. 6, og

EFT nr. C 27 af 30. 1. 1993, s. 7.

(2) EFT nr. C 337 af 21. 12. 1992, s. 205, og afgoerelse af 27. oktober 1993 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).

(3) EFT nr. C 287 af 4. 11. 1992, s. 53.

(4) EFT nr. L 122 af 17. 5. 1991, s. 42.

(5) EFT nr. L 346 af 27. 11. 1992, s. 61.