Rådets direktiv 93/76/EØF af 13. september 1993 om begrænsning af kuldioxidemissionerne gennem en forbedring af energieffektiviteten (SAVE)
EF-Tidende nr. L 237 af 22/09/1993 s. 0028 - 0030
den finske specialudgave: kapitel 12 bind 2 s. 0168
den svenske specialudgave: kapitel 12 bind 2 s. 0168
RAADETS DIREKTIV 93/76/EOEF af 13. september 1993 om begraensning af kuldioxidemissionerne gennem en forbedring af energieffektiviteten (SAVE) RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 103 S og 235, under henvisning til forslag fra Kommissionen (1), under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2), under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og ud fra foelgende betragtninger: Raadet satte sig ved resolution af 16. september 1986 nye energipolitiske maal for Faellesskabet frem til 1995 samt et maal om konvergens mellem medlemsstaternes politik (4); Raadet (miljoe og energi) udtalte paa samlingen den 29. oktober 1990, at Faellesskabet og medlemsstaterne, under den antagelse, at andre foerende lande paatog sig tilsvarende forpligtelser, og idet de anerkendte de maal for stabilisering eller reduktion af emissionerne inden bestemte tidspunkter, som en raekke medlemsstater havde opstillet, var villige til at ivaerksaette foranstaltninger med henblik paa at opnaa en stabilisering af de samlede kuldioxid (CO2)-emissioner paa 1990-niveau i aar 2000 i Faellesskabet som helhed; medlemsstater, der som udgangspunkt har et relativt lavt energiforbrug og derfor lave emissioner maalt pr. indbygger eller paa et andet relevant grundlag, er berettigede til at have maal og/eller strategier for deres CO2-emissioner svarende til deres oekonomiske og sociale udvikling, samtidig med at energieffektiviteten i forbindelse med deres oekonomiske aktiviteter forbedres; ved beslutning 91/565/EOEF vedtog Raadet SAVE-programmet, der tager sigte paa at forbedre energieffektiviteten i Faellesskabet (5); som fastsat i Traktatens artikel 130 R har Faellesskabets virke paa miljoeomraadet bl.a. til formaal at sikre en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne; blandt disse ressourcer udgoer olieprodukter, naturgas og fast braendsel de vaesentligste energikilder, men ogsaa de vigtigste kilder til CO2emissionen; eftersom Traktaten ikke indeholder anden hjemmel end artikel 235 med hensyn til de energirelaterede aspekter af de i dette direktiv omhandlede programmer, boer der ogsaa henvises til denne artikel; bolig- og servicesektoren tegner sig for naesten 40 % af det endelige energiforbrug i Faellesskabet og er fortsat voksende, en udvikling, som vil oege disse sektorers enmergiforbrug og dermed ogsaa deres CO2-emission; det er formaalet med direktivet at bevare miljoeets kvalitet og at sikre en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne, hvilket er omraader, hvor Faellesskabet ikke har enekompetence; det er noedvendigt at goere en kollektiv indsats fra alle medlemsstaters side, herunder foranstaltninger paa EF-niveau for at begraense kuldioxidemission og fremme rationel energiudnyttelse; foranstaltningerne skal fastsaettes af medlemsstaterne i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet paa grundlag af potentielle forbedringer af energieffektivitet, omkostningseffektivitet, teknisk gennemfoerlighed og miljoevirkning; gennem objektiv information om bygningers energiegenskaber vil en energiattest bidrage til at forbedre gennemsigtigheden paa ejendomsmarkedet og tilskynde til investeringer i energispareforanstaltninger; en fakturering af beboernes udgifter til opvarmning, luftkonditionering og varmt brugsvand, der i et passende omfang, sker paa grundlag af det faktiske forbrug, vil bidrage til energibesparelser i boligsektoren; det er oenskeligt, at beboerne i saadanne bygninger er i stand til selv at regulere deres varme-, kulde- og varmtvandsforbrug; de af Raadet vedtagne henstillinger og resolutioner (6) er for saa vidt angaar fakturering af udgifter til opvarmning og varmt brugsvand kun gennemfoert i to medlemsstater; en betydelig del af udgifterne til opvarmning, luftkonditionering og varmt brugsvand afregnes fortsat paa et andet grundlag end energiforbruget; i den offentlige sektor boer gennemfoerelsen af investeringer i energibesparende foranstaltninger fremmes ved nye finansieringsmekanismer; med henblik herpaa boer medlemsstaterne tillade anvendelsen af tredjepartsfinansiering og fuldt ud udnytte de muligheder, der ligger heri; bygninger vil influere paa energiforbruget paa lang sigt; nye bygninger boer derfor forsynes med en effektiv varmeisolering, der er tilpasset de lokale klimaforhold; dette gaelder ogsaa offentlige myndigheders bygninger, hvor de offentlige myndigheder boer vise et eksempel ved at tage miljoe- og energihensyn; regelmaessig vedligeholdelse af fyr bidrager til opretholdelse af en korrekt justering i overensstemmelse med produktspecifikationen og dermed ogsaa til en miljoemaessigt og energimaessigt optimal ydeevne; industrien er generelt villig til at udnytte energien mere effektivt for at naa sine egne oekonomiske maalsaetninger; energisyn navnlig i virksomheder med hoejt energiforbrug boer fremmes for at muliggoere betydelige forbedringer af energieffektiviteten inden for denne sektor; en forbedring af energieffektiviteten i alle omraader af Faellesskabet vil styrke den oekonomiske og sociale samhoerighed i Faellesskabet, som omhandlet i Traktatens artikel 130 A - UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV: Artikel 1 Dette direktiv tager sigte paa medlemsstaternes gennemfoerelse af maalsaetningen om begraensning af kuldioxidemissionen gennem en forbedring af energieffektiviteten isaer ved hjaelp af udarbejdelse og ivaerksaettelse af programmer paa foelgende omraader: - energiattest for bygninger - fakturering af udgifter til opvarmning, luftkonditionering og varmt brugsvand paa grundlag af det faktiske forbrug - tredjepartsfinansiering af investeringer i energibesparende foranstaltninger i den offentlige sektor - varmeisolering af nye bygninger - regelmaessigt eftersyn af fyr - energisyn af virksomheder med hoejt energiforbrug. Programmerne kan omfatte love, administrative bestemmelser, oekonomiske og administrative instrumenter, oplysning, undervisning og frivillige aftaler, hvis virkning kan vurderes objektivt. Artikel 2 Medlemsstaterne fastsaetter og ivaerksaetter programmer for udstedelse af energiattester for bygninger. En energiattest for bygninger, som indeholder en beskrivelse af deres energiegenskaber skal tjene som oplysning for potentielle brugere om bygningens energieffektivitet. Attesten kan eventuelt ogsaa indeholde loesningsforslag til forbedring af energiegenskaberne. Artikel 3 Medlemsstaterne fastsaetter og ivaerksaetter programmer for fakturering af udgifter til opvarmning, luftkonditionering og varmt brugsvand, som i et passende omfang beregnes paa grundlag af det faktiske forbrug. Disse programmer skal goere det muligt at fordele udgifterne hertil mellem brugerne af en ejendom eller del af en ejendom under hensyntagen til hver enkelt beboers forbrug af varme, kulde og varmt brugsvand. De paagaeldende ejendomme eller dele af ejendomme er ejendomme, som er forsynet med et kollektivt anlaeg til opvarmning, luftkonditionering eller levering af varmt brugsvand. Beboerne af saadanne ejendomme skal selv kunne regulere deres varme-, kulde- og varmtvandsforbrug. Artikel 4 Medlemsstaterne fastsaetter og ivaerksaetter programmer for at muliggoere tredjepartsfinansiering af investeringer i energieffektiviseringsforanstaltninger i den offentlige sektor. I dette direktiv forstaas ved tredjepartsfinansiering den samlede levering af tjenesteydelser i form af syn, installation, drift, vedligeholdelse og finansiering af en energieffektiviserende investering, idet tilbagebetalingen af udgifterne til disse tjenestydelser helt eller delvis afhaenger af de opnaaede energibesparelser. Artikel 5 Medlemsstaterne fastsaetter og ivaerksaetter programmer med henblik paa, at nye bygninger varmeisoleres effektivt paa lang sigt efter normer, som fastsaettes af medlemsstaterne under hensyn til de klimatiske betingelser eller zoner og bygningens anvendelsesformaal. Artikel 6 Medlemsstaterne udarbejder og ivaerksaetter programmer for regelmaessigt eftersyn af varmeanlaeg med en nominel nytteeffekt paa over 15 kilowatt for at forbedre driftsbetingelserne med hensyn til energiforbrug og begraense kuldioxidemissionen. Artikel 7 Medlemsstaterne udarbejder og ivaerksaetter programmer med henblik paa at fremme regelmaessig gennemfoerelse af energisyn af industrivirksomheder med hoejt energiforbrug for at forbedre deres energieffektivitet og begraense kuldioxidemissionen, og de kan traeffe tilsvarende foranstaltninger for andre virksomheder med hoejt energiforbrug. Artikel 8 Medlemsstaterne fastlaegger omfanget af de programmer, der er naevnt i artikel 1 til 7, paa grundlag af potentielle forbedringer med hensyn til energieffektivitetet, omkostningseffektivitet, teknisk gennemfoerlighed og miljoevirkning. Artikel 9 Medlemsstaterne aflaegger hvert andet aar beretning til Kommissionen om resultaterne af gennemfoerelsen af de programmer, der er omhandlet i dette direktiv. I den forbindelse underretter de Kommissionen om de valg, de har truffet i deres pakke af foranstaltninger. Paa forlangende begrunder de endvidere over for Kommissionen under hensyn til artikel 8 det valg, de har truffet, hvad angaar programmernes indhold. Ved gennemgangen af medlemsstaternes beretninger bistaas Kommissionen af det raadgivende udvalg, der er omhandlet i beslutning 91/565/EOEF, i overensstemmelse med fremgangsmaaden i artikel 6 i naevnte beslutning. Artikel 10 1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love, administrative bestemmelser og/eller andre foranstaltninger som naevnt i artikel 1 i kraft for at efterkomme dette direktiv snarest muligt og senest den 31. december 1994. Medlemsstaterne traeffer alle noedvendige foranstaltninger for at kunne opfylde maalene i dette direktiv. Saafremt medlemsstaterne med henblik herpaa vedtager love eller administrative bestemmelser, skal disse indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne. Dette gaelder tilsvarende, hvis programmerne gennemfoeres i en anden form. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen de nationale retsforskrifter og/eller andre foranstaltninger som naevnt i artikel 1, som de vedtager paa dt omraader, der er omfattet af dette direktiv. Artikel 11 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne. Udfaerdiget i Bruxelles, den 13. september 1993. Paa Raadets vegne Ph. MAYSTADT Formand (1) EFT nr. C 179 af 16. 7. 1992, s. 8. (2) EFT nr. C 176 af 28. 6. 1993. (3) EFT nr. C 19 af 25. 1. 1993, s. 134. (4) EFT nr. C 241 af 25. 9. 1986, s. 1. (5) EFT nr. L 307 af 8. 11. 1991, s. 34. (6) Henstilling 76/493/EOEF (EFT nr. L 140 af 28. 5. 1976, s. 12). Henstlling 77/712/EOEF (EFT nr. L 295 af 18. 11. 1977, s. 1). Resolution af 9. 6. 1980 (EFT nr. C 149 af 18. 6. 1980, s. 3). Resolution af 15. 1. 1985 (EFT nr. C 20 af 22. 1. 1985, s. 1).