31993L0053

Rådets direktiv 93/53/EØF af 24. juni 1993 om minimumsfællesskabsforanstaltninger til bekæmpelse af visse fiskesygdomme

EF-Tidende nr. L 175 af 19/07/1993 s. 0023 - 0033
den finske specialudgave: kapitel 3 bind 53 s. 0140
den svenske specialudgave: kapitel 3 bind 53 s. 0140


RAADETS DIREKTIV 93/53/EOEF af 24. juni 1993 om minimumsfaellesskabsforanstaltninger til bekaempelse af visse fiskesygdomme

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

Under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Fisk er opfoert i Traktatens bilag II; afsaetningen af fisk er en vigtig indtaegtskilde for akvakultursektoren;

det er noedvendigt, at det paa faellesskabsplan fastsaettes, hvilke bekaempelsesforanstaltninger der skal traeffes i tilfaelde af sygdomsudbrud for at sikre en rationel udvikling af akvakulturen og oege beskyttelsen af dyresundheden i Faellesskabet;

hvad angaar de sygdomme, der skal tages i betragtning, boer der henvises til listerne i bilag A til Raadets direktiv 91/67/EOEF af 28. januar 1991 om dyresundhedsmaessige betingelser for afsaetning af akvakulturdyr og -produkter (4);

et udbrud af disse sygdomme kan hurtigt antage epizootisk karakter med en saadan doedelighed og saadanne forstyrrelser til foelge, at det kan goere akvakulturen vaesentligt mindre rentabel;

der boer traeffes bekaempelsesforanstaltninger, saa snart der er mistanke om, at en sygdom er brudt ud, saaledes at der straks kan saettes effektivt ind mod den, naar den bekraeftes;

foranstaltningerne, maa tages sigte paa at forhindre spredning af sygdommen, isaer ved at transport af fisk og produkter, der kan sprede smitte, omhyggeligt kontrolleres;

forebyggelse af disse sygdomme i Faellesskabet skal normalt baseres paa, at der ikke vaccineres;

en grundig epizootiologisk undersoegelse er paakraevet for at hindre spredning af sygdommene; medlemsstaterne boer oprette saerlige enheder med henblik herpaa;

for at sikre et effektivt kontrolsystem maa diagnosticeringen af sygdommene harmoniseres og foretages under ledelse af ansvarlige laboratorier, hvis samarbejde kan koordineres af et referencelaboratorium, som er udpeget af Faellesskabet;

for at sikre en ensaret anvendelse af dette direktiv boer der oprettes en faellesskabskontrolprocedure;

faelles foranstaltninger til bekaempelse af disse sygdomme er grundlaget for opretholdelse af en ensartet dyresundhedsstatus;

Raadets beslutning 90/424/EOEF af 26. juni 1990 om visse udgifter paa veterinaeromraadet (5), saerlig artikel 5, finder anvendelse ved udbrud af en af de i bilag A til direktiv 91/67/EOEF naevnte sygdomme;

det boer overlades til Kommissionen at vedtage de noedvendige gennemfoerelsesforanstaltninger; med henblik herpaa boer der fastsaettes en procedure, hvorved der ivaerksaettes et taet og effektivt samarbejde mellem Kommissionen og medlemsstaterne i Den Staaende Veterinaerkomité -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

KAPITEL 1 Almindelige bestemmelser

Artikel 1

I dette direktiv fastsaettes der minimumsfaellesskabsforanstaltninger til bekaempelse af de fiskesygdomme, der er naevnt i liste I og II i bilag A til Raadets direktiv 91/67/EOEF.

Artikel 2

Ved anvendelsen af dette direktiv finder definitionerne i artikel 2 i direktiv 91/67/EOEF anvendelse i det noedvendige omfang.

Endvidere forstaas ved:

1) liste I-sygdomme: de fiskesygdomme, der er naevnt i liste I i bilag A til direktiv 91/67/EOEF

2) liste II-sygdomme: de fiskesygdomme, der er naevnt i liste II i bilag A til direktiv 91/67/EOEF

3) sygdomsmistaenkte fisk: fisk, der udviser kliniske symptomer eller post mortem-laesioner eller tvivlsomme reaktioner ved laboratorieproever, som goer det rimeligt at antage, at der er tale om en liste I- eller liste II-sygdom

4) sygdomsangrebne fisk: fisk, hos hvilke en liste I- eller liste II-sygdom officielt er konstateret efter en laboratorieundersoegelse eller, naar der er tale om infektionsanaemi hos laks, efter en klinisk og en post mortem-undersoegelse

5) sygdomsmistaenkt brug: brug, hvor der findes sygdomsmistaenke fisk

6) sygdomsangrebet brug: brug, hvor der findes sygdomsangrebne fisk samt brug, der er toemt, men endnu ikke desinficeret.

Artikel 3

Medlemsstaterne paaser, at alle brug med opdraet eller en bestand af fisk, som er modtagelige for liste I- eller liste II-sygdomme:

1) bliver registeret af den officielle tjeneste; denne registrering skal loebende ajourfoeres

2) foerer et register

a) over levende fisk, rogn og maelke, der tilgaar brugene, med detaljerede oplysninger om levering, antal eller vaegt, oprindelse og leverandoer og fiskenes stoerrelse

b) over levende fisk, rogn og maelke, der forlader brugene, med detaljerede oplysninger om afsendelse, antal eller vaegt, bestemmelsessted og fiskenes stoerrelse

c) over den konstaterede fiskedoed.

Dette register, som den officielle tjeneste paa ethvert tidspunkt paa forlangende skal have adgang til at gennemgaa, skal ajourfoeres regelmaessigt og opbevares i fire aar.

Artikel 4

Medlemsstaterne paaser, at mistanke om forekomst af en liste I- eller liste II-sygdom snarest muligt indberettes til den officielle tjeneste.

KAPITEL II Foranstaltninger til bekaempelse af liste I-sygdomme

Artikel 5

1. Hvis der paa et brug findes fisk, der mistaenkes for at vaere angrebet af en liste I-sygdom, paaser medlemsstaterne, at den officielle tjeneste straks ivaerksaetter en officiel undersoegelse, isaer en klinisk undersoegelse, for at faa forekomsten af sygdommen bekraeftet eller afkraeftet; den skal navnlig udtage eller lade udtage de fornoedne proever til laboratorieundersoegelser.

2. Saa snart mistanke om forekomst af en sygdom indberettes, lader den officielle tjeneste bruget stille under officielt tilsyn og foreskriver isaer:

a) at der foretages en officiel taelling af alle arter og kategorier af fisk, og at det for hver art og kategori registreres, hvor mange fisk der allerede er doede eller angrebet eller mistaenkes for at vaere angrebet eller smittet; ejeren eller den, der paa hans vegne foerer tilsyn med fiskene, ajourfoerer taellingen, saa det fremgaar, om der er en stigning i populationen eller ny doedelighed i den periode, hvor der foreligger mistanke; oplysningerne fra denne taelling skal fremvises paa forlangende og kan kontrolleres ved hvert besoeg

b) at hverken doede eller levende fisk eller rogn eller maelke kan foeres til eller fra bruget uden den officielle tjenestes tilladelse

c) at doede fisk eller slagteaffald kun bortskaffes under den officielle tjenestes tilsyn

d) at foder, redskaber, genstande eller andre materialer, saasom affald, der kan taenkes at overfoere sygdommen, om noedvendigt kun maa foeres til eller fra bruget med tilladelse fra den officielle tjeneste, som fastsaetter de noedvendige betingelser for at undgaa spredning af patogenet

e) at personer ikke har adgang til og ikke maa forlade bruget uden den officielle tjenestes tilladelse

f) at koeretoejer kun har adgang til eller kun maa forlade bruget med tilladelse fra den officielle tjeneste, som fastsaetter de noedvendige betingelser for at undgaa spredning af patogenet

g) at der anvendes passende desinfektionsmidler ved indgang til og udgang fra bruget

h) at der foretages en epizootiologisk undersoegelse efter artikel 8, stk. 1

i) at alle brug, der er beliggende i samme afvandingsomraade eller kystomraader, saettes under officielt tilsyn, og at ingen fisk eller rogn eller maelke maa forlade disse brug uden den officielle tjenestes tilladelse; naar der er tale om et omfattende afvandingsomraade eller kystomraade, kan den officielle tjeneste beslutte at begraense denne foranstaltning til et mindre omraade i naerheden af det sygdomsmistaenkte brug, hvis den anser dette omraade for at give optimale garantier for forhindring af sygdommens spredning.

Om noedvendigt skal de officielle tjenester i tilstoedende medlemsstater eller tredjelande underrettes om mistanken; i saa fald tager de officielle tjenester i de paagaeldende medlemsstater de fornoedne skridt til at anvende de i denne artikel fastsatte foranstaltninger.

Om noedvendigt kan der traeffes specifikke foranstaltninger efter fremgangsmaaden i artikel 19.

3. Indtil de officielle foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 2, er ivaerksat, skal ejeren eller den, der paa hans vegne foerer tilsyn med fisk, som formodes at vaere angrebet af sygdommen, traeffe alle egnede forholdsregler for at overholde stk. 2, bortset fra litra h) og i).

4. De i stk. 2 omhandlede foranstaltninger ophaeves foerst, naar mistanken om sygdom er blevet officielt afkraeftet.

Artikel 6

Saa snart det officielt er konstateret, at en liste I-sygdom er brudt ud, paaser medlemsstaterne, at den officielle tjeneste ud over de i artikel 5, stk. 2, omhandlede foranstaltninger kraever foelgende foranstaltninger ivaerksat:

a) Paa et sygdomsangrebet brug

- skal alle dyr omgaaende fjernes

- skal alle damme, naar der er tale om brug paa landjorden, toemmes for vand med henblik paa rengoering og desinfektion

- skal alle rogn, al maelke, doede fisk og fisk, der har kliniske sygdomstegn, betragtes som hoejrisikostoffer og destrueres under den officielle tjenestes overvaagning i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 90/667/EOEF (6)

- skal alle levende fisk enten aflives og destrueres under tilsyn af den officielle tjeneste i overensstemmelse med direktiv 90/667/EOEF eller, for saa vidt angaar fisk, som har naaet handelsstoerrelse, og som ikke viser nogen kliniske sygdomstegn, aflives under tilsyn af den officielle tjeneste med henblik paa afsaetning eller forarbejdning til konsum.

I sidstnaevnte tilfaelde paaser den officielle tjeneste, at fiskene straks aflives, og at indvoldene tages ud, at det sker under saadanne forhold, at spredning af patogener undgaas, at fiskeaffaldet og slagteaffaldet betragtes som hoejrisikostoffer og underkastes en behandling, der skal oedelaegge patogenerne i overensstemmelse med direktiv 90/667/EOEF, og at spildevandet underkastes en behandling, som inaktiverer patogener, der eventuelt maatte forekomme deri

- skal damme, udstyr og materialer, der kan vaere kontamineret, efter fjernelse af fiskene, rognen og maelken, hurtigst muligt renses og desinficeres i overensstemmelse med instrukser, som fastslaegges af den officielle tjeneste, saaledes at enhver risiko for, at sygdomsagensen spredes eller overlever, fjernes. Fremgangsmaaden ved rengoering og desinfektion af et sygdomsangrebet brug fastlaegges efter fremgangsmaaden i artikel 19

- skal alt materiale, som kan vaere kontamineret, jf. artikel 5, stk. 2, litra d), destrueres eller behandles paa en saadan maade, at det sikres, at et eventuelt tilstedevaerende patogen destrueres

- skal der foretages en epizootiologisk undersoegelse i overensstemmelse med artikel 8, stk. 1, og bestemmelserne i artikel 8, stk. 4, skal anvendes; denne undersoegelse skal omfatte proeveudtagning til laboratorieundersoegelse.

b) Alle brug i afvandingsomraader eller kystzoner, hvor der ligger et sygdomsangrebet brug, skal underkastes sundhedsundersoegelser; hvis der ved disse undersoegelser forekommer positive tilfaelde, skal foranstaltningerne i litra a) i dette stykke anvendes.

c) Indsaettes af ny bestand paa bruget maa kun finde sted med den officielle tjenestes tilladelse efter tilfredsstillende kontrol af rengoering og desinfektion og efter en periode, som den officielle tjeneste finder passende, saa der er sikkerhed for, at patogenet og andre eventuelle infektioner i samme afvandingsomraade er udryddet.

d) Hvis de i litra a), b), c) og d) i artikel 5, stk. 2, omhandlede foranstaltninger kraever medvirken fra de officielle tjenester i andre medlemsstater, samarbejder de officielle tjenester i de paagaeldende medlemsstater for at sikre, at de i denne artikel omhandlede foranstaltninger overholdes.

Om noedvendigt traeffes der passende supplerende foranstaltninger efter fremgangsmaaden i artikel 19.

Artikel 7

Hvis vildtlevende fisk, som ikke tilhoerer noget brug, samt fisk i soeer, damme eller andre anlaeg, der er beregnet til lystfiskeri, eller hvor der holdes akvariefisk, er sygdomsmistaenke eller angrebet, soerger medlemsstaterne for, at der traeffes passende foranstaltninger. Medlemsstaterne underretter i Den Staaende Veterinaerkomité Kommissionen og de oevrige medlemsstater om de foranstaltninger, de har truffet.

Artikel 8

1. Den epizootiologiske undersoegelse skal omfatte:

- det tidsrum, hvori det er sandsynligt, at sygdommen har vaeret til stede paa bruget, inden den blev anmeldt eller der var mistanke om den

- den mulige kilde til sygdommen paa bruget og identifikation af andre brug, hvor der er rogn, maelke og fisk af modtagelige arter, som kan vaere blevet smittet

- fisk, rogn eller maelke, koeretoejer eller materiale og personer, der kan have overfoert sygdomsagensen til eller fra de paagaeldende brug

- efter omstaendighederne forekomst af sygdomsbaerere og disses udbredelse.

2. Fremgaar det af den epizootiologiske undersoegelse, at sygdommen kan vaere indfoert fra et andet afvandingsomraade eller et andet kystomraade eller overfoert til et andet afvandingsomraade eller et andet kystomraade som foelge af kontakt med fisk, rogn eller maelke, dyr, koeretoejer eller personer eller paa nogen anden maade, skal brugene i disse afvandingsomraader og kystomraader betragtes som brug under mistanke, og de i artikel 5 omhandlede foranstaltninger finder anvendelse. Bekraeftes sygdommens forekomst, finder de i artikel 6 omhandlede foranstaltninger anvendelse.

3. Fremgaar det af den epizootiologiske undersoegelse, at medvirken fra de officielle tjenester i andre medlemsstater er paakraevet, traeffer de officielle tjenester i de paagaeldende medlemsstater alle noedvendige foranstaltninger for at sikre, at dette direktivs bestemmelser overholdes.

4. Der nedsaettes en krisegruppe med henblik paa fuldstaendig koordinering af alle de foranstaltninger, der er noedvendige for at sikre, at sygdommen udryddes saa hurtigt som muligt, og med henblik paa gennemfoerelse af den epizootiologiske undersoegelse.

De almindelige regler for medlemsstaternes krisegrupper og Faellesskabets krisegruppe fastsaettes af Raadet med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen.

5. Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa et forslag af Kommissionen, der er udarbejdet paa grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinaerkomité, navnlig for at tage hensyn til den videnskabelige og teknologiske udvikling, tager bestemmelserne i denne artikel op til revision inden den 31. december 1996.

KAPITEL III Foranstaltninger til bekaempelse af liste II-sygdomme

Artikel 9

1. Opstaar der mistanke om, eller bekraeftes forekomsten af en liste II-sygdom i en godkendt zone eller paa et godkendt brug, der er beliggende i en ikke-godkendt zone, skal der foretages en epizootiologisk undersoegelse i overensstemmelse med artikel 8. De medlemsstater, der oensker at bevare deres status i overensstemmelse med definitionen i direktiv 91/67/EOEF, skal overholde bestemmelserne i naevnte direktivs bilag B og C.

2. Fremgaar det af den epizootiologiske undersoegelse, at sygdommen kan vaere indfoert fra en godkendt zone eller fra et andet godkendt brug, eller at den kan vaere overfoert til et andet godkendt brug af fisk, rogn eller maelke, koeretoejer eller personer eller paa nogen anden maade, skal disse zoner eller brug betragtes som vaerende under mistanke, og de fornoedne foranstaltninger finder anvendelse paa dem.

3. Den officielle tjeneste kan dog give tilladelse til, at fisk, der skal aflives, opfedes, indtil de naar handelsstoerrelse.

Artikel 10

1. Findes der paa et ikke-godkendt brug, som er beliggende i en ikke-godkendt zone, fisk, der mistaenkes for at vaere angrebet af en liste II-sygdom, paaser medlemsstaterne, at den officielle tjeneste:

a) straks ivaerksaetter officielle undersoegelser for at faa bekraeftet eller afkraeftet sygdommens forekomst, eventuelt ved at tage proever til laboratorieundersoegelse paa et godkendt laboratorium

b) foretager eller lader foretage en officiel taelling af de smitteramte brug; taellingen ajourfoeres regelmaessigt

c) stiller eller lader de smitteramte brug stille under officielt tilsyn, saaledes at det sikres, at der som en undtagelse fra artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 91/67/EOEF kun gives tilladelse til flytning fra smitteramte brug af levende fisk, rogn eller maelke, der er bestemt til andre brug, som er ramt af samme sygdom, eller til aflivning med henblik paa konsum.

2. Medlemsstaterne kan i et bestemt tidsrum og under tilsyn af den officielle tjeneste ivaerksaette et frivilligt eller obligatorisk program for udryddelse af liste II-sygdomme paa ikke-godkendte brug eller i ikke-godkendte zoner. I dette tidsrum er det forbudt i en zone eller et brug, der er omfattet af et saadant program, at indfoere levende fisk, rogn eller maelke fra smitteramte brug eller fra brug, hvis sundhedstilstand ikke kendes.

Disse programmer, som skal opstilles paa grundlag af generelle kriterier, der efter fremgangsmaaden i artikel 19 skal fastsaettes inden den dato, der er angivet i artikel 20, skal forelaegges Kommissionen til gennemgang, godkendes og i givet fald aendres efter samme fremgangsmaade.

Efter udloebet af det i foerste afsnit naevnte tidsrum underretter de medlemsstater, som har anvendt denne fremgangsmaade, gennem Den Staaende Veterinaerkomité Kommissionen og de oevrige medlemsstater om, hvilke resultater der er opnaaet.

3. Senest den 31. december 1996 forelaegger Kommissionen Raadet en rapport, der er udarbejdet paa baggrund af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinaerkomité og under hensyntagen til de indhoestede erfaringer og den tekniske og videnskabelige udvikling, og som skal ledsages af eventuelle forslag om en revision af bestemmelserne i denne artikel, navnlig for saa vidt angaar dels markedsfoering af levende sygdomsangrebne fisk og deres rogn og maelke, bestemt til opdraet eller opfedning, dels gennemfoerelse af en epizootiologisk undersoegelse i ikke-godkendte zoner efter mistanke om sygdomsudbrud paa et ikke-godkendt brug. Raadet udtaler sig med kvalificeret flertal om disse eventuelle forslag, der er udarbejdet paa baggrund af rapportens konklusioner.

4. Gennemfoerelsesbestemmelserne til stk. 1 og 2 fastsaettes om noedvendigt af Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 19.

KAPITEL IV Afsluttende bestemmelser

Artikel 11

1. Proeveudtagning og laboratorieundersoegelser til paavisning af liste I- og II-sygdomme foretages i overensstemmelse med de metoder, der er fastsat i henhold til artikel 15 i direktiv 91/67/EOEF.

2. Proever til paavisning af sygdommens eller patogenernes tilstedevaerelse foretages af et laboratorium, der er godkendt af den officielle tjeneste. Ved disse laboratorieproever skal der om noedvendigt og isaer ved foerste udbrud af en sygdom foretages bestemmelse af patogentype, -undertype eller -variant, som om noedvendigt bekraeftes af det i artikel 13 omhandlede referencelaboratorium.

Artikel 12

1. Medlemsstaterne paaser, at der i alle medlemsstaterne udpeges et nationalt referencelaboratorium, der har faciliteter og specialuddannet personale til, at det til enhver tid og isaer ved nyudbrud af en sygdom kan foretage bestemmelse af patogentype, -undertype eller -variant og bekraefte de resultater, som regionale diagnoselaboratorier er naaet frem til.

2. De nationale laboratorier, der er udpeget for de paagaeldende sygdomme, er ansvarlige for at koordinere normer og diagnosemetoder samt anvendelse af reagenser.

3. De nationale laboratorier, der er udpeget for de paagaeldende sygdomme, er ansvarlige for at koordinere de normer og diagnosemetoder, der er fastsat paa hvert af de laboratorier, der diagnosticerer de paagaeldende sygdomme i den paagaeldende medlemsstat. Med henblik herpaa:

a) kan de levere diagnosereagenser til de laboratorier, som er godkendt af medlemsstaten

b) skal de kontrollere kvaliteten af alle diagnosereagenser, der anvendes i medlemsstaten

c) skal de med regelmaessige mellemrum foranstalte sammenlignende undersoegelser

d) skal de opbevare isolater af sygdomspatogenet fra tilfaelde, der er bekraeftet i medlemsstaten

e) skal de bekraefte positive resultater, som de af medlemsstaterne godkendte diagnoselaboratorier er naaet frem til.

4. Dog kan medlemsstater, der ikke har et nationalt laboratorium med kompetence for saa vidt angaar en given sygdom, som en undtagelse fra stk. 1 anvende et kompetent laboratorium i en anden medlemsstat.

5. Listen over de nationale referencelaboratorier for fiskesygdomme findes i bilag A.

6. De nationale laboratorier, der er udpeget for de paagaeldende sygdomme, samarbejder med det i artikel 13 naevnte EF-referencelaboratorium.

7. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel fastsaettes af Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 19.

Artikel 13

1. EF-referencelaboratoriet for fiskesygdomme er angivet i bilag B.

2. Det i stk. 1 omhandlede laboratoriums befoejelser og opgaver er angivet i bilag C, jf. dog beslutning 90/424/EOEF, isaer artikel 28 deri.

Artikel 14

1. Det er forbudt at vaccinere mod liste II-sygdomme i de godkendte zoner eller i godkendte brug, der er beliggende i ikke-godkendte zoner, og i zoner eller brug, for hvilke der allerede er indledt godkendelsesprocedurer i henhold til direktiv 91/67/EOEF, samt mod liste I-sygdomme.

2. Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen senest den 30. juni 1996, tager bestemmelserne i denne artikel op til revision navnlig for saa vidt angaar fastlaeggelse af de specifikke betingelser for anvendelse af vacciner og for at tage hensyn til udviklingen i den videnskabelige og teknologiske forskning inden for vaccination.

Artikel 15

1. Hver medlemsstat udarbejder en beredskabsplan med angivelse af, hvordan den ivaerksaetter de foranstaltninger, som er fastsat i dette direktiv, hvis der forekommer udbrud af en liste I-sygdom.

Ved planen skal der soerges for, at der er adgang til anlaeg, udstyr, personale og alle andre relevante faciliteter, som er noedvendige for en hurtig og effektiv udryddelse af en epidemi.

2. De generelle kriterier for udarbejdelsen af disse planer er anfoert i bilag D.

Medlemsstaterne kan imidlertid noejes med at anvende kriterier, der er specifikke for de paagaeldende sygdomme, naar de generelle kriterier tidligere er blevet anvendt i forbindelse med forelaeggelse af planer vedroerende foranstaltninger til bekaempelse af en anden sygdom.

Kommissionen kan efter fremgangsmaaden i artikel 19 aendre eller supplere kriterierne under hensyn til sygdommens saerlige karakter.

3. Planerne, der udarbejdes efter de kriterier, der er anfoert i bilag D, forelaegges Kommissionen senest seks maaneder efter dette direktivs ivaerksaettelse.

4. Kommissionen gennemgaar planerne for at afgoere, om de goer det muligt at naa det oenskede maal, og foreslaar den paagaeldende medlemsstat eventuelle aendringer, som kraeves, blandt andet for at planerne kan vaere forenelige med de oevrige medlemsstaters.

Kommissionen godkender planerne med eventuelle aendringer efter fremgangsmaaden i artikel 19.

Planerne kan siden aendres eller suppleres efter samme fremgangsmaade for at tage hensyn til situationens udvikling.

Artikel 16

Sagkyndige fra Kommissionen kan, hvis det er noedvendigt for en ensartet gennemfoerelse af dette direktiv, i samarbejde med myndighederne foretage kontrol paa stedet. De kan med henblik herpaa ved kontrol af en repraesentativ procentdel af bedrifterne undersoege, om myndighederne foerer tilsyn med, om bedrifterne overholder dette direktiv. Kommissionen underretter medlemsstaterne om resultatet af kontrollen.

Den medlemsstat, paa hvis omraade der foretages kontrol, yder de sagkyndige al noedvendig stoette ved udfoerelsen af deres arbejde.

Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 19.

Artikel 17

De naermere betingelser for Faellesskabets finansielle deltagelse i foranstaltninger i forbindelse med ivaerksaettelsen af dette direktiv er fastlagt i beslutning 90/424/EOEF.

Artikel 18

Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal, aendrer om noedvendigt bilag B, C og D paa forslag af Kommissionen, navnlig for at tage hensyn til udviklingen inden for forskning og diagnosemetoder.

Bilag A kan om noedvendigt aendres efter fremgangsmaaden i artikel 19.

Artikel 19

1. Naar der henvises til fremgangsmaaden i denne artikel, indbringer formanden straks sagen for Den Staaende Veterinaerkomité enten paa eget initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats repraesentant.

2. Kommissionens repraesentant forelaegger Komiteén et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Komitéen afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyntagen til, hvor meget det paagaeldende spoergsmaal haster. Den udtaler sig med det flertal, der er fastsat i Traktatens artikel 148, stk. 2, for vedtagelse af de afgoerelser, som Raadet skal traeffe paa forslag af Kommissionen. Ved afstemninger i Komitéen tillaegges de stemmer, der afgives af repraesentanterne for medlemsstaterne, den vaegt, der er fastlagt i naevnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

3. a) Kommissionen vedtager de paataenkte foranstaltninger, naar de er i overensstemmelse med Komitéen udtalelse.

b) Er de paataenkte foranstaltninger ikke i overensstemmelse med Komitéens udtalelse, eller er der ikke afgivet nogen udtalelse, forelaegger Kommissionen straks Raadet et forslag til de foranstaltninger, der skal traeffes. Raadet traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal.

Har Raadet ved udloebet af en frist paa tre maaneder regnet fra forslagets forelaeggelse for Raadet ikke truffet nogen afgoerelse, vedtager Kommissionen de foreslaaede foranstaltninger, medmindre Raadet med simpelt flertal har udtalt sig mod de naevnte foranstaltninger.

Artikel 20

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. juli 1994. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Dog kan medlemsstaterne fra den i stk. 1 naevnte dato og under overholdelse af Traktatens almindelige bestemmelser paa deres omraade opretholde eller indfoere strengere bestemmelser end dette direktivs bestemmelser. De underretter Kommissionen om enhver saadan foranstaltning.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionens teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de vedtager paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 21

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 24. juni 1993.

Paa Raadets vegne

B. WESTH

Formand

(1) EFT nr. C 172 af 8. 7. 1992, s. 16.(2) EFT nr. C 150 af 31. 5. 1993.(3) EFT nr. C 19 af 25. 1. 1993, s. 14.(4) EFT nr. L 46 af 19. 2. 1991, s. 1.(5) EFT nr. L 224 af 18. 8. 1990, s. 19. Beslutningen er senest aendret ved beslutning 92/438/EOEF (EFT nr. L 243 af 25. 8. 1992, s. 27).(6) Raadets direktiv 90/667/EOEF af 27. november 1990 om sundhedsmaessige bestemmelser for bortskaffelse, forarbejdning og afsaetning af animalsk affald og for beskyttelse mod forekomst af patogener i foder fremstillet af dyr, herunder fisk, og om aendring af direktiv 90/425/EOEF (EFT nr. L 363 af 27. 12. 1990, s. 51). Direktivet er aendret ved direktiv 92/118/EOEF (EFT nr. L 62 af 15. 3. 1993, s. 49).

BILAG A

MEDLEMSSTATERNES REFERENCELABORATORIER FOR FISKESYGDOMME Belgien: Institut National de Recherches Vétérinaires Groeselenberg 99 B-1180 Bruxelles

Danmark: Statens Veterinaere Serumlaboratorium Landbrugsministeriet Hangoevej 2 DK-8200 AArhus N

Tyskland: Bundesforschungsanstalt fuer Viruskrankheiten der Tiere Anstaltsteil Insel Riems D-O-2201 Insel Riems

Graekenland: Ergastirio Ichthyopathologias kai Viopathologias Ydrovion Organismon Kentro Ktiniatrikon Idrymaton Athinon Institoyto Loimodon kai Parastikon Nosimaton Neapoleos 25, Agia Paraskevi Attikis GR-153 10 Athina

Spanien: Laboratorio de Sanidad y Producción Animal de Algete Madrid

Frankrig: Centre National d'Etudes Vétérinaires et Alimentaires Laboratoire Central de Recherches Vétérinaires BP 67 F-94703 Maisons-Alfort CEDEX

Irland: Fisheries Research Centre Abbotstown Castleknock IRL-Dublin 15

Italien: Istituto Zooprofilattico Sperimentale delle Venezie Sezione Diagnostica di Basaldella die Campoformido Laboratorio di Ittiopatologia Via della Roggia 92 I-33030 Basaldella di Campoformido (Udine)

Luxembourg: Institut National de Recherches Vétérinaires Groeselenberg, 99 B-1180 Bruxelles

Nederlandene: Centraal Diergeneeskundig Instituut Hoofdgebouw Edelhertweg 15 NL-8219 PH Lelystad Postbus 65 NL-8200 AB Lelystad

Centraal Diergeneeskundig Instituut Vestiging Virologie Houtribweg 39 NL-8221 RA Lelystad Postbus 365 NL-8200 AJ Lelystad

Portugal: Laboratório Nacional de Investigaçao Veterinária Estrada de Benfica 701 P-1500 Lisbao

Det Forenede Kongerige: Fish Disease Laboratory 14 Albany Road Granby Industrial Site Weymouth UK-Dorset DT4 9TU

The Marine Laboratory PO Box 101 Victoria Road UK-Aberdeen AB9 8DB

BILAG B

EF-REFERENCELABORATORIUM FOR FISKESYGDOMME Statens Veterinaere Serumlaboratorium Landbrugsministeriet Hangoevej 2 DK-8200 AArhus N Danmark

BILAG C

BEFOEJELSER OG OPGAVER FOR EF-REFERENCELABORATORIET FOR FISKESYGDOMME EF-referencelaboratoriet for sygdommen paa liste I og II har foelgende befoejelser og opgaver:

1) i samraad med Kommissionen at koordinere metoderne til diagnosticering af de paagaeldende sygdomme i medlemsstaterne, isaer ved:

a) bestemmelse, opbevaring og udlevering af stammer af det relevante sygdomspatogen med henblik paa serologiske proever og fremstilling af antiserum

b) udlevering af referencesera og andre referencereagenser til de nationale referencelaboratorier med henblik paa standardisering af de proever og reagenser, der anvendes i de enkelte medlemsstater

c) oprettelse og opbevaring af en samling stammer og isolater af det relevante sygdomspatogen

d) foranstaltning med regelmaessige mellemrum af sammenlignende undersoegelser paa faellesskabsplan af fremgangsmaader ved diagnosticering

e) indsamling og sammenholdelse af data og oplysninger vedroerende de anvendte diagnosemetoder og resultaterne af de proever, der udfoeres i Faellesskabet

f) karakterisering af isolater af det relevante sygdomspatogen ved hjaelp af de mest avancerede og mest hensigtsmaessige metoder for at opnaa stoerre viden om sygdommens epizootiologi

g) tilsyn med situationens udvikling i hele verden for saa vidt angaar overvaagning, epizootiologi og forebyggelse af sygdommen

h) opretholdelse af en ekspertise vedroerende det relevante sygdomspatogen og eventuelle andre patogener, saa der kan foretages en hurtig differentialdiagnosticering

i) opbygning af et indgaaende kendskab til fremstilling og anvendelse af immunologiske veterinaerlaegemidler, som anvendes til at udrydde og bekaempe sygdommen

2) at yde aktiv stoette til identificering af udbrudssteder for sygdommen i medlemsstaterne ved hjaelp af undersoegelse af de patogenisolater, der fremsendes til bekraeftelse af diagnosen, karakterisering og epizootiologiske undersoegelser

3) at lette uddannelse eller omskoling af eksperter i laboratoriediagnoser med henblik paa harmonisering af diagnoseteknikkerne i hele Faellesskabet

4) med hensyn til metoderne til diagnosticering af liste I-sygdomme at samarbejde med de kompetente laboratorier i tredjelande, hvor disse sygdomme er udbredte.

BILAG D

MINIMUMSKRITERIER FOR BEREDSKABSPLANER Beredskabsplaner skal mindst omfatte foelgende:

1) Oprettelse af en krisegruppe paa landsplan, som skal koordinere alle bekaempelsesforanstaltninger i den paagaeldende medlemsstat.

2) En fortegnelse over lokale sygdomsbekaempelsescentre med tilstraekkelige faciliteter til at koordinere kontrolforanstaltninger paa lokalt plan.

3) Detaljerede oplysninger om det personale, der medvirker i bekaempelsesforanstaltningerne, samt dets kvalifikationer og ansvar.

4) Alle lokale sygdomsbekaempelsescentre skal vaere i stand til hurtig at komme i kontakt med personer eller organisationer, der direkte eller indirekte er involveret i et udbrud.

5) Der skal forefindes udstyr og materiale, saa sygdomsbekaempelsesforanstaltninger kan gennemfoeres paa rette vis.

6) Der skal foreligge detaljerede instrukser om, hvilke forholdsregler der skal traeffes i tilfaelde af mistanke om eller bekraeftelse af smitte eller infektion.

7) Der skal udarbejdes uddannelsesprogrammer for vedligeholdelse og udvikling af faerdigheder i det praktiske arbejde og i administrative fremgangsmaader.

8) Diagnoselaboratorier skal eventuelt have faciliteter til obduktioner og den noedvendige kapacitet til serologi, histologi osv. og skal vedligeholde faerdighederne i hurtigdiagnosticering (med henblik herpaa skal der traeffes arrangementer for hurtig forsendelse af proever).

9) Der skal vedtages bestemmelser for at sikre det noedvendige retsgrundlag for beredskabsplanernes gennemfoerelse.