31993D0175

93/175/EØF: Kommissionens beslutning af 23. december 1992 om det nationale AIMA-program for støtte til landbrugsproducenter i forbindelse med eksport af citrusfrugter til Sovjetunionen og til de østeuropæiske lande (Kun den italienske udgave er autentisk)

EF-Tidende nr. L 074 af 27/03/1993 s. 0084 - 0086


KOMMISSIONENS BESLUTNING af 23. december 1992 om det nationale AIMA-program for stoette til landbrugsproducenter i forbindelse med eksport af citrusfrugter til Sovjetunionen og til de oesteuropaeiske lande (Kun den italienske udgave er autentisk)

(93/175/EOEF)KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den faelles markedsordning for frugt og groensager (1), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1754/92 (2), saerlig artikel 31,

efter i henhold til Traktatens artikel 93, stk. 2, at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

I 1. Italiens faste repraesentation ved De Europaeiske Faellesskaber underrettede i henhold til EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 3, Kommissionen om ovennaevnte stoette ved skrivelse af 3. april 1991, nr. 3857, indgaaet den 18. april 1991.

2. Stoetteprogrammet er udarbejdet paa grundlag af beslutning af 24. maj 1990 af CIPE (Comitato interministeriale per la programmazione economica).

3. Foranstaltningerne indebaerer en stoette paa 150 lire pr. kg eksporterede citrusfrugter indtil en samlet maengde paa 200 000 hkg.

Modtagerne er enkeltproducenter og sammensluttede producenter i landbruget.

Stoetten blev indfoert for at lette afsaetningen af citrusfrugter af hoejere kvalitet i de oesteuropaeiske lande og i Sovjetunionen.

II 1. Ved skrivelse SG(91) D/12651 af 3. juli 1991 underrettede Kommissionen den italienske regering om, at den havde besluttet at indlede proceduren i Traktatens artikel 93, stk. 2, angaaende stoetten.

2. Kommissionen meddelte de italienske myndigheder, at den betragtede stoetten som en driftsstoette, der er i modstrid med Kommissionens faste praksis i forbindelse med anvendelse af Traktatens artikel 92, 93 og 94; en saadan foranstaltning medfoerer direkte en kunstig nedsaettelse af kostpriserne og en forbedring af de paagaeldende producenters produktionsvilkaar og afsaetningsmuligheder i forhold til andre producenter i de oevrige medlemsstater, som ikke modtager tilsvarende stoette.

Da produkterne er genstand for samhandel mellem medlemsstaterne (jf. afsnit V), kan stoetten fordreje konkurrencen og paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne, og den falder derfor ind under EOEF-Traktatens artikel 92, stk. 1, uden at den kan henfoeres under undtagelserne i artikel 92, stk. 2 og 3.

Endvidere har Kommissionen gjort gaeldende, at den faelles markedsordning for frugt og groensager (forordning (EOEF) nr. 1035/72) er en komplet og udtoemmende ordning, der udelukker enhver befoejelse for medlemsstaterne til at traeffe supplerende foranstaltninger.

Stoetten udgoer derfor en overtraedelse af EF-bestemmelserne.

3. Kommissionen har som led i proceduren opfordret den italienske regering til at fremsaette sine bemaerkninger.

Desuden har Kommissionen opfordret de oevrige medlemsstater og andre interesserede parter til at fremsaette deres bemaerkninger.

III Ved skrivelse af 5. august 1991 besvarede den italienske regering Kommissionens aabningsskrivelse og fremsatte foelgende bemaerkninger:

a) Selv om Kommissionens paastande ikke kan bestrides juridisk, maa det understreges, at foranstaltningen er begraenset, hvad angaar maengde (200 000 hkg) og varighed.

b) Der er grund til at understrege foranstaltningens karakter af undtagelse og dens midlertidige art, da den skal tjene til at afhjaelpe en meget vanskelig konjunktursituation paa det italienske marked.

c) Endelig maa der tages hensyn til, at stoetten udgoer et staerkt begraenste beloeb (3 mia. lire), som ikke kan anses for at kunne skabe konkurrencefordrejning.

IV Hvad angaar de italienske myndigheders argumenter, maa foelgende anfoeres:

Enhver foranstaltning, der skal afhjaelpe vanskelighederne paa markedet for citrusfrugter, skal traeffes under den faelles markedsordning, saa det undgaas, at der skabes endnu stoerre vanskeligheder som foelge af ensidige nationale foranstaltninger, der kan forskyde problemerne i de omraader, hvor foranstaltningerne gennemfoeres, til andre omraader hvor der produceres citrusfrugter, og hvor der ikke er planlagt saadanne foranstaltninger.

Vanskeligheder paa markedet for citrusfrugter er ikke af ny karakter; for en raekke produkter er markedet praeget af strukturoverskud, der har gjort sig gaeldende laenge, og som endnu ikke er elimineret trods de EF-programmer for strukturel sanering, der er ivaerksat for citrusfrugter i Italien. Sigtet med stoetten er at fremme afsaetningen af italienske citrusfrugter; den indebaerer saaledes et incitament til fremme af den produktion, der stoettes. Stoetten strider derfor mod de strukturforanstaltninger, der er fastsat ved EF-programmer, og som varigt skal afhjaelpe de vedholdende vanskeligheder i Italien.

Kommissionen finder, at foranstaltningen som foelge af selve stoettens art og de negative foelger, den kan faa for den paagaeldende sektors sanering, ikke kan afhjaelpe sektorens sociostrukturelle vanskeligheder.

Eksportstoetten tilskynder til, at eksisterende kulturer bevares og maaske ogsaa til, at produktionen af citrusfrugter oeges. Den kan endog betyde, at der udbydes stigende maengder paa markedet, hvorved samhandelen mellem medlemsstaterne paavirkes.

Stoetten kan ikke betragtes som forenelig med faellesmarkedet, da den strider mod den faelles markedsordning for frugt og groensager, der indeholder bestemmelser om restitutioner ved eksport til tredjelande (artikel 30 i forordning (EOEF) nr. 1035/72).

Argumentet om stoettebeloebets beskedne stoerrelse kan ikke godtages. Ifoelge EF-Domstolens retspraksis udelukker en stoettes forholdsvis beskedne stoerrelse ikke noedvendigvis, at samhandelen mellem medlemsstaterne paavirkes (dom 730/79 (Philip Morris) af 17. september 1980, Samlingen 1980, s. 2671; dom 52/84 (Boch) af 15. januar 1986, Samlingen 1986, s. 89; dom 234/84 (Meura) af 10. juli 1986, Samlingen 1986, s. 2263; dom 259/85 (France, tekstil- og beklaedningssektoren) af 11. november 1987, Samlingen 1987, s. 4393; dom C-142/87 (Tubemeuse) af 21. marts 1990, Samlingen 1990, s. I-959).

V I produktionsaaret 1990 til 1991 udgjorde den italienske produktion af citrusfrugter 2 930 000 tons, EF produktionen var paa ca. 8 965 000 tons. I samme tidsrum udgjorde importen af citrusfrugter til Italien fra andre medlemsstater 48 000 tons og importen fra tredjelande 57 000 tons. Italiens eksport af disse produkter til de oevrige medlemsstater var paa 162 000 tons, og der blev eksporteret 170 000 tons til tredjelande.

En stoette til en eksportmaengde paa 20 000 tons kan derfor paavirke samhandelen maerkbart.

VI 1. I henhold til artikel 31 i forordning (EOEF) nr. 1035/72 anvendes Traktatens artikel 92, 93 og 94 paa produktionen og handelen med citrusfrugter.

Stoetten giver eksportoererne en direkte og producenterne af citrusfrugter en indirekte fordel, fordi de kunstigt faar et finansielt tilskud, som de ikke havde kunnet opnaa paa markedet paa normale betingelser. Den medfoerer derfor en fordrejning af konkurrencen mellem stoettemodtagerne og de andre erhvervsdrivende, der ikke modtager denne stoette, saavel i Italien som i andre medlemsstater.

En stoette af denne art kan tilskynde producenterne til at opretholde, endog oege deres produktion af citrusfrugter.

Foranstaltningen opfylder derfor kriterierne i Traktatens artikel 92, stk. 1; ifoelge denne bestemmelse er stoetten i princippet uforenelig med faellesmarkedet.

2. Endvidere maa der tages hensyn til, at stoetten gaelder et produkt, som er omfattet af en faelles markedsordning, og medlemsstaterne har kun begraensede befoejelser til at gribe ind i en saadan faelles markedsordning, der indebaerer en faelles prisordning; et saadant indgreb henhoerer udelukkende under Faellesskabets befoejelser.

De faelles markedsordninger maa betragtes som komplette og udtoemmende ordninger, der udelukker enhver befoejelse for medlemsstaterne til at traeffe supplerende markedsforanstaltninger.

Den omhandlede stoette i sektoren er ikke i overensstemmelse med de betingelser, der er fastlagt ved den faelles markedsordning for frugt og groensager, hvorefter der ikke kan ydes national stoette af denne art.

Stoetten maa derfor betragtes som en overtraedelse af EF-bestemmelserne.

3. De undtagelser, hvorefter en stoette kan betragtes som forenelig med faellesmarkedet, og som er fastsat i artikel 92, stk. 2, kan klart ikke anvendes for den paagaeldende stoette. Undtagelserne i stk. 3 i naevnte artikel fastlaegger de maal, der skal tilstraebes i Faellesskabets interesse og ikke blot til fordel for saerlige sektorer i en medlemsstats oekonomi. Undtagelserne boer fortolkes snaevert.

De kan kun bevilges, hvis stoetten er noedvendig til fremme af virkeliggoerelsen af et af de maal, som er naevnt i bestemmelserne. Indroemmes der saadanne undtagelser for stoette, uden at en saadan modydelse kan fastslaas, er det ensbetydende med, at der gives samtykke til begraensning i samhandelen mellem medlemsstaterne og til fordrejning af konkurrencen, uden at dette er berettiget i henseende til Faellesskabets interesse, og der indroemmes derigennem producenterne i bestemte medlemsstater uberettigede fordele.

I det foreliggende tilfaelde har det ikke kunnet fastslaas, at der foreligger en saadan modydelse for stoetten. Den italienske regering har ikke kunnet anfoere og Kommissionen ikke kunnet fastslaa nogen begrundelse, der giver grundlag for at antage, at stoetten opfylder betingelserne for anvendelse af en af de undtagelser, som er fastsat i Traktatens artikel 92, stk. 3.

Det drejer sig ikke om stoette, der skal fremme virkeliggoerelsen af et vigtigt projekt af faelleseuropaeisk interesse som omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra b), da den virkning, stoetten kan have for samhandelen, strider mod den faelles interesse.

Det drejer sig heller ikke om en stoette, der kan afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i den paagaeldende medlemsstats oekonomi, jf. samme bestemmelse.

Hvad angaar de undtagelser, der er fastsat i artikel 92, stk. 3, litra a) og c), med hensyn til stoette til fremme af udviklingen af oekonomiske regioner eller af visse erhvervsgrene som naevnt i litra c), maa det konstateres, at foranstaltningen ikke varigt kan forbedre forholdene for den sektor, der modtager stoetten, da de strukturelle forhold paa det tidspunkt, stoetten ikke laengere ydes, vil vaere de samme som foer statsindgrebet.

Stoetten medfoerer, at eksportoererne af de beroerte produkter kunstigt opretholder eller endog oeger eksportmaengden; den indebaerer desuden negative virkninger for sektorens sanering. Endvidere er beskyttelsen af beskaeftigelsen i virksomhederne i den paagaeldende sektor kun sikret midlertidigt ved foranstaltningerne.

Stoetten maa derfor betragtes som en driftsstoette til de beroerte virksomheder; Kommissionen har i princippet altid modsat sig saadan stoette, da den ikke ydes paa betingelser, der kan komme ind under en af undtagelserne i artikel 92, stk. 3, litra a) og c).

Selv hvis en undtagelse i medfoer af Traktatens artikel 92, stk. 3, havde vaeret taenkelig, ville en saadan undtagelse have vaeret udelukket, fordi stoetteforanstaltningen udgoer en markedsordning.

4. Det foelger heraf, at stoetteprojektet er uforeneligt med faellesmarkedet efter Traktatens artikel 92. Stoetten maa derfor ikke ydes -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den stoette, der er vedtaget af CIPE (Comitato interministeriale per la programmazione economica) og fastsat ved beslutning fra AIMA (Azienda di stato per gli interventi nel mercato agricolo) af 23. oktober 1990, og som ydes til eksport af citrusfrugter til Sovjetunionen og til de oesteuropaeiske lande, er uforenelig med faellesmarkedet efter EOEF-Traktatens artikel 92 og maa derfor ikke ivaerksaettes.

Artikel 2

Italien underretter senest to maaneder fra meddelelsen af denne beslutning Kommissionen om de foranstaltninger, den har truffet for at efterkomme denne beslutning.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Den Italienske Republik.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. december 1992.

Paa Kommissionens vegne

Karel VAN MIERT

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 118 af 20. 5. 1972, s. 1.

(2) EFT nr. L 180 af 1. 7. 1992, s. 23.

(3) EFT nr. C 251 af 26. 9. 1991, s. 3.