RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 3577/92 af 7. december 1992 om anvendelse af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for soetransport i medlemsstaterne (cabotagesejlads)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 84, stk. 2,

under henvisning til det aendrede forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Europa-Parlamentet vedtog den 12. juni 1992 en beslutning om liberalisering af cabotage inden for soefarten og de oekonomiske og sociale foelger;

i henhold til Traktatens artikel 61 omfattes den frie udveksling af tjenesteydelser paa transportomraadet af bestemmelserne i afsnittet vedroerende transport;

i forbindelse med oprettelsen af det indre marked er det noedvendigt at afskaffe restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for soetransport i medlemsstaterne; det indre marked indebaerer et omraade med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

retten til fri udveksling af tjenesteydelser boer derfor gaelde for soetransport inden for medlemsstaterne;

denne ret skal gaelde for EF-redere, hvis skibe er registreret i en medlemsstat og foerer dennes flag, uanset om medlemsstaten har en kystlinje;

retten gaelder ligeledes for skibe, der ogsaa er registreret i EUROS, saa snart dette register er godkendt;

for at hindre konkurrenceforvridning skal EF-redere, der benytter retten til fri udveksling af tjenesteydelser inden for cabotage, opfylde alle de noedvendige betingelser for at faa adgang til cabotage i den medlemsstat, hvor deres skibe er registreret; EF-redere, hvis skibe er registreret i en medlemsstat, hvor disse redere ikke har ret til at udfoere cabotage, boer alligevel vaere omfattet af denne forordning i en overgangsperiode;

denne ret skal indfoeres gradvis og ikke noedvendigvis paa en ensartet maade for alle de beroerte tjenesteydelser, idet der skal tages hensyn til visse tjenesteydelsers saerlige karakter og til omfanget af den indsats, der maa goeres inden for oekonomier paa forskellige udviklingstrin;

det kan vaere berettiget at indfoere offentlige tjenesteydelser, der indebaerer visse rettigheder og forpligtelser for de beroerte redere, for at sikre passende og regelmaessig trafik til, fra og mellem oeer, forudsat at der ikke sker nogen forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet eller bopael;

der boer vedtages bestemmelser, der tager sigte paa indfoerelse af beskyttelsesforanstaltninger paa soetransportmarkeder, der udsaettes for alvorlige forstyrrelser, eller i noedstilfaelde; der boer med henblik herpaa fastlaegges en hensigtsmaessig beslutningsprocedure;

for at sikre, at det indre marked fungerer bedst muligt, og med henblik paa eventuelle aendringer paa baggrund af de indhoestede erfaringer boer Kommissionen aflaegge rapport om gennemfoerelsen af denne forordning og eventuelt fremsaette yderligere forslag -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Fra 1. januar 1993 gaelder princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for soetransport i en medlemsstat (cabotagesejlads) for EF-redere, hvis skibe er registreret i en medlemsstat og foerer dennes flag, forudsat at skibene opfylder alle betingelserne for at faa adgang til cabotage i denne medlemsstat; dette gaelder ogsaa skibe registreret i EUROS, saa snart Raadet har godkendt dette register.

2. Som en undtagelse suspenderes bestemmelsen i stk. 1 om, at skibe skal opfylde alle betingelserne for at faa adgang til cabotage i den medlemsstat, hvor de paa det paagaeldende tidspunkt er registreret, midlertidigt indtil den 31. december 1996 .

Artikel 2

I denne forordning forstaas ved:

1) »Tjenesteydelser inden for soetransport i en medlemsstat (cabotagesejlads)«, tjenesteydelser, der saedvanligvis udfoeres mod betaling, herunder isaer:

a) fastlandscabotage: soetransport af passagerer eller gods mellem havne paa en og samme medlemsstats fastland eller hovedomraade uden anloeb af oeer

b) off-shorecabotage: soetransport af passagerer eller gods mellem en havn i en medlemsstat og anlaeg eller strukturer paa denne medlemsstats kontinentalsokkel

c) oe-cabotage: soetransport af passagerer eller gods mellem:

- havne paa en enkelt medlemsstats fastland eller hovedomraade og havne paa en eller flere af dens oeer

- havne paa en enkelt medlemsstats oeer.

Ceuta og Melilla behandles paa samme maade som oe-havne.

2) »EF-redere«

a) statsborgere i en medlemsstat, der er etableret i en medlemsstat i overensstemmelse med denne medlemsstats lovgivning, og som driver soetransport

b) rederier, der er etableret i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis hovedvirksomhed er beliggende i en medlemsstat, hvor ogsaa den effektive kontrol udoeves, eller

c) statsborgere i en medlemsstat, der er etableret uden for Faellesskabet, eller rederier, der er etableret uden for Faellesskabet, og som kontrolleres af statsborgere i en medlemsstat, dersom deres skibe er registreret i en medlemsstat og foerer dennes flag i overensstemmelse med dens lovgivning.

3) »Kontrakt om offentlig tjeneste«, en kontrakt, der indgaas mellem en medlemsstats kompetente myndigheder og en EF-reder med henblik paa at sikre offentligheden tilstraekkelige transportydelser.

En kontrakt om offentlig tjeneste kan isaer omfatte:

- transportydelser, der foelger fastsatte regler om kontinuitet, regelmaessighed, kapacitet og kvalitet

- supplerende transportydelser

- transportydelser til bestemte priser og paa bestemte vilkaar, isaer for bestemte kategorier af rejsende eller bestemte forbindelser

- tilpasning af ydelserne til de faktiske behov.

4) »Forpligtelser til offentlig tjeneste«, forpligtelser, som EF-rederen, hvis han tog hensyn til sin egen kommercielle interesse, ikke ville paatage sig eller ikke ville paatage sig i samme omfang eller paa samme betingelser.

5) »Alvorlige forstyrrelser paa det nationale transportmarked«, problemer paa markedet, som er specifikke for det paagaeldende marked, og som:

- kan medfoere et alvorligt og potentielt varigt udbudsoverskud i forhold til efterspoergslen

- skyldes eller forvaerres af cabotage, og

- indebaerer en alvorlig trussel for et betydeligt antal EF-rederes oekonomiske stabilitet og overlevelsesevne

medmindre prognoserne paa kort og mellemlang sigt for det paagaeldende marked peger i retning af betydelige og vedvarende forbedringer.

Artikel 3

1. For saa vidt angaar skibe, som udfoerer fastlandscabotage, og krydstogtskibe skal alle anliggender vedroerende bemanding henhoere under registreringsstatens (flagstatens) kompetence; dette gaelder ikke skibe paa under 650 BT, som kan underlaegges vaertsstatens betingelser.

2. For saa vidt angaar skibe, som udfoerer oe-cabotage, skal alle anliggender vedroerende bemanding henhoere under den stat, i hvilken skibet udfoerer en tjenesteydelse inden for soetransport (vaertsstaten).

3. For saa vidt angaar fragtskibe paa over 650 BT, som udfoerer oe-cabotage, skal alle anliggender vedroerende bemanding fra 1. januar 1999 imidlertid henhoere under registreringsstaten (flagstaten), hvis den paagaeldende soetransport foelger efter eller gaar forud for en soetransport til eller fra en anden stat.

4. Kommissionen foretager en grundig undersoegelse af de oekonomiske og sociale virkninger af liberaliseringen af oe-cabotage og forelaegger senest Raadet en rapport om spoergsmaalet inden den 1. januar 1997.

Paa grundlag af denne rapport forelaegger Kommissionen Raadet et forslag, der kan indeholde tilpasninger af de bemandingsbestemmelser med hensyn til nationalitet, der findes i stk. 2 og 3, saaledes at den endelige ordning godkendes af Raadet i god tid inden den 1. januar 1999.

Artikel 4

1. En medlemsstat kan indgaa kontrakter om offentlig tjeneste eller paalaegge rederier, der deltager i fast fart til, fra og mellem oeer, forpligtelser til offentlig tjeneste som betingelse for adgang til at udfoere den paagaeldende transport.

Naar en medlemsstat indgaar kontrakter om offentlig tjeneste eller paalaegger rederier forpligtelser til offentlig tjeneste, skal dette ske uden forskelsbehandling af EF-redere.

2. Naar medlemsstaterne paalaegger rederier forpligtelser til offentlig tjeneste, skal de begraense sig til krav om, hvilke havne der skal anloebes, regelmaessighed, kontinuitet, hyppighed, kapacitet, tariffer og bemanding.

Hvis der gives kompensation for forpligtelsen til offentlig tjeneste, skal alle EF-rederier have adgang dertil.

3. Eksisterende kontrakter om offentlig tjeneste kan forblive i kraft, indtil de udloeber.

Artikel 5

1. I tilfaelde af alvorlige forstyrrelser paa det nationale transportmarked, som skyldes liberalisering af cabotage, kan en medlemsstat anmode Kommissionen om at vedtage beskyttelsesforanstaltninger.

Efter hoering af de oevrige medlemsstater traeffer Kommissionen i givet fald afgoerelse om de noedvendige beskyttelsesforanstaltninger inden for en frist paa 30 hverdage efter modtagelsen af medlemsstatens anmodning. Saadanne foranstaltninger kan indebaere, at det paagaeldende omraade midlertidigt, dog hoejst i tolv maaneder, udelukkes fra denne forordnings anvendelsesomraade.

Kommissionen underrettet Raadet og medlemsstaterne om enhver afgoerelse om beskyttelsesforanstaltninger.

Hvis Kommissionen efter perioden paa 30 hverdage ikke har truffet nogen afgoerelse i denne sag, har den paagaeldende medlemsstat ret til at ivaerksaette de foranstaltninger, som den har anmodet om, indtil Kommissionen har truffet sin afgoerelse.

Dog kan medlemsstaterne i noedstilfaelde ensidigt vedtage passende midlertidige foranstaltninger, som hoejst kan anvendes i tre maaneder. I saa fald skal medlemsstaterne straks underrette Kommissionen herom. Kommissionen kan ophaeve foranstaltningerne eller bekraefte dem med eller uden aendringer, indtil den traeffer sin endelige afgoerelse i overensstemmelse med andet afsnit.

2. Kommissionen kan ogsaa vedtage beskyttelsesforanstaltninger paa eget initiativ efter hoering af medlemsstaterne.

Artikel 6

1. Foelgende tjenesteydelser inden for transport i Middelhavet og langs Spaniens, Portugals og Frankrigs kyster undtages midlertidigt fra denne forordnings anvendelsesomraade:

- krydstogter, indtil den 1. januar 1995

- fragt af strategiske produkter (olie, olieprodukter og drikkevand), indtil den 1. januar 1997

- tjenesteydelser, som udfoeres af skibe paa under 650 BT, indtil den 1. januar 1998

- fast passager- og faergefart, indtil den 1. januar 1999.

2. OE-cabotage i Middelhavet og cabotage til og fra De Kanariske OEer, Azorerne og Madeira, Ceuta og Melilla, de franske oeer langs Atlanterhavskysten og de franske oversoeiske departementer undtages indtil den 1. januar 1999 midlertidigt fra denne forordnings anvendelsesomraade.

3. Af hensyn til den sociooekonomiske samhoerighed forlaenges den i stk. 2 naevnte undtagelse for Graekenlands vedkommende indtil den 1. januar 2004 for saa vidt angaar fast passager- og faergefart og tjenesteydelser, som udfoeres af skibe paa under 650 BT.

Artikel 7

Artikel 62 i Traktaten finder anvendelse paa de omraader, der omfattes af denne forordning.

Artikel 8

Uden at Traktatens bestemmelser vedroerende etableringsret og denne forordning beroeres heraf, kan en person, der udfoerer tjenesteydelser paa soetransportomraadet, med henblik herpaa midlertidigt fortsaette sin aktivitet i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne udfoeres, paa samme betingelser som denne stat paalaegger sin egne statsborgere.

Artikel 9

Inden vedtagelsen af love eller administrative bestemmelser i henhold til denne forordning raadfoerer medlemsstaterne sig med Kommissionen. De meddeler denne alle saaledes vedtagne bestemmelser.

Artikel 10

Kommissionen forelaegger inden den 1. januar 1995 og derefter hvert andet aar Raadet en rapport om forordningens gennemfoerelse, i givet fald ledsaget af de noedvendige forslag.

Artikel 11

Denne forordning traeder i kraft den 1. januar 1993. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 7. december 1992. Paa Raadets vegne

J. MacGREGOR

Formand

(1) EFT nr. C 73 af 19. 3. 1991, s. 27. (2) EFT nr. C 295 af 26. 11. 1990, s. 687, og udtalelse afgivet den 20. november 1992 (endnu ikke offentliggjort i Tidende). (3) EFT nr. C 56 af 7. 3. 1990, s. 70.