31992L0096

Rådets direktiv 92/96/EØF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedrørende direkte livsforsikringsvirksomhed og om ændring af direktiv 79/267/EØF og 90/619/EØF (tredje livsforsikringsdirektiv)

EF-Tidende nr. L 360 af 09/12/1992 s. 0001 - 0027
den finske specialudgave: kapitel 6 bind 3 s. 0180
den svenske specialudgave: kapitel 6 bind 3 s. 0180


RAADETS DIREKTIV 92/96/EOEF af 10. november 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte livsforsikringsvirksomhed og om aendring af direktiv 79/267/EOEF og 90/619/EOEF (tredje livsforsikringsdirektiv)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk. 2, og artikel 66,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

1) Det er noedvendigt at gennemfoere det indre marked for direkte livsforsikringsvirksomhed paa grundlag af baade reglerne om fri etableringsret og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser for at goere det lettere for forsikringsselskaber med hjemsted i Faellesskabet at paatage sig forpligtelser inden for hele Faellesskabet;

2) Raadets andet direktiv 90/619/EOEF af 8. november 1990 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende direkte livsforsikringsvirksomhed, om fastsaettelse af bestemmelser, der kan lette den faktiske gennemfoerelse af den frie udveksling af tjenesteydelser, og om aendring af direktiv 79/267/EOEF (4) har i vidt omfang bidraget til gennemfoerelsen af det indre marked for direkte livsforsikringsvirksomhed, idet det allerede giver forsikringstagere, der, som foelge af at de paa eget initiativ tegner en forsikring i et forsikringsselskab i en anden medlemsstat, ikke har behov for saerlig beskyttelse i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, fuld frihed til at benytte det videst mulige forsikringsmarked;

3) direktiv 90/619/EOEF udgoer derfor et vigtigt skridt hen imod en indbyrdes tilnaermelse af de nationale markeder inden for et enkelt integreret marked, et skridt, som boer suppleres med andre faellesskabsinstrumenter med det formaal at give alle forsikringstagere, uanset om de selv tager initiativet, mulighed for at benytte ethvert forsikringsselskab med hjemsted i Faellesskabet, som udoever sin virksomhed dér i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, samtidig med at der sikres dem en tilstraekkelig beskyttelse;

4) naervaerende direktiv indgaar i hele komplekset af allerede gennemfoert faellesskabslovgivning, herunder navnlig Raadets foerste direktiv 79/267/EOEF af 5. marts 1979 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udoevelse af direkte livsforsikringsvirksomhed (5) og Raadets direktiv 91/674/EOEF af 19. december 1991 om forsikringsselskaber aarsregnskaber og konsoliderede regnskaber (6);

5) den valgte fremgangsmaade bestaar i at gennemfoere en harmonisering paa de vigtigste punkter og i det omfang, det er noedvendigt og tilstraekkeligt for at naa frem til en gensidig anerkendelse af tilladelser og forsigtighedstilsynsordninger, som vil goere det muligt at udstede en enkelt tilladelse, som daekker hele Faellesskabet, og at anvende princippet om hjemlandstilsyn;

6) derfor er adgang til og udoevelse af forsikringsvirksomhed for fremtiden betinget af en enkelt administrativ tilladelse udstedt af myndighederne i den medlemsstat, hvor forsikringsselskabet har sit hjemsted; med denne tilladelse kan selskabet paabegynde sin virksomhed overalt i Faellesskabet i henhold til enten reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser; filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser, kan ikke laengere afkraeve forsikringsselskaber, der oensker at udoeve forsikringsvirksomhed dér, og som allerede har faaet en tilladelse i hjemlandet, en ny tilladelse; for at tage hensyn hertil er det noedvendigt at aendre direktiv 79/267/EOEF og 90/619/EOEF;

7) det paahviler for fremtiden de kompetente myndigheder i hjemlandet at foere tilsyn med forsikringsselskabets oekonomiske soliditet, navnlig med dets solvens og oprettelsen af tilstraekkelige forsikringsmaessige hensaettelser, og med, at disse daekkes af kongruente aktiver;

8) gennemfoerelsen af de former for virksomhed, der er omhandlet i artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 79/267/EOEF, maa under ingen omstaendigheder indebaere, at der roeres ved de forskellige myndigheders befoejelser over for de enheder, der ejer de aktiver, som er omfattet af denne bestemmelse;

9) visse bestemmelser i naervaerende direktiv fastsaetter minimumsnormer; hjemlandet kan foreskrive strengere regler for de forsikringsselskaber, der er tilladt af dets egne kompetente myndigheder;

10) medlemsstaternes kompetente myndigheder skal have de noedvendige kontrolbefoejelser til at sikre, at forsikringsselskabet udoever sin virksomhed paa betryggende vis i hele Faellesskabet, hvad enten det sker i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser; de skal i saerdeleshed kunne vedtage egnede beskyttelsesforanstaltninger eller paalaegge sanktioner med det formaal at forhindre uregelmaessigheder og eventuelle overtraedelser af bestemmelserne vedroerende forsikringstilsyn;

11) bestemmelserne om overdragelse af forsikringsbestanden boer tilpasses til den ved naervaerende direktiv indfoerte retlige ordning med én enkelt tilladelse;

12) der boer ske en lempelse af specialiseringsreglen i direktiv 79/267/EOEF, saaledes at de medlemsstater, der oensker det, har mulighed for at give tilladelser til samme selskab for de klasser, der er naevnt i bilaget til direktiv 72/267/EOEF, og de forsikringstyper, der henhoerer under forsikringsklasse 1 og 2 i bilaget til direktiv 73/239/EOEF (7); denne mulighed kan dog underlaegges visse betingelser vedroerende overholdelse af regnskabs- og likvidationsreglerne;

13) af hensyn til beskyttelsen af forsikringstagerne skal alle forsikringsselskaber oprette tilstraekkelige forsikringsmaessige hensaettelser; beregningen af disse hensaettelser sker i det vaesentlige efter aktuarmaessige principper; det er noedvendigt at samordne disse principper for at lette den gensidige anerkendelse af forsigtighedsreglerne i de forskellige medlemsstater;

14) det er af forsigtighedshensyn oenskeligt, at der foretages en minimumssamordning af reglerne om begraensning af den rentesats, der anvendes ved beregning af de forsikringsmaessige hensaettelser, og da de nuvaerende metoder alle er lige korrekte, forsigtige samt aekvivalente, vil det med henblik paa denne begraensning vaere hensigtsmaessigt at give medlemsstaterne mulighed for frit at vaelge den metode, der skal anvendes;

15) der boer foretages en samordning af reglerne vedroerende beregningen, spredningen, lokaliseringen og kongruensen af de aktiver, der kan medgaa til daekning af de forsikringsmaessige hensaettelser, med henblik paa at fremme den gensidige anerkendelse af medlemsstaternes bestemmelser; denne samordning skal tage hensyn dels til de foranstaltninger for saa vidt angaar frie kapitalbevaegelser, der er vedtaget ved Raadets direktiv 88/361/EOEF af 24. juni 1988 om gennemfoerelse af Traktatens artikel 67 (8), dels til Faellesskabets udvikling hen imod Den OEkonomiske og Monetaere Union;

16) hjemlandet kan dog ikke kraeve, at forsikringsselskaberne investerer de aktiver, der medgaar til daekning af deres forsikringsmaessige hensaettelser, i bestemte kategorier af aktiver, da et saadant krav er uforeneligt med de foranstaltninger til liberalisering af kapitalbevaegelser, der er fastsat i direktiv 88/361/EOEF;

17) i afventning af et direktiv om investeringsydelser, som bl.a. harmoniserer begrebet organiseret marked, er det noedvendigt med henblik paa naervaerende direktiv og uden at foregribe den senere harmonisering at fastlaegge en midlertidig definition af dette begreb, som vil blive afloest af den definition, der er harmoniseret paa faellesskabsplan, og som paalaegger markedets hjemland det ansvar, som naervaerende direktiv midlertidigt paalaegger forsikringsselskabets hjemland;

18) det er noedvendigt at supplere listen over elementer, der kan anvendes til daekning af den i henhold til direktiv 79/267/EOEF paabudte solvensmargen, for at tage hensyn til de nye finansielle instrumenter og faciliteter, som andre finansielle institutioner kan henregne til deres egenkapital;

19) det er ikke en noedvendig forudsaetning for gennemfoerelsen af det indre marked for forsikringer, at der er sket en samordning af forsikringsaftaleretten; medlemsstaternes mulighed for at gennemtvinge anvendelse af deres lovgivning paa forsikringsaftaler vedroerende forpligtelser, som befinder sig paa deres omraade, udgoer derfor en tilstraekkelig garanti for forsikringstagerne;

20) inden for rammerne af det indre marked er det i forsikringstagerens interesse at have adgang til det stoerst mulige udvalg af forsikringsprodukter, der tilbydes i Faellesskabet, saaledes at han kan vaelge den forsikring, der passer bedst til hans behov; det paahviler den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, at paase, at der ikke findes nogen hindring for, at de forsikringsprodukter, der tilbydes i Faellesskabet, kan afsaettes paa dens omraade, forudsat at de ikke er i strid med gaeldende retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, og saafremt disse hensyn ikke er beskyttet af hjemlandets retsregler, forudsat at disse retsregler anvendes ikke-diskriminerende paa ethvert selskab, der udoever virksomhed i denne medlemsstat, er objektivt begrundet og staar i et rimeligt forhold til det tilstraebte maal;

21) medlemsstaterne skal kunne sikre, at forsikringsprodukterne og de aftaledokumenter, der anvendes ved daekning af forpligtelser, der er indgaaet paa deres omraade, hvad enten der er tale om virksomhed udoevet i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overholder gaeldende specifikke retsregler begrundet i almene hensyn; de tilsynsordninger, der skal anvendes, boer tilpasses kravene i det indre marked uden at vaere en forudsaetning for udoevelsen af forsikringsvirksomhed; det forekommer ikke rimeligt at opretholde ordninger med forudgaaende godkendelse af forsikringsbetingelserne; der boer derfor indfoeres andre ordninger, som passer bedre til kravene i det indre marked, og som goer det muligt for samtlige medlemsstater at sikre forsikringstagerne den fornoedne beskyttelse;

22) det tillades imidlertid, at hjemlandet med henblik paa gennemfoerelsen af aktuarmaessige principper, der er i overensstemmelse med dette direktiv, kan kraeve loebende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tarifferne i aftalerne og af de forsikringsmaessige hensaettelser, idet denne anmeldelse af det tekniske grundlag ikke omfatter meddelelse af de almindelige og specielle betingelser i aftalerne samt af selskabets forretningsmaessige tariffer;

23) inden for rammerne af det indre marked for forsikringsvirksomhed vil forbrugeren have et stoerre og mere varieret udvalg af forsikringer end tidligere; for i fuldt omfang at kunne drage nytte af dette udvalg og den oegede konkurrence skal forbrugeren have adgang til de oplysninger, der er noedvendige for at kunne vaelge den forsikring, der bedst daekker hans behov; dette behov for oplysninger er saa meget desto stoerre, som forpligtelserne kan vaere af meget lang varighed; derfor maa der gennemfoeres en samordning af de minimumsbestemmelser, der er noedvendige for at sikre, at forbrugeren modtager klare og praecise oplysninger om de vaesentligste traek ved de produkter, der tilbydes ham, og om de organer, der er bemyndiget til at behandle klager fra forsikringstagerne, de forsikrede eller de af forsikringen begunstigede;

24) for faktisk at kunne udoeve forsikringsvirksomhed i hele Faellesskabet er det vigtigt at tillade forsikringsselskaberne at reklamere for deres produkter; de skal derfor have mulighed for at benytte alle saedvanlige reklamemedier i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser; medlemsstaterne kan dog forlange, at forsikringsselskaberne overholder de nationale regler om saadanne reklamers form og indhold, der enten maatte foelge af faellesskabsretsakter paa reklameomraadet eller af medlemsstaternes bestemmelser til beskyttelse af almene hensyn;

25) inden for rammerne af det indre marked kan en medlemsstat ikke laengere forbyde samtidig udoevelse af forsikringsvirksomhed paa sit omraade i henhold til reglerne om fri etableringsret og reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser; det er derfor noedvendigt at afskaffe medlemsstaternes mulighed herfor i henhold til direktiv 90/619/EOEF;

26) der boer indfoeres en saktionsordning, som kan bringes i anvendelse, naar et forsikringsselskab i den medlemsstat, hvor forpligtelsen er indgaaet, ikke overholder de gaeldende bestemmelser begrundet i almene hensyn, der gaelder for det;

27) nogle medlemsstater paalaegger ikke forsikringsvirksomhed nogen form for indirekte skatter, hvorimod flertallet af medlemsstaterne anvender saerlige skatter og andre former for bidrag; i de medlemsstater, hvor saadanne skatter og bidrag opkraeves, varierer deres struktur og procentsats meget; det boer undgaas, at de bestaaende forskelle resulterer i konkurrencefordrejning mellem medlemsstaterne med hensyn til forsikring; med forbehold af yderligere samordning kan anvendelse af de skatteordninger og andre former for bidrag, der gaelder i den medlemsstat, hvor forpligtelsen er indgaaet, afhjaelpe en saadan ulempe; det tilkommer medlemsstaterne at fastsaette de bestemmelser, som skal sikre opkraevningen af disse skatter og bidrag;

28) det er vigtigt, at der sker en samordning paa faellesskabsplan vedroerende forsikringsselskabers likvidation; allerede nu er det, i tilfaelde af at et forsikringsselskab traeder i likvidation, vigtigt at fastsaette, at de garantiordninger, der er indfoert i hver medlemsstat, sikrer en ensartet behandling af samtlige forsikringskreditorer, uanset disse kreditorers nationalitet, og uanset hvordan forpligtelsen er indgaaet;

29) det kan vaere noedvendigt med jaevne mellemrum at foretage tekniske tilpasninger af de detaljerede regler i naervaerende direktiv for at tage hensyn til udviklingen inden for forsikringsbranchen; Kommissionen vil, inden for rammerne af de gennemfoerelsesbefoejelser, der er tillagt den ved Traktatens bestemmelser, foretage saadanne tilpasninger, for saa vidt de er noedvendige, efter hoering af den ved direktiv 91/675/EOEF (9) nedsatte forsikringskomité;

30) der maa fastsaettes specifikke bestemmelser for at sikre overgangen fra den retlige ordning, der gaelder paa tidspunktet for gennemfoerelsen af naervaerende direktiv, til den ved direktivet indfoerte ordning; disse bestemmelser skal have til formaal at hindre, at der paalaegges medlemsstaternes kompetente myndigheder en ekstra arbejdsbyrde;

31) i henhold til Traktatens artikel 8 C skal der tages hensyn til omfanget af den indsats, der maa goeres af oekonomier paa forskellige udviklingstrin; der maa derfor indroemmes visse medlemsstater en overgangsordning, der muliggoer en gradvis gennemfoerelse af dette direktiv -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

AFSNIT I DEFINITIONER OG ANVENDELSESOMRAADE

Artikel 1

I dette direktiv forstaas ved:

a) forsikringsselskab: ethvert selskab, som har opnaaet administrativ tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 79/267/EOEF

b) filial: et forsikringsselskabs agenturer eller filialer, under hensyn til artikel 3 i direktiv 90/619/EOEF

c) forpligtelse: en forpligtelse udtrykt i en af de former for forsikring eller virksomhed, der er omhandlet i artikel 1 i direktiv 79/267/EOEF

d) hjemland: den medlemsstat, hvor hjemstedet for det forsikringsselskab, der paatager sig en forpligtelse, er beliggende

e) filialmedlemsstat: den medlemsstat, hvor den filial, der paatager sig en forpligtelse, er beliggende

f) den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser: den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, jf. artikel 2, litra e), i direktiv 90/619/EOEF, naar et forsikringsselskab eller en filial, der er beliggende i en anden medlemsstat, har paataget sig forpligtelsen

g) kontrol: den forbindelse, der bestaar mellem et moderselskab og et datterselskab, jf. artikel 1 i Raadets direktiv 83/349/EOEF (²), eller en forbindelse af samme art mellem en fysisk eller juridisk person og et selskab

(²) Raadets syvende direktiv (83/349/EOEF) af 13. juni 1983 paa grundlag af Traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (EFT nr. L 193 af 18. 7. 1983, s. 1). Direktivet er senest aendret ved direktiv 90/605/EOEF (EFT nr. L 317 af 16. 11. 1990, s. 60).

h) kvalificeret deltagelse: direkte eller indirekte besiddelse af mindst 10 % af kapitalen eller stemmerettighederne eller enhver anden mulighed for at udoeve en betydelig indflydelse paa driften at det selskab, hvori der besiddes en kapitalinteresse.

Ved anvendelse af denne definition i forbindelse med artikel 7 og 14 samt de andre niveauer af deltagelse, der er omhandlet i artikel 14, medregnes de stemmerettigheder, der er naevnt i artikel 7 i direktiv 88/627/EOEF (¹)

i) moderselskab: en modervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EOEF

j) datterselskab: en dattervirksomhed som defineret i artikel 1 og 2 i direktiv 83/349/EOEF; ethvert datterselskab af et datterselskab anses ogsaa for at vaere et datterselskab af det moderselskab, der staar i spidsen for disse foretagender

k) reguleret marked: et kapitalmarked, som af selskabets hjemland betragtes som et reguleret marked i afventning af en definition, der skal fastlaegges inden for rammerne af et direktiv om investeringsservice, og som er karakteriseret ved:

- en regelmaessig funktion, og

- det forhold, at bestemmelser, der er vedtaget eller godkendt af de berettigede myndigheder, fastlaegger betingelserne for markedets funktion, betingelserne for adgang til markedet og, naar direktiv 79/279/EOEF af 5. marts 1979 om samordning af betingelserne for vaerdipapirers optagelse til officiel notering paa en fondsboers (²) anvendes, de betingelser for optagelse til notering, der er fastsat ved naevnte direktiv, og, naar dette direktiv ikke anvendes, de betingelser, disse finansielle instrumenter skal opfylde for faktisk at kunne omsaettes paa markedet.

I forbindelse med naervaerende direktiv kan et reguleret marked vaere etableret i en medlemsstat eller i et tredjeland. I sidstnaevnte tilfaelde skal markedet vaere anerkendt af selskabets hjemland og opfylde tilsvarende krav. De finansielle instrumenter, der omsaettes dér, skal vaere af en kvalitet, der svarer til kvaliteten af de instrumenter, der omsaettes paa det eller de regulerede markeder i den paagaeldende medlemsstat

(¹) Raadets direktiv 88/627/EOEF af 12. december 1988 om offentliggoerelse af oplysninger ved erhvervelse og afhaendelse af en betydelig andel i et boersnoteret selskab (EFT nr. L 348 af 17. 12. 1988, s. 62).

(²) EFT nr. L 66 af 13. 3. 1979, s. 21. Direktivet er senest aendret ved direktiv 82/148/EOEF (EFT nr. L 62 af 5. 3. 1982, s. 22).

l) kompetente myndigheder: de nationale myndigheder, der ved lov eller anden forskrift er bemyndiget til at foere tilsyn med forsikringsselskaber.

Artikel 2

1. Dette direktiv finder anvendelse paa de forpligtelser og forsikringsselskaber, der er naevnt i artikel 1 i direktiv 79/267/EOEF.

2. I artikel 1, nr. 2, i direktiv 79/267/EOEF udgaar ordene »og er tilladt i det land, i hvilket virksomheden udoeves«.

3. Naervaerende direktiv finder hverken anvendelse paa de forsikringer og transaktioner eller selskaber og institutioner, som direktiv 79/267/EOEF ikke finder anvendelse paa, eller paa de organer, der er naevnt i artikel 4 i samme direktiv.

AFSNIT II ADGANG TIL UDOEVELSE AF FORSIKRINGS-VIRKSOMHEDER

Artikel 3

Artikel 6

i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 6

Adgang til udoevelse af den i dette direktiv omhandlede virksomhed er betinget af en forudgaaende administrativ tilladelse.

Ansoegning om denne tilladelse skal indgives til hjemlandets myndigheder af:

a) selskaber, der etablerer hjemsted paa denne medlemsstats omraade

b) selskaber, der efter at have modtaget den i foerste afsnit omhandlede tilladelse udvider deres virksomhed til en hel forsikringsklasse eller til andre forsikringsklasser.«

Artikel 4

Artikel 7

i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 7

1. Tilladelsen gaelder for hele Faellesskabet. Den giver selskabet ret til at udoeve virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

2. Tilladelsen gives saerskilt for hver forsikringsklasse som defineret i bilaget. Den omfatter hele den paagaeldende klasse, medmindre ansoegeren kun oensker at daekke en del af de risici, der hoerer under denne klasse.

De kompetente myndigheder kan begraense den tilladelse, der ansoeges om for en af disse klasser, til de former for virksomhed, der er anfoert i den i artikel 9 naevnte driftsplan.

En medlemsstat kan give tilladelse for flere forsikringsklasser, saafremt den nationale lovgivning tillader, at disse forsikringsklasser udoeves samtidigt.«

Artikel 5

Artikel 8

i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 8

1. Hjemlandet kraever, at forsikringsselskaber, der ansoeger om tilladelse:

a) antager en af foelgende former:

- for Kongeriget Belgien: »société anonyme«/»naamloze vennootschap«, »société en commandite par actions«/»commanditaire vennootschap op aandelen«, »association d'assurance mutuelle«/»onderlinge verzekeringsvereniging«, »société coopérative«/»cooeperatieve vennootschap«

- for Kongeriget Danmark: »aktieselskaber«, »gensidige selskaber«, »pensionskasser omfattet af lov om forsikringsvirksomhed (tvaergaaende pensionskasser)«

- for Forbundsrepublikken Tyskland: »Aktiengesellschaft«, »Versicherungsverein auf Gegenseitigkeit«, »oeffentlich-rechtliches Wettbewerbsversicherungsunternehmen«

- for Den Franske Republik: »société anonyme«, »société d'assurance mutuelle«, »institution de prévoyance régie par le code de la sécurité sociale«, »institution de prévoyance régie par le code rural«, »mutuelles regies par le code de la mutualité«

- for Irland: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered under the Friendly Societies Acts«

- for Den Italienske Republik: »società per azioni«, »società cooperativa«, »mutua di assicurazione«

- for Storhertugdoemmet Luxembourg: »société anonyme«, »société en commandite par actions«, »association d'assurances mutuelles«, »société coopérative«

- for Kongeriget Nederlandene: »naamloze vennootschap«, »onderlinge waarborgmaatschappij«

- for Det Forenede Kongerige: »incorporated companies limited by shares or by guarantee or unlimited«, »societies registered under the Industrial and Provident Societies Acts«, »societies registered or incorporated under the Friendly Societies Acts«, »the association of underwriters known as Lloyd's«

- for Den Hellenske Republik: áíþíõìç aaôáéñssá

- for Kongeriget Spanien: »sociedad anónima«, »sociedad mutua«, »sociedad cooperativa«

- for Den Portugisiske Republik: »sociedade anónima«, »mútua de seguros«.

Et forsikringsselskab kan ligeledes tage form af et europaeisk selskab, naar dette bliver indfoert.

Endvidere kan medlemsstaterne i givet fald oprette selskaber i en offentligretlig form, naar disse virksomheders formaal er udoevelse af forsikringsvirksomhed paa samme vilkaar som dem, der gaelder for privatretlige selskaber

b) begraenser deres formaal til de former for virksomhed, der er fastsat i dette direktiv, og dermed direkte forbundne forretninger med udelukkelse af enhver anden erhvervsmaessig virksomhed

c) fremlaegger en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 9

d) raader over den i artikel 20, stk. 2, fastsatte minimumsgarantifond

e) faktisk ledes af personer, der opfylder de foreskrevne krav til haederlighed og til kvalifikationer eller erhvervserfaring.

2. Et selskab, der ansoeger om tilladelse til udvidelse af virksomheden til andre forsikringsklasser eller til udvidelse af en tilladelse, der kun omfatter en del af de risici, der er omfattet af en forsikringsklasse, skal fremlaegge en driftsplan, der er i overensstemmelse med artikel 9.

Det skal endvidere godtgoere, at det raader over den i artikel 19 fastsatte solvensmargen og er i besiddelse af den i artikel 20, stk. 1 og 2, omhandlede garantifond.

3. Medlemsstaterne maa ikke fastsaette bestemmelser om, at der kraeves forudgaaende godkendelser eller loebende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmaessige hensaettelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.

Uanset stk. 1 kan hjemlandet med det ene formaal at kontrollere, at nationale bestemmelser vedroerende de aktuarmaessige principper overholdes, kraeve loebende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmaessige hensaettelser, uden at dette dog maa goeres til en forhaandsbetingelse for, at et selskab kan udoeve sin virksomhed.

Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller indfoerer love eller administrative bestemmelser, der foreskriver godkendelse af vedtaegterne og fremlaeggelse af alt materiale, der er noedvendigt for den normale gennemfoerelse af tilsynet.

Senest fem aar efter gennemfoerelsen af direktivet 92/96/EOEF (*) forelaegger Kommissionen Raadet en rapport om anvendelsen af dette stykke.

4. Ovennaevnte bestemmelser kan ikke foreskrive, at ansoegninger om tilladelse behandles under hensyntagen til markedets oekonomiske behov.

(*) EFT nr. L 360 af 9. 12. 1992, s. 1.«

Artikel 6

Artikel 9

i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 9

Den i artikel 8, stk. 1, litra c), og stk. 2, naevnte driftsplan skal indeholde oplysninger eller dokumentation vedroerende:

a) arten af de forpligtelser, som selskabet har til hensigt at paatage sig

b) grundprincipperne for genforsikring

c) sammensaetningen af minimumsgarantifonden

d) de anslaaede omkostninger i forbindelse med opbygningen af administrationen og distributionsnettet samt de dertil bestemte finansielle midler

endvidere for de foerste tre regnskabsaar:

e) en oversigt, der giver detaljerede oplysninger om de forventede indtaegter og udgifter hidroerende fra direkte forsikringsvirksomhed og fra overtagelse af genforsikring samt afgivelse i genforsikring

f) den sandsynlige oekonomiske stilling

g) de anslaaede finansielle midler til daekning af forpligtelser og solvensmargen.«

Artikel 7

Hjemlandets kompetente myndigheder meddeler ikke et selskab tilladelse til at paabegynde forsikringsvirksomhed, foer de har faaet meddelelse om navnene paa alle aktionaerer eller selskabsdeltagere, det vaere sig fysiske eller juridiske personer, der direkte eller indirekte besidder en kvalificeret deltagelse i selskabet, og om stoerrelsen af deres kapitalandel.

Samme myndigheder naegter at meddele tilladelse, hvis de under hensyn til noedvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af forsikringsselskabet ikke er overbevist om aktionaerernes eller selskabsdeltagerens egnethed.

AFSNIT III HARMONISERING AF BETINGELSERNE FOR UDOEVELSE AF FORSIKRINGSVIRKSOMHED

Kapitel 1

Artikel 8

Artikel 15

i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 15

1. Ansvaret for det finansielle tilsyn med et forsikringsselskab, herunder tilsyn med den virksomhed, det udoever gennem filialer og som led i praestation af tjenesteydelser, henhoerer udelukkende under hjemlandets kompetence. Hvis de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, har en begrundet formodning om, at et forsikringsselskabs virksomhed vil kunne skade selskabets finansielle soliditet, underretter de de kompetente myndigheder i forsikringsselskabets hjemland herom. Hjemlandets kompetente myndigheder kontrollerer, at selskabet overholder de i dette direktiv fastsatte forsigtighedsprincipper.

2. Det finansielle tilsyn daekker forsikringsselskabets samlede virksomhed og omfatter navnlig kontrol med selskabets solvens og oprettelsen af forsikringsmaessige hensaettelser, herunder livsforsikringshensaettelser, og med de aktiver, der medgaar til daekning heraf i overensstemmelse med de regler eller den praksis, der gaelder i hjemlandet, i henhold til bestemmelser, der er vedtaget paa faellesskabsniveau.

3. Hjemlandets kompetente myndigheder kraever, at der i alle forsikringsselskaber findes en tilfredsstillende administrativ og regnskabsmaessig praksis og fyldestgoerende interne kontrolprocedurer.«

Artikel 9

Artikel 16

i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 16

Naar et forsikringsselskab, der har faaet tilladelse i en medlemsstat, udoever sin virksomhed gennem en filial i en anden medlemsstat, skal filialmedlemsstaten soerge for, at hjemlandets kompetente myndigheder efter forudgaaende meddelelse herom til filialmedlemsstatens kompetente myndigheder, selv eller ved personer, de bemyndiger hertil, paa stedet kan kontrollere de oplysninger, der er noedvendige for det finansielle tilsyn med selskabet. Filialmedlemsstatens kompetente myndigheder kan deltage i denne kontrol.«

Artikel 10

Artikel 23, stk. 2 og 3, i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»2. Medlemsstaterne kraever af de forsikringsselskaber, der har hjemsted paa deres omraade, at de regelmaessigt fremlaegger materiale, der er noedvendigt for udoevelsen af tilsynet, samt statistisk materiale. De kompetente myndigheder sender hinanden det materiale og de oplysninger, der har relevans for udoevelsen af tilsynet.

3. Hver medlemsstat traeffer alle passende foranstaltninger med henblik paa, at de kompetente myndigheder har de noedvendige befoejelser og midler til at foere tilsyn med virksomheden i forsikringsselskaber, der har hjemsted paa deres omraade, herunder virksomhed, der udoeves uden for dette omraade, i overensstemmelse med Raadets direktiver vedroerende denne virksomhed, samt med henblik paa disses gennemfoerelse.

Disse befoejelser og midler skal bl.a. give de kompetente myndigheder mulighed for:

a) at skaffe sig indgaaende viden om selskabets situation og samlede virksomhed, navnlig

- ved indhenting af oplysninger eller rekvirering af dokumentation vedroerende forsikringsvirksomheden

- eller ved kontrol paa stedet i det paagaeldende selskabs forretningslokaler

b) at traeffe tilstraekkelige og noedvendige foranstaltninger over for selskabet, dets ledelse eller de personer, som kontrollerer selskabet, for at sikre, at selskabets virksomhed er i overensstemmelse med de love og administrative bestemmelser, som selskabet skal overholde i de forskellige medlemsstater, og isaer i overensstemmelse med driftsplanen, dersom denne er obligatorisk, samt for at undgaa eller fjerne uregelmaessigheder, der vil kunne bringe de sikredes interesser i fare

c) at sikre gennemfoerelsen af disse foranstaltninger, om noedvendigt gennem tvangsforanstaltninger og i givet fald ved rettens hjaelp.

Medlemsstaterne kan ligeledes fastsaette, at de kompetente myndigheder skal have mulighed for at indhente alle oplysninger vedroerende forsikringsaftaler, som maeglerne er i besiddelse af.«

Artikel 11

1. Artikel 6, stk. 2 til 7, i direktiv 90/619/EOEF udgaar.

2. Hver medlemsstat tillader paa de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at forsikringsselskaber, der har hjemsted paa dens omraade, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand, hvad enten den bestaar af aftaler indgaaet i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, til et overtagende selskab, der er etableret i Faellesskabet, hvis de kompetente myndigheder i det overtagende selskabs hjemland godtgoer, at selskabet, overdragelsen taget i betragtning, har den fornoedne solvensmargen.

3. Naar en filial paataenker at overdrage hele eller en del af sin forsikringsbestand, hvad enten aftalerne er indgaaet i henhold til reglerne om fri etableringsret eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal filialmedlemsstaten hoeres.

4. I de i stk. 2 og 3 omhandlede tilfaelde meddeler myndighederne i det afgivende forsikringsselskabs hjemland tilladelse til overdragelsen efter at have indhentet samtykke fra de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor forpligtelsen bestaar.

5. De kompetente myndigheder i de hoerte medlemsstater meddeler de kompetente myndigheder i det afgivende forsikringsselskabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre maaneder efter modtagelsen af anmodningen; har de hoerte myndigheder ikke svaret ved udloebet af denne frist, betragtes dette som en positiv udtalelse eller et stiltiende samtykke.

6. En overdragelse, der tillades i henhold til denne artikel, skal i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, offentliggoeres som foreskrevet i den nationale lovgivning. Overdragelsen kan uden videre goeres gaeldende over for de beroerte forsikringstagere, de sikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.

Denne bestemmelse beroerer ikke medlemsstaternes ret til at fastsaette, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.

Artikel 12

1. Artikel 24 i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 24

1. Hvis et selskab ikke efterkommer bestemmelserne i artikel 17, kan den kompetente myndighed i selskabets hjemland forbyde den frie raadighed over aktiverne efter at have underrettet de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor forpligtelsen bestaar.

2. Med henblik paa genoprettelse af den finansielle situation i et selskab, hvis solvensmargen ikke laengere udgoer det minimum, der er foreskrevet i artikel 19, kraever den kompetente myndighed i hjemlandet en genoprettelsesplan, der skal forelaegges den til godkendelse.

Den kompetente myndighed kan undtagelsesvis, hvis den er af den opfattelse, at selskabets finansielle situation vil forvaerres yderligere, desuden begraense eller forbyde den frie raadighed over selskabets aktiver. Den underretter da myndighederne i de andre medlemsstater, paa hvis omraade selskabet udoever sin virksomhed, om alle trufne foranstaltninger, og disse myndigheder traeffer paa den foerste myndigheds anmodning de samme foranstaltninger som denne.

3. Hvis solvensmargenen ikke laengere naar den i artikel 20 definerede garantifond, kraever den kompetente myndighed i hjemlandet af selskabet en kortfristet finansieringsplan, der skal forelaegges den til godkendelse.

Den kan endvidere begraense eller forbyde den frie raadighed over selskabets aktiver. Den underretter myndighederne i de medlemsstater, paa hvis omraade selskabet udoever virksomhed, herom, og disse traeffer paa dens anmodning de samme foranstaltninger.

4. I de i stk. 1, 2 og 3 omhandlede tilfaelde kan de kompetente myndigheder desuden traeffe alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser.

5. Hver medlemsstat vedtager de bestemmelser, der er noedvendige for, at den i de tilfaelde, der er naevnt i stk. 1, 2 og 3, paa anmodning af selskabets hjemland og i overensstemmelse med sin nationale lovgivning kan forbyde den frie raadighed over de aktiver, der befinder sig paa dens omraade; hjemlandet skal angive, hvilke aktiver der skal vaere omfattet af disse foranstaltninger.«

Artikel 13

Artikel 26

i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 26

1. En tilladelse, der er meddelt forsikringsselskabet af den kompetente myndighed i hjemlandet, kan tilbagekaldes af denne myndighed, hvis selskabet:

a) ikke goer brug af tilladelsen inden for en frist paa tolv maaneder, udtrykkeligt giver afkald herpaa eller ikke har udoevet sin virksomhed i en periode paa over seks maaneder, medmindre der i den paagaeldende medlemsstat findes bestemmelser om, at tilladelsen i saadanne tilfaelde uden videre bortfalder

b) ikke laengere opfylder adgangsbetingelserne

c) ikke inden for de indroemmede frister har kunnet gennemfoere de foranstaltninger, der er fastsat i en kraevet genoprettelsesplan eller finansieringsplan som omhandlet i artikel 24

d) groft tilsidesaetter de forpligtelser, der paahviler det i medfoer af de bestemmelser, som gaelder for det.

I tilfaelde af tilbagekaldelse eller bortfald af tilladelsen underretter den kompetente myndighed i hjemlandet de kompetente myndigheder i de oevrige medlemsstater herom, og disse skal traeffe alle noedvendige foranstaltninger for at forhindre det paagaeldende selskab i at paabegynde nye forretninger paa deres omraade i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser. Herudover traeffer foerstnaevnte myndighed sammen med sidstnaevnte myndigheder alle egnede foranstaltninger til beskyttelse af de sikredes interesser og begraenser navnlig den frie raadighed over selskabets aktiver i medfoer af artikel 24, stk. 1, stk. 2, andet afsnit, og stk. 3, andet afsnit.

2. Enhver beslutning om tilbagekaldelse af en tilladelse skal udfoerligt begrundes og meddeles det paagaeldende selskab.«

Artikel 14

1. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der paataenker direkte eller indirekte at erhverve en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab, forinden skal underrette de kompetente myndigheder i hjemlandet herom med angivelse af stoerrelsen af den kapitalandel, der paataenkes erhvervet. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette hjemlandets kompetente myndigheder, hvis vedkommende paataenker at foroege sin kvalificerede deltagelse saa meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved naar op paa eller overstiger en taerskel paa 20 %, 33 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet derved bliver vedkommendes datterselskab.

Hjemlandets kompetente myndigheder skal inden for en frist paa hoejst tre maaneder fra datoen for den i foerste afsnit naevnte underretning goere indsigelse mod den paataenkte erhvervelse eller foroegelse, hvis de under hensyn til noedvendigheden af at sikre en sund og forsigtig forvaltning af forsikringsselskabet ikke er overbevist om den i foerste afsnit naevnte fysiske eller juridiske persons egnethed. Hvis myndighederne ikke goer indsigelse, kan de fastsaette en frist for gennemfoerelsen af den paagaeldende erhvervelse eller foroegelse.

2. Medlemsstaterne foreskriver, at enhver fysisk eller juridisk person, der paataenker direkte eller indirekte at opgive sin besiddelse af en kvalificeret deltagelse i et forsikringsselskab, forinden skal underrette hjemlandets kompetente myndigheder herom med angivelse af stoerrelsen af den kapitalandel, der derefter besiddes. Enhver fysisk eller juridisk person skal ligeledes underrette de kompetente myndigheder, hvis vedkommende har til hensigt at formindske sin kvalificerede deltagelse saa meget, at vedkommendes andel af stemmerettigheder eller kapitalandele derved naar ned under en taerskel paa 20 %, 33 % eller 50 %, eller at forsikringsselskabet derved ophoerer med at vaere vedkommendes datterselskab.

3. Saa snart forsikringsselskaberne har faaet kendskab dertil, giver de hjemlandets kompetente myndigheder meddelelse om de erhvervelser eller afhaendelser af andele i deres kapital, som bevirker, at deltagelsen stiger over eller falder under en af de taerskler, som er naevnt i stk. 1 og 2.

Endvidere meddeler de mindst en gang om aaret navnene paa de aktionaerer eller selskabsdeltagere, som besidder en kvalificeret deltagelse, samt stoerrelsen af denne andel, saaledes som den bl.a. fremgaar af de registrerede data paa den aarlige generalforsamling eller af de oplysninger, som modtages i henhold til de bestemmelser, der gaelder for boersnoterede selskaber.

4. Medlemsstaterne fastsaetter, at hjemlandets kompetente myndigheder i tilfaelde af, at de i stk. 1 omhandlede personers indflydelse vil kunne vaere til skade for en forsigtig og sund forvaltning af forsikringsselskabet, skal kunne traeffe de fornoedne foranstaltninger for at bringe denne situation til ophoer. Saadanne foranstaltninger kan bl.a. bestaa i paabud, sanktioner over for ledelsen eller suspension af de stemmerettigheder, der er knyttet til de paagaeldende aktionaerers eller selskabsdeltageres aktier eller andele.

Lignende foranstaltninger skal kunne bringes i anvendelse over for fysiske eller juridiske personer, som ikke overholder den i stk. 1 foreskrevne pligt til forudgaaende underretning. Hvis en kapitalandel erhverves paa trods af indsigelse fra de kompetente myndigheder, skal medlemsstaterne, uafhaengigt af andre sanktioner, suspendere de tilsvarende stemmerettigheder, erklaere de afgivne stemmer ugyldige eller annullere dem.

Artikel 15

1. Medlemsstaterne foreskriver, at alle, der arbejder for eller har arbejdet for de kompetente myndigheder, samt revisorer og eksperter, der har handlet paa de kompetente myndigheders vegne, har tavshedspligt. Denne tavshedspligt indebaerer, at de fortrolige oplysninger, de modtager i forbindelse med deres hverv, ikke maa videregives til andre personer eller myndigheder, undtagen i summarisk eller sammenfattende form, saaledes at de enkelte forsikringsselskaber ikke kan identificeres, medmindre der er tale om tilfaelde, der er omfattet af straffelovgivningen.

Naar et forsikringsselskab er erklaeret konkurs eller er traadt i likvidation som foelge af en domstolskendelse, kan fortrolige oplysninger, som ikke vedroerer tredjemand, der er involveret i forsoeg paa at redde forsikringsselskabet, dog videregives under en civil retssag.

2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at de kompetente myndigheder i de forskellige medlemsstater udveksler oplysninger i henhold til de direktiver, der gaelder for forsikringsselskaber. Disse oplysninger er undergivet den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

3. Medlemsstaterne kan kun indgaa samarbejdsaftaler, der indebaerer udveksling af oplysninger, med de kompetente myndigheder i tredjelande, hvis de oplysninger, der saaledes meddeles, er beskyttet af en tavshedspligt, som mindst svarer til den, der er fastsat i denne artikel.

4. De kompetente myndigheder, der i henhold til stk. 1 eller 2 modtager fortrolige oplysninger, maa kun anvende disse i forbindelse med udoevelse af deres hverv:

- til undersoegelse af, om betingelserne for adgang til at udoeve forsikringsvirksomhed er opfyldt, og for at lette tilsynet med selskabernes virksomhed, saerlig med hensyn til forsikringsmaessige hensaettelser, solvensmargen, administrativ og regnskabsmaessig praksis samt intern kontrol, eller

- til paalaeggelse af sanktioner, eller

- hvis den kompetente myndigheds afgoerelser paaklages til en hoejere administrativ myndighed, eller

- i forbindelse med domstolsproevelse i henhold til artikel 50 eller saerbestemmelser i de direktiver, der er vedtaget vedroerende forsikringsselskaber.

5. Stk. 1 og 4 er ikke til hinder for udveksling af oplysninger inden for samme medlemsstat, hvis der findes flere kompetente myndigheder, eller, medlemsstaterne imellem, mellem de kompetente myndigheder og:

- de myndigheder, der har ansvaret for tilsynet med andre finansieringsinstitutter og med kreditinstitutter, samt de myndigheder, der foerer tilsyn med kapitalmarkederne

- de organer, der medvirker ved likvidation og konkursbehandling af forsikringsselskaber og lignende procedurer, og

- personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsselskabers og andre finansieringsinstitutters regnskaber

med henblik paa varetagelsen af deres tilsynsopgaver, eller til hinder for, at der gives de organer, der forvalter (obligatoriske) likvidationsprocedurer eller garantifonde, oplysninger, som er noedvendige for, at de kan udfoere deres arbejde. De oplysninger, som de paagaeldende myndigheder, organer og personer modtager, er omfattet af den i stk. 1 omhandlede tavshedspligt.

6. Endvidere kan medlemsstaterne uanset bestemmelserne i stk. 1 og 4, i henhold til lovbestemmelser give tilladelse til, at visse oplysninger meddeles andre afdelinger i deres centraladministration, som er ansvarlige for lovgivningen vedroerende tilsyn med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, investeringsservice og forsikringsselskaber, samt inspektoerer, som handler efter fuldmagt fra de paagaeldende afdelinger.

Oplysningerne maa imidlertid kun gives, saafremt det er noedvendigt af hensyn til forsigtighedstilsynet.

Medlemsstaterne fastsaetter dog, at oplysninger, der modtages efter stk. 2 og 5, samt oplysninger, der stammer fra kontrol paa stedet, som omhandlet i artikel 16 i direktiv 79/267/EOEF, aldrig maa videregives som naevnt i naervaerende stykke, medmindre den kompetente myndighed, der har givet oplysningerne, eller den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor kontrollen paa stedet er foretaget, har givet sit udtrykkelige samtykke.

Artikel 16

Artikel 13

i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 13

1. Med forbehold af stk. 3 og stk. 7 kan intet selskab faa tilladelse i henhold til baade naervaerende direktiv og direktiv 73/239/EOEF.

2. Dog kan medlemsstaterne fastsaette:

- at selskaber, der har faaet tilladelse i henhold til naervaerende direktiv, ligeledes kan faa en tilladelse i overensstemmelse med artikel 6 i direktiv 73/239/EOEF for de risici, der er naevnt i nr. 1 og 2 i bilaget til samme direktiv

- at selskaber, der har faaet tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 73/239/EOEF, udelukkende for de risici, der er naevnt i nr. 1 og 2 i bilaget til samme direktiv, kan faa en tilladelse i henhold til naervaerende direktiv.

3. De i stk. 2 omhandlede selskaber og selskaber, som ved meddelelsen af dette direktiv udoever de i dette direktiv og i direktiv 73/239/EOEF omhandlede to former for virksomhed samtidig, kan fortsaette hermed paa betingelse af, at der i overensstemmelse med artikel 14 oprettes saerskilt forvaltning for hver af disse former for virksomhed, jf. dog stk. 6.

4. Medlemsstaterne kan fastsaette, at de i stk. 2 omhandlede selskaber skal foelge de regnskabsregler, der gaelder for selskaber med tilladelse i medfoer af dette direktiv, for saa vidt angaar deres virksomhed som helhed. Indtil der er sket en samordning paa omraadet, kan medlemsstaterne endvidere fastsaette, at for saa vidt angaar reglerne for likvidation skal den virksomhed, der vedroerer risici, der er omhandlet i nr. 1 og 2 i bilaget til direktiv 73/239/EOEF, og som udoeves af de i stk. 2 naevnte selskaber, ligeledes vaere underlagt de regler, der gaelder for livsforsikringsvirksomhed.

5. Naar et selskab, der udoever de i bilaget til direktiv 73/239/EOEF naevnte former for virksomhed, har oekonomisk, handelsmaessig eller administrativ tilknytning til et selskab, der udoever de i naervaerende direktiv omhandlede former for virksomhed, skal de kompetente myndigheder i de medlemsstater, paa hvis omraade de naevnte selskaber har deres hjemsted, paase, at de paagaeldende selskabers regnskaber ikke fordrejes ved aftaler, der indgaas mellem dem, eller ved nogen anden ordning, der kan influere paa fordelingen af udgifter og indtaegter.

6. En medlemsstat kan kraeve af selskaber, hvis hjemsted befinder sig paa dens omraade, at de inden for en af medlemsstaten fastsat frist ophoerer med samtidig udoevelse af disse former for virksomhed, som de udoevede ved meddelelsen af dette direktiv.

7. Bestemmelserne i denne artikel skal tages op til fornyet behandling paa grundlag af en rapport fra Kommissionen til Raadet i lyset af den fremtidige harmonisering af likvidationsreglerne og under alle omstaendigheder senest den 31. december 1999.«

Artikel 17

Artikel 35

i direktiv 79/267/EOEF og artikel 18 i direktiv 90/619/EOEF udgaar.

Kapitel 2

Artikel 18

Artikel 17

i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 17

1. Hjemlandet paalaegger ethvert forsikringsselskab at afsaette tilstraekkelige forsikringsmaessige hensaettelser, herunder livsforsikringshensaettelser, i forhold til dets samlede virksomhed.

Stoerrelsen af disse forsikringsmaessige hensaettelser opgoeres efter foelgende principper:

A. i) livsforsikringshensaettelserne beregnes efter en tilstraekkelig forsigtig prospektiv aktuarmaessig metode under hensyn til alle fremtidige forpligtelser i henhold til de betingelser, der er fastsat for hver enkelt loebende forsikringsaftale, herunder navnlig:

- alle garanterede ydelser, herunder garanterede tilbagekoebsvaerdier

- den bonustildeling, som de sikrede kollektivt eller individuelt har ret til, uanset hvordan de paagaeldende former for bonus benaevnes

- alle optioner, som den sikrede har ret til i henhold til forsikringsaftalen

- selskabets udgifter, herunder provisioner

under hensyntagen til fremtidige praemieindtaegter

ii) en retrospektiv metode kan anvendes, hvis det kan godtgoeres, at de forsikringsmaessige hensaettelser, som bliver resultatet af denne beregningsmetode, ikke bliver lavere end de hensaettelser, som fremkommer ved en tilstraekkelig forsigtig prospektiv metode, eller hvis anvendelsen af den prospektive metode ikke er mulig for den paagaeldende forsikringstype

iii) en forsigtig beregning er ikke ensbetydende med en beregning, der foretages paa grundlag af de mest sandsynlige hypoteser, idet der i rimeligt omfang skal tages hoejde for negative afvigelser i de forskellige faktorer

iv) den metode, der anvendes ved beregningen af de forsikringsmaessige hensaettelser, skal vaere forsigtig ikke blot i sig selv, men ogsaa naar man betragter den metode, der anvendes ved vaerdiansaettelsen af de aktiver, som medgaar til daekning af hensaettelserne

v) de forsikringsmaessige hensaettelser skal beregnes saerskilt for hver forsikringsaftale. Approksimative eller gennemsnitsbaserede beregninger er dog tilladt, naar der er grund til at formode, at resultatet vil blive tilnaermelsesvis det samme som ved individuelle beregninger. Princippet om individuel beregning er ikke til hinder for, at der foretages supplerende hensaettelser til daekning af generelle risici, der ikke er individualiserede

vi) naar en forsikringsaftales tilbagekoebsvaerdi er garanteret, skal der for en saadan aftale foretages livsforsikringshensaettelser, hvis stoerrelse til enhver tid mindst svarer til denne garanterede tilbagekoebsvaerdi paa samme tidspunkt.

B. Den rentesats, der laegges til grund, skal vaelges med forsigtighed. Den fastsaettes i henhold til de bestemmelser, som den kompetente myndighed i hjemlandet har fastsat, under anvendelse af foelgende principper:

a) for alle aftaler fastsaetter den kompetente myndighed i selskabets hjemland en eller flere maksimumsrentesatser specielt efter foelgende regler:

i) Naar aftalerne indeholder en rentegaranti, fastsaetter den kompetente myndighed i selskabets hjemland en faelles maksimumsrentesats. Denne sats kan variere efter, hvilken valuta forsikringsaftalen er fastsat i, forudsat at den ikke overstiger 60 % af rentesatsen for statsobligationslaan i den valuta, forsikringsaftalen er fastsat i. Hvis der er tale om en aftale i ecu, fastsaettes denne graense i forhold til de laan, udtrykt i ecu, EF-institutionerne har optaget.

Hvis medlemsstaten i medfoer af andet punktum i ovennaevnte afsnit beslutter at fastsaette en maksimumsrentesats for aftaler, der er fastsat i en bestemt medlemsstats valuta, raadfoerer den sig forinden med den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvis valuta aftalen er fastsat i

ii) naar selskabets aktiver ikke er vaerdiansat til deres anskaffelsesvaerdi, kan en medlemsstat fastsaette, at der kan beregnes en eller flere maksimumsrentesatser under hensyntagen til afkastet af de tilsvarende aktiver, der indgaar i forsikringsselskabets beholdning med fradrag af en forsigtighedsmargen og, specielt for aftaler med loebende praemiebetaling, desuden under hensyntagen til det forventede afkast af de fremtidige aktiver. Forsigtighedsmargenen og den eller de maksimumsrentesatser, der anvendes paa det forventede afkast af de fremtidige aktiver, fastsaettes af den kompetente myndighed i hjemlandet

b) fastlaeggelse af en maksimumsrentesats betyder ikke, at selskabet skal anvende en saa hoej rentesats

c) hjemlandet kan beslutte, at litra a) ikke skal anvendes paa foelgende aftaletyper:

- aftaler tilknyttet investeringsfonde

- aftaler med engangspraemie med en loebetid paa indtil otte aar

- aftaler uden ret til bonus og livrenteaftaler uden tilbagekoebsvaerdi.

I de tilfaelde, der er omtalt i de sidste to led i foerste afsnit, kan der, naar der vaelges en forsigtig rentesats, tages hensyn til den valuta, som forsikringsaftalen er fastsat i, og til de tilsvarende aktiver, der indgaar i beholdningen, samt til det forventede afkast af de fremtidige aktiver, naar selskabets aktiver vaerdiansaettes til deres markedsvaerdi.

Den rentesats, der laegges til grund, maa under ingen omstaendigheder vaere hoejere end afkastet af aktiverne, beregnet i henhold til hjemlandets regnskabsregler efter fradrag af et passende beloeb

d) medlemsstaten kraever, at selskabet foretager en regnskabsmaessig hensaettelse med det formaal at sikre de rentemaessige forpligtelser, det har indgaaet over for de forsikrede, dersom det nuvaerende eller forventede afkast af selskabets aktiver ikke er tilstraekkeligt til at opfylde disse forpligtelser

e) de maksimumsrentesatser, som fastsaettes i henhold til litra a), meddeles Kommissionen samt de kompetente myndigheder i de medlemsstater, der anmoder om det.

C. De statistiske beregningselementer samt omkostningselementerne skal vaelges med forsigtighed under hensyntagen til, i hvilken stat forpligtelsen bestaar, hvilken forsikringstype der er tale om, samt til de administrative omkostninger og forudsatte provisioner.

D. Hvad angaar forsikringsaftaler med ret til bonus, kan der i den metode, der laegges til grund for beregning af de forsikringsmaessige hensaettelser, implicit eller eksplicit og i overensstemmelse med de oevrige antagelser om den fremtidige udvikling og den nuvaerende metode for beregning af bonus, tages hensyn til fremtidig bonusbeloeb af enhver art.

E. Hensaettelser til daekning af fremtidige omkostninger kan vaere implicitte ved f.eks. kun at tage hoejde for de fremtidig nettopraemier, dvs. uden administrationstillaeg. De samlede hensaettelser, implicitte eller eksplicitte, maa dog ikke vaere lavere end det beloeb, som en forsigtig beregning ville resultere i.

F. Metoden for beregning af de forsikringsmaessige hensaettelser maa ikke forandres fra aar til aar som foelge af vilkaarlige aendringer i metoden eller beregningsgrundlaget og skal vaere udformet saaledes, at bonusbeloebene frigives paa rimelig vis under forsikringsaftalens loebetid.

2. Forsikringsselskaber skal fremlaegge for offentligheden, paa hvilket beregningsgrundlag og efter hvilke metoder de forsikringsmaessige hensaettelser, herunder hensaettelser til bonus, beregnes.

3. Hjemlandet forlanger af ethvert forsikringsselskab, at dets forsikringsmaessige hensaettelser vedroerende den samlede virksomhed er daekket af kongruente aktiver i overensstemmelser med artikel 24 i direktiv 92/96/EOEF. For saa vidt angaar virksomhed, der udoeves i Faellesskabet, skal disse aktiver befinde sig dér. Medlemsstaterne kraever ikke af forsikringsselskaberne, at deres aktiver skal befinde sig i en bestemt medlemsstat. Hjemlandet kan dog lempe reglerne for aktivernes lokalisering.

4. Hvis hjemlandet tillader, at de forsikringsmaessige hensaettelser daekkes af tilgodehavender hos genforsikrere, fastsaetter det den tilladte procentdel. Det kan i saa fald ikke stille krav om, hvor disse tilgodehavender skal befinde sig.«

Artikel 19

Praemierne for nye forretninger skal, vurderet ud fra rimelige aktuarmaessige antagelser, vaere tilstraekkelige til, at forsikringsselskabet kan opfylde alle sine forpligtelser, herunder navnlig afsaette forsikringsmaessige hensaettelser i overensstemmelse hermed.

I den forbindelse kan der tages hensyn til alle aspekter af forsikringsselskabets oekonomiske situation, idet det dog skal undgaas, at tilfoerslen af midler udefra til praemier og deres afkast bliver systematisk og permanent, hvilket paa laengere sigt kunne bringe selskabets solvens i fare.

Artikel 20

Ved valget af de aktiver, der medgaar til daekning af de forsikringsmaessige hensaettelser, skal der tages hensyn til arten af de forretninger, som selskabet udfoerer, for at sikre sikkerheden, afkastet og likviditeten af selskabets investeringer, idet selskabet skal soerge for en passende diversificering og spredning af sine anbringelser.

Artikel 21

1. Hjemlandet kan kun tillade, at forsikringsselskaber tilvejebringer daekning for deres forsikringsmaessige hensaettelser ved hjaelp af foelgende kategorier af aktiver:

A. Investeringsaktiver

a) obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter

b) udlaan

c) aktier og andre kapitalandele med variabelt afkast

d) andele i institutter for kollektiv investering i vaerdipapirer og andre investeringsfonde

e) grunde og bygninger samt tinglige rettigheder i forbindelse med fast ejendom

B. Tilgodehavender

f) tilgodehavender hos genforsikrere, herunder genforsikrernes andel i de forsikringsmaessige hensaettelser

g) genforsikringsdepoter og tilgodehavender hos afgivende forsikringsselskaber

h) tilgodehavender hos forsikringstagere og maeglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger

i) policelaan

j) krav paa skattetilbagebetalinger

k) tilgodehavender hos garantifonde

C. Andre aktiver

l) materielle anlaegsaktiver bortset fra grunde og bygninger, vaerdiansat paa grundlag af en forsigtig afskrivning

m) anfordringstilgodehavender i banker og kassebeholdning; indlaan i kreditinstitutter og alle andre virksomheder, der er befoejet til at modtage indlaan

n) forudbetalte erhvervelsesomkostninger

o) paaloebne renter og optjent leje samt andre periodeafgraensningsposter

p) tinglige rettigheder i forbindelse med fast ejendom (»reversionary interests«).

For sammenslutningen af forsikringsgivere kaldet Lloyd's omfatter kategorierne af aktiver ligeledes garantier og remburser, der er udstedt af kreditinstitutter som defineret i direktiv 77/780/EOEF (¹) eller af forsikringsselskaber, samt verificerbare beloeb, der stammer fra livsforsikringspolicer, naar de repraesenterer midler, der ejes af medlemmerne.

Det forhold, at et aktiv eller en kategori af aktiver er medtaget i listen i foerste afsnit, medfoerer ikke, at alle (¹) Raadets foerste direktiv (77/780/EOEF) af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udoeve virksomhed som kreditinstitut (EFT nr. L 322 af 17. 12. 1977, s. 30). Direktivet er senest aendret ved direktiv 89/646/EOEF (EFT nr. L 386 af 30. 12. 1989, s. 1).

saadanne aktiver automatisk tillades som daekning for forsikringsmaessige hensaettelser. Hjemlandet fastsaetter mere detaljerede regler for, hvorledes tilladte aktiver maa anvendes; med henblik herpaa kan det kraeve tinglig sikkerhed eller garantistillelse, navnlig for tilgodehavender hos genforsikrere.

Ved fastlaeggelse og anvendelse af reglerne, skal hjemlandet navnlig soerge for, at foelgende principper overholdes:

i) aktiver, som daekker de forsikringsmaessige hensaettelser, vaerdiansaettes eksklusive gaeld, der er stiftet med henblik paa erhvervelse af disse aktiver

ii) samtlige aktiver vaerdiansaettes paa et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen for, at de ikke kan realiseres. Isaer tillades materielle anlaegsaktiver bortset fra grunde og bygninger kun som daekning for forsikringsmaessige hensaettelser, saafremt de vaerdiansaettes paa grundlag af en forsigtig afskrivning

iii) udlaan, uanset om de ydes til virksomheder, en stat, en international institution, en lokal eller regional myndighed eller fysiske personer, tillades kun som daekning for forsikringsmaessige hensaettelser, hvis de frembyder tilstraekkelige garantier med hensyn til deres sikkerhed, uanset om disse garantier bygger paa laantagers betalingsevne, paa pantebreve, bankgarantier, garantier fra forsikringsselskaber eller andre former for sikkerhed

iv) afledte instrumenter saasom optioner, futures og swaps i forbindelse med aktiver, som daekker de forsikringsmaessige hensaettelser, kan anvendes, naar de bidrager til at mindske investeringsrisikoen eller muliggoer en effektiv portefoeljepleje. Saadanne instrumenter vaerdiansaettes paa et forsigtigt grundlag og kan tages i betragtning ved vaerdiansaettelsen af de underliggende aktiver

v) vaerdipapirer, der ikke omsaettes paa et reguleret marked, tillades kun som daekning for forsikringsmaessige hensaettelser, saafremt de kan realiseres paa kort sigt, eller hvis der er tale om kapitalandele i kreditinstitutter, i forsikringsselskaber, i det omfang der er tilladt i henhold til artikel 8 i direktiv 79/267/EOEF, og i investeringsselskaber, der er etableret i en medlemsstat

vi) tilgodehavender hos tredjemand tillades kun som daekning for forsikringsmaessige hensaettelser, efter at de tilsvarende gaeldposter over for samme tredjemand er trukket fra

vii) vaerdien af de tilgodehavender, der tillades som daekning for forsikringsmaessige hensaettelser, skal beregnes paa et forsigtigt grundlag, idet der tages hensyn til risikoen for, at de ikke kan realiseres. Isaer tillades tilgodehavender hos forsikringstagere og maeglere i forbindelse med direkte forsikringsforretninger og genforsikringsforretninger kun, saafremt det ikke er mere end tre maaneder siden, de forfaldt til betaling

viii) naar der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som paa forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af forsikringsselskabets investeringer, tager hjemlandet med henblik paa anvendelse af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver paa samme maade

ix) forudbetalte erhvervelsesomkostninger tillades kun som daekning for forsikringsmaessige hensaettelser, saafremt dette er foreneligt med metoderne for beregning af livsforsikringshensaettelserne.

2. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis og paa anmodning af forsikringsselskabet for en tidsbegraenset periode traeffe behoerigt begrundet afgoerelse om, at andre kategorier af aktiver kan medgaa til daekning af de forsikringsmaessige hensaettelser, jf. dog artikel 20.

Artikel 22

1. For saa vidt angaar de aktiver, der daekker de forsikringsmaessige hensaettelser, stiller hjemlandet krav om, at hvert forsikringsselskab ikke investerer mere end:

a) 10 % af de samlede forsikringsmaessige bruttohensaettelser i en grund eller en bygning eller i flere grunde eller bygninger, der ligger saa taet sammen, at de reelt kan betragtes som en enkelt investering

b) 5 % af de samlede forsikringsmaessige bruttohensaettelser i aktier og andre omsaettelige vaerdipapirer, der kan sidestilles med aktier, i obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter fra samme selskab eller i laan til samme laantager, taget under ét, idet der ses bort fra laan til en statslig, regional eller lokal myndighed eller en international organisation, hvoraf en eller flere medlemsstater er medlem. Denne graese kan forhoejes til 10 %, hvis selskabet ikke investerer mere end 40 % af sine forsikringsmaessige bruttohensaettelser i laan til laantagere eller i tilsvarende vaerdipapirer hos udstedere, hos hvilke selskabet investerer mere end 5 % af sine aktiver

c) 5 % af de samlede forsikringsmaessige bruttohensaettelser i ikke-sikrede laan, hvoraf 1 % i et enkelt ikke-sikret laan, bortset fra laan til kreditinstitutter, til forsikringsselskaber, i det omfang der er tilladt i henhold til artikel 8 i direktiv 79/267/EOEF, og til investeringsselskaber, der er etableret i en medlemsstat. Disse graenser kan forhoejes til henholdsvis 8 % og 2 % efter afgoerelse truffet i hvert enkelt tilfaelde af hjemlandets kompetente myndighed

d) 3 % af de samlede forsikringsmaessige bruttohensaettelser i kontanter

e) 10 % af de samlede forsikringsmaessige bruttohensaettelser i aktier, andre vaerdipapirer, der kan sidestilles med aktier, og obligationer, der ikke omsaettes paa et reguleret marked.

2. Det forhold, at stk. 1 ikke fastlaegger begraensninger for investering i en bestemt kategori af aktiver, er ikke ensbetydende med, at aktiverne inden for denne kategori uden begraensning boer tillades til daekning for de forsikringsmaessige hensaettelser. Hjemlandet fastsaetter mere detaljerede regler for anvendelsen af de aktiver, der kan tillades. Ved fastlaeggelsen og anvendelsen af disse regler skal hjemlandet navnlig soerge for, at foelgende principper overholdes:

i) de aktiver, der daekker de forsikringsmaessige hensaettelser, skal vaere saa diversificerede og skal vaere investeret paa spredt, at det sikres, at der ikke foreligger nogen uforholdsmaessig stor afhaengighed af en bestemt kategori af aktiver, et specielt investeringsmarked eller en speciel investering

ii) investeringer i aktiver, der som foelge af enten deres art eller udstederens soliditet indebaerer et hoejt risikoniveau, skal begraenses til et forsigtigt omfang

iii) ved begraensningerne for saerlige kategorier af aktiver tages der hensyn til, hvorledes genforsikringsandelen er behandlet ved beregningen af de forsikringsmaessige hensaettelser

iv) naar der er tale om aktiver i form af en investering i et datterselskab, som paa forsikringsselskabets vegne forvalter samtlige eller en del af dettes investeringer, tager hjemlandet med henblik paa anvendelsen af de i denne artikel omhandlede regler og principper hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af datterselskabet; hjemlandet kan behandle andre datterselskabers aktiver paa samme maade

v) den procentvise andel af de aktiver, der daekker de forsikringsmaessige hensaettelser, som udgoeres af ikke likvide investeringer, skal begraenses til et forsigtigt niveau

vi) naar aktiviteterne omfatter laan til visse kreditinstitutter eller obligationer udstedt af saadanne institutter, kan hjemlandet ved anvendelsen af reglerne og principperne i denne artikel tage hensyn til de underliggende aktiver, der indehaves af disse kreditinstitutter. Der maa kun forholdes saaledes, hvis kreditinstituttet har sit hjemsted i en medlemsstat, udelukkende tilhoerer denne medlemsstat og/eller dennes lokale myndigheder, og dets virksomhed i henhold til vedtaegterne bestaar i at formidle laan til staten eller lokale myndigheder eller laan, som sikres af disse, eller laan til organer, der har en taet tilknytning til staten eller de lokale myndigheder.

3. Med hensyn til de detaljerede regler for, hvorledes de tilladte aktiver maa anvendes, behandler medlemsstaten:

- laan, der ikke er sikret af banker, forsikringsselskaber, ved pant eller paa anden maade, mere restriktivt end laan, der er sikret saaledes

- investeringsinstitutter, der ikke er samordnet i henhold til direktiv 85/611/EOEF (¹), og oevrige investeringsfonde mere restriktivt end de investeringsinstitutter, der er samordnet i henhold til samme direktiv

- vaerdipapirer, der ikke omsaettes paa et reguleret marked, mere restriktivt end dem, der omsaettes paa et saadant marked

- vaerdipapirer, obligationer og andre penge- og kapitalmarkedsinstrumenter, der ikke er udstedt af stater, af en af disses lokale eller regionale myndigheder eller af selskaber, der henhoerer under zone A, som omhandlet i direktiv 89/647/EOEF (²), eller som er udstedt af internationale organisationer, som ingen af Faellesskabets medlemsstater er medlem af, mere restriktivt end samme finansielle instrumenter, som er udstedt af ovennaevnte.

4. Medlemsstaterne kan forhoeje den i stk. 1, litra b), naevnte graense til 40 % for visse obligationer, naar de er (¹) Raadets direktiv 85/611/EOEF af 20. december 1985 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i vaerdipapirer (investeringsinstitutter) (EFT nr. L 375 af 31. 12. 1985, s. 3). Direktivet er aendret ved direktiv 88/220/EOEF (EFT nr. L 100 af 19. 4. 1988, s. 31).

(²) Raadets direktiv 89/647/EOEF af 18. december 1989 om solvensnoegletal for kreditinstitutter (EFT nr. L 386 af 30. 12. 1989, s. 14).

udstedt af et kreditinstitut, der har sit hjemsted i en medlemsstat, og som i henhold til lovgivningen er underkastet et saerligt offentligt tilsyn med henblik paa at beskytte indehaverne af disse obligationer. Specielt skal provenuet fra udstedelsen af disse obligationer i henhold til loven investeres i aktiver, der i tilstraekkelig grad i obligationernes samlede loebetid daekker de forpligtelser, der foelger heraf, og som ifoelge fortrinsret anvendes til tilbagebetaling af hovedstol og betaling af de paaloebne renter i tilfaelde af misligholdelse fra emittentes side.

5. Medlemsstaterne kan ikke kraeve, at forsikringsselskaberne skal investere i bestemte kategorier af aktiver.

6. Uanset stk. 1 kan hjemlandet undtagelsesvis og efter anmodning fra forsikringsselskabet for en tidsbegraenset periode traeffe behoerigt begrundet afgoerelse om, at de regler, der er fastsat i stk. 1, litra a til e), kan fraviges, jf. dog artikel 20.

Artikel 23

1. Naar ydelserne ifoelge en forsikringsaftale direkte er knyttet til vaerdien af andele i et investeringsinstitut eller til vaerdien af aktiver, der indgaar i intern kapital, der indehaves af forsikringsselskabet, og som saedvanligvis repraesenteres af andele, skal de forsikringsmaessige hensaettelser vedroerende disse ydelser daekkes saa snaevert som muligt af disse andele eller, hvor der ikke foreligger andele, af disse aktiver.

2. Naar ydelserne ifoelge en forsikringsaftale direkte er knyttet til at aktieindeks eller en anden referencevaerdi end de i stk. 1 naevnte, skal de forsikringsmaessige hensaettelser vedroerende disse ydelser daekkes saa snaevert som muligt enten af de andele, som anses for at repraesentere referencevaerdien, eller, hvor der ikke foreligger andele, af aktiver med passende sikkerhed og omsaettelighed, som saa snaevert som muligt svarer til de aktiver, som den paagaeldende referencevaerdi er baseret paa.

3. Artikel 20 og 22 finder ikke anvendelse paa aktiver til daekning af forpligtelser, som er direkte knyttet til de i stk. 1 og 2 naevnte ydelser. Henvisninger til de forsikringsmaessige hensaettelser i artikel 22 skal forstaas som henvisninger til de forsikringsmaessige hensaettelser med undtagelse af dem, der vedroerer saadanne forpligtelser.

4. Naar de i stk. 1 og 2 naevnte ydelser omfatter en garanti for investeringsudbytte eller et andet garanteret udbytte, er de tilsvarende yderligere forsikringsmaessige hensaettelser omfattet af bestemmelserne i artikel 20, 21 og 22.

Artikel 24

1. Ved anvendelsen af artikel 17, stk. 3, og artikel 28 i direktiv 79/267/EOEF overholder medlemsstaterne bestemmelserne i bilag I til naervaerende direktiv for saa vidt angaar kongruensreglerne.

2. Denne artikel gaelder ikke for de forpligtelser, der er omhandlet i artikel 23 i naervaerende direktiv.

Artikel 25

Artikel 18, stk. 2, nr. 1, i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»1. Selskabets formue fri for enhver paaregnelig forpligtelse og med fradrag af immaterielle vaerdier. Denne formue omfatter navnlig:

- den indbetalte aktiekapital eller, for gensidige forsikringsselskaber, den faktiske grundfond plus eventuelle medlemskonti, forudsat at disse konti opfylder alle foelgende kriterier:

a) vedtaegterne fastsaetter, at betalinger fra disse konti til medlemmerne kun kan foretages, hvis solvensmargenen ikke herved falder under det kraevede niveau, eller efter selskabets oploesning, hvis hele selskabets oevrige gaeld er afviklet

b) vedtaegterne fastsaetter, for saa vidt angaar betalinger af andre aarsager end individuelle medlemsophoer, at de ansvarlige myndigheder underrettes herom mindst én maaned i forvejen, og at de inden for denne frist kan forbyde betalingen

c) de relevante bestemmelser i vedtaegterne kan kun aendres, efter at de kompetente myndigheder har erklaeret, at de ikke har nogen indvending mod aendringen, jf. dog kriterierne i litra a) og b)

- halvdelen af den ikke indbetalte aktiekapital eller grundfond, naar den indbetalte del udgoer 25 % af denne kapital eller fond

- lovmaessige og frie reserver, der ikke modsvarer forpligtelserne

- overfoert overskud

- kumulative praeferenceaktier og ansvarlig indskudskapital kan medtages, men i saa fald hoejst med et beloeb svarende til 50 % af margenen, hvoraf ansvarlig indskudskapital med fast loebetid eller kumulative praeferenceaktier med fast loebetid hoejst maa udgoere 25 %, forudsat at mindst foelgende betingelser er opfyldt:

a) i tilfaelde af et forsikringsselskab konkurs eller likvidation findes der bindende aftaler om, at ansvarlig indskudskapital eller praeferenceaktier efterstilles alle andre fordringer og foerst fyldestgoeres, naar al anden udestaaende gaeld er betalt

For ansvarlig indskudskapital skal ligeledes foelgende betingelser vaere opfyldt:

b) kun faktisk indbetalte midler tages i betragtning

c) for indskudskapital med fast loebetid skal den oprindelige loebetid vaere mindst fem aar. Senest et aar inden tilbagebetalingsdatoen forelaegger forsikringsselskabet med henblik paa godkendelse de kompetente myndigheder en plan over, hvorledes solvensmargenen vil blive fastholdt paa eller bragt op paa det kraevede niveau ved loebetidens udloeb, medmindre den andel, den ansvarlige indskudskapital kan udgoere af solvensmargenen, nedsaettes gradvis i loebet af mindst de sidste fem aar inden den aftalte tilbagebetalingsdag. De kompetente myndigheder kan give tilladelse til anticiperet tilbagebetaling af saadanne midler, naar anmodning herom indgives af det emitterende forsikringsselskab, og dets solvensmargen ikke derved falder under det kraevede niveau

d) for indskudskapital, for hvilken der ikke er fastsat nogen loebetid, skal der gaelde et opsigelsesvarsel paa fem aar, medmindre indskudskapitalen ikke laengere medregnes som en komponent af solvensmargenen, eller medmindre de kompetente myndigheders forudgaaende samtykke specielt kraeves for tilbagebetaling foer tiden. I sidstnaevnte tilfaelde underretter forsikringsselskabet mindst seks maaneder inden datoen for den foreslaaede tilbagebetaling de kompetente myndigheder med angivelse af den faktiske og den kraevede solvensmargen foer og efter denne tilbagebetaling. De kompetente myndigheder giver kun tilladelse til tilbagebetalingen, hvis der ikke er risiko for, at forsikringsselskabets solvensmargen falder under det kraevede niveau

e) laaneaftalen maa ikke indeholde nogen klausul om, at gaelden under naermere angivne omstaendigheder, bortset fra likvidation af forsikringsselskabet, skal tilbagebetales inden den aftale forfaldsdato

f) laaneaftalen kan kun aendres, efter at de kompetente myndigheder har erklaeret, at de ikke har nogen indvendinger mod aendringen

- vaerdipapirer med ubestemt loebetid og andre instrumenter - herunder andre kumulative praeferenceaktier end de i foregaaende led omhandlede - der opfylder foelgende betingelser, op til 50 % af margenen for de i forrige led naevnte vaerdipapirer og ansvarlig indskudskapital:

a) de maa ikke kunne tilbagebetales paa ihaendehaverens initiativ eller uden den kompetente myndigheds forhaandsgodkendelse

b) aftaler i forbindelse med gaeldsstiftelsen skal give forsikringsselskabet mulighed for at udskyde betaling af renter af gaelden

c) laangiverens krav mod forsikringsselskabet skal efterstilles al anden ikke efterstillet gaeld

d) de for udstedelsen af vaerdipapirer gaeldende dokumenter skal indeholde bestemmelse om, at gaeld og ikke betalte renter skal kunne medgaa til daekning af tabene, samtidig med at forsikringsselskabet skal kunne fortsaette sin virksomhed

e) kun faktisk indbetale beloeb tages i betragtning.«

Artikel 26

Senest tre aar efter dette direktivs gennemfoerelse forelaegger Kommissionen Forsikringskomitéen en rapport om behovet for en yderligere harmonisering af solvensmargenen.

Artikel 27

Artikel 21

i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 21

1. Medlemsstaterne fastsaetter ingen regler for valget af de aktiver, der ikke medgaar til daekningen af de forsikringsmaessige hensaettelser i henhold til artikel 17.

2. Med forbehold af artikel 17, stk. 3, artikel 24, stk. 1, 2, 3 og 5, og artikel 26, stk. 1, andet afsnit, afstaar medlemsstaterne fra at begraense den frie raadighed over roerlige og faste aktiver, der indgaar i de tilladte forsikringsselskabers formue.

3. Stk. 1 og 2 er ikke til hinder for de foranstaltninger, som medlemsstaterne kan traeffe i deres egenskab af ejere eller deltagere i de paagaeldende selskaber, under beskyttelse af de sikredes interesser.«

Kapitel 3

Artikel 28

Den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, kan ikke forhindre forsikringstageren i at indgaa en aftale med et forsikringsselskab, der har faaet tilladelse i henhold til artikel 6 i direktiv 79/267/EOEF, naar aftalen ikke er i strid med gaeldende retsregler begrundet i almene hensyn i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar.

Artikel 29

Medlemsstaterne maa ikke fastsaette bestemmelser om, at der kraeves forudgaaende godkendelser eller loebende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmaessige hensaettelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som et forsikringsselskab agter at anvende over for forsikringstagerne.

Uanset stk. 1 kan hjemlandet med det ene formaal at kontrollere, at de nationale bestemmelser vedroerende de aktuarmaessige principper overholdes, kraeve loebende anmeldelse af det tekniske grundlag for beregningen af tariffer og forsikringsmaessige hensaettelser, uden at dette dog maa goeres til en forhaandsbetingelse for, at et selskab kan udoeve sin virksomhed.

Senest fem aar efter dette direktiv gennemfoerelse forelaegger Kommissionen Raadet en rapport om anvendelsen af disse bestemmelser.

Artikel 30

1. I artikel 15, stk. 1, foerste afsnit, i direktiv 90/619/EOEF udgaar ordene »i et af de i afsnit III omhandlede tilfaelde«.

2. Artikel 15, stk. 2, i direktiv 90/619/EOEF affattes saaledes:

»2. Medlemsstaterne kan undlade at anvende stk. 1 paa aftaler, der indgaas for seks maaneder eller derunder, og paa tilfaelde, hvor forsikringstageren paa grund af sin saerlige situation eller de omstaendigheder, hvorunder aftalen er indgaaet, ikke har brug for denne saerlige beskyttelse. Medlemsstaterne angiver i deres regler, hvornaar stk. 1 ikke finder anvendelse.«

Artikel 31

1. Inden en forsikringsaftale indgaas, skal der mindst forelaegges forsikringstageren de i bilag II, punkt A, naevnte oplysninger.

2. Forsikringstageren skal under hele forsikringsaftalens loebetid informeres om enhver aendring af de i bilag II, punkt B, naevnte oplysninger.

3. Den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, kan ikke af forsikringsselskaberne kraeve, at de giver yderligere oplysninger ud over dem, der er anfoert i bilag II, medmindre saadanne oplysninger er noedvendige for, at forsikringstageren virkelig kan forstaa de vaesentligste elementer i den af ham tegnede forsikring.

4. Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel og til bilag II fastsaettes af den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar.

AFSNIT IV BESTEMMELSER VEDROERENDE FRI ETABLERINGSRET OG FRI UDVEKSLING AF TJENESTEYDELSER

Artikel 32

Artikel 10

i direktiv 79/267/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 10

1. Et forsikringsselskab, der oensker at etablere en filial paa en anden medlemsstats omraade, meddeler den kompetente myndighed i hjemlandet dette.

2. Medlemsstaterne kraever, at det forsikringsselskab, som oensker at etablere en filial i en anden medlemsstat, indgiver foelgende oplysninger sammen med den i stk. 1 naevnte meddelelse:

a) i hvilken medlemsstat det har til hensigt at etablere en filial

b) en driftsplan, hvori bl.a. angives arten af den paataenkte virksomhed og filialens organisatoriske struktur

c) en adresse i filialmedlemsstaten, hvorfra der kan indhentes, eller hvortil der kan sendes dokumenter, idet den paagaeldende adresse er den samme adresse som den, hvortil alle meddelelser til den generalbefuldmaegtigede sendes

d) navn paa filialens generalbefuldmaegtigede, som skal have tilstraekkelige befoejelser til at forpligte selskabet over for tredjemand samt til at repraesentere det over for filialmedlemsstatens myndigheder og domstole. Med hensyn til Lloyd's maa dette, i tilfaelde af eventuelle tvister i filialmedlemsstaten, der hidroerer fra indgaaende forpligtelser, ikke medfoere stoerre vanskeligheder for de sikrede, end hvis tvisterne vedroerte selskaber af saedvanlig type. Med henblik herpaa skal den generalbefuldmaegtiges kompetence isaer omfatte befoejelse til i denne egenskab at give moede i retten som sagsoegt med befoejelse til at forpligte de paagaeldende forsikringsgivere i Lloyd's.

3. Medmindre den komptente myndighed i hjemlandet henset til de paataenkte etablering har grund til at naere mistillid til den administrative strukturs egnethed, forsikringsselskabets finansielle situation eller de ansvarlige lederes og den generalbefuldmaegtigedes haederlighed og kvalifikationer eller erhvervserfaring, videresender den senest tre maaneder efter modtagelsen af alle de i stk. 2 naevnte oplysninger disse til den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten og underretter det beroerte forsikringsselskab herom.

Hjemlandets kompetente myndighed attesterer ligeledes, at forsikringsselskabet raader over minimumssolvensmargenen, beregnet i overensstemmelse med artikel 19 og 20.

Naegter den kompetente myndighed i hjemlandet at videresende de i stk. 2 naevnte oplysninger til den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten, skal dette afslag begrundes over for det beroerte selskab inden tre maaneder efter modtagelsen af samtlige omhandlede oplysninger. Et saadant afslag eller manglende svar kan goeres til genstand for domstolsproevelse i hjemlandet.

4. Inden forsikringsselskabets filial paabegynder sin virksomhed, har den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten en frist paa to maaneder fra modtagelsen af de i stk. 3 naevnte oplysninger til i givet fald at meddele hjemlandets kompetente myndighed de vilkaar, som begrundet i almene hensyn til skal gaelde for udoevelse af denne virksomhed i filialmedlemsstaten.

5. Saa snart der foreligger en meddelelse fra den kompetente myndighed i filialmedlemsstaten eller, hvis denne ikke sender nogen meddelelse, saa snart den i stk. 4 naevnte frist er udloebet, kan filialen etableres, og den kan paabegynde sin virksomhed.

6. I tilfaelde af aendring af et forhold, der er givet meddelelse om efter stk. 2, litra b), c) eller d), skal forsikringsselskabet skriftligt meddele de kompetente myndigheder i hjemlandet og i filialmedlemsstaten den paagaeldende aendring, mindst en maaned foer aendringen foretages, saaledes at den kompetente myndighed i hjemlandet og i filialmedlemsstaten kan handle i henhold til henholdsvis stk. 3 og stk. 4.«

Artikel 33

Artikel 11

i direktiv 79/267/EOEF udgaar.

Artikel 34

Artikel 11

i direktiv 90/619/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 11

Ethvert selskab, der for foerste gang i en eller flere medlemsstater agter at udoeve sin virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forinden give de kompetente myndigheder i hjemlandet meddelelse herom med angivelse af arten af de forpligtelser, det har til hensigt at daekke.«

Artikel 35

Artikel 14

i direktiv 90/619/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 14

1. De kompetente myndigheder i hjemlandet meddeler inden for en frist paa en maaned efter den i artikel 11 naevnte meddelelse den eller de medlemsstater, paa hvis omraade selskabet agter at udoeve sin virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, foelgende:

a) et certifikat, hvori det godtgoeres, at selskabet raader over minimumssolvensmargenen beregnet i overensstemmelse med artikel 19 og 20 i direktiv 79/267/EOEF

b) de klasser, inden for hvilke selskabet har ret til at virke

c) arten af de forpligtelser, som selskabet har til hensigt at daekke i den medlemsstat, hvor der praesteres tjenesteydelser.

Samtidig underetter de det beroerte selskab herom.

2. Hvis de kompetente myndigheder i hjemlandet ikke fremsender de i stk. 1 naevnte oplysninger inden for den fastsatte frist, skal de inden for samme frist underrette selskabet om aarsagerne hertil. Afslaget kan goeres til genstand for domstolsproevelse i hjemlandet.

3. Selskabet kan begynde sin virksomhed paa den attesterede dato, hvor det er blevet underrettet om den i stk. 1, foerste afsnit, omhandlede meddelelse.«

Artikel 36

Artikel 17

i direktiv 90/619/EOEF affattes saaledes:

»Artikel 17

Enhver aendring, som selskabet agter at foretage i de i artikel 11 omhandlede oplysninger, underkastes fremgangsmaaden i artikel 11 og 14.«

Artikel 37

Artikel 10, 12, 13, 16, 22 og 24 i direktiv 90/619/EOEF udgaar.

Artikel 38

De kompetente myndigheder i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne praesteres, kan kraeve, at de oplysninger, som de i henhold til dette direktiv har lov til at anmode om vedroerende de forsikringsselskabers virksomhed, som opererer paa deres omraade, gives paa den paagaeldende medlemsstats officielle sprog.

Artikel 39

1. Artikel 19 i direktiv 90/619/EOEF udgaar.

2. Filialmedlemsstaten eller den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne praesteres, maa ikke fastsaette bestemmelser om, at der kraeves forudgaaende godkendelse eller loebende anmeldelse af de almindelige og specielle betingelser i forsikringspolicer, af tariffer, af det tekniske grundlag for beregningen af bl.a. tariffer og forsikringsmaessige hensaettelser og af formularer og andre trykte dokumenter, som selskabet agter at anvende over for forsikringstagerne. Med henblik paa at kontrollere, at deres nationale bestemmelser om forsikringsaftaler overholdes, kan de alene kraeve, at ethvert selskab, der oensker at udoeve forsikringsvirksomhed paa deres omraade i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, paa opfordring skal kunne forelaegge de betingelser og andre trykte dokumenter, som det agter at anvende, uden at dette dog maa goeres til en forhaandsbetingelse for, at selskabet kan udoeve sin virksomhed.

Artikel 40

1. Artikel 20 i direktiv 90/619/EOEF udgaar.

2. Ethvert selskab, der udoever virksomhed i henhold til reglerne om fri etableringsret eller reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, skal forelaegge de kompetente myndigheder i filialmedlemsstaten og/eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelser praesteres, alle de dokumenter, der forlanges af det med henblik paa gennemfoerelsen af denne artikel, for saa vidt selskaber, der har hjemsted i disse medlemsstater, ogsaa er forpligtet dertil.

3. Hvis de kompetente myndigheder i en medlemsstat konstaterer, at et selskab, der paa denne medlemsstats omraade har en filial eller driver virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, overtraeder de retsregler i naevnte medlemsstat, der gaelder for det, henstiller de til det paagaeldende selskab at bringe disse ulovlige forhold til ophoer.

4. Foretager vedkommende selskab sig ikke det noedvendige, giver de kompetente myndigheder i den paagaeldende medlemsstat de kompetente myndigheder i hjemlandet meddelelse herom. Disse traeffer snarest muligt alle noedvendige foranstaltninger med henblik paa, at det paagaeldende selskab bringer de ulovlige forhold til ophoer. De kompetente myndigheder i den paagaeldende medlemsstat underrettes om arten af disse foranstaltninger.

5. Hvis selskabet trods de foranstaltninger, der er truffet af hjemlandet, eller fordi disse foranstaltninger viser sig at vaere utilstraekkelige, eller den paagaeldende medlemsstat ikke traeffer nogen foranstaltninger, fortsat overtraeder de retsregler, der gaelder i den paagaeldende medlemsstat, kan denne, efter at have givet de kompetente myndigheder i hjemlandet meddelelse herom, traeffe egnede foranstaltninger for at forhindre eller standse yderligere overtraedelser og, saafremt det er strengt noedvendigt, forbyde selskabet at indgaa flere forsikringsaftaler paa dens omraade. Medlemsstaterne drager omsorg for, at det paa deres omraade er muligt at give forsikringsselskaberne de noedvendige meddelelser.

6. Stk. 3, 4 og 5 beroerer ikke medlemsstaternes ret til i noedstilfaelde at traeffe egnede forholdsregler for at forhindre lovovertraedelser paa deres omraade. Dette indebaerer ogsaa mulighed for at forhindre et forsikringsselskab i at fortsaette med at indgaa nye forsikringsaftaler paa deres omraade.

7. Stk. 3, 4 og 5 beroerer ikke medlemsstaternes ret til at paalaegge sanktioner ved overtraedelser paa deres omraade.

8. Hvis det selskab, der har gjort sig skyldig i overtraedelsen, har et etableret forretningssted eller besidder ejendom i den paagaeldende medlemsstat, kan dennes kompetente myndigheder i overensstemmelse med den nationale lovgivning ivaerksaette de for saadanne overtraedelser fastsatte administrative sanktioner over for dette etablerede forretningssted eller denne ejendom.

9. Enhver foranstaltning, der traeffes i henhold til stk. 4 til 8, og som omfatter sanktioner eller begraensninger i udoevelsen af forsikringsvirksomhed, skal behoerigt begrundes og meddeles det paagaeldende selskab.

10. Kommissionen forelaegger hvert andet aar Forsikringskomitéen en rapport, der viser antallet og arten af tilfaelde, hvor der i den enkelte medlemsstat er givet afslag som omhandlet i artikel 10 i direktiv 79/267/EOEF eller i artikel 14 i direktiv 90/619/EOEF, begge som aendret ved naervaerende direktiv, eller truffet foranstaltninger i henhold til stk 5 i naervaerende artikel. Medlemsstaterne samarbejder med Kommissionen ved at give den de oplysninger, der er noedvendige for udarbejdelsen af rapporten.

Artikel 41

Dette direktiv er ikke til hinder for, at forsikringsselskaber med hjemsted i en medlemsstat ved anvendelse af ethvert foreliggende kommunikationsmiddel kan reklamere for deres ydelser i filialmedlemsstaten eller i den medlemsstat, hvor tjenesteydelserne praesteres, saa laenge de ikke tilsidesaetter eventuelle regler om saadanne reklamers form og indhold, der er begrundet i almene hensyn.

Artikel 42

1. Artikel 21 i direktiv 90/619/EOEF udgaar.

2. Saafremt et forsikringsselskab traeder i likvidation, opfyldes forpligtelserne i forbindelse med forsikringsaftaler, der er indgaaet gennem en filial eller i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, paa samme maade som forpligtelserne i forbindelse med dette selskabs andre forsikringsaftaler, uanset de sikredes eller begunstigedes nationalitet.

Artikel 43

1. Artikel 23 i direktiv 90/619/EOEF udgaar.

2. Forsikringsselskaber skal saerskilt for forsikringsvirksomhed, der udoeves i henhold til reglerne om fri etableringsret, og for forsikringsvirksomhed, der udoeves i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser, meddele den kompetente myndighed i hjemlandet beloebet for praemier, uden fradrag af genforsikringsandelen, for hver medlemsstat og for hver af forsikringsklasserne I til IX, som defineret i bilaget til direktiv 79/267/EOEF.

Hjemlandets kompetente myndigheder videregiver inden for en rimelig frist og i samlet form de paagaeldende oplysninger til de kompetente myndigheder i de beroerte medlemsstater, der anmoder derom.

Artikel 44

1. Artikel 25 i direktiv 90/619/EOEF udgaar.

2. Uden at det foregriber en senere harmonisering, er alle forsikringsaftaler udelukkende paalagt de indirekte skatter og parafiskale afgifter, hvormed forsikringspraemierne er belastet i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar i henhold til artikel 2, litra e), i direktiv 90/619/EOEF, samt for Spaniens vedkommende de ekstragebyrer, der ved lov er fastsat til fordel for det spanske »Consorcio de Compensación de Seguros« til udfoerelse af dets opgaver for forbindelse med godtgoerelse af tab paa grund af usaedvanlige begivenheder i denne medlemsstat.

Den lovgivning, der finder anvendelse paa aftalen efter artikel 4 i direktiv 90/619/EOEF, har ingen indflydelse paa den gaeldende skattemaessige ordning.

Med forbehold af senere harmonisering anvender hver medlemsstat paa de selskaber, som indgaar forpligtelse paa dens omraade, de nationale bestemmelser vedroerende de foranstaltninger, der skal sikre opkraevning af de indirekte skatter og parafiskale afgifter, som skal erlaegges i henhold til foerste afsnit.

AFSNIT V OVERGANGSBESTEMMELSER

Artikel 45

Medlemsstaterne kan indroemme de forsikringsselskaber, der har hjemsted paa deres omraade, og for hvilke vaerdien af de grunde og bygninger, som medgaar til daekning af de forsikringsmaessige hensaettelser, ved meddelelsen af dette direktiv overstiger den i artikel 22, stk. 1, litra a), fastsatte procentsats, en frist til at efterkomme ovennaevnte bestemmelse, der udloeber senest den 31. december 1998.

Artikel 46

1. Artikel 26 i direktiv 90/619/EOEF udgaar.

2. Spanien og Portugal er indtil den 31. december 1995 og Graekenland indtil den 31. december 1998 omfattet af foelgende overgangsordning for aftaler, hvor en af disse medlemsstater er den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar:

a) uanset artikel 8, stk. 3, i direktiv 79/267/EOEF og artikel 29 og 39 i naervaerende direktiv kan de kompetente myndigheder i de paagaeldende medlemsstater kraeve at faa meddelt de almindelige og specielle forsikringsbetingelser, inden disse bringes i anvendelse

b) stoerrelsen af de forsikringsmaessige hensaettelser i tilknytning til de aftaler, der er omhandlet i denne artikel, fastsaettes under tilsyn af den beroerte medlemsstat efter regler, som den har fastsat, eller, saafremt saadanne regler ikke findes, efter praksis paa dens omraade i overensstemmelse med dette direktiv. Daekningen af disse hensaettelser ved aekvivalente eller kongruente aktiver og lokaliseringen af disse aktiver finder sted under tilsyn af denne medlemsstat efter dennes regler eller praksis, der vedtages i overensstemmelse med dette direktiv.

AFSNIT VI AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 47

Foelgende tekniske tilpasninger, der skal foretages i direktiv 79/267/EOEF og 90/619/EOEF samt i naervaerende direktiv, vedtages efter fremgangsmaaden i direktiv 91/675/EOEF:

- udvidelse af artikel 8, stk. 1, litra a), i direktiv 79/267/EOEF til ogsaa at omfatte andre retlige former

- aendringer af listen i bilaget til direktiv 79/267/EOEF; tilpasning af listens terminologi for derved at tage hensyn til udviklingen paa forsikringsmarkederne

- praecisering af de i artikel 18 i direktiv 79/267/EOEF opregnede komponenter, der indgaar i solvensmargenen, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter

- aendring af stoerrelsen af den i artikel 20, stk. 2, i direktiv 79/267/EOEF omhandlede minimumsgarantifond for derved at tage hensyn til den oekonomiske og finansielle udvikling

- aendring af den liste over aktiver, der kan medgaa til daekning af forsikringsmaessige hensaettelser, som er fastlagt i artikel 21 i naervaerende direktiv, og af de regler for risikospredning, som er fastsat i artikel 22 i naervaerende direktiv, for derved at tage hensyn til udviklingen af nye finansielle instrumenter

- aendring af lempelserne i kongruensreglerne i bilag I til naervaerende direktiv for derved at tage hensyn til udviklingen af nye instrumenter til daekning af valutakursrisici eller til fremskridtene hen imod Den OEkonomiske og Monetaere Union

- praecisering af definitionerne med henblik paa at sikre en ensartet anvendelse af direktiv 79/267/EOEF og 90/619/EOEF samt naervaerende direktiv i hele Faellesskabet

- de noedvendige tekniske tilpasninger af reglerne for fastsaettelse af maksimumsrentesatserne i henhold til artikel 17 i direktiv 79/267/EOEF som aendret ved naervaerende direktiv, navnlig for derved at tage hensyn til fremskridtene hen imod Den OEkonomiske og Monetaere Union.

Artikel 48

1. Filialer, der inden ikrafttraedelsen af gennemfoerelsesbestemmelserne til dette direktiv har paabegyndt deres virksomhed efter de i vaertslandet gaeldende bestemmelser, anses for at have fulgt fremgangsmaaden i artikel 10, stk. 1 til 5, i direktiv 79/267/EOEF. Fra naevnte ikrafttraedelsesdato er de omfattet af artikel 17, 23, 24 og 26 i direktiv 79/267/EOEF samt artikel 40 i naervaerende direktiv.

2. Artikel 11 og 14 i direktiv 90/619/EOEF som aendret ved naervaerende direktiv beroerer ikke de velerhvervede rettigheder, som tilkommer et forsikringsselskab, der inden ikrafttraedelsen af gennemfoerelsesbestemmelserne til naervaerende direktiv har udoevet virksomhed i henhold til reglerne om fri udveksling af tjenesteydelser.

Artikel 49

I direktiv 79/267/EOEF indsaettes foelgende artikel:

»Artikel 31a

1. Hver medlemsstat tillader paa de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at agenturer og filialer, der er etableret paa dens omraade og omhandlet i dette afsnit, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand til et overtagende selskab, der er etableret i samme medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i denne medlemsstat eller i givet fald i den i artikel 30 omhandlede medlemsstat bekraefter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornoedne solvensmargen.

2. Hver medlemsstat tillader paa de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser, at agenturer og filialer, der er etableret paa dens omraade og omhandlet i dette afsnit, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand til et forsikringsselskab med hjemsted i en anden medlemsstat, hvis de kompetente myndigheder i denne medlemsstat beraefter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornoedne solvensmargen.

3. Saafremt en medlemsstat paa de i den nationale lovgivning fastsatte betingelser tillader, at agenturer og filialer, der er etableret paa dens omraade og omhandlet i dette afsnit, overdrager hele eller en del af deres forsikringsbestand til et agentur eller en filial, som er omhandlet i dette afsnit og etableret paa en anden medlemsstats omraade, skal den sikre sig, at de kompetente myndigheder i det overtagende selskabs hjemland eller i givet fald i den i artikel 30 omhandlede medlemsstat bekraefter, at det overtagende selskab, overdragelsen taget i betragtning, har den fornoedne solvensmargen, samt at en saadan overdragelse er mulig efter loven i det overtagende selskabs hjemland, og at sidstnaevnte er indforstaaet med overdragelsen.

4. Den medlemsstat, hvor det overdragende agentur eller den overdragende filial er beliggende, giver i de i stk. 1, 2 og 3 naevnte tilfaelde tilladelse til overdragelsen efter at have modtaget godkendelse fra den kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, saafremt denne ikke er den medlemsstat, hvor det overdragende agentur eller den overdragende filial er beliggende.

5. De kompetente myndigheder i de hoerte medlemsstater meddeler de kompetente myndigheder i det overdragende forsikringsselskabs hjemland deres udtalelse eller deres samtykke senest tre maaneder efter anmodningens modtagelse; har de hoerte myndigheder ikke svaret ved udloebet af denne frist, betragtes dette som en positiv eller et stiltiende samtykke.

6. En overdragelse, der tillades i henhold til denne artikel, skal i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar, offentliggoeres som foreskrevet i den nationale lovgivning. Overdragelsen kan uden videre goeres gaeldende over for de beroerte forsikringstagere, de sikrede og enhver anden person, som har rettigheder eller forpligtelser i kraft af de overdragne aftaler.

Denne bestemmelse beroerer ikke medlemsstaternes ret til at fastsaette, at forsikringstagerne skal have mulighed for at opsige aftalen inden for en bestemt frist fra overdragelsestidspunktet.«

Artikel 50

Medlemsstaterne paaser, at alle afgoerelser, der traeffes over for et forsikringsselskab i henhold til de love og administrative bestemmelser, der vedtages i henhold til naervaerende direktiv, kan goeres til genstand for domstolsproevelse.

Artikel 51

1. Medlemsstaterne vedtager senest den 31. december 1993 de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme dette direktiv, og saetter dem i kraft senest den 1. juli 1994. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 52

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 10. november 1992.

Paa Raadets vegne

R. NEEDHAM

Formand

(1) EFT nr. C 99 af 16. 4. 1991, s. 2.(2) EFT nr. C 176 af 13. 7. 1992, og afgoerelse af 28. oktober 1992 (endnu ikke offentliggjort i Tidende).(3) EFT nr. C 14 af 20. 1. 1992, s. 11.(4) EFT nr. L 330 af 29. 11. 1990, s. 50.(5) EFT nr. L 63 af 13. 3. 1979, s. 1. Direktivet er senest aendret ved andet direktiv (90/619/EOEF) (EFT nr. L 330 af 29. 11. 1990, s. 50).(6) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1991, s. 7.(7) Raadets foerste direktiv (73/239/EOEF) af 24. juli 1973 om samordning af de administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om adgang til udoevelse af direkte forsikringsvirksomhed bortset fra livsforsikring (EFT nr. L 228 af 16. 8. 1973, s. 3). Direktivet er senest aendret ved direktiv 90/618/EOEF (EFT nr. L 330 af 29. 11. 1990, s. 44).(8) EFT nr. L 178 af 8. 7. 1988, s. 5.(9) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1991, s. 32.

BILAG I

KONGRUENSREGLER Det fastlaegges efter foelgende regler, i hvilken valuta forsikringsselskabet skal indfri sine forpligtelser:

1. Naar garantierne ifoelge en forsikringsaftale er udtrykt i en bestemt valuta, skal forsikringsselskabet indfri sine forpligtelser i denne valuta.

2. Medlemsstaterne kan tillade, at forsikringsselskabers forsikringsmaessige hensaettelser, herunder navnlig livsforsikringshensaettelser, ikke daekkes af kongruente aktiver, hvis det foelger af anvendelsen af ovenstaaende bestemmelser, at selskabet for at opfylde princippet om kongruens skulle vaere i besiddelse af aktiver i en bestemt valuta for et beloeb, der ikke overstiger 7 % af aktiverne i andre valutaer.

3. Medlemsstaterne kan fritage selskaber for at anvende kongruensprincippet, naar forpligtelserne skal indfris i et tredjelands valuta, hvis investeringer i denne valuta er undergivet regulering, hvis valutaen er underkastet overfoerselsrestriktioner, eller hvis den af lignende grunde er uhensigtsmaessig til daekning af forsikringsmaessige hensaettelser.

4. Forsikringsselskaber kan undlade at tilvejebringe daekning ved kongruente aktiver for et beloeb, der ikke maa overstige 20 % af deres forpligtelser i en bestemt valuta.

Samtlige aktiver - uanset valuta - skal dog mindst modsvare samtlige forpligtelser, uanset i hvilken valuta disse er angivet.

5. Medlemsstaterne kan fastsaette, at naar forpligtelser i henhold til ovenstaaende bestemmelser skal vaere daekket af aktiver i en medlemsstats valuta, anses dette krav ligeledes for opfyldt, naar aktiverne er udtrykt i ecu.

BILAG II

OPLYSNINGER TIL FORSIKRINGSTAGEREN Inden der indgaas en forsikringsaftale (A) eller under aftalens loebetid (B), skal der forelaegges forsikringstageren foelgende skriftlige oplysninger, som skal vaere klart og praecist formuleret og affattet paa et officielt sprog i den medlemsstat, hvor forpligtelsen bestaar:

Oplysningerne kan dog affattes paa et andet sprog, hvis forsikringstageren anmoder derom, og det er tilladt i henhold til medlemsstatens lovgivning, eller forsikringstageren frit kan vaelge, hvilken lov der skal anvendes.

A. Inden forsikringsaftalen indgaas

Oplysninger om forsikringsselskabet

Oplysninger om forsikringsforpligtelsen

a.1 Selskabets navn og juridiske form

a.2 Angivelse af, i hvilken medlemsstat selskabets hjemsted er beliggende, og i givet fald i hvilken medlemsstat det agentur eller den filial, med hvilket eller hvilken aftalen indgaas, er beliggende

a.3 Hovedsaedets adresse samt i givet fald adressen paa det agentur eller den filial, som aftalen indgaas med

a.4 Definition af de enkelte garantier og optioner

a.5 Forsikringsaftalens loebetid

a.6 Betingelser for opsigelse af forsikringsaftalen

a.7 Betingelser for indbetaling af praemier, herunder over hvilken aarraekke

a.8 Naermere vilkaar for beregning og tildeling af bonus

a.9 Angivelse af tilbagekoebsvaerdi og fripolicevaerdi og arten af de hertil knyttede garantier

a.10 Oplysninger om praemier for de enkelte garantier, herunder for hovedforsikringen og supplerende garantier, naar saadanne oplysninger viser sig hensigtsmaessige

a.11 Angivelse af anvendte referencevaerdier i forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde

a.12 Angivelse af arten af de aktiver, forsikringsaftaler tilknyttet investeringsfonde er baseret paa

a.13 Betingelser for udoevelse af opsigelsesretten

a.14 Generelle angivelser vedroerende den skatteordning, der gaelder for den paagaeldende art police

a.15 Bestemmelser vedroerende behandling af klager vedroerende aftalen fra forsikringstagerne, de sikrede eller de af aftalen begunstigede, herunder om der findes en klageinstans, uden at dette beroerer forsikringstagerens adgang til at anlaegge retssag

a.16 Den lovgivning, der skal gaelde for aftalen, hvis parterne ikke kan vaelge frit, eller, naar parterne frit kan vaelge lovgivning, den lovgivning forsikringsselskabet foreslaar

B. Under forsikringsaftalens loebetid

Ud over de almindelige og saerlige betingelser, der skal meddeles forsikringstageren, skal han ogsaa modtage foelgende oplysninger under forsikringsaftalens loebetid:

Oplysninger om forsikringsselskabet

Oplysninger om forsikringsforpligtelsen

b.1 Enhver aendring af selskabets navn eller betegnelse, juridiske form eller af hovedsaedets adresse og i givet fald af adressen paa det agentur eller den filial, som aftalen er indgaaet med

b.2 Alle oplysninger vedroerende punkt a.4 til a.12 i A i tilfaelde af tillaeg til aftalen eller i tilfaelde af aendring af den lovgivning, der finder anvendelse paa den

b.3 Hvert aar oplysninger om bonussituationen