RAADETS DIREKTIV 92/13/EOEF af 25. februar 1992 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende anvendelse af EF-reglerne for fremgangsmaaden ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1) ,

i samarbejde med Europa-Parlamentet(2) ,

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg(3) , og

ud fra foelgende betragtninger:

I Raadets direktiv 90/531/EOEF af 17. september 1990 om fremgangsmaaderne ved tilbudsgivning inden for vand- og energiforsyning samt transport og telekommunikation(4) fastsaettes der regler for tilbudsgivning, der skal sikre mulige leverandoerer og entreprenoerer rimelige chancer, men det indeholder ikke specifikke bestemmelser, som kan sikre en effektiv anvendelse;

de nuvaerende mekanismer paa saavel nationalt plan som faellesskabsplan til sikring af denne anvendelse er ikke altid tilstraekkelige;

det forhold, at der ikke findes effektive klagemuligheder, eller at de eksisterende klagemuligheder er utilstraekkelige, vil kunne afholde virksomheder i Faellesskabet fra at afgive tilbud; medlemsstaterne maa derfor raade bod paa denne situation;

Raadets direktiv 89/665/EOEF af 21. december 1989 om samordning af love og administrative bestemmelser vedroerende anvendelsen af klageprocedurerne i forbindelse med indgaaelse af offentlige indkoebs- samt bygge- og anlaegskontrakter(5) er bergraenset til procedurerne for indgaaelse af kontrakter henhoerende under Raadets direktiv 71/305/EOEF af 26. juli 1971 om samordning af fremgangsmaaderne med hensyn til indgaaelse af offentlige bygge- og anlaegskontrakter(6) , senest aendret ved direktiv 90/531/EOEF, og Raadets direktiv 77/62/EOEF af 21. december 1976 om samordning af fremgangsmaaderne ved offentlige indkoeb(7) , senest aendret ved direktiv 90/531/EOEF;

adgang til paa faellesskabsplan at konkurrere om offentlige kontrakter i de paagaeldende sektorer kraever, at der vedtages bestemmelser med henblik paa at stille passende klageprocedurer til raadighed for leverandoerer eller entreprenoerer i tilfaelde af overtraedelse af faellesskabsretten paa omraadet eller af de nationale regler til gennemfoerelse af denne ret;

det er noedvendigt at foreskrive en betydelig udvidelse af garantierne for gennemsigtighed og ikke-forskelsbehandling, og for at den kan faa konkrete virkninger, er det vigtigt, at der findes effektive og hurtige klagemuligheder;

der boer tages hensyn til, at retsordenen i visse tilfaelde er af en saerlig karakter ved at bemyndige medlemsstaterne til at vaelge mellem forskellige muligheder med samme virkning for saa vidt angaar klageinstansernes befoejelser;

en af disse muligheder omfatter befoejelse til at gribe direkte ind i ordregivernes udbudsprocedurer, for eksempel ved at suspendere disse procedurer eller ved at annullere afgoerelser eller diskriminerende klausuler i dokumenter og publikationer;

den anden mulighed omfatter befoejelse til at laegge effektivt indirekte pres paa ordregiverne for at faa dem til at bringe eventuelle overtraedelser til ophoer eller forhindre dem i at begaa overtraedelser og for at undgaa, at der forvoldes skade;

der skal altid vaere muligheder for at fremsaette krav om skadeserstatning;

naar en person fremsaetter krav om skadeserstatning for saa vidt angaar omkostningerne i forbindelse med udarbejdelse af et tilbud eller med deltagelse i en udbudsprocedure, er vedkommende ikke forpligtet til, med henblik paa at faa disse omkostninger godtgjort, at bevise, at han ville have faaet tildelt ordren, hvis overtraedelsen ikke var blevet begaaet;

det vil vaere hensigtsmaessigt, at de ordregivere som efterkomme reglerne for tilbudsgivning, kan bekendtgoere dette paa passende maade; et saadant skridt forudsaetter en undersoegelse af ordregivernes procedurer og praksis ved tilbudsgivning, foretaget af uvildige personer;

til dette formaal vil det vaere hensigtsmaessigt at indfoere en attesteringsordning der omfatter en erklaering om korrekt anvendelse af reglerne for tilbudsgivning i form af en bekendtgoerelse, der skal offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende;

ordregiverne boer have mulighed for at anvende attesteringsordningen, hvis de oensker det; medlemsstaterne skal give dem denne mulighed; med henblik herpaa kan de enten selv etablere ordningen eller tillade ordregiverne at anvende en attesteringsordning, der er indfoert i en anden medlemsstat, de kan overdrage ansvaret for gennemfoerelsen af attesteringsundersoegelsen til personer, erhverv eller personale fra institutioner;

den noedvendige fleksibilitet i forbindelse med indfoerelsen af en saadan ordning sikres ved den fastsaettelse af de vaesentlige krav til ordningen, der er indeholdt i dette direktiv; de operationelle detaljer boer fastsaettes i europaeiske standarder, som dette direktiv henviser til;

det kan blive noedvendigt for medlemsstaterne at fastsaette saadanne detaljer foer vedtagelsen af de regler, der er indeholdt i de europaeiske standarder, eller som en tilfoejelse til disse regler;

naar virksomhederne ikke indgiver klage, vil visse overtraedelser ikke kunne bringes til ophoer, medmindre der indfoeres en saerlig mekanisme;

det er derfor vigtigt, at Kommissionen, naar den finder, at der under en udbudsprocedure er begaaet en klar og aabenbar overtraedelse, kan gribe ind over for medlemsstatens kompetente myndigheder og den paagaeldende ordregiver, saaledes at der kan traeffes passende foranstaltninger med henblik paa hurtigt at bringe overtraedelsen til ophoer;

det maa sikres, at der er mulighed for en forligsmekanisme paa faellesskabsplan, saaledes at uoverensstemmelser kan afgoeres i mindelighed;

den praktiske gennemfoerelse af dette direktiv skal tages op til fornyet overvejelse samtidig med direktiv 90/531/EOEF paa grundlag af oplysninger fra medlemsstaterne om, hvorledes de nationale klageprocedurer fungerer;

dette direktiv boer ivaerksaettes samtidig med direktiv 90/531/EOEF;

der boer indroemmes Kongeriget Spanien, Den Hellenske Republik og den Portugisiske Republik passende laengere frister til at gennemfoere dette direktiv under hensyn til datoen for ivaerksaettelsen af direktiv 90/531/EOEF i disse lande -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

KAPITEL 1 Klagemuligheder paa nationalt plan

Artikel 1

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at sikre, at der effektivt og navnlig saa hurtigt som muligt kan indgives klage over ordregivernes beslutninger paa de betingelser, der er anfoert i de foelgende artikler, saerlig artikel 2, stk. 8, med den begrundelse, at beslutningerne er i strid med faellesskabsretten vedroerende tilbudsgivning eller de nationale regler til gennemfoerelse af denne ret, for saa vidt angaar:

a) de fremgangsmaader ved tilbudsgivning, der henhoerer under direktiv 90/531/EOEF, og

b) overholdelsen af artikel 3, stk. 2, litra a), i naevnte direktiv, naar det drejer sig om de ordregivere, for hvilke denne bestemmelse finder anvendelse.

2. Medlemsstaterne paaser, at der mellem virksomheder, som kan goere en skade gaeldende i forbindelse med en udbudsprocedure, ikke finder forskelsbehandling sted paa grund af den sondring, der i dette direktiv foretages mellem de nationale regler til gennemfoerelse af faellesskabsretten og de oevrige nationale regler.

3. Medlemsstaterne paaser, at der er adgang til klageprocedurerne efter naermere bestemmelser, som medlemsstaterne kan fastsaette, i det mindste for personer, der har eller har haft interesse i at faa tildelt en bestemt ordre, og som har lidt eller vil kunne lide skade som foelge af en paastaaet overtraedelse. Medlemsstaterne kan navnlig kraeve, at en person, der oensker at anvende en saadan procedure, paa forhaand har underrettet ordregiveren om den paastaaede overtraedelse og om, at vedkommende agter at indgive klage.

Artikel 2

1. Medlemsstaterne paaser, at de foranstaltninger, der traeffes med henblik paa de i artikel 1 omhandlede klageprocedurer, omfatter de noedvendige befoejelser til:

enten

a) hurtigst muligt og som hastesag at traeffe midlertidige foranstaltninger, der har til formaal at bringe den paastaaede overtraedelse til ophoer eller forhindre, at der paafoeres de paagaeldende interesser anden skade, herunder foranstaltninger med henblik paa at suspendere eller foranledige suspension af den paagaeldende udbudsprocedurer eller gennemfoerelsen af enhver beslutning, der er truffet af ordregiveren og

b) at annullere eller foranledige annullering af ulovlige beslutninger, herunder at fjerne de diskriminerende tekniske, oekonomiske eller finansielle specifikationer i udbudsbekendtgoerelsen den periodisk vejledende bekendtgoerelse, bekendtgorelsen om anvendelse af et kvalifikationssystem, anmodningen om at afgive bud, udbudsbetingelserne eller ethvert andet dokument i forbindelse med den paagaeldende udbudsprocedure

eller

c) hurtigst muligt, som hastesag, hvis det lader sig goere, og om noedvendigt ved en afsluttende procedure med hensyn til sagens substans, at traeffe andre foranstaltninger end de i litra a) og b) naevnte, der har til formaal at bringe den konstaterede overtraedelse til ophoer og forhindre, at der paafoeres de paagaeldende interesser skade, herunder isaer muligheden for at kraeve betaling af et bestemt beloeb, saafremt overtraedelsen ikke bringes til ophoer eller undgaas.

Medlemsstaterne kan foretage dette valg for saa vidt angaar samtlige ordregivere eller for visse kategorier af ordregivere, der fastlaegges paa grundlag af objektive kriterier, idet de under alle omstaendigheder skal sikre, at de trufne foranstaltninger er effektive hvad angaar det formaal at forhindre, at der paafoeres de paagaeldende interesser skade

d) og, i begge ovennaevnte tilfaelde, at tilkende skadelidte personer skadeserstatning.

Naar der kraeves skadeserstatning med den begrundelse, at en beslutning er ulovlig, kan medlemsstaterne bestemme, at den anfaegtede beslutning, hvis deres nationale retssystem kraever det, og hvis dette retssystem omfatter instanser med den fornoedne kompetence hertil, foerst skal annulleres eller erklaeres ulovlig.

2. De i stk. 1 omhandlede befoejelser kan tillaegges saerlige instanser, der har ansvaret for forskellige aspekter af klageproceduren.

3. Klageprocedurerne skal ikke i sig selv noedvendigvis automatisk have opsaettende virkning for de udbudsprocedurer, som de vedroerer.

4. Medlemsstaterne kan foreskrive, at den ansvarlige instans, naar den undersoeger, om der skal traeffes midlertidige foranstaltninger, kan tage hensyn til de sandsynlige foelger af saadanne foranstaltninger for alle interesser, som vil kunne skades, samt til almenvellet, og beslutte ikke at give sit samtykke hertil, naar de negative foelger af saadanne foranstaltninger vil vaere stoerre end fordelene. En beslutning om ikke at tillade midlertidige foranstaltninger beroerer ikke de oevrige rettigheder, som den person, der anmoder om disse foranstaltninger, maatte goere krav paa.

5. Det beloeb, der skal betales i henhold til stk. 1, litra c), skal vaere stort nok til at afholde ordregiveren fra at begaa en overtraedelse eller fortsaette med en overtraedelse. Betalingen af dette beloeb kan goeres betinget af, at det ved en endelig afgoerelse fastslaas, at der er blevet begaaet en overtraedelse.

6. Virkningerne af udoevelsen af de i stk. 1 omhandlede befoejelser paa en kontrakt, som foelger efter tildeling af en ordre, fastlaegges efter national ret. Endvidere kan en medlemsstat, undtagen naar en beslutning skal annulleres, inden der ydes skadeserstatning, bestemme, at efter indgaaelsen af en kontrakt, som foelger efter tildeling af en ordre, begraenses den for klageprocedurerne ansvarlige instans' befoejelser til ydelse af skadeserstatning til enhver, som har lidt skade paa grund af en overtraedelse.

7. Naar en person fremsaetter et krav om skadeserstatning for saa vidt angaar omkostningerne i forbindelse med udarbejdelse af et tilbud eller med deltagelse i en udbudsprocedure, skal vedkommende alene bevise, at der er sket overtraedelse af faellesskabsretten vedroerende tilbudsgivning eller de nationale regler til gennemfoerelse af denne ret, samt at han ville have haft en reel mulighed for at faa tildelt ordren, men at denne mulighed blev forspildt paa grund af overtraedelsen.

8. Medlemsstaterne paaser, at de afgoerelser, der traeffes af de for klageprocedurerne ansvarlige instanser, kan gennemfoeres effektivt.

9. Naar de instanser, der er ansvarlige for klageprocedurerne, ikke er retsinstanser, skal deres afgoerelser altid begrundes skriftligt. I saa fald skal der desuden traeffes dispositioner til at sikre de procedurer, hvorved enhver foranstaltning, der formodes at vaere ulovlig, og som traeffes af den kompetente myndighed i foerste instans, eller enhver formodet forsoemmelse i udoevelsen af de befoejelser, der er tildelt denne, kan appelleres eller indbringes for en anden instans, som er en ret i henhold til Traktatens artikel 177, og som er uafhaengig i forhold til ordregiveren og til myndigheden i foerste instans.

Udnaevnelsen af medlemmerne af den uafhaengige instans og udloebet af deres embedsperiode er undergivet de samme betingelser, som gaelder for dommere, for saa vidt angaar den myndighed, der er ansvarlig for deres udnaevnelse, varigheden af deres embedsperiode og muligheden for deres afsaettelse. I det mindste skal formanden for denne uafhaengige instans have samme juridiske og faglige kvalifikationer som en dommer. Den uafhaengige instans traeffer sine afgoerelser efter en kontradiktorisk procedure, og disse afgoerelser har paa grundlag af bestemmelser, som fastsaettes af hver medlemsstat, retsvirkninger med bindende kraft.

KAPITEL 2 Attestering

Artikel 3

Medlemsstaterne giver ordregiverne mulighed for at anvende en attesteringsordning, der er overensstemmelse med artikel 4 til 7.

Artikel 4

Ordregiverne kan regelmaessigt lade de udbudsprocedurer, der henhoerer under anvendelsesomraadet for direktiv 90/531/EOEF, og den praktiske anvendelse deraf undersoege med henblik paa at faa udstedt en attest, hvori det fastslaas, at disse procedurer paa det paagaeldende tidspunkt er i overensstemmelse med faellesskabsretten vedroerende tilbudsgivning og de nationale bestemmelser til gennemfoerelse af denne ret.

Artikel 5

1. Attestatorerne skal for ordregivernes regning udarbejde en skriftlig rapport em resultaterne af deres undersoegelse. Inden attestatorerne udsteder den i artikel 4 naevnte attest til ordregiverne, skal de sikre sig, at de uregelmaessigheder, de eventuelt har konstateret med hensyn til udbudsprocedurerne og den praktiske anvendelse deraf, er blevet rettet, og at der er truffet foranstaltninger til at undgaa, at de gentager sig.

2. De ordregivere, der har faaet en attest, kan medtage foelgende erklaering i de bekendtgoerelser, der skal offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende i henhold til artikel 16 til 18 i Raadets direktiv 90/531/EOEF:

»Der er til ordregiveren i overensstemmelse med Raadets direktiv 92/13/EOEF udstedt en attest, hvori det fastslaas, at hans udbudsprocedurer og den praktiske anvendelse deraf den . . . var i overensstemmelse med faellesskabsretten vedroerende tilbudsgivning og de nationale bestemmelser til gennemfoerelse af denne ret.«

Artikel 6

1. Attestatorerne skal vaere uafhaengige af ordregiverne og vaere fuldstaendig objektive under udfoerelsen af deres opgaver. De skal yde passende garantier for relevante faglige kvalifikationer og erfaringer.

2. Personer, erhverv eller personale fra institutioner, der skal udoeve hvervet som attestatorer, kan udpeges af den paagaeldende medlemsstat, naar denne finder, at de opfylder kravene i stk. 1. Med henblik herpaa kan medlemsstaten kraeve de faglige kvalifikationer, den anser for at vaere relevante, og som mindst svarer til et eksamensbevis for en videregaaende uddannelse i henhold til direktiv 89/48/EOEF(8) , eller bestemme, at visse kompetencegivende faglige eksamener, der afholdes eller anerkendes af staten, giver disse garantier.

Artikel 7

Bestemmelserne i artikel 4, 5 og 6 skal betragtes som vaesentlige krav med henblik paa udarbejdelsen af europaeiske standarder for attesteringen.

KAPITEL 3 Interventionsmekanisme

Artikel 8

1. Kommissionen kan paaberaabe sig de i denne artikel fastlagte procedurer, naar den foer indgaaelsen af en kontrakt finder, at der er begaaet en klar og aabenbar overtraedelse af faellesskabsbestemmelserne vedroerende indgaaelse af kontrakter i forbindelse med en udbudsprocedure, der er omfattet af anvendelsesomraadet for direktiv 90/531/EOEF, eller for saa vidt angaar artikel 3, stk. 2, litra a), i naevnte direktiv, naar det drejer sig om ordregivere, for hvilke denne bestemmelse finder anvendelse.

2. Kommissionen meddeler den paagaeldende medlemsstat og den paagaeldende ordregiver grundene til, at den finder, at der er begaaet en klar og aabenbar overtraedelse, og anmoder om, at den bringes til ophoer ved passende midler.

3. Senest 30 dage efter modtagelsen af den i stk. 2 omhandlede meddelelse fremsender den paagaeldende medlemsstat til Kommissionen:

a) en bekraeftelse af, at overtraedelsen er bragt til ophoer, eller

b) en begrundet konklusion med redegoerelse for, hvorfor forholdet ikke er bragt i orden, eller

c) en meddelelse om, at den paagaeldende udbudsprocedure er blevet suspenderet, enten paa ordregiverens eget initiativ eller som led i udoevelsen af de befoejelser, der er naevnt i artikel 2, stk. 1, litra a).

4. En begrundet konklusion i henhold til stk. 3, litra b), kan bl.a. vaere baseret paa det forhold, at den paastaaede overtraedelse allerede er genstand for appel eller er indbragt for en instans som omhandlet i artikel 2, stk. 9. I saa fald underretter medlemsstaten Kommissionen om resultatet af disse procedurer, saa snart det er kendt.

5. Hvis der gives meddelelse om, at en udbudsprocedure er blevet suspenderet under de i stk. 3, litra c), fastsatte omstaendigheder, giver medlemsstaten Kommissionen meddelelse om ophaevelsen af suspensionen eller om indledningen af en anden udbudsprocedure, der helt eller delvis har tilknytning til den foregaaende procedure. Denne nye meddelelse skal indeholde en bekraeftelse af, at den paastaaede overtraedelse er bragt til ophoer, eller en begrundet konklusion med en redegoerelse for, hvorfor forholdet ikke er bragt i orden.

KAPITEL 4 Forlig

Artikel 9

1. Enhver, der har eller har haft interesse i at faa tildelt en kontrakt, der er omfattet af anvendelsesomraadet for direktiv 90/531/EOEF, og som inden for rammerne af denne udbudsprocedure anser sig for at have lidt eller at risikere at lide skade som foelge af manglende overholdelse af faellesskabsretten vedroerende tilbudsgivning eller de nationale regler til gennemfoerelse af denne ret, kan anmode om anvendelse af den forligsprocedure, der er fastsat i artikel 10 og 11.

2. Den i stk. 1 omhandlede anmodning fremsendes skriftligt til Kommissionen eller til de nationale myndigheder, der er anfoert i bilaget. Disse myndigheder fremsender snarest muligt anmodningen til Kommissionen.

Artikel 10

1. Naar Kommissionen paa grundlag af den i artikel 9 naevnte anmodning finder, at uoverensstemmelsen vedroerer den korrekte anvendelse af faellesskabsretten, opfordrer den ordregiveren til at erklaere, om denne er rede til at deltage i forligsproceduren. Hvis ordregiveren naegter at deltage, giver Kommissionen den person, der har indgivet anmodningen, meddelelse om, at proceduren ikke kan ivaerksaettes. Hvis ordregiveren giver sit samtykke, finder stk. 2 til 7 anvendelse.

2. Kommissionen foreslaar hurtigst en forligsmand fra en liste over uvildige, saerligt befuldmaegtigede personer. Denne liste udarbejdes af Kommissionen efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Offentlige Aftaler eller, saafremt det drejer sig om ordregivere, hvis aktiviteter er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d), i direktiv 90/531/EOEF, efter hoering af Det Raadgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter.

Hver part i forligsproceduren erklaerer, om den accepterer forligsmanden, og udpeger en supplerende forligsmand. Forligsmaendene kan opfordre hoejst to andre personer til i egenskab af eksperter at raadgive dem i deres arbejde. Parterne i proceduren og Kommissionen kan goere indsigelse mod de eksperter, forligsmaendene har valgt.

3. Forligsmaendene skal give den person, der har anmodet om anvendelse af forligsproceduren, ordregiveren og enhver anden ansoeger eller bydende, som deltager i den paagaeldende udbudsprocedure, mulighed for at fremsaette sine synspunkter enten mundtligt eller skriftligt.

4. Forligsmaendene skal bestraebe sig paa saa hurtigt som muligt at opnaa en aftale mellem parterne under overholdelse af faellesskabsretten.

5. Forligsmaendene underretter Kommissionen om deres konklusioner og om ethvert resultat, som de er naaet frem til.

6. Den person, der har anmodet om anvendelse af forligsproceduren, og ordregiveren kan til enhver tid bringe proceduren til ophoer.

7. Medmindre parterne traeffer anden afgoerelse, skal den person, der har anmodet om anvendelse af forligsproceduren, og ordregiveren afholde deres egne udgifter. Endvidere afholder de hver halvdelen af omkostningerne ved proceduren, dog med undtagelse af omkostningerne i forbindelse med de intervenerende partner.

Artikel 11

1. Naar en interesseret person i henhold til artikel 9, som ikke er den person, der har anmodet om anvendelse af forligsproceduren, inden for rammerne af en bestemt udbudsprocedure har appelleret sagen eller indbragt den for en anden instans i henhold til dette direktiv, underretter ordregiveren forligsmaendene herom. Disse meddeler den paagaeldende, at der er anmodet om anvendelse af forligsproceduren, og opfordrer vedkommende til inden for en bestemt frist at angive, om han er indforstaaet med at deltage i denne procedure. Naegter den paagaeldende at deltage, kan forligsmaendene, om noedvendigt ved en flertalsafgoerelse, beslutte at bringe forligsproceduren til ophoer, saafremt de finder, at hans deltagelse er noedvendig for at afgoere uoverensstemmelsen. De meddeler Kommissionen denne afgoerelse ledsaget af en begrundelse.

2. Foranstaltninger, der traeffes i medfoer af dette kapitel, beroerer ikke:

a) de foranstaltninger, som Kommissionen eller en medlemsstat maatte traeffe i medfoer af Traktatens artikel 169 eller 170 eller i medfoer af kapitel 3 i dette direktiv

b) de rettigheder, der tilkommer den person, der har anmodet am anvendelse af forligsproceduren, ordregiveren eller enhver anden person.

KAPITEL 5 Afsluttende bestemmelser

Artikel 12

1. Inden udloebet af en periode paa fire aar fra ivaerksaettelsen af dette direktiv tager Kommissionen i samraad med Det Raadgivende Udvalg for Offentlige Aftaler anvendelsen af direktivets bestemmelser op til fornyet overvejelse, herunder navnlig anvendelsen af de europaeiske standarder, og foreslaar i givet fald de aendringer, som skoennes noedvendige.

2. Medlemsstaterne fremsender hvert aar inden den 1. marts til Kommissionen oplysninger om forloebet af de nationale klageprocedurer, der har fundet sted i det foregaaende kalenderaar. Kommissionen fastsaetter i samraad med Det Raadgivende Udvalg for Offentlige Aftaler arten af de paagaeldende oplysninger.

3. For saa vidt angaar spoergsmaal vedroerende ordregivere, hvis aktiviteter er defineret i artikel 2, stk. 2, litra d), i direktiv 90/531/EOEF, hoerer Kommissionen ogsaa Det Raadgivende Udvalg for Telekommunikationskontrakter.

Artikel 13

1. Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv inden 1. januar 1993. Kongeriget Spanien traeffer disse foranstaltninger senest den 30. juni 1995. Den Hellenske Republik og den Portugisiske Republik traeffer disse foranstaltninger senest den 30. juni 1997. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar Medlemsstaterne vedtager disse bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne saetter de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger i kraft paa de samme datoer som de i ved direktiv 90/531/EOEF fastsatte.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter. som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 14

1. Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 25. februar 1992.

Paa Raadets vegne Vitor MARTINS Formand

(1) EFT nr. C 216 af 31. 8. 1990, s. 8, og EFT nr. C 179 af 10. 7. 1991, s. 18.

(2) EFT nr. C 106 af 22. 4. 1991, s. 82, og EFT nr. C 39 af 17. 2. 1992.

(3) EFT nr. C 60 af 8. 3. 1991, s. 16.

(4) EFT nr. L 297 af 29. 10. 1990, s. 1.

(5) EFT nr. L 395 af 30. 12. 1989, s. 33.

(6) EFT nr. L 185 af 16. 8. 1971, s. 5.

(7) EFT nr. L 13 af 15. 1. 1977, s. 1.

(8) EFT nr. L 19 af 24. 1. 1989, s. 16.

BILAG

Nationale myndigheder, til hvilke de i artikel 9 omhandlede anmodninger om anvendelse af forligsproceduren kan fremsendes Belgien Services du Premier Ministre / Diensten Van de Eerste Minister.

Ministère des Affaires économiques / Ministerie van Economische Zaken.

Danmark Industri- og Handelsstyrelsen (indkoebsaftaler).

Boligministeriet (bygge- og anlaegskontrakter).

Tyskland Bundesministerium fuer Wirtschaft.

Graekenland Ypoyrgeio Viomichanias, Energeias kai Technologias

Ypoyrgeio Emporioy

Ypoyrgeio Perivallontos, Chorotaxias kai Dimosion Ergon.

Spanien Ministerio de Economia y Hacienda.

Frankrig Commission centrale des marchés.

Irland Department of Finance.

Italien Presidenza del Consiglio dei Ministri Politiche Comunitarie.

Luxembourg Ministère des travaux publics.

Nederlandene Ministerie van Economische Zaken.

Portugal Conselho de mercados de obras publicas e particulares.

Det Forenede Kongerige H. M. Treasury.