RAADETS BESLUTNING af 14. november 1992 om visse analyse- og kontrolmetoder for varmebehandlet maelk til direkte konsum (92/608/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets direktiv 85/397/EOEF af 5. august 1985 om sundhedsmaessige og veterinaerpolitimaessige problemer i forbindelse med handelen inden for Faellesskabet med varmebehandlet maelk (1), saerlig artikel 11, stk. 6,

under henvisning til forslag fra Kommissionen, og

ud fra foelgende betragtninger:

Ifoelge artikel 11, stk. 6, i direktiv 85/397/EOEF fastsaetter Raadet bestemmelserne for den i samme artikels stk. 2 omhandlede kontrol; kontrollen, der skal foretages af virksomhederne under tilsyn af den officielle myndighed og paa dennes ansvar samt regelmaessigt af den officielle myndighed, tager sigte paa at sikre overholdelse af kravene i direktiv 85/397/EOEF og isaer kravene i artikel 3, litra A, nr. 3;

opstillingen af kontrolbestemmelser omfatter fastlaeggelse af de metoder, der er noedvendige, for at kontrollen kan gennemfoeres;

der boer for varmebehandlet maelk til direkte konsum fastlaegges metoder, der goer det muligt at bestemme toerstof, fedtindhold, fedtfrit toerstof, totalkvaelstof, proteinindhold og massefylde;

af tekniske grunde boer der foreloebig fastsaettes referencemetoder for analyse og kontrol for at sikre overholdelse af normerne i artikel 3, litra A, nr. 3, i direktiv 85/397/EOEF; det er isaer vigtigt at fortsaette med at undersoege betingelserne for at bruge rutinemaessige metoder i forbindelse med analyse og kontrol; indtil resultatet af denne undersoegelse foreligger, paahviler det myndighederne at drage omsorg for, at der bruges passende rutinemetoder med henblik paa at sikre, at naevnte normer overholdes;

bestemmelsen af naevnte metoder omfatter isaer bestemmelse af analysemetoder og fastsaettelse af paalidelighedskriterier for at sikre en ensartet fortolkning af resultaterne -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel

1

Metoderne for analyse og kontrol af varmebehandlet maelk til direkte konsum er foelgende:

- bestemmelse af toerstof

- bestemmelse af fedtindhold

- bestemmelse af fedtfrit toerstof

- bestemmelse af totalkvaelstof

- bestemmelse af proteinindhold

- bestemmelse af massefylde.

Nr. L 407/30

31. 12. 92

Artikel

2

Ivaerksaettelsen af analyse- og kontrolmetoderne, fastsaettelsen af paalidelighedskriterierne og indsamlingen af proever foretages efter bestemmelserne i bilag I.

Artikel

3

De i artikel 1 omhandlede metoder er beskrevet i bilag II.

Artikel

4

Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 14. november 1992.

Paa Raadets vegne

J. GUMMER

Formand

(1) EFT nr. L 226 af 24. 8. 1985, s. 13, senest aendret ved direktiv 89/662/EOEF (EFT nr. L 395 af 30. 12. 1989, s. 13).

BILAG I

I. GENERELLE BESTEMMELSER

1. INDLEDNING

De generelle bestemmelser vedroerer reagenser, udstyr, angivelse af resultater, noejagtighed og proeverapport. Medlemsstaternes kompetente myndigheder og de kontrollaboratorier, der staar for proeveudtagning og kontrol af maelk, skal overholde de generelle bestemmelser.

2. REAGENSER

2.1. Vand

2.1.1. Vedhenvisning til vand med henblik paa oploesning, fortynding eller skylning skal der, medmindre andet er angivet, benyttes destilleret vand, ionbyttet vand eller demineraliseret vand af mindst tilsvarende renhed.

2.1.2. Ved »oploesning« eller »fortynding« (uden yderligere angivelse) forstaas »oploesning i vand« eller »fortynding med vand«.

2.2. Kemikalier

Alle anvendte kemikalier skal, medmindre andet er angivet, vaere af anerkendt analysekvalitet for reagenser.

3. UDSTYR

3.1. Lister over udstyr

Listerne over udstyr i de forskellige referencemetoder indeholder kun elementer med en saerlig anvendelse og elementer med bestemte specifikationer.

3.2. Analysevaegt

Ved »analysevaegt« forstaas en vaegt, der kan veje med en praecision paa 0,1 mg.

4. ANGIVELSE AF RESULTATER

4.1. Resultater

Det i analyserapporten (6.) angivne resultat skal, medmindre andet er angivet, vaere den aritmetriske middelvaerdi af to proever, som opfylder det angivne repeterbarhedskriterium (5.1.1) for den paagaeldende metode. Hvis repeterbarhedskriteriet ikke opfyldes, skal den paagaeldende proeve gentages eller resultatet erklaeres ugyldigt.

4.2. Procentberegning

Resultatet skal, medmindre andet er angivet, beregnes som en vaegtprocent af proeven.

5. NOEJAGTIGHEDSKRITERIER: REPETERBARHED OG REPRODUCERBARHED

5.1. Noejagtighedskriterierne for hver metode defineres som foelger:

5.1.1. Repeterbarhed (r) er den vaerdi, der ligger under den absolutte forskel mellem to enkelte proeveresultater, som er opnaaet ved samme metode paa identisk proevemateriale under samme betingelser (samme operatoer, samme apparatur, samme laboratorium og med et kort tidsinterval).

5.1.2. Reproducerbarhed (R) er den vaerdi, der ligger under den absolutte forskel mellem to enkelte proeveresultater, som er opnaaet ved samme metode paa identisk proevemateriale under forskellige betingelser (forskellige operatoerer, forskelligt apparatur, forskellige laboratorier og/eller forskelligt tidsinterval).

5.1.3. Vaerdierne for repeterbarheds- og reproducerbarhedskriterier anfoert i de relevante punkter for hver metode udgoer de konfidensniveauintervaller paa 95 %, som er defineret i ISO 5725: 1986, 2. udg.

5.1.4. De noedvendige sammenlignende proever og undersoegelser skal planlaegges og udfoeres i overensstemmelse med de internationale retningslinjer.

6. PROEVERAPPORT

Proeverapporten skal specificere den anvendte analysemetode samt de opnaaede resultater. Den skal desuden oplyse eventuelle enkeltheder om anvendt metodik, som ikke er specificeret i analysemetoden, eller som ikke er obligatorisk, samt eventuelle andre omstaendigheder, som kan have paavirket de opnaaede resultater. Proeverapporten skal indeholde alle noedvendige oplysninger til fuldstaendig identifikation af proeven.

Nr. L 407/32

31. 12. 92

II. PROEVEUDTAGNING AF VARMEBEHANDLET MAELK

1. OMFANG OG ANVENDELSESOMRAADE

Dette er en beskrivelse af referencemetoden til udtagning, transport og opbevaring af proever af varmebehandlet maelk.

2. GENERELT

Proeveudtagning af varmebehandlet maelk (i tanke) skal foretages af en faglaert medarbejder, der er passende oplaert inden proeveudtagningen.

Hvis det anses for noedvendigt, skal proeveudtagningspersonalet af de kompetente myndigheder eller kontrollaboratoriet instrueres om proeveudtagningsteknik med henblik paa at sikre, at proeven er repraesentativ for og i overensstemmelse med hele partiet.

Hvis det anses for noedvendigt, skal proeveudtagningspersonalet af de kompetente myndigheder eller kontrollaboratoriet instrueres om maerkning af proeven med henblik paa sikker identifikation af den.

3. PROEVEUDTAGNINGSUDSTYR

3.1. Generelt

Proeveudtagningsudstyret skal vaere af rustfrit staal eller andet egnet materiale af passende styrke og med en til formaalet (blanding, proeveudtagning mv.) egnet konstruktion. Kaernestaenger og omroerere til blanding af vaesker i beholdere skal have et tilstraekkeligt omfang til at blande produktet passende, uden at der udvikles en harsk smag. OEser skal have et solidt haandtag, som er langt nok til at muliggoere proeveudtagning paa en hvilken som helst dybde i beholderen. OEsens kapacitet skal vaere mindst 50 ml.

Proevebeholdere og lukkeanordninger skal vaere af glas, egnet metal eller plastik.

Proeveudtagningsudstyrets (herunder beholdere og lukkeanordninger) konstruktionsmateriale maa ikke foraarsage aendringer i proeven, som kan indvirke paa resultatet af undersoegelserne. Alle overflader paa proeveudtagningsudstyr og -beholdere skal vaere rene, toerre, glatte og fri for spraekker, og hjoerner skal vaere afrundede.

4. PROEVEUDTAGNINGSTEKNIK

4.1. Generelt

Uanset hvilken undersoegelse der skal udfoeres, skal maelken enten manuelt eller mekanisk blandes grundigt foer proeveudtagningen.

Proeven udtages umiddelbart efter blandingen, mens maelken stadig er i bevaegelse.

Proevens volumen skal vaere i overensstemmelse med kravene. De anvendte proevebeholdere skal have en saadan kapacitet, at de naesten fyldes helt af proeven, saaledes at indholdet kan blandes ordentligt inden undersoegelsen, samtidig med at der undgaas kaerning under transporten.

4.2. Proeveudtagning

4.2.1. Proeveudtagning af maelk, der er fordelt paa flere beholdere

Naar der skal udtages proeve af maelk, der er fordelt paa mere end én beholder, tages en repraesentativ maengde fra hver beholder, og det noteres, hvor meget maelk de respektive proever er udtaget af. Medmindre proeverne fra hver beholder skal undersoeges enkeltvis, blandes portioner af disse repraesentative maengder i forhold til maengden i beholderen, hvorfra hver proeve er taget. Der udtages proeve(r) fra disse samlede forholdsmaessige maengder efter blanding.

4.2.2. Proeveudtagning fra store beholdere - opbevarings-, jernbane- og lastvognstanke

4.2.2.1. Maelken blandes efter en egnet metode foer proeveudtagningen

Det anbefales at omroere maelken mekanisk for at blande indholdet i store beholdere eller opbevarings-, jernbane- eller lastvognstanke (4.2.2.2)

Blandingstidens laengde skal vaere afpasset efter, hvor laenge maelken har vaeret i ro. Den blandingsmetode, der anvendes under givne omstaendigheder, skal paavises at vaere egnet til den planlagte analyse. Kriteriet for blandingseffektiviteten har saerlig betydning for ligheden mellem analyseresultater fra proever, der er udtaget fra enten forskellige dele af partiet eller med mellemrum fra tankens aabning under udstroemningen. En metode til blanding af maelk anses for at vaere effektiv, hvis forskellen i fedtindholdet mellem to proever, der er udtaget under disse betingelser, er under 0,1 %.

Nr. L 407/33

31. 12. 92

I en stor beholder med aabning i bunden kan der ved aabningsstudsen vaere en lille maengde maelk, som ikke er repraesentativ for hele indholdet, selv efter blanding. Proever skal derfor helst tages gennem et mandehul. Hvis der tages proever fra aabningen, skal der udledes en tilstraekkelig maengde maelk til at sikre, at proeverne er repraesentative for helheden.

4.2.2.3. Blanding af indholdet i store beholdere eller opbevarings-, jernbane- eller lastvognstanke kan udfoeres:

- af en mekanisk omroerer, som er indbygget i tanken og drevet af en elektromotor

- af en propel eller omroerer drevet af en elektromotor og placeret paa mandehullet med omroereren nede i maelken

- i jernbane- eller lastvognstanke ved recirkulation af maelken gennem overfoerselsslangen, der er fastgjort til laensepumperne og indfoert gennem mandehullet

- af ren filtreret trykluft. I dette tilfaelde skal der benyttes mindst muligt lufttryk for at forhindre udvikling af en harsk smag.

4.3. Proeveudtagning af varmebehandlet maelk til direkte konsum i forbrugerpakninger

Proever af varmebehandlet maelk til direkte konsum i forbrugerpakninger skal udtages af komplette, ubrudte pakninger. Hvis det er muligt, udtages proeverne fra paafyldningsmaskinen i forarbejdningsvirksomheden saa hurtigt som muligt efter fremstillingen (for pasteuriseret maelk paa fremstillingsdagen).

Proeverne udtages fra hver type varmebehandlet maelk (pasteuriseret, UHT og steriliseret) i et antal, som svarer til de undersoegelser, der skal foretages, og i overensstemmelse med kontrollaboratoriets eller anden kompetent myndigheds anvisninger.

5. IDENTIFIKATION AF PROEVEN

Proeven skal maerkes med en identifikationskode, saaledes at den nemt kan identificeres ved hjaelp af kontrollaboratoriets eller den kompetente myndigheds anvisninger til sikker identifikation af den.

6. KONSERVERING, TRANSPORT OG OPBEVARING AF PROEVER

Anvisninger vedroerende konservering (kemisk, varme), transport, opbevaring og tidsinterval mellem proeveudtagning og analyse af maelken udarbejdes af kontrollaboratoriet alt efter maelketype og den analysemetode, der vil blive anvendt. Anvisningerne fastlaegges i forstaaelse med den kompetente nationale myndighed.

Anvisningen omfatter foelgende punkt:

- under transport og opbevaring skal der traeffes sikkerhedsforanstaltninger for at hindre, at maelken udsaettes for forurenende lugte og direkte sollys. Hvis der anvendes en gennemsigtig beholder til proeverne, skal denne opbevares moerkt.

BILAG II

I. BESTEMMELSE AF TOERSTOFINDHOLD

1. OMFANG OG ANVENDELSESOMRAADE

Dette er en beskrivelse af referencemetoden til bestemmelse af toerstofindholdet i maelk.

2. DEFINITION

Toerstofindhold: Den resterende masse efter afslutning af den specificerede toerreprocedure udtrykt som vaegtprocent.

3. PRINCIP

Fordampning af vandet fra en analyseproeve ved en temperatur paa 102 oC±2 oC i en toerreovn.

4. APPARATUR OG GLASVARER

Saedvanligt laboratorieudstyr og i saerdeleshed:

4.1. Analysevaegt

4.2. Ekssikator udstyret med effektivt toerremiddel (f.eks. frisktoerret kiselgel med vandindholdsindikator).

4.3. Toerreovn, ventileret, termostatstyret ved 102 oC±2 oC i hele arbejdsomraadet.

4.4. Fladbundede skaale, hoejde 20 til 25 mm, diameter 50 til 75 mm og af et passende materiale med taetsluttende, letaftageligt laag.

4.5. Kogende vandbad

4.6. Homogeniseringsapparat

5. FREMSTILLING AF PROEVEN

Maelkeproeven opvarmes til en temperatur paa 20 til 25 oC. Den blandes grundigt for at sikre homogen fordeling af fedtet i hele proeven. Det skal undgaas at omroere saa kraftigt, at maelken skummer, eller fedtet kaernes. Hvis det er svaert at dispergere floedelaget, opvarmes langsomt til 35 til 40 oC, og eventuel floede, som sidder fast paa beholderen, blandes forsigtigt i. Proeven afkoeles hurtigt til 20 til 25 oC.

Et homogeniseringsapparat kan eventuelt benyttes til dispergering af fedtet.

Der kan ikke forventes korrekte resultater, hvis proeven indeholder separat, flydende fedt eller synlige, separate, uregelmaessigt formede, hvide partikler, som sidder fast paa beholderens inderside.

6. METODIK

6.1. Fremstilling af skaalen

En skaal (4.4), hvis laag stilles ved siden af i ovnen (4.3.), opvarmes ved en styret temperatur paa 102 oC±2 oC mindst 30 minutter. Laaget saettes paa skaalen, og den overfoeres straks til ekssikkatoren (4.2.). Der afkoeles til stuetemperatur (dvs. i mindst 30 minutter) og vejes til naermeste 0,1 mg.

6.2. Analyseproeve

3 til 5 g af den fremstillede proeve (5.) vejes straks til naermeste 0,1 mg i den fremstillede skaal (6.1.).

6.3. Bestemmelse

6.3.1. Skaalen fortoerres i 30 minutter ved opvarmning i det kogende vandbad (4.5).

Nr. L 407/35

31. 12. 92

6.3.2. Skaalen med laaget ved siden af i ovnen (4.3.) opvarmes ved en styret temperatur paa 102 oC±2 oC i to timer. Laaget saettes paa skaalen, og den tages ud af ovnen.

6.3.3. Der afkoeles i ekssikkatoren (4.2.) til stuetemperatur (i mindst 30 minutter) og vejes til naermeste 0,1 mg.

6.3.4. Skaalen opvarmes igen med laaget ved siden af i ovnen i en time. Laaget saettes paa skaalen, op den tages ud af ovnen. Der afkoeles i ca. 30 minutter i ekssikkatoren og vejes til naermeste 0,1 mg.

6.3.5. Fremgangsmaaden som beskrevet under 6.3.4. gentages, indtil vaegtforskellen mellem to paa hinanden foelgende vejninger ikke overstiger 0,5 mg. Den laveste vaegt registreres som vaegt.

7. ANGIVELSE AF RESULTATER

7.1. Beregning og formel

Det samlede toerstofindhold beregnes som en vaegtprocent ved foelgende formel:

WT =

m2 m0

m1 m0

× 100

hvor

WT = er det samlede toerstofindhold i gram pr. 100 g,

m0

= er vaegten i gram for skaal og laag (6.1.),

m1

= er vaegten i gram for skaal, laag og analyseproeve (6.2.),

m2

= er vaegten i gram for skaal, laag og toerret analyseproeve (6.3.5.).

Den opnaaede vaerdi afrundes til naermeste 0,01 % vaegtprocent.

7.2.

Noejagtighed

7.2.1. Repeterbarhed (r): 0,10 g af det samlede toerstofindhold pr. 100 g af produktet.

7.2.2. Reproducerbarhed (R): 0,20 g af det samlede toerstofindhold pr. 100 g af produktet.

II. BESTEMMELSE AF FEDTINDHOLD

1. OMFANG OG ANVENDELSESOMRAADE

Dette er en beskrivelse af referencemetoden til bestemmelse af fedtindholdet i raa maelk og soedmaelk, delvis skummet maelk og skummetmaelk.

2. DEFINITION

Fedtindhold i maelk: Alt materiale som bestemt ved denne metode. Resultatet angives i vaegtprocent.

3. PRINCIP

En ammoniakethanoloploesning af en analyseproeve ekstraheres med dietylaeter og petroleumsaeter. Oploesningsmidlerne fjernes ved destillation eller fordampning, og vaegten bestemmes for det ekstraherede materiale, som er oploeseligt i petroleumsaeter. (Metoden kendes under navnet Roese-Gottlieb metoden).

4. REAGENSER

Alle reagenser skal vaere af anerkendt analysekvalitet og maa ikke efterlade synlige spor i en blindtest.

Reagensernes kvalitet afproeves ved en bestemmelse som angivet i 6.3. Til afvejning benyttes en tom kolbe, et tomt baegerglas eller en tom metalskaal (5.8.), der er fremstillet som angivet i 6.4., som tara (for at kunne korrigere for paavirkninger af vejeresultatet, der skyldes aendringer i de atmosfaeriske forhold). Hvis sporene, korrigeret for den tydelige aendring af taraens vaegt, overstiger 2,5 mg, bestemmes oploesningsmiddelsporene saerskilt ved fordampning af henholdsvis 100 ml dietylaeter (4.4.) og 100 ml petroleumsaeter (4.5.). Overstiger sporene 2,5 mg, renses oploesningsmidlet ved destillation eller erstattes.

4.1. Ammoniakoploesning, som indeholder ca. 25 % (m/m) NH3. Der kan ogsaa benyttes en mere koncentreret ammoniakoploesning (6.5.1. og A.1.5.1.).

Nr. L 407/36

31. 12. 92

4.2. Ethanol, mindst 94 % (v/v). Ethanol denatureret med methanol kan benyttes, forudsat at det er sikkert, at resultaterne af bestemmelsen ikke paavirkes deraf.

4.3. Kongoroedt- eller kresolroedt-oploesning

1 g kongoroedt eller kresolroedt oploeses i vand og fortyndes til 100 ml.

NB: Anvendelse af denne oploesning, som bevirker, at beroeringsfladen mellem oploesningsmidlet og vandlagene kan ses tydeligere, er ikke obligatorisk (6.5.2.).

Der kan anvendes andre vandfarveoploesninger, forudsat at de ikke paavirker resultatet af bestemmelsen.

4.4. Dietylaeter, fri for peroxider, der ikke indeholder over 2 mg/kg antioxidant, og som opfylder kravene til blindtesten (6.3.).

4.5. Petroleumsaeter med et kogepunkt mellem 30 oC og 60 oC.

4.6. Blandet oploesningsmiddel fremstillet kort foer brugen ved blanding af lige store maengder dietylaeter (4.4.) og petroleumsaeter (4.5.).

5. APPARATUR OG GLASVARER

Advarsel: Da bestemmelsen medfoerer brug af flygtige, brandbare oploesningsmidler, skal anvendte elektriske apparater opfylde lovgivningen vedroerende brug af saadanne oploesningsmidler.

Saedvanligt laboratorieudstyr og i saerdeleshed:

5.1. Analysevaegt

5.2. Centrifuge, hvori fedtekstraktionskolber eller -glas (5.6.) kan rotere med en omdrejningsfrekvens paa 500 til 600 omdrejninger pr. minut, saaledes at der frembringes et tyngdefelt paa 80 til 90 G i kolbens eller glassets yderende.

NB: Anvendelse af en centrifuge er ikke obligatorisk (6.5.5.).

5.3. Destillations- eller fordampningsapparatur til destillation af oploesningsmidler og ethanol fra kolberne eller til fordampning fra baegerglas og skaale (6.5.12. og 6.5.15.) ved en temperatur, som ikke overstiger 100 oC.

5.4. Ovn, elektrisk opvarmet med ventilationsaabningerne helt aabne, som kan termostatstyres ved en temperatur paa 102 oC±2 oC i hele arbejdsomraadet. Ovnen skal vaere udstyret med et egnet termometer.

5.5. Vandbad, som kan holdes paa en temperatur paa 35 til 40 oC.

5.6. Fedtekstraktionskolber af Mojonnier-typen

NB: Det er ogsaa muligt at benytte fedtekstraktionsglas med haevert eller vaskeflaskearmatur, men saa er metoden en anden (angivet i tillaegget).

Kolberne (eller glassene) skal vaere udstyret med en prop af matteret glas eller kork af god kvalitet eller en anden type prop, som ikke paavirkes af de anvendte reagenser. Korkpropper skal ekstraheres med dietylaeter (4.4.), opbevares i vand ved 60 oC eller derover i mindst 15 minutter og derefter afkoeles i vand, saaledes at de er maettede ved brug.

5.7. Stativ til fedtekstraktionskolber (eller glas) (5.6.).

5.8. Vaskeflaske, egnet til brug sammen med blandet oploesningsmiddel (4.6.). Der maa ikke benyttes en plastikvaskeflaske.

5.9. Fedtopsamlingsbeholder, f.eks. kogekolber (med flad bund) eller Erlenmeyer-kolber med en kapacitet paa 125 til 250 ml eller metalskaale. Hvis der anvendes metalskaale, skal de helst vaere af rustfrit staal med flad bund, fortrinsvis med tud og med en diameter paa 80 til 100 mm og en hoejde paa ca. 50 mm.

5.10. Kogesten, fedtfri, af ikke-poroest porcelaen eller siliciumkarbid eller glasperler (ikke obligatorisk til metalskaale).

5.11. Maalecylindere med en kapacitet paa 5 og 25 ml.

5.12. Pipetter, graduerede, med en kapacitet paa 10 ml.

5.13. Tang af metal, egnet til at holde kolber, baegerglas eller skaale.

Nr. L 407/37

31. 12. 92

6. METODIK

NB: Den alternative metodik, hvortil der benyttes fedtekstraktionsglas med haevert eller vaskeflaskearmatur (se NB under 5.6.), er beskrevet i tillaegget.

6.1. Fremstilling af proeven

Laboratorieproevens temperatur justeres til ca. 35 til 40 oC i 15 minutter, eventuelt ved hjaelp af vandbad. Proeven blandes grundigt, men forsigtigt, ved at bunden paa proeveflasken vendes i vejret flere gange, uden at maelken skummer eller kaernes, og den afkoeles hurtigt til ca. 20 oC.

6.2. Analyseproeven

Proeven (6.1.) blandes, ved at bunden paa flasken vendes forsigtigt i vejret 3 til 4 gange, og 10 til 11 g af proeven vejes straks til naermeste 1 mg direkte eller ved difference over i en af ekstraktionskolberne (5.6.).

Analyseproeven skal tilfoeres saa fuldstaendig som muligt til den nederste (lille) beholder i ekstraktionskolben.

6.3. Blindtest

Blindtesten foretages samtidig med bestemmelsen ved samme metode og med samme reagenser, men analyseproeven erstattes med 10 til 11 ml vand.

AEndringen i fedtopsamlingsbeholderens synlige vaegt korrigeret for den synlige aendring i kontrolbeholderens vaegt maa ikke overstige 2,5 mg.

6.4. Fremstilling af fedtopsamlingsbeholdere

En beholder (5.9.) - sammen med nogle faa kogesten (5.10.) for at fremme jaevn kogning under den efterfoelgende fjernelse af oploesningsmiddel i ovnen (5.4.) - toerres i en time. Beholderen afkoeles (ikke i en ekssikkator, men stoevbeskyttet) til vejerummets temperatur (glasbeholdere mindst en time, metalskaale mindst en halv time). Navnlig for at undgaa temperatursvingninger benyttes der en tang til at anbringe beholderen paa vaegten, og der vejes til naermeste 0,1 mg.

6.5. Bestemmelse

6.5.1. 2 ml af ammoniakoploesningen (4.1.) eller en tilsvarende maengde mere koncentreret ammoniakoploesning tilsaettes og blandes grundigt med analyseproeven i kolbens lille beholder. Bestemmelsen foretages straks efter tilsaetning af ammoniak.

6.5.2. 10 ml ethanol (4.2.) tilsaettes og blandes forsigtigt, men grundigt, ved at kolbens indhold flyder frem og tilbage mellem de to beholdere. Det maa undgaas, at vaesken kommer for taet paa kolbens hals. Eventuelt tilsaettes to draaber kongoroedt- eller kresolroedt-oploesning (4.3).

6.5.3. 25 ml dietylaeter (4.4.) tilsaettes, kolben lukkes med en korkprop, der er maettet med vand, eller en anden prop, der er vaedet med vand (5.6.), og kolben rystes kraftigt, men ikke for voldsomt (for at undgaa dannelse af persistente emulsioner), i et minut med kolben i vandret position og den lille beholder opad. Med mellemrum skal vaesken i den store beholder loebe ind i den lille beholder. Kolben afkoeles eventuelt under rindende vand, derefter fjernes proppen omhyggeligt og proppen samt kolbens hals skylles med en smule af det blandede oploesningsmiddel (4.6.) ved brug af vaskeflasken (5.8.), saaledes at skyllevandet loeber ned i kolben.

6.5.4. 25 ml petroleumsaeter (4.5.) tilsaettes, kolben lukkes med proppen, som er vaedet igen (den vaedes ved dypning i vand), og kolben rystes let i 30 sekunder som beskrevet i 6.5.3.

6.5.5. De lukkede kolbe centrifugeres i 1 til 5 minutter med en omdrejningsfrekvens paa 500 til 600 omdrejninger pr. minut (5.2.). Hvis der ikke kan benyttes en centrifuge (se NB under 5.2.), skal den lukkede kolbe henstaa i stativet (5.7.) i mindst 30 minutter, indtil supernatanten er klart og tydeligt adskilt fra vandlaget. Kolben afkoeles eventuelt under rindende vand.

6.5.6. Proppen fjernes omhyggeligt, og proppen og den indvendige side af kolbens hals skylles med en smule af det blandede oploesningsmiddel (4.6.), saaledes at skyllevandet loeber ned i kolben.

Hvis graensefladen mellem vaeskerne ligger under kolbehalsens grundlinje, haeves den lidt over dette niveau ved forsigtig tilsaetning af vand langs siden af kolben for at lette dekantering af oploesningsmidlet.

6.5.7. Ekstraktionskolben holdes i den lille beholder, og der dekanteres omhyggeligt saa meget som muligt af supernatanten over i den fremstillede fedtopsamlingsbeholder (6.4.), som for kolbernes vedkommende indeholder nogle faa kogesten (5.10.) (ikke obligatorisk for metalskaale), idet dekantering af det vandige lag undgaas.

6.5.8. Ydersiden af ekstraktionskolbens hals skylles med en smule af det blandede oploesningsmiddel (4.6.), saa skyllevandet opsamles i fedtopsamlingsbeholderen. Det blandede oploesningsmiddel maa ikke brede sig ud over ekstraktionskolbens yderside.

Oploesningsmidlet eller en del af oploesningsmidlet kan eventuelt fjernes fra beholderen ved destillation eller fordampning som beskrevet i 6.5.12.

Nr. L 407/38

31. 12. 92

6.5.9. 5 ml ethanol (4.2.) tilsaettes til ekstraktionskolbens indhold, idet ethanolet benyttes til at skylle indersiden af kolbens hals, og der blandes som beskrevet i 6.5.2.

6.5.10. En anden ekstraktion foretages ved gentagelse af metoden i 6.5.3. til 6.5.8., men der bruges kun 15 ml dietylaeter (4.4.) og 15 ml petroleumsaeter (4.5.). AEteren benyttes til skylning af indersiden af ekstraktionskolbens hals. Eventuelt haeves graensefladen mellem vaeskerne til midten af kolbens stilk, saa den endelige dekantering af oploesningsmidlet kan blive saa fuldstaendig som muligt.

6.5.11. En tredje ekstraktion foretages ved endnu engang at gentage metoden i 6.5.3. til 6.5.8., men der bruges kun 15 ml dietylaeter (4.4.) o 15% ml petroleumsaeter (4.5.). AEteren benyttes til skylning af indersiden af ekstraktionskolbens hals. Eventuelt haeves graensefladen mellem vaeskerne til midten af kolbens hals, saa den endelige dekantering af oploesningsmidlet kan blive saa fuldstaendig som muligt.

Den tredje ekstraktion kan udelades for skummetmaelk

6.5.12. Oploesningsmidlerne (herunder ethanol) fjernes saa fuldstaendigt som muligt fra kolben ved destillation eller fra baegerglasset eller skaalen ved fordampning (5.3.), idet indersiden af kolbens hals skylles med en smule af det blandede oploesningsmiddel (4.6.), foer destillationen paabegyndes.

6.5.13. Fedtopsamlingsbeholderen (med kolben placeret paa siden, saa oploesningsdampene kan forsvinde) opvarmes i en time i ovnen (5.4.). Fedtopsamlingsbeholderen tages ud af ovnen og afkoeles (ikke i en ekssikkator, men stoevbeskyttet) til vejerummets temperatur (glasbeholdere mindst en time, metalskaale mindst en halv time), og der vejes til naermeste 0,1 mg.

Beholderen maa ikke aftoerres umiddelbart foer vejning. Navnlig for at undgaa temperatursvingninger saettes beholderen paa vaegten med en tang.

6.5.14. Metoden i 6.5.13. gentages, indtil fedtopsamlingsbeholderens vaegt reduceres med 0,5 mg eller derunder eller foroeges mellem to paa hinanden foelgende vejninger. Den iagttagne minimumsvaegt registreres som fedtopsamlingsbeholderens og det ekstraherede stofs vaegt.

6.5.15. 25 ml petroleumsaeter tilsaettes til fedtopsamlingsbeholderen for at kontrollere, om det ekstraherede stof er fuldstaendigt oploeseligt. Beholderen opvarmes forsigtigt, og oploesningen skvulpes rundt, indtil alt fedtet er oploest.

Hvis det ekstraherede stof er fuldstaendigt oploeseligt i petroleumsaeteren, beregnes fedtvaegten som forskellen mellem slutvaegten for den beholder, der indeholder det ekstraherede stof (6.5.14.), og den oprindelige vaegt (6.4.).

6.5.16. Hvis det ekstraherede stof ikke er fuldstaendigt oploeseligt i petroleumsaeteren - eller i tvivlstilfaelde - ekstraheres fedtet fuldstaendigt fra beholderen ved gentagne gange at udvaske det med varm petroleumsaeter.

Ethvert spor af uoploeseligt materiale skal bundfaelde sig, og petroleumsaeteren dekanteres omhyggeligt, uden at eventuelt uoploeseligt materiale fjernes. Denne metode gentages yderligere tre gange, og petroleumsaeteren benyttes til skylning af indersiden af beholderens hals.

Til sidst skylles ydersiden af den oeverste del af beholderen med blandet oploesningsmiddel, saaledes at oploesningsmidlet ikke spredes ud over beholderens yderside. Dampe af petroleumsaeter fjernes fra beholderen ved opvarmning af beholderen i en time i ovnen, og der afkoeles og vejes som beskrevet i 6.5.13 og 6.5.14.

Fedtvaegten beregnes som forskellen mellem den vaegt, der er bestemt i 6.5.14., og slutvaegten.

7. ANGIVELSE AF RESULTATER

7.1. Beregning og formel

Fedtindholdet beregnes som en vaegtprocent ved foelgende formel:

F =

(m1 m2) (m3 m4)

m0

× 100

hvor

F = fedtindhold

m0

= er analyseproevens vaegt i gram (6.2.)

m1

= er fedtopsamlingsbeholderens og det ekstraherede stofs vaegt i gram som bestemt i 6.5.14.

m2

= er vaegten i gram af den fremstillede fedtopsamlingsbeholder eller - i tilfaelde af uoploest materiale - af fedtopsamlingsbeholderen og de uoploeselige rester som bestemt i 6.5.16.

m3

= er vaegten i gram af den i blindtesten (6.3.) anvendte fedtopsamlingsbeholder og eventuelt ekstraheret som bestemt i 6.5.14.

m4

= er vaegten i gram af den fremstillede og i blindtesten (6.3.) anvendte fedtopsamlingsbeholder (se 6.4.) eller - i tilfaelde af uoploest materiale - vaegten i gram af fedtopsamlingsbeholderen og de uoploeselige rester som bestemt i 6.5.16.

Resultatet angives i naermeste 0,01 %.

Nr. L 407/39

31. 12. 92

7.2.

Noejagtighed

7.2.1. Repeterbarhed (r)

- for soedmaelk og delvis skummet maelk: 0,02 g fedt pr. 100 g af produktet

- for skummetmaelk: 0,01 g fedt pr. 100 g produktet..

7.2.2. Reproducerbarhed (R)

- for soedmaelk: 0,04 g fedt pr. 100 g af produktet

- for delvis skummet maelk: 0,03 g fedt pr. 100 g af produktet

- for skummetmaelk: 0,025 g fedt pr. 100 g produktet.

III. BESTEMMELSE AF FEDTFRIT TOERSTOF

1. OMFANG OG ANVENDELSESOMRAADE

Dette er en beskrivelse af referencemetoden til bestemmelse af fedtfrit toerstof i varmebehandlet maelk.

2. DEFINITION OG BEREGNING

Indholdet af fedtfrit toerstof udtrykkes i vaegtprocent.

Indholdet af fedtfrit toerstof er:

Toerstofindholdet (afsnit I) minus fedtindholdet (afsnit II).

IV. BESTEMMELSE AF KVAELSTOFINDHOLD

1. OMFANG OG ANVENDELSESOMRAADE

Dette er en beskrivelse af referencemetoden til bestemmelse af det totale kvaelstofindhold i soedmaelk, delvis skummet maelk og skummetmaelk.

2. DEFINITION

Ved det totale kvaelstofindhold i maelk forstaas kvaelstofindholdet udtrykt som vaegtprocent bestemt efter Kjeldahl-metoden.

3. PRINCIP

En afvejet maelkeproeve behandles med koncentreret svovlsyre og kaliumsulfat og kobber(II)sulfat som katalysator for at omdanne kvaelstoffet i de organiske forbindelser til ammoniumsulfat. Ammoniakken frigoeres ved tilsaetning af natriumhydroxidoploesning og destilleres og absorberes derefter i en borsyreoploesning. Denne titreres med en syreoploesning.

4. REAGENSER

4.1. Kaliumsulfat (K2SO4)

4.2. Kobbersulfatoploesning. 5,0 g kobber(II)sulfatpentahydrat (CuSO4 7 5 H2O) oploeses i vand og fortyndes til 100 ml (ved 20 oC) i en maaleflaske.

4.3. Svovlsyre, mindst 98,0 % (m/m), (H2SO4).

4.4. Natriumhydroxidoploesning, 47 % (m/m) 704 g NaOH/1 (20 oC).

NB: En mindre koncentreret natriumhydroxidoploesning kan anvendes, f.eks. 40 % (m/m) 572 g/l, 20 oC, eller 30 % (m/m), 399 g/l, 20 oC.

4.5. Borsyreoploesning. 40 g borsyre (H3BO3) oploeses i en liter varmt vand, afkoeles og opbevares i en borsilikatglasflaske.

4.6. Indikatoroploesning. 0,01 g metylroedt, 0,02 g bromtymolblaat og 0,06 g bromkresolgroent oploeses i 100 ml ethanol. Oploesningen opbevares koeligt og moerkt i en lukket, brun flaske.

4.7. Indstillet syreoploesning, c (1/2 H2SO4) eller c (HCl) = 0,1 mol/l indstillet med en noejagtighed paa 0,0001 mol/l.

Nr. L 407/40

31. 12. 92

4.8. Kvaelstoffri sakkarose

4.9. Ammoniumsalt, rent, f.eks. ammoniumoxalat (NH4)2C2O4 7 H2O eller ammoniumsulfat (NH4)2SO4.

4.10. Tryptofan (C11H12N2O2), fenacetin (C10H7CH2CONH2) eller lysin mono- eller dihydroklorid

(C6H14N2O2 7 HC1 eller C6H14N2O2 7 2HC1).

NB: Reagensernes renhed i 4.9. og 4.10. boer vaere af hoejere kvalitet end »analysekvalitet«. Hvis det er muligt, benyttes der i 4.9. en godkendt ammoniumsaltoploesning.

5. APPARATUR OG GLASVARER

Saedvanligt laboratorieudtryr og i saerdeleshed:

5.1. Kjeldahl-kolber, med en kapacitet paa 500 ml.

5.2. Egnede kogesten, f.eks. glasperler med en diameter paa ca. 5 mm, Hengar granulat og pimpsten.

5.3 Burette eller automatisk pipette kalibreret til 1,0 ml.

5.4. Graduerede maalecylindre af glas med en kapacitet paa 50, 100 og 250 ml.

5.5. Digestionsapparatur i skraanende stilling (ca. 45o) med elektriske varmeelementer eller gasbraendere, som ikke opvarmer kolberne over indholdsniveauet, med et dampekstraktionssystem.

5.6. Destillationsapparatur af borsilikatglas, hvortil der kan fastgoeres en Kjeldahl-kolbe (5.1.) bestaaende af et effektivt draabefang forbundet med et effektivt svaleroer med et lige, indvendigt roer og en aabningsstuds i den nederste ende. Forbindelsesroer og prop(per) skal vaere taetsluttende og helst af neoprengummi.

5.7. Pipette eller automatisk pipette kalibreret til 0,10 ml.

5.8. Koniske kolber med en kapacitet paa 500 ml, gradueret ved 200 ml.

5.9. Burette med en kapacitet paa 50 ml, gradueret i 0,01 ml, noejagtighed ±0,05 ml.

5.10. Lup til aflaesning af burette (5.9.).

5.11. pH-meter.

5.12. Automatisk burette.

6. METODIK

6.1. Til Kjeldahl-kolben (5.1.) tilsaettes kogesten (5.2.) (f.eks. 3 glasperler), 15 g kaliumsulfat (4.1.), 1,0 ml kobbersulfatoploesning (4.2.), ca. 5 g maelkeproeve (vejet til naermeste 0,001 g) og 25 ml svovlsyre (4.3.). Syren benyttes til afskylning af eventuel kobbersulfatoploesning, kaliumsulfat eller maelk paa kolbens hals; indholdet i kolben blandes forsigtigt.

NB: Da organisk stof forbruger svovlsyre under kogning, bruges 30 ml H2SO4 (4.3.) i stedet for 25 ml til digestion, hvis maelken indeholder over 5,0 % (m/m) fedt. Dette gaelder ogsaa i blindtesten.

6.2. Hver Kjeldahl-kolbe opvarmes paa apparaturet (5.5.), i begyndelsen meget forsigtigt, saaledes at det sorte skum forbliver i beholderen. Naar det foerste skum har lagt sig, og der fremkommer store maengder hvid damp, koges kraftigt (syredampen kondenseres halvvejs oppe i kolbens hals), indtil der ikke er sorte partikler tilbage, og indtil indholdet har en klar lys blaagroen farve. Derefter koges jaevnt i mindst 1,5 time. Foelgende krav maa bemaerkes:

a) Det maa ikke tage indholdet mere end en time at blive klart, og den samlede digestionstid maa ikke vaere under 2,5 timer. Hvis det er noedvendigt med mere end en time til klaring, skal den samlede digestionstid oeges tilsvarende.

b) Den tilsatte kaliumsulfat fremmer digestionen, da den haever blandingens kogepunkt. Hvis den resterende maengde H2SO4 er mindre end ca. 15 ml ved afslutningen af digestionen, kan der vaere sket et kvaelstofsvind paa grund af overophedning. Hvis der opvarmes med en gasflamme, opvarmes kolben paa en plade af varmeisolerende materiale med en cirkelformet aabning, hvis diameter er saadan, at den frie flamme kun beroerer den del af kolben, som er under vaeskeindholdets overflade (5.5.).

Nr. L 407/41

31. 12. 92

c) Hvis der kommer sorte partikler ind i kolbens hals, og de ikke alle skylles ned i beholderen af syren, som stroemmer tilbage i starten af den kraftige kogningsperiode (dette kan fremskyndes ved, at man drejer kolben rundt), skal kolben afkoeles tilstraekkeligt og vaskes omhyggeligt med saa lidt vand som muligt. Dernaest fortsaettes digestionen som beskrevet ovenfor.

6.3. Naar Kjeldahl-kolberne er afkoelet, tilsaettes 300 ml vand (se NB) til hver, saaledes at indholdet med forsigtighed skylles ned langs indersiden af kolbens hals, og det blandes grundigt, saa det sikres, at udskilte krystaller oploeses. Kogesten (5.2.) tilsaettes for at sikre ensartet kogning. Dernaest tilsaettes til hver kolbe 70 ml natriumhydroxidoploesning (4.4.) (se NB) ved forsigtig nedhaeldning af oploesningen i kolbens skraanende hals, saa der dannes et bundlag i beholderen. Det maa undgaas at vaede den oeverste del af halsen med natriumhydroxidoploesningen.

NB: Den kombinerede maengde vand og natriumhydroxidoploesning skal i alt udgoere 370 ml, saa der kan opsamles ca. 150 ml destillat, lige foer den uregelmaessige kogning (stoedkogning) begynder.

Hvis der saaledes tilsaettes en stoerre aekvivalent maengde natriumhydroxidoploesning, som er mindre koncentreret end 47 % (m/m), skal vandmaengden reduceres tilsvarende. Hvis der f.eks. skal tilsaettes 85 ml 40 % (m/m) eller 125 ml 30 % (m/m) natriumhydroxidoploesning, skal vandmaengden vaere henholdsvis 285 ml eller 245 ml.

6.4. Hver Kjeldahl-kolbe forbindes straks med et destillationsapparat (5.6.). Det kontrolleres, at spidsen af svaleroerets udloebsstuds er nedsaenket i 50 ml borsyreoploesning (4.5.) tillige med 0,20 ml (5 til 6 draaber) indikatoroploesning (4.6.), som altsammen er indeholdt i en konisk kolbe (5.8.). Indholdet i Kjeldahl-kolberne rystes, saa det blandes grundigt, og det koges, i begyndelsen forsigtigt for at undgaa for voldsom skumdannelse. Naar 100 til 125 ml destillat er opsamlet, saenkes den koniske kolbe, indtil spidsen af svaleroerets aabningsstuds er ca. 40 mm over 200 ml maerket. Destillationen fortsaettes, indtil den uregelmaessige kogning (stoedkogning) starter, saa stoppes opvarmningen straks. Kjeldahl-kolberne tages af apparatet, og spidsen af svaleroerenes aabningsstuds skylles med en smule vand, idet skyllevandet opsamles i den koniske kolbe. Foelgende krav maa bemaerkes:

a) destillationshastigheden skal sikre, at ca. 150 ml destillat er opsamlet, naar den uregelmaessige kogning (stoedkogning) starter; indholdet i hver af de koniske kolber vil saa vaere ca. 200 ml

b) svaleroerene skal vaere saa effektive, at indholdets temperatur i de koniske kolber ikke overstiger 25 oC under destillationen.

6.5. Hvert destillat titreres med en standardoploesning (4.7.), indtil pH er 4,6±0,1, ved brug af et pH-meter og eventuelt en automatisk burette. Det er lettere at kontrollere, om titreringen forloeber, som den skal, hvis der tilsaettes en indikator. Buretterne aflaeses til naermeste 0,01 ml ved hjaelp af luppen (5.10.). Parallaksefejl maa undgaas.

Titreringen kan foretages med kun én indikator. Den titreres, indtil destillatets farve svarer til farven paa en nylig foretaget blanding af 150 ml vand tilsat 50 ml borsyreoploesning og 0,20 ml indikator i en Erlenmeyer-kolbe (5.8.).

6.6. En blindtest foretages ifoelge 6.1. til 6.5., idet der benyttes 5 ml destilleret vand sammen med ca. 0,1 g sakkarose (4.8.) i stedet for maelkeproeven.

NB: Titreringen af blinddestillatet kraever kun en meget lille maengde standardoploesning (4.7.).

6.7. Noejagtigheden kontrolleres regelmaessigt ved to genfindingsproever efter metoden i 6.1. til 6.5.

6.7.1. Det kontrolleres, at der ikke sker kvaelstofsvind som resultat af overophedning eller mekanisk udsivning under destillationen ved brug af en analyseproeve paa 0,15 g ammoniumoxalat eller -sulfat (4.9.) afvejet med en noejagtighed paa 0,001 g sammen med 0,1 g sakkarose (4.8.).

Den genfundne kvaelstofprocent skal vaere 99,0 til 100,0 %.

Lavere eller hoejere resultater indikerer fejl i fremgangsmaaden og/eller unoejagtig koncentration af standardoploesningen (4.7.).

6.7.2. Det kontrolleres, at digestionen er tilstraekkelig til frigoerelse af alt proteinkvaelstof ved en analyseproeve paa 0,20 g ren tryptofan, 0,35 g fenacetin eller 0,20 g lysinhydroklorid (4.10.). Alle afvejninger foretages med en noejagtighed paa 0,001 g. Mindst 98 til 99 % af kvaelstoffet skal genfindes.

7. SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER

Under arbejde med koncentreret svovlsyre og natriumhydroxid samt haandtering af Kjeldahl-kolber er brug af laboratoriekittel, beskyttelsesbriller og beskyttelseshandsker obligatorisk.

Nr. L 407/42

31. 12. 92

Kjeldahl-kolberne skal altid overvaages under destillationen. Paa grund af den potentielle fare skal destillationen straks standses, hvis kolbeindholdet »stoedkoger« for voldsomt. Hvis stroemmen afbrydes i mere end 2 til 3 minutter, saenkes opsamlingskolben, saaledes at destillationsspidsen er haevet over vaesken.

8. ANGIVELSE AF RESULTATER

8.1. Beregning og formel:

Kvaelstofindholdet (WN) udtrykt i gram kvaelstof pr. 100 g af produktet beregnes ved formlen:

WN =

1,40 (V VO) c

m

hvor:

WN = er kvaelstofindholdet

V

= er den i bestemmelsen anvendte maengde indstillet syreoploesning i milliliter

VO

= er den i blindtesten anvendte maengde indstillet syreoploesning i milliliter

c

= er koncentrationen udtrykt i mol pr. liter indstillet syreoploesning (4.7.)

m

= er analyseproevens vaegt i gram.

Resultatet afrundes til naermeste 0,001 g pr. 100 g.

8.2.

Noejagtighed

8.2.1. Repeterbarhed (r): 0,007 g pr. 100 g

8.2.2. Reproducerbarhed (R): 0,015 g pr. 100 g

9. AENDRET METODIK

9.1. Der bruges et blokdigestionsapparat med cylindriske kolber i stedet for digestionsapparatet og Kjeldahl-kolberne som beskrevet i 5.5. og 5.1. Eventuelle problemer identificeres her ved at kontrollere hvert enkelt trin (6.7.).

9.2. Dampdestillation benyttes i stedet for direkte opvarmning af kolberne (6.4.). Naar der ikke kan benyttes destilleret vand paa grund af apparatet, skal det kontrolleres, at vandet ikke indeholder flygtige syrer eller flygtige alkaliske stoffer.

9.3. En analyseproeve paa 1 g maelk (semi-makro Kjeldahl) kan benyttes i stedet for 5 g (6.1.), forudsat at:

- maengderne af reagenser, som benyttes til mineraliseringen (6.1.): H2SO4, CuSO4, 5 H2O, K2SO4, reduceres til samme forhold (1:5)

- den samlede behandlingstid (6.2) reduceres til 75 minutter

- maengden af natriumhydroxidoploesning (6.3.) reduceres til samme forhold (1:5)

- der benyttes en indstillet syreoploesning (4.7), med en lavere koncentration (0,02 til 0,03 mol/1).

NB: Anvendelse af en eller flere af disse valgmuligheder kan kun godtages, hvis repeterbarhedsvaerdien (8.2.1.) og resultaterne af de to noejagtighedsproever (6.7.) er i overensstemmelse med denne metodes krav.

V. BESTEMMELSE AF PROTEININDHOLD

1. OMFANG OG ANVENDELSESOMRAADE

Dette er en beskrivelse af referencemetoden til bestemmelse af proteinindholdet i varmebehandlet maelk (jf. artikel 3, litra A, nr. 3, i direktiv 85/397/EOEF).

2. DEFINITION

Proteinindhold: Den vaerdi, som opnaas ved at gange det samlede kvaelstofindhold udtrykt som en vaegtprocent bestemt ved metoden beskrevet i afsnit IV (3.) med en passende faktor (2.).

3. BEREGNING

Proteinindholdet i maelk i vaegtprocent = 6,38× samlet kvaelstofindhold i maelk i %.

Nr. L 407/43

31. 12. 92

VI. BESTEMMELSE AF MASSEFYLDE

1. OMFANG OG ANVENDELSESOMRAADE

Dette er en beskrivelse af referencemetoden til bestemmelse af massefylden af raa maelk, soedmaelk, delvis skummet maelk og skummetmaelk ved 20 oC.

2. DEFINITION

Maelks massefylde er forholdet mellem en bestemt maengde maelks vaegt ved 20 oC og den samme maengde vands vaegt ved 20 oC.

3. PRINCIP

Massefylden ved 20 oC bestemmes ved hjaelp af en flydevaegt.

4. APPARATUR OG GLASVARER

Saedvanligt laboratorieudstyr og i saerdeleshed:

4.1. Flydevaegt

Flydevaegten til maaling af massefylde er et instrument, som bestaar af en glassvoemmer, som i den nederste ende er bred og tung. En cylinderformet glasstang er fastgjort til den oeverste ende af svoemmeren og koaksialt orienteret. Den oeverste ende af stangen er lukket.

Glassvoemmeren indeholder vaegten (bly, kviksoelv osv.), som skal justere flydevaegtens masse. Stangen har en gradueret skala fra 1,025 til 1,035 g/ml.

Flydevaegten skal kontrolleres efter den pyknometriske metode ved hjaelp af et pyknometer med en kapacitet paa ca. 100 ml og udstyret med et praecisionstermometer.

4.2. Cylindre (glas eller rustfrit staal)

med foelgende mindstemaal:

- indvendig diameter ca. 35 mm,

- indvendig hoejde ca. 225 mm.

4.3. Vandbad, reguleret ved 20 oC±0,1 oC.

4.4. Vandbad, reguleret ved 40 oC±2 oC.

4.5. Termometer, gradueret til 0,5 oC.

5. METODIK

5.1. Proeven blandes, ved at bunden paa den vendes i vejret, saa fedtet fordeles. Den anbringes i vandbadet (4.4.) og opvarmes til 40 oC og holdes ved denne temperatur i fem minutter. Proeven blandes omhyggeligt, ved at bunden paa den vendes i vejret, saa fedtet fordeles jaevnt. Den afkoeles til 20 oC i det andet vandbad (4.3).

5.2. Proeven blandes omhyggeligt, ved at bunden paa den forsigtigt vendes i vejret, saa der ikke iblandes luftbobler. Maelken haeldes i cylinderen (4.2.), der holdes skraat, saa der ikke dannes skum eller bobler. Maelkeproeven skal vaere saa stor, at cylinderen loeber over, naar flydevaegten (4.1.) saenkes ned i den. Flydevaegten saenkes forsigtigt ned i maelken og skal flyde frit, naar den naar sit balancepunkt. Cylinderen skal staa lodret. Flydevaegten skal befinde sig midt i vaeskesoejlen og maa ikke roere cylinderens vaegge.

5.3. Naar flydevaegten er kommet i ligevaegt, aflaeses skalaen ud for den oeverste del af menisken.

5.4. Straks efter aflaesning af flydevaegten saettes termometeret (4.5.) ned i proeven, og temperaturen aflaeses med en noejagtighed paa 0,5 oC. Temperaturen maa ikke afvige fra 20 oC med mere end ±2 oC.

6. TEMPERATURKORRIGERING

6.1. Hvis maelkeproevens temperatur ikke er noejagtig 20 oC, naar dens massefylde maales, skal det fundne resultat korrigeres ved tillaeg af 0,0002 til massefylden for hver grad over 20 oC eller fradrag af 0,0002 for hver grad under 20 oC. Denne korrektion kan kun benyttes, hvis maelkeproevens temperatur ikke afviger fra 20 oC med mere end 5 oC.

Nr. L 407/44

31. 12. 92

7. ANGIVELSE AF RESULTATER

Beregningsmetoden og formlen for proevens massefylde udtrykkes i g/ml skummetmaelk ved 20 oC efter foelgende formel:

1 000 7 mv

MG 7 mv

=

0,92 mv (1 000 MG)

1 000

MG 7 mv

0,92

920 MG 7 mv

hvor:

mv = proevens massefylde maalt paa flydevaegten (5.4) i g/l

MG = proevens fedtindhold i %

0,92 = fedtdensitet.

8. NOEJAGTIGHED

8.1. Repeterbarhed (r): 0,0003 g/ml.

8.2. Reproducerbarhed (R): 0,0015 g/ml.

Nr. L 407/45

31. 12. 92

Tillaeg

(til bilag II)

ALTERNATIV METODIK MED ANVENDELSE AF FEDTEKSTRAKTIONSGLAS MED HAEVERT ELLER VASKEFLASKEARMATUR

A.1.

METODIK

A.1.1.

Fremstilling af proeve

Se 6.1.

A.1.2.

Analyseproeve

Fremgangsmaaden i 6.2 foelges, men der benyttes fedtekstraktionsglas (5.6).

Analyseproeven skal overfoeres saa fuldtstaendigt som muligt til bunden af ekstraktionsglasset.

A.1.3.

Blindtest

Se 6.3.

A.1.4.

Fremstilling af fedtopsamlingsbeholder

Se 6.4.

A.1.5.

Bestemmelse

A.1.5.1.

2 ml ammoniakoploesning (4.1.) eller en tilsvarende maengde mere koncentreret ammoniakoploesning tilsaettes og blandes grundigt med den forbehandlede analyseproeve i bunden af glasset. Efter tilsaetning af ammoniakken foretages bestemmelsen omgaaende.

A.1.5.2.

10 ml ethanol (4.2.) tilsaettes, og der blandes forsigtigt, men grundigt, i bunden af glasset. Eventuelt tilsaettes to draaber kongoroedt- eller kresolroedt-oploesning (4.3.).

A.1.5.3.

25 ml dietylaeter (4.4.) tilsaettes, glasset lukkes med en korkprop, der er maettet med vand, eller en anden prop, der er vaedet med vand (5.6.), og glasset rystes kraftigt, men ikke for voldsomt (for at undgaa dannelse af persistente emulsioner) og vendes flere gange i et minut. Om noedvendigt afkoeles glasset under rindende vand, derefter fjernes proppen omhyggeligt, og proppen og glassets hals skylles med en smule af det blandede oploesningsmiddel (4.6.) ved brug af vaskeflasken (5.8.), saaledes at skyllevandet loeber ned i glasset.

A.1.5.4.

25 ml petroleumsaeter (4.5.) tilsaettes, glasset lukkes med proppen, som er vaedet igen (den vaedes ved dypning i vand), og glasset rystes let i 30 sekunder som beskrevet i A.1.5.3.

A.1.5.5.

Det lukkede glas centrifugeres i 1 til 5 minutter med en omdrejningsfrekvens paa 500 til 600 omdrejninger pr. minut (5.2.). Hvis der ikke kan benyttes en centrifuge (se NB under 5.2.), skal det lukkede glas henstaa i stativet (5.7.) i mindst 30 minutter, indtil supernatanten er klart og tydeligt adskilt fra vandlaget. Eventuelt afkoeles glasset under rindende vand.

A.1.5.6.

Proppen fjernes omhyggeligt, og proppen og glassets hals skylles med en smule af det blandede oploesningsmiddel, saaledes at skyllevandet loeber ned i glasset.

A.1.5.7.

Et haevet armatur eller vaskeflaskearmatur indsaettes i glasset, og den lange indvendige del af armaturet skubbes ned, indtil aabningen er ca. 3 mm over graensefladen mellem lagene. Den indvendige del af armaturet skal vaere parallel med ekstraktionsglassets akse.

Supernatanten overfoeres omhyggeligt fra glasset til den fremstillede fedtopsamlingsbeholder (6.4.), som for kolbers vedkommende indeholder nogle faa kogesten (5.10.) (ikke obligatorisk for metalskaale). Det maa undgaas at overfoere noget af det vandige lag. Armaturets aabning skylles med en smule af det blandede oploesningsmiddel, idet skyllevandet opsamles i fedtopsamlingsbeholderen.

A.1.5.8.

Armaturet loesnes fra glassets hals og haeves en smule. Den nederste del af den lange indvendige del skylles med en smule af det blandede oploesningsmiddel. Armaturet saenkes og isaettes igen, og skyllevandet overfoeres til fedtopsamlingsbeholderen.

Armaturets aabning skylles med en smule af det blandede oploesningsmiddel, idet skyllevandet opsamles i beholderen. Oploesningsmidlet eller en del af det kan eventuelt fjernes fra beholderen ved destillation eller fordampning som beskrevet i 6.5.12.

Nr. L 407/46

31. 12. 92

A.1.5.9.

Armaturet loesnes igen fra halsen og haeves let. 5 ml ethanol tilsaettes til glassets indhold, idet ethanolen benyttes til at skylle den lange indvendige del af armaturet. Der blandes som beskrevet i A.1.5.2.

A.1.5.10.

En anden ekstraktion foretages ved gentagelse af metoden som beskrevet i A.1.5.3. til A.1.5.8., men der bruges kun 15 ml dietylaeter (4.4.) og 15 ml petroleumsaeter (4.5.). AEteren benyttes til skylning af den lange indvendige del af armaturet under fjernelse af dette fra glasset efter den foregaaende ekstraktion.

A.1.5.11.

En tredje ekstraktion foretages ved endnu en gang at gentage metoden som beskrevet i A.1.5.3. til A.1.5.8. Der bruges 15 ml dietylaeter og 15 ml petroleumsaeter, og den lange indvendige del af armaturet skylles som beskrevet i A.1.5.10.

Den tredje ekstraktion kan udelades for skummetmaelk.

A.1.5.12.

Der fortsaettes som beskrevet i 6.5.12. til 6.5.16.