RAADETS FORORDNING (EOEF) nr. 2328/91 af 15. juli 1991 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 42 og 43,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Raadets forordning (EOEF) nr. 797/85 af 12. marts 1985 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (4), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3577/90 (5), har ved flere lejligheder vaeret underkastet omfattende aendringer; det vil derfor forbedre klarheden og vaere mere rationelt at kodificere naevnte forordning;

I henhold til artikel 1 i Raadets forordning (EOEF) nr. 2052/88 af 24. juni 1988 om strukturfondenes opgaver og effektivitet samt om samordningen af deres interventioner indbyrdes saavel som med interventionerne fra den Europaeiske Investeringsbank og de oevrige eksisterende finansielle instrumenter (6), tilsigter den politik, som Faellesskabet foerer gennem strukturfondene, at stoette virkeliggoerelsen af de generelle maalsaetninger i Traktatens artikel 130 A og 130 C ved at bidrage til virkeliggoerelsen af fem hoejt prioriterede maal; det paahviler Den Europaeiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Udviklingssektionen, at fremskynde tilpasningen af landbrugsstrukturerne med reformen af den faelles landbrugspolitik for oeje;

interventionerne fra EUGFL til virkeliggoerelse af maal nr. 5a sker efter reglerne i Raadets forordning (EOEF) nr. 4253/88 af

19. december 1988 om gennemfoerelsesbestemmelser til forordning (EOEF) nr. 2052/88 for saa vidt angaar samordningen af de forskellige strukturfondes interventioner indbyrdes saavel som med interventionerne fra Den Europaeiske Investeringsbank og de oevrige eksisterende finansielle instrumeter (7) og efter reglerne i Raadets forordning (EOEF) nr. 4256/88 af 19. december 1988 om gennemfoerelsesbestemmelser til forordning (EOEF) nr. 2052/88 for saa vidt angaar Den Europaeiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Udviklingssektionen (8);

den foreliggende faelles aktion skal indgaa som led i andre horisontale foranstaltninger, hvorom der er truffet beslutning for at virkeliggoere maal nr. 5a; desuden skal den afspejle en raekke principper, der generelt foelges inden for Faellesskabets landbrugsstrukturpolitik, naar fondene intervenerer;

det er ikke muligt at naa de maal for den faelles landbrugspolitik, der er anfoert i Traktatens artikel 39, stk. 1, litra a) og b), uden at landbruget stoettes i sine bestraebelser paa fortsat at forbedre sine strukturer, navnlig i omraader hvor saerligt alvorlige problemer goer sig gaeldende;

denne forbedring af strukturerne er et noedvendigt element i udviklingen af den faelles landbrugspolitik; den boer derfor gennemfoeres ud fra et faellesskabssynspunkt og paa grundlag af faellesskabskriterier;

aarsagerne til og arten og omfanget af de strukturelle problemer i landbruget er vidt forskellige, og dette kan noedvendiggoere loesninger, som varierer efter omraaderne, og som kan tilpasses i tidens loeb; det er noedvendigt at medvirke til den samlede sociale og oekonomiske udvikling i hvert enkelt omraade;

situationen paa markederne for landbrugsprodukter har aendret sig og vil ogsaa i fremtiden aendre sig som foelge af den omlaegning af den faelles landbrugspolitik, der er noedvendig for gradvis at formindske produktionen i de sektorer, hvor der er produktionsoverskud;

i denne sammenhaeng boer strukturpolitikken bidrage til at hjaelpe landbrugerne i deres bestraebelser for at tilpasse sig

den nye situation og til at afdaempe de virkninger, som omlaegningen af markeds- og prispolitikken kan faa, navnlig for landbrugsindkomsterne;

for at Faellesskabets landbrug fortsat kan goere sig gaeldende paa verdensmarkederne, maa den faelles landbrugspolitik vedvarende sigte mod, at landbrugsbedrifternes effektivitet og konkurrenceevne oeges; hvis markedspolitikken skal sikre den afgoerende justering med henblik paa at opretholde EF-landbrugets konkurrenceevne paa lang sigt, maa strukturpolitikken ogsaa bidrage hertil, ved at produktions- og afsaetningsstrukturerne styrkes mest muligt, uden at dette dog maa medfoere, at der skabes oeget uligevaegt mellem de produktionsressourcer, der tildeles landbrugssektoren, og de forventelige afsaetningsmuligheder;

det er noedvendigt at ivaerksaette visse foranstaltninger i forbindelse med den foreliggende aktion, hvis landbrugsstrukturernes effektivitet skal forbedres; disse foranstaltninger boer derfor vaere obligatoriske for medlemsstaterne; for andre foranstaltningers vedkommende er det derimod hensigtsmaessigt, at medlemsstaterne selv vaelger, hvorvidt de i betragtning af deres landbrugeres saerlige forhold vil anvende disse foranstaltninger;

en ordning med udtagning af landbrugsarealer kan bidrage til at tilpasse de forskellige produktionssektorer til markedsbehovene, saerlig sektorerne med overskudsproduktion;

udtagningsordningen boer udvides til at omfatte alle landbrugsarealer, da disse arealer fra aar til aar er beregnet til forskellige afgroeder, der indgaar i omdriften; fra ordningen boer dog udelukkes arealer, der er udlagt med produkter, som ikke er omfattet af en faelles markedsordning; for at opnaa konkrete resultater for saa vidt angaar stabiliseringen af udbuddet boer det kraeves, at mindst 20 % af landbrugsarealerne udtages for en periode paa mindst fem aar, med mulighed for den paagaeldende til at opsige sin forpligtelse efter tre aar;

under hensyn til de stigende krav om miljoebeskyttelse og bevaring af naturen boer medlemsstaterne traeffe de noedvendige foranstaltninger, om noedvendigt paa den paagaeldendes regning, for at opretholde gode agronomiske forhold for de udtagne arealer;

med henblik paa en rationel udnyttelse af landbrugsressourcerne i Faellesskabet boer medlemsstaterne som en forsoegsordning have mulighed for at tillade, at de udtagne arealer anvendes til graesning i forbindelse med et ekstensivt opdraet eller til produktion af linser, kikaerter og vikke; i de to tilfaelde boer stoetten tilpasses det reducerede indkomsttab;

det boer overlades medlemsstaterne at fastlaegge stoettebeloebet pr. ha udtaget areal i forhold til det faktiske indkomsttab efter kriterier, der skal fastsaettes i forbindelse med gennemfoerelsesbestemmelserne til naervaerende ordning; stoetten boer

fastsaettes til en saadan stoerrelse, at den er tilstraekkelig til reelt at tilskynde producenterne til at udtage en del af deres produktionsarealer; samtidig boer det undgaas, at stoetten overstiger, hvad der er noedvendigt for at udligne indkomsttabet som foelge af udtagningen; med henblik herpaa synes det hensigstmaessigt at opstille en ramme ved fastsaettelse af maksimums- og minimusbeloeb;

for at give producenter, der udtager en betydelig del, dvs. mindst 30 %, af deres landbrugsarealer, et yderligere incitament, boer de for en maengde paa 20 tons fritages for den medansvarsafgift, der er fastsat i artikel 4 i Raadets forordning (EOEF) nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den faelles markedsordning for korn (9), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3577/90 (10), samt for den supplerende medansvarsafgift (tillaegsafgift), der er fastsat i artikel 4b, stk. 2, i naevnte forordning;

Det Europaeiske Raad har anmodet Kommissionen om at undersoege alle muligheder for at fremme brugen af raamaterialer fra landbruget til andet end levnedsmidler;

de tekniske og oekonomiske muligheder for at benytte korn til andre formaal end levnedsmiddelfremstilling er rimeligt udviklede;

udnyttes disse muligheder, kan landmaendene vende sig mod nye markeder; for at tilskynde dem hertil, maa korn kunne udbydes til attraktive priser;

disse nye anvendelser boer imidlertid ikke foere til foroegelse af kornproduktionen og dermed til yderligere overskud;

der boer derfor tilskyndes til udtagning af landbrugsarealer ved fastsaettelse af en saerlig stoette for udnyttelse af landbrugsarealer til andre formaal end levnedsmiddelproduktion;

en stoetteordning, der skal tilskynde landbrugerne til at indfoere en omstilling og ekstensivering af produktionen, kan bidrage til tilpasningen af de forskellige produktionssektorer til markedsbehovene, saerlig sektorerne med overskudsproduktion;

der boer fastsaettes et udligningstilskud afhaengigt af den faktiske nedsaettelse af produktionen, som foelge af ekstensiveringen eller omstillingen, saaledes at det bliver muligt at opretholde indkomsten for de landmaend, der har forpligtet sig til at nedsaette deres produktion;

landbrugsstrukturen i Faellesskabet er kendetegnet ved et stort antal landbrugsbedrifter, hvor de strukturelle betingelser, som skulle goere det muligt at sikre en rimelig indkomst og levestandard, ikke er til stede;

i fremtiden vil kun de bedrifter, hvor landbrugeren har

tilstraekkelige faglige kvalifikationer, hvor rentabiliteten

paavises ved et regnskab, og hvor der foreligger en plan til konkret forbedring, kunne tilpasses den oekonomiske udvikling;

formaalet med Faellesskabets investeringsstoette er at modernisere landbrugsbedrifterne for at oege deres konkurrenceevne inden for rammerne af en rationel udvikling af landbrugsproduktionen; ved tilpasningen af dette element i strukturpolitikken er det noedvendigt at tilgodese hensynet til landbrugets modernisering og differentiering, uden at dette kommer i modstrid med foranstaltningerne til begraensning af overskudsproduktion;

en landbruger kan normalt kun faa investeringsstoette fra Faellesskabet, hvis han har landbrug som hovederhverv, hvilket vil sige, at han mindst anvender halvdelen af sin tid til bedriftens landbrug, og at han henter mindst halvdelen af sin indkomst herfra; investeringsstoetten boer dog udvides til at omfatte personer, der ikke har landbrug som hovederhverv, hvis disse personer paa deres bedrift driver skovbrug eller udoever turist- eller haandvaerksmaessige aktiviteter eller virksomhed til beskyttelse af miljoeet og bevaring af landskabet;

i den nuvaerende oekonomiske situation boer investeringsstoetten koncentreres om de bedrifter, hvor arbejdsindkomsten er lavere end de hermed sammenlignelige indkomster, og hvor behovet for stoette derfor er stoerst;

en tilpasning af bedriftsstrukturerne gennem en oeget produktivitet, der giver sig udslag i en stoerre produktion, stoeder paa graenser, der paa grund af markedssituationen for en raekke landbrugsprodukter ikke kan overskrides; stoette til investeringer sigter ikke udelukkende mod at oege produktionskapaciteten, men ogsaa mod at opnaa en kvalitativ forbedring af produktionsvilkaarene; det har vist sig noedvendigt at koncentrere stoetten om investeringer, der goer det muligt at nedsaette produktionsomkostningerne og forbedre leve- og arbejdsvilkaarene, eller som tager sigte paa en omstilling af produktionen; stoetten kan ogsaa ydes til investeringer, som sigter mod at differentiere indkomstkilderne, navnlig ved turist- og haandvaerksmaessige aktiviteter eller fremstilling og salg af gaardprodukter paa bedrifterne, og til investeringer, hvis formaal er at forbedre dyrenes hygiejneforhold og velfaerd samt at beskytte og forbedre miljoeet;

i oevrigt goer maalsaetningen vedroerende ligevaegt paa markederne i Faellesskabet det noedvendigt at fastsaette saerlige betingelser for ydelse af investeringsstoette inden for svinesektoren, maelkesektoren og oksekoedssektoren; denne maalsaetning goer det absolut paakraevet at forbyde investeringsstoette inden for aeg- og fjerkraesektoren;

indroemmelse af saerlige fordele til unge landbrugere kan goere det lettere for dem ikke blot at etablere sig, men kan ligeledes fremme den strukturelle tilpasning af bedriften efter deres foerste etablering;

regnskabsfoering er et uundvaerligt middel til noejagtigt at vurdere bedrifternes finansielle og oekonomiske situation, saerlig i forbindelse med bedrifter, som moderniseres; en finansiel tilskyndelse kan fremme regnskabsfoering;

med henblik paa en rationel produktion og en forbedring af levevilkaarene er det ligeledes formaalstjenligt at fremme oprettelsen af sammenslutninger, som har til formaal at naa frem til et samarbejde mellem bedrifterne om anvendelse af ny teknologi og driftsmetoder, der sigter paa beskyttelse og forbedring af miljoeet og bevaring af landskabet, og sammenslutninger, der tilsigter alternativ landbrugspraksis, navnlig saakaldte biologiske metoder, metoder til integreret bekaempelse med henblik paa beskyttelse af kulturerne samt ekstensive metoder eller en mere rationel faelles udnyttelse af landbrugets produktionsmidler eller faelles drift;

i denne forbindelse er det ligeledes hensigtsmaessigt at fremme oprettelsen af landbrugsorganisationer, der har til formaal at tilbyde vikarordninger og driftskonsulentordninger;

Raadet har paa grundlag af direktiv 75/268/EOEF af 28. april 1975 om landbrug i bjergomraader og visse ugunstigt stillede omraader (11), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 797/85, fastlagt faellesskabslisterne over de naevnte omraader, for hvilke der paa faellesskabsplan skal traeffes saerlige foranstaltninger, som er tilpasset situationen i de paagaeldende omraader, navnlig for at tage hensyn til de naturlige produktionsbetingelser og for at sikre landbrugerne i disse omraader en rimelig indkomst;

det kan vaere absolut paakraevet at yde en aarlig godtgoerelse som kompensation for de i direktiv 75/268/EOEF naevnte varige naturbetingede ulemper til de landbrugere, som udoever fast landbrugsvirksomhed i de ugunstigt stillede omraader, for at naa de maal, der er fastsat for landbruget i disse omraader; det boer overlades medlemsstaterne, inden for de graenser og paa de betingelser, der er fastlagt for de forskellige omraadetyper, at fastsaette denne godtgoerelse, saavel hvad angaar beloebenes stoerrelse som de produktioner, der kan komme i betragtning; godtgoerelsen boer fastlaegges saaledes, at der tages hensyn til omfanget af de foreliggende ulemper og til bedrifternes oekonomiske situation og indkomstforhold;

for at afhjaelpe markeds- og miljoeulemperne boer godtgoerelsen begraenses til 1,4 storkreatur pr. ha af bedriftens samlede fodeareal; hvad angaar loftet over Faellesskabets stoette pr. bedrift boer de administrative vanskeligheder afhjaelpes ved, at den nuvaerende ordning erstattes af en ordning, der er mere enkel, og som samler Faellesskabets indsats omkring de bedrifter, der har stoerst behov herfor, det vil sige en

begraensning af Faellesskabets bidrag svarende til 120 enheder, uanset om det drejer sig om storkreaturenheder eller arealenheder;

rationalisering af bedrifterne og noedvendigheden af at bevare det naturlige miljoe noedvendiggoer, at der i de omraader, som er omfattet af godtgoerelsen, ydes stoette til kollektive investeringer bl.a. i foderproduktion og til forbedring og udlaegning af graesgange, herunder alpegraesgange;

landbrugsvirksomhed i omraader, der er foelsomme med hensyn til miljoebeskyttelse eller bevaring af naturen, kan vaere af reel nytte for hele samfundet, og indfoerelsen af saerlige foranstaltninger kan tilskynde landbrugeren til at indfoere eller opretholde produktionsmetoder, som er forenelige med de oegede krav til miljoebeskyttelse eller bevaring af naturen, og samtidig hermed ved tilpasning og omlaegning af bedrifterne at yde et bidrag til, at maalene i den faelles landbrugspolitik naas med hensyn til genoprettelse af ligevaegten paa markedet for visse landbrugsprodukter;

markedssituationen for landbrugsprodukter og de graenser, som denne situation saetter for en tilpasning af landbrugsbedrifternes struktur, goer det noedvendigt, at landbrugsforanstaltningerne suppleres med visse saerlige skovbrugsforanstaltninger til fordel for disse landbrugsbedrifter, saasom tilplantning af landbrugsarealer med skov samt en bedre udnyttelse af skovarealer;

en aarlig praemie pr. tilplantet hektar, navnlig med henblik paa at udligne de indkomsttab, som landbrugsarealernes tilplantning med skov vil medfoere, kan tilskynde landbrugerne til at tilplante deres landbrugsarealer med skov;

medlemsstaterne boer fastlaegge de betingelser, som skal vaere opfyldt i forbindelse med landbrugsarealernes tilplantning med skov;

skovbrugsforanstaltninger udgoer saedvanligvis en helhed og kan bidrage:

- til bevarelse og forbedring af jordbunden, dyrelivet og plantevaeksten samt overflade- og grundvandssystemet

- til landbrugsarealernes produktivitet ved en forbedring af de naturlige betingelser for landbrugsproduktionen og til en bedre udnyttelse af arbejdskraften i landbruget;

udviklingen og specialiseringen af landbruget kraever en betydelig hoejnelse af den aktive landbrugsbefolknings uddannelsesniveau i almen, teknisk og oekonomisk henseende, navnlig med hensyn til nyorientering inden for driftsledelse, produktion og afsaetning samt unge, der oensker at etablere sig eller for nylig har etableret sig paa en landbrugsbedrift;

utilstraekkeligheden af de til raadighed staaende midler for erhvervsuddannelse samt efter- og videreuddannelse,

navnlig af ledere og administratorer af kooperativer og

sammenslutninger inden for landbruget, er i flere omraader en haemsko for bestraebelserne paa at gennemfoere den noedvendige tilpasning af landbrugsstrukturerne;

ifoelge principperne for reformen af strukturfondene og navnlig i medfoer af artikel 5 og 11 i forordning (EOEF) nr. 2052/88 bidrager EUGFL finansielt til nationale stoetteordninger ved refusion af udgifter, som medlemsstaterne har afholdt; satserne for Faellesskabets medfinansiering kan gradueres efter de kriterier og inden for de graenser, som er fastsat i artikel 13 i naevnte forordning; disse satser fastsaettes af Kommissionen;

ordningen med udtagning af landbrugsarealer, der indgaar i den faelles foranstaltning med henblik paa at forbedre landbrugsstrukurernes effektiviter, har samtidig til formaal at bidrage til at genoprette ligevaegten mellem produktion og markedskapacitet; den skal saaledes supplere de foranstaltninger, som Raadet har vedtaget i forbindelse med de forskellige markedsordninger med henblik paa deres stabilisering; det boer derfor bestemmes, at udtagningsordningen finansieres med lige store andele af Garantisektionen og Udviklingssektionen under EUGFL; for at lette den administrative og finansielle forvaltning af ordningen boer de finansielle gennemfoerelsebestemmelser, der gaelder for Garantisektionen, dog undtagelsesvis finde anvendelse for de udgifter, der finansieres af Udviklingssektionen;

hvad administrationen angaar boer det tillades medlemsstaterne at fastlaegge yderligere betingelser for gennemfoerelsen af de foranstaltninger, som fastsaettes ved denne forordning;

for at lette landbrugsstrukturudviklingen paa den tidligere Tyske Demokratiske Republiks omraade, som baade omfatter oprettelse af familiebedrifter og omlaegning af kooperative bedrifter, er det noedvendigt, at der foretages en raekke midlertidige tilpasninger af retsforskrifterne for at fremskynde tilpasningen af landbrugsstrukturerne med reformen af den faelles landbrugspolitik for oeje -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. For at fremskynde tilpasningen af landbrugsstrukturerne i Faellesskabet i overensstemmelse med maal nr. 5a som omhandlet i artikel 1 i forordning (EOEF) nr. 2052/88 indfoeres der en faelles aktion i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 4256/88, som skal gennemfoeres af medlemsstaterne, og som har foelgende formaal:

iii) at bidrage til genoprettelse af ligevaegten mellem produktion og markedskapacitet

iii)

at bidrage til forbedring af bedrifternes effektivitet gennem udbygning og omlaegning af deres strukturer og ved fremme af supplerende aktiviteter

iii)

at bevare et levedygtigt landbrugssamfund og bidrage til udvikling af befolkningsstrukturen i landdistrikterne og sikre landbrugerne en rimelig levestandard, herunder ved hjaelp af godtgoerelse for foelgerne af naturbetingede ulemper i bjergomraader og i ugunstigt stillede omraader

iv)

at bidrage til beskyttelse af miljoeet og bevaring af landskabet, herunder varig bevaring af landbrugets naturressourcer.

2. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, litra b), og artikel 11, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 2052/88 deltager EUGFL, Udviklingssektionen, i det foelgende benaevnt »fonden«, i forbindelse med den i stk. 1 omhandlede faelles aktion i finansieringen af de nationale stoetteordninger, idet den paa de i afsnit X fastsatte betingelser refunderer udgifter, som medlemsstaterne har afholdt, til:

a) ordninger, som skal tilskynde til omstilling og ekstensivering af produktionen

b)

foranstaltninger, der tilsigter investeringer i landbrugsbedrifter, navnlig for at nedbringe produktionsomkostningerne, forbedre landbrugernes leve- og arbejdsvilkaar, fremme diversificeringen af deres virksomhed, herunder afsaetning af produkter paa bedriften, samt bevare og forbedre naturmiljoeet

c)

foranstaltninger, der skal tilskynde unge landbrugere til at etablere sig

d)

ledsageforanstaltninger til fordel for landbrugsbedrifter med henblik paa indfoerelse af regnskabsfoering samt til oprettelse af sammenslutninger, tjenester og andre foranstaltninger omfattende flere bedrifter

e)

foranstaltninger, der skal stoette landbrugsindkomsterne og bevare et levedygtigt landbrugssamfund i bjergomraader og i ugunstigt stillede omraader ved hjaelp af landbrugsstoette, der ydes som godtgoerelse for naturbetingede ulemper

f)

foranstaltninger, der sigter paa beskyttelse af miljoeet og bevaring af landskabet ved relevante produktionsmetoder i landbruget

g)

skovbrugsforanstaltninger til fordel for landbrugsbedrifter

h)

aktioner vedroerende erhvervsuddannelse i tilknytning til de under litra a) til d) naevnte foranstaltninger.

I overensstemmelse med afsnit X gaelder medfinansieringen fra EUGFL, Garantisektionen og Udviklingssektionen, der bidrager med lige store andele til den i stk. 1 omhandlede faelles aktion, for foranstaltninger i forbindelse med ordningen til fremme af udtagning af landbrugsarealer. For den del af udgifterne, som finansieres af Udviklingssektionen, anvendes som finansielle gennemfoerelsesbestemmelser for den faelles aktion undtagelsesvis de bestemmelser, der gaelder for Garantisektionen.

AFSNIT I Udtagning af landbrugsarealer

Artikel 2

1. Medlemsstaterne indfoerer en stoetteordning, som skal tilskynde til udtagning af landbrugsarealer.

2. Alle landbrugsarealer uanset afgroede kan omfattes af en stoette til udtagning, saafremt arealerne rent faktisk er blevet dyrket i en referenceperiode, der skal fastsaettes. Udelukket fra naevnte ordning er arealer udlagt med afgroeder, for hvilke der ikke gaelder en faelles markedsordning.

3. De landbrugsarealer, der tages ud af produktion, skal mindst udgoere 20 % af den paagaeldende bedrifts landbrugsarealer som omhandlet i stk. 2. De skal i en periode paa mindst fem aar, med mulighed for opsigelse efter tre aar, tages ud af drift, det vil sige:

- laegges brak med mulighed for omdrift

- tilplantes med skov

- anvendes til ikke landbrugsmaessige formaal.

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at opretholde gode agronomiske forhold. Disse foranstaltninger kan omfatte forpligtelse for landbrugeren til at sikre vedligeholdelsen af de landbrugsarealer, der er taget ud af produktion, med henblik paa beskyttelse af miljoeet og naturressourcerne.

Medlemsstaterne kan for hele deres omraade eller for en del heraf tillade, at de landbrugsarealer, der er taget ud af produktion, anvendes:

a) til graesning med henblik paa ekstensivt opdraet

b)

til produktion af linser, kikaerter og vikke.

Medlemsstaternes tilladelse som omhandlet i tredje afsnit er begraenset til tre aar fra den 30. april 1988. Inden udloebet af denne frist forelaegger Kommissionen Raadet en rapport om anvendelsen af denne tilladelse.

2. Medlemsstaterne kan fastsaette en saerlig stoetteordning for udnyttelse af landbrugsarealer til andre formaal end levnedsmiddelproduktion, dvs. fremstilling inden for Faellesskabet af produkter, som ikke er bestemt til foede for mennesker eller dyr.

Stoetteordningen gaelder foelgende:

- stoettemodtagere under den i stk. 1 fastsatte stoetteordning, hvis de landbrugsarealer, som udtages, udgoer mindst 30 % af landbrugsarealerne under den paagaeldende bedrift

- landbrugsarealer, der er omfattet af en forpligtelse til udtagning, dog hoejst 50 % af de arealer, som udtages,

- forudsat at de tilsaas med korn, og at hele denne produktion er bestemt til andre formaal end levnedsmiddelfremstilling.

Producenter er ikke berettiget til den saerlige stoette, medmindre de forelaegger en kontrakt med en forarbejdningsvirksomhed, hvori denne garanterer, at de paagaeldende produkter ikke benyttes til levnedsmiddelfremstilling inden for Faellesskabet.

Bliver en gruppe af landmaend enige om at levere til en enkelt forarbejdningsvirksomhed paa en kontraktmaessig basis og forudsat, at de landbrugsarealer, som tages ud af produktionen, udgoer mindst 40 % af de samlede landbrugsarealer og samtidig som helhed opfylder det krav, der er fastsat i andet afsnit, andet led, kan opfyldelsen af de yderligere 20 % eller derover i forhold til den i stk. 3, foerste afsnit, fastsatte procentvise minimumsandel gaelde for gruppen som helhed snarere end for de enkelte landmaend.

Kontrakter vedroerende partier, som giver ret til produktionsrestitutioner i henhold til artikel 11a eller stoette i henhold til artikel 11b i forordning (EOEF) nr. 2727/75, berettiger ikke til ydelse af den saerlige stoette.

Den saerlige stoette skal udbetales for kontraktens loebetid, dog hoejst i en periode paa fem aar fra den foerste leverance af produkter til forarbejdningsvirksomheden i overensstemmelse med leveringskontrakten.

Et aar efter, at medlemsstaterne i praksis har ivaerksat ordningen, forelaegger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og Raadet. Samtidig fremsaetter den om noedvendigt et forslag om aendring af ordningen med henblik paa at goere den mere effektiv, idet der tages hensyn til landbrugernes og forarbejdningsvirksomhedernes reaktioner, til ordningens oekonomiske rentabilitet og indvirkning paa miljoeet, til eventuelle kontrolproblemer, navnlig med hensyn til biprodukter, samt til andre relevante aspekter. Ved samme lejlighed undersoeger Kommissionen paa baggrund af resultaterne fra demonstrationsprojekterne muligheden for at udvide ordningen til at omfatte andre produkter end korn.

5. Medlemsstaterne fastsaetter:

a) det stoettebeloeb, der skal udbetales pr. ha udtaget areal, i forhold til indkomsttabet som foelge af udtagningen, idet de dels garanterer, at beloebet er tilstraekkeligt til at sikre stoettens effektivitet, og dels undgaar erhver overkompensation. De fastsaetter ligeledes betalingsformen. Det maksimale stoettebeloeb fastsaettes til 606 ECU/ha pr. aar og det minimale beloeb til 100 ECU/ha pr. aar. Kommissionen kan efter fremgangsmaaden i artikel 30 fastsaette det maksimale beloeb til 700 ECU/ha pr. aar i saerlige tilfaelde.

Indroemmes der tilladelse som omhandlet i stk. 3, tredje afsnit, tilpasses stoettebeloebet for at tage hensyn til det reducerede indkomsttab.

Den i stk. 4 fastsatte saerlige stoette udbetales pr. ha og fastsaettes efter kriterierne i foerste afsnit. Det maksimale beloeb udgoer 70 % af den i foerste afsnit fastsatte stoette. For de paagaeldende arealer traeder den saerlige stoette i stedet for stoetten til udtagning

b)

den i stk. 2 omhandlede referenceperiode

c)

den forpligtelse, som stoettemodtageren skal indgaa, navnlig med henblik paa en overvaagning af, om det dyrkede areal rent faktisk reduceres paa bedriften som helhed.

6. Producenter, der for udtagne arealer modtager en stoette som omhandlet i dette afsnit, kan ikke for de udtagne arealer modtage en stoette i henhold til afsnit II og III.

7. Producenter, der tager mindst 30 % af deres landbrugsarealer ud af produktion, fritages for den medansvarsafgift, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EOEF) nr. 2727/75, samt for den supplerende medansvarsafgift (tillaegsafgift), der er fastsat i artikel 4b, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 2727/75, for en maengde paa 20 tons.

Den enkelte landmand saavel som en gruppe af landmaend, der har ret til den i stk. 4 fastsatte saerlige stoette, og som tager mindst 40 % af landbrugsarealerne ud af produktionen inden for udtagningsordningen, skal vaere fritaget for medansvarsafgifterne for hele den maengde korn, der leveres til forarbejdningsvirksomhederne. Denne fritagelse udelukker ikke en eventuel anvendelse af den i foerste afsnit omhandlede fritagelse.

Gennemfoerelsesbestemmelserne vedroerende denne fritagelse vedtages efter fremgangsmaaden i artikel 4 og 4b i forordning (EOEF) nr. 2727/75.

8. Kommissionen vedtager efter fremgangsmaaden i artikel 30 gennemfoerelsesbestemmelserne til dette afsnit, navnlig:

- det minimumsareal, der skal udtages

- i tilfaelde af tilladelse som omhandlet i stk. 3, tredje afsnit, graensen for belaegningsgrad pr. ha graesareal samt satsen for nedsaettelse af stoetten som omhandlet i stk. 5, litra a), andet afsnit

- de kriterier, medlemsstaterne skal overholde ved fastsaettelsen af stoetten

- kriterierne for den naermere bestemmelse af stoettemodtageren og for fastsaettelsen af den i stk. 2 omhandlede referenceperiode

- de naermere regler for tildeling af den i stk. 4 fastsatte saerlige stoette, navnlig reglerne for udelukkelse af visse anvendelser, for de begraensninger, der skal fastsaettes vedroerende biprodukter for fastsaettelse af det maksimale stoettebeloeb og de stoetteberettigede minimumsarealer, for leveringskontrakter og for kontrol, herunder i givet fald kontrol med forarbejdningsvirksomheden, samt for sanktioner, der skal finde anvendelse, hvis forpligtelserne ikke opfyldes.

9. Medlemsstaterne traeffer de fornoedne foranstaltninger til at sikre relevant oplysningsvirksomhed om de muligheder, stoetteordningen indebaerer.

AFSNIT II Ekstensivering af produktionen

Artikel 3

1. Medlemsstaterne indfoerer en ordning med stoette til ekstensivering i forbindelse med overskudsprodukter. Som overskudsprodukter betragtes produkter, for hvilke der ikke systematisk paa faelleskabsplan findes normale ikke-subventionerede afsaetningsmuligheder.

2. Som ekstensivering betragtes en nedsaettelse med mindst 20 % i mindst fem aar af produktionen af det paagaeldende produkt, uden at kapaciteten for andre overskudsprodukter oeges. En saadan foroegelse er dog tilladt i forhold til en eventuel udvidelse af bedriftens udnyttede landbrugsareal.

3. Medlemsstaterne fastsaetter:

a) betingelserne for ydelse af stoetten, navnlig bestemmelserne vedroerende nedsaettelse af produktionen for de forskellige produkter; for at foretage den i stk. 2 omhandlede produktionsnedsaettelse kan det med hensyn til oksekoed bestemmes, at antallet af kvaegenheder nedsaettes med mindst 20 %; for saa vidt angaar vin kan det bestemmes, at hektarudbyttet nedsaettes med mindst 20 %

b)

stoettebeloebet paa grundlag af den forpligtelse, som stoettemodtageren har indgaaet, og i forhold til indkomsttabet, samt betalingsformen

c)

referenceperioden for den paagaeldende produktion med henblik paa beregning af nedsaettelsen

d)

den forpligtelse, som stoettemodtageren skal indgaa, navnlig med henblik paa en overvaagning af, om produktionen rent faktisk nedsaettes.

4. Anvendes ordningen i mejerisektoren, beregnes produktionsnedsaettelsen ud fra den referencemaengde, der er tildelt i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 804/68 af 27. juni 1968, om den faelles markedsordning for maelk og mejeriprodukter (;), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 3641/90 ($). De referencemaengder, der suspenderes i medfoer af naervaerende stykke, kan ikke goeres til genstand for en ny anvendelse eller tildeling i suspensionsperioden.

Den refusionsberettigede del af den godtgoerelse, der udbetales i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 775/87 af 16. marts 1987 om midlertidig suspension af en del af referencemaengderne som omhandlet i artikel 5c, stk. 1, i forordning (EOEF) nr. 804/68 (=), fradrages det refusionsberettigede stoettebeloeb.

(;) EFT nr. L 148 af 28. 6. 1968, s. 13.

($) EFT nr. L 362 af 27. 12. 1990, s. 5.

(=) EFT nr. L 78 af 20. 3. 1987, s. 5.

5. Producenter, der modtager en stoette i henhold til dette afsnit, kan ikke for arealer med ekstensiv produktion modtage en stoette i henhold til afsnit I og III.

6. Kommissionen fastsaetter efter fremgangsmaaden i artikel 30 gennemfoerelsesbestemmelserne til dette afsnit, navnlig beloebene for den aarlige maksimale stoette, der kan refunderes af Fonden.

AFSNIT III Omstilling af produktionen

Artikel 4

1. Medlemsstaterne indfoerer en stoetteordning for at tilskynde til omstilling af produktionen til ikke-overskudsprodukter.

2. Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen, vedtager listen over de produkter, til hvilke der kan tillades omstilling, samt betingelserne og de naermere bestemmelser for ydelse af stoetten.

3. Producenter, der modtager en stoette i henhold til dette afsnit, kan ikke for de paagaeldende arealer modtage en stoette i henhold til afsnit I og II.

Kommissionen vedtager efter fremgangsmaaden i artikel 30 gennemfoerelsesbestemmelserne til dette afsnit.

AFSNIT IV Ordning med stoette til investeringer i landbrugsbedrifter

Artikel 5

1. For at bidrage til en forbedring af landbrugsindkomsterne og af leve-, arbejds- og produktionsvilkaarene paa landbrugsbedrifter indfoerer medlemsstaterne i henhold til den i artikel 1 omhandlede faelles foranstaltning en ordning med stoette til investeringer i landbrugsbedrifter, hvor landbrugeren:

a) har landbrug som hovederhverv.

Medlemsstaterne kan dog anvende den i artikel 5 til 9 omhandlede stoetteordning for de landbrugere, som uden at have landbrug som hovederhverv har mindst 50 % af deres samlede indkomst fra landbrug, skovbrug, turist- og haandvaerksmaessige aktiviteter eller virksomhed til vedligeholdelse af landskabet, hvortil der ydes offentlig stoette, og som udoeves paa bedriften, uden at den del af indkomsten, der kommer direkte fra landbrugsvirksomheden paa bedriften, er mindre end 25 % af landbrugerens

samlede indkomst, og at den arbejdstid, der anvendes til aktiviteter, som udoeves uden for bedriften, ikke udgoer over halvdelen af landbrugerens samlede arbejdstid

b)

er i besiddelse af tilstraekkelig faglig dygtighed

c)

opstiller en plan for konkret forbedring af bedriften; i denne plan skal det ved saerlige beregninger paavises, at investeringerene er berettigede under hensyn til situationen paa bedriften og dens oekonomi, og at planens gennemfoerelse vil medfoere en varig forbedring af denne situation, herunder navnlig af arbejdsindkomsten pr. mandsarbejdsenhed (MAE) paa bedriften, eller at den er noedvendig, for at den nuvaerende arbejdsindkomst pr. MAE kan opretholdes.

d)

forpligter sig til at foere et forenklet regnskab, der mindst omfatter:

- bogfoering af indtaegter og udgifter med tilhoerende bilag

- opstilling af en aarsbalance med oversigt over bedriftens aktiver og passiver.

I de ugunstigt stillede omraader, der er fastlagt i overensstemmelse med artikel 2 og 3 i direktiv 75/268/EOEF kan Spanien, Portugal, Graekenland og Italien for saa vidt angaar Mezzogiorno, herunder ogsaa oeerne, dog godkende forbedringsplaner, der indtil den 31. december 1991 forelaegges af bedrifter, som ikke opfylder den i denne litra omhandlede betingelse, saafremt arbejdsmaengden paa bedriften ikke kraever mere, end hvad der svarer til en MAE, og saafremt de planlagte investeringer ikke overstiger 25 000 ECU.

2. Den i stk. 1 omhandlede stoetteordning begraenses til landbrugsbedrifter:

- hvor arbejdsindkomsten pr. MAE er lavere end den i stk. 3 omhandlede referenceindkomst

- hvor den i stk. 1, litra c), omhandlede forbedringsplan ikke tager sigte paa en arbejdsindkomst, der er hoejere end 120 % af naevnte referenceindkomst.

Endvidere kan medlemsstaterne begraense den i stk. 1 omhandlede stoetteordning til landbrugsbedrifter, der har karakter af familiebrug.

3. Medlemsstaterne fastsaetter den i stk. 2 omhandlede referenceindkomst, idet den dog ikke maa overstige den gennemsnitlige bruttoloen for arbejdstagere uden for landbruget i omraadet.

4. Den i stk. 1 omhandlede forbedringsplan skal mindst indeholde:

- en redegoerelse for udgangssituationen

- en redegoerelse for situationen ved planens afslutning, udarbejdet paa grundlag af et skoensmaesigt budget

- en oversigt over de planlagte foranstaltninger og navnlig over de planlagte investeringer.

5. Medlemsstaterne definerer begrebet landbrug som hovederhverv med henblik paa denne forordning.

For fysiske personer skal definitionen mindst omaftte det krav, at den del af indkomsten, der kommer fra landbrugsbedriften, udgoer 50 % eller mere af landbrugerens samlede indkomst, og at den arbejdstid, som anvendes til aktiviteter uden for bedriften, udgoer mindre end halvdelen af landbrugerens samlede arbejdstid.

For ikke-fysiske personer definerer medlemsstaterne naevnte begreb under hensyn til de i foerste afsnit anfoerte kriterier.

6. Endvidere fastsaetter medlemsstaterne de kriterier, som skal danne grundlag for bedoemmelsen af landbrugerens faglige dygtighed, under hensyn til hans landbrugsfaglige uddannelsesniveau og/eller et vist minimum af erhvervserfaring.

Artikel 6

1. Den i artikel 5 omhandlede stoetteordning kan finde anvendelse for investeringer med henblik paa:

- en kvalitativ forbedring og en omstilling af produktionen efter markedets behov

- differentiering af bedriftens virksomhed, navnlig ved turist- og haandvaerksmaessige aktiviteter eller fremstilling og salg paa bedriften af gaardprodukter

- tilpasning af bedriften med det formaal at nedsaette produktionsomkostningerne og gennemfoere energibesparelser

- forbedring af leve- og arbejdsvilkaarene

- forbedring af besaetningernes hygiejneforhold samt overholdelse af faellesskabsnormerne for dyrs velfaerd, eller, i mangel af saadanne, de nationale normer indtil vedtagelse af faelleskabsnormer

- miljoebeskyttelses- og miljoeforbedringsforanstaltninger.

2. Ydelse af den i stk. 1 omhandlede investeringsstoette kan udelukkes eller begraenses, saafremt de paagaeldende investeringer foerer til en stigning i bedriftens produktion af produkter, som ikke har normale afsaetningsmuligheder paa markederne.

Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen, vedtager de noedvendige foranstaltninger og fastsaetter navnlig produkterne med henblik paa foregaaende afsnit.

3. Medmindre andet bestemmes i senere afgoerelser truffet i henhold til stk. 2, kan den i stk. 1 omhandlede stoette ikke ydes til investeringer i maelkesektoren, som medfoerer overskridelse af den referencemaengde, der er fastsat i henhold til bestemmelserne om tillaegsafgiften for maelk og mejeriprodukter, dog bortset fra tilfaelde hvor en supplerende referencemaengde forud er ydet i henhold til artikel 4, stk. 1, litra c), i Raadets forordning (EOEF) nr. 857/84 af 31. marts 1984 om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EOEF) nr. 804/68 omhandlede afgift paa maelk og mejeriprodukter (12), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1630/91 (13), eller er overfoert i henhold til artikel 7, stk. 1, i samme forordning.

I saa fald er ydelse af stoette betinget af, at investeringen ikke bringer antallet af malkekoeer op paa mere end 40 koeer pr. MAE og mere end 60 koeer pr. bedrift, eller, hvis der paa bedriften er over 1,5 MAE, ikke foerer til en foroegelse af antallet af maelkekoeer med mere end 15 %.

Raadet vedtager paa forslag af Kommissionen senst seks maaneder efter udloebet af forordning (EOEF) nr. 857/84 de betingelser, der skal gaelde eftet udloebet af denne, for ydelse af stoette til investeringer, som medfoerer en foroegelse af maelkeproduktionen.

4. Medmindere andet bestemmes i senere afgoerelser truffet i henhold til stk. 2, begraenses den i stk. 1 omhandlede stoette, der ydes til investeringer i svinesektoren, som medfoerer en foroegelse af produktionskapaciteten, for saa vidt angaar ansoegninger indgivet inden den 1. januar 1987 til investeringer, der bringer antallet af pladser til fedesvin op paa 500 pr. bedrift, og for saa vidt angaar ansoegninger indgivet mellem 1. januar 1987 og 31. marts 1988 til investeringer, der bringer antallet af pladser op paa 400.

For saa vidt angaar ansoegninger indgivet efter den 31. marts 1988 og inden den 1. januar 1991, fastsaettes det antal pladser til svin, der kan naas, og som kan vaere genstand for den i stk. 1 omhandlede stoette, til 300 pladser pr. bedrift. Desuden goeres ydelse af stoette betinget af, at det samlede antal pladser til svin, efter at investeringen er foretaget, ikke overstiger 800 pladser pr. bedrift.

Den til en avlsso noedvendige plads fastsaettes til seks en halv fedesvinsplads.

Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen, vedtager senest den 31. december 1990 den ordning, der skal gaelde for ansoegninger indgivet fra og med den 1. januar 1991.

Hvis der ikke paa denne dato foreligger nogen afgoerelse fra Raadet, suspenderes tildeling af investeringsstoette, der indebaerer en foroegelse af svineproduktionskapaciteten.

Naar en forbedringsplan omfatter en investering inden for svinesektoren, stilles der endvidere som betingelse for at yde stoette til denne investering, at mindst 35 % af den fodermaengde, der forbruges af svinene, ved afslutningen af planen kan produceres paa bedriften.

5. Med forbehold af senere afvigende afgoerelser, der traeffes i henhold til stk. 2, er den i stk. 1 omhandlede stoette, der ydes til investeringer i oksekoedsektoren bortset fra stoette med henblik paa beskyttelse af miljoeet, begraenset til husdyrbrug, hvor koedkvaegstaetheder ved udloebet af planen ikke overstiger tre storkreaturenheder pr. ha af det samlede foderareal, der anvendes til produktion af foder til dette kvaeg; tabellen for omregning af kvaeg, enhovede dyr, faar og geder til storkreaturenheder er anfoert i bilag I. Indtil den 31. december 1991 finder denne begraensing paa tre storkreaturenheder dog ikke anvendelse, naar det godtgoeres, at der ikke er planer om at foroege produktionskapaciteten. Inden denne dato undersoeger Kommissionen anvendelsen af denne bestemmelse og forelaegger en rapport for Raadet.

6. Den i stk. 1 omhandlede investeringsstoette kan ikke ydes i aeg- og fjerkraesektoren.

Artikel 7

1. Investeringsstoetteordningen i henhold til artikel 6, stk. 1, omfatter stoette i form af kapitatilskud eller hertil svarende rentegodtgoerelse eller henstand med afdrag eller en kombination heraf til de noedvendige investeringer for gennemfoerelse af forbedringsplanen, bortset fra udgifter i forbindelse med koeb af:

- jord

- levende svin og fjerkrae samt slagtekalve.

Ved koeb af levende dyr er det kun den i forbedringsplanen omhandlede foerste anskaffelse, der kan komme i betragtning.

Endvidere kan stoetteordningen omfatte garantier for optagne laan og renter, saafremt der ikke foreligger tilstraekkelig realsikkerhed eller personlig sikkerhed.

2. Det i stk. 1 omhandlede kapitaltilskud kan omfatte investeringer paa 60 743 ECU pr. MAE og 121 486 ECU pr. bedrift; medlemsstaterne kan fastsaette lavere beloeb.

Stoerrelsen af den i stk. 1 omhandlede stoette, udtrykt i procent af investeringsbeloebet, begraenses til foelgende:

a) for omraader, der er omhandelt i artikel 2 og 3 i direktiv 75/268/EOEF:

- 45 % for fast ejendom

- 30 % for andre investeringer

b)

for de oevrige omraader:

- 35 % for fast ejendom

- 20 % for andre investeringer.

Hvis stoetten ikke ydes som kapitaltilskud, opstiller medlemsstaterne hvert aar en oversigt over stoettens stoerrelse i procent

af investeringsbeloebet, med angivelse af den gennemsnitlige aarlige forrentning uden rentegodtgoerelse, godtgoerelsens stoerrelse, laanenes loebetid, godtgoerelser og afdrag, der er forskudt i tid, og alle andre parametre, der anvendes til at udtrykke stoetten i tilskudsaekvivalent.

Raadet, der traeffer afgoerelse med kvalificeret flertal paa forslag af Kommissionen, kan tillade en medlemsstat i en bestemt periode at yde en hoejere stoette end den i andet afsnit fastsatte, hvis situationen paa kapitalmarkedet i medlemsstaten berettiger hertil.

Indtil den 31. december 1991 forhoejes den i andet afsnit omhandlede maksimale stoette dog med 10 % af investeringsbeloebet i Spanien, Graekenland, Irland, Italien og Portugal for investeringer, der indgaar i forbedringsplaner indgivet indtil denne dato.

Artikel 8

Medlemsstaterne kan tildele den i artikel 7 omhandlede stoette til bedrifter, der efter gennemfoerelsen af en forbedringsplan fortsat opfylder de i artikel 5, stk. 1, omhandlede betingelser, saafremt de i artikel 6 fastsatte betingelser er overholdt. Antallet af planer pr. stoettemodtager, der kan godkendes over en periode paa seks aar er dog begraenset til to, og den samlede investering, der kan komme i betragtning ved refusion af stoette i henhold til artikel 33, er hoejst 60 743 ECU pr. MAE og 121 486 ECU pr. bedrift over samme periode.

Artikel 9

1. En forbedringsplan i henhold til artikel 5, stk. 1, litra c), kan omfatte en enkelt bedrift eller flere sammensluttende bedrifter med henblik paa en fuldstaendig eller delvis sammenslutning af disse bedrifter.

2. Er der tale om en sammenslutning af bedrifter, omfatter forbedringsplanen sammenslutningen og i givet fald de dele af bedrifterne, der stadig drives af dens medlemmer.

3. Medlemsstaterne kan tildele den i artikel 7 omhandlede stoette til en sammenslutning af bedrifter, saafremt alle de landbrugere, der er medlemmer af sammenslutningen, opfylder de i artikel 5, stk. 1, omhandlede betingelser.

4. Bortset fra akvakulturomraadet kan de i artikel 7, stk. 2, og i artikel 8 omhandlede lofter multipliceres med antallet af bedrifter, der er medlemmer af sammenslutningen. De i artikel 6, stk. 3 og 4, omhandlede lofter maa kun multipliceres med antallet af bedrifter, der er medlemmer, saafremt driften er en foelge af en fuldstaendig sammenslutning.

Disse lofter kan dog ikke overstige:

- 120 koeer

- tre gange det antal pladser til svin, der foelger af artikel 6, stk. 4

- en investering paa 364 458 ECU

pr. sammensluttet bedrift, herunder i givet fald de dele af bedrifterne, der stadig drives af medlemmerne af sammenslutningen.

5. Kommissionen kan efter den i artikel 30 omhandlede fremgangsmaade tillade, at en medlemsstat ogsaa tildeler den i artikel 7 omhandlede stoette paa de i stk. 4 i denne artikel fastsatte vilkaar til kooperativer, hvis eneste formaal er at drive en landbrugsbedrift. Samtidig fastsaetter den saerlige vilkaar for ydelse af stoette til disse kooperativer samt vilkaar og graenser for overskridelse af det i stk. 4 fastsatte investeringsomfang.

6. Medlemsstaterne fastsaetter de betingelser, som de sammensluttede bedrifter skal opfylde, navnlig:

- den retlige form

- korteste funktionstid, dog mindst seks aar

- tilvejebringelse af indskudskapital

- medlemmernes deltagelse i driftsledelsen.

Artikel 10

1. Medlemsstaterne kan yde unge landbrugere paa under 40 aar stoette til deres foerste etablering, hvis foelgende betingelser er opfyldt:

- den unge landbruger etablerer sig paa en landbrugsbedrift som driftsleder; som foerste etablering som driftsleder betragtes det forhold, at vedkommende overtager det civilretlige og fiskale ansvar eller medansvar for bedriftens forvaltning og faar den sociale status, der gaelder for selvstaendige driftsledere i den paagaeldende medlemsstat

- den unge landbruger etablerer sig med landbrug som hovederhverv eller begynder efter sin etablering som deltidslandbruger at drive landbrug som hovederhverv

- den unge landbruger besidder tilstraekkelige faglige kvalifikationer ved etableringen eller senest to aar efter denne, og

- bedriften kraever en arbejdsindsats svarende til mindst én MAE, idet denne skal vaere naaet senest to aar efter etableringen.

2. Etabletingsstoetten kan omfatte:

a) en engangspraemie paa hoejst 10 000 ECU. Praemieudbetalingen kan fordeles over hoejst fem aar. Medlemsstaterne kan erstatte praemien med en tilsvarende rentegodtgoerelse.

b)

en godtgoerelse af renterne af laan, som er optaget for at daekke udgifterne i forbindelse med etableringen.

Rentegodtgoerelsen kan hoejst andrage 5 % i en periode paa 15 aar; den kapitaliserede vaerdi af godtgoerelsen kan ikke overstige 10 000 ECU.

Medlemsstaterne kan i form af tilskud udbetale et beloeb svarende til den rentegodtgoerelse, stoettemodtageren er berettiget til under hensyn til stoerelsen og loebetiden af de optagne laan.

3. Medlemsstaterne fastlaegger:

- betingelserne for den foerste etablering

- de saerlige betingelser, hvis den unge landbruger ikke etablerer sig som eneste driftsleder paa bedriften, navnlig hvis han etablerer sig inden for sammenslutninger eller kooperativer, hvis hovedformaal er at drive en landbrugsbedrift, idet disse betingelser skal svare til dem, der kraeves opfyldt ved etablering som eneste driftsleder

- den landbrugsuddannelse, der kraeves paa tidspunktet for den foerste etablering eller senest to aar efter denne, for at praemien kan omfattes af refusion fra fonden

- betingelserne for konstateringen af, at den arbejdsindsats, der svarer til mindst én MAE, er naaet inden maksimumsfristen paa to aar efter etableringen

- etableringsstoettens stoerrelse.

Artikel 11

Medlemsstaterne kan yde unge landbrugere paa under 40 aar en supplerende stoette til investeringer, der indgaar i en forbedringsplan som omhandlet i artikel 5, stk. 1, litra c), paa hoejst 25 % af den i henhold til artikel 7, stk. 2, tildelte stoette, paa betingelse af, at den unge landbruger fremlaegger denne forbedringsplan inden for en frist paa fem aar fra den foerste etablering og at han er i besiddelse af de i artikel 10, stk. 1, omhandlede faglige kvalifikationer.

Artikel 12

1. Stoetten til investeringer i bedrifter, som opfylder betingelserne i artikel 5 og 9, maa ikke overstige de i artikel 7, stk. 2, fastsatte beloeb, i givet fald forhoejet med den stoette, der er omhandlet i artikel 11, dog bortset fra stoette til:

- opfoerelse af avlsbygninger

- flytning af avlsbygninger i offentlighedens interesse

- grundforbedring

- investering med henblik paa beskyttelse og forbedring af miljoeet

saafremt disse stoerre beloeb ydes i overensstemmelse med artikel 6 samt Traktatens artikel 92, 93 og 94.

2. Saafremt medlemsstaterne tildeler stoette til investeringer i bedrifter, som ikke opfylder betingelserne i artikel 5, skal denne stoette vaere mindst en fjerdedel lavere end stoetten i medfoer af artikel 7, bortset fra stoette til:

- gennemfoerelse af energibesparelser

- grundforbedring

der kan andrage beloeb op til de i artikel 7, stk. 2, anfoerte.

Denne stoette kan ydes for et samlet investeringsbeloeb paa 60 743 ECU pr. MAE og 121 486 ECU pr. bedrift for en periode paa seks aar.

3. Uanset stk. 2 kan medlemsstaterne tildele en overgangsstoette til investeringer i mindre bedrifter, som ikke opfylder de artikel 5 stk. 1, anfoerte betingelser.

Denne overgangsstoette kan kun ydes for investeringsbeloeb paa op til 25 252 ECU, og den kan ikke tildeles paa betingelser, der er mere gunstige end de i artikel 7 fastsatte, i givet fald forhoejet med den i artikel 11 naevnte stoette.

4. Stoette til investeringer i bedrifter maa ikke ydes, saafremt disse investeringer ikke opfylder de i artikel 6 naevnte betingelser, eller saafremt det ikke er tilladt at yde stoette hertil i henhold til artikel 7.

Den i stk. 2 og 3, omhandlede stoette kan dog tildeles

- til investeringer i produktion af gaes og aender til produktion af »foie gras«,

- til koeb af husdyr, naar koebet kan tilskyndes efter artikel 7, stk. 1, selv naar der ikke er tale om foerste anskaffelse.

For saa vidt angaar de i stk. 2 og 3 omhandlede bedrifter, fastsaettes det i artikel 6, stk. 3, omhandlede antal malkekoeer desuden til 40 pr. MAE og pr. bedrift.

5. Forbud og restriktioner i denne artikel gaelder ikke

- for foranstaltninger verdroerende stoette til koeb af jord

- for driftskreditter med rentegodtgoerelse, hvis loebetid ikke overstiger et produktionsaar

- for foranstaltninger vedroerende stoette til koeb af handyr til avl

- for garantier for optagne laan, herunder renter af disse

- for stoetteforanstaltninger i forbindelse med investeringer vedroerende beskyttelse og forbedring af miljoeet, for saa vidt disse foranstaltninger ikke medfoerer en produktionsforoegelse

- for foranstaltninger med henblik paa investeringer, som tager sigte paa forbedring af besaetningernes hygiejneforhold samt overholdelse af faellesskabsnormerne for dyrs velfaerd eller de nationale normer, naar disse er strengere end faellesskabsnormerne, og for saa vidt investeringerne ikke medfoerer en produktionsforoegelse

saafremt de er truffet i overensstemmelse med Traktatens artikel 92 til 94.

AFSNIT V Andre foranstaltninger til fordel for landbrugsbedrifter

Artikel 13

1. Medlemsstaterne kan indfoere en ordning til fremme af indfoerelse af regnskabsfoering i landbrugsbedrifter.

Denne ordning skal omfatte stoette til landbrugere, der har landbrug som hovederhverv, og som ansoeger derom, idet stoetten fordeles over mindst de fire foerste aar, i hvilke der foeres et driftsregnskab paa bedriften, forudsat at regnskaberne foeres i mindst fire aar.

Medlemsstaterne fastsaetter stoerrelsen af denne stoette inden for en gaffel paa mellem 700 og 1 050 ECU.

2. Den i stk. 1 naevnte regnskabsfoering skal

a) omfatte:

- udarbejdelse af en aarlig aabnings- og afslutningsstatus

- systematisk og regelmaessig registrering i loebet af regnskabsaaret af alle bevaegelser i penge og naturalier, der vedroerer bedriften

b) afsluttes med aarlig fremlaeggelse af

- en beskrivelse af bedriftens generelle karakteristika, navnlig de anvendte produktionsfaktorer

- en detaljeret balance (aktiver og passiver) og driftsregnskab (indtaegter og udgifter)

- de noedvendige oplysninger til vurdering af effektiviteten for saa vidt angaar driftsledelsen for bedriften som helhed, navnlig arbejdsindkomsten pr. MAE og landbrugerens indkomst, samt til vurdering af rentabiliteten i forbindelse med de vigtigste driftsgrene.

3. Udvaelges bedriften af myndigheder, der af medlemsstaterne er udpeget til at indsamle regnskabsmaessige oplysninger med henblik paa videnskabelig oplysning og undersoegelse, saerlig inden for rammerne af Faellesskabets informationsnet for landoekonomisk bogfoering, skal landbrugeren, saafremt han modtager den i stk. 1 omtalte stoette, forpligte sig til uden navns naevnelse at stille de regnskabsmaessige oplysninger vedroerende sin bedrift til raadighed for disse myndigheder.

Artikel 14

Efter ansoegning kan medlemsstaterne til anerkendte sammenslutninger, der har til formaal at naa frem til:

- et samarbejde mellem bedrifterne herunder samarbejde med henblik paa anvendelse af ny teknologi og driftsmetoder, der sigter paa beskyttelse og forbedring af miljoeet og bevaring af landskabet

- indfoerelse af alternativ landbrugspraksis

- en mere rationel faelles udnyttelse af landbrugsproduktionsmidler, eller

- en faelles drift

og som er oprettet efter den 31. marts 1985, tildele en igangsaetningsstoette, der skal bidrage til daekning af udgifterne ved deres administration, dog hoejst i de foerste fem aar efter oprettelsen.

Medlemsstaterne fastsaetter stoerrelsen af denne stoette i forhold til antallet af deltagere og arten af den faelles aktivitet, idet beloebet dog hoejst kan vaere 15 044 ECU pr. anerkendt sammenslutning.

Endvidere fastsaetter medlemsstaterne disse sammenslutningers retlige form og betingelserne for samarbejdet mellem deres medlemmer.

Artikel 15

1. Efter ansoegning kan medlemsstaterne til landbrugsorganisationer, som har til formaal at oprette vikarordninger, tildele en igangsaetningsstoette, der skal bidrage til daekning af udgifterne til administration.

2. For at faa ret til den i stk. 1 omhandlede stoette skal vikarordningen vaere anerkendt af medlemsstaten og fuldtidsbeskaeftige mindst én vikar, der er fuldt ud kvalificeret til det arbejde, han skal udfoere.

3. Medlemsstaterne fastsaetter betingelserne for anerkendelse af de stk. 1 omhandlede ordninger, og navnlig:

- deres retlige form

- betingelserne i forbindelse med administration og regnskabsfoering

- vikariattyper, som kan omfatte afloesning af landbrugeren, dennes aegtefaelle eller en voksen medhjaelper

- minimum for deres varighed, som skal vaere mindst ti aar

- minimum for antallet af tilsluttede landbrugere.

4. Medlemsstaterne fastsaetter den i stk. 1 omhandlede igangsaetningsstoette til 12 035 ECU pr. vikar, der er fuldtidsbeskaeftiget med det i stk. 2 omhandlede arbejde. Dette beloeb fordeles paa de foerste fem aar, hvor vikaren er beskaeftiget; det kan fordeles gradvis faldende i denne periode.

Artikel 16

1. Efter ansoegning kan medlemsstaterne til landbrugsorganisationer, som har til formaal at oprette driftskonsulentordninger, tildele en igangsaetningsstoette, der skal bidrage til

daekning af udgifterne til administration.

2. Den i stk. 1 omhandlede stoette tildeles for arbejde udfoert af konsulenter, som skal analysere regnskabsresultater og andre oplysninger for landbrugerne.

3. For at faa ret til den i stk. 1 omhandlede stoette skal driftskonsulentordningen vaere anerkendt af medlemsstaten og fuldtidsbeskaeftige mindst en konsulent, der er kvalificeret til det i stk. 2 omhandlede arbejde.

4. Medlemsstaterne fastsaetter betingelserne for anerkendelse af de i stk. 1 omhandlede ordninger, og navnlig:

- deres retlige form

- betingelserne i forbindelse med administration og regnskabsfoering

- minimum for deres varighed, som skal vaere mindst ti aar

- minimum for antallet af tilsluttede landbrugere.

5. Medlemsstaterne fastsaetter den i stk. 1 omhandlede igangsaetningsstoette til 36 105 ECU pr. konsulent, der er fuldtidsbeskaeftiget med det i stk. 2 omhandlede arbejde. Dette beloeb fordeles paa de foerste fem aar, hvor konsulenten er beskaeftiget; det kan fordeles gradvis faldende i denne periode.

6. Medlemsstaterne kan i stedet for den i stk. 5 fastsatte igangsaetningsstoette tildele igangsaetningsstoette til indfoerelse af driftsledelse for landbrugsbedrifter til fordel for landbrugere, der har landbrug som hovederhverv, og som benytter sig af de i stk. 1 omhandlede driftskonsulentordninger.

I dette tilfaelde fastsaetter medlemsstater stoetten til hoejst 501,4 ECU pr. bedrift, idet den fordeles over mindst

to aar.

AFSNIT VI Saerlige foranstaltninger til fordel for landbrug i bjergomraader og i visse ugunstigt stillede omraader

Artikel 17

1. I de omraader, der er anfoert paa den faellesskabsliste over ugunstigt stillede landbrugsomraader, som er opstillet i henhold til direktiv 75/268/EOEF, kan medlemsstaterne til fordel for landbrugsvirksomhed yde en aarlig udligningsgodtgoerelse, som fastsaettes i forhold til de varige naturbetingede ulemper, der er anfoert i naevnte direktivs artikel 3, inden for de graenser og paa de betingelser, der er fastsat i artikel 18 og 19 i naervaerende forordning.

2. Udligningsgodtgoerelse for varige naturbetingede ulemper, der overskrider de i artikel 18 og 19 omhandlede graenser eller ikke opfylder de sammesteds omhandlede betingelser, maa ikke ydes i de omraader, som er anfoert paa den i stk. 1 omhandlede liste.

Artikel 18

1. Naar medlemsstaterne tildeler en udligningsgodtgoerelse, er saadanne landbrugere berettigede dertil, som dyrker mindst tre ha udnyttet landbrugsareal, og som forpligter sig til at udoeve landbrugsvirksomhed, der svarer til maalene i artikel 1 i direktiv 75/268/EOEF, i mindst fem aar fra den foerste udbetaling af en udligningsgodtgoerelse. Landbrugeren kan frigoeres fra denne forpligtelse, saafremt han ophoerer med landbrugsvirksomhed, og hvis den fortsatte drift af de paagaeldende arealer er sikret; han frigoeres fra denne forpligtelse i tilfaelde af force majeure, navnlig ekspropriation eller anden afstaaelse i det offentliges interesse; endvidere frigoeres en landbruger, som oppebaerer pension i henhold til en alderspensionsordning.

I Mezzogiorno, herunder ogsaa oeerne, i de oversoeiske departementer og i de graeske, portugisiske og spanske omraader fastsaettes minimum for udnyttet landbrugsareal pr. bedrift dog til to ha.

2. Udgifterne i forbindelse med udligningsgodtgoerelsen giver ikke anledning til refusion fra fonden i medfoer af artikel 31, naar landbrugeren oppebaerer pension i henhold til en alderspensionsordning.

3. Medlemsstaterne kan fastsaette supplerende eller indskraenkende betingelser for ydelse af udligningsgodtgoerelse, herunder til fordel for anvendelse af driftsmetoder, der er forenelige med kravene om beskyttelse af miljoeet og bevaring af landskabet.

Artikel 19

1. Medlemsstaterne fastsaetter beloebsstoerrelserne for udligningsgodtgoerelsen under hensyn til graden af de varige

naturbetingede ulemper, som paavirker landbrugsvirksomheden, og inden for de nedenfor anfoerte graenser, uden at denne godtgoerelse dog kan vaere mindre end 20,3 ECU pr. storkreaturenhed, eller i givet fald pr. ha i de i artikel 3 i direktiv 75/268/EOEF naevnte omraader.

a) Naar det drejer sig om produktion af kvaeg, faar, geder eller enhovede dyr, beregnes godtgoerelsen i forhold til besaetningens stoerrelse. Godtgoerelsen maa ikke overstige 102 ECU pr. storkreaturenhed. Det samlede beloeb for godtgoerelsen maa ikke overstige 102 ECU pr. ha af bedriftens foderareal. Tabellen for omregning af kvaeg, enhovede dyr, faar og geder til storkreaturenheder er anfoert i bilag I.

I ugunstigt stillede landbrugsomraader, hvor de varige naturbetingede ulempers saerligt alvorlige karakter goer det berettiget, kan den samlede godtgoerelse dog forhoejes til 121,5 ECU pr. storkreaturenhed og pr. ha.

Godtgoerelsen begraenses til 1,4 storkreaturenhed pr. ha af bedriftens samlede foderareal.

Koeer, hvis maelk er bestemt til afsaetning, kan kun tages i betragtning ved beregning af godtgoerelsen inden for de i artikel 3, stk. 3, i direktiv 75/268/EOEF fastlagte omraader, samt de i artikel 3, stk. 4 og 5, i samme direktiv fastlagte omraader, hvor maelkeproduktionen udgoer en vigtig del af bedrifternes produktion.

Naar medlemsstaterne goer brug af denne mulighed i de i artikel 3, stk. 4 og 5, i ovennaevnte direktiv fastlagte omraader, maa antallet af malkekoeer, der ved beregning af godtgoerelsen skal tages i betragtning pr. begunstiget landbruger, ikke overstige 20 enheder.

b)

Naar det drejer sig om anden produktion end af kvaeg, enhovede dyr, faar eller geder, beregnes godtgoerelsen i forhold til det udnyttede areal med fradrag af arealer med foderafgroeder samt:

iii) for saa vidt angaar samtlige ugunstigt stillede landbrugsomraader med fradrag af arealer, der anvendes til dyrkning af hvede:

- bortset fra arealer, der anvendes til dyrkning af haard hvede i de omraader, der ikke indgaar i de omraader, der er naevnt i Raadets forordning (EOEF) nr. 3103/76 af 16. december 1976 om stoette til haard hvede (14), senest aendret ved forordning (EOEF) nr. 1216/89 (15)

- bortset fra arealer, der anvendes til dyrkning af bloed hvede i de omraader, hvor det gennemsnitlige udbytte ikke er paa over 2,5 tons pr. ha, der anvendes til denne produktion

iii) for saa vidt angaar samtlige ugunstigt stillede landbrugsomraader med fradrag af arealer, der er daekket af plantager med aeble, paere- eller ferskentraeer, og som overstiger 0,5 ha pr. bedrift

iii) for saa vidt angaar de i artikel 3, stk. 4 og 5, i direktiv 75/268/EOEF omhandlede ugunstigt stillede omraader med fradrag af arealer, der anvendes til dyrkning af vin, bortset fra vinbrug med et udbytte paa under 20 hektoliter pr. ha, til dyrkning af sukkerroer samt til intensivt dyrkede afgroeder.

Godtgoerelsen maa ikke overstige 102 ECU pr. ha. I de ugunstigt stillede landbrugsomraader, hvor de varige naturbetingede ulempers saerlig alvorlige karakter goer det berettiget, kan den samlede godtgoerelse dog forhoejes til 121,5 ECU pr. ha.

c)

Medlemsstaterne kan variere udligningsgodtgoerelsen efter bedriftens oekonomiske situation og indkomsten for den landbruger, der modtager udligningsgodtgoerelsen. Godtgoerelsen kan ligeledes varieres efter anvendelsen af landbrugsmetoder, der er forenelige med kravene til miljoebeskyttelse eller bevaring af landskabet, uden at eventuelle forhoejelser dog kan laegges til den i artikel 21 omhandlede stoette.

2. Medlemsstaterne er frit stillet hvad angaar ydelse af udligningsgodtgoerelse for den produktion eller en del deraf, som er omfattet af den i stk. 1, litra b), omhandlede foranstaltning.

3. Det maksimale beloeb, der kan ydes fra fonden, begraenses til aekvivalenten af 120 enheder pr. bedrift, hvad enten der er tale om storkreaturenheder eller arealenheder (ha); ud over aekvivalenten af de foerste 60 enheder reduceres det maksimale beloeb, der kan ydes pr. storkreaturenhed eller pr. ha, desuden til halvdelen af det maksimale beloeb for den i stk. 1 omhandlede godtgoerelse.

Artikel 20

1. I de i artikel 17, stk. 1, omhandlede omraader kan medlemsstaterne yde stoette til kollektiv investering i foderproduktion, herunder oplagring og fordeling af foder, til forbedring og udlaegning af graesgange, der drives i faellesskab, og i bjergomraader til kollektiv eller individuel investering i vandreservoirer, direkte adgangsveje til graesgange og alpegraesgange samt laeskure til besaetningerne.

Naar husdyrholdet i disse omraader udgoer en marginal aktivitet, kan den i foerste afsnit fastsatte stoette dog udvides til ogsaa at omfatte andre landbrugsaktiviteter end opdraet.

2. De i stk. 1 omhandlede arbejder kan, hvis det oekonomisk er berettiget, omfatte mindre vandforsyningsforanstaltninger til landbruget, som er forenelige med miljoebeskyttelsen, herunder mindre vandingsanlaeg samt opfoerelse eller reparation af de laeskure, der er noedvendige i forbindelse med saesonbestemt opflytning af besaetningerne.

3. Den i stk. 1 omhandlede stoette, der kan finansieres af fonden, maa ikke overstige 100 293 ECU pr. kollektiv investering, 501,4 ECU pr. forbedret eller udlagt ha graesgang eller alpegraesgang og 5 000 ECU pr. ha vandingsareal.

AFSNIT VII Stoette i omraader, hvor beskyttelse af miljoeet og naturressourcerne og bevaring af naturen og landskabet er af saerlig betydning

Artikel 21

Med henblik paa at bidrage til indfoerelse eller opretholdelse af produktionsmetoder i landbruget, der er forenelige med kravet om beskyttelse af miljoeet og naturressourcerne eller med kravet om bevaring af naturen og landskabet, og dermed bidrage til tilpasning og omlaegning af landbrugsproduktionen til markedets behov, kan medlemsstaterne under hensyn til de deraf foelgende indtaegstab i landbruget indfoere en saerlig stoetteordning i de omraader, hvor disse forhold er af saerlig betydning.

Artikel 22

Den i artikel 21 omhandlede stoetteordning omfatter en aarlig hektarpraemie, der ydes til landbrugere i de i samme artikel omhandlede omraader, hvis de forpligter sig til inden for rammerne af et saerligt program for omraadet i en periode paa mindst fem aar at indfoere eller opretholde produktionsmetoder i landbruget, som er forenelige med kravet om beskyttelse af miljoeet og naturressourcerne eller kravet om bevaring af naturen og landskabet.

Artikel 23

Medlemsstaterne fastlaegger de i artikel 21 omhandlede omraader. De fastsaetter endvidere de produktionsmetoder, der er forenelige med kravet om beskyttelse af miljoeet og naturressourcerne eller med kravet om bevaring af naturen og landskabet, under hensyn til de maal, der skal naas i de enkelte omraader. De skal ligeledes fastlaegge de regler og kriterier, der skal overholdes i forbindelse med de produktionsmetoder, der er omhandlet i artikel 22, herunder bl.a. opretholdelse eller mindskelse af produktionsintensiteten og/eller den kraevede husdyrtaethed. De fastlaegger ligeledes praemiebeloebet og praemiens varighed, der skal vaere afhaengig af den forpligtelse, landbrugeren har indgaaet i programmet.

Artikel 24

Det gennem fonden tilskudsberettigede maksimumsbeloeb for den i artikel 22 omhandlede aarlige hektarpraemie er 150,4 ECU pr. ha, som er omfattet af forpligtelsen i artikel 22.

AFSNIT VIII Skovbrugsforanstaltninger paa landbrugsbedrifterne

Artikel 25

1. Medlemsstaterne kan tildele stoette til tilplantning af landbrugsarealer med skov til landbrugerne, herunder landbrugere, der modtager stoette som omhandlet i afsnit I i denne forordning eller stoette som omhandlet i artikel 4 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1096/88 af 25. april 1988 om indfoerelse af en faellesskabsordning for tilskyndelse til ophoer med landbrugsvirksomhed (;), aendret ved forordning (EOEF) nr. 3808/89 ($).

Stoetten til tilplantning med skov kan ligeledes ydes til enhver anden enkeltperson samt til sammenslutninger eller kooperative virksomheder i skovbruget eller til kollektive institutioner, som gennemfoerer tilplantning af landbrugsarealer.

2. Medlemsstaterne kan tildele stoette til landbrugere, der opfylder betingelserne i artikel 5, stk. 1, litra a), til investering i forbedring af skovarealer, saasom anlaeggelse af laehegn, brandbaelter, vandreservoirer og skovveje paa bedrifterne.

3. Udgifter til landbrugsmateriellets tilpasning til skovbrugsarbejder er omfattet af de i stk. 1 og 2 omhandlede investeringer.

4. De udgifter, der i henhold til stk. 1 og 2 faktisk er afholdt af medlemsstaterne, refunderes af Fonden med op til foelgende refusionsberettigede maksimumsbeloeb:

- 1 824 ECU pr. ha for tilplantning med skov

- 702 ECU pr. ha for forbedring af skovarealer og anlaeggelse af laehegn

- 1 404 ECU pr. ha for fornyelse og forbedring af arealer med korkeg

- 18 053 ECU pr. km for skovveje

- 150,4 ECU pr. ha forsynet med brandbaelter og vandreservoirer.

Paa berettiget anmodning fra en medlemsstat og inden for de disponible midler paa budgettet kan Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 30 traeffe afgoerelse om en forhoejelse af maksimumsbeloebene for tilplantning med skov, for forbedring af skovarealer og for fornyelse og forbedring af arealer med korkeg med op til maksimumsbeloeb paa henholdsvis 3 000, 1 200 og 3 000 ECU.

(;) EFT nr. L 110 af 29. 4. 1988, s. 1.

($) EFT nr. L 371 af 20. 12. 1989, s. 1.

Artikel 26

1. Medlemsstaterne kan tildele landbrugere, der tilplanter landbrugsarealer med skov, og som ikke modtager den i artikel 6 i forordning (EOEF) nr. 1096/88 omhandlede praemie, en aarlig praemie pr. ha, der tilplantes med skov.

2. Det tilskudsberettigede maksimumsbeloeb for den i stk. 1 omhandlede aarlige praemie fastsaettes til 150,4 ECU pr. tilplantet ha pr. aar.

Dette beloeb nedsaettes til 50,2 ECU pr. ha, hvis der for samme areal ydes stoette i henhold til afsnit I, for det tidsrum, i hvilket naevnte stoette ydes.

Praemien er tilskudsberettiget i et tidsrum paa indtil 20 aar regnet fra den oprindelige skovtilplantning.

3. Medlemsstaterne fastsaetter beloebet for og varigheden af den aarlige praemie i forhold til indkomsttabet og de traearter eller -typer, der er anvendt til tilplantningen.

Artikel 27

1. Medlemsstaterne fastlaegger betingelserne for tilplantning af landbrugsarealer med skov, som navnlig kan omfatte betingelserne vedroerende beliggenheden og sammenlaegningen af de arealer, der kan tilplantes.

2. Meddelelsen om gennemfoerelsesbestemmelserne til dette afsnit i henhold til artikel 29 skal omhandle:

- de dispositioner, der er truffet med henblik paa fastlaeggelse af betingelserne for tilplantning med skov

- de dispositioner, der er truffet med henblik paa vurdering og kontrol af indvirkningerne paa miljoeet

- en angivelse af de ledsageforanstaltninger, der er truffet eller paataenkt

- en angivelse af de skovbrugsplaner eller -programmer, som tilplantningerne skal vaere i overensstemmelse med.

AFSNIT IX Tilpasning af erhvervsuddannelsen til kravene i det moderne landbrug

Artikel 28

1. Medlemsstaterne kan i de omraader, hvor det viser sig noedvendigt og af hensyn til en tilfredstillende gennemfoerelse af de tilsvarende aktioner, indfoere en saerlig stoetteordning med henblik paa at forbedre erhvervsuddannelsen inden for landbruget for personer, der er omfattet af de i artikel 3 og 5 til 16 omhandlede foranstaltninger, samt for unge landbrugere paa under 40 aar, medmindre finansieringen er fastsat i

Raadets forordning (EOEF) nr. 4255/88 af 19. december 1988 om gennemfoerelsesbestemmelser til forordning (EOEF) nr. 2052/88 for saa vidt angaar Den Europaeiske Socialfond (;).

Denne ordning kan omfatte:

- erhvervsuddannelses- samt efter- og videreuddannelseskurser og praktikanttjeneste for landbrugere, medhjaelpende familiemedlemmer og ansatte inden for landbruget, som er ude over den skolepligtige alder, samt supplerende uddannelseskurser eller praktikantophold for saadanne personer med det formaal at forberede landbrugerne til den kvalitative omlaegning af produktionen og anvendelsen af produktionsmetoder, der er forenelige med kravet om beskyttelse af naturen, samt give dem det uddannelsesniveau, der er noedvendigt, for at de kan drive det areal, der er tilplantet med skov

- uddannelseskurser for ledere og bestyrere af producentsammenslutninger og kooperativer, for saa vidt som det er noedvendigt for at forbedre producenternes oekonomiske organisation og forarbejdningen og afsaetningen af landbrugsprodukter fra det paagaeldende omraade

- supplerende uddannelseskurser, der er noedvendige for at opnaa det i artikel 10 omhandlede niveau for erhvervsuddannelsen, og som er af en varighed paa mindst 150 timer.

2. Den i stk. 1 omhandlede stoetteordning omfatter ydelse af stoette:

a) til deltagelse i kurser eller praktikanttjeneste

b)

til tilrettelaeggelse og gennemfoerelse af kurser og praktikanttjeneste.

3. De af medlemsstaterne afholdte udgifter ved ydelse af stoette i henhold til stk. 2, litra a) og b), kan refunderes af fonden, dog hoejst med 7 020 ECU pr. person, som har deltaget i et komplet kursus eller praktikantophold; heraf er 2 507 ECU forbeholdt supplerende kurser eller praktikantophold vedroerende omlaegning af produktionen, anvendelse af produktionsmetoder, som er forenelige med beskyttelsen af naturen, og drift af de arealer, der er tilplantet med skov.

Foranstaltningerne i henhold til denne artikel omfatter ikke kurser og praktikanttjeneste, der indgaar i normale programmer og ordninger inden for landbrugsuddannelse paa sekundaer- eller universitetsniveau.

AFSNIT X Generelle og finansielle bestemmelser

Artikel 29

1. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om:

(;) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 21.

- forslag til love og administrative bestemmelser, som de paataenker at vedtage i henhold til denne forordning, herunder bestemmelser i forbindelse med artikel 12

- allerede eksisterende bestemmelser, som goer det muligt at anvende denne forordning.

2. Ved fremsendelsen af de forslag til love og administrative bestemmelser og de allerede gaeldende bestemmelser, der er omhandlet i stk. 1, forelaegger medlemsstaterne en redegoerelse for den forbindelse, der paa regionalt plan bestaar mellem paa den ene side den paagaeldende foranstaltning og paa den anden side landbrugets oekonomiske situation og dets saerlige strukturforhold.

3. For saa vidt angaar de forslag, der meddeles i henhold til stk. 1, foerste led, undersoeger Kommissionen, under henvisning til deres overensstemmelse med denne forordning og under hensyntagen til dennes maalsaetninger og den noedvendige sammenhaeng mellem de forskellige foranstaltninger, om betingelserne for Faellesskabets finansielle deltagelse i den i artikel 1 omhandlede faelles foranstaltning er opfyldt.

Senest to maaneder efter meddelelsen afgiver Kommissionen udtalelse herom efter hoering af Komitéen for Landbrugsstrukturerne og Udvikling af Landdistrikterne.

4. Medlemsstaterne fremsender til Kommissionen teksten til de i stk. 3 omhandlede love og administrative bestemmelser umiddelbart efter deres vedtagelse.

Artikel 30

For saa vidt angaar de bestemmelser, der meddeles i henhold til artikel 29, stk. 1, andet led, og stk. 4, traeffer Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 29 i forordning (EOEF) nr. 4253/88 senest to maaneder efter meddelelsen afgoerelse om, hvorvidt betingelserne for Faellesskabets finansielle deltagelse i den i artikel 1 omhandlede faelles aktion er opfyldt, set ud fra kravet om, at bestemmelserne skal stemme overens med naervaerende forordning og de heri fastsatte maal, og at der skal vaere fornoeden sammenhaeng mellem de forskellige foranstaltninger.

Artikel 31

1. De af medlemsstaterne afholdte udgifter i forbindelse med aktioner i henhold til artikel 3, 4, 6 til 11, 13 til 21, 25, 26 og 28 kan refunderes af fonden. De af medlemsstaterne afholdte udgifter i forbindelse med aktioner i henhold til artikel 2 refunderes af EUGFL, Garanti- og Udviklingssektionen.

2. For de regioner, der er omfattet af maal nr. 1 som fastsat i artikel 1 i forordning (EOEF) nr. 2052/88, fastlaegger Kommissionen satserne for Faellesskabets medfinansiering af de forskellige foranstaltninger i henhold til de kriterier og graenser, der er fastsat i artikel 13 i naevnte forordning, og efter fremgangsmaaden i artikel 29 i forordning (EOEF) nr. 4253/88. Paa anmodning af en medlemsstat anvendes

disse satser for de udgifter, som medlemsstaten har afholdt fra den 1. januar 1989.

For de regioner, der ikke er omfattet af maal nr. 1, fastsaettes satserne af Kommissionen paa de samme betingelser; Kommissionen skal dog inden den 31. december 1992 forelaegge Raadet en rapport vedlagt forslag til fastsaettelse af disse satser for de kommende aar.

Artikel 32

1. De foranstaltninger, som medlemsstaterne vedtager, kan kun komme i betragtning til Faellesskabets finansielle deltagelse, hvis de paagaeldende bestemmelser har vaeret genstand for en positiv beslutning i henhold til artikel 30.

2. Faellesskabets finansielle deltagelse vedroerer refusionsberettigede udgifter i forbindelse med stoette, som ydes i medfoer af en beslutning, der er vedtaget efter den 31. marts 1985.

Artikel 33

1. Refusionsansoegningerne vedroerer udgifter, som medlemsstaterne har afholdt i loebet af et kalenderaar, og indgives til Kommissionen inden den 1. juni det foelgende aar.

2. Forskud kan ydes med Kommissionens samtykke.

3. Kommissionen fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel.

Artikel 34

Medlemsstaterne kan fastsaette supplerende betingelser for gennemfoerelsen af de i denne forordning fastsatte stoetteforanstaltninger.

Artikel 35

1. Denne forordning beroerer ikke medlemsstaternes ret til paa det omraade, der er omfattet af denne forordning, med undtagelse af det omraade, der er omfattet af artikel 2, artikel 6 til 9, artikel 11, artikel 12, stk. 2, 3 og 4, samt artikel 17, at ivaerksaette supplerende stoetteforanstaltninger, hvis betingelser eller regler for ydelse afviger fra de heri fastsatte, eller hvis beloeb overstiger de heri fastsatte lofter, under forudsaetning af at disse foranstaltninger traeffes i overensstemmelse med Traktatens artikel 92, 93 og 94.

2. Med undtagelse af Traktatens artikel 92, stk. 2, finder bestemmelserne i Traktatens artikel 92, 93 og 94 ikke anvendelse paa de stoetteforanstaltninger, der er omfattet af artikel 2, artikel 6 til 9, artikel 11, artikel 12, stk. 2, 3 og 4, samt artikel 17.

Artikel 36

I henhold til artikel 23 i forordning (EOEF) nr. 4253/88 fastlaegger medlemsstaterne effektive kontrolforanstaltninger, som mindst skal indebaere dels en efterproevning af de vaesentlige enkeltheder i den forpligtelse, modtageren har indgaaet, og af bilag og andet bevismateriale, dels kontrol paa stedet med henblik paa at undersoege, om oplysningerne i stoetteansoegningerne svarer til de faktiske forhold.

Gennemfoerelsesbestemmelserne til denne artikel fastsaettes i givet fald af Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 29 i forordning (EOEF) nr. 4253/88.

Artikel 37

1. Paa begrundet anmodning kan Kommissionen efter fremgangsmaaden i artikel 30 bemyndige en medlemsstat til ikke at anvende de i afsnit I, II og III fastsatte ordninger i regioner eller omraader, hvor naturforholdene eller risikoen for affolkning taler imod en produktionsnedsaettelse. For saa vidt angaar Spanien kan Kommissionen desuden tage hensyn til saerlige socio-oekonomiske forhold i visse regioner eller omraader.

Kommissionen vedtager efter fremgangsmaaden i artikel 30 kriterierne for afgraensning af de i foerste afsnit omhandlede regioner og omraader.

2. Portugal kan undlade at anvende de i stk. 1 omhandlede ordninger indtil den 31. december 1994.

Artikel 38

1. Foelgende saerbestemmelser gaelder for den tidligere TyskeDemokratiske Republiks omraade:

a) De i afsnit I og II fastsatte ordninger anvendes fra produktionsaaret 1991/92.

b)

Der kan som undtagelse fra artikel 2, stk. 2, ydes udtagningsstoette for kartoffelarealer.

c)

Hvis en bedrifts agerjordsarealer, i givet fald inklusive kartoffelarealer, jf. artikel 2, stk. 2, er paa over 750 ha, aendres den i stk. 3 i naevnte artikel fastsatte betingelse, at der udtages mindst 20 % af disse arealer, til, at der udtages mindst 150 ha.

d)

Ved oprettelse af familiebedrifter:

- anvendes den i artikel 5, stk. 2, foerste led, fastsatte betingelse ikke

- kan Tyskland yde den i artikel 10 og 11 omhandlede stoette til landbrugere, der ikke er over 55 aar. Dog er stoette til landbrugere, der er fyldt 40 aar, ikke berettiget til tilskud fra fonden.

e)

Betingelserne i artikel 6, stk. 3, andet afsnit, og i artikel 9, stk. 4, foerste led, anvendes ikke for stoette, der ydes

til oprettelse af nye familiebedrifter eller omstrukturering af kooperative bedrifter, hvis antallet af malkekoeer paa de nye eller omstrukturerede bedrifter som helhed ikke overstiger antallet af malkekoeer paa de tidligere bedrifter.

Har Raadet den 31. december 1990 ikke fastsat den ordning, der skal gaelde for ansoegninger, der fra den 1. januar 1991 indgives om stoette til investeringer i svinekoedssektoren, anvendes de betingelser, som er fastsat for denne sektor i artikel 6, stk. 4, om antallet af svinepladser og i artikel 9, stk. 4, andet afsnit, andet led, ikke paa stoette som ydes til nye familiebedrifter eller til omstrukturering af kooperative bedrifter, hvis antallet af svinepladser paa de nye eller omstrukturerede bedrifter som helhed ikke overstiger antallet af svinepladser paa de tidligere bedrifter.

f)

Det i artikel 7, stk. 2, foerste afsnit, fastsatte investeringsbeloeb forhoejes til 140 000 ECU pr. MAE og til 280 000 ECU pr. bedrift.

g)

Ved omstrukturering af kooperative bedrifter anvendes artikel 9, stk. 5, ligeledes paa sammenslutninger, der ikke har retlig status som kooperativ.

h)

Der kan i 1991 anvendes en saerordning med stoette til bedrifter, der ligger i ugunstigt stillede omraader, som er afgraenset efter kriterier, der fastlaegges af Tyskland. I denne periode anvendes afsnit VI ikke paa den tidligere Tyske Demokratiske Republiks omraade.

Udgifterne til denne saerordning er ikke berettigede til tilskud fra fonden.

2. Stk. 1, litra b) til g), anvendes indtil den 31. december 1993.

Inden udgangen af 1992 forelaegger Kommissionen, Europa-Parlamentet og Raadet en beretning om gennemfoerelsen og udviklingen af strukturinterventionerne og -foranstaltningerne. I lyset af de opnaaede resultater og situationens udvikling kan Kommissionen i givet fald forelaegge forslag med henblik paa at oege disse foranstaltningers effektivitet.

Artikel 39

De foranstaltninger, der er omhandlet i afsnit II og VII, finder anvendelse indtil den 30. juni 1990.

Inden naevnte dato forelaegger Kommissionen Raadet en rapport om deres gennemfoerelse og herunder om udviklingen i omkostningerne herved.

Inden naevnte dato traeffer Raadet paa forslag af Kommissionen med kvalificeret flertal afgoerelse om forlaengelse af foranstaltningernes anvendelsesperiode.

Er der ikke truffet nogen afgoerelse paa dette tidspunkt, forlaenges anvendelsesperioden med to aar.

Artikel 40

1. Forordning (EOEF) nr. 797/85 og (EOEF) nr. 1760/87 ophaeves.

2. Henvisninger til de ophaevede forordninger gaelder som henvisninger til naervaerende forordning og laeses efter sammenligningstabellen i bilag II.

Artikel 41

Denne forordning traeder i kraft paa tredjedagen efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 15. juli 1991.

Paa Raadets vegne

P. BUKMAN

Formand

(1) EFT nr. C 82 af 27. 3. 1991, s. 7.(2) EFT nr. C 158 af 17. 6. 1991.(3) EFT nr. C 159 af 17. 6. 1991, s. 31.(4) EFT nr. L 93 af 30. 3. 1985, s. 1.(5) EFT nr. L 353 af 17. 12. 1990, s. 23.(6) EFT nr. L 185 af 15. 7. 1988, s. 9.(7) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 1.(8) EFT nr. L 374 af 31. 12. 1988, s. 25.(9) EFT nr. L 281 af 1. 11. 1975, s. 1.(10) EFT nr. L 353 af 17. 12. 1990, s. 23.(11) EFT nr. L 128 af 19. 5. 1975, s. 1.(12) EFT nr. L 90 af 1. 4. 1984, s. 13.(13) EFT nr. L 150 af 15. 6. 1991, s. 19.(14) EFT nr. L 351 af 21. 12. 1976, s. 1.(15) EFT nr. L 128 af 11. 5. 1989, s. 5.

BILAG I

Omregningstabel for kvaeg, enhovede dyr, faar og geder til storkreaturenheder som omhandlet i artikel 6, stk. 5, og artikel 19, stk. 1, litra a) Tyre, koeer og andet kvaeg over to aar, enhovede dyr over seks maaneder1,0 storkreatur

Kvaeg fra seks maaneder til to aar0,6 storkreatur

Faar0,15 storkreatur

Geder0,15 storkreatur

Koefficienterne for hundyr af faar og geder finder anvendelse paa de i artikel 6, stk. 5, og artikel 19, stk. 1, anfoerte beloeb pr. storkreaturenhed.

BILAG II

SAMMENLIGNINGSTABEL

Afsnit VIII: Afsnit 32b stk. 3a Afsnit VIII: Afsnit 10 stk. 1

Forordning (EOEF) nr. 797/85

Forordning (EOEF)

nr. 1760/87

Naervaerende forordning

Artikel 1

Artikel 1

Afsnit 01:

Artikel 1a, stk. 1

Afsnit I:

Artikel 2, stk. 1

Artikel 1a, stk. 2

Artikel 2, stk. 2

Artikel 1a, stk. 3

Artikel 2, stk. 3

Artikel 1a, stk. 3a

Artikel 2, stk. 4

Artikel 1a, stk. 4

Artikel 2, stk. 5

Artikel 1a, stk. 5

Artikel 2, stk. 6

Artikel 1a, stk. 6

Artikel 2, stk. 7

Artikel 1a, stk. 7

Artikel 2, stk. 8

Artikel 1a, stk. 8

Artikel 2, stk. 9

Afsnit 02:

Artikel 1b

Afsnit II:

Artikel 3

Afsnit 03:

Artikel 1c

Afsnit III:

Artikel 4

Afsnit I:

Artikel 2

Afsnit IV:

Artikel 5

Artikel 3, stk. 1

Artikel 6, stk. 1

Artikel 3, stk. 2

Artikel 6, stk. 2

Artikel 3, stk. 3

Artikel 6, stk. 3

Artikel 3, stk. 4

Artikel 6, stk. 4

Artikel 3, stk. 4a

Artikel 6, stk. 5

Artikel 3, stk. 5

Artikel 6, stk. 6

Artikel 4

Artikel 7

Artikel 5

Artikel 8

Artikel 6

Artikel 9

Artikel 7

Artikel 10

Artikel 7a

Artikel 11

Artikel 8

Artikel 12

Afsnit II:

Artikel 9

Afsnit V:

Artikel 13

Artikel 10

Artikel 14

Artikel 11

Artikel 15

Artikel 12

Artikel 16

Afsnit III:

Artikel 13

Afsnit VI:

Artikel 17

Artikel 14

Artikel 18

Artikel 15

Artikel 19

Artikel 17

Artikel 20

Afsnit V:

Artikel 19

Afsnit VII:

Artikel 21

Artikel 19a

Artikel 22

Artikel 19b

Artikel 23

Artikel 19c

Artikel 24

Afsnit VI:

Artikel 20

Afsnit VIII:

Artikel 25

Artikel 20a

Artikel 26

Artikel 20b

Artikel 27

Afsnit VII:

Artikel 21

Afsnit IX:

Artikel 28

Forordning (EOEF) nr. 797/85

Forordning (EOEF)

nr. 1760/87

Naervaerende forordning

Afsnit VIII:

Artikel 24

Afsnit X:

Artikel 29

Artikel 25

Artikel 30

Artikel 26

Artikel 31

Artikel 27

Artikel 32

Artikel 28, stk. 1

Artikel 33, stk. 1

Artikel 28, stk. 3

Artikel 33, stk. 2

Artikel 28, stk. 4

Artikel 33, stk. 3

Artikel 30

Artikel 34

Artikel 31

Artikel 35

Artikel 31a

Artikel 36

Artikel 32a

Artikel 37

Artikel 32b

Artikel 38

Artikel 6

Artikel 39

Afsnit IX:

Artikel 33

Afsnit XI:

Artikel -

Artikel 34

Artikel -

Artikel -

Artikel 40

Artikel 35

Artikel 41

Bilag

Bilag I