KOMMISSIONENS FORORDNING (EOEF) Nr. 2164/91 af 23. juli 1991 om gennemfoerelsesbestemmelser til artikel 5, stk. 2, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 om efteropkraevning af import- eller eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 af 24. juli 1979 om efteropkraevning af import- eller eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter (1), saerlig artikel 10, stk. 2, og

ud fra foelgende betragtninger:

Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2380/89 (2) fastsaetter gennemfoerelsesbestemmelser til artikel 5, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1697/79; denne forordnings gyldighed ophoerer to aar efter ikrafttraedelsen, dvs. den 1. september 1991; forordningens gyldighedsperiode er blevet begraenset, for at der kunne foretages en undersoegelse i lyset af de indvundne erfaringer; det fremgaar af denne undersoegelse, at de forskellige procedureregler, som udgoer disse gennemfoerelsesbestemmelsers hovedindhold, ikke kraever nogen aendring;

af klarhedshensyn boer bestemmelserne i forordning (EOEF) nr. 2380/89 indsaettes i en ny forordning, men uden begraensning af gyldigheden herfor til en given periode;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Toldfritagelsesudvalget -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

I denne forordning fastlaegges gennemfoerelsesbestemmelserne til artikel 5, stk. 2, i forordning (EOEF) nr. 1697/79, i det foelgende benaevnt »grundforordningen«.

Artikel 2

Den kompetente myndighed i den medlemsstat, i hvilken den fejl er begaaet eller opdaget, som har foert til, at der er opkraevet et utilstraekkeligt beloeb, traeffer selv beslutning om ikke at efteropkraeve de ikke opkraevede afgifter:

a) i de tilfaelde, hvor praeferencetoldbehandling er blevet anvendt inden for rammerne af et toldkontingent eller et fordelt toldloft, selv om begraensningerne for dette kontingent eller dette toldloft var naaet paa tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen, uden at der inden varernes overgang til fri omsaetning paa det paagaeldende tidspunkt havde vaeret offentliggjort en meddelelse herom i De Europaeiske Faellesskabers Tidende eller, naar en saadan meddelelse ikke offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende, uden at der var givet relevant oplysning herom i den paagaeldende medlemsstat, saafremt debitor i forbindelse med toldangivelsen har handlet i god tro og overholdt samtlige bestemmelser i de gaeldende forskrifter

b) i de tilfaelde, hvor den kompetente myndighed finder, at alle betingelserne i artikel 5, stk. 2, i grundforordningen er opfyldt, for saa vidt det beloeb, der ikke er opkraevet hos debitor som foelge af samme fejl, og som i givet fald vedroerer flere import- eller eksporttransaktioner, er lavere end 2 000 ECU

c) i de tilfaelde, hvor den medlemsstat, hvorunder naevnte myndighed henhoerer, er blevet bemyndiget hertil i overensstemmelse med artikel 8.

Artikel 3

1. Hver medlemsstat tilsender Kommissionen en liste med en kortfattet redegoerelse over de tilfaelde, i hvilke bestemmelserne i artikel 2, litra a), b) eller c), er blevet anvendt.

2. Den i stk. 1 omhandlede meddelelse gives hvert aar i foerste og tredje kvartal for samtlige de tilfaelde, for hvilke det i det foregaaende halvaar er blevet besluttet at undlade at foretage opkraevning.

3. Kommissionen sender listerne til medlemsstaterne.

4. Listerne behandles med regelmaessige mellemrum i Toldfritagelsesudvalget.

Artikel 4

Naar den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor fejlen er begaaet, bortset fra de i artikel 2 omhandlede tilfaelde, enten finder, at betingelserne i artikel 5, stk. 2, i grundforordningen er opfyldt, eller er i tvivl om den praecise raekkevidde af kriterierne i denne bestemmelse, hvad angaar det paagaeldende tilfîaelde, forelaegger den sagen for Kommissionen, for at der kan traeffes beslutning i overensstemmelse med proceduren i artikel 5 til 7. De sagsakter, der fremsendes til Kommissionen, skal indeholde aller de oplysninger, der er noedvendige for en fuldstaendig behandling af den forelagte sag.

Kommissionen anerkender straks modtagelsen af disse sagsakter over for den paagaeldende medlemsstat.

Saafremt det viser sig, at de oplysninger, som medlemsstaten har fremsendt, er utilstraekkelige til, at Kommissionen kan traeffe beslutning med fuldt kendskab til sagen, kan den anmode om fremsendelse af supplerende oplysninger.

Artikel 5

Senest femten dage efter modtagelsen af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede sagsakter fremsender Kommissionen kopi heraf til medlemsstaterne.

Behandlingen af disse sagsakter optages hurtigst muligt paa dagsordenen for et moede i Toldfritagelsesudvalget.

Artikel 6

Efter at have hoert en ekspertgruppe bestaaende af repraesentanter for alle medlemsstaterne, der er nedsat i Toldfritagelsesudvalget for at behandle den foreliggende sag, traeffer Kommissionen beslutning om, hvorvidt de paagaeldende forhold berettiger til fritagelse for opkraevning af afgifterne.

Denne beslutning skal traeffes senest seks maaneder efter Kommissionens modtagelse af de i artikel 4, stk. 1, omhandlede sagsakter. Saafremt Kommissionen har maattet anmode medlemsstaten om supplerende oplysninger for at kunne traeffe beslutning, forlaenges seksmaanedersfristen med den tid, der er forloebet fra tidspunktet for Kommissionens fremsendelse af anmodningen om supplerende oplysninger og tidspunktet for dens modtagelse af disse.

Artikel 7

Den i artikel 6 omhandlede beslutning skal meddeles den paagaeldende medlemsstat hurtigst muligt og under alle omstaendigheder senest tredive dage efter tidspunktet for udloebet af den i artikel 6 omhandlede frist.

En genpart af denne beslutning sendes til de oevrige medlemsstater.

Artikel 8

Naar det i den i artikel 6 omhandlede beslutning fastslaas, at den undersoegte situation giver mulighed for at undlade at opkraeve de paagaeldende afgifter, kan Kommissionen paa vilkaar, som den selv fastlaegger, bemyndige en eller flere medlemsstater til at undlade at opkraeve afgifter i tilfaelde, i hvilke lignende faktiske og retlige forhold goer sig gaeldende.

I saa tilfaelde meddeles den i artikel 6 omhandlede beslutning ligeledes hver saaledes bemyndiget medlemsstat.

Artikel 9

Saafremt Kommissionen ikke har vedtaget sin beslutning inden for den i artikel 6 omhandlede frist eller ikke har meddelt den paagaeldende medlemsstat nogen beslutning inden for den i artikel 7 omhandlede frist, undlader den paagaeldende medlemsstats kompetente myndigheder at opkraeve de paagaeldende afgifter.

Artikel 10

Denne forordning traeder i kraft den 1. september 1991. Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. juli 1991. Paa Kommissionens vegne

Ray MAC SHARRY

Medlem af Kommissionen

(1) EFT nr. L 197 af 3. 8. 1979, s. 1. (2) EFT nr. L 225 af 3. 8. 1989, s. 30.