31991L0542

Rådets direktiv 91/542/EØF af 1. oktober 1991 om ændring af direktiv 88/77/EØF om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter fra dieselmotorer til fremdrift af køretøjer

EF-Tidende nr. L 295 af 25/10/1991 s. 0001 - 0019
den finske specialudgave: kapitel 15 bind 10 s. 0153
den svenske specialudgave: kapitel 15 bind 10 s. 0153


RAADETS DIREKTIV af 1. oktober 1991 om aendring af direktiv 88/77/EOEF om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter fra dieselmotorer til fremdrift af koeretoejer (91/542/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Det er vigtigt, at der vedtages foranstaltninger med henblik paa gradvis oprettelse af det indre marked i loebet af perioden indtil 31. december 1992; det indre marked indebaerer et omraade uden indre graenser med fri bevaegelighed for varer, personer, tjenesteydelser og kapital;

allerede De Europaeiske Faellesskabers foerste handlingsprogram for miljoebeskyttelse, der blev vedtaget af Raadet den 22. november 1973, indeholdt en tilskyndelse til at tage hensyn til de seneste videnskabelige fremskridt inden for bekaempelsen af luftforurening foraarsaget af motorkoeretoejers udstoedningsgas og til at tilpasse de allerede vedtagne direktiver i overensstemmelse hermed; i henhold til tredje handlingsprogram skal der goeres en yderligere indsats med henblik paa en betydelig nedsaettelse af det nuvaerende niveau for motorkoejertoejers forurenende emissioner;

i direktiv 88/77/EOEF (4) fastsaettes der graensevaerdier for emissionen af carbonmonoxid, uforbraendte carbonhydrider og nitrogenoxider fra dieselmotorer til fremdrift af koeretoejer, som er baseret paa en testmetode, der er repraesentativ for de paagaeldende koeretoejers koerselsforhold i Europa; i medfoer af samme direktivs artikel 6 boer der ske en yderligere nedsaettelse af disse graensevaerdier i takt med den tekniske udvikling og fastsaettes graensevaerdier for partikelemissionen;

naar der fastsaettes nye normer og proevningsmetoder, maa der tages hensyn til den fremtidige trafikudvikling i Faellesskabet; med det kommende indre marked maa man forvente, at antallet af indregistrerede koeretoejer vil stige, navnlig antallet af nyindregistrerede lastbiler;

Kommissionens arbejde paa dette felt har vist, at Faellesskabets bilindustri i nogen tid har haft eller er ved at faerdigudvikle saadan teknologi, at de paagaeldende graensevaerdier kan nedsaettes kraftigt og at strenge normer for partikler kan overholdes; denne kendsgerning tillige med, at det indre marked ventes at foere til en stigning i antallet af motorkoeretoejer i Faellesskabet, noedvendiggoer, at graensevaerdierne omgaaende nedsaettes drastisk af hensyn til miljoeet og folkesundheden;

det er hensigtsmaessigt at indfoere disse strengere normer i to trin, hvoraf det foerste falder sammen med det tidspunkt, hvor de nye strenge europaeiske emissionskrav til personbiler traeder i kraft; formaalet med det andet trin er at give den europaeiske bilindustri en indikation af den mere langsigtede maalsaetning ved at fastsaette graensevaerdier, som bygger paa den forventede ydeevne af teknologi, der endnu er under

udvikling, hvorved industrien faar tilstraekkelig lang tid til at faerdigudvikle saadan teknologi; gennemfoerelse af andet trin forudsaetter, at der er dieselbraendstof med lavt svovlindhold og et hertil svarende referencebraendstof til emissionstest til raadighed, at der sker fremskridt inden for emissionsbegraensning, og at der fremkommer en bedre metode til kontrol med produktionens overensstemmelse med den godkendte type, som Kommissionen vedtager under anvendelse af fremgangsmaaden for tilpasning til den tekniske udvikling i artikel 4 i direktiv 88/77/EOEF; inden udgangen af 1993 forelaegger Kommissionen Raadet en detaljeret rapport herom, saa Raadet inden den 30. september 1994 kan traeffe afgoerelse om graensevaerdien for partikelemissionen i andet trin;

det skal undersoeges, om den europaeiske 13-trins proevecyklus til kontrol af graensevaerdierne for forurenende luftarter boer aendres paa en saadan maade, at dynamiske processer, f.eks. acceleration, tages i betragtning, og Kommissionen fremlaegger til sin tid en rapport herom;

ifoelge den metode, der anvendes til udtagning af stikproever fra serieproduktionen, er det tilstraekkeligt, at gennemsnitsvaerdien for indholdet af forurenende stoffer overholdes; en bedre metode til stikproeveudtagning er saerdeles oenskvaerdig; Kommissionen fremsaetter forslag herom;

faktisk overholdelse af de vedtagne graensevaerdier forudsaetter, at alle de paagaeldende koeretoejers udstoedningsgasser analyseres en gang om aaret; Kommissionen fremsaetter forslag herom;

for at gavne Europas miljoe mest muligt og samtidig sikre markedets enhed er det paakraevet at goere anvendelsen af de nye meget strenge europaeiske normer obligatorisk;

det er oenskeligt, at medlemsstaterne tager initiativ til tidligere overholdelse af de europaeiske normer gennem afgiftslettelser, idet saadanne lettelser skal gaelde for alle de modeller, der markedsfoeres i en given medlemsstat;

skaerpelse af normerne vil ligeledes fremmes af, at medlemsstaterne indfoerer et system, hvorved koebere af nye koeretoejer tilskyndes til at lade deres gamle koeretoej ophugge eller saa vidt muligt genanvende;

Faellesskabet boer forske i og udvikle alternative fremdrivningssystemer, erstatningsbraendstoffer og hertil svarende transportformer og boer yde finansiel stoette til forskning og udvikling paa disse omraader -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 88/77/EOEF aendres saaledes:

1. Titlen affattes saaledes:

»Raadets direktiv

af 3. december 1987

om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra dieselmotorer til fremdrift af koeretoejer«.

2. Bilag I, II, III, V og VIII aendres i overensstemmelse med bilaget til naervaerende direktiv.

Artikel 2

1. Fra den 1. januar 1992 kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedroerer forurenende luftarter og partikler fra motoren:

- naegte EOEF-standardtypegodkendelse, udstedelse af det dokument, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, sidste led, i direktiv 70/156/EOEF (5), eller national typegodkendelse, for saa vidt angaar en type koeretoejer, der drives af en dieselmotor, eller

- forbyde indregistrering, salg, ibrugtagning eller anvendelse af nye koeretoejer af en saadan type, eller

- naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller national typegodkendelse af en dieselmotortype, eller

- forbyde salg eller anvendelse af nye dieselmotorer

hvis kravene i bilagene til direktiv 88/77/EOEF er opfyldt.

2. Medlemsstaterne maa ikke meddele EOEF-standardtypegodkendelse, udstede det dokument, der er omhandlet i artikel 10, stk. 1, sidste led, i direktiv 70/156/EOEF, eller meddele national typegodkendelse, for saa vidt angaar en dieselmotortype og en type koeretoejer, der drives af en dieselmotor:

- fra 1. juli 1992, hvis emissionen af forurenende luftarter og partikler ikke opfylder graensevaerdierne i linje A

- fra 1. oktober 1995, hvis emissionen af forurenende luftarter og partikler ikke opfylder graensevaerdierne i linje B

i tabellen i nr. 6.2.1 i bilag I til direktiv 88/77/EOEF.

3. Indtil den 30. september 1993 finder stk. 2 ikke anvendelse paa typer af koeretoejer drevet af en dieselmotor,

hvis denne er beskrevet i bilaget til en typegodkendelsesattest, der er udstedt foer den 1. juli 1992 i overensstemmelse med direktiv 88/77/EOEF.

4. Undtagen for motorkoeretoejer og dieselmotorer, der er bestemt til eksport til tredjelande, forbyder medlemsstaterne indregistrering, salg, ibrugtagning og anvendelse af nye koeretoejer, der drives af en dieselmotor, og salg og anvendelse af nye dieselmotorer:

- fra 1. oktober 1993, hvis emissionen af forurenende luftarter og partikler ikke opfylder graensevaerdierne i linje A

- fra 1. oktober 1996, hvis emissionen af forurenende luftarter og partikler ikke opfylder graensevaerdierne i linje B

i tabellen i nr. 8.3.1.1 i bilag I til direktiv 88/77/EOEF.

Artikel 3

Medlemsstaterne kan indfoere afgiftslettelser for koeretoejer, der er omfattet af dette direktiv. Disse lettelser skal vaere i overensstemmelse med Traktatens bestemmelser og desuden opfylde foelgende betingelser:

- de skal gaelde for alle koeretoejer, der fremstilles eller importeres i medlemsstaten med henblik paa salg paa dens marked, og som er forsynet med udstyr, hvormed de kan opfylde de europaeiske normer, der skal overholdes fra 1996

- de ophoerer, naar emissionsgraensevaerdierne bliver obligatoriske for nye koeretoejer, som fastsat i artikel 2, stk. 4

- de skal for den enkelte koeretoejstype vaere vaesentlig lavere end de faktiske omkostninger til det udstyr, der indfoeres for at opfylde normerne, og til montering af dette udstyr paa koeretoejet.

Kommissionen underrettes om planer om indfoerelse eller aendring af de i stk. 1 omhandlede afgiftslettelser saa betids, at den kan fremsaette sine bemaerkninger hertil.

Artikel 4

Medlemsstaterne saetter senest den 1. januar 1992 de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv. De underretter straks Kommissionen herom.

Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette

direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen vaere ledsaget af en saadan henvisning. Den naermere udformning af denne henvisning vedtages af medlemsstaterne.

Artikel 5

1. Inden udgangen af 1991 vedtager Raadet med kvalificeret flertal paa grundlag af et forslag fra Kommissionen bestemmelser, der tager sigte paa indfoerelse i medlemsstaterne af et forbedret dieselbraendstof med et tilladt maksimumsindhold af svovl paa 0,05 %.

2. Inden udgangen af 1993 redegoer Kommissionen i en rapport til Raadet for, hvilke fremskridt der er gjort:

- med hensyn til muligheden for at anvende teknikker til kontrol af luftforurenende emissioner fra dieselmotorer paa under 85 kW

- med hensyn til en ny statistisk metode til kontrol af produktionens overensstemmelse, som vedtages efter bestemmelserne i artikel 4 i direktiv 88/77/EOEF.

Den forelaegger i givet fald Raadet et forslag om at haeve graensevaerdierne for partikelemissioner. Raadet tager paa grundlag af forslaget stilling til spoergsmaalet senest den 30. september 1994.

3. Inden udgangen af 1996 forelaegger Kommissionen under hensyn til de tekniske fremskridt, der er gjort, Raadet et forslag til revision af graensevaerdierne for forurenende emissioner, eventuelt ledsaget af et forslag til revision af proceduren for foretagelse af tests. De nye graensevaerdier finder ikke anvendelse inden den 1. oktober 1999 for nye standardtypegodkendelser.

Artikel 6

Paa grundlag af et forslag fra Kommissionen, hvori der tages hensyn til de igangvaerende droeftelser om drivhuseffekten, traeffer Raadet med kvalificeret flertal afgoerelse om foranstaltninger til begraensning af CO2-emissioner fra motorkoeretoejer.

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 1. oktober 1991.

Paa Raadets vegne

J. G. M. ALDERS

Formand

(1) EFT nr. C 187 af 27. 7. 1990, s. 6.(2) EFT nr. C 48 af 25. 2. 1991, s. 162, og

EFT nr. C 240 af 16. 9. 1991, s. 106.(3) EFT nr. C 41 af 18. 2. 1991, s. 51.(4) EFT nr. L 36 af 9. 2. 1988, s. 33.(5) EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1.

BILAG

AEndringer i bilagene til direktiv 88/77/EOEF BILAG I ANVENDELSESOMRAADE, DEFINITIONER OG FORKORTELSER, ANSOEGNING OM EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE, FORSKRIFTER OG TESTS, PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE MED DEN GODKENDTE TYPE

Nr. 1 affattes saaledes:

»1.

Dette direktiv finder anvendelse paa forurenede luftarter og partikler fra alle motorkoeretoejer, der drives af motorer med kompressionstaending, og fra motorer med kompressionstaending, som specificeret i artikel 1, bortset fra de koeretoejer af klasse N1, N2 og M2, for hvilke der er udstedt typegodkendelse i henhold til direktiv 70/220/EOEF (¹), senest aendret ved direktiv 91/441/EOEF (²).

(¹) EFT nr. L 76 af 6. 4. 1970, s. 1.

(²) EFT nr. L 242 af 30. 8. 1991, s. 1.«

Nr. 2.1 affattes saaledes:

»2.1.

»godkendelse af motor« godkendelse af en motortype for saa vidt angaar niveauet for dennes emission af forurenende luftarter og partikler«.

I nr. 2.4 indsaettes foelgende:

»»forurenende partikler« det materiale, der saettes paa et specificeret filter efter fortynding af dieseludstoedningsgas til hoejst 325 K med ren filtreret luft«.

Nr. 2.9 affattes saaledes:

»2.9.

Forkortelse og enheder

Alle rumfang og volumenstroemme beregnes ved 273 K og 101,3 kPa.

P

kW

ukorrigeret nettoeffekt

CO

g/kWh

carbonmonoxidemission

CH

g/kWh

carbonhydridemission

NOx

g/kWh

nitrogenoxidemission

PT

g/kWh

partikelemission

CO, HC, NOx, PT

vaegtet emission

conc

ppm

koncentration (ppm paa volumenbasis)

mass

g/h

de forurenende stoffers massestroem

WF

vaegtningsfaktor

WFE

effektiv vaegtningsfaktor

GEXH

kg/h

udstoedningsgassens massestroemningshastighed paa vaad basis

VmEXH

m³/h

udstoedningsgassens volumenstroemningshastighed paa toer basis

VmmEXH

m³/h

udstoedningsgassens volumenstroemningshastighed paa vaad basis

GAIR

kg/h

indsugningsluftens massestroemningshastighed

VmmAIR

m³/h

indsugningsluftens volumenstroemningshastighed paa vaad basis

GFUEL

kg/h

braendstoffets massestroemningshastighed

GDIL

kg/h

fortyndingsluftens massestroemningshastighed

VmmDIL

m³/h

fortyndingsluftens volumensstroemningshastighed paa vaad basis

MSAM

kg

masse af den proeve, der er ledt gennem partikelfiltret

VSAM

volumen af den proeve, der er ledt gennem partikelfiltret paa vaad basis

GEDF

kg/h

aekvivalent fortyndet massestroemningshastighed

VmmEDF

m³/h

aekvivalent fortyndet volumenstroemningshastighed paa vaad basis

i

indeks for det enkelte forloeb

Pf

mg

partikelproevens masse

GTOT

kg/h

den fortyndede udstoedningsgas' massestroemningshastighed

VmmTOT

m³/h

den fortyndede udstoedningsgas' volumenstroemningshastighed paa vaad basis

q

fortyndingsforholdet

r

forholdet mellem proevesondens og udstoedningsroerets tvaersnitsareal

Ap

den isokinetiske proevesondes tvaersnitareal

AT

udstoedningsroerets tvaersnitareal

HFID

opvarmet flammeionisationsdetektor

NDUVR

ikke-dispersiv ultraviolet resonansabsorptions analysator

NDIR

ikke-dispersiv infraroed resonansabsorptionsanalysator

CLA

chemiluminescensanalysator

HCLA

opvarmet chemiluminascensanalysator

S

kW

dynamometerindstillingen som anfoert i nr. 4.6.4 i bilag III

Pmin

kW

minimal nettoeffekt som anfoert i linje (e) i tabellen i nr. 7.2 i tillaeg 1 til bilag II

L

belastning i procent som anfoert i nr. 4.1 i bilag III

Paux

kW

det motordrevne udstyrs hoejeste tilladte samlede effektforbrug som specificeret i nr. 5 i tillaeg 1 til bilag II minus effekten af udstyr, der faktisk drives af motoren under testen som specificeret i nr. 6.2.2 i tillaeg 1 til bilag II.«

Nr. 3.1.1 affattes saaledes:

»3.1.1.

Ansoegning om godkendelse af en motortype med hensyn til dennes niveau for emission af forurenende luftarter og partikler indgives af motorens fabrikant eller af en godkendt repraesentant.«

Nr. 3.2.1 affattes saaledes:

»3.2.1.

Ansoegning om godkendelse af koeretoej med hensyn til dettes emission af forurenende luftarter og partikler fra motoren indgives af koeretoejets fabrikant eller en godkendt repraesentant.«

Nr. 6.1 affattes saaledes:

»6.1.

I almindelighed

Alle dele, der kan have inflydelse paa emissionen af forurenende luftarter og partikler, skal vaere udformet, konstrueret og anbragt saaledes, at motoren under normale driftsforhold og uanset eventuelle vibrationer opfylder forskrifterne i dette direktiv.«

Nr. 6.2 affattes saaledes:

»6.2.

Forskrifter vedroerende emission af forurenende luftarter og partikler

Emissionen af forurenende luftarter og partikler fra motorer, som underkastes tests, maales efter metoden i bilag III. I bilag V beskrives de analysesystemer for forurenende luftarter og de proevetagningssystemer for partikler, der anbefales. Den tekniske tjeneste kan godkende andre systemer og analysatorer, saafremt det godtgoeres, at de giver samme resultater. For et enkelt laboratorium defineres aekvivalens ved, at testresultaterne ligger inden for ± 5 % af testresultater opnaaet med et af de her i beskrevne referencesystemer. Det eneste anerkendte referencesystem for partikelemissioner er totalstroemsfortyndingssystemet. Ved indfoerelse af et nyt system i direktivet afgoeres aekvivalensen paa grundlag af repeterbarhed og reproducerbarhed beregnet i overensstemmelse med ISO 5725 efter en sammenlignende laboratorietest.«

Nr. 6.2.1 affattes saaledes.

»6.2.1.

Carbonmonoxidmassen, carbonhydridmassen, nitrogenoxidmassen og partikelmassen maa ikke overskride de maengder, der er anfoert i foelgende tabel:

Carbonmonoxidmasse (CO)

g/kWh

Carbonhydridmasse (CH)

g/kWh

Nitrogenoxidmasse (NOx)

g/kWh

Partikelmasse (PT)

g/kWh

A

(1. 7. 1992)

4,5

1,1

8,0

0,36 (*)

B

(1. 10. 1995)

4,0

1,1

7,0

0,15

(*) Der anvendes en koefficient paa 1,7 paa graensevaerdien for partikelemissioner fra motorer med en effekt paa mindre end eller lig med 85 kW.«

Nr. 8.3.1.1 affattes saaledes:

»8.3.1.1.

En motor udtages af serien og underkastes den i bilag III beskrevne test. Carbonmonoxidmassen, carbonhydridmassen, nitrogenoxidmassen og partikelmassen maa ikke overskride de maengder, der er anfoert i foelgende tabel:

Carbonmonoxidmasse (CO)

g/kWh

Carbonhydridmasse (CH)

g/kWh

Nitrogenoxidmasse (NOx)

g/kWh

Partikelmasse (PT)

g/kWh

A

(1. 7. 1992)

4,9

1,23

9,0

0,4 (*)

B

(1. 10. 1995)

4,0

1,1

7,0

0,15

(*) Der anvendes en koefficient paa 1,7 paa graensevaerdien for partikelemissioner fra motorer med en effekt paa mindre end eller lig med 85 kW.«

I nr. 8.3.1.2 affattes fjerde punktum saaledes:

»Det aritmetiske gennemsnit (x) af resultaterne fra stikproeven bestemmes derefter for hver enkelt forurenende stof.«

og sidste punktum saaledes:

»L er den i nr. 8.3.1.1 fastsatte graensevaerdi for hvert af de paagaeldende forurenende stoffer, og k er en statistisk faktor, som er afhaengig af n og angivet i foelgende tabel:«

BILAG II Titlen affattes saaledes: »BILAG II BESKRIVELSE Nr. . . . udfaerdiget i overensstemmelse med bilag I til direktiv 70/156/EOEF vedroerende EOEF-typegodkendelse og vedroerende foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra dieselmotorer til fremdrift af koeretoejer (Direktiv 88/77/EOEF, aendret ved direktiv 91/542/EOEF«.

Tillaeg 1, nr. 2, affattes saaledes:

»2.

Supplerende anordninger til forureningsbekaempelse (hvis saadanne forefindes, og de ikke henhoerer under et andet nummer)

Beskrivelse og diagram(mer):«

BILAG III TESTMETODER

Nr. 1.1 affattes saaledes:

»1.1.

I dette bilag beskrives metoderne for bestemmelse af emissioner af forurenende luftarter og partikler fra de motorer, der testes.«

Nr. 2 affattes saaledes:

»2.

MAALEMETODE

Emissionen fra motorens udstoedningssystem omfatter carbonhybrider, carbonmonoxid, nitrogenoxider og partikler. I en fastlagt testcyklus foretages loebende undersoegelse af udstoedningens indhold af de naevnte forurenende stoffer. Den fastlagte testcyklus bestaar af en raekke omdrejningstal/effektkombinationer, som daekker en dieselmotors typiske funktioner. Under hvert forloeb bestemmes de enkelte, forurenende luftarters koncentration, udstoedningsstroemmen og den afgivne effekt, og de maalte vaerdier vaegtes. Der udtages én partikelproeve over hele testcyklusen. Alle vaerdier benyttes ved beregning af, hvor mange gram af hvert forurenende stof der emitteres pr. kilowatttime, saaledes som beskrevet i dette bilag.«

Nr. 3.1.4 affattes saaledes:

»3.1.4.

Et uisoleret og ukoelet udstoedningssystem, som rager mindst 0,5 m ud over det punkt, hvor proeveudtagningssonden for udstoedningsgas er anbragt, og har et modtryk, som ligger hoejst ± 650 Pa (± 5 mm Hg) fra den oevre graense ved den nominelle maksimumseffekt, som i motorfabrikantens salgs- og servicelitteratur er angivet for anvendelse i motorkoeretoejer.«

Nr. 3.2 affattes saaledes:

»3.2.

Analyse og proeveudtagningsudstyr

Systemet skal omfatte en HFID-analysator til maaling af uforbraendte carbonhydrider (CH), en NDIR-analysator til maaling af carbonmonoxid (CO) og af carbondioxid (CO2) (til beregning af fortyndingsgraden, om noedvendigt), en CLA-, HCLA, eller tilsvarende analysator til maaling af nitrogenoxider (NOx) samt et fortyndings- og filtreringssystem til maaling af partikler (PT). Paa grund af de tunge carbonhydrider i dieseludstoedningen skal HFID-systemet opvarmes og holdes paa en temperatur mellem 453 og 473 K (180 til 200o C).

Analysatorernes fejlvisning maa vaere hoejst ± 2,5 % af fuldt udslag. Analysatorernes maaleomraade udvaelges i forhold til maalevaerdierne.«

Nr. 3.3.1 affattes saaledes:

»3.3.1.

Systemet maa ikke have utaetheder. Den konstruktion og de materialer, der benyttes, skal vaere af en saadan art, at systemet ikke paavirker koncentrationen af de forurenende stoffer i udstoedningsgassen. Foelgende gasser maa benyttes:

Analysator

Kalibreringsgas

Nulstillingsgas

CO

CO i N2

Nitrogen eller renset toer luft

HC

C3H8 i luft

Renset, toer luft

NOx

NO i N2 (¹)

Nitrogen eller renset, toer luft

CO2

CO2 i N2

Nitrogen eller renset, toer luft

(¹) NO2-indholdet i gassen maa ikke overstige 5 % af NO-indholdet.«

I nr. 4.2 affattes sidste punktum saaledes:

»Beregningen af HC- og PT-emissionen omfatter GEXH og VmmEXH afhaengigt af den benyttede maalemetode.«

Nr. 4.3.1.4 affattes saaledes:

»4.3.1.4.

Med renset, toer luft (eller nitrogen) nulstilles CO- og NOx-analysatorerne og en eventuel CO2-analysator; den toerre luft renses, hvis den benyttes til HC-analysatoren. Benyttes de dertil beregnede kalibreringsgasser, genindstilles analysatorerne.«

Efter nr. 4.3.1.5 indsaettes som nr. 4.3.1.6, 4.3.1.7 og 4.3.1.8:

»4.3.1.6.

Maaleudstyr til bestemmelse af gasstroemmen gennem partikelfiltrene og til beregning af fortyndingsforholdet kalibreres med en standardanordning til maaling af luftgennemstroemning, som placeres foer instrumentet i maaleopstillingen. Denne anordning skal opfylde de bestemmelser, som det paagaeldende lands standardiseringsorganisation har opstillet. Punkterne ved kalibreringsmaalingerne skal ligge inden for ± 1,0 % af det maksimale driftsomraade, dog hoejst ± 2,0 % af punktet.

4.3.1.7.

Benyttes der et delstroemsfortyndingssystem med isokinetisk sonde, kontrolleres fortyndingsforholdet med gaaende motor ved hjaelp af enten CO2- eller NOx-koncentrationen i den fortyndede og den ufortyndede udstoedningsgas.

4.3.1.8.

Benyttes der et totalstroemsfortyndingssystem, kontrolleres totalstroemmen med propan. Massen af den propan, der indsproejtes i systemet, traekkes fra den masse, der maales med totalstroemsfortyndingssystemet, hvorefter der divideres med den indsproejtede masse. Forskelle paa over ± 3 % skal korrigeres.«

Efter nr. 4.3.4.4 indsaettes som nr. 4.3.4.5:

»4.3.4.5.

Udstoedningsgassens hastighedsomraade og trykvariationerne kontrolleres og justeres om noedvendigt til at opfylde kravene i bilag V.«

Nr. 4.6, 4.6.1 og 4.6.2 affattes saaledes:

»4.6.

Testens gennemfoerelse

Mindst to timer foer testen anbringes filtrene i hver sin lukkede, men ikke forseglede petriskaal, der henstilles i et vejerum til stabilisering. Efter stabilisering vejes hver enkelt filter, og taravaegten noteres. Derefter opbevares filtrene enten i petriskaalene, der forbliver i vejerummet, eller i en forseglet filterholder, indtil de skal bruges til testen. Filtre, der ikke benyttes inden en time efter at vaere fjernet fra vejerummet, skal vejes paa ny inden brugen.

Under hver af testcyklusens forloeb skal den angivne hastighed holdes inden for ± 50 o/min., og det angivne drejningsmoment skal holdes inden for ± 2 % af det maksimale drejningsmoment ved testhastigheden. Braendstoftemperaturen ved indsproejtningspumpens indgang skal vaere paa 306 til 316 K (33 til 43o C). Regulatoren og braendstofsystemet justeres som angivet i fabrikantens salgs- og servicelitteratur. Foelgende forholdsregler traeffes i forbindelse med hver test:

4.6.1.

Instrumenter og proeveudtagningssonder anbringes som angivet. Benyttes der et totalstroemsfortyndingssystem til fortynding af udstoedningsgassen, forbindes afgangsroeret til systemet, og indstillingen af lufttilfoerslen og udstoedningens modtryk justeres. Den samlede gennemstroemningshastighed skal indstilles saaledes, at den fortyndede udstoedning har en temperatur paa hoejst 325 K (52o C) umiddelbart foer partikelfiltrene i det forloeb, hvor varmestroemmen er stoerst som bestemt ud fra udstoedningsgassens stroemningshastighed og/eller -temperatur.

4.6.2.

Koelesystemet og henholdsvis totalstroemsfortyndingssystemet eller delstroemsfortyndingssystemet saettes i gang.«

Nr. 4.6.4 affattes saaledes:

»4.6.4.

Kurven for drejningsmomentet ved fuld belastning bestemmes ved forsoeg, saaledes at drejningsmomentets vaerdier under de angivne testforloeb kan beregnes; den maksimalt tilladte effekt, der absorberes af det motordrevne udstyr, og som af fabrikanten angives at hoere til den paagaeldende motortype, skal tages i betragtning.

Dynamometerindstillingen ved hver motorhastighed og belastning beregnes ved hjaelp af foelgende formel:

S = Pmin × 100 + Paux. "

S = Pmin ×

L

100

+ Paux«.

Nr. 4.6.5 affattes saaledes:

»4.6.5.

Emissionsanalysatorerne nulstilles og kalibreres; systemet til partikelproevetagning saettes i gang. Benyttes der et delstroemsfortyndingssystem, indstilles fortyndingsforholdet saaledes, at den fortyndede udstoedning har en temperatur paa hoejst 325 K umiddelbart foer partikelfiltrene i det forloeb, hvor varmestroemmen er stoerst som bestemt ud fra udstoedningsgassens stroemningshastighed og/eller -temperatur.«

Nr. 4.6.6 affattes saaledes:

»4.6.6.

Testcyklusen igangsaettes (se nr. 4.1). Motoren koerer i seks minutter i hvert forloeb, idet motorhastighed opnaas og belastningsforandringer foretages i loebet af det foerste minut. Analysatorernes udslag registreres af en papirbaandskriver i samtlige seks minutter, idet udstoedningsgassen stroemmer gennem analysatorerne i mindst de sidste tre minutter. Til partikelproevetagning benyttes der til hele testproceduren ét saet filtre (hovedfilter og ekstra-filtre, jf. bilag V). For delstroemsfortyndingssystemer skal produktet af fortyndingsforhold og udstoedningsgasstroem i hvert testforloeb ligge inden for ± 7 % af gennemsnittet for alle forloeb. For totalstroemsfortyndingssystemer skal den samlede massestroemningshastighed holdes inden for ± 7 % af gennemsnittet for alle forloeb. I hvert forloeb skal den proevemasse, der ledes gennem partikelfiltrene (MSAM), justeres under hensyntagen til de enkelte forloebs vaegtningsfaktorer og til udstoedningens eller braendstoffets massestroemningshastighed (jf. nr. 4.8.3.3). Proevetagningstiden skal vaere mindst 20 sekunder. Proevetagningen skal finde sted saa sent som muligt i hvert testforloeb. Motorens omdrejningshastighed og belastning, indsugningsluftens temperatur og udstoedningsgassens stroemningshastighed registreres i de sidste fem minutter af hvert forloeb, idet hastigheds- og belastningskrav opfyldes paa det tidspunkt, hvor partikelproeven udtages, og under alle omstaendigheder i det sidste minut af hvert forloeb.«

Nr. 4.7 affattes saaledes:

»4.7.

Bedoemmelse af resultaterne

4.7.1.

Ved testens afslutning noteres den samlede proevemasse, der er ledt gennem filtrene (MSAM). Filtrene anbringes atter i vejerummet og konditioneres i mindst to, men hoejst 36 timer, inden de vejes. Filtrenes bruttovaegt noteres. Partikelmassen er summen af masserne af de partikler, der er afsat paa hovedfilteret og ekstrafilteret.

4.7.2.

Til bedoemmelse af emissionen af luftarter ud fra papirbandsskriverens registrering afgraenses de sidste 60 sekunder i hvert forloeb, og papirbandskriverens gennemsnitlige registrering for CH, CO og NOx i dette tidsrum bestemmes. Koncentrationen af CH, CO og NOx i hvert forloeb bestemmes paa grundlag af den gennemsnitlige registrering og de tilsvarende kalibreringsdata. En anden type registrering kan imidlertid anvendes, saafremt den sikrer en tilsvarende dataindsamling.«

Nr. 4.8.1 affattes saaledes:

»4.8.1.

De endelige testresultater for emissionen af forurenende luftarter findes via foelgende etaper:«

I nr. 4.8.2 affattes foerste afsnit saaledes:

»4.8.2.

Emissionerne af forurenende luftarter beregnes saaledes:

NOx = S NOx mass · WFi

NOx

=

S NOx mass · WFi

S (Pi-Paux) · WFi

CO = S COmass · WFi

CO

=

S COmass · WFi

S (Pi-Paux) · WFi

HC= S HCmass · WFi

HC

=

S HCmass · WFi

S (Pi-Paux) · WFi«

(resten uaendret).

Efter nr. 4.8.2 indsaettes som nr. 4.8.3, 4.8.4 og 4.8.5:

»4.8.3.

Partikelemissionen beregnes efter nedenstaaende formel. De generelle formler i dette nr. gaelder baade for systemer med totalstroemsfortynding og systemer med delstroemsfortynding:

PT = S (Pi-Paux) · WFi

PT =

PTmass

S (Pi-Paux) · WFi

4.8.3.1.

Partikelmassestroemmen beregnes ved:

PTmass = MSAM · 1 000

PTmass =

Pf · GEDF

MSAM · 1 000

eller

PTmass =

Pf · VmmEDF

VSAM · 1 000

4.8.3.2.

GEDF, VmmEDF, MSAM og VSAM bestemmes ved summering over hele testcyklusen af gennemsnitsvaerdierne for de enkelte forloeb:

GEDF = S GEDF,i · WFi

VmmEDF

=

S VmmEDF,i · WFi

MSAM

=

S MSAM,i

VSAM

=

S VSAM,i

4.8.3.3.

Den effektive vaegtningsfaktor WFE for hvert forloeb beregnes ved:

WFE,i = MSAM,i · GEDF

WFE,i =

MSAM,i · GEDF

MSAM · GEDF,i

eller

WFE,1 = VSAM,i · VmmEDF

WFE,i =

VSAM,i · VmmEDF

VSAM · VmmEDF,i

De effektive vaegtningsfaktorer skal have vaerdier, der ligger inden for ± 0,003 af vaegtningsfaktorerne i bilag III, nr. 4.8.2.

4.8.4.

Anvendes der et system med totalstroemsfortynding (bilag V, system 4), rapporteres et endeligt testresultat af partikelemissionen, der fremkommer paa foelgende maade:

4.8.4.1.

Den samlede volumenstroem af fortyndet udstoedningsgas VmmTOT over alle forloeb bestemmes. I de generelle formler i nr. 4.8.3.2 svarer VmmTOT,i til VmmEDF,i.

4.8.4.2.

Naar der benyttes et system med ettrinsfortynding, er MSAM massen gennem proevefiltrene (GF 1 i bilag V, system 4).

4.8.4.3.

Naar der benyttes et system med totrinsfortynding, er MSAM massen gennem proevefiltrene (GF 1 i bilag V, system 4) minus massen af den sekundaere fortyndingsluft (GF 2 i bilag V, system 4).

4.8.5.

Anvendes der et system med delstroemsfortynding (bilag V, system 5), rapporteres et endeligt testresultat af partikelemissionen, der fremkommer paa foelgende maade. Da fortyndingsforholdet kan styres paa flere forskellige maader, skal der benyttes forskellige metoder til beregning af GEDF og VmmEDF. Alle beregninger skal foretages ud fra gennemsnitsvaerdier i de enkelte forloeb under proevetagningen.

4.8.5.1.

Delproeveudtagning med isokinetisk sonde.

VmmEDF,i = VmmEXH,i · qi

GEDF,i

=

GEXH,i · qi

eller

VmmEDF,i

=

VmmEXH,i · qi

VmmEDF,i = VmmDIL,i + (VmmEXH,i · r)

qi

=

GDIL,i + (GEXH,i · r)

(GEXH,i · r)

eller

qi

=

VmmDIL,i + (VmmEXH,i · r)

(VmmEXH,i · r)

hvor r er forholdet mellem den isokinetiske sondes tvaersnitsareal og udstoedningsroerets tvaersnitsareal:

r = AP

r =

AP

AT

4.8.5.2.

Delproeveudtagning med CO2- eller NOx-maaling

VmmEDF,i = VmmEXH,i · qi

GEDF,i

=

GEXH,i · qi

eller

VmmEDF,i

=

VmmEXH,i · qi

VmmEDF,i = concE,i - concA,i

qi

=

concE,i - concA,i

concD,i - concA,i

hvor:

concE er koncentrationen af den ufortyndede udstoedning

concD

er koncentrationen af den fortyndede udstoedning

concA

er koncentrationen af den fortyndede luft.

Koncentrationer maalt paa toer basis omregnes til vaad basis ifoelge bilag VI.

4.8.5.3.

Totalproeveudtagning med CO2-maaling og kulstofbalance

GEDF,i = CO2D,i - CO2A,i

GEDF,i =

206 · GFuel,i

CO2D,i - CO2A,i

hvor:

CO2D er CO2-koncentrationen i den ufortyndede udstoedning

CO2A

er CO2-koncentrationen i den fortyndede luft (koncentrationer i % vol. paa vaad basis).

Denne formel er baseret paa forudsaetningen om kulstofbalance (motoren afgiver tilfoerte kulstofatomer som CO2) og udledt via:

GEDF,i = GEXH,i · qi

GEDF,i = GEXH,i · (CO2D,i - CO2A,i)

qi =

206 · GFuel,i

GEXH,i · (CO2D,i - CO2A,i)

4.8.5.4.

Totalproeveudtagning med massestroemskontrol

GEDF,i = GEXH,i · qi

GEDF,i = (GTOT,i - GDIL,i)

qi =

GTOT,i

(GTOT,i - GDIL,i)

«

BILAG IV TEKNISKE DATA FOR REFERENCEBRAENDSTOF TIL BENYTTELSE VED GODKENDELSESTESTS OG KONTROL MED PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE MED DEN GODKENDTE TYPE I skemaet indsaettes en fodnotehenvisning 8 efter »svovlindhold« og nederst paa siden tilfoejes foelgende fodnote:

»(·) Efter anmodning fra en fabrikant kan dieselbraendstof med et maksimumsindhold af svovl paa 0,05 vaegtprocent anvendes til at repraesentere en braendstofkvalitet, som sandsynligvis vil vaere paa markedet i fremtiden, i forbindelse med tests, som baade vedroerer produktionens standardtypegodkendelse og overensstemmelse.«

BILAG V Overskriften affattes saaledes:

«ANALYSE- OG PROEVETAGNINGSYSTEMER«

Foerste afsnit affattes saaledes:

»1.

BESTEMMELSE AF GASEMISSIONER

Der beskrives tre analysesystemer til bestemmelse af gasemissioner, som bygger paa anvendelse af:

- HFID-analysator til maaling af carbonhydrider

- NDIR-analysator til maaling af carbonmonoxid

- CLA- eller HCLA-analysator eller tilsvarende med eller uden opvarmet proeveledning til maaling af nitrogenoxider.«

Efter figur 3 indsaettes som nr. 2:

»2.

BESTEMMELSE AF PARTIKELEMISSION

Bestemmelse af partikelemissionen kraever et fortyndingssystem, der kan holde den fortyndede udstoedningsgas paa en temperatur paa hoejst 325 K (52o C), et partikelproevetagningssystem, specificerede partikelfiltre og en mikrovaegt anbragt i et vejerum med luftkonditionering. Der er beskrevet to principielt forskellige fortyndings- og proeveudtagningssystemer (et totalstroemsfortyndingssystem og et delstroemsfortyndingssystem). Specifikationerne for filtre, vaegt og vejerum gaelder for begge systemer.

2.1.

Partikelfiltre

2.1.1.

Der skal anvendes teflon-coatede glasfiberfiltre eller teflonbaserede (membran)filtre.

2.1.2.

Partikelfiltrene skal have en diameter paa mindst 47 mm (effektiv diameter 37 mm). Filtre med stoerre diameter accepteres.

2.1.3.

Proeven udtages af den fortyndede udstoedningsgas med to filtre, der er anbragt i serie (et hovedfilter og et ekstrafilter). Afstanden mellem de to filtre maa hoejst vaere 100 mm, men de maa ikke vaere i beroering med hinanden.

2.1.4.

Paa et 47 mm hovedfilter (effektiv diameter 37 mm) er den anbefalede mindste proevemasse 0,5 mg, og paa et 70 mm hovedfilter (effektiv diameter 60 mm) 1,3 mg. For andre filtre er den tilsvarende anbefalede mindste proevemasse 0,5/1075 mm² (masse/effektivt areal).

2.2.

Specifikationer for vejerum og vaegt

2.2.1.

Temperaturen i vejerummet, hvor partikelfiltrene konditioneres og vejes, maa hoejst afvige med ± 6 K fra en nominel temperatur paa mellem 293 K (20o C) og 303 K (30o C) under al filterkonditionering og -vejning. Den relative luftfugtighed maa hoejst afvige med ± 10 % (absolut) fra en nominel fugtighed paa mellem 35 og 55 %.

2.2.2.

Rummet skal vaere fri for andre forureninger (som f.eks. stoev), der kan saette sig paa partikelfiltrene under stabiliseringen. Inden for fire timer efter vejningen af proevefiltrene, dog helst samtidig hermed, vejes to ubrugte referencefiltre. Hvis aendringen af referencefiltrets gennemsnitsvaegt er stoerre end ± 6 % af den anbefalede mindste proevemaengde, kasseres alle proevefiltrene, og emissionstesten gentages.

Ved en vaegtaendring paa -3 til -6 % kan fabrikanten vaelge mellem enten at gentage testen eller at laegge det gennemsnitlige vaegttab til proevens nettovaegt. Ved en vaegtaendring paa +3 til +6 % kan fabrikanten vaelge mellem enten at gentage testen eller at acceptere de maalte vaerdier af proevefiltrenes vaegt. Hvis den gennemsnitlige vaegtaendring ikke er stoerre end ± 3 %, benyttes de maalte vaerdier af proevefiltrenes vaegt. Referencefiltrene skal vaere af samme stoerrelse og materiale som proevefiltrene, og de skal udskiftes mindst én gang om maaneden.

2.2.3.

Vaegten til vejning af filtrene skal have en praecision (standardafvigelse) paa 2 % og en aflaesningsnoejagtighed paa 1 % af den anbefalede mindste proevemaengde.

2.3.

Andre specifikationer

Alle de dele af fortyndings- og proevetagningssystemet lige fra udstoedningsroeret til filterholderen, som udstoedningsgassen, fortyndet eller ufortyndet, kommer i beroering med, skal vaere konstrueret saaledes, at partikler afsaettes og aendres mindst muligt. Alle dele skal vaere fremstillet i elektrisk ledende materiale, der ikke reagerer med nogen af udstoedningsgassens komponenter, og jordforbundet, saa der ikke forekommer elektrostatiske virkninger.

System 4 (totalstroemsfortyndingssystem)

Der er beskrevet et system til udtagning af partikelproever, som er baseret paa fortynding af den samlede udstoedningsgas efter CVS-princippet (Constant Volume Sampling). Figur 4 viser systemet skematisk. Det totale volumen af udstoedningsgassen og fortyndingsluften maales, og der udtages en proeve til analyse.

Massen af partikelemissionen bestemmes dernaest ud fra massen af den proeve, der opsamles paa et filtersaet, luftproevens stroemningshastighed og den samlede maengde fortyndingsluft og udstoedningsgas i hele testperioden. Der kan anvendes enten PDP eller CFV og et system med enten ettrins- eller totrinsfortynding. Der maa ikke foretages bestemmelse af gasemissioner med et CVS-system. Komponenterne skal opfylde foelgende specifikationer:

EP

Udstoedningsroer

Laengden af udstoedningsroeret maalt fra udstoedningsmanifolden eller turboladerens afgangsaabning til fortyndingstunnellen maa ikke vaere stoerre end 10 m. Hvis systemet er laengere end 4 m, skal alle roer ud over de 4 m isoleres. Isoleringens tykkelse maalt radialt skal vaere mindst 25 mm. Isoleringsmaterialets varmeledningsevne maa ikke vaere stoerre end 0,1 W/mk ved 673 K (300o C).

PDP

Fortraengningspumpe

Fortraengningspumpen maaler den samlede fortyndede udstoedningsgasstroem ved hjaelp af pumpens omdrejningshastighed og det fortraengte volumen. Hverken fortraengningspumpen eller indsugningssystemet for fortyndingsluft maa saenke udstoedningssystemets modtryk kunstigt. Ved en given motorhastighed og -belastning skal det statiske tryk maalt med CVS-systemet i gang ligge inden for ± 1,5 kPa af det statiske tryk, naar CVS-systemet ikke er tilsluttet. Gasblandingens temperatur umiddelbart foer pumpen skal holdes inden for ± 6 K i forhold til den gennemsnitlige driftstemperatur under testen, hvis der ikke benyttes stroemningsberegning.

CFV

Venturiroer med kritisk stroemningshastighed

Venturiroeret maaler den samlede fortyndede stroem ved at holde stroemningshastigheden under en vis graense (kritisk stroemningshastighed). Variationerne i den ufortyndede udstoedningsgas' statiske tryk skal opfylde samme specifikationer som ovenfor (fortraengningspumpe). Gasblandingens temperatur umiddelbart foer venturioeret skal holdes inden for ± 11 K i forhold til den gennemsnitlige driftstemperatur under testen, hvis der ikke benyttes stroemningsberegning.

HE

Varmeveksler (valgfri, hvis der benyttes EFC)

Varmeveksleren skal have tilstraekkelig kapacitet til, at de ovenfor stillede temperaturkrav kan opfyldes.

EFC

Elektronisk stroemningsberegning (valgfri, hvis der benyttes HE)

Hvis temperaturen ved indgangen til fortraengningspumpen eller venturiroeret ikke holdes konstant, kraeves der et stroemningsberegningsystem til kontinuerlig maaling af stroemningshastigheden.

PDT

Primaerfortyndingstunnel

Primaerfortyndingstunnellen skal:

- have en diameter, der er tilstraekkelig lille til at give turbulent stroemning (Reynolds' tal >4 000), og vaere saa langt, at udstoedningsgassen og fortyndingsluften blandes fuldstaendigt

- have en diameter paa mindst 460 mm i et system med ettrinsfortynding eller mindst 200 mm i et system med totrinsfortynding.

Udstoedningsgassen skal ledes ud i primaerfortyndigstunnellen i medstroem og blandes omhyggeligt.

SDS

Ettrinsfortyndingssystem

Ved ettrinsfortyndingsmetoden udtages der en proeve fra primaertunnellen, som ledes gennem proevefiltrene. Fortraengningspumpen henholdsvis venturiroeret skal have saa stor kapacitet, at den fortyndede udstoedningsgas har en temperatur paa hoejst 325 K (52o C) umiddelbart foer hovedpartikelfilteret.

DDS

Totrinsfortyndingssystem

Ved totrinsfortyndingsmetoden udtages der en proeve fra primaertunnellen, som ledes ind i en sekundaertunnel, hvor proeven fortyndes yderligere. Den to gange fortyndede proeve ledes dernaest gennem proevefiltrene. Fortraengningspumpen henholdsvis venturiroeret skal have saa stor kapacitet, at den fortyndede udstoedningsgas har en temperatur paa hoejst 464 K (191o C) i den del af primaertunnellen, hvor proeven udtages. Sekundaerfortyndingssystemet skal tilfoere saa meget fortyndingsluft, at den to gange fortyndede udstoedningsgas har en temperatur paa hoejst 325 K (52o C) umiddelbart foer hovedpartikelfilteret.

PSP

Partikelproevesonde (kun SDS)

Partikelproevesonden skal:

- vaere anbragt paa et sted, hvor fortyndingsluften og udstoedningsgassen er blandet godt (dvs. i fortyndingstunnellens midterakse ca. ti tunneldiametre neden for det sted, hvor udstoedningsgassen ledes ind i fortyndingstunnellen), og vendt mod stroemretningen

- have en indvendig diameter paa mindst 12 mm.

Afstanden mellem sondens spids og filterholderen maa ikke overstige 1 020 mm. Proevesonden maa ikke opvarmes.

PTT

Partikeloverfoeringsroer (kun DDS)

Partikeloverfoeringsroeret skal:

- vaere anbragt paa et sted, hvor fortyndingsluften og udstoedningsgassen er blandet godt (dvs. i fortyndingstunnellens midterakse ca. ti tunneldiametre neden for det sted, hvor udstoedningsgassen ledes ind i fortyndingstunnellen), og vendt mod stroemretningen

- have en indvendig diameter paa mindst 12 mm

- vaere hoejst 910 mm langt maalt fra indgangsaabningens plan til udgangsaabningens plan.

Partikelproeven skal ledes ud i sekundaerfortyndingstunnellen langs dennes midterakse og i stroemningsretningen. Overfoeringsroeret maa ikke vaere opvarmet.

SDT

Sekundaerfortyndingstunnel (kun DDS)

Sekundaerfortyndingstunnellen skal have en diameter paa mindst 75 mm og vaere saa lang, at den to gange fortyndede proeve faar en opholdstid paa mindst 0,25 sekunder. Hovedfilterholderen skal vaere anbragt hoejst 300 mm fra sekundaerfortyndingstunnellens udgangsaabning.

DAF

Fortyndingsluftfilter

Fortyndingsluften kan filtreres og skal ved indsugningen have en temperatur paa 298 ± 5 K (25 ± 5o C). Der kan udtages en proeve af den til bestemmelse af en baggrundsvaerdi for partikelindhold, som dernaest kan traekkes fra de vaerdier, der maales med den fortyndede udstoedningsgas.

FH

Filterholder(e)

Hoved- og ekstrafilter kan vaere anbragt i samme eller hver deres filterhus. Kravene i bilag V, nr. 2.1.3, skal vaere opfyldt. Filterholderne maa ikke vaere opvarmede.

SP

Proevepumpe

Partikelproevepumpen skal vaere anbragt saa langt fra tunnellen, at indgangsgassens temperatur er konstant (± 3 K), hvis der ikke benyttes stroemningsberegning. Proevepumpen (-pumperne) skal koere under hele testproceduren. Der benyttes et bypass-system til tilledning af proeven til proevefiltrene.

DP

Fortyndingsluftpumpe (kun DDS)

Fortyndingsluftpumpen anbringes paa en saadan maade, at sekundaerfortyndingsluften har en temperatur paa 298 ± 5 K (25 ± 5o C).

GF1

Gasflowmeter (for partikelproeven)

Gasstroemningsmaaleren eller -instrumentet skal vaere anbragt saa langt fra tunnellen, at indgangsgassens temperatur er konstant (± 3 K), hvis der ikke benyttes stroemningsberegning.

GF2

Gasflowmeter (for fortyndingsluft, kun DDS)

Gasstroemningsmaaleren eller -instrumentet skal vaere anbragt paa en saadan maade, at indgangsgassen har en temperatur paa 298 ± 5 K (25 ± 5o C).

System 5 (delstroemsfortyndingssystem)

Der er beskrevet et system til udtagning af partikelproever, som er baseret paa fortynding af en del af udstoedningsgassen. Figur 5 viser systemet skematisk. Massen af partikelemissionen bestemmes ud fra massen af den proeve, der opsamles paa et filtersaet, fortyndingsforholdet, luftproevens stroemningshastighed og den samlede maengde udstoedningsgas eller braendstof i hele testperioden. Beregningen af fortyndingsforholdet afhaenger af, hvilken systemtype der benyttes. Der kan udtages en proeve af en del af den fortyndede udstoedningsgas (delproeveudtagning) eller af hele den fortyndede udstoedningsgas (totalproeveudtagning). Alle de her beskrevne typer er ligevaerdige, hvis de opfylder kravene i bilag III, nr. 4.6.6 og 4.8.3.3. Komponenterne skal opfylde foelgende specifikationer:

EP

Udstoedningsroer

Typer uden isokinetisk sonde skal have et lige roerstykke med en laengde paa seks gange roerdiameteren foer og tre gange roerdiameteren efter sondens spids. Ved typer med isokinetisk sonde maa udstoedningsroeret hverken have knaek, boejninger eller bratte tvaersnitsaendringer inden for en afstand af mindst 15 roerdiametre foer og fire roerdiametre efter sondens spids. Udstoedningsgassens hastighed i proevetagningszonen skal vaere stoerre end 10 m/s og mindre end 200 m/s. Trykvariationer i udstoedningsgassen maa ikke vaere stoerre end ± 500 Pa i gennemsnit. Udligning af trykvariationer paa anden maade end ved anvendelse af et komplet udstoedningssystem (inklusive lydpotte) maa hverken aendre motorens ydelse eller foere til afsaetning af partikler.

PR

Proevesonde

Proevesonden skal vaere anbragt et sted paa udstoedningsroerets midterakse, hvor ovennaevnte stroemningsforhold er til

stede, og vendt mod stroemretningen. Forholdet mellem udstoedningsroerets diameter og sondens diameter skal vaere mindst 4.

ISP

Isokinetisk proevesonde (valgfri, hvis der benyttes EGA eller styring af massestroemmen)

Den isokinetiske proevesonde skal vaere saaledes konstrueret, at den giver en proportional proeve af den ufortyndede udstoedningsgas. ISP benyttes i stedet for den ovenfor beskrevne PR, og den skal forbindes til en differentialtryktransducer og en hastighedsregulator, saa der opnaas isokinetisk stroemning ved sondens spids. Den indre diameter skal vaere mindst 12 mm.

EGA

Udstoedningsgasanalysator (valgfri, hvis der benyttes ISP eller styring af massestroemmen)

Der kan anvendes CO2- eller NOx-analysatorer (ved kulstofbalancemetoden kun CO2-analysator). Analysatorerne skal kalibreres paa samme maade som analysatorerne til maaling af forurenende luftarter. Koncentrationsforskelle kan bestemmes ved anvendelse af én eller flere analysatorer.

TT

Overfoeringsroer

Overfoeringsroeret for partikelproeven skal:

- vaere opvarmet eller isoleret, saa gastemperaturen heri er mindst 423 K. Hvis udstoedningsgassens temperatur er under 423 K, maa gastemperaturen ikke vaere under udstoedningsgassens temperatur

- have en diameter, der er lige saa stor som eller stoerre end proevesondens, dog hoejst 25 mm

- ikke vaere laengere end 1 000 mm maalt fra indgangsaabningens plan til udgangsaabningens plan.

Partikelproeven skal ledes ud i fortyndingstunnellen langs dennes midterakse og i stroemretningen.

SC

Hastighedsregulator (kun ISP)

Ved isokinetisk opsplitning af udstoedningsgassen er et trykkontrolsystem paakraevet for at opnaa en trykforskel paa nul mellem EP og ISP. Paa denne maade faas samme gashastighed i EP og ISP, og massestroemmen i ISP bliver en konstant broekdel af udstoedningsgasstroemmen. Styringen foregaar ved regulering af sugeblaeserens hastighed (SB) i de enkelte forloeb, medens foedeblaeserens (PB) hastighed holdes konstant. Residualfejlen i trykkontrolkredsloebet maa ikke vaere stoerre end 0,5 % af tryktransducerens (DPT) maaleomraade. Trykvariationerne i fortyndingstunnellen maa ikke vaere stoerre end ± 250 Pa i gennemsnit.

DPT

Differentialtryktransducer (kun ISP)

Differentialtryktransduceren skal have et arbejdsomraade paa ca. ± 500 Pa.

FC 1

Flowkontrol (for fortyndingsluft)

Til styring af fortyndingsluftens massestroem er en flowkontrol paakraevet. Den kan vaere forbundet til udstoedningsgassens eller braendstoffets massestroem og/eller et CO2-differentialsignal. Tilfoeres fortyndingsluften under tryk, styrer FC 1 luftstroemmen direkte.

GF 1

Gasflowmeter (for fortyndingsluft)

Gasstroemningsmaaleren eller -instrumentet skal vaere anbragt paa en saadan maade, at indgangsgassen har en temperatur paa 298 ± 5 K.

SB

Sugeblaeser (kun ved delproeveudtagning)

PB

Foedeblaeser

Til styring af fortyndingsluftens massestroem maa PB forbindes til FC 1. Som styresignaler kan enten udstoednings- eller braendstofstroemmen og/eller et CO2-differentialsignal benyttes. PB er ikke paakraevet, naar fortyndingsluften tilfoeres under tryk.

DAF

Fortyndingsluftfilter

Fortyndingsluften kan filtreres og skal ved indsugningen have en temperatur paa 298 ± 5 K (25 ± 5o C). Der kan udtages en proeve af den til bestemmelse af en baggrundsvaerdi for partikelindhold, som dernaest kan traekkes fra de vaerdier, der maales med den fortyndede udstoedningsgas.

DT

Fortyndingstunnel

Fortyndingstunnellen skal:

- have en diameter, der er tilstraekkelig lille til at give turbulent stroemning (Reynolds' tal >4 000), og vaere saa lang, at udstoedningsgassen og fortyndingsluften blandes fuldstaendigt

- have en diameter paa mindst 25 mm i et system med totalproeveudtagning

- have en diameter paa mindst 75 mm i et system med delproeveudtagning.

Udstoedningsgassen skal ledes ud i fortyndingstunnellen i medstroem og blandes omhyggeligt med fortyndingsluften ved hjaelp af en blandedyse. For systemer med delproeveudtagning kontrolleres opblandingen efter ibrugtagningen ved hjaelp af et CO2-profil af tunnellen optaget med gaaende motor (mindst seks aekvidistante maalepunkter).

PSS

Partikelproevetagningssystem

Partikelproevetagningssystemet skal indrettes til enten at udtage en proeve fra fortyndingstunnellen, som dernaest ledes gennem proevefiltrene (delproeveudtagning), eller at lede hele den fortyndede udstoedningsgas gennem proevefiltrene (totalproeveudtagning). Det anbefales at lade proevepumpen koere under hele testproceduren for at undgaa paavirkning af styrekredsloebet. Der skal benyttes et bypass-system med en kuglehane mellem proevesonden og filterholderen til at lede proeven gennem proevefiltrene paa de oenskede tidspunkter. AAbningens/lukningens interferens paa styrekredsloebende skal korrigeres inden for tre sekunder.

PSP

Partikelproevesonde (kun ved delproeveudtagning)

Partikelproevesonden skal:

- vaere anbragt paa et sted, hvor fortyndingsluften og udstoedningsgassen er blandet godt (dvs. i fortyndingstunnellens midterakse ca. ti tunneldiametre neden for det sted, hvor udstoedningsgassen ledes ind i fortyndningstunnellen), og vendt mod stroemretningen

- have en indvendig diameter paa mindst 12 mm.

PTT

Partikeloverfoeringsroer

Partikeloverfoeringsroeret maa ikke vaere opvarmet og maa hoejst vaere 1 020 mm langt:

- maalt fra sondens spids til filterholderen (delproeveudtagning)

- maalt fra fortyndingstunnellens bagende til filterholderen (totalproeveudtagning).

FH

Filterholder(e)

Hoved- og ekstrafilter kan vaere anbragt i samme eller hver deres filterhus. Kravene i bilag V, nr. 2.1.3, skal vaere opfyldt. Filterholderne maa ikke vaere opvarmede.

SP

Proevepumpe

Partikelproevepumpen skal vaere anbragt saa langt fra tunnellen, at indgangsgassens temperatur er konstant (± 3 K), hvis der ikke benyttes stroemningsberegning.

FC 2

Flowkontrol (for partikelproeve, valgfri)

Der kan benyttes flowkontrol for at opnaa mere noejagtig stroemningshastighed af partikelproeven.

GF 2

Gasflowmeter (for partikelproeven)

Gasstroemningsmaaleren eller -instrumentet skal vaere anbragt saa langt fra tunnellen, at indgangsgassens temperatur er konstant (± 3 K), hvis der ikke benyttes stroemningsberegning.

BV

Kuglehane

Kuglehanens diameter maa ikke vaere mindre end proeveroeret, og den skal kunne aabnes/lukkes paa mindre end 0,5 sekunder.«

BILAG VIII

(MODEL)

EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSESATTEST

Tillaeg, nr. 1.4, affattes saaledes:

»1.4.

Emissionsvaerdier

CO . g/kWh

HC . g/kWh

NO . g/kWh

PT . g/kWh

aa

bestemt med et

total/delstroemssystem (¹).«

BILAG

AEndringer i bilagene til direktiv 88/77/EOEF BILAG I ANVENDELSESOMRAADE, DEFINITIONER OG FORKORTELSER, ANSOEGNING OM EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSE, FORSKRIFTER OG TESTS, PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE MED DEN GODKENDTE TYPE

Nr. 1 affattes saaledes:

»1.

Dette direktiv finder anvendelse paa forurenede luftarter og partikler fra alle motorkoeretoejer, der drives af motorer med kompressionstaending, og fra motorer med kompressionstaending, som specificeret i artikel 1, bortset fra de koeretoejer af klasse N1, N2 og M2, for hvilke der er udstedt typegodkendelse i henhold til direktiv 70/220/EOEF (¹), senest aendret ved direktiv 91/441/EOEF (²).

(¹) EFT nr. L 76 af 6. 4. 1970, s. 1.

(²) EFT nr. L 242 af 30. 8. 1991, s. 1.«

Nr. 2.1 affattes saaledes:

»2.1.

»godkendelse af motor« godkendelse af en motortype for saa vidt angaar niveauet for dennes emission af forurenende luftarter og partikler«.

I nr. 2.4 indsaettes foelgende:

»»forurenende partikler« det materiale, der saettes paa et specificeret filter efter fortynding af dieseludstoedningsgas til hoejst 325 K med ren filtreret luft«.

Nr. 2.9 affattes saaledes:

»2.9.

Forkortelse og enheder

Alle rumfang og volumenstroemme beregnes ved 273 K og 101,3 kPa.

P

kW

ukorrigeret nettoeffekt

CO

g/kWh

carbonmonoxidemission

CH

g/kWh

carbonhydridemission

NOx

g/kWh

nitrogenoxidemission

PT

g/kWh

partikelemission

CO, HC, NOx, PT

vaegtet emission

conc

ppm

koncentration (ppm paa volumenbasis)

mass

g/h

de forurenende stoffers massestroem

WF

vaegtningsfaktor

WFE

effektiv vaegtningsfaktor

GEXH

kg/h

udstoedningsgassens massestroemningshastighed paa vaad basis

VmEXH

m³/h

udstoedningsgassens volumenstroemningshastighed paa toer basis

VmmEXH

m³/h

udstoedningsgassens volumenstroemningshastighed paa vaad basis

GAIR

kg/h

indsugningsluftens massestroemningshastighed

VmmAIR

m³/h

indsugningsluftens volumenstroemningshastighed paa vaad basis

GFUEL

kg/h

braendstoffets massestroemningshastighed

GDIL

kg/h

fortyndingsluftens massestroemningshastighed

VmmDIL

m³/h

fortyndingsluftens volumensstroemningshastighed paa vaad basis

MSAM

kg

masse af den proeve, der er ledt gennem partikelfiltret

VSAM

volumen af den proeve, der er ledt gennem partikelfiltret paa vaad basis

GEDF

kg/h

aekvivalent fortyndet massestroemningshastighed

VmmEDF

m³/h

aekvivalent fortyndet volumenstroemningshastighed paa vaad basis

i

indeks for det enkelte forloeb

Pf

mg

partikelproevens masse

GTOT

kg/h

den fortyndede udstoedningsgas' massestroemningshastighed

VmmTOT

m³/h

den fortyndede udstoedningsgas' volumenstroemningshastighed paa vaad basis

q

fortyndingsforholdet

r

forholdet mellem proevesondens og udstoedningsroerets tvaersnitsareal

Ap

den isokinetiske proevesondes tvaersnitareal

AT

udstoedningsroerets tvaersnitareal

HFID

opvarmet flammeionisationsdetektor

NDUVR

ikke-dispersiv ultraviolet resonansabsorptions analysator

NDIR

ikke-dispersiv infraroed resonansabsorptionsanalysator

CLA

chemiluminescensanalysator

HCLA

opvarmet chemiluminascensanalysator

S

kW

dynamometerindstillingen som anfoert i nr. 4.6.4 i bilag III

Pmin

kW

minimal nettoeffekt som anfoert i linje (e) i tabellen i nr. 7.2 i tillaeg 1 til bilag II

L

belastning i procent som anfoert i nr. 4.1 i bilag III

Paux

kW

det motordrevne udstyrs hoejeste tilladte samlede effektforbrug som specificeret i nr. 5 i tillaeg 1 til bilag II minus effekten af udstyr, der faktisk drives af motoren under testen som specificeret i nr. 6.2.2 i tillaeg 1 til bilag II.«

Nr. 3.1.1 affattes saaledes:

»3.1.1.

Ansoegning om godkendelse af en motortype med hensyn til dennes niveau for emission af forurenende luftarter og partikler indgives af motorens fabrikant eller af en godkendt repraesentant.«

Nr. 3.2.1 affattes saaledes:

»3.2.1.

Ansoegning om godkendelse af koeretoej med hensyn til dettes emission af forurenende luftarter og partikler fra motoren indgives af koeretoejets fabrikant eller en godkendt repraesentant.«

Nr. 6.1 affattes saaledes:

»6.1.

I almindelighed

Alle dele, der kan have inflydelse paa emissionen af forurenende luftarter og partikler, skal vaere udformet, konstrueret og anbragt saaledes, at motoren under normale driftsforhold og uanset eventuelle vibrationer opfylder forskrifterne i dette direktiv.«

Nr. 6.2 affattes saaledes:

»6.2.

Forskrifter vedroerende emission af forurenende luftarter og partikler

Emissionen af forurenende luftarter og partikler fra motorer, som underkastes tests, maales efter metoden i bilag III. I bilag V beskrives de analysesystemer for forurenende luftarter og de proevetagningssystemer for partikler, der anbefales. Den tekniske tjeneste kan godkende andre systemer og analysatorer, saafremt det godtgoeres, at de giver samme resultater. For et enkelt laboratorium defineres aekvivalens ved, at testresultaterne ligger inden for ± 5 % af testresultater opnaaet med et af de her i beskrevne referencesystemer. Det eneste anerkendte referencesystem for partikelemissioner er totalstroemsfortyndingssystemet. Ved indfoerelse af et nyt system i direktivet afgoeres aekvivalensen paa grundlag af repeterbarhed og reproducerbarhed beregnet i overensstemmelse med ISO 5725 efter en sammenlignende laboratorietest.«

Nr. 6.2.1 affattes saaledes.

»6.2.1.

Carbonmonoxidmassen, carbonhydridmassen, nitrogenoxidmassen og partikelmassen maa ikke overskride de maengder, der er anfoert i foelgende tabel:

Carbonmonoxidmasse (CO)

g/kWh

Carbonhydridmasse (CH)

g/kWh

Nitrogenoxidmasse (NOx)

g/kWh

Partikelmasse (PT)

g/kWh

A

(1. 7. 1992)

4,5

1,1

8,0

0,36 (*)

B

(1. 10. 1995)

4,0

1,1

7,0

0,15

(*) Der anvendes en koefficient paa 1,7 paa graensevaerdien for partikelemissioner fra motorer med en effekt paa mindre end eller lig med 85 kW.«

Nr. 8.3.1.1 affattes saaledes:

»8.3.1.1.

En motor udtages af serien og underkastes den i bilag III beskrevne test. Carbonmonoxidmassen, carbonhydridmassen, nitrogenoxidmassen og partikelmassen maa ikke overskride de maengder, der er anfoert i foelgende tabel:

Carbonmonoxidmasse (CO)

g/kWh

Carbonhydridmasse (CH)

g/kWh

Nitrogenoxidmasse (NOx)

g/kWh

Partikelmasse (PT)

g/kWh

A

(1. 7. 1992)

4,9

1,23

9,0

0,4 (*)

B

(1. 10. 1995)

4,0

1,1

7,0

0,15

(*) Der anvendes en koefficient paa 1,7 paa graensevaerdien for partikelemissioner fra motorer med en effekt paa mindre end eller lig med 85 kW.«

I nr. 8.3.1.2 affattes fjerde punktum saaledes:

»Det aritmetiske gennemsnit (x) af resultaterne fra stikproeven bestemmes derefter for hver enkelt forurenende stof.«

og sidste punktum saaledes:

»L er den i nr. 8.3.1.1 fastsatte graensevaerdi for hvert af de paagaeldende forurenende stoffer, og k er en statistisk faktor, som er afhaengig af n og angivet i foelgende tabel:«

BILAG II Titlen affattes saaledes: »BILAG II BESKRIVELSE Nr. . . . udfaerdiget i overensstemmelse med bilag I til direktiv 70/156/EOEF vedroerende EOEF-typegodkendelse og vedroerende foranstaltninger mod emission af forurenende luftarter og partikler fra dieselmotorer til fremdrift af koeretoejer (Direktiv 88/77/EOEF, aendret ved direktiv 91/542/EOEF«.

Tillaeg 1, nr. 2, affattes saaledes:

»2.

Supplerende anordninger til forureningsbekaempelse (hvis saadanne forefindes, og de ikke henhoerer under et andet nummer)

Beskrivelse og diagram(mer):«

BILAG III TESTMETODER

Nr. 1.1 affattes saaledes:

»1.1.

I dette bilag beskrives metoderne for bestemmelse af emissioner af forurenende luftarter og partikler fra de motorer, der testes.«

Nr. 2 affattes saaledes:

»2.

MAALEMETODE

Emissionen fra motorens udstoedningssystem omfatter carbonhybrider, carbonmonoxid, nitrogenoxider og partikler. I en fastlagt testcyklus foretages loebende undersoegelse af udstoedningens indhold af de naevnte forurenende stoffer. Den fastlagte testcyklus bestaar af en raekke omdrejningstal/effektkombinationer, som daekker en dieselmotors typiske funktioner. Under hvert forloeb bestemmes de enkelte, forurenende luftarters koncentration, udstoedningsstroemmen og den afgivne effekt, og de maalte vaerdier vaegtes. Der udtages én partikelproeve over hele testcyklusen. Alle vaerdier benyttes ved beregning af, hvor mange gram af hvert forurenende stof der emitteres pr. kilowatttime, saaledes som beskrevet i dette bilag.«

Nr. 3.1.4 affattes saaledes:

»3.1.4.

Et uisoleret og ukoelet udstoedningssystem, som rager mindst 0,5 m ud over det punkt, hvor proeveudtagningssonden for udstoedningsgas er anbragt, og har et modtryk, som ligger hoejst ± 650 Pa (± 5 mm Hg) fra den oevre graense ved den nominelle maksimumseffekt, som i motorfabrikantens salgs- og servicelitteratur er angivet for anvendelse i motorkoeretoejer.«

Nr. 3.2 affattes saaledes:

»3.2.

Analyse og proeveudtagningsudstyr

Systemet skal omfatte en HFID-analysator til maaling af uforbraendte carbonhydrider (CH), en NDIR-analysator til maaling af carbonmonoxid (CO) og af carbondioxid (CO2) (til beregning af fortyndingsgraden, om noedvendigt), en CLA-, HCLA, eller tilsvarende analysator til maaling af nitrogenoxider (NOx) samt et fortyndings- og filtreringssystem til maaling af partikler (PT). Paa grund af de tunge carbonhydrider i dieseludstoedningen skal HFID-systemet opvarmes og holdes paa en temperatur mellem 453 og 473 K (180 til 200o C).

Analysatorernes fejlvisning maa vaere hoejst ± 2,5 % af fuldt udslag. Analysatorernes maaleomraade udvaelges i forhold til maalevaerdierne.«

Nr. 3.3.1 affattes saaledes:

»3.3.1.

Systemet maa ikke have utaetheder. Den konstruktion og de materialer, der benyttes, skal vaere af en saadan art, at systemet ikke paavirker koncentrationen af de forurenende stoffer i udstoedningsgassen. Foelgende gasser maa benyttes:

Analysator

Kalibreringsgas

Nulstillingsgas

CO

CO i N2

Nitrogen eller rensettoer luft

HC

C3H8 i luft

Renset, toer luft

NOx

NO i N2 (¹)

Nitrogen eller renset, toer luft

CO2

CO2 i N2

Nitrogen eller renset, toer luft

(¹) NO2-indholdet i gassen maa ikke overstige 5 % af NO-indholdet.«

I nr. 4.2 affattes sidste punktum saaledes:

»Beregningen af HC- og PT-emissionen omfatter GEXH og VmmEXH afhaengigt af den benyttede maalemetode.«

Nr. 4.3.1.4 affattes saaledes:

»4.3.1.4.

Med renset, toer luft (eller nitrogen) nulstilles CO- og NOx-analysatorerne og en eventuel CO2-analysator; den toerre luft renses, hvis den benyttes til HC-analysatoren. Benyttes de dertil beregnede kalibreringsgasser, genindstilles analysatorerne.«

Efter nr. 4.3.1.5 indsaettes som nr. 4.3.1.6, 4.3.1.7 og 4.3.1.8:

»4.3.1.6.

Maaleudstyr til bestemmelse af gasstroemmen gennem partikelfiltrene og til beregning af fortyndingsforholdet kalibreres med en standardanordning til maaling af luftgennemstroemning, som placeres foer instrumentet i maaleopstillingen. Denne anordning skal opfylde de bestemmelser, som det paagaeldende lands standardiseringsorganisation har opstillet. Punkterne ved kalibreringsmaalingerne skal ligge inden for ± 1,0 % af det maksimale driftsomraade, dog hoejst ± 2,0 % af punktet.

4.3.1.7.

Benyttes der et delstroemsfortyndingssystem med isokinetisk sonde, kontrolleres fortyndingsforholdet med gaaende motor ved hjaelp af enten CO2- eller NOx-koncentrationen i den fortyndede og den ufortyndede udstoedningsgas.

4.3.1.8.

Benyttes der et totalstroemsfortyndingssystem, kontrolleres totalstroemmen med propan. Massen af den propan, der indsproejtes i systemet, traekkes fra den masse, der maales med totalstroemsfortyndingssystemet, hvorefter der divideres med den indsproejtede masse. Forskelle paa over ± 3 % skal korrigeres.«

Efter nr. 4.3.4.4 indsaettes som nr. 4.3.4.5:

»4.3.4.5.

Udstoedningsgassens hastighedsomraade og trykvariationerne kontrolleres og justeres om noedvendigt til at opfylde kravene i bilag V.«

Nr. 4.6, 4.6.1 og 4.6.2 affattes saaledes:

»4.6.

Testens gennemfoerelse

Mindst to timer foer testen anbringes filtrene i hver sin lukkede, men ikke forseglede petriskaal, der henstilles i et vejerum til stabilisering. Efter stabilisering vejes hver enkelt filter, og taravaegten noteres. Derefter opbevares filtrene enten i petriskaalene, der forbliver i vejerummet, eller i en forseglet filterholder, indtil de skal bruges til testen. Filtre, der ikke benyttes inden en time efter at vaere fjernet fra vejerummet, skal vejes paa ny inden brugen.

Under hver af testcyklusens forloeb skal den angivne hastighed holdes inden for ± 50 o/min., og det angivne drejningsmoment skal holdes inden for ± 2 % af det maksimale drejningsmoment ved testhastigheden. Braendstoftemperaturen ved indsproejtningspumpens indgang skal vaere paa 306 til 316 K (33 til 43o C). Regulatoren og braendstofsystemet justeres som angivet i fabrikantens salgs- og servicelitteratur. Foelgende forholdsregler traeffes i forbindelse med hver test:

4.6.1.

Instrumenter og proeveudtagningssonder anbringes som angivet. Benyttes der et totalstroemsfortyndingssystem til fortynding af udstoedningsgassen, forbindes afgangsroeret til systemet, og indstillingen af lufttilfoerslen og udstoedningens modtryk justeres. Den samlede gennemstroemningshastighed skal indstilles saaledes, at den fortyndede udstoedning har en temperatur paa hoejst 325 K (52o C) umiddelbart foer partikelfiltrene i det forloeb, hvor varmestroemmen er stoerst som bestemt ud fra udstoedningsgassens stroemningshastighed og/eller -temperatur.

4.6.2.

Koelesystemet og henholdsvis totalstroemsfortyndingssystemet eller delstroemsfortyndingssystemet saettes i gang.«

Nr. 4.6.4 affattes saaledes:

»4.6.4.

Kurven for drejningsmomentet ved fuld belastning bestemmes ved forsoeg, saaledes at drejningsmomentets vaerdier under de angivne testforloeb kan beregnes; den maksimalt tilladte effekt, der absorberes af det motordrevne udstyr, og som af fabrikanten angives at hoere til den paagaeldende motortype, skal tages i betragtning.

Dynamometerindstillingen ved hver motorhastighed og belastning beregnes ved hjaelp af foelgende formel:

S = Pmin × 100 + Paux. "

S = Pmin ×

L

100

+ Paux«.

Nr. 4.6.5 affattes saaledes:

»4.6.5.

Emissionsanalysatorerne nulstilles og kalibreres; systemet til partikelproevetagning saettes i gang. Benyttes der et delstroemsfortyndingssystem, indstilles fortyndingsforholdet saaledes, at den fortyndede udstoedning har en temperatur paa hoejst 325 K umiddelbart foer partikelfiltrene i det forloeb, hvor varmestroemmen er stoerst som bestemt ud fra udstoedningsgassens stroemningshastighed og/eller -temperatur.«

Nr. 4.6.6 affattes saaledes:

»4.6.6.

Testcyklusen igangsaettes (se nr. 4.1). Motoren koerer i seks minutter i hvert forloeb, idet motorhastighed opnaas og belastningsforandringer foretages i loebet af det foerste minut. Analysatorernes udslag registreres af en papirbaandskriver i samtlige seks minutter, idet udstoedningsgassen stroemmer gennem analysatorerne i mindst de sidste tre minutter. Til partikelproevetagning benyttes der til hele testproceduren ét saet filtre (hovedfilter og ekstra-filtre, jf. bilag V). For delstroemsfortyndingssystemer skal produktet af fortyndingsforhold og udstoedningsgasstroem i hvert testforloeb ligge inden for ± 7 % af gennemsnittet for alle forloeb. For totalstroemsfortyndingssystemer skal den samlede massestroemningshastighed holdes inden for ± 7 % af gennemsnittet for alle forloeb. I hvert forloeb skal den proevemasse, der ledes gennem partikelfiltrene (MSAM), justeres under hensyntagen til de enkelte forloebs vaegtningsfaktorer og til udstoedningens eller braendstoffets massestroemningshastighed (jf. nr. 4.8.3.3). Proevetagningstiden skal vaere mindst 20 sekunder. Proevetagningen skal finde sted saa sent som muligt i hvert testforloeb. Motorens omdrejningshastighed og belastning, indsugningsluftens temperatur og udstoedningsgassens stroemningshastighed registreres i de sidste fem minutter af hvert forloeb, idet hastigheds- og belastningskrav opfyldes paa det tidspunkt, hvor partikelproeven udtages, og under alle omstaendigheder i det sidste minut af hvert forloeb.«

Nr. 4.7 affattes saaledes:

»4.7.

Bedoemmelse af resultaterne

4.7.1.

Ved testens afslutning noteres den samlede proevemasse, der er ledt gennem filtrene (MSAM). Filtrene anbringes atter i vejerummet og konditioneres i mindst to, men hoejst 36 timer, inden de vejes. Filtrenes bruttovaegt noteres. Partikelmassen er summen af masserne af de partikler, der er afsat paa hovedfilteret og ekstrafilteret.

4.7.2.

Til bedoemmelse af emissionen af luftarter ud fra papirbandsskriverens registrering afgraenses de sidste 60 sekunder i hvert forloeb, og papirbandskriverens gennemsnitlige registrering for CH, CO og NOx i dette tidsrum bestemmes. Koncentrationen af CH, CO og NOx i hvert forloeb bestemmes paa grundlag af den gennemsnitlige registrering og de tilsvarende kalibreringsdata. En anden type registrering kan imidlertid anvendes, saafremt den sikrer en tilsvarende dataindsamling.«

Nr. 4.8.1 affattes saaledes:

»4.8.1.

De endelige testresultater for emissionen af forurenende luftarter findes via foelgende etaper:«

I nr. 4.8.2 affattes foerste afsnit saaledes:

»4.8.2.

Emissionerne af forurenende luftarter beregnes saaledes:

NOx = S NOx mass · WFi

NOx

=

S NOx mass · WFi

S (Pi-Paux) · WFi

CO = S COmass · WFi

CO

=

S COmass · WFi

S (Pi-Paux) · WFi

HC= S HCmass · WFi

HC

=

S HCmass · WFi

S (Pi-Paux) · WFi«

(resten uaendret).

Efter nr. 4.8.2 indsaettes som nr. 4.8.3, 4.8.4 og 4.8.5:

»4.8.3.

Partikelemissionen beregnes efter nedenstaaende formel. De generelle formler i dette nr. gaelder baade for systemer med totalstroemsfortynding og systemer med delstroemsfortynding:

PT = S (Pi-Paux) · WFi

PT =

PTmass

S (Pi-Paux) · WFi

4.8.3.1.

Partikelmassestroemmen beregnes ved:

PTmass = MSAM · 1 000

PTmass =

Pf · GEDF

MSAM · 1 000

eller

PTmass =

Pf · VmmEDF

VSAM · 1 000

4.8.3.2.

GEDF, VmmEDF, MSAM og VSAM bestemmes ved summering over hele testcyklusen af gennemsnitsvaerdierne for de enkelte forloeb:

GEDF = S GEDF,i · WFi

VmmEDF

=

S VmmEDF,i · WFi

MSAM

=

S MSAM,i

VSAM

=

S VSAM,i

4.8.3.3.

Den effektive vaegtningsfaktor WFE for hvert forloeb beregnes ved:

WFE,i = MSAM,i · GEDF

WFE,i =

MSAM,i · GEDF

MSAM · GEDF,i

eller

WFE,1 = VSAM,i · VmmEDF

WFE,i =

VSAM,i · VmmEDF

VSAM · VmmEDF,i

De effektive vaegtningsfaktorer skal have vaerdier, der ligger inden for ± 0,003 af vaegtningsfaktorerne i bilag III, nr. 4.8.2.

4.8.4.

Anvendes der et system med totalstroemsfortynding (bilag V, system 4), rapporteres et endeligt testresultat af partikelemissionen, der fremkommer paa foelgende maade:

4.8.4.1.

Den samlede volumenstroem af fortyndet udstoedningsgas VmmTOT over alle forloeb bestemmes. I de generelle formler i nr. 4.8.3.2 svarer VmmTOT,i til VmmEDF,i.

4.8.4.2.

Naar der benyttes et system med ettrinsfortynding, er MSAM massen gennem proevefiltrene (GF 1 i bilag V, system 4).

4.8.4.3.

Naar der benyttes et system med totrinsfortynding, er MSAM massen gennem proevefiltrene (GF 1 i bilag V, system 4) minus massen af den sekundaere fortyndingsluft (GF 2 i bilag V, system 4).

4.8.5.

Anvendes der et system med delstroemsfortynding (bilag V, system 5), rapporteres et endeligt testresultat af partikelemissionen, der fremkommer paa foelgende maade. Da fortyndingsforholdet kan styres paa flere forskellige maader, skal der benyttes forskellige metoder til beregning af GEDF og VmmEDF. Alle beregninger skal foretages ud fra gennemsnitsvaerdier i de enkelte forloeb under proevetagningen.

4.8.5.1.

Delproeveudtagning med isokinetisk sonde.

VmmEDF,i = VmmEXH,i · qi

GEDF,i

=

GEXH,i · qi

eller

VmmEDF,i

=

VmmEXH,i · qi

VmmEDF,i = VmmDIL,i + (VmmEXH,i · r)

qi

=

GDIL,i + (GEXH,i · r)

(GEXH,i · r)

eller

qi

=

VmmDIL,i + (VmmEXH,i · r)

(VmmEXH,i · r)

hvor r er forholdet mellem den isokinetiske sondes tvaersnitsareal og udstoedningsroerets tvaersnitsareal:

r = AP

r =

AP

AT

4.8.5.2.

Delproeveudtagning med CO2- eller NOx-maaling

VmmEDF,i = VmmEXH,i · qi

GEDF,i

=

GEXH,i · qi

eller

VmmEDF,i

=

VmmEXH,i · qi

VmmEDF,i = concE,i - concA,i

qi

=

concE,i - concA,i

concD,i - concA,i

hvor:

concE er koncentrationen af den ufortyndede udstoedning

concD

er koncentrationen af den fortyndede udstoedning

concA

er koncentrationen af den fortyndede luft.

Koncentrationer maalt paa toer basis omregnes til vaad basis ifoelge bilag VI.

4.8.5.3.

Totalproeveudtagning med CO2-maaling og kulstofbalance

GEDF,i = CO2D,i - CO2A,i

GEDF,i =

206 · GFuel,i

CO2D,i - CO2A,i

hvor:

CO2D er CO2-koncentrationen i den ufortyndede udstoedning

CO2A

er CO2-koncentrationen i den fortyndede luft (koncentrationer i % vol. paa vaad basis).

Denne formel er baseret paa forudsaetningen om kulstofbalance (motoren afgiver tilfoerte kulstofatomer som CO2) og udledt via:

GEDF,i = GEXH,i · qi

GEDF,i = GEXH,i · (CO2D,i - CO2A,i)

qi =

206 · GFuel,i

GEXH,i · (CO2D,i - CO2A,i)

4.8.5.4.

Totalproeveudtagning med massestroemskontrol

GEDF,i = GEXH,i · qi

GEDF,i = (GTOT,i - GDIL,i)

qi =

GTOT,i

(GTOT,i - GDIL,i)

«

BILAG IV TEKNISKE DATA FOR REFERENCEBRAENDSTOF TIL BENYTTELSE VED GODKENDELSESTESTS OG KONTROL MED PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE MED DEN GODKENDTE TYPE I skemaet indsaettes en fodnotehenvisning 8 efter »svovlindhold« og nederst paa siden tilfoejes foelgende fodnote:

»(·) Efter anmodning fra en fabrikant kan dieselbraendstof med et maksimumsindhold af svovl paa 0,05 vaegtprocent anvendes til at repraesentere en braendstofkvalitet, som sandsynligvis vil vaere paa markedet i fremtiden, i forbindelse med tests, som baade vedroerer produktionens standardtypegodkendelse og overensstemmelse.«

BILAG V Overskriften affattes saaledes:

«ANALYSE- OG PROEVETAGNINGSYSTEMER«

Foerste afsnit affattes saaledes:

»1.

BESTEMMELSE AF GASEMISSIONER

Der beskrives tre analysesystemer til bestemmelse af gasemissioner, som bygger paa anvendelse af:

- HFID-analysator til maaling af carbonhydrider

- NDIR-analysator til maaling af carbonmonoxid

- CLA- eller HCLA-analysator eller tilsvarende med eller uden opvarmet proeveledning til maaling af nitrogenoxider.«

Efter figur 3 indsaettes som nr. 2:

»2.

BESTEMMELSE AF PARTIKELEMISSION

Bestemmelse af partikelemissionen kraever et fortyndingssystem, der kan holde den fortyndede udstoedningsgas paa en temperatur paa hoejst 325 K (52o C), et partikelproevetagningssystem, specificerede partikelfiltre og en mikrovaegt anbragt i et vejerum med luftkonditionering. Der er beskrevet to principielt forskellige fortyndings- og proeveudtagningssystemer (et totalstroemsfortyndingssystem og et delstroemsfortyndingssystem). Specifikationerne for filtre, vaegt og vejerum gaelder for begge systemer.

2.1.

Partikelfiltre

2.1.1.

Der skal anvendes teflon-coatede glasfiberfiltre eller teflonbaserede (membran)filtre.

2.1.2.

Partikelfiltrene skal have en diameter paa mindst 47 mm (effektiv diameter 37 mm). Filtre med stoerre diameter accepteres.

2.1.3.

Proeven udtages af den fortyndede udstoedningsgas med to filtre, der er anbragt i serie (et hovedfilter og et ekstrafilter). Afstanden mellem de to filtre maa hoejst vaere 100 mm, men de maa ikke vaere i beroering med hinanden.

2.1.4.

Paa et 47 mm hovedfilter (effektiv diameter 37 mm) er den anbefalede mindste proevemasse 0,5 mg, og paa et 70 mm hovedfilter (effektiv diameter 60 mm) 1,3 mg. For andre filtre er den tilsvarende anbefalede mindste proevemasse 0,5/1075 mm² (masse/effektivt areal).

2.2.

Specifikationer for vejerum og vaegt

2.2.1.

Temperaturen i vejerummet, hvor partikelfiltrene konditioneres og vejes, maa hoejst afvige med ± 6 K fra en nominel temperatur paa mellem 293 K (20o C) og 303 K (30o C) under al filterkonditionering og -vejning. Den relative luftfugtighed maa hoejst afvige med ± 10 % (absolut) fra en nominel fugtighed paa mellem 35 og 55 %.

2.2.2.

Rummet skal vaere fri for andre forureninger (som f.eks. stoev), der kan saette sig paa partikelfiltrene under stabiliseringen. Inden for fire timer efter vejningen af proevefiltrene, dog helst samtidig hermed, vejes to ubrugte referencefiltre. Hvis aendringen af referencefiltrets gennemsnitsvaegt er stoerre end ± 6 % af den anbefalede mindste proevemaengde, kasseres alle proevefiltrene, og emissionstesten gentages.

Ved en vaegtaendring paa -3 til -6 % kan fabrikanten vaelge mellem enten at gentage testen eller at laegge det gennemsnitlige vaegttab til proevens nettovaegt. Ved en vaegtaendring paa +3 til +6 % kan fabrikanten vaelge mellem enten at gentage testen eller at acceptere de maalte vaerdier af proevefiltrenes vaegt. Hvis den gennemsnitlige vaegtaendring ikke er stoerre end ± 3 %, benyttes de maalte vaerdier af proevefiltrenes vaegt. Referencefiltrene skal vaere af samme stoerrelse og materiale som proevefiltrene, og de skal udskiftes mindst én gang om maaneden.

2.2.3.

Vaegten til vejning af filtrene skal have en praecision (standardafvigelse) paa 2 % og en aflaesningsnoejagtighed paa 1 % af den anbefalede mindste proevemaengde.

2.3.

Andre specifikationer

Alle de dele af fortyndings- og proevetagningssystemet lige fra udstoedningsroeret til filterholderen, som udstoedningsgassen, fortyndet eller ufortyndet, kommer i beroering med, skal vaere konstrueret saaledes, at partikler afsaettes og aendres mindst muligt. Alle dele skal vaere fremstillet i elektrisk ledende materiale, der ikke reagerer med nogen af udstoedningsgassens komponenter, og jordforbundet, saa der ikke forekommer elektrostatiske virkninger.

System 4 (totalstroemsfortyndingssystem)

Der er beskrevet et system til udtagning af partikelproever, som er baseret paa fortynding af den samlede udstoedningsgas efter CVS-princippet (Constant Volume Sampling). Figur 4 viser systemet skematisk. Det totale volumen af udstoedningsgassen og fortyndingsluften maales, og der udtages en proeve til analyse.

Massen af partikelemissionen bestemmes dernaest ud fra massen af den proeve, der opsamles paa et filtersaet, luftproevens stroemningshastighed og den samlede maengde fortyndingsluft og udstoedningsgas i hele testperioden. Der kan anvendes enten PDP eller CFV og et system med enten ettrins- eller totrinsfortynding. Der maa ikke foretages bestemmelse af gasemissioner med et CVS-system. Komponenterne skal opfylde foelgende specifikationer:

EP

Udstoedningsroer

Laengden af udstoedningsroeret maalt fra udstoedningsmanifolden eller turboladerens afgangsaabning til fortyndingstunnellen maa ikke vaere stoerre end 10 m. Hvis systemet er laengere end 4 m, skal alle roer ud over de 4 m isoleres. Isoleringens tykkelse maalt radialt skal vaere mindst 25 mm. Isoleringsmaterialets varmeledningsevne maa ikke vaere stoerre end 0,1 W/mk ved 673 K (300o C).

PDP

Fortraengningspumpe

Fortraengningspumpen maaler den samlede fortyndede udstoedningsgasstroem ved hjaelp af pumpens omdrejningshastighed og det fortraengte volumen. Hverken fortraengningspumpen eller indsugningssystemet for fortyndingsluft maa saenke udstoedningssystemets modtryk kunstigt. Ved en given motorhastighed og -belastning skal det statiske tryk maalt med CVS-systemet i gang ligge inden for ± 1,5 kPa af det statiske tryk, naar CVS-systemet ikke er tilsluttet. Gasblandingens temperatur umiddelbart foer pumpen skal holdes inden for ± 6 K i forhold til den gennemsnitlige driftstemperatur under testen, hvis der ikke benyttes stroemningsberegning.

CFV

Venturiroer med kritisk stroemningshastighed

Venturiroeret maaler den samlede fortyndede stroem ved at holde stroemningshastigheden under en vis graense (kritisk stroemningshastighed). Variationerne i den ufortyndede udstoedningsgas' statiske tryk skal opfylde samme specifikationer som ovenfor (fortraengningspumpe). Gasblandingens temperatur umiddelbart foer venturioeret skal holdes inden for ± 11 K i forhold til den gennemsnitlige driftstemperatur under testen, hvis der ikke benyttes stroemningsberegning.

HE

Varmeveksler (valgfri, hvis der benyttes EFC)

Varmeveksleren skal have tilstraekkelig kapacitet til, at de ovenfor stillede temperaturkrav kan opfyldes.

EFC

Elektronisk stroemningsberegning (valgfri, hvis der benyttes HE)

Hvis temperaturen ved indgangen til fortraengningspumpen eller venturiroeret ikke holdes konstant, kraeves der et stroemningsberegningsystem til kontinuerlig maaling af stroemningshastigheden.

PDT

Primaerfortyndingstunnel

Primaerfortyndingstunnellen skal:

- have en diameter, der er tilstraekkelig lille til at give turbulent stroemning (Reynolds' tal >4 000), og vaere saa langt, at udstoedningsgassen og fortyndingsluften blandes fuldstaendigt

- have en diameter paa mindst 460 mm i et system med ettrinsfortynding eller mindst 200 mm i et system med totrinsfortynding.

Udstoedningsgassen skal ledes ud i primaerfortyndigstunnellen i medstroem og blandes omhyggeligt.

SDS

Ettrinsfortyndingssystem

Ved ettrinsfortyndingsmetoden udtages der en proeve fra primaertunnellen, som ledes gennem proevefiltrene. Fortraengningspumpen henholdsvis venturiroeret skal have saa stor kapacitet, at den fortyndede udstoedningsgas har en temperatur paa hoejst 325 K (52o C) umiddelbart foer hovedpartikelfilteret.

DDS

Totrinsfortyndingssystem

Ved totrinsfortyndingsmetoden udtages der en proeve fra primaertunnellen, som ledes ind i en sekundaertunnel, hvor proeven fortyndes yderligere. Den to gange fortyndede proeve ledes dernaest gennem proevefiltrene. Fortraengningspumpen henholdsvis venturiroeret skal have saa stor kapacitet, at den fortyndede udstoedningsgas har en temperatur paa hoejst 464 K (191o C) i den del af primaertunnellen, hvor proeven udtages. Sekundaerfortyndingssystemet skal tilfoere saa meget fortyndingsluft, at den to gange fortyndede udstoedningsgas har en temperatur paa hoejst 325 K (52o C) umiddelbart foer hovedpartikelfilteret.

PSP

Partikelproevesonde (kun SDS)

Partikelproevesonden skal:

- vaere anbragt paa et sted, hvor fortyndingsluften og udstoedningsgassen er blandet godt (dvs. i fortyndingstunnellens midterakse ca. ti tunneldiametre neden for det sted, hvor udstoedningsgassen ledes ind i fortyndingstunnellen), og vendt mod stroemretningen

- have en indvendig diameter paa mindst 12 mm.

Afstanden mellem sondens spids og filterholderen maa ikke overstige 1 020 mm. Proevesonden maa ikke opvarmes.

PTT

Partikeloverfoeringsroer (kun DDS)

Partikeloverfoeringsroeret skal:

- vaere anbragt paa et sted, hvor fortyndingsluften og udstoedningsgassen er blandet godt (dvs. i fortyndingstunnellens midterakse ca. ti tunneldiametre neden for det sted, hvor udstoedningsgassen ledes ind i fortyndingstunnellen), og vendt mod stroemretningen

- have en indvendig diameter paa mindst 12 mm

- vaere hoejst 910 mm langt maalt fra indgangsaabningens plan til udgangsaabningens plan.

Partikelproeven skal ledes ud i sekundaerfortyndingstunnellen langs dennes midterakse og i stroemningsretningen. Overfoeringsroeret maa ikke vaere opvarmet.

SDT

Sekundaerfortyndingstunnel (kun DDS)

Sekundaerfortyndingstunnellen skal have en diameter paa mindst 75 mm og vaere saa lang, at den to gange fortyndede proeve faar en opholdstid paa mindst 0,25 sekunder. Hovedfilterholderen skal vaere anbragt hoejst 300 mm fra sekundaerfortyndingstunnellens udgangsaabning.

DAF

Fortyndingsluftfilter

Fortyndingsluften kan filtreres og skal ved indsugningen have en temperatur paa 298 ± 5 K (25 ± 5o C). Der kan udtages en proeve af den til bestemmelse af en baggrundsvaerdi for partikelindhold, som dernaest kan traekkes fra de vaerdier, der maales med den fortyndede udstoedningsgas.

FH

Filterholder(e)

Hoved- og ekstrafilter kan vaere anbragt i samme eller hver deres filterhus. Kravene i bilag V, nr. 2.1.3, skal vaere opfyldt. Filterholderne maa ikke vaere opvarmede.

SP

Proevepumpe

Partikelproevepumpen skal vaere anbragt saa langt fra tunnellen, at indgangsgassens temperatur er konstant (± 3 K), hvis der ikke benyttes stroemningsberegning. Proevepumpen (-pumperne) skal koere under hele testproceduren. Der benyttes et bypass-system til tilledning af proeven til proevefiltrene.

DP

Fortyndingsluftpumpe (kun DDS)

Fortyndingsluftpumpen anbringes paa en saadan maade, at sekundaerfortyndingsluften har en temperatur paa 298 ± 5 K (25 ± 5o C).

GF1

Gasflowmeter (for partikelproeven)

Gasstroemningsmaaleren eller -instrumentet skal vaere anbragt saa langt fra tunnellen, at indgangsgassens temperatur er konstant (± 3 K), hvis der ikke benyttes stroemningsberegning.

GF2

Gasflowmeter (for fortyndingsluft, kun DDS)

Gasstroemningsmaaleren eller -instrumentet skal vaere anbragt paa en saadan maade, at indgangsgassen har en temperatur paa 298 ± 5 K (25 ± 5o C).

System 5 (delstroemsfortyndingssystem)

Der er beskrevet et system til udtagning af partikelproever, som er baseret paa fortynding af en del af udstoedningsgassen. Figur 5 viser systemet skematisk. Massen af partikelemissionen bestemmes ud fra massen af den proeve, der opsamles paa et filtersaet, fortyndingsforholdet, luftproevens stroemningshastighed og den samlede maengde udstoedningsgas eller braendstof i hele testperioden. Beregningen af fortyndingsforholdet afhaenger af, hvilken systemtype der benyttes. Der kan udtages en proeve af en del af den fortyndede udstoedningsgas (delproeveudtagning) eller af hele den fortyndede udstoedningsgas (totalproeveudtagning). Alle de her beskrevne typer er ligevaerdige, hvis de opfylder kravene i bilag III, nr. 4.6.6 og 4.8.3.3. Komponenterne skal opfylde foelgende specifikationer:

EP

Udstoedningsroer

Typer uden isokinetisk sonde skal have et lige roerstykke med en laengde paa seks gange roerdiameteren foer og tre gange roerdiameteren efter sondens spids. Ved typer med isokinetisk sonde maa udstoedningsroeret hverken have knaek, boejninger eller bratte tvaersnitsaendringer inden for en afstand af mindst 15 roerdiametre foer og fire roerdiametre efter sondens spids. Udstoedningsgassens hastighed i proevetagningszonen skal vaere stoerre end 10 m/s og mindre end 200 m/s. Trykvariationer i udstoedningsgassen maa ikke vaere stoerre end ± 500 Pa i gennemsnit. Udligning af trykvariationer paa anden maade end ved anvendelse af et komplet udstoedningssystem (inklusive lydpotte) maa hverken aendre motorens ydelse eller foere til afsaetning af partikler.

PR

Proevesonde

Proevesonden skal vaere anbragt et sted paa udstoedningsroerets midterakse, hvor ovennaevnte stroemningsforhold er til

stede, og vendt mod stroemretningen. Forholdet mellem udstoedningsroerets diameter og sondens diameter skal vaere mindst 4.

ISP

Isokinetisk proevesonde (valgfri, hvis der benyttes EGA eller styring af massestroemmen)

Den isokinetiske proevesonde skal vaere saaledes konstrueret, at den giver en proportional proeve af den ufortyndede udstoedningsgas. ISP benyttes i stedet for den ovenfor beskrevne PR, og den skal forbindes til en differentialtryktransducer og en hastighedsregulator, saa der opnaas isokinetisk stroemning ved sondens spids. Den indre diameter skal vaere mindst 12 mm.

EGA

Udstoedningsgasanalysator (valgfri, hvis der benyttes ISP eller styring af massestroemmen)

Der kan anvendes CO2- eller NOx-analysatorer (ved kulstofbalancemetoden kun CO2-analysator). Analysatorerne skal kalibreres paa samme maade som analysatorerne til maaling af forurenende luftarter. Koncentrationsforskelle kan bestemmes ved anvendelse af én eller flere analysatorer.

TT

Overfoeringsroer

Overfoeringsroeret for partikelproeven skal:

- vaere opvarmet eller isoleret, saa gastemperaturen heri er mindst 423 K. Hvis udstoedningsgassens temperatur er under 423 K, maa gastemperaturen ikke vaere under udstoedningsgassens temperatur

- have en diameter, der er lige saa stor som eller stoerre end proevesondens, dog hoejst 25 mm

- ikke vaere laengere end 1 000 mm maalt fra indgangsaabningens plan til udgangsaabningens plan.

Partikelproeven skal ledes ud i fortyndingstunnellen langs dennes midterakse og i stroemretningen.

SC

Hastighedsregulator (kun ISP)

Ved isokinetisk opsplitning af udstoedningsgassen er et trykkontrolsystem paakraevet for at opnaa en trykforskel paa nul mellem EP og ISP. Paa denne maade faas samme gashastighed i EP og ISP, og massestroemmen i ISP bliver en konstant broekdel af udstoedningsgasstroemmen. Styringen foregaar ved regulering af sugeblaeserens hastighed (SB) i de enkelte forloeb, medens foedeblaeserens (PB) hastighed holdes konstant. Residualfejlen i trykkontrolkredsloebet maa ikke vaere stoerre end 0,5 % af tryktransducerens (DPT) maaleomraade. Trykvariationerne i fortyndingstunnellen maa ikke vaere stoerre end ± 250 Pa i gennemsnit.

DPT

Differentialtryktransducer (kun ISP)

Differentialtryktransduceren skal have et arbejdsomraade paa ca. ± 500 Pa.

FC 1

Flowkontrol (for fortyndingsluft)

Til styring af fortyndingsluftens massestroem er en flowkontrol paakraevet. Den kan vaere forbundet til udstoedningsgassens eller braendstoffets massestroem og/eller et CO2-differentialsignal. Tilfoeres fortyndingsluften under tryk, styrer FC 1 luftstroemmen direkte.

GF 1

Gasflowmeter (for fortyndingsluft)

Gasstroemningsmaaleren eller -instrumentet skal vaere anbragt paa en saadan maade, at indgangsgassen har en temperatur paa 298 ± 5 K.

SB

Sugeblaeser (kun ved delproeveudtagning)

PB

Foedeblaeser

Til styring af fortyndingsluftens massestroem maa PB forbindes til FC 1. Som styresignaler kan enten udstoednings- eller braendstofstroemmen og/eller et CO2-differentialsignal benyttes. PB er ikke paakraevet, naar fortyndingsluften tilfoeres under tryk.

DAF

Fortyndingsluftfilter

Fortyndingsluften kan filtreres og skal ved indsugningen have en temperatur paa 298 ± 5 K (25 ± 5o C). Der kan udtages en proeve af den til bestemmelse af en baggrundsvaerdi for partikelindhold, som dernaest kan traekkes fra de vaerdier, der maales med den fortyndede udstoedningsgas.

DT

Fortyndingstunnel

Fortyndingstunnellen skal:

- have en diameter, der er tilstraekkelig lille til at give turbulent stroemning (Reynolds' tal >4 000), og vaere saa lang, at udstoedningsgassen og fortyndingsluften blandes fuldstaendigt

- have en diameter paa mindst 25 mm i et system med totalproeveudtagning

- have en diameter paa mindst 75 mm i et system med delproeveudtagning.

Udstoedningsgassen skal ledes ud i fortyndingstunnellen i medstroem og blandes omhyggeligt med fortyndingsluften ved hjaelp af en blandedyse. For systemer med delproeveudtagning kontrolleres opblandingen efter ibrugtagningen ved hjaelp af et CO2-profil af tunnellen optaget med gaaende motor (mindst seks aekvidistante maalepunkter).

PSS

Partikelproevetagningssystem

Partikelproevetagningssystemet skal indrettes til enten at udtage en proeve fra fortyndingstunnellen, som dernaest ledes gennem proevefiltrene (delproeveudtagning), eller at lede hele den fortyndede udstoedningsgas gennem proevefiltrene (totalproeveudtagning). Det anbefales at lade proevepumpen koere under hele testproceduren for at undgaa paavirkning af styrekredsloebet. Der skal benyttes et bypass-system med en kuglehane mellem proevesonden og filterholderen til at lede proeven gennem proevefiltrene paa de oenskede tidspunkter. AAbningens/lukningens interferens paa styrekredsloebende skal korrigeres inden for tre sekunder.

PSP

Partikelproevesonde (kun ved delproeveudtagning)

Partikelproevesonden skal:

- vaere anbragt paa et sted, hvor fortyndingsluften og udstoedningsgassen er blandet godt (dvs. i fortyndingstunnellens midterakse ca. ti tunneldiametre neden for det sted, hvor udstoedningsgassen ledes ind i fortyndningstunnellen), og vendt mod stroemretningen

- have en indvendig diameter paa mindst 12 mm.

PTT

Partikeloverfoeringsroer

Partikeloverfoeringsroeret maa ikke vaere opvarmet og maa hoejst vaere 1 020 mm langt:

- maalt fra sondens spids til filterholderen (delproeveudtagning)

- maalt fra fortyndingstunnellens bagende til filterholderen (totalproeveudtagning).

FH

Filterholder(e)

Hoved- og ekstrafilter kan vaere anbragt i samme eller hver deres filterhus. Kravene i bilag V, nr. 2.1.3, skal vaere opfyldt. Filterholderne maa ikke vaere opvarmede.

SP

Proevepumpe

Partikelproevepumpen skal vaere anbragt saa langt fra tunnellen, at indgangsgassens temperatur er konstant (± 3 K), hvis der ikke benyttes stroemningsberegning.

FC 2

Flowkontrol (for partikelproeve, valgfri)

Der kan benyttes flowkontrol for at opnaa mere noejagtig stroemningshastighed af partikelproeven.

GF 2

Gasflowmeter (for partikelproeven)

Gasstroemningsmaaleren eller -instrumentet skal vaere anbragt saa langt fra tunnellen, at indgangsgassens temperatur er konstant (± 3 K), hvis der ikke benyttes stroemningsberegning.

BV

Kuglehane

Kuglehanens diameter maa ikke vaere mindre end proeveroeret, og den skal kunne aabnes/lukkes paa mindre end 0,5 sekunder.«

BILAG VIII

(MODEL)

EOEF-STANDARDTYPEGODKENDELSESATTEST

Tillaeg, nr. 1.4, affattes saaledes:

»1.4.

Emissionsvaerdier

CO . g/kWh

HC . g/kWh

NO . g/kWh

PT . g/kWh

aa

bestemt med et

total/delstroemssystem (¹).«