RAADETS DIREKTIV af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (91/308/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 57, stk. 2, foerste og tredje punktum, samt artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

i samarbejde med Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og ud fra foelgende betragtninger:

Naar kredit- og finansieringsinstitutter anvendes til hvidvaskning af oekonomisk udbytte af kriminelle handlinger (i det foelgende benaevnt »hvidvaskning af penge«), kan de involverede institutters soliditet og stabilitet samt det finansielle systems trovaerdighed som helhed blive alvorligt svaekket, saaledes at offentligheden herved mister tilliden til det;

traeffer Faellesskabet ikke foranstaltninger mod hvidvaskning af penge, kan det foere til, at medlemsstaterne for at beskytte deres finansielle system traeffer foranstaltninger, som risikerer at vaere uforenelige med gennemfoerelsen af enhedsmarkedet; uden en vis koordinering paa faellesskabsplan kan personer, der er involveret i hvidvaskning af penge, med henblik paa at fremme deres kriminelle handlinger forsoege at udnytte liberaliseringen af kapitalbevaegelserne og den frie udveksling af finansielle tjenesteydelser, som det finansielt integrerede Europa indebaerer;

hvidvaskning af penge har en klar indflydelse paa stigningen i organiseret kriminalitet i almindelighed og narkotikahandel i saerdeleshed; det er i stadig hoejere grad blevet klart, at bekaempelse af hvidvaskning af penge er et af de mest effektive midler til at bekaempe denne form for kriminel handling, som udgoer en saerlig samfundstrussel for medlemsstaterne;

hvidvaskning af penge skal hovedsagelig bekaempes med strafferetlige midler og inden for et internationalt samarbejde mellem retsinstanser og politimyndigheder som det, der er etableret paa narkotikaomraadet i De Forenede Nationers konvention om bekaempelse af ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, vedtaget den 19. december 1988 i Wien (i det foelgende benaevnt »Wienerkonventionen«), og som ved Europaraadets konvention om haeleri og efterforskning samt beslaglaeggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold, der blev aabnet for undertegnelse den 8. november 1990 i Strasbourg, er blevet udvidet til at gaelde alle kriminelle handlinger;

kriminalisering maa imidlertid ikke vaere det eneste middel til bekaempelse af hvidvaskning af penge, da det finansielle system kan spille en saerdeles effektiv rolle i saa henseende; der skal i den forbindelse henvises til Europaraadets henstilling af 27. juni 1980 og til den principerklaering, der blev vedtaget i december 1988 i Basel af banktilsynsmyndighederne i ti-landegruppen, idet disse begge markerer et stort fremskridt med henblik paa at forhindre, at det finansielle system anvendes til hvidvaskning af penge;

hvidvaskning af penge foregaar normalt paa internationalt plan, saaledes at midlernes ulovlige oprindelse bedre kan skjules; foranstaltninger, som udelukkende traeffes paa nationalt plan uden nogen form for koordinering og samarbejde paa internationalt plan, vil kun have meget begraenset virkning;

alle de foranstaltninger, som Faellesskabet traeffer paa dette omraade, skal harmonere med andre forholdsregler, som vedtages i andre internationale fora; med dette for oeje boer ethvert initiativ fra Faellesskabets side navnlig tage hensyn til rekommandationerne fra Den Finansielle Aktionsgruppe vedroerende Hvidvaskning af Penge, som blev oprettet paa de syv vigtigste industrilandes topmoede i Paris i juli 1989;

Europa-Parlamentet har i adskillige beslutninger anmodet om, at der bliver udarbejdet et globalt faellesskabsprogram til bekaempelse af narkotikahandel, herunder bestemmelser med henblik paa forebyggelse af hvidvaskning af penge;

definitionen af hvidvaskning af penge bygger paa definitionen i Wienerkonventionen og er tilpasset dette direktiv; da faenomenet hvidvaskning af penge imidlertid ikke blot vedroerer det oekonomiske udbytte af kriminelle handlinger i forbindelse med narkotikahandel, men ogsaa det oekonomiske udbytte af andre former for kriminelle handlinger (som f.eks. organiseret kriminalitet og terrorisme), er det vigtigt, at medlemsstaterne i henhold til deres lovgivning udvider dette direktivs virkninger til ogsaa at omfatte det oekonomiske udbytte af saadanne handlinger, naar dette maa formodes at kunne give anledning til hvidvaskningstransaktioner, der berettiger til straf;

forbud i medlemsstaternes lovgivninger mod hvidvaskning af penge, med stoette i passende foranstaltninger og sanktioner, er en noedvendig betingelse for bekaempelsen af dette faenomen;

for at undgaa, at personer, der foretager hvidvaskning af penge, benytter sig af anonymitet til at udfoere deres kriminelle handlinger, er det noedvendigt at sikre, at kredit- og finansieringsinstitutter kraever, at deres kunder legitimerer sig, naar de optager forretningsmaessig forbindelse med dem, eller naar de foretager transaktioner, der overstiger visse taerskler; saadanne bestemmelser skal ogsaa saa vidt muligt udvides til at gaelde for eventuelle beneficianter;

kredit- og finansieringsinstitutter skal i mindst fem aar opbevare kopier af eller oplysninger taget fra den kraevede legitimation samt dokumentation og registreringer vedroerende transaktionerne bestaaende af originale dokumenter eller kopier med tilsvarende beviskraft i henhold til national lovgivning, for at dette materiale kan tjene som bevis ved enhver undersoegelse vedroerende hvidvaskning af penge;

det skal sikres, at kredit- og finansieringsinstitutter omhyggeligt undersoeger enhver transaktion, som paa grund af sin karakter saerlig menes at kunne have tilknytning til hvidvaskning af penge, da dette er noedvendigt for at bevare det finansielle systems soliditet og integritet og for at bidrage til bekaempelsen af hvidvaskning af penge; til dette formaal skal de vaere saerlig opmaerksomme paa transaktioner med tredjelande, der ikke anvender forebyggende regler mod hvidvaskning af penge, som svarer til dem, der er fastsat af Faellesskabet, eller til andre lignende regler opstillet af internationale fora og anvendt af Faellesskabet;

med henblik herpaa kan medlemsstaterne anmode kredit- og finansieringsinstitutterne om skriftligt at udfaerdige resultaterne af den undersoegelse, som de paalaegges at foretage, og at sikre, at disse resultater er tilgaengelige for de myndigheder, der er ansvarlige for bekaempelsen af hvidvaskning af penge;

beskyttelse af det finansielle system mod hvidvaskning af penge er en opgave, som ikke kan gennemfoeres af de myndigheder, der er ansvarlige for bekaempelsen af dette faenomen, uden at kredit- og finansieringsinstitutterne og deres tilsynsmyndigheder samarbejder med dem; bankhemmeligheden maa haeves i disse tilfaelde; en pligt til at indberette suspekte transaktioner, som sikrer, at oplysningerne videregives til ovennaevnte myndigheder, uden at de paagaeldende kunder advares, er det mest effektive middel til gennemfoerelse af et saadant samarbejde; der er brug for en saerlig beskyttelsesklausul, som fritager kredit- og finansieringsinstitutter, deres ansatte og medlemmerne af deres ledelse for ansvar for tilsidesaettelse af tavshedspligten;

de oplysninger, myndighederne modtager i henhold til dette direktiv, kan kun anvendes i forbindelse med bekaempelse af hvidvaskning af penge; medlemsstaterne kan dog bestemme, at disse oplysninger kan anvendes til andre formaal;

kredit- og finansieringsinstitutternes indfoerelse af interne kontrolprocedurer og tilrettelaeggelse af uddannelsesprogrammer paa dette omraade er supplerende foranstaltninger, uden hvilke de oevrige foranstaltninger i dette direktiv risikerer at blive virkningsloese;

da hvidvaskning af penge ikke blot kan foregaa via kredit- og finansieringsinstitutter, men ogsaa via andre former for erhverv og virksomhedskategorier, skal medlemsstaterne udvide samtlige bestemmelser i dette direktiv eller en del heraf til ogsaa at omfatte de erhverv og virksomheder, hvis aktiviteter saerlig kan udnyttes til hvidvaskning af penge;

det er vigtigt, at medlemsstaterne isaer soerger for, at der traeffes samordnede foranstaltninger i Faellesskabet, naar der er alvorlige tegn paa, at erhverv eller aktiviteter, som er blevet harmoniseret i Faellesskabet for saa vidt angaar vilkaarene for deres udoevelse, udnyttes til hvidvaskning af penge;

effektiviteten af de bestraebelser, der udfoldes til bekaempelse af hvidvaskning af penge, afhaenger hovedsageligt af en fortsat samordning og harmonisering af de nationale gennemfoerelsesforanstaltninger; en saadan samordning og harmonisering i forskellige internationale fora kraever paa faellesskabsplan et samraad mellem medlemsstaterne og Kommissionen i et kontaktudvalg;

hver medlemsstat maa traeffe egnede foranstaltninger og fastsaette passende sanktioner for overtraedelser af de naevnte bestemmelser for at sikre, at direktivets bestemmelser gennemfoeres i fuldt omfang - UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

I dette direktiv forstaas ved:

- »kreditinstitut«: et foretagende, som defineret i artikel 1, foerste led, i Raadets direktiv 77/780/EOEF (4), senest aendret ved direktiv 89/646/EOEF (5), samt en filial, som defineret i artikel 1, tredje led, i naevnte direktiv og beliggende i Faellesskabet, af et kreditinstitut, hvis hovedsaede er beliggende uden for Faellesskabet - »finansieringsinstitut«: et foretagende, som ikke er et kreditinstitut, og hvis hovedaktivitet er at foretage en eller flere af de forretninger, der er opfoert under punkt 2 til 12 og 14 paa listen i bilaget til direktiv 89/646/EOEF, samt et forsikringsselskab, der er behoerigt godkendt i henhold til Raadets direktiv 79/267/EOEF (6), senest aendret ved direktiv 90/619/EOEF (7), for saa vidt som det udfoerer aktiviteter, der omfattes af naevnte direktiv; denne definition omfatter ogsaa filialer, der er beliggende i Faellesskabet, af finansieringsinstitutter, hvis hovedsaede er beliggende uden for Faellesskabet - »hvidvaskning af penge«: nedenstaaende forsaetlige handlinger:

- konvertering eller overfoersel af formuegoder - vel vidende, at de hidroerer fra en kriminel handling eller fra medvirken i en saadan handling - med det formaal at fortie eller tilsloere formuegodernes ulovlige oprindelse eller at hjaelpe personer, som er involveret i en saadan handling, til at unddrage sig de retlige konsekvenser heraf - fortielse eller tilsloering af formuegodernes art, oprindelse, lokalisering, placering eller bevaegelser eller af den egentlige ejendomsret til disse formuegoder eller dertil knyttede rettigheder, vel vidende, at de hidroerer fra en kriminel handling eller fra medvirken i en saadan handling - erhvervelse, besiddelse eller anvendelse af formuegoder, vel vidende ved modtagelsen af disse goder, at de hidroerer fra en kriminel handling eller fra medvirken i en saadan handling - medvirken i en af de handlinger, som er naevnt under de tre foregaaende punkter, medvirken med henblik paa at begaa den naevnte handling, forsoeg paa at begaa den, det af hjaelpe, tilskynde eller raade nogen til at begaa den eller det at lette gennemfoerelsen heraf.

Den viden, hensigt eller tilskyndelse, som skal foreligge i forbindelse med handlingerne i dette led, kan fastslaas paa grundlag af objektive forhold.

Der foreligger hvidvaskning af penge, ogsaa selv om de handlinger, som har frembragt de formuegoder, der skal hvidvaskes, har fundet sted paa en anden medlemsstats eller et tredjelands omraade - »formuegoder«: aktiver af enhver art, hvad enten der er tale om fysiske eller ikke-fysiske genstande, loesoere eller fast ejendom, materielle eller immaterielle aktiver, samt retlige dokumenter eller instrumenter, der tjener som bevis for ejendomsret til saadanne aktiver eller dertil knyttede rettigheder - »kriminel handling«: en lovovertraedelse som defineret i artikel 3, stk. 1, litra a), i Wienerkonventionen samt enhver anden kriminel handling, der er defineret som saadan af hver enkelt medlemsstat med henblik paa dette direktiv - »kompetente myndigheder«: de nationale myndigheder, som i henhold til en lov eller anden bestemmelse er bemyndiget til at foere tilsyn med kredit- eller finansieringsinstitutter.

Artikel 2

Medlemsstaterne drager omsorg for, at hvidvaskning af penge, som defineret i dette direktiv, forbydes.

Artikel 3

1. Medlemsstaterne drager omsorg for, at kredit- og finansieringsinstitutter kraever, at deres kunder legitimerer sig ved hjaelp af et retskraftigt dokument, naar der optages forretningsmaessig forbindelse med dem, saerlig naar der aabnes en konto eller bankbog eller et depot.

2. Dette krav om legitimation gaelder ogsaa for enhver transaktion med andre kunder end dem, der er omhandlet i stk. 1, vedroerende et beloeb paa 15 000 ECU eller derover, hvad enten den udfoeres i en enkelt eller i flere operationer, hvis der synes at vaere indbyrdes forbindelse mellem dem. Hvis beloebet ikke kendes paa det tidspunkt, hvor transaktionen paabegyndes, skal det paagaeldende institut kraeve legitimation, saa snart det faar kendskab hertil og konstaterer, at taersklen er naaet.

3. Som undtagelse fra stk. 1 og 2 kraeves der ikke legitimation i forbindelse med forsikringsaftaler, der indgaas af forsikringsvirksomheder, som er godkendt i henhold til direktiv 79/267/EOEF, og hvis virksomhed er omfattet af naevnte direktiv, naar beloebet af den eller de periodiske praemier, der skal indbetales i loebet af et aar, er paa 1 000 ECU eller derunder, eller ved indbetaling af en engangspraemie paa 2 500 ECU eller derunder. Hvis den eller de periodiske praemier, der skal indbetales i loebet af et aar, forhoejes, saaledes at taersklen paa 1 000 ECU overstiges, skal der kraeves legitimation.

4. Medlemsstaterne kan foreskrive, at legitimation ikke er obligatorisk for pensionsforsikringsaftaler, der indgaas i medfoer af en arbejdskontrakt eller den forsikredes erhvervsmaessige virksomhed, forudsat at disse aftaler ikke indeholder en tilbagekoebsklausul eller kan anvendes som sikkerhed for et laan.

5. Er der tvivl om, hvorvidt de i de foregaaende stykker naevnte kunder handler for egen regning, eller er der vished for, at de ikke handler for egen regning, skal kredit- og finansieringsinstitutterne traeffe rimelige foranstaltninger til at indhente oplysninger om den faktiske identitet af de personer, for hvis regning disse kunder handler.

6. Kredit- og finansieringsinstitutterne skal kraeve denne legitimation, selv om transaktionsbeloebet er lavere end ovennaevnte taerskler, saa snart de har mistanke om hvidvaskning af penge.

7. Kredit- og finansieringsinstitutterne er ikke underlagt legitimationskravene i denne artikel, hvis kunden ogsaa er et kredit- eller et finansieringsinstitut, der er omfattet af dette direktiv.

8. Medlemsstaterne kan foreskrive, at legitimationskravene vedroerende de transaktioner, der omhandles i stk. 3 og 4, er opfyldt, naar det konstateres, at transaktionsbeloebet skal debiteres en konto, der er aabnet i kundens navn i et kreditinstitut, der er omfattet af kravene i stk. 1.

Artikel 4

Medlemsstaterne drager omsorg for, at kredit- og finansieringsinstitutter opbevarer foelgende materiale, for at det kan tjene som bevis ved enhver undersoegelse vedroerende hvidvaskning af penge:

- for saa vidt angaar legitimationen opbevares kopier af eller oplysninger taget fra de kraevede dokumenter i mindst 5 aar, efter at et kundeforhold er ophoert - for saa vidt angaar transaktionerne opbevares dokumentation og registreringer bestaaende af originale dokumenter eller kopier med tilsvarende beviskraft i henhold til national lovgivning i mindst 5 aar fra transaktionernes gennemfoerelse.

Artikel 5

Medlemsstaterne drager omsorg for, at kredit- og finansieringsinstitutter omhyggeligt undersoeger enhver transaktion, som paa grund af sin karakter saerlig menes at kunne have tilknytning til hvidvaskning af penge.

Artikel 6

Medlemsstaterne drager omsorg for, at kredit- og finansieringsinstitutter samt medlemmer af disses ledelse og deres ansatte til fulde samarbejder med de myndigheder, der er ansvarlige for bekaempelsen af hvidvaskning af penge:

- ved paa eget initiativ at underrette disse myndigheder om ethvert forhold, som kunne vaere tegn paa hvidvaskning af penge - ved paa opfordring at give disse myndigheder alle noedvendige oplysninger i henhold til procedurerne i den relevante lovgivning.

De i stk. 1 naevnte oplysninger fremsendes til de myndigheder, der er ansvarlige for bekaempelsen af hvidvaskning af penge i den medlemsstat, paa hvis omraade det institut, der fremsender oplysningerne, er beliggende. Fremsendelsen varetages normalt af den eller de personer, som er udpeget af kredit- og finansieringsinstitutterne i henhold til procedurerne i artikel 11, nr. 1.

Oplysninger, der gives myndighederne i overensstemmelse med stk. 1, kan kun udnyttes i forbindelse med bekaempelse af hvidvaskning af penge. Dog kan medlemsstaterne bestemme, at disse oplysninger ogsaa kan anvendes til andre formaal.

Artikel 7

Medlemsstaterne drager omsorg for, at kredit- og finansieringsinstitutter afholder sig fra at udfoere en transaktion, som de ved har, eller som de mistaenker for at have forbindelse med hvidvaskning af penge, saa laenge de ikke har underrettet de i artikel 6 naevnte myndigheder herom. Disse myndigheder kan under betingelser, der fastsaettes i deres nationale forskrifter, give paalaeg om, at transaktionen ikke maa gennemfoeres. Saafremt der er mistanke om, at den paagaeldende transaktion vil kunne foere til hvidvaskning af penge, og det ikke er muligt at undlade at udfoere transaktionen, eller en saadan undladelse vil kunne forhindre retsforfoelgningen af de personer, der drager fordel af en formodet hvidvaskningstransaktion, foretager de paagaeldende institutter den fornoedne underretning umiddelbart derefter.

Artikel 8

Kredit- og finansieringsinstitutter, medlemmer af deres ledelse og deres ansatte maa ikke meddele den paagaeldende kunde eller tredjemand, at der i medfoer af artikel 6 og 7 er sendt oplysninger til myndighederne, eller at der er ivaerksat en undersoegelse om hvidvaskning af penge.

Artikel 9

Det forhold, at en ansat eller et medlem af ledelsen i et kredit- eller finansieringsinstitut i god tro meddeler de myndigheder, der er ansvarlige for bekaempelse af hvidvaskning af penge, de i artikel 6 og 7 naevnte oplysninger, betragtes ikke som brud paa den tavshedspligt, som gaelder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser, og paafoerer ikke kreditinstituttet, finansieringsinstituttet, medlemmerne af dets ledelse eller dets ansatte nogen form for ansvar.

Artikel 10

Medlemsstaterne drager omsorg for, at de kompetente myndigheder, hvis disse under kontrolbesoeg i et kredit- eller finansieringsinstitut eller paa anden maade opdager forhold, som giver formodning om hvidvaskning af penge, meddeler dette til de myndigheder, der er ansvarlige for bekaempelsen af hvidvaskning af penge.

Artikel 11

Medlemsstaterne drager omsorg for, at kredit- og finansieringsinstitutter 1) indfoerer passende interne kontrolprocedurer og kommunikationsprocedurer med henblik paa at forebygge og forhindre gennemfoerelse af transaktioner, der er knyttet til hvidvaskning af penge 2) traeffer passende foranstaltninger for at goere deres ansatte bekendt med bestemmelserne i dette direktiv. Disse foranstaltninger skal bl.a. bestaa i saerlige uddannelsesprogrammer for deres ansatte, saaledes at disse faar bedre forudsaetninger for at genkende aktiviteter, som kan vaere forbundet med hvidvaskning af penge, og kan blive instrueret om, hvorledes de skal forholde sig i saadanne tilfaelde.

Artikel 12

Medlemsstaterne drager omsorg for at udvide samtlige eller en del af dette direktivs bestemmelser til ud over de kredit- og finansieringsinstitutter, der er naevnt i artikel 1, at omfatte andre erhverv og kategorier af virksomheder, som udoever aktiviteter, der saerlig vil kunne udnyttes til hvidvaskning af penge.

Artikel 13

1. Der nedsaettes et kontaktudvalg under Kommissionen, i det foelgende benaevnt »udvalget«, med den opgave:

a) med forbehold af Traktatens artikel 169 og 170 at lette en harmoniseret ivaerksaettelse af dette direktiv ved regelmaessigt samraad om konkrete problemer, som maatte opstaa i forbindelse med dets gennemfoerelse, og som det maatte anses for relevant at droefte b) at lette samraad mellem medlemsstaterne med hensyn til de strengere eller supplerende betingelser og forpligtelser, som de indfoerer paa nationalt plan c) om noedvendigt at raade Kommissionen vedroerende tillaeg til eller aendringer af dette direktiv eller med hensyn til saadanne tilpasninger af det, som saerlig med henblik paa en harmonisering af virkningerne af artikel 12 maatte findes noedvendige d) at undersoege, om et erhverv eller en kategori af virksomheder boer inddrages under artikel 12's anvendelsesomraade, naar det er konstateret, at dette erhverv eller denne kategori af virksomheder i en medlemsstat har vaeret udnyttet til hvidvaskning af penge.

2. Udvalget har ikke til opgave at bedoemme berettigelsen af de afgoerelser, som de kompetente myndigheder traeffer i individuelle sager.

3. Udvalget bestaar af personer, der udpeges af medlemsstaterne, og af repraesentanter for Kommissionen. Kommissionens tjenestegrene varetager udvalgets sekretariatsforretninger. En repraesentant for Kommissionen er formand for udvalget, og dette moedes enten paa formandens initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstats delegation.

Artikel 14

Hver medlemsstat traeffer passende foranstaltninger til at sikre fuldstaendig anvendelse af alle dette direktivs bestemmelser og fastsaetter navnlig, hvilke sanktioner der skal benyttes i tilfaelde af overtraedelse af de bestemmelser, der vedtages i medfoer af dette direktiv.

Artikel 15

Medlemsstaterne kan paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv, vedtage eller opretholde strengere bestemmelser for at forhindre hvidvaskning af penge.

Artikel 16

1. Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 1993.

2. Naar medlemsstaterne vedtager disse love og administrative bestemmelser, skal de indeholde en henvisning til dette direktiv, eller de skal ved offentliggoerelsen ledsages af en saadan henvisning. De naermere regler for denne henvisning fastsaettes af medlemsstaterne.

3. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 17

Kommissionen udfaerdiger et aar efter den 1. januar 1993 og derefter efter behov - dog mindst hvert tredje aar - en rapport om gennemfoerelsen af dette direktiv og forelaegger denne for Europa-Parlamentet og Raadet.

Artikel 18

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 10. juni 1991.

Paa Raadets vegne

J.-C. JUNCKER

Formand

(1) EFT nr. C 106 af 28. 4. 1990, s. 6, og . C 319 af 19. 12. 1990, s. 9.

(2) EFT nr. C 324 af 24. 12. 1990, s. 264, og . C 129 af 20. 5. 1991.

(3) EFT nr. C 332 af 31. 12. 1990, s. 86.

(4) EFT nr. L 322 af 17. 12. 1977, s. 30.

(5) EFT nr. L 386 af 30. 12. 1989, s. 1.

(6) EFT nr. L 63 af 13. 3. 1979, s. 1.

(7) EFT nr. L 330 af 29. 11. 1990, s. 50.

Erklaering fra repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Raadet

Repraesentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Raadet,

som minder om, at medlemsstaterne har undertegnet De Forenede Nationers konvention om ulovlig handel med narkotika og psykotrope stoffer, der blev vedtaget den 19. december 1988 i Wien;

som ligeledes minder om, at de fleste af medlemsstaterne den 8. november 1990 i Strasbourg undertegnede Europaraadets konvention om haeleri og efterforskning samt beslaglaeggelse og konfiskation af udbyttet fra strafbart forhold;

som er sig bevidst, at beskrivelsen af hvidvaskning i artikel 1 i direktiv 91/308/EOEF (1) bygger paa ordlyden af de tilsvarende bestemmelser i ovennaevnte konventioner;

forpligter sig til senest den 31. december 1992 at traeffe alle noedvendige foranstaltninger for at ivaerksaette en straffelovgivning, der saetter dem i stand til at opfylde deres forpligtelser i henhold til naevnte instrumenter.

(1) Se side 77 i denne Tidende.