RAADETS DIREKTIV af 29. juni 1990 om en faellesskabsprocedure med hensyn til gennemsigtigheden af prisen paa gas og elektricitet til den endelige forbruger i industrien (90/377/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 213,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det OEkonomiske og Sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

For saa vidt som gennemsigtigheden af energipriserne styrker de vilkaar, som sikrer, at konkurrencen ikke fordrejes paa det faelles marked, er den af vaesentlig betydning for det indre energimarkeds oprettelse og funktion;

gennemsigtigheden kan bidrage til at fjerne eventuel forskelsbehandling over for forbrugerne, idet den begunstiger disses frie valg mellem energiformer og leverandoerer;

den nuvaerende gennemsigtighed er uensartet med hensyn til de forskellige energiformer og lande og regioner i Faellesskabet, og dette bringer gennemfoerelsen af det indre energimarked i fare;

de priser, som industrien i Faellesskabet betaler for den energi, den forbruger, udgoer imidlertid en af de faktorer, der er afgoerende for konkurrenceevnen, og maa derfor behandles fortroligt;

det system med standardforbrugere, som De Europaeiske Faellesskabers Statistiske Kontor (Eurostat) anvender i sine publikationer om priser og referencepriser, og som vil blive taget i anvendelse for de store elforbrugere i industrien, sikrer, at gennemsigtigheden ikke bliver en hindring for beskyttelsen af fortroligheden;

de forbrugerkategorier, der anvendes af Eurostat, boer udvides til de oevre graenser, hvor forbrugernes repraesentativitet skulle vaere sikret;

herved skulle prisgennemsigtigheden ved det endelige forbrug vaere opnaaet, uden at den noedvendige fortrolighed i forbindelse med kontrakterne bringes i fare; for at bevare fortroligheden skal der vaere mindst tre forbrugere i en given forbrugerkategori, for at der kan offentliggoeres en pris;

disse oplysninger, som angaar gas og elektricitet, som forbruges af industrien i energimaessige slutanvendelser, muliggoer ogsaa en sammenligning med de oevrige energikilder (olie, kul samt fossil og vedvarende energi) og med de oevrige forbrugere;

de virksomheder, som leverer gas og elektricitet, samt de industrielle forbrugere af gas eller elektricitet forbliver - uanset anvendelsen af dette direktiv - underkastet Traktatens konkurrenceregler, og som foelge heraf kan Kommissionen kraeve, at de giver meddelelse om priser og salgsbetingelser;

kendskab til de gaeldende prissystemer er en del af prisgennemsigtigheden;

kendskab til forbrugernes fordeling pr. kategori samt til deres respektive andele af markedet er ligeledes en del af prisgennemsigtigheden;

indsendelse af oplysninger til Eurostat om priser og salgsbetingelser over for forbrugerne, ledsaget af oplysninger om gaeldende prissystemer samt om fordelingen af forbrugerne pr. forbrugskategori boer give Kommissionen mulighed for at vaere underrettet, saaledes at den om noedvendigt kan traeffe passende foranstaltninger eller fremsaette forslag paa baggrund af situationen paa det indre energimarked;

paalideligheden af de data, der indsendes til Eurostat, vil blive stoerre, hvis virksomhederne selv udarbejder dem;

kendskab til beskatning og skattelignende afgifter i hver af medlemsstaterne er vaesentlig for sikring af prisgennemsigtigheden;

det er noedvendigt med midler til kontrol af paalideligheden af de oplysninger, der indsendes til Eurostat;

opnaaelse af gennemsigtigheden forudsaetter offentliggoerelse og stoerst mulig udbredelse til forbrugerne af oplysninger om priser og prissystemer;

gennemfoerelsen af denne energiprisgennemsigtighed boer baseres paa afproevede metoder og teknikker, der er udarbejdet og anvendt af Eurostat med hensyn til saavel behandlingen

og kontrollen af dataenes gyldighed som deres offentliggoerelse;

med henblik paa oprettelsen af det indre energimarked boer ordningen med gennemsigtighed gennemfoeres hurtigst muligt;

forudsaetningen for, at direktivet kan finde ensartet anvendelse i alle medlemsstaterne, er, at der findes et tilstraekkeligt udbygget naturgasmarked og tilstraekkelige infrastrukturer -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1 Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at de virksomheder, som leverer gas eller elektricitet til de endelige forbrugere i industrien, som defineret i de tekniske bilag I og II, indsender foelgende oplysninger til Eurostat i den form, der er omhandlet i artikel 3:

1) priser og salgsbetingelser til de endelige gas- og elforbrugere i industrien

2) gaeldende prissystemer

3) fordeling af forbrugerne og de aftagne maengder efter forbrugskategori for at sikre, at disse kategorier er repraesentative paa nationalt plan.

Artikel 2

1. De virksomheder, som er omhandlet i artikel 1, registrerer de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, nr. 1) og 2), den 1. januar og 1. juli hvert aar. Disse oplysninger, der skal vaere udarbejdet i overensstemmelse med de i artikel 3 naevnte bestemmelser, indsendes inden for en frist paa to maaneder til Eurostat og medlemsstaternes kompetente myndigheder.

2. Paa grundlag af de i stk. 1 omhandlede oplysninger offentliggoer Eurostat hvert aar i maj og november paa passende maade priserne paa gas og elektricitet til industrielle formaal i medlemsstaterne og de prissystemer, der ligger til grund for deres udarbejdelse.

3. De oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, nr. 3, indsendes hvert andet aar til Eurostat og til de kompetente myndigheder i medlemsstaterne. Den foerste meddelelse omhandler situationen pr. 1. januar 1991. Disse oplysninger offentliggoeres ikke. Artikel 3 Gennemfoerelsesbestemmelserne vedroerende form og indhold samt alle andre karakteristika i forbindelse med de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, er anfoert i bilag I

og II. Artikel 4 Eurostat maa ikke offentliggoere oplysninger, som modtages i henhold til artikel 1, og som ifoelge deres natur kan falde ind under virksomhedernes forretningshemmeligheder. Kun tjenestemaend ansat i Eurostat har adgang til disse fortrolige statistiske oplysninger, der fremsendes til Eurostat, og som kun maa anvendes til rent statistiske formaal.

Denne bestemmelse er dog ikke til hinder for, at oplysningerne offentliggoeres i en sammenfattet form, der ikke goer det muligt at paavise de enkelte transaktioner. Artikel 5 Naar Eurostat konstaterer statistisk betydningsfulde uregelmaessigheder eller manglende sammenhaeng i oplysninger, der indsendes i henhold til dette direktiv, kan den anmode de nationale myndigheder om at maatte faa kendskab til de relevante enkeltoplysninger samt de beregnings- eller evalueringsmetoder, som ligger til grund for de sammenfattede oplysninger, for at vurdere eller eventuelt korrigere de oplysninger, som anses for at vaere uregelmaessige. Artikel 6 Kommissionen foretager de aendringer i bilagene, som er noedvendige paa grund af konstaterede specifikke problemer. Disse aendringer maa imidlertid kun vedroere tekniske forhold i bilagene og maa ikke aendre systemets generelle struktur.

Artikel 7

For saa vidt angaar de i artikel 6 omhandlede aendringer bistaas Kommissionen af et raadgivende udvalg, der bestaar af repraesentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repraesentant som formand.

Kommissionens repraesentant forelaegger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal traeffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsaette under hensyntagen til det paagaeldende spoergsmaals hastende karakter, i givet fald ved afstemning.

Udtalelsen optages i moedeprotokollen; derudover har hver medlemsstat ret til at anmode om, at dens holdning indfoeres i moedeprotokollen.

Kommissionen tager stoerst muligt hensyn til udvalgets udtalelse. Den underretter udvalget om, hvorledes den har taget hensyn til dets udtalelse. Artikel 8 En gang om aaret sender Kommissionen en sammenfattende rapport om anvendelsen af dette direktiv til EuropaParlamentet, Raadet og Det OEkonomiske og Sociale

Udvalg. Artikel 9 Medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. juli 1991. De underretter straks Kommissionen herom.

Med hensyn til naturgas anvendes direktivet i en medlemsstat foerst fem aar efter indfoerelsen af denne energiform paa det paagaeldende nationale marked. Den paagaeldende medlemsstat giver hurtigst muligt Kommissionen udtrykkelig underretning om, hvornaar der er indfoert naturgas paa dens marked. Artikel 10 Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Luxembourg den 29. juni 1990.

Paa Raadets vegne

M. SMITH

Formand

(1) EFT nr. C 257 af 10. 10. 1989, s. 7.(2)

EFT nr. C 149 af 18. 6. 1990.(3)

EFT nr. C 75 af 26. 3. 1990, s. 18.

BILAG I SAERLIGE BESTEMMELSER VEDROERENDE GAS

1. Der er tale om to typer gas:

ii) naturgas

ii) fabriksfremstillet gas (¹).

2. Naar disse to typer gas distribueres i samme byomraade eller region, skal der indsendes oplysninger for begge typer undtagen i tilfaelde, hvor forbruget er under 10 % af det samlede forbrug af naturgas og fabriksfremstillet gas paa de steder og i de regioner, der er naevnt i punkt 11.

3. Der tages kun hensyn til distribution gennem roerledninger.

4. De priser, der skal indsendes, er de priser, som den endelige forbruger betaler.

5. De paagaeldende anvendelser er alle industrielle anvendelser.

6. Systemet omfatter ikke forbrugere, der anvender gas:

a) til elproduktion i offentlige kraftvaerker

b)

til ikke-energirelaterede anvendelser (f.eks. i den kemiske industri)

c)

i maengder paa over 4 186 000 GJ/aar (= 1 163 GWh/aar).

7. De registrerede priser er baseret paa et system med standardforbrugere, som grundlaeggende defineres ved gasforbrugets stoerrelse og modulation (²) (eller belastningsfaktor).

8. De andre karakteristika, som kan spille en rolle ved prisfastsaettelsen (f.eks. mulighederne for afbrydelse) vil blive bestemt i hvert enkelt tilfaelde, idet der altid vaelges den loesning, som er den hyppigst anvendte.

9. Priserne skal omfatte maalerafgift, fast takst og betaling i forhold til forbruget. De maa ikke omfatte forbrugerens udgifter i forbindelse med oprettelse af installationen.

10. Der er udvalgt foelgende standardforbrugere i industrien, som har faaet betegnelsen I1 til I5:

.

AArligt forbrug

Belastningsfaktor

I1-1 418,60 GJ eller 116 300, kWh

Belastningsfaktor ikke fastsat (*)

I2-1 4 186, GJ

eller

1 163 000,

kWh

200 dage h

I3-1 41 860, GJ

eller

11,63

GWh

200 dage 1 600 h

I3-2 41 860, GJ

eller

11,63

GWh

250 dage 4 000 h

I4-1 418 600, GJ

eller

116,3

GWh

250 dage 4 000 h

I4-2 418 600, GJ

eller

116,3

GWh

330 dage 8 000 h

I5-4 4 186 000, GJ

eller

1 163,

GWh

330 dage 8 000 h

(*) Om noedvendigt 115-200 dage.

Det foreliggende direktiv finder ikke anvendelse paa LPG (butan, propan), koksgas og hoejovnsgas.

Qa

=

aarlig forbrugt maengde

Qjmaks.

=

maksimal daglig afsaetning

Qhmaks.

=

maksimal afsaetning pr. time.

11. Priserne skal registreres paa foelgende steder eller i foelgende regioner:

- Belgien:

Bruxelles

- Danmark:

Koebenhavn

- Forbundsrepublikken

Hamburg, Hannover, Weser-Ems, Dortmund, Duesseldorf, Frankfurt

Tyskland:

am Main, Stuttgart, Muenchen

- Spanien:

Madrid, Barcelona, Valencia, nord- og oestregionerne

- Frankrig:

Lille, Paris, Strasbourg, Marseille, Lyon, Toulouse

- Irland:

Dublin

- Italien:

Milano, Torino, Genova, Rom, Napoli

- Luxembourg:

Luxembourg by

- Nederlandene:

Rotterdam

- Portugal:

Lissabon

- Det Forenede Kongerige:

London, Leeds, Birmingham.

12. De registrerede priser er priser baseret paa de tariffer, kontrakter, betingelser og regler, som er gaeldende ved begyndelsen af hver seks maaneders periode (januar og juli), heri medregnet eventuelle rabatter.

13. Hvis der er mulighed for flere forskellige tariffer, anvendes den tarif, som er mest fordelagtig for forbrugeren, efter at der er set bort fra de tariffer, som ikke anvendes i praksis, eller som kun gaelder for et ubetydeligt antal brugere.

14. Naar der kun findes kvasi-tariffer, saerlige kontrakter eller frit forhandlede priser, registreres den pris, der saedvanligvis anvendes (den mest repraesentative ved de givne forsyningsbetingelser).

15. Priserne skal udtrykkes i national valuta pr. fysisk gasenhed (1). Den anvendte energienhed maales paa grundlag af den kalorimetriske braendvaerdi, saaledes som det er praksis i gasindustrien.

16. Der skal vises to prisniveauer (2):

- prisen efter fradrag af skatter og afgifter

- prisen inkl. alle skatter og afgifter (eksklusive moms, som godtgoeres).

17. Der skal gives oplysning om skatternes og afgifternes stoerrelse og metoderne til beregning heraf; disse oplysninger skal indeholde enhver skat og afgift af national, regional eller lokal karakter, som laegges paa salg af gas til forbrugeren.

18. Der skal vedlaegges en forklaring, der saa detaljeret som muligt afspejler prissystemet. Der skal laegges saerlig vaegt paa eventuelle aendringer siden den foregaaende oversigt.

19. I medlemsstater, hvor et enkelt gasselskab tegner sig for praktisk talt alt salg til industrien i det paagaeldende land, skal oplysningerne indsendes af dette selskab. I andre medlemsstater, hvor en eller flere af regionerne betjenes af mere end ét gasselskab, skal oplysningerne indsendes af et uafhaengigt statistisk organ.

20. For at den fortrolige karakter kan bevares, skal prisoplysningerne kun indberettes, naar der i vedkommende medlemsstat eller region findes mindst tre forbrugere i hver af de i punkt 10 omhandlede kategorier.

(1) Ved fabriksfremstillet gas forstaas en form for afledt energi, som er fremstillet paa grundlag af kul, olieprodukter eller krakket, reformeret eller blandet naturgas.(2) Den daglige belastningsfaktor er antallet af dage, som ville vaere noedvendige for at aftage det samlede aarlige forbrug ved maksimal daglig afsaetning:(3)

nh = Qdmaks.

nd =

Qa

Qjmaks.

Belastningsfaktoren pr. time er antallet af timer, som ville vaere noedvendige for at aftage det samlede aarlige forbrug ved maksimal afsaetning pr. time:(4)

nh = Qhmaks.

nh =

Qa

Qhmaks.

I ovennaevnte formel er:(5) Saafremt der anvendes enheden m³, vil det vaere noedvendigt at definere dens energiindhold i GJ, kWh eller, indtil 1999, i therm.(6)

Prisen ekskl. skatter og afgifter faas direkte fra tarifferne eller kontrakterne. Prisen ekskl. moms, som godtgoeres, omfatter andre saerafgifter, saafremt disse skal betales.

BILAG II SAERLIGE BESTEMMELSER VEDROERENDE ELEKTRICITET

Med hensyn til indberetning af oplysninger angaaende elektricitet i henhold til dette direktiv gaelder foelgende retningslinjer:

II. Oversigten over »den typiske referenceforbruger« (for forbrugere med en maksimal efterspoergsel paa indtil 10 MW)

1. Den eksisterende oversigt over el-priser til typiske referenceforbrugere i Faellesskabet, som udarbejdes af Kommissionen, skal udvides til ogsaa at omfatte to kategorier af industrielle referenceforbrugere med en maksimal efterspoergsel paa 10 MW, og hele oversigten over industrielle forbrugere skal indarbejdes i dette direktiv.

2.

Elektricitetspriserne i medlemsstater med kun én national tarif skal undersoeges paa et enkelt sted. I medlemsstater med tariffer, som varierer paa tvaers af landet, skal priserne undersoeges paa et repraesentativt udsnit af steder, som anfoert nedenfor:

- Belgien:

Landet som helhed

- Danmark:

Landet som helhed

- Forbundsrepublikken

Hamburg, Hannover, Duesseldorf, Frankfurt am Main, Stuttgart,

Tyskland:

Muenchen, vestlige region, sydlige region

- Spanien:

Madrid

- Frankrig:

Lille, Paris, Strasbourg, Marseille, Lyon, Toulouse

- Graekenland:

Athen

- Irland:

Dublin

- Italien:

Nord- og Mellemitalien, Syditalien og oeerne

- Luxembourg:

Landet som helhed

- Nederlandene:

Rotterdam (GEB), Noordholland (PEN), Noordbrabant (PNEM)

- Portugal:

Lissabon, Ponta Delgada (den autonome region Azorerne)

- Det Forenede Kongerige:

London, Glasgow, Leeds, Birmingham.

3.

Elpriserne skal undersoeges for foelgende ni kategorier af typiske referenceforbrugere i industrien:

II. 3.

Referenceforbruger

AArligt forbrug

kWh

Maksimal

efterspoergsel

kW

AArlig benyttelsestid,

timer

Ia

30 000

30

1 000

Ib

50 000

50

1 000

Ic

160 000

100

1 600

Id

1 250 000

500

2 500

Ie

2 000 000

500

4 000

If

10 000 000

2 500

4 000

Ig

24 000 000

4 000

6 000

Ih

50 000 000

10 000

5 000

Ii

70 000 000

10 000

7 000

Den maksimale efterspoergsel er den maksimale registrerede afsaetning i et kvarter i loebet af et aar, udtrykt i kW. Forsyningsprisen beregnes for cosf = 0,90. I tilfaelde af tariffer baseret paa maksimal efterspoergsel pr. halve time ganges referenceforbrugerens maksimale efterspoergsel med en koefficient paa 0,98. I tilfaelde af tariffer baseret paa en maksimal efterspoergsel udtrykt i kVA foretages der en justering ved at dividere referenceforbrugerens maksimale efterspoergsel i kW med koefficienten cosf = 0,90.

4.

I tilfaelde af tariffer baseret paa registreringer af den maksimale efterspoergsel foretaget hyppigere end én gang om aaret ganges effektbetalingen med foelgende koefficienter:

TABEL OVER EFFEKTKORREKTIONSKOEFFICIENTER

II. 4.

Benyttelsestid

(timer)

Maksimal

efterspoergsel

pr. maaned

Maksimal

efterspoergsel

over to

maaneder

Maksimal

efterspoergsel

pr. kvartal

Gennemsnit

af de tre

hoejeste

niveauer for

maksimal

efterspoergsel

pr. maaned

Gennemsnit

af de to

hoejeste

niveauer for

maksimal

efterspoergsel

pr. maaned

Maksimal

efterspoergsel

pr. aar

1 000

0,81

0,83

0,86

0,94

0,96

1,0

1 600

0,83

0,85

0,88

0,95

0,97

1,0

2 500

0,85

0,87

0,90

0,96

0,98

1,0

4 000

0,90

0,91

0,95

0,98

0,99

1,0

5 000

0,90

0,91

0,95

0,98

0,99

1,0

6 000

0,96

0,97

0,98

0,99

0,995

1,0

7 000

0,96

0,97

0,98

0,99

0,995

1,0

5.

For tariffer med reduktioner for forbrug i perioder med lav belastning skal der antages foelgende forbrug i saadanne perioder ved beregningen af den gennemsnitlige pris pr. kWh:

II. 5.

Standardforbruger

AArlig

benyttelsestid

AArligt

forbrug

AArligt forbrug (i 1 000 kWh) afregnet til reduceret sats afhaengig af

den gennemsnitlige daglige varighed af perioderne med lav belastning

timer

1 000 kWh

7 timer

8 timer

9 timer

10 timer

11 timer

12 timer

Ia

1 000

30

0

0

0

0

0

0

Ib

1 000

50

0

0

0

0

0

0

Ic

1 600

160

11

13

16

19

22

25

Id

2 500

1 250

197

225

262

300

338

375

Ie

4 000

2 000

438

500

580

660

740

820

If

4 000

10 000

2 190

2 500

2 900

3 300

3 700

4 100

Ig

6 000

24 000

7 140

8 160

9 120

10 080

11 040

12 000

Ih

5 000

50 000

13 100

15 000

17 000

19 000

21 000

23 000

Ii

7 000

70 000

23 300

26 600

29 400

32 200

35 000

37 800

For perioder med lav belastning af varigheder mellem dem, der er vist ovenfor, anslaas det aarlige forbrug af kWh i saadanne perioder ved interpolation.

For eventuelle yderligere perioder med lav belastning, f.eks. hele dagen om soendagen, skal der kun tages hensyn til halvdelen af de ekstra timer, og disse timer skal udjaevnes over alle aarets dage, og resultatet skal tilfoejes den normale periode med lav belastning, inden ovennaevnte tabel anvendes.

6.

Den indberettede pris skal saavidt muligt vaere baseret paa en offentliggjort tarif, der anvendes paa den paagaeldende referencekategori af forbrugere. Hvis der findes flere mulige tariffer, anvendes den tarif, som er den mest fordelagtige for forbrugeren, efter udelukkelse af eventuelle tariffer, som ikke anvendes i praksis, eller som kun anvendes paa et marginalt eller forsvindende lille antal brugere. Saafremt der kun eksisterer kvasi-tariffer, saerlige kontrakter eller frit forhandlede priser, indberettes den mest benyttede pris (den mest repraesentative) for de givne forsyningsbetingelser.

7.

Saafremt elektriciteten til en given kategori af referenceforbrugere kan leveres ved forskellige spaendinger, antages den spaending, der er den mest repraesentative for den paagaeldende kategori af referenceforbrugere. Dette princip skal gaelde for andre parametre, som ikke er specificeret i dette direktiv.

8.

Prisen pr. kWh skal beregnes saaledes, at den indeholder alle faste betalinger (f.eks. maalerafgift, faste takster eller effektbetalinger osv.), samt betalingerne for det forbrugte antal kWh. Den udgoer derfor det samlede beloeb, der skal betales efter fradrag af eventuelle nedslag i prisen for det paagaeldende forbrugsmoenster, divideret med det samlede forbrug. Udgifter i forbindelse med den oprindelige tilslutning til nettet skal imidlertid ikke medregnes. Selv om oplysningerne skal indsendes to gange om aaret, skal beregningen baseres paa tallene for det aarlige forbrug for at undgaa saesonmaessige svingninger.

9.

Priserne skal anfoeres i national valuta pr. kWh (1):

- eksklusive alle skatter og afgifter

- inklusive alle skatter og afgifter (eksklusive moms, som godtgoeres).

Der skal gives oplysning om skatternes og afgifternes stoerrelse og metoderne til beregning heraf; disse oplysninger skal indeholde enhver skat og afgift af national, regional eller lokal karakter, som laegges paa salg af elektricitet til forbrugeren.

10.

Der skal gives en detaljeret og noejagtig beskrivelse af prissystemet og af, hvorledes det anvendes. Eventuelle aendringer i systemet siden den foregaaende oversigt skal fremhaeves specielt.

11.

I medlemsstater, hvor et enkelt elselskab tegner sig for praktisk talt alt salg til industrien i det paagaeldende land, skal oplysningerne indsendes af dette selskab. I andre medlemsstater, hvor en eller flere af regionerne betjenes af mere end ét selskab, skal oplysningerne indsendes af et uafhaengigt statistisk organ.

II. »Referencepris«-oversigten (for forbrugere med maksimal efterspoergsel paa over 10 MW)

12.

Ved undersoegelse af industrielle forbrugere med maksimal efterspoergsel paa over 10 MW indfoeres et nyt system baseret paa »referencepriser«, som defineret nedenfor.

13.

I alle medlemsstater undtagen Forbundsrepublikken Tyskland og Det Forenede Kongerige er variationerne i strukturen af de afgifter og priser, som betales af de store elforbrugere i industrien, forholdsvis smaa paa landsbasis, og referencepriser og tilhoerende oplysninger indsendes og offentliggoeres for medlemsstaten som helhed. I Forbundsrepublikken Tyskland og Det Forenede Kongerige kan der vaere store geografiske udsving, og derfor skal oplysningerne for hver af disse to medlemsstater indsendes og offentliggoeres paa grundlag af foelgende tre regioner:

Medlemsstat:

Regioner:

Forbundsrepublikken Tyskland (2):

- Nord/Midt

- Vest

- Syd

Det Forenede Kongerige:

- England og Wales

- Skotland

- Nordirland

14.

Som beskrevet i punkt 13 ovenfor skal referencepriser og tilhoerende oplysninger i hver medlemsstat indberettes for tre kategorier af store industrielle forbrugere, dvs. de industrielle forbrugere, hvis maksimale efterspoergsel ligger paa omkring:

- 25 MW, omfattende forbrugere med maksimal efterspoergsel paa mellem 17,5 MW og 37,5 MW

- 50 MW, omfattende forbrugere med maksimal efterspoergsel paa mellem 37,5 MW og 62,5 MW

- 75 MW, omfattende forbrugere med maksimal efterspoergsel paa mellem 62,5 MW og 75,0 MW.

Disse kategorier omfatter ogsaa eventuelle industrielle forbrugere, som selv producerer en del af deres elbehov, selv om der kun skal indsendes oplysninger angaaende deres forbrug af el fra elselskaber.

15.

Referenceprisen for en given MW-kategori (f.eks. 25 MW) er den gennemsnitlige pris, der betales pr. kWh af en taenkt forbruger eller »industriel referencepris-forbruger« under det paagaeldende selskab med en normal maksimal efterspoergsel paa ca. 25 MW, men inden eventuelle reduktioner for »saerlige faktorer», som skal indberettes saerskilt (se punkt 16 nedenfor). Denne »industrielle referencepris-forbruger« skal have efterspoergselskarakteristika, der saa vidt muligt er repraesentative (uden at tage »saerlige faktorer« i betragtning) for alle de industrielle forbrugere i den paagaeldende kategori.

For at sikre en vis ensartethed vil Kommissionen definere efterspoergselskarakteristika for hver kategori af disse »referencepris-forbrugere« (dvs. 25 MW, 50 MW og 75 MW). Disse karakteristika skal i givet fald anvendes af distributionsselskabet. Hvis saadanne efterspoergselskarakteristika ikke passer til distri

- Nord/Midt: Sleswig-Holstein, Hamburg, Bremen, Berlin, Niedersachsen og Nord-Hessen.

- Vest: Nordrhein-Westfalen, Rheinland-Pfalz, Syd-Hessen og Saarland.

- Syd: Baden-Wuerttemberg og Bayern.

butionsselskabets egne vilkaar, kan selskabet definere sine egne efterspoergselskarakteristika for referencepris-forbrugerne, forudsat at Kommissionen giver sit samtykke. Disse efterspoergselskarakteristika henviser isaer til belastningsfaktoren (f.eks. »7 000 timer«, hvor 7 000 er det antal timer, hvor den maksimale efterspoergsel skal opretholdes for at naa op paa det aarlige forbrug) og fordelingen af forbruget over de forskellige tarifperioder i loebet af dagen (f.eks. periode med spidsbelastning, periode med lav belastning osv.).

16.

De anfoerte referencepriser skal beregnes saaledes, at de omfatter alle faste betalinger (f.eks. maalerafgift, faste takster eller effektbetalinger osv.), samt betalingerne for forbrugt antal kWh. Udgifter i forbindelse

med oprettelse af installationen skal imidlertid ikke medtages. Selv om oplysningerne skal indsendes to gange om aaret, skal tallene for det aarlige forbrug anvendes for at undgaa saesonmaessige svingninger.

Den maade, hvorpaa referenceprisen udregnes, herunder medtagelsen af eventuelle faste afgifter, skal forklares.

17.

For hver referencepris skal der beskrives en raekke »saerlige faktorer«, som kan anvendes til at reducere elprisen (f.eks. klausuler om mulighed for afbrydelse), og reduktionens stoerrelse (f.eks. 6 %, 8 %, 10 % osv.) skal angives. Disse saerlige faktorer skal vaere repraesentative for faktorer, som faktisk anvendes paa de forbrugere, der forsynes af det indberettende selskab i den MW-kategori, der undersoeges.

18.

I medlemsstater, hvor der findes mere end ét elektricitetsselskab, skal disse selskaber hver isaer indberette referencepriser og tilhoerende oplysninger (om efterspoergselskarakteristika for den taenkte referencepris-forbruger (punkt 15), saerlige faktorer og prisreduktioner (punkt 17)) til et uafhaengigt statistisk organ. Disse organer skal saa videresende den hoejeste og laveste referencepris i medlemsstaten (eller i givet fald i hver region) for hver MW-kategori, samt de tilhoerende oplysninger for disse referencepriser, til de nationale myndigheder og Eurostat. For saa vidt angaar de oevrige medlemsstater, hvor et enkelt nationalt selskab daekker hele landet, skal oplysningerne indberettes direkte og samtidig til de nationale myndigheder og Eurostat.

19.

For at den fortrolige karakter kan bevares, skal referencepriser og tilhoerende oplysninger indberettes af selskaberne eller det uafhaengige statistiske organ selv (jf. punkt 18), naar der findes mindst tre forbrugere i den relevante MW-kategori i den paagaeldende medlemsstat eller region.

20.

Referencepriserne skal anfoeres i overensstemmelse med anvisningerne i punkt 9.

21.

Forsyningsselskaberne skal ligeledes en gang hvert andet aar indberette data om antallet af forbrugere i hver MW-gruppe (f.eks. 17,5-37,5 MW, 37,5-62,5 MW og 62,5-75,0 MW) og det samlede aarlige forbrug for disse forbrugere i hver gruppe (i GWh). I lighed med de oplysninger, der kraeves i punkt 18, skal disse oplysninger indsendes enten via et uafhaengigt statistisk organ, som skal sammenholde oplysningerne for medlemsstaterne som helhed, eller direkte og samtidig til de nationale myndigheder og Eurostat. De oplysninger, der kraeves i henhold til dette punkt, behandles fortroligt; de offentliggoeres ikke.

(1) Prisen eksklusive skatter og afgifter faas direkte fra tarifferne eller kontrakterne. Prisen eksklusive moms, som godtgoeres, omfatter andre saerafgifter, saafremt disse skal betales.(2)

Delstaterne grupperes i foelgende tre regioner: