*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 20. april 1989

om en af den tyske regering planlagt stoette til en skibsbygningskontrakt, om hvilken der foreligger konkurrence mellem vaerfter i forskellige medlemsstater

(Kun den tyske udgave er autentisk)

(90/223/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

efter i overensstemmelse med denne bestemmelse at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninger,

under henvisning til Raadets direktiv 87/167/EOEF af 26. januar 1987 om stoette til skibsbygningsindustrien (1), saerlig artikel 4, stk. 5, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Den nederlandske regering anmodede ved telex af 24. juni 1987 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i direktiv 87/167/EOEF Kommissionen om at gribe ind i et tilfaelde med konkurrence mellem vaerfter i forskellige medlemsstater om en skibsbygningskontrakt for bygning af et vintankskib paa 1 700 BRT til det tyske rederi Paul Haese KG.

Den nederlandske regering meddelte ved samme lejlighed Kommissionen, at den paataenkte at yde en direkte kontraktbetinget produktionsstoette til det nederlandske vaerft, som havde afgivet bud paa kontrakten.

Den anden medlemsstat, som var inddraget i konkurrencen om kontrakten, var Tyskland, og Kommissionen anmodede derfor denne medlemsstat om at anmelde den planlagte stoette til det tyske vaerft, som havde afgivet bud paa kontrakten, og gjorde opmaerksom paa, at stoetteprojektet ikke maatte gennemfoeres, foer Kommissionen havde godkendt det.

Den tyske regering svarede ved verbalnote af 2. juli 1987 paa Kommissionens anmodning og oplyste, at den paa det tidspunkt ikke paataenkte at yde stoette til det tyske vaerft, som havde afgivet bud paa kontrakten.

I sin erklaering til optagelse i Raadets moedeprotokol for ministrenes 1136. samling den 22. december 1986 oplyste Kommissionen, at den ved udoevelsen af sine befoejelser i henhold til direktivets artikel 4, stk. 5, i forbindelse med anmeldelser af stoetteprojekter for vaerfter i forskellige medlemsstater, som konkurrerede om samme ordre, efter fremgangsmaaden i Traktatens artikel 93 kun ville godkende det laveste stoetteloeb, medmindre det viste sig noedvendigt med et hoejere beloeb, for at kontrakten blev inden for Faellesskabet.

Det var klart, at det af den nederlandske regering anmeldte stoettebeloeb var hoejere end den tyske regerings, idet sidstnaevnte ikke planlagde at yde nogen stoette.

Af denne grund meddelte Kommissionen ved skrivelse af 3. august 1987 den nederlandske regering, hvilket stoetteniveau den tyske regering planlagde. Samtidig anmodede den den tyske regering om endeligt at bekraefte, at der ikke ville blive ydet stoette til kontrakten.

Den nederlandske regering meddelte derefter den 20. august 1987 Kommissionen, at den havde afpasset sit stoetteniveau efter den tyske regerings stoetteniveau, dvs. at den ikke ville yde stoette. En lignende bekraeftelse fra den tyske regering indgik ved verbalnote af 26. august 1987.

Kommissionen meddelte paa denne baggrund ved skrivelse af 24. november 1987 de to beroerte medlemsstater, at den havde fastslaaet, at den paagaeldende kontrakt ikke var genstand for nogen stoetteplan, og at den derfor ikke havde nogen grund til yderligere intervention i henhold til artikel 4, stk. 5, i direktiv 87/167/EOEF.

Ved verbalnote af 10. juni 1988 meddelte den tyske regering Kommissionen, at den alligevel planlagde at yde en direkte kontraktbetinget produktionsstoette til det tyske vaerft, som havde afgivet bud paa kontrakten, paa 16,6 % af kontraktbeloebet, eksklusive stoetten. I denne sammenhaeng henviste den tyske regering til, at der forelaa konkurrence fra et tredjeland. Den meddelte tillige Kommissionen, at

det paagaeldende tyske vaerft havde opnaaet kontrakten, som blev sluttet den 10. august 1987.

Den nye anmeldelse fra den tyske regering skulle tydeligvis ses i sammenhaeng med en aendring af de omstaendigheder, der herskede paa det tidspunkt, hvor der forelaa konkurrence om kontrakten, og paa grundlag af hvilke Kommissionen tidligere havde henlagt sagen. Den nederlandske regerings tilsagn om ikke at ville yde stoette til kontrakten var derfor stadig gyldigt.

Selvom det paagaeldende udenlandske vaerft havde opgivet en pris, som var lavere end baade det nederlandske og det tyske vaerfts pris, fastslog Kommissionen, at den tyske regerings anvendelse af et hoejere stoetteniveau end den nederlandske regerings ikke bevirkede, at det tyske vaerfts bud var mere konkurrencedygtigt end det nederlandske vaerfts. Det var ikke noedvendigt med et hoejere beloeb, for at kontrakten blev inden for Faellesskabet.

Kommissionen meddelte derfor ved skrivelse af 25. juli 1988 den tyske og den nederlandske regering, at den i overensstemmelse med artikel 4, stk. 5, i direktiv 87/167/EOEF havde indledt proceduren i EOEF-Traktatens artikel 93, stk. 2, med hensyn til det af den tyske regering planlagte stoetteprojekt, og den opfordrede samtidig parterne til at fremsaette deres bemaerkninger dertil.

De oevrige medlemsstater blev ved skrivelse af 3. januar 1989 opfordret til at fremsaette deres bemaerkninger til sagen. Andre interesserede parter end medlemsstaterne blev underrettet om denne beslutning ved offentliggoerelse af en meddelelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (1).

II

Den tyske regering fremsatte sine bemaerkninger til Kommissionens beslutning ved verbalnote af 17. august 1988 og anfoerte, at der ikke var tale om konkurrence mellem vaerfter i forskellige medlemsstater efter artikel 4, stk. 5, i direktiv 87/167/EOEF, eftersom de skibe, som de to vaerfter tilboed, ikke kunne sammenlignes paa grund af vaesentlige forskelle i tekniske specifikationer. Grunden til, at det tyske vaerfts pris var hoejere end det nederlandske vaerfts, var, at det af foerstnaevnte tilbudte skib var mere performant end sidstnaevntes.

Ved verbalnote af 13. december 1988 meddelte den tyske regering Kommissionen, at det nederlandske vaerft ikke var inddraget i konkurrencen om kontrakten i udbudsprocedurens slutfase.

Ved telex af 2. september 1988 gav den nederlandske regering sin stoette til Kommissionens beslutning om at indlede proceduren og understregede, at det var vigtigt at fastholde et stoetteniveau paa 0.

Som svar paa en anmodning fra Kommissionen om at kommentere den tyske regerings paastand om, at det nederlandske vaerft ikke var inddraget i udbudsproceduren vedroerende kontrakten, bekraeftede den nederlandske regering paa ny ved skrivelse af 9. februar 1989, at det nederlandske vaerft havde fastholdt sit bud paa kontrakten til det sidste.

Ingen af de oevrige medlemsstater eller andre interesserede parter end medlemsstaterne fremsatte bemaerkninger til Kommissionens beslutning.

III

Formaalet med princippet i artikel 4, stk. 5, i direktiv 87/167/EOEF er at hindre, at stoette fordrejer konkurrencen mellem vaerfter i forskellige medlemsstater. I sin erklaering af direktivets artikel 4, stk. 5, til i Raadets moedeprotokol for ministrenes 1136. samling den 22. december 1986 understregede Kommissionen, at den ved udoevelsen af sine befoejelser i forbindelse med anmeldelser af stoetteprojekter for vaerfter i forskellige medlemsstater, der konkurrerede om samme ordre, efter fremgangsmaaden i Traktatens artikel 93 kun ville kunne godkende det laveste stoettebeloeb, medmindre det viste sig noedvendigt med et hoejere beloeb, der dog ikke maatte overstige maksimumsgraensen, for at kontrakten blev i Faellesskabet; den ville endvidere ikke kunne tillade, at saadanne kontrakter blev lagt til grund ved fastsaettelsen af andre former for driftsstoette efter artikel 5, stk. 1.

Det af den tyske regering planlagte stoetteniveau er hoejere end den nederlandske regerings. Den omstaendighed, at et tredjeland har tilbudt en pris, der er lavere end begge EF-vaerfternes, berettiger i dette tilfaelde ikke til anvendelse af et hoejere stoetteniveau, da det ikke bevirker, at det tyske vaerfts tilbud bliver mere konkurrencedygtigt end det nederlandske vaerfts.

Forskelle i skibenes tekniske specifikationer giver ikke anledning til at konkludere, at vaerfterne ikke konkurrerer om samme ordre. Vaerfternes tilbud byggede begge paa samme indkaldelse af bud fra det tyske rederi, og det er kun en naturlig foelge, at forskellige vaerfter fremkommer med konstruktioner med forskellige specifikationer. Saadanne forskelle sammen med kvalitet, leveringstidspunkt og markedspris - og ikke den tilbudte statsstoettes omfang - er normalt afgoerende for rederiets valg. At fastslaa, at vaerfterne ikke konkurrerer om samme kontrakt, ville vaere ensbetydende med at underminere ordningen i artikel 4, stk. 5, i direktiv 87/167/EOEF og at beroeve Kommissionen et vaesentligt instrument i dens stoettepolitik paa grundlag af sjette direktiv.

I betragtning af den nederlandske regerings udtrykkelige bekraeftelse af, at konkurrencen mellem de beroerte vaerfter fortsatte helt ind til slutfasen af udbudsproceduren, samt den omstaendighed, at det var den tyske regering, som efterfoelgende aendrede sine stoetteplaner, og at kontrakten

i sidste ende blev opnaaet af et tysk vaerft, maa Kommissionen konkludere, at grundlaget for at behandle sagen efter artikel 4, stk. 5, i direktiv 87/167/EOEF stadig er til stede.

At den tyske regering skulle have ret i sin paastand, aendrer intet ved ovennaevnte konklusion. Det er et almindeligt forekommende faenomen, at et rederi paa et givet stadium i udbudsproceduren udvaelger et vaerft med henblik paa videre detaljerede forhandlinger. Dette udelukker ikke, at der oprindeligt forelaa konkurrence om kontrakten, og at planlagt statsstoette kan have paavirket rederiets valg af vaerft.

Kommissionen vil i overensstemmelse med sin erklaering til Raadets moedeprotokol for ministrenes samling den 22. december 1986 og paa grundlag af de kontrolbefoejelser, der tillaegges den i direktivets artikel 11, foere tilsyn med, at den tyske regering ikke efterfoelgende yder stoette til daekning af tab som foelge af, at vaerftet har paataget sig ordren til en pris, som ikke daekker omkostningerne, idet kontrakter, som har vaeret genstand for proceduren i direktivets artikel 4, stk. 5, ikke maa laegges til grund ved fastsaettelsen af andre former for driftsstoette efter artikel 5, stk. 1 -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den af den tyske regering den 10. juni 1988 anmeldte plan for ydelse af stoette til bygning af et vintankskib paa 1 700 BRT til det tyske rederi Paul Haese KG i form af et direkte tilskud til vaerftet paa 16,6 % af kontraktbeloebet, eksklusive stoetten, kan ikke betragtes som forenelig med faellesmarkedet.

Artikel 2

Den tyske regering kan ikke gennemfoere stoetteprojektet.

Den tyske regering underretter inden to maaneder fra meddelelsen af denne beslutning Kommissionen, hvilke foranstaltninger den har truffet til at ophaeve stoetteplanen.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Forbundsrepublikken Tyskland.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 20. april 1989.

Paa Kommissionens vegne

Leon BRITTAN

Naestformand

(1) EFT nr. L 69 af 12. 3. 1987, s. 55.

(1) EFT nr. C 336 af 31. 12. 1988, s. 2.