*****

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 3842/86

af 1. december 1986

om foranstaltninger med henblik paa forbud mod varemaerkeforfalskede varers overgang til fri omsaetning

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 113 og 235,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3) og

ud fra foelgende betragtninger:

Handelen med varer, paa hvilke der ubefoejet er anbragt et varemaerke, i det foelgende benaevnt varemaerkeforfalskede varer, skader i hoej grad lovlydige fabrikanter og handlende og vildleder forbrugerne; det boer i videst muligt omfang forhindres, at saadanne varer blive brugt paa markedet i Faellesskabet, og der boer med henblik herpaa fastsaettes foranstaltninger, der goer det muligt effektivt at imoedegaa denne ulovlige fremfaerd, uden at den lovmaessige frie handel haemmes; dette maal falder endvidere i traad med de bestraebelser, der udfoldes i samme retning paa internationalt plan;

saafremt de varemaerkeforfalskede varer indfoeres fra tredjelande, er det vigtigt at forbyde overgangen til fri omsaetning heraf i Faellesskabet og at indfoere en egnet fremgangsmaade, der saetter toldmyndighederne i stand til at gribe ind for at sikre overholdelsen af et saadant forbud under de bedst mulige betingelser;

toldmyndighedernes indgriben boer bestaa i at suspendere frigivelsen af varer til fri omsaetning, saafremt disse formodes at vaere varemaerkeforfalskede, i det tidsrum, der er noedvendigt for at afgoere, hvorvidt der foreligger varemaerkeforfalskning;

formaalet med en saadan fremgangsmaade goer det ikke noedvendigt at fastsaette faellesskabsbestemmelser om, hvilken myndighed der er kompetent til at afgoere, hvorvidt varer, som er angivet til fri omsaetning, er varemaerkeforfalskede, eller om, hvilke naermere regler der skal foelges ved behandlingen af dette spoergsmaal; da der ikke foreligger faellesskabsbestemmelser paa dette omraade, boer vedkommende kompetente myndighed endvidere, naar den traeffer afgoerelse om spoergsmaal, der er blevet forelagt den, henvise til de kriterier, som anvendes for at fastslaa, hvorvidt varer, der er fremstillet i den paagaeldende medlemsstat, kraenker varemaerkeindehaverens rettigheder;

det boer derimod fastlaegges, hvilke foranstaltninger der skal traeffes med hensyn til varer, der angives til fri omsaetning, hvis det fastslaas, at de er varemaerkeforfalskede; saadanne foranstaltninger boer ikke alene bevirke, at de ansvarlige for indfoerslen af varerne ikke faar oekonomisk fordel at transaktionen, men boer ogsaa effektivt forebygge yderligere transaktioner af samme art;

for at undgaa alvorlige forstyrrelser af toldbehandlingen af de varer, der indfoeres af rejsende i deres personlige bagage, eller som indfoeres som smaaforsendelser uden erhvervsmaessig karakter, boer denne forordnings anvendelsesomraade ikke omfatte varer, der formodes at vaere varemaerkeforfalskede, for saa vidt de indfoeres fra tredjelande inden for de graenser, der er fastsat i faellesskabsbestemmelserne, saavel med hensyn til indroemmelse af toldfrihed som til anvendelse af den enhedstoldsats, der er fastsat i afsnit II, punkt C, i de indledende bestemmelser i den faelles toldtarif;

det er vaesentligt at sikre, at de i denne forordning fastsatte faelles regler anvendes ensartet, og med henblik herpaa at fastsaette en faellesskabsprocedure, hvorefter der inden for en passende frist kan fastsaettes gennemfoerelsesbestemmelser til disse regler;

denne forordning beroerer ikke medlemsstaternes gaeldende bestemmelser vedroerende overgang til fri omsaetning af varer, som ikke er varemaerkeforfalskede i henhold til denne forordning, men hvis markedsfoering ville skade en intellektuel ejendomsret i den paagaeldende medlemsstat;

denne forordning tager sigte paa at forebygge international handel med varemaerkeforfalskede varer; traktatens specifikke bestemmelser giver ikke Faellesskabets institutioner hjemmel til at fastsaette alle de bestemmelser, der er noedvendige i dette oejemed, saerlig de foranstaltninger, som varer, om hvilke det er fastslaaet, at de er varemaerkeforfalskede, skal underkastes; det forekommer derfor paakraevet ligeledes at henvise til artikel 235 -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

Almindelige bestemmelser

Artikel 1

1. I denne forordning fastsaettes,

a) paa hvilke betingelser toldmyndighederne kan gribe ind over for varer, som angives til fri omsaetning, og som formodes at vaere varemaerkeforfalskede, og

b) hvilke foranstaltninger der skal traeffes af de kompetente myndigheder med hensyn til saadanne varer, hvis det fastslaas, at de er varemaerkeforfalskede.

2. I denne forordning forstaas ved

a) varemaerkeforfalskede varer: enhver vare, paa hvilken der ubefoejet er anbragt et varemaerke, som er identisk med - eller som ikke umiddelbart kan skelnes fra - et varemaerke, der er gyldigt registreret for saadanne varer i eller for den medlemsstat, hvor varen angives til fri omsaetning, og som derved kraenker den paagaeldende varemaerkeindehavers rettigheder ifoelge denne medlemsstats lovgivning;

b) varemaerkeindehaver: varemaerkeindehaveren samt enhver anden person, der har tilladelse til at anvende varemaerket, eller disses repraesentant.

3. Denne forordning finder ikke anvendelse paa varer, hvorpaa der er anbragt et varemaerke med varemaerkeindehaverens samtykke, men som angives til fri omsaetning uden dennes samtykke.

Det samme gaelder varer, som angives til fri omsaetning, og hvorpaa der er anbragt et varemaerke paa andre betingelser end dem, der er aftalt med varemaerkeindehaveren.

AFSNIT II

Forbud imod fri omsaetning af varemaerkeforfalskede varer

Artikel 2

Det er forbudt at lade varer, om hvilke det efter fremgangsmaaden i artikel 5 er fastslaaet, at de er varemaerkeforfalskede, overgaa til fri omsaetning.

AFSNIT III

Anmodning om toldmyndighedernes indgriben

Artikel 3

1. I hver medlemsstat kan en varemaerkeindehaver indgive skriftlig anmodning til den kompetente myndighed med henblik paa at lade toldmyndighederne suspendere frigivelsen af varemaerkeforfalskede varer, der angives til fri omsaetning i den paagaeldende medlemsstat, hvis han har begrundet formodning om, at saadanne varemaerkeforfalskede varer paataenkes indfoert i medlemsstaten.

2. En anmodning i henhold til stk. 1 skal indeholde alle relevante oplysninger, som varemaerkeindehaveren raader over, for at den kompetente myndighed kan traeffe afgoerelse med fuldt kendskab til sagens omstaendigheder, og skal navnlig omfatte en saa noejagtig beskrivelse af varerne, at det er muligt for toldmyndighederne at genkende dem. Den skal vedlaegges dokumentation for, at ansoegeren er indehaver af varemaerket for de omhandlede varer.

I anmodningen anfoeres det, i hvilket tidsrum der oenskes indgriben fra toldmyndighedernes side.

Det kan kraeves, at ansoegeren betaler en afgift til daekning af de administrative omkostninger ved behandlingen af anmodningen.

3. Den myndighed, hvortil der indgives en anmodning, som er affattet i overensstemmelse med stk. 2, traeffer afgoerelse og underretter skriftligt ansoegeren herom.

Imoedekommes anmodningen, fastsaetter naevnte myndighed, i hvilket tidsrum toldmyndighederne kan gribe ind. Dette tidsrum kan paa foranledning af maerkeindehaveren forlaenges af den myndighed, der traf den oprindelige afgoerelse.

Medlemsstaterne kan, hvis varemaerkeindehaverens anmodning imoedekommes, eller hvis frigivelsen suspenderes for en sending varer i medfoer af artikel 5, stk. 1, kraeve, at denne stiller sikkerhed til daekning af sit eventuelle ansvar over for importoeren, saafremt den fremgangsmaade, der ivaerksaettes i henhold til artikel 5, stk. 1, ikke forfoelges paa grund af en handling eller undladelse fra varemaerkeindehaverens side, eller hvis det senere fastslaas, at de paagaeldende varer ikke er varemaerkeforfalskede.

Varemaerkeindehaveren skal underrette den i stk. 1 omhandlede myndighed, hvis varemaerket ikke laengere er gyldigt registreret. Den kompetente myndighed kan tillige kraeve, at ansoegeren afholder omkostningerne ved varernes opbevaring under toldkontrol i medfoer af artikel 5 eller i forbindelse med soegsmaal, som varemaerkeindehaveren ikke er part i, og stiller sikkerhed for betalingen af det paagaeldende beloeb.

4. Medlemsstaterne kan give toldmyndighederne befoejelse til at traeffe afgoerelse om den i denne artikel omhandlede anmodning.

Artikel 4

Afgoerelsen om at imoedekomme en varemaerkeindehavers anmodning meddeles straks de toldsteder i den paagaeldende medlemsstat, som vil kunne blive beroert i forbindelse med indfoersel af de i anmodningen omhandlede varemaerkeforfalskede varer.

AFSNIT IV

Vilkaarerne for indgriben fra toldmyndighederne og de myndigheder, der er kompetente til at traeffe afgoerelse vedroerende sagens indhold

Artikel 5

1. Et toldsted, der i henhold til artikel 4 underrettes om en afgoerelse om at imoedekomme en varemaerkeindehavers anmodning, suspenderer frigivelsen af varer, der angives til fri omsaetning, saafremt det eventuelt efter samraad med ansoegeren konstaterer, at de paagaeldende varer svarer til den beskrivelse af de varemaerkeforfalskede varer, der er givet i naevnte afgoerelse. Det underretter klareren herom samt den myndighed, der har truffet afgoerelsen. Toldstedet eller ovennaevnte myndighed underretter ligeledes ansoegeren om denne foranstaltning. Toldstedet kan i forbindelse med undersoegelsen af varerne udtage proever for at lette den videre behandling af sagen.

2. Gaeldende bestemmelser i den medlemsstat, hvor varerne er blevet angivet til fri omsaetning, finder anvendelse

a) for saa vidt angaar forelaeggelse af sagen for den myndighed, der har kompetence til at traeffe afgoerelse om indholdet, samt for saa vidt angaar omgaaende underretning af det i stk. 1 omhandlede toldsted om denne henvendelse, medmindre dette toldsted selv har foretaget henvendelsen;

b) for saa vidt angaar udarbejdelsen af den afgoerelse, som denne myndighed skal traeffe. De kriterier, der skal laegges til grund for udarbejdelsen af denne afgoerelse, er de samme, som anvendes til at fastslaa, hvorvidt varer, der er fremstillet i den paagaeldende medlemsstat, kraenker varemaerkeindehaverens rettigheder. De afgoerelser, som den kompetente myndighed traeffer, skal begrundes.

Artikel 6

1. Hvis det toldsted, der er naevnt i artikel 5, stk. 1, ikke inden ti arbejdsdage fra suspensionen af frigivelsen er blevet underrettet om sagens forelaeggelse for den myndighed, der har kompetence til at traeffe afgoerelse om sagens indhold i henhold til artikel 5, stk. 2, eller ikke har faaet meddelelse om, at der er truffet retsbevarende foranstaltninger af vedkommende myndighed, frigives varerne, saafremt alle indfoerselsformaliteter er opfyldt.

2. Betingelserne for oplagring af varerne i det tidsrum, hvor frigivelsen er suspenderet, fastsaettes af den enkelte medlemsstat.

AFSNIT V

Bestemmelser, der finder anvendelse paa varer, om hvilke det er fastslaaet, at de er varemaerkeforfalskede

Artikel 7

1. Med forbehold af de oevrige retsmidler, der kan benyttes af varemaerkeindehaveren, saafremt det er fastslaaet, at varemaerket er blevet forfalsket, traeffer medlemsstaterne de foranstaltninger, der er noedvendige, for at de kompetente myndigheder

a) som hovedregel, og uden at der kan ydes nogen form for godtgoerelse, tilintetgoere de varer, om hvilke det er fastslaaet, at de er varemaerkeforfalskede, eller holder dem uden for de kommercielle kredsloeb i medfoer af bestemmelserne herom i den nationale lovgivning, saaledes at den skade, der paafoeres varemaerkeindehaveren, reduceres til et minimum;

b) i forhold til saadanne varer traeffer enhver anden foranstaltning, der faktisk bevirker, at de ansvarlige for indfoerslen af varerne ikke faar oekonomisk fordel af transaktionen, samt effektivt forebygger yderligere transaktioner af samme art.

Bl.a. foelgende foranstaltninger anses ikke at opfylde dette formaal:

- genudfoersel af de varemaerkeforfalskede varer i udforandret stand;

- den blotte fjernelse af de varemaerker, som udefoejet er anbragt paa de varemaerkeforfalskede varer, undtagen i saerlige tilfaelde;

- henfoerelse af varerne under en anden toldprocedure.

2. De varemaerkeforfalskede varer kan eventuelt overgives til statskassen. I saa fald finder stk. 1, litra a), anvendelse.

3. Medmindre det strider mod den nationale lovgivning, underretter det paagaeldende toldsted eller den kompetente myndighed paa varemaerkeindehaverens anmodning denne om navn og adresse paa afsender, importoer og modtager af varer, om hvilke det er fastslaaet, at de er varemaerkeforfalskede, samt om maengden af de paagaeldende varer. AFSNIT VI

Afsluttende bestemmelser

Artikel 8

1. Imoedekommelsen af en anmodning, der er affattet i overensstemmelse med artikel 3, stk. 2, giver i tilfaelde af, at varemaerkeforfalskede varer ikke bemaerkes ved et toldsteds kontrol, og frigivelsen derfor ikke suspenderes i henhold til artikel 5, stk. 1, kun varemaerkeindehaveren ret til erstatning i det omfang, det foelger af vedkommende medlemsstats lovgivning.

2. Et toldsteds eller en anden kompetent myndigheds udoevelse af den kompetence, som er tillagt dem i forbindelse med bekaempelse af varemaerkeforfalskning, kan kun i det omfang, det foelger af vedkommende medlemsstats lovgivning, paafoere disse ansvar over for importoeren eller enhver anden, der har en rettighed vedroerende varer, der er angivet til fri omsaetning, og som maatte have lidt tab paa grund af deres indgriben.

3. Varemaerkeindehaverens eventuelle civilretlige ansvar afgoeres i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor de paagaeldende varer er blevet angivet til fri omsaetning.

Artikel 9

Denne forordning finder ikke anvendelse paa varer, der inden for de graenser, der er fastsat, saavel med hensyn til indroemmelse af toldfrihed som til anvendelse af den enhedstoldsats, der er fastsat i afsnit II, punkt c), i de indledende bestemmelser i den faelles toldtarif, indfoeres af rejsende i deres personlige bagage eller indfoeres som smaaforsendelser uden erhvervsmaessig karakter.

Artikel 10

Denne forordning finder tilsvarende anvendelse paa varer, paa hvilke der ubefoejet er anbragt et varemaerke, der er gyldigt registret for saadanne varer i overensstemmelse med faellesskabsregler, saa snart disse traeder i kraft. I dette tilfaelde kan varemaerkeindehaveren indgive den i artikel 3 omhandlede anmodning til den myndighed, som udpeges hertil.

Artikel 11

1. Udvalget for almindelige Toldbestemmelser, som er nedsat ved artikel 24 i direktiv 79/695/EOEF (1), kan behandle ethvert spoergsmaal, der angaar gennemfoerelsen af denne forordning, og som rejses af formanden enten paa dennes initiativ eller efter anmodning fra en medlemsstat.

2. De noedvendige gennemfoerelsesbestemmelser til denne forordning fastsaettes efter fremgangsmaaden i artikel 26, stk. 2 og 3, i direktiv 79/695/EOEF.

3. Medlemsstaterne giver Kommissionen alle fornoedne oplysninger om gennemfoerelsen af denne forordning.

Kommissionen giver de oevrige medlemsstater disse oplysninger.

Naermere bestemmelser om udvekslingen af oplysninger fastlaegges som led i gennemfoerelsesbestemmelserne, jf. stk. 1 og 2.

4. Senest tre aar efter denne forordnings ikrafttraeden aflaegger Kommissionen paa grundlag af de i stk. 3 omhandlede oplysninger beretning til Europa-Parlamentet og til Raadet om, hvordan den indfoerte ordning fungerer, og foreslaar de eventuelt noedvendige aendringer og tilfoejelser.

Artikel 12

Denne forordning traeder i kraft den 1. januar 1988.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 1. december 1986.

Paa Raadets vegne

A. CLARK

Formand

(1) EFT nr. C 20 af 22. 1. 1985, s. 7.

(2) EFT nr. C 343 af 31. 12. 1985, s. 111.

(3) EFT nr. C 218 af 29. 8. 1985, s. 7.

(1) EFT nr. L 205 af 13. 8. 1979, s. 19.