KOMMISSIONENS DIREKTIV af 23. december 1985 om tilpasning til den tekniske udvikling af Raadets direktiv 71/320/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om bremseapparater for visse kategorier af motorkoeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil (85/647/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det euro- paeiske oekonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6. februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lov- givning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil(1), senest aendret ved Raadets direktiv 78/547/EOEF(2), saerlig artikel 11, 12 og 13,

under henvisning til Raadets direktiv 71/320/EOEF af 26. juli 1971 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om bremseapparater for visse kategorier af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil(3), senest aendret ved Kommissionens direktiv 79/489/EOEF(4), og ud fra foelgende betragtninger:

I medfoer af de indhoestede erfaringer og under hensyn til den tekniske udviklings nuvaerende stade er det nu muligt at give strengere forskrifter, der bedre svarer til de faktiske afproevningsvilkaar;

det er nu ogsaa muligt at vedtage bestemmelser vedroerende blokeringsfri bremsesystemer; dersom saadanne anordninger er monteret, skal de opfylde de paagaeldende krav i dette bilag;

bestemmelserne i dette direktiv er i overensstemmelse med udtalelse fra Udvalget for tilpasning af direktiverne om fjernelse af tekniske hindringer for handel med motor- drevne koeretoejer til den tekniske Udvikling;

Kommissionen har i sine to meddelelser til Raadet om faerdselssikkerhedsaaret 1986(5) medtaget »forbedring af det nuvaerende direktiv vedroerende bremseapparater« i sit program for lovgivning, og bestemmelserne i dette nye direktiv vil bidrage til en forbedring af faerdeselssikkerheden -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Direktiv 71/320/EOEF aendres som foelger:

1.Artikel 2 erstattes af foelgende tekst:

»Artikel 2 Medlemsstaterne kan ikke naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse af et koeretoej af grunde, der vedroerer bremser, hvis koeretoejet er udstyret med anordninger fastsat i bilag I til VIII og X til XII og hvis disse anordninger svarer til forskrifterne i samme bilag.

2.Bilag I, II, III, IV, VII VIII og IX i Raadets direktiv 71/320/EOEF aendres herved og de nye bilag X, XI og XII tilfoejes i overensstemmelse med bilaget til dette direktiv.«

Artikel 2

1. Fra den 1. oktober 1986 kan medlemsstaterne ikke af grunde, der vedroerer bremseanordningerne -for en motorkoeretoejstype naegte EOEF-standardtypegodkendelse, udstedelse af det i artikel 10, stk. 1, sidste tankestreg, i direktiv 70/156/EOEF fastsatte dokument eller national godkendelse,

-forbyde ibrugtagning af koeretoejerne,

hvis bremseanordningerne for denne koeretoejstype eller for disse koeretoejer svarer til bestemmelserne i direktiv 71/320/EOEF, senest aendret ved dette direktiv.

2. Fra den 1. april 1987 kan medlemsstaterne -ikke laengere udstede det i artikel 10, stk. 1, sidste tankestreg, i direktiv 70/156/EOEF omhandlede dokument for en koeretoejstype, hvis bremseanordninger ikke svarer til bestemmelserne i direktiv 71/320/EOEF, senest aendret ved dette direktiv,

-afslaa national godkendelse af en koeretoejstype, hvis bremseanordninger ikke svarer til forskrifterne i direktiv 71/320/EOEF, senest aendret ved dette direktiv.

3. Fra den 1. oktober 1988 kan medlemsstaterne forbyde ibrugtagning af koeretoejer, hvis bremseanordninger ikke svarer til bestemmelserne i direktiv 71/320/EOEF senest aendret ved dette direktiv.

Artikel 3

Inden den 1. oktober 1986 saetter medlemsstaterne de noedvendige bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv og underretter straks Kommissionen herom.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 23. december 1985.

Paa Kommissionens vegneCOCKFIELDNaestformund

(1)EFT nr. L 42 af 23. 2. 1970, s. 1.

(2)EFT nr. L 168 af 26. 6. 1978, s. 39.

(3)EFT nr. L 202 af 6. 9. 1971, s. 37.

(4)EFT nr. L 128 af 26. 5. 1979, s. 12.

(4)KOM(84) 704 endelig udg. af 13. 12. 1984,

KOM(85) 239 endelig udg. af 22. 5. 1985.

BILAG AEndringer af bilagene til direktiv 71/320/EOEF, som aendret ved direktiv 74/132/EOEF, 75/524/EOEF og 79/489/EOEF

BILAG I: DEFINITIONER OG KONSTRUKTIONSFORSKRIFTER Punkt 1 affattes saaledes:

1. DEFINITIONER I dette direktiv forstaas ved:

Efter punkt 1.14. tilfoejes foelgende nye punkter 1.15, 1.16. og 1.17:

1.15.Hydraulisk bremseapparat med oplagret energi Hydraulisk bremseapparat med oplagret energi betegner et bremsesystem, hvor energien leveres af en hydraulisk vaeske under tryk, oplagret i en eller flere akkumulator(er), som forsynes fra en eller flere trykpumpe(r), der hver er udstyret med en anordning til at begraense trykket til en maksimumsvaerdi. Denne vaerdi foreskrives af fabrikanten.

1.16.Paahaengskoeretoejer af kategori O3 og O4 1.16.1.Saettevogn Saettevogn betegner et paahaengskoeretoej, hvis aksel (aksler) er placeret bag koeretoejets tyngdepunkt (ensartet laesset), og som er udstyret med en tilkoblingsanordning, ved hjaelp af hvilken horisontale og vertikale kraefter kan overfoeres til det traekkende koeretoej.

1.16.2.Almindelig paahaengsvogn Almindelig paahaengsvogn betegner et paahaengskoeretoj med mindst to aksler og udstyret med en traekanordning, der kan bevaeges vertikalt (i forhold til paahaengskoeretoejet) og styre forakslens (akslernes) retning, men som ikke overfoerer nogen vaesentlig statisk belastning til det traekkende koeretoej.

1.16.3.Kaerre (paahaengsvogn med stiv traekanordning).

Kaerre betegner et paahaengskoeretoj, som er udstyret med en traekanordning, der ikke kan bevaeges vertikalt (i forhold til paahaengskoeretoejet), og hvor akslen (akslerne) er anbragt naer ved koeretoejets tyngdepunkt (ensartet laesset), saaledes at kun en mindre statisk vertikalbelastning paa ikke over 10 % af paahaengskoeretoejets totalvaegt, dog hoejst 1 000 kg, overfoeres til det traekkende koeretoej.

Den totalvaegt, der skal tages hensyn til ved klassificering af en kaerre, er den vaegt, der overfoeres til jorden af akslen (akslerne) paa kaerren, naar den er tilkoblet det traekkende koeretoej og belaesset til totalvaegt.

1.17.Retarder(1) Retarder betegner et ekstra bremsesystem, der kan frembringe og opretholde en bremseeffekt over et langt tidsrum uden en vaesentlig reduktion i virkningen. Betegnelsen retarder omfatter hele systemet, herunder betjeningsorganet.

1.17.1.Uafhaengig retarder Uafhaengig retarder betegner en retarder, hvis betjeningsorgan er adskilt fra driftsbremsen og andre bremsesystemers.

1.17.2.Integreret retarder(2) Integreret retarder betegner en retarder, hvis betjeningsorgan er integreret med driftsbremsesystemet paa en saadan maade, at retarder og driftsbremsesystemer aktiveres samtidig eller afpasses ved hjaelp af det kombinerede betjeningsorgan.

1.17.3.Kombineret retarder Kombineret retarder betegner en integreret retarder, som desuden har en frakoblingsanordning, som goer det muligt for det kombinerede betjeningsorgan at aktivere driftsbremsesystemet alene.

Efter punkt 2.1.2.3. tilfoejes nye punkt 2.1.3:

2.1.3.Pneumatiske forbindelser mellem motorkoeretoejer og paahaengskoeretoejer 2.1.3.1.Ved trykluftbremseapparater skal den pneumatiske forbindelse med paahaengskoeretoejet bestaa af to eller flere ledere. Imidlertid skal alle forskrifter i dette direktiv i alle tilfaelde kunne opfyldes under anvendelse af kun to ledere. Afbryderanordninger, der ikke automatisk aktiveres, er ikke tilladte. Drejer det sig om saettevogntog, skal de boejelige ledninger vaere en del af det traekkende koeretoej.

I alle andre tilfaelde skal de boejelige ledninger vaere en del af paahaengskoeretoejet.

Punkt 2.2.1.2.1. affattes saaledes:

2.2.1.2.1.Der skal vaere mindst to af hinanden uafhaengige betjeningsorganer, der med lethed kan naas af foereren fra dennes normale koerestilling. For alle kategorier af koeretoejer, undtagen M2 og M3, gaelder det, at ethvert bremsebetjeningsorgan (undtagen et retarder-betjeningsorgan) skal vaere konstrueret saaledes, at det returnerer til udgangspositionen, naar det slippes. Dette krav gaelder ikke for parkeringsbremsens betjeningsorgan (eller den del af et kombineret betjeningsorgan), naar det er mekanisk laast i en aktiveret stilling.

Punkt 2.2.1.2.7. affattes saaledes:

2.2.1.2.7.Visse dele anses som sikre mod brud: dette gaelder saaledes pedalen og dens ophaeng, hovedcylinderen og dens stempel (stempler) (hydrauliske systemer), bremseventil (hydrauliske og/eller pneumatiske systemer), forbindelsen mellem pedal og hovedcylinder eller bremseventil, bremsecylindrene og deres stempler (hydrauliske og/eller pneumatiske systemer) og bremsenoegler under forudsaetning af, at disse dele er tilstraekkeligt dimensionerede, er let tilgaengelige for vedligeholdelse og har sikkerhedskarakteristika, der mindst svarer til dem, der kraeves for de oevrige vigtige koeretoejsdele (som f.eks. styreapparatets dele). Hvis den omstaendighed, at en enkelt af disse dele svigter, umuliggoer koeretoejets bremsning med en virkning, der er mindst lige saa stor som den, der er foreskrevet for noedbremsning, skal denne del vaere af metal eller et materiale med samme egenskaber, og den maa ikke under bremseapparatets normale funktion kunne deformeres naevnevaerdigt.

Punkt 2.2.1.4.2. affattes saaledes:

2.2.1.4.2.Disse hjul skal vaere saaledes valgt, at restbremsevirkningen opfylder kravene i punkt 2.1.4. i bilag II;

Punkt 2.2.1.5. affattes saaledes:

2.2.1.5.Anvendes en anden energikilde end foererens muskelkraft, er en enkelt energikilde tilstraekkelig (hydraulisk pumpe, kompressor osv.), men denne energikildes drivanordning skal vaere saa sikker som overhovedet muligt.

Efter punkt 2.2.1.5. tilfoejes foelgende nye punkter 2.2.1.5.1, 2.2.1.5.2. og 2.2.1.5.3:

2.2.1.5.1.Svigter en del af transmissionen for bremseapparatet, skal der fortsat kunne leveres energi til den del, der ikke er beroert af fejlen, hvis dette er noedvendigt til bremsning af koeretoejet med den for rest- oeg/eller noedbremsning foreskrevne virkning. Dette krav skal vaere opfyldt ved hjaelp af anordninger, der nemt kan aktiveres, naar koeretoejet holder stille, eller ved hjaelp af en automatisk virkende anordning.

2.2.1.5.2.Desuden skal oplagringsanordninger, der ligger efter denne anordning, vaere af en saadan beskaffenhed, at det, saafremt energiforsyningen svigter, efter fire fuldbremsninger og under de betingelser, der er anfoert i punkt 1.2. i bilag IV, ved den femte betjening stadig er muligt at bringe koeretoejet til standsning med samme virkning, som gaelder ved brug af noedbremsen.

2.2.1.5.3.For saa vidt angaar hydrauliske bremseapparater med oplagret energi, anses disse bestemmelser imidlertid for at vaere opfyldt under forudsaetning af, at betingelserne i punkt 1.2.2. i bilag IV,

afsnit C, er overholdt.

Punkt 2.2.1.11. affattes saaledes:

2.2.1.11.Slid paa bremserne skal kunne udlignes paa nem maade ved hjaelp af en manuelt betjent eller automatisk justeringsanordning. Endvidere skal betjeningsorganet og transmissionens og bremsernes dele have en saadan vandringsreserve og om noedvendigt passende kompenseringsanordning, at bremsekraften er sikret uden oejeblikkelig justering, naar bremserne bliver varme, og naar bremsebelaegningerne har naaet en vis grad af slid.

Punkt 2.2.1.12.2. affattes saaledes:

2.2.1.12.2.Skal foereren, hvis en del af bremsetransmissionen svigter, advares herom ved hjaelp af en anordning med roed kontrollampe, der lyser senest, naar betjeningsanordningen aktiveres, og forbliver taendt, saa laenge fejlen varer ved, og taendingskontakten er tilsluttet. En anordning med roed kontrollampe, der lyser, naar vaeskestanden i beholderne falder under den af fabrikanten specificerede vaerdi er dog tilladt. Kontrollampen skal ogsaa kunne ses om dagen; foereren skal fra sin plads let kunne kontrollere, at denne lampe fungerer fejlfrit. Svigter en del af denne anordning, maa det ikke kunne medfoere, at virkningen helt forsvinder i det paagaeldende bremseapparat.

Efter punkt 2.2.1.13. tilfoejes foelgende nye punkter 2.2.1.13.1. og 2.2.1.13.2.:

2.2.1.13.1.Drejer det sig om koeretoejer, som kun anses for at skulle opfylde betingelserne i punkt 2.2.1.5.1.

i kraft af, at de opfylder betingelserne i punkt 1.2.2. i bilag IV, afsnit C, skal advarselsanordningen imidlertid bestaa af et akustisk signal tillige med et optisk signal. Disse anordninger behoever ikke fungere samtidig, forudsat at hver af dem opfylder ovennaevnte betingelser, og det akustiske signal ikke aktiveres foer det optiske signal.

2.2.1.13.2.Denne akustiske anordning tillades sat ud af drift, mens haandbremsen er tilspaendt og/eller - efter fabrikantens valg - gearvaelgeren i forbindelse med automatisk transmission er i parkerings- stilling.

Punkt 2.2.1.14. affattes saaledes:

2.2.1.14.Uanset kravene i henhold til punkt 2.1.2.3. skal energibeholdningen, naar en hjaelpekraft er noedvendig for et bremseapparats funktion, vaere afpasset saaledes, at bremsevirkningen, hvis motoren gaar i staa, eller der er en fejl i de anordninger, hvorved energikilden drives, er tilstraekkelig til at standse koeretoejet som foreskrevet. Hvis foererens muskelkraft ved betjening af parkeringsbremsen ogsaa forstaerkes af en hjaelpekraft, skal aktiveringen af parkeringsbremsen, naar hjaelpekraften svigter, om noedvendigt sikres ved anvendelse af en energibeholdning, der er uafhaengig af den normalt anvendte hjaelpekrafts energibeholdning. Denne energibeholdning kan vaere driftsbremsens energibeholdning. Udtrykket aktivering omfatter ogsaa slaekning af bremsen.

Det tidligere punkt 2.2.1.17. udgaar, og nummereringen af de efterfoelgende afsnit aendres.

Efter punkt 2.2.1.18.3. (ny nummerering) tilfoejes foelgende nye punkt 2.2.1.18.4.:

2.2.1.18.4.ved et toleder-lufttilfoerselssystem anses kravet i ovennaevnte punkt 2.2.1.18.3. for at vaere opfyldt, hvis foelgende betingelser er opfyldt:

2.2.1.18.4.1.naar driftsbremsens betjeningsorgan paa det traekkende koeretoej er fuldt aktiveret, skal trykket i foedeledningen falde til 1,5 bar i loebet af de foelgende to sekunder;

2.2.1.18.4.2.naar foedeledningen toemmes med en hastighed af mindst 1 bar/s, skal den automatiske bremsning af paahaengskoeretoejet traede i funktion, naar trykket i foedeledningen falder til 2 bar.

Efter punkt 2.2.1.19. (ny nummerering) tilfoejes foelgende nye punkt 2.2.1.20.:

2.2.1.20.Er et motorkoeretoej udstyret til at traekke et paahaengskoeretoej med elektriske driftsbremser, skal foelgende krav vaere opfyldt:

2.2.1.20.1.motorkoeretoejets stroemforsyning (generator og batteri) skal have tilstraekkelig ydeevne til at kunne levere stroem til et elektrisk bremsesystem. Naar motoren koerer ved den af fabrikanten anbefalede tomgangshastighed og alle de elektriske anordninger, der leveres som standardudstyr af fabrikanten, er tilsluttet, maa spaendingen i det elektriske bremsesystem (ved maksimal stroemstyrke 15 A) ikke falde under 9,6 V maalt ved tilslutningen. Selv naar de elektriske ledninger overbelastes, maa der ikke kunne ske kortslutning;

2.2.1.20.2.bestaar det traekkende koeretoejs driftsbremseapparat af mindst to uafhaengige enheder, skal i tilfaelde af svigt heraf den eller de enheder, der ikke er beroert af fejlen, kunnen aktivere paahaengskoeretoejets bremser helt eller delvis;

2.2.1.20.3.anvendelse af stoplyskontakt og kredsloeb til aktivering af det elektriske bremsesystem er kun tilladt, saafremt aktiveringsledningen er parallelforbundet med stoplyset, og saafremt stoplyskontakt og -kredsloeb er dimensioneret til den ekstra belastning.

Efter punkt 2.2.1.20. (ny nummerering) tilfoejes foelgende nye punkt 2.2.1.21.:

2.2.1.21.I tilfaelde af et pneumatisk driftsbremseapparat omfattende to eller flere uafhaengige kredse skal en eventuel laekage mellem disse kredse ved eller efter betjeningsorganet uafbrudt udluftes til det fri.

Punkt 2.2.2.2. affattes saaledes:

2.2.2.2.Alle paahaengskoeretoejer af kategori O2 skal vaere udstyret med en driftsbremse, der enten er en kontinuert bremse, en semi-kontinuert bremse eller en paaloebsbremse. Paaloebsbremser er kun tilladt for paahaengskoeretoejer, der ikke er saettevogne. Elektriske driftsbremser, der opfylder kravene i bilag XI, er dog tilladt.

Punkt 2.2.2.8. affattes saaledes:

2.2.2.8.Slid paa bremserne skal kunne udlignes paa nem maade ved hjaelp af en manuelt betjent eller automatisk justeringsanordning. Endvidere skal betjeningsorganet, transmissionsdelene og bremserne have en saadan vandringsreserve og - om noedvendigt - passende kompenseringsanordning, at effektiv bremsning er sikret uden oejeblikkelig justering, naar bremserne bliver varme, eller naar bremsebelaegningerne har naaet en vis grad af slid.

Efter punkt 2.2.2.11. tilfoejes foelgende nye punkt 2.2.2.12.:

2.2.2.12.Paahaengskoeretoejer af kategori O3 og O4, som er forsynet med et toledertrykluftbremsesystem, skal opfylde betingelserne i ovennaevnte punkt 2.2.1.18.4.

()BILAG II: BREMSEPROEVER OG BREMSEVIRKNING Punkt 1.2.1.2.1. suppleres med:

For bil til saettevogn kan belastningen anbringes omtrent midt imellem den hovedboltstilling, der foelger af ovennaevnte belastningsforhold, og bagakslens(-ernes) centerlinje;

Punkt 1.2.1.2.2. affattes saaledes:

1.2.1.2.2.hver proeve skal gentages med ubelaesset koeretoej. I forbindelse med et motorkoeretoej kan der foruden foereren paa forsaedet befinde sig endnu en person, der skal notere proeveresultaterne. For et motorkoeretoej, der er konstrueret til at traekke en saettevogn, udfoeres proeverne i ubelaesset tilstand med koeretoejet alene, inkl. en vaegt, der repraesenterer skammeln. Der skal ligeledes vaere en vaegt, der repraesenterer et reservehjul, saafremt dette indgaar i standardudstyret for koeretoejet. For et koeretoej, der udelukkende fremstaar som chassis med foererhus, kan der til simulering af opbygningens masse tilfoejes en yderligere belastning, som ikke maa overstige den af fabrikanten i bilag IX anfoerte mindstevaegt.

Punkt 1.2.3.1. affattes saaledes:

1.2.3.1.Bortset fra de under punkt 1.2.2. anfoerte proever skal der foretages supplerende proever med tilkoblet motor ved forskellige hastigheder, idet den laveste skal svare til 30 % og den hoejeste til 80 % af koeretoejets maksimalhastighed. De maksimale opnaaelige bremsevirkninger maales, og koeretoejets reaktioner anfoeres i proeverapporten. Bil til saettevogn, der er kunstigt belastet for at simulere virkningerne af en belaesset saettevogn, maa ikke afproeves over 80 km/h.

Efter punkt 1.2.3.1. tilfoejes foelgende nye punkt 1.2.4.:

1.2.4.Type O-proeve for koeretoejer af kategori O, udstyret med trykluftbremser 1.2.4.1.Paahaengskoeretoejets bremseeffekt kan beregnes enten paa grundlag af det traekkende koeretoejs plus paahaengskoeretoejets decelerationstal og den maalte koblingskraft eller, i visse tilfaelde, paa grundlag af det traekkende koeretoejs plus paahaengskoeretoejets decelerationstal, naar kun paahaengskoeretoejet bremses. Det traekkende koeretoejs motor skal frakobles under bremseproeven. I det tilfaelde, hvor kun paahaengskoeretoejet bremses, skal effekten, med henblik paa at tage hoejde for den ekstra vaegt, der afbremses, forstaas som den gennemsnitlige fuldt udviklede deceleration.

1.2.4.2.Med undtagelse af de i punkt 1.2.4.3. og 1.2.4.4. naevnte tilfaelde er det for bestemmelse af paahaengskoeretoejets decelerationstal noedvendigt at maale det traekkende koeretoejs plus paahaengskoeretoejets decelerationstal samt koblingskraften. Det traekkende koeretoej skal opfylde kravene i tillaeget til bilag II, for saa vidt angaar forholdet TM PM og trykket pm. Paahaengskoeretoejets decelerationstal paa grundlag af foelgende formel :

zR=zR + M + PRD, hvor zR=paahaengskoeretoejets decelerationstal zR + M=det traekkende koeretoejs plus paahaengskoeretoejets decelerationstal D=koblingskraft (traekkraft D = +) (trykkraft D = ) 1.2.4.3.Saafremt et paahaengskoeretoej har et kontinuert eller semi-kontinuert bremseapparat, hvor trykket i bremseaktiveringsmekanismen ikke aendres under bremsningen paa trods af forskydningen i den dynamiske akselbelastning, og naar der er tale om saettevogne, tillades paahaengskoeretoejet afbremset alene. Decelerationstallet for paahaengskoeretoejet beregnes paa grundlag af foelgende formel:

zR=(zR + M R) 7PM + PRPR + R, hvor:

R=rullemodstandstal = 0,01.

1.2.4.4.Subsidiaert kan bestemmelsen af paahaengskoeretoejets decelerationstal ske ved bremsning af paahaengskoeretoejet alene. I saa fald skal det anvendte tryk vaere det samme som det, der maales i bremsecylinderen under bremsningen af vogntoget.

Punkt 1.3.3.1 affattes saaledes:

1.3.3.1.Ved afslutningen af type I-bremseproeven (proeven i henhold til punkt 1.3.1 eller proeven i henhold til punkt 1.3.2 i dette bilag) maales driftsbremses restbremseeffekt under samme betingelser (og navnlig ved en konstant betjeningskraft, der ikke er stoerre end den gennemsnitskraft, der faktisk anvendtes) som ved O-proeven med frakoblet motor (idet der dog kan optraede andre temperaturbetingelser). For motorkoeretoejer maa restbremseeffekten ikke ligge under 80 % af den bremseeffekt, der kraeves for den paagaeldende kategori, og ikke under 60 % af den vaerdi, der er maalt ved type O-bremseproeven med frakoblet motor. For paahaengskoeretoejer maa restbremsekraften ved hjulenes omkreds ved afproevning ved 40 km/h imidlertid ikke vaere mindre end 36 % af den kraft, der svarer til den stoerste vaegt, der baeres af hjulene, naar koeretoejet er stationaert, og ikke under 60 % af den vaerdi, der er maalt ved type O-bremseproeven ved samme hastighed.

Efter punkt 1.3.3.1 tilfoejes foelgende nye punkt 1.3.3.2:

1.3.3.2.For et motorkoeretoej, der ikke kan opfylde kravene i ovennaevnte punkt 1.3.3.1, kan der udfoeres endnu en praesentationsproeve med varme bremser under anvendelse af en betjeningskraft, der ikke ligger over den, der er specificeret i punkt 2.1.1.1 i dette bilag. Resultaterne af begge proever anfoeres i rapporten.

Punkt 1.4.3 affattes saaledes:

1.4.3.Ved proevens afslutning maales under samme betingelser som type O-bremseproeven (omend ved andre temperaturer) driftsbremsens restbremseeffekt med motoren frakoblet. For motorkoeretoejer skal denne resteffekt give en bremselaengde, der ikke ligger over foelgende vaerdier, idet der benyttes en betjeningskraft paa ikke over 700 N :

kategori M3 0,15 V + 1,33 V²130 (andet led svarer til en gennemsnitlig deceleration paa 3,75 m/s²) kategori N3: 0,15 V + 1,33 V²115 (andet led svarer til en gennemsnitlig deceleration paa 3,3 m/s²).

For paahaengskoeretoejer maa restbremsekraften ved omkredsen af hjulene ved afproevning ved 40 km/h ikke vaere mindre end 33 % af den kraft, der svarer til den stoerste vaegt, der baeres af hjulene, naar koeretoejet er stationaert.

Punkt 1.5.1 suppleres med foelgende:

Der kan anvendes en integreret retarder, forudsat at den er passende afstemt, saaledes at driftsbremserne ikke aktiveres; dette kan kontrolleres ved at undersoege, om disse bremser forbliver kolde, som defineret i punkt 1.2.1.1 i dette bilag.

Tabellen i punkt 2.1.1.1.1. aendres som foelger:

>TABELPOSITION>

Punkt 2.1.2.1 affattes saaledes:

2.1.2.1.

Ved anvendelse af noedbremsen skal der, ogsaa naar noedbremsen er bestemt til andre bremsefunktioner, kunne opnaas en bremselaengde, der ikke ligger over foelgende vaerdier :

Kategori M1 0,1 V + 2 V²150 (andet led svarer til en gennemsnitlig deceleration paa 2,9 m/s²);

Kategori M2, M3 0,15 V + 2 V²130 (andet led svarer til en gennemsnitlig deceleration paa 2,5 m/s²);

Kategori N 0,15 V + 2 V²115 (andet led svarer til en gennemsnitlig deceleration paa 2,2 m/s²).

Punkt 2.1.2.4 affattes saaledes:

2.1.2.4.Noedbremsens effekt maales ved type O-proeven med frakoblet motor paa grundlag af foelgende udgangshastigheder:

M1=80 km/hM2=60 km/hM3=60 km/h N1=70 km/hN2=50 km/hN3=40 km/h..

Punkt 2.1.3.6 affattes saaledes (resten forbliver uaendret) 2.1.3.6.For at verificere overensstemmelsen med kravene i punkt 2.2.1.2.4. i bilag I skal der gennemfoeres en type O-proeve, med frakoblet motor, med den i punkt 2.1.2.4. foreskrevne udgangshastighed for den paagaeldende koeretoejskategori. Den ved ...

Efter punkt 2.1.3.6. tilfoejes foelgende nye punkt 2.1.4.:

2.1.4.Resterende driftsbremsning efter fejl i bremsetransmissionen 2.1.4.1.Restbremseeffekten i driftsbremseapparatet maa i tilfaelde af svigt i en del af dets transmission ikke medfoere stoerre bremselaengder end efterfoelgende (eller mindre tilsvarende gennemsnitlig deceleration), idet der benyttes en betjeningskraft paa ikke over 700 N, naar der maales ved type O-proeven med motoren frakoblet paa grundlag af foelgende udgangshastigheder for den paagaeldende koeretoejskate- gori:

>TABELPOSITION>

Punkt 2.2.1.2.1 affattes saaledes:

2.2.1.2.1.Er paahaengskoeretoejets driftsbremse kontinuert eller semi-kontinuert, skal den samlede bremsekraft, der virker langs de bremsende hjuls omkreds, andrage mindst X % af den kraft, der svarer til den stoerste vaegt, der baeres af hjulene, naar koeretoejet er stationaert, idet X har foelgende vaerdier:

almindelig paahaengsvogn, belaesset og ubelaesset50. saettevogn, belaesset og ubelaesset45. kaerre, belaesset og ubelaesset50. For paahaengskoeretoejer med trykluftbremser maa trykket i styreledningen og foedeledningen ikke overstige 6,5 bar under bremseproeven(1). Hastigheden under proeven er 60 km/h. En yderligere proeve ved 40 km/h skal udfoeres med det belaessede koeretoej med henblik paa sammenligning med resultatet af type I-proeven.

Efter punkt 2.3.2. tilfoejes foelgende nye punkt 2.3.3.:

2.3.3.For motorkoeretoejer, der er udstyret med hydrauliske bremseapparater, anses kravene i punkt 2.3.1. for at vaere opfyldt, saafremt koeretoejets deceleration ved katastrofeopbremsning eller trykket ved den mest ugunstigt placerede bremsecylinder, naar den vaerdi, der svarer til den foreskrevne bremseeffekt, inden for 0,6 s.

()TILLAEG TIL PUNKT 1.1.4.2. i BILAG II: BREMSEKRAFTENS FORDELING PAA KOERETOEJERNES AKSLER (75/524/EOEF) Punkt 1 affattes saaledes:

1.ALMINDELIGE BESTEMMELSER Koeretoejer af kategorierne M, N, O3 og O4, som ikke er udstyret med en antiblokeringsanordning som defineret i bilag X skal opfylde alle betingelserne i dette tillaeg. Anvendes dertil en speciel anordning, skal denne fungere automatisk.

Punkt 2 affattes saaledes (resten forbliver uaendret):

h=tyngdepunktets hoejde over vejbanen som specificeret af fabrikanten og accepteret af den proeveinstans, der forestaar proeverne hR=hoejde over vejbanen for saettevognens tyngdepunkt som specificeret af fabrikanten og accepteret af den proeveinstans, der forestaar proeverne.

Punkt 3.1.1. affattes saaledes :

3.1.1. (²)For alle kategorier af koeretoejer gaelder for k-vaerdier mellem 0,2 og 0,8:

z 7 0,1 + 0,85 (k 0,2) Under alle koeretoejets belastningsforhold skal kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa forakslen ligge hoejere end kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa bagakslen:

-for koeretoejer af kategori M1 ved decelerationstal mellem 0,15 og 0,8.

Dog kan det for koeretoejer af denne kategori for raekken af z-vaerdier mellem 0,3 og 0,45 tillades, at kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa bagakslen ligger over kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa forakslen under forudsaetning af, at kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa bagakslen ikke ligger mere end 0,05 over den rette linje k = z (linjen for ideel bremsekraftfordeling - se diagram 1A);

-for koeretoejer af kategori N1(3) ved decelerationstal mellem 0,15 og 0,5.

Dog kan denne betingelse ogsaa anses for at vaere opfyldt, hvis, for decelerationstal mellem 0,15 og 0,30, kurverne for de udnyttede friktionskoefficienter ligger mellem to rette linjer, parallelle med den rette linje for ideel bremsekraftfordeling, givet ved ligningerne k = z + 0,08 og K = z 0,08 (se diagram 1C), hvor kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa bagakslen skaerer linjen k = z 0,08, og ved decelerationstal mellem: 0,3 og 0,5 opfylder betingelsen z 7 k 0,08; og mellem 0,5 og 0,6 betingelsen z 7 0,5 k + 0,21;

-for andre kategorier af koeretoejer ved decelerationstal mellem 0,15 og 0,30.

Dog kan denne betingelse ogsaa anses for at vaere opfyldt, hvis, for decelerationstal mellem 0,15 og 0,30, kurverne for de udnyttede friktionskoefficienter ligger mellem to rette linjer, parallelle med den rette linje for ideel bremsekraftfordeling, givet ved ligningerne k = z + 0,08 og k = z 0,08 (se diagram 1B), og hvis tillige kurven for den udnyttede friktionskoefficient paa bagakslen ved decelerationstal z 7 0,3 opfylder betingelsen:

z 7 0,3 + 0,74 (k 0,38).

Punkt 3.1.2. affattes saaledes:

3.1.2.Naar et koeretoej, som er indrettet til at traekke paahaengskoeretoejer af kategori O3 eller O4, der er forsynet med trykluftbremser, afproeves med frakoblet energikilde, foedeledningen lukket og en beholder paa 0,5 l tilsluttet styreledningen, skal trykket ved fuld aktivering af betjeningsanordningen ligge mellem 6,5 og 8 bar ved foedeledningens tilkobling og mellem 6 og 7,5 bar ved styreledningens tilkobling, uanset koeretoejets belaesning.

Punkt 3.1.3. affattes saaledes:

3.1.3.Til kontrol af det under punkt 3.1.1 foreskrevne skal koeretoejsfabrikanten fremlaegge kurverne for de udnyttede friktionskoefficienter som funktion af koeretoejets decelerationstal, beregnet paa grundlag af foelgende formler:

f1 = N1T1 = P1 + z h_EPT1; f2 = N2T2 = P2 + z h_EPT2.

Kurverne optegnes for foelgende to belastningstilstande:

-ubelaesset, i koereklar stand og foereren medregnet; for et koeretoej der udelukkende fremstaar som chassis med foererhus, kan der tilfoejes en yderligere belastning til simulering af opbygningens vaegt, som ikke overstiger den mindste vaegt, der er angivet af fabrikanten i bilag IX;

-belaesset. Er der flere muligheder for fordeling af lasten, regnes med den lastfordeling, der giver det stoerste statiske akseltryk paa forakslen.

Punkt 3.1.4.1. affattes saaledes:

3.1.4.1.For koeretoejer forsynet med trykluftbremser, hvad enten det drejer sig om et paahaengskoeretoej eller et motorkoeretoej, der er indrettet til at traekke et paahaengskoeretoej, skal kurven, der viser decelerationstallet TR/PR eller TM/PM som funktion af trykket pm, ligge inden for de arealer, der er vist paa diagram 2.

Punkt 3.1.5.1. affattes saaledes:

3.1.5.1.Bil til saettevogn med ubelaesset saettevogn Et ubelaesset saettevognstog bestaar af en bil til saettevogn, i koereklar stand og foereren medregnet, tilkoblet en ubelaesset saettevogn. Saettevognens dynamiske belastning paa bilen skal repraesenteres af en statisk masse anbragt paa drejeskamlen i centerlinjen for hovedbolten og lig med 15 % af den maksimale belastning paa drejeskamlen. Fra tilstanden bil til saettevogn med ubelaesset saettevogn til tilstanden bil til saettevogn alene skal bremsekraefterne reguleres kontinuerligt; de afgivne bremsekraefter for tilstanden bil til saettevogn alene skal kontrolleres.

Punkt 4 affattes saaledes:

4.FORSKRIFTER FOR SAETTEVOGNE 4.1.For saettevogne forsynet med trykluftbremser gaelder:

Det tilladte forhold mellem decelerationstallet TR/PR som funktion af trykket pm skal ligge inden for de af diagrammerne 4A og 4B udledte to arealer, saavel for belaesset som ubelaesset koeretoej. Denne betingelse skal opfyldes under alle de belastningsforhold, der er tilladt for saettevognens aksler.

4.2.Hvis kravene i punkt 4.1 ikke kan opfyldes samtidig med kravene i punkt 2.2.1.2.1 i bilag II for saettevogne med en Kc-faktor paa under 0,8 skal saettevognens bremsevirkning opfylde de mindstekrav, der er specificeret i punkt 2.2.1.2.1 i bilag II og vaere udstyret med en antiblokeringsanordning, der opfylder kravene i bilag X, undtagen kompatibilitetskravet i punkt 1 i det paagaeldende bilag.

Punkt 5 affettes saaledes:

5.FORSKRIFTER FOR PAAHAENGSVOGNE 5.1.For almindelig paahaengvogn forsynet med trykluftbremser gaeder 5.1.1.Kravene i punkt 3.1. gaelder for toakslede paahaengsvogne (undtagen, hvor akselafstanden er mindre end to meter).

5.1.2.For almindelig paahaengsvogn med flere end to aksler gaelder forskrifterne i punkt 3.2.

5.2.For kaerre forsynet med trykluftbremser gaelder 5.2.1.Det tilladte forhold mellem decelerationstallet TR/PR som funktion af trykket p skal ligge inden for de af diagram 2 udledte to arealer, ved multiplikation af den vertikale skala med 0,95, saavel for belaesset som for ubelaesset koeretoej.

5.2.2.Saafremt forskrifterne i punkt 2.2.1.2.1 i bilag II ikke kan opfyldes som foelge af manglende friktion, skal kaerren forsynes med en antiblokeringsanordning, der opfylder kravene i bilag X.

Punkt 8 affattes saaledes:

8.PROEVETILSLUTNINGER 8.1.Bremseapparater indeholdende de anordninger, der er omhandlet i punkt 7.2, skal vaere udrustet med proevetilslutninger i trykledningen foer og efter anordningen paa de naermeste, lettilgaengelige steder. Der kraeves ingen tilslutning efter anordningen, saafremt trykket paa dette sted kan kontrolleres ved den tilslutning, der er foreskrevet i punkt 4.1 i bilag III.

8.2.Trykproevetilslutningerne skal vaere i overensstemmelse med paragraf 3 i ISO-standard 3583/1982.

DIAGRAM 1 A: Titlen skal lyde:

Koeretoejer af kategori m1, og visse koeretoejer af kategori N1 fra 1. oktober 1990 (se punkt 3.1.1.) DIAGRAM 1 B: Titlen skal lyde:

Andre kategorier af koeretoejer end kategori M1 og N1 DIAGRAM 1 B: Der tilfoejes foelgende note:

Note:Intervallets nedre graense gaelder ikke for den udnyttede friktionskoefficient for bagakslen.

DIAGRAM 1 C: Der tilfoejes foelgende nye diagram:

>START GRAFIK>

DIAGRAM 1 C <?aa8H>Koeretoejer af kategori N<?È>1 (med visse undtagelser fra 1. obktober 1990) <?aa0G>(se punkt 3.1.1.) k (f<?aaT>i<?aaN>) 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 0,6 0,7 0,8 z k = <?aa1N>z 0,21<?Ð>0,5<?Ð> k = <?aa1N>z + 0,07<?Ð>0,85<?Ð> k = z + 0,08 k = z + 0,08 k = z <?aeLM20,><?aa8G> >SLUT GRAFIK>

Note:Intervallets nedre graense gaelder ikke for den udnyttede friktionskoefficient for bagakslen.

DIAGRAM 2: Der tilfoejes en ny note 2 svarende til note 2 i diagram 3, og den eksisterende note nummereres 1.

()BILAG III: METODE TIL MAALING AF AKTIVERINGSTIDEN FOR KOERETOEJER MED TRYKLUFT-BREMSESYSTEM Punkt 1.1. affattes saaledes:

1.1.Aktiveringstiden for bremseapparatet maales paa standset koeretoej, og trykket maales ved indgangen til den ugunstigst beliggende hjulcylinder. For koeretoejer udstyret med kombineret trykluft- og hydraulisk bremsesystem, kan trykket maales ved indgangen til den ugunstigst beliggende pneumatiske enhed.

Punkt 4.1. affattes saaledes:

4.1.Paa hver af de uafhaengige kredse i bremseapparatet monteres en let tilgaengelig tilslutning saa taet som muligt ved den, hvad aktiveringstiden angaar, ugunstigst beliggende bremsecylinder.

Puunkt 4.2. affattes saaledes:

4.2.Proevetilslutningerne skal vaere i overensstemmelse med paragraf 3 i ISO-standard 3583/1982.

BILAG IV: BEHOLDERE OG ENERGIKILDER Efter den aendrede overskrift til bilag IV ovenfor tilfoejes foelgende:

A. TRYKLUFTBREMSESYSTEMER Punkt 1.3.2.3 affattes saaledes:

1.3.2.3.Under proeven maa der ikke tilfoeres beholderen trykluft.

Efter punkt 2.5.1. tilfoejes foelgende nye punkt 2.6. og 2.6.1:

2.6.Traekkende koeretoejer 2.6.1.Koeretoejer, der er indrettet til at traekke et paahaengskoeretoej, skal ligeledes opfylde ovennaevnte betingelser for koeretoejer, der ikke er saaledes indrettet. I saa fald udfoeres proeverne i punkt 2.4.1., 2.4.2. (og 2.5.1.) uden den beholder, der er naevnt i punkt 2.3.3. i dette bilag.

Punkt 3.1. affattes saaledes:

3.1.En proevetilslutning monteres let tilgaengeligt saa taet som muligt ved den ugunstigst beliggende trykluftbeholder, jf. dette bilags punkt 2.4.

Punkt 3.2. affattes saaledes:

3.2.Proevetilslutningerne skal vaere i overensstemmelse med paragraf 3 i ISO-standard 3583/1982.

Efter punkt 3.2. tilfoejes foelgende nye afsnit B og C:

B. VAKUUMBREMSESYSTEMER 1.BEHOLDERSTOERRELSE 1.1.Generelt 1.1.1.Koeretoejer med vakuumbremseapparat skal vaere forsynet med beholder(e), hvis stoerrelse opfylder kravene i punkt 1.2. og 1.3. nedenfor.

1.1.2.Hvis et bremseapparat er saadan indrettet, at der ved bortfald af energireserven fortsat kan bremses med en virkning, der svarer mindst til den for noedbremsen foreskrevne, er der ingen forskrifter om beholderens(-nes) stoerrelse.

1.1.3.Ved afproevning i henhold til punkt 1.2. og 1.3. skal bremserne vaere justeret saa taet som muligt.

1.2.Motorkoeretoejer 1.2.1.Et motorkoeretoejs beholder(e) skal vaere af en saadan beskaffenhed, at der stadig kan opnaas den for noedbremsen foreskrevne virkning 1.2.1.1.efter otte fuldbremsninger, naar en vakuumpumpe er energikilde, og 1.2.1.2.efter fire fuldbremsninger, naar motoren er energikilde.

1.2.2.Ved afproevning skal foelgende betingelser vaere overholdt:

1.2.2.1.Energiniveauet i beholderen(-ne) ved begyndelsen af proeverne skal svare til den af fabrikanten opgivne vaerdi. Dette niveau skal vaere saaledes, at den for driftsbremsen foreskrevne virkning kan opnaas, og skal svare til et vakuum paa ikke over 90 % af det maksimale vakuum, der leveres af energikilden.(1).

1.2.2.2.Beholderen(-ne) maa ikke foedes. Under proeven skal beholder(e) beregnet til andre formaal end bremsning vaere frakoblet.

1.2.2.3.Paa et motorkoeretoej, der er indrettet til at traekke et paahaengskoeretoej skal foedeledningen lukkes, og der forbindes en saerlig beholder med et indhold paa 0,5 liter til styreledningen. Efter afslutning af den i punkt 1.2.1. foreskrevne proeve maa vakuumniveauet til styreledningen ikke vaere faldet til et niveau, der ligger under det halve af den vaerdi, der blev maalt efter foerste bremsning.

1.3.Paahaengskoeretoejer (kun kategori O1 og O2) 1.3.1.Et paahaengskoeretoejs beholder(e) skal vaere af en saadan beskaffenhed, at vakuumniveauet ved forbruget efter en afproevning omfattende fire fuldbremsninger med paahaengskoeretoejets driftsbremse ikke er faldet til under halvdelen af den vaerdi, der blev maalt efter foerste bremsning.

1.3.2.Ved afproevningen skal foelgende betingelser vaere overholdt:

1.3.2.1.Energiniveauet i beholderen(-ne) skal ved proevens begyndelse vaere det af fabrikanten opgivne. Ved dette niveau skal den for driftsbremsen foreskrevne virkning kunne opnaas(1).

1.3.2.2.Beholderen(-ne) maa ikke foedes. Under proeven skal beholder(e) beregnet til andre formaal end bremsning vaere frakoblet.

2.ENERGIKILDERNES KAPACITET 2.1.Almindelige bestemmelser 2.1.1.Energikilden skal vaere af en saadan beskaffenhed, at den er i stand til fra det omgivende atmosfaeriske tryk at naa det i punkt 1.2.2.1. specificerede begyndelsesniveau i beholderen(-ne) paa tre minutter. For et motorkoeretoej, der er indrettet til at traekke et paahaengskoeretoej, maa den tid, det tager at naa dette niveau under de i punkt 2.2. nedenfor anfoerte betingelser, ikke overstige seks minutter.

2.2.Maalebetingelser 2.2.1.Vakuumkildens omdrejningstal skal vaere:

2.2.1.1.naar koeretoejets motor er vakuumkilde: det motoromdrejningstal, der opnaas med koeretoejet standset, i frigear og motoren i tomgang;

2.2.1.2.naar en pumpe er vakuumkilde: motoromdrejningstallet ved 65 % af motorens maksimalydelse; og 2.2.1.3.naar en pumpe er vakuumkilde, og motoren er udstyret med en regulator: motoromdrejningstallet ved 65 % af det af regulatoren bestemte stoerste motoromdrejningstal.

2.2.2.Ved motorkoeretoejer, der er indrettet til at traekke et paahaengskoeretoej med vakuumbremser, repraesenteres paahaengskoeretoejet af en energioplagringsanordning med en kapacitet V i liter bestemt ved formlen V = 15 R, hvor R er paahaengskoeretoejets samlede tilladte akseltryk (i tons).

C. HYDRAULISKE BREMSESYSTEMER MED OPLAGRET ENERGI 1.OPLAGRINGSANORDNINGERNES KAPACITET (ENERGIAKKUMULATORER) 1.1.Almindelige bestemmelser 1.1.1.Koeretoejer, hvis bremseapparat kraever, at der anvendes oplagret energi, som leveres af en hydraulisk vaeske under tryk, skal vaere forsynet med energioplagringsanordninger (energiakkumulatorer), hvis stoerrelse opfylder kravene i punkt 1.2. nedenfor.

1.1.2.Hvis bremsesystemet er saaledes indrettet, at der ved bortfald af energireserven fortsat kan bremses med driftbremsebetjeningsanordningen med en virkning, der svarer mindst til den for noedbremse- systemet foreskrevne, er der ingen forskrifter om energioplagringsanordningens stoerrelse.

1.1.3.Ved afproevning i henhold til punkt 1.2.1, 1.2.2. og 2.1. skal bremserne vaere justeret saa taet som muligt, og for saa vidt angaar 1.2.1. skal der mellem hver fuldbremsning vaere mindst et minuts pause.

1.2.Motorkoeretoejer 1.2.1.Motorkoeretoejer, der er udstyret med et hydraulisk bremsesystem med oplagret energi, skal opfylde foelgende krav:

1.2.1.1.Efter otte fuldbremsninger med driftsbremsen skal der ved den niende aktivering stadig kunne opnaas den for noedbremsen foreskrevne bremsevirkning.

1.2.1.2.Ved afproevningen skal foelgende betingelser vaere overholdt:

1.2.1.2.1.Afproevningen skal begynde ved et tryk, der kan vaere specificeret af fabrikanten, men som ikke maa vaere hoejere end indkoblingstrykket.

1.2.1.2.2.Akkumulatoren(-erne) maa ikke tilfoeres energi, og hjaelpeudstyr med eventuelle akkumulatorer skal vaere frakoblet.

1.2.2.Motorkoeretoejer med et hydraulisk bremsesystem med oplagret energi, som ikke kan opfylde kravene i punkt 2.2.1.5.1. i bilag I, anses for at opfylde dette punkt, saafremt foelgende krav er opfyldt:

1.2.2.1.Efter en eventuel transmissionsfejl skal der efter otte fuldbremsninger ved den niende bremsning stadig kunne opnaas mindst den for noedbremsen foreskrevne bremsevirkning eller, hvis noedbremsevirkningen under anvendelse af oplagret energi opnaas ved et saerskilt betjeningsorgan, skal der efter otte fuldbremsninger ved den niende bremsning stadig kunne opnaas den restbremsevirkning, der er foreskrevet i punkt 2.2.1.4. i bilag I.

1.2.2.2.Ved afproevningen skal foelgende betingelser vaere overholdt:

1.2.2.2.1.Med energikilden standset eller arbejdende ved en hastighed svarende til motorens tomgangshastighed fremkaldes en transmissionsfejl. Foer en saadan fejl fremkaldes, skal energioplagringsanordnin- gen(erne) vaere under et tryk, der kan vaere specificeret af fabrikanten, men som ikke maa overstige indkoblingstrykket.

1.2.2.2.2.Hjaelpeudstyr med eventuelle akkumulatorer skal vaere frakoblet.

2.HYDRAULISKE ENERGIKILDERS KAPACITET 2.1.Energikilderne skal opfylde nedenfor anfoerte betingelser:

2.1.1.Definitioner 2.1.1.1.p1 er det af fabrikanten foreskrevne maksimale systemdriftstryk (udkoblingstryk) i akkumulatoren(-erne).

2.1.1.2.p2 er trykket efter fire fuldbremsninger med driftsbremsen, startende ved p1 uden at der er tilfoert akkumulatoren(-erne) energi.

2.1.1.3.t er den tid, der medgaar til trykkets stigning fra p2 til p1 i akkumulatoren(-erne) uden anvendelse af bremsebetjeningsorganet.

2.1.2.Maalebetingelser 2.1.2.1.Ved den proeve, der tjener til bestemmelse af tiden t, skal tilfoerselshastigheden for energikilden svare til motoromdrejningstallet ved maksimal ydelse henholdsvis til det af regulatoren bestemte stoerste motoromdrejningstal.

2.1.2.2.Ved den proeve, der tjener til bestemmelse af tiden t, maa akkumulator(er), der er beregnet til andet formaal end bremsning, kun frakobles, hvis dette sker automatisk.

2.1.3.Fortolkning af resultaterne 2.1.3.1.For alle andre koeretoejer end koeretoejer af kategori M3, N2 og N3 maa tiden t ikke overstige 20 sekunder.

2.1.3.2.For koeretoejer af kategori M3, N2 og N3 maa tiden t ikke overstige 30 sekunder.

3.BESKRIVELSE AF ADVARSELSANORDNINGER Med motoren standset og begyndende ved et tryk, der kan vaere specificeret af fabrikanten, men som ikke maa overstige indkoblingstrykket, maa advarselsanordningen ikke traede i funktion efter to fuldbremsninger med driftsbremsen.

() BILAG V: FJEDERBREMSER Punkt 1 affattes saaledes:

1.DEFINITIONER 1.1.Ved fjederbremser forstaas anordninger, ved hvilke den til bremsningen noedvendige energi leveres af en eller flere fjedre, der fungerer som energibeholdninger.

1.2.Ved fjederkompressionsrum forstaas det rum, hvori den trykforandring, som medfoerer fjeder- sammenspaendingen, fremkaldes.

1.3.Hvis fjedersammenspaendingen opnaas ved hjaelp af en vakuumanordning, skal der ved tryk i dette bilag forstaas negativt tryk.

Punkt 2.1. affattes saaledes:

2.1.Fjederbremser maa ikke anvendes som driftsbremse. Opstaar der fejl i en del af driftsbremsetransmissionen, kan der benyttes fjederbremse for at opnaa den i bilag I, punkt 2.2.1.4. foreskrevne restbremsevirkning, saafremt foereren kan graduere bremsningen. I motorkoeretoejer maa fjederbremser ikke vaere den eneste kilde til restbremsevirkning; dette gaelder dog ikke bil til saettevogn, som opfylder de i bilag I, punkt 2.2.1.4.3. angivne krav.

Vakuumfjederbremser maa ikke benyttes til paahaengskoeretoejer.

Punkt 2.2. affattes saaledes:

2.2.Inden for det trykinterval, der kan optraede i forsyningsledningen til fjederkompressionsrummet, maa mindre svingninger i trykket ikke fremkalde en vaesentlig aendring i bremsekraften.

Punkt 2.3. affattes saaledes:

2.3.Forsyningsledningen til fjederkompressionsrummet skal enten have sin egen energireserve eller forsynes fra mindst to uafhaengige energireserver. Foedeledningen til paahaengskoeretoejet kan udgaa fra denne forsyningsledning, forudsat trykfaldet i foedeledningen til paahaengskoeretoejet ikke kan udloese fjederbremsen. Hjaelpeudstyr maa kun faa tilfoert energi fra forsyningsledningen til fjederbremsemekanismen, saafremt hjaelpeudstyrets funktion ikke, heller ikke hvis energikilden svigter, kan bevirke, at energireserven til fjederbremsen falder under det niveau, som kraeves til en enkelt slaekning af fjederbremsen.

Denne bestemmelse gaelder ikke paahaengskoeretoejer.

Punkt 2.5. affattes saaledes:

2.5.I motorkoeretoejer maa det tryk i fjederkompressionsrummet, ved hvilket fjedrene ved taet justerede bremser begynder en bremseaktivering, ikke vaere hoejere end 80 % af det minimumstryk, der er til raadighed for normal aktivering.

I paahaengskoeretoejer maa det tryk i fjederkompressionsrummet, ved hvilket fjedrene begynder en bremseaktivering, ikke vaere hoejere end det, der opnaas efter fire fuldbremsninger med driftsbremsen i overensstemmelse med IV, punkt 1.3. Begyndelsestrykket fastsaettes til 6,5 bar.

Punkt 2.6. affattes saaledes:

2.6.Naar trykket i den ledning, som tilfoerer energi til fjederkompressionsrummet dog ikke ledninger til en hjaelpeslaekningsanordning, hvori der benyttes vaeske under tryk falder til det niveau, hvor bremsedelene begynder at bevaeges, skal en optisk eller akustisk advarselsanordning traede i funktion.

Saafremt dette krav opfyldes, kan advarselsanordningen vaere den samme som angivet i bilag I,

punkt 2.2.1.13.

Denne bestemmelse gaelder ikke paehaengskoeretoejer.

Punkt 3.1. affattes saaledes:

3.1.Et fjederbremsesystem skal vaere konstrueret saaledes, at det i tilfaelde af fejl i systemet stadig er muligt at slaekke bremserne. Dette kan opnaas med en hjaelpeslaekningsanordning (pneumatisk, mekanisk osv.). Hjaelpeslaekningsanordninger, som benytter en energibeholdning til slaekningen, skal have energien tilfoert fra en energibeholdning, der er uafhaengig af den energibeholdning, hvormed fjederbremsesystemet normalt aktiveres.

Det pneumatiske eller hydrauliske fluidum i en saadan hjaelpeslaekningsanordning kan paavirke samme stempelareal i fjederkompressionsrummet, som benyttes til det normale fjederbremsesystem, forudsat hjaelpeslaekningsanordningen benytter en saerskilt ledning. Denne lednings tilslutning til den normale ledning, som forbinder betjeningsorganet med fjederbremsen, skal ved hver fjederbremse befinde sig umiddelbart foran fjederkompressionsrummets aabning, dersom den ikke indgaar direkte i selve huset. Denne tilslutning skal omfatte en anordning, som forhindrer, at den ene ledning paavirker den anden. Kravene i bilag I, punkt 2.2.1.6., gaelder ogsaa for denne anordning.

()BILAG VII: TILFAELDE, HVOR TYPE I - OG/ELLER TYPE II (RESP. II A) - PROEVERNE IKKE ER NOEDVENDIGE FOR KOERETOEJER, FOR HVILKE DER SOEGES GODKENDELSE Punkt 1 affattes saaledes:

1.Type I - og/eller type II (resp. II A) - proeverne er i foelgende tilfaelde ikke noedvendige for koeretoejer, for hvilke der soeges godkendelse:

efter punkt 1.3.2. indsaettes foelgende punkt 1.4.:

1.4.Naar det paagaeldende koeretoej er et paahaengskoeretoej med bremsenoegle trykluftbremser(1), som opfylder kontrolkravene i tillaeg 1 til dette bilag i forbindelse med en rapport over en referenceakselproeve som vist i tillaeg 2 til dette bilag.

Efter punkt 3.3. indsaettes foelgende punkt 3.4.:

3.4.Ved koeretoejer hoerende under punkt 1.4. udfyldes tabellen i rubrik 14.7.4.

Efter punkt 4 indsaettes foelgende tillaeg 1 og 2:

()Tillaeg I ALTERNATIVE PROCEDURER FOR TYPE I - OG TYPE II - PROEVER AF PAAHAENGSKOERETOEJERS BREMSER 1.ALMINDELIGE FORHOLD 1.1.Ifoelge dette bilags punkt 1.4 kan type I og II-proever af bremseeffektens fald undlades ved godkendelse af koeretoejet, forudsat bremsesystemets enkelte dele opfylder kravene i dette tillaeg, og den resulterende beregnede bremsevirkning opfylder dette direktivs forskrifter for den paagaeldende koeretoejskategori.

1.2.Proever, som udfoeres i overensstemmelse med de i dette tillaeg beskrevne metoder, anses for at opfylde ovenstaaende krav.

2.TEGN OG DEFINITIONER (referencetegn for bremser har suffixet e) P=statisk akseltryk C=bremsenoeglens indgangsmoment Cmax=maksimalt teknisk tilladt indgangsmoment for bremsenoeglen Co=taerskel for bremsenoeglens indgangsmoment, dvs. det minimale bremsenoeglemoment, som kraeves for at frembringe et maaleligt bremsemoment R=daekkenes rulningsradius (dynamisk) T=bremsekraft ved beroeringsfladen daek/vej M=bremsemoment bo T 7 R z=decelerationstal = P T = PRM s=stempelvandring (arbejdende stempelvandring + frigang) sp=faktisk stempelvandring - den stempelvandring, hvorved det resulterende tryk er 90 % af det gennemsnitlige tryk (ThA) ThA=gennemsnitlig kraft - den gennemsnitlige kraft bestemmes ved at integrere vaerdierne mellem ¹/3 og ²/3 af den samlede stempelvandring (smax) >START GRAFIK>

Kraft Th<?aaT>A<?aaN> 90 % Th<?aaT>A<?aaN> ¹/<?È>3 s<?aaT>max<?aaN> ²/<?È>3 s<?aaT>max<?aaN> s<?aaT>p<?aaN> s<?aaT>max<?aaN> stempelvandring <?aa1E><?Ð>l<?aa5L>=<?aa3L>bremsearmens laengde <?aa8R>r<?aa5L>=<?aa3L>bremsetromlens radius <?aa8R>p<?aa5L>=<?aa3L>bremseaktiveringstryk.

>SLUT GRAFIK>

3.PROEVEMETODE 3.1.Proever paa bane 3.1.1.Proeverne for bremsevirkning skal helst udfoeres paa en enkelt aksel alene.

3.1.2.Resultaterne af proever paa en akselkombination kan benyttes i henhold til punkt 1.1., saafremt hver aksel bidrager med lige stor bremseenergi under opvarmnings- og restbremseproeverne.

3.1.2.1.Dette er tilfaeldet, hvis foelgende faktorer er ens for hver aksel: bremsegeometri (fig. 2), belaegning, hjulmontering, daek, aktivering og trykfordeling i bremsecylindrene.

3.1.2.2.Det registrerede resultat for en akselkombination skal vaere gennemsnitsvaerdien for disse aksler.

3.1.3.Akslen(rne) skal helst vaere belastet med det stoerste statiske akseltryk, omend dette ikke er afgoerende, saafremt der under proeverne tages passende hensyn til forskellen i rullemodstand som foelge af en anden vaegt paa proeveakslen(rne).

3.1.4.Virkningen af foroeget rullemodstand som foelge af anvendelsen af en koeretoejskombination til proeven skal tages i betragtning.

3.1.5.Udgangshastigheden for proeven skal vaere fastsat. Sluthastigheden beregnes efter foelgende formel:

v2 = v1 P0 + P1 + P2P0 + P1wWWWW v1=udgangshastighed (km/h) v2=sluthastighed (km/h) P0=summen af det traekkende koeretoejs vaegt og den del af paahaengskoeretoejets vaegt, som baeres af det traekkende koeretoej (kg) P1=den del af paahaengskoeretoejets vaegt, som baeres af den(de) ubremsede aksler (kg) P2=den del af paahaengskoeretoejets vaegt, som baeres af den bremsede aksel (kg).

3.2.Inertidynamometerproever 3.2.1.Proevestanden skal vaere udrustet med en roterende inerti, som simulerer den del af koeretoejsvaegtens lineaere inerti, som virker paa et hjul, med henblik paa proeverne for praestation med kolde bremser og restbremsevirkning, idet den skal kunne betjenes med konstant hastighed med henblik paa proeven under punkt 3.5.2. og 3.5.3. nedenfor.

3.2.2.Proeven skal udfoeres med et komplet hjul, herunder daek, monteret paa den bevaegelige del af bremsen som paa koeretoejet. Inertimassen kan tilsluttes bremsen enten direkte eller via daek og hjul.

3.2.3.Luftkoeling med en hastighed og retning af luftstroemmen, som simulerer de faktiske vilkaar, kan anvendes under opvarmningskoerslerne, naar luftstroemmens hastighed ikke overstiger 10 km/h. Koeleluftens temperatur skal vaere lig omgivelsernes temperatur.

3.2.4.Hvor der ikke automatisk kompenseres for daekkets rullemodstand under proeven, maa det moment, der paafoeres bremsen, aendres ved fradrag af et moment svarende til en rullemodstandskoefficient paa 0,01.

3.3.Rullebanedynamometerproever 3.3.1.Akslen skal helst vaere belastet med det stoerste statiske akseltryk, omend dette ikke er afgoerende, saafremt der under proeverne tages passende hensyn til forskellen i rullemodstand som foelge af et andet tryk paa proeveakslen.

3.3.2.Luftkoeling med en hastighed og retning af luftstroemmen, som simulerer de faktiske vilkaar, kan anvendes under opvarmningskoerslerne, naar luftstroemmens hastighed ikke overstiger 10 km/h. Koeleluftens temperatur skal vaere lig omgivelsernes temperatur.

3.3.3.Bremseperioden skal starte 1 s efter en maksimal opbygningstid paa 0,6 s.

3.4.Proevebetingelser 3.4.1.Proevebremsen(rne) skal vaere instrumenteret saaledes, at foelgende maalinger kan foretages:

3.4.1.1.En kontinuerlig registrering, som goer det muligt at bestemme bremsemomentet eller -kraften ved daekkets omkreds.

3.4.1.2.En kontinuerlig registrering af lufttrykket i bremsecylinderen.

3.4.1.3.Hastighed under proeven.

3.4.1.4.Begyndelsestemperaturen paa ydersiden af bremsetromlen.

3.4.1.5.Vandring i bremsecylinderen under type O- og type I- og II-restbremsninger.

3.5.Fremgangsmaade 3.5.1.Supplerende praestationsproeve med kolde bremser 3.5.1.1.Denne proeve udfoeres ved en udgangshastighed svarende til 40 km/h for at vurdere restbremseeffekten efter type I og II-proeven.

3.5.1.2.Der foretages tre bremsninger med samme tryk (p) og en udgangshastighed svarende til 40 km/h ved en nogenlunde ens begyndelsestemperatur for bremsen paa under 100o C maalt paa ydersiden af bremsetromlen. Bremsningerne skal foretages med det bremsecylindertryk, som er noedvendigt til at opnaa bremsemoment eller -kraft svarende til et decelerationstal (z) paa mindst 0,5. Bremsecylindertrykket maa ikke overstige 6,5 bar, og bremsenoeglens indgangsmoment (C) maa ikke overstige det maksimale teknisk tilladte indgangsmoment for bremsenoeglen (Cmax). Gennemsnittet af de tre resultater skal udgoere praestationen med kolde bremser.

3.5.2.Type I-proeve 3.5.2.1.Denne proeve udfoeres ved en hastighed svarende til 40 km/h ved en begyndelsestemperatur for bremsen paa under 100o C maalt paa ydersiden af bremsetromlen.

3.5.2.2.Decelerationstallet fastholdes paa 0,07 inklusive rullemodstanden (jf. punkt 3.2.4.).

3.5.2.3.Proevens varighed er 2 min og 33 s, eller 1,7 km ved 40 km/h. Hvis proevehastigheden ikke kan naas, kan varigheden af proeven forlaenges i henhold til punkt 1.3.2.2. i bilag II.

3.5.2.4.Hoejst 60 s efter afslutningen af type I-proeven af bremsekraftens fald udfoeres en restbremseproeve i henhold til bilag II, punkt 1.3.3. ved en udgangshastighed svarende til 40 km/h. Bremsecylindertrykket skal vaere det, der anvendes ved proeven for praestation med kolde bremser.

3.5.3.Type II-proeve 3.5.3.1.Denne proeve udfoeres ved en hastighed svarende til 30 km/h ved en begyndelsestemperatur for bremsen paa under 100o C maalt paa ydersiden af bremsetromlen.

3.5.3.2.Decelerationstallet fastholdes paa 0,06 inklusive rullemodstanden (jf. punkt 3.2.4.).

3.5.3.3.Proevens varighed er 12 min eller 6 km ved 30 km/h.

3.5.3.4.Hoejst 60 s efter afslutningen af type II-proeven af bremsekraftens fald udfoeres en restbremseproeve i henhold til bilag II, punkt 1.4.3. ved en udgangshastighed svarende til 40 km/h. Bremsecylindertrykket skal vaere det, der anvendes ved praestationsproeven med kolde bremser.

3.6.Proeverapport 3.6.1.Resultatet af proeverne udfoert i henhold til punkt 3.5. skal meddeles paa en formular, hvoraf en model er vist i tillaeg 2 til dette bilag.

3.6.2.Bremsen og akslen skal identificeres. Detaljer vedroerende bremser, aksel, teknisk tilladt akseltryk samt nummeret paa den relevante proeverapport skal vaere angivet paa akslen.

4.EFTERPROEVNING 4.1.Efterproevning af komponenter Bremsespecifikationen for det koeretoej, som skal typegodkendes, efterproeves for opfyldelse af foelgende konstruktionskriterier:

>TABELPOSITION>

4.2.Efterproevning af afgivne bremsekraefter 4.2.1.De bremsekraefter (T) for hver enkelt bremse (ved samme styreledningstryk pm), der er noedvendige for at producere den baade for type I- og type II-proevebetingelser specificerede kraft, bestemmes efter metoden angivet i punkt 4.2.3.

4.2.2.For hver aksel maa T ikke overskride X gange Pe.

4.2.3.T1=X 7 PRmax V1 + V2 + V3V1, hvor X=0,07 for type I og 0,06 for type II V=vaerdien af enhver komponent, som varierer indgangsmomentet paa bremsenoeglen ved hver aksel for et givet styreledningstryk (pm) ellervaerdien af bremsecylindertrykket ved hver aksel (p), hvor det ikke er ens for et givet styreledningstryk (pm).

Eksempel:

Treakslet paahaengsvogn med et PRmax paa 200 000 N, hvor alle komponenter er identiske med undtagelse af bremsearmens laengde, som for aksel 1 = 152 mm, aksel 2 = 127 mm og aksel 3 = 127 mm foelgelig (for type I): T1 = 0,07 7 2 7 10& 152 + 127 + 127152 = 14 7 10³ . 0,374 = 5236 N og tilsvarende T2 og T3 = 0,7 7 2 7 10& 152 + 127 + 127127 = 14 7 10³ 7 0,313 = 4382 N 4.3.Efterproevning af restbremsevirkningen 4.3.1.Bremsekraften (T) for hver enkelt bremse ved et specificeret tryk (p) i bremsecylinderen og et styreledningstryk (pm) som anvendt under type O-proeven af det paagaeldende paahaengskoeretoej bestemmes efter metoden angivet i punkt 4.3.2 - 4.3.5.

4.3.2.Den forventede stempelvandring (s) for den paagaeldende bremse bestemmes ud fra foelgende forhold s = l 7 sele s maa ikke overstige den faktiske stempelvandring (sp).

4.3.3.Det gennemsnitlige tryk (ThA) fra aktiveringsmekanismen paa den paagaeldende bremse bestemmes ved kraften specificeret i punkt 4.3.1.

4.3.4.Bremsenoeglens indgangsmoment (C) er da givet ved C = ThA 7 l C maa ikke overstige Cmax.

4.3.5.Den forventede bremsepraestation for den paagaeldende bremse er givet ved T = Te 7 (Ce C0C C0) 7 ReR R maa ikke vaere mindre end 0,8 Re.

4.3.6.Den forventede bremsepraestation for det paagaeldende paahaengskoeretoej er givet ved PR TR = eP aaT 4.3.7.Restbremsevirkningen efter type I- og type II-proever bestemmes i henhold til punkt 4.3.2 til 4.3.5. De resulterende forudsigelser i henhold til punkt 4.3.6 skal opfylde dette direktivs krav til det paagaeldende paahaengskoeretoej. Den vaerdi, der anvendes som den vaerdi, der er maalt ved type O-bremseproeven angivet i bilag II, punkt 1.3.3, er den vaerdi, der er maalt ved type O-bremseproeven af det paagaeldende paahaengskoeretoej.

() Tillaeg 2 MODEL AF AKSELPROEVERAPPORTFORMULAR SOM FASTSAT I TILLAEG 1, PUNKT 3.6.

PROEVERAPPORT NR. ...

1.IDENTIFIKATION 1.1.Aksel Fabrikant (navn og adresse) Fabrikat Type Model Teknisk tilladt akseltryk (Pe) (kg) 1.2.Bremse Fabrikant (navn og adresse) Fabrikat Type Model Teknisk tilladt indgangsmoment for bremsenoeglen Cmax Bremsetromle: Indvendig diameter Vaegt Materiale (vedlaeg maalsat tegning jf. fig. 1) Bremsebelaegning: Fabrikant Type Identifikation (skal vaere synlig, naar belaegningen er monteret paa bremsebakken) Bredde Tykkelse Areal Fastgoerelsesmetode Bremsegeometri (vedlaeg maalsat tegning jf. fig. 2) 1.3.Hjul Enkelt/tvilling(1) Faelgdiameter (D) (vedlaeg maalsat tegning jf. fig. 1) 1.4.Daek Rulningsradius (R) ved referencevaegt (Pe) 1.5.Aktivering Fabrikant Type (cylinder/membran)(1) Model Armlaengde (l).

2.REGISTREREDE PROEVERESULTATER (Justeret for rullemodstand) >TABELPOSITION>

3.Navnet paa den proeveinstans, som udfoerer proeven 4.Proevedato 5.Denne proeve er udfoert og resultaterne registreret i henhold til direktiv 71/320 EOEF med aendringer samt bilag VII, tillaeg 1.

Underskrift Dato >START GRAFIK>

<?aa5B><?aa8K>Figur 1 <?aePD12>B<?aaT>e<?aaN> E<?aaT>e<?aaN> X<?aaT>e<?aaN> F<?aaT>e<?aaN> D<?aaT>e<?aaN> R<?aaT>e<?aaN> <?aa8G><?aeTA1Y0><?aeTA2Y8,><?aeTA3Y14,><?aeTA4Y18,><?aeTA5Y22,><?aeTA6Y24,><?aeTA7Y26,><?aeTA8Y28,> <?aeTA9Y30,><?aeTA10Y32,><?aeTA11Y0><?aeRT1Y10><?aeUV16><?aa6W><?aa7G><?aeJGC><?aeVC><?aeTS>Trommelbreite <?ss> X<?aaT>e<?aaN><?aeTC><?Þ>Achslast (kg)<?aeTC><?Þ>Reifen<?aeTC><?Þ>Felge<?aeTC><?Þ>B<?aaT>e<?aaN><?aeTC><?Þ> R<?aaT>e<?aaN><?aeTC><?Þ>D<?aaT>e<?aaN> mm<?aeTC><?Þ>E<?aaT>e<?aaN><?aeTC><?Þ>F<?aaT>e<?aaN><?aeTE><?Þ><?aa4W><?aeRF><?aeFN2,6><?aeRF><?aeUV17><?aeRV1> <?aeRV2><?aeRV3><?aeRV4><?aeRV5><?aeRV6><?aeRV7><?aeRV8><?aeRV9><?aeRV10> >SLUT GRAFIK>

>START GRAFIK>

<?aa8K>Figur 2 <?aa8H>ABMESSUNGEN DER BREMSE <?aa8G>l:<?aa2L>Laenge wahlweise (mm) <?aePD12>l S<?È>1 S<?È>2 S<?È>3 d<?aaT>e<?aaN> r<?aaT>e<?aaN> a<?aaT>e<?aaN> c<?aaT>e<?aaN> h<?aaT>e<?aaN> b<?aaT>e<?aaN> <?aaT>1<?aaT>e<?aaN><?aaN> <?aaT>0<?aaT>e<?aaN><?aaN> <?aePD8><?aeIC>Alle Abmessungen, ausser á<?aaT>0<?aaT>e<?aaN><?aaN>, á<?aaT>1<?aaT>e<?aaN><?aaN> und F in (mm); F = wirksame <?ss>Bremsflaeche je Bremse in cm².

<?aeTA1Y0><?aeTA2Y6,><?aeTA3Y8,><?aeTA4Y10,><?aeTA5Y12,><?aeTA6Y14,><?aeTA7Y16,><?aeTA8Y18,><?aeTA9Y20,> <?aeTA10Y22,><?aeTA11Y24,><?aeTA12Y26,><?aeTA13Y28,><?aeTA14Y30,><?aeTA15Y32,><?aeTA16Y0,><?aeRT1Y15> <?aeUV16><?aa6W><?aa7G><?aeJGC><?aeTS>Bremstyp<?aeTC><?Þ>a<?aaT>e<?aaN><?aeTC><?Þ>h<?aaT>e<?aaN><?aeTC><?Þ> c<?aaT>e<?aaN><?aeTC><?Þ>d<?aaT>e<?aaN><?aeTC><?Þ>e<?aaT>e<?aaN><?aeTC><?Þ>á<?aaT>0<?aaT>1<?aaN><?aaN><?aeTC><?Þ> á<?aaT>1<?aaT>e<?aaN><?aaN><?aeTC><?Þ>b<?aaT>e<?aaN><?aeTC><?Þ>r<?aaT>e<?aaN><?aeTC><?Þ>F<?aaT>e<?aaN><?aeTC><?Þ> S<?aaT>1<?aaT>e<?aaN><?aaN><?aeTC><?Þ>S<?aaT>2<?aaT>e<?aaN><?aaN><?aeTC><?Þ>S<?aaT>3<?aaT>e<?aaN><?aaN><?aa2N> .<?aeTE><?Þ><?aa4W><?aeRF><?aeFN2,6><?aeRF><?aeUV17><?aeRV1><?aeRV2><?aeRV3><?aeRV4><?aeRV5><?aeRV6><?aeRV7> <?aeRV8><?aeRV9><?aeRV10><?aeRV11><?aeRV12><?aeRV13><?aeRV14><?aeRV15> >SLUT GRAFIK>

(BILAG VIII: PROEVEFORSKRIFTER FOR KOERETOEJER MED PAALOEBSBREMSER De hidtidige punkt 3.3 og 3.3.1. udgaar Punkt 3.3.2. bliver punkt 3.3. og faar foelgende udformning:

3.3.Paaloebsbremseapparater skal vaere saaledes indrettet, at ingen del af transmissionen kan saette sig i klemme eller bliver udsat for varig deformation eller brud, selv ved fuld vandring. Afproevningen sker ved at skille transmissionens foerste komponent fra bremsearmen.

Efter punkt 3.3. indfoejes et nyt punkt 3.4.:

3.4.Paaloebsbremseapparater skal goere det muligt for det traekkende koeretoej at bakke med paahaengskoeretoejet, uden at der derved paafoeres en vedvarende kraft, som overstiger 8 % af den kraft, der svarer til paahaengskoeretoejets totalvaegt. Anordninger, som anvendes til dette formaal, skal virke automatisk og automatisk slaa fra, naar paahaengskoeretoejet bevaeger sig fremad.

Efter punkt 3.4. indfoejes et nyt punkt 3.5.

3.5.Enhver saerlig anordning, som er monteret af hensyn til punkt 3.4., skal vaere saaledes udformet, at parkeringsbremsevirkningen op ad en skraaning ikke svaekkes.

Det hidtidige punkt 4.3. udgaar og efterfoelgende punkt 4.4., 4.5. og 4.6. bliver punkt 4.3., 4.4. og 4.5.

Punkt 4.4. (ny opdeling) affattes saaledes:

4.4.Den stoerste trykkraft D1 maa ikke overstige 0,10 GmA for enakslede paahaengskoeretoejer og 0,67 GmA for flerakslede paahaengskoeretoejer.

De hidtidige punkt 5.5, 6.3., 9.2.4., 9.2.4.1. og 9.2.4.2. udgaar og det hidtidige punkt 5.6. bliver punkt 5.5.

Punkt 6.2 affattes saaledes:

6.2.Det af fabrikanten angivne bremsemoment Mmax skal mindst vaere 1,8 gange den kraft P eller mindst 1,8 gange det tryk p, som kraeves for at give en bremsekraft paa 0,50 GBO.

Punkt 7.2.3. (anden saetning) affattes saaledes:

...

Bremsefladernes omloebshastighed skal svare til en udgangshastighed paa 60 km/h for koeretoejet. Af maalekurven udledes foelgende:

Punkt 9.3.1. affattes saaledes:

9.3.1.Summen af de bremsende kraefter ved omkredsen af paahaengskoeretoejets hjul skal mindst vaere B* = 0,5 GA, heri indbefattet en rullemodstand paa0,01 GA.

Hertil svarer en bremsekraft paa 0,49 GA, og den tilladte koblingskraft andrager hoejst:

D* = 0,067 GA for flerakslede paahaengskoeretoejer,

D* = 0,10 GA for enakslede paahaengskoeretoejer.

For at undersoege, om disse betingelser er overholdt, opstilles foelgende uligheder:

Punkt 9.4.1. affattes saaledes:

9.4.1.Ved paaloebsindretninger for flerakslede paahaengskoeretoejer, hvis stangsystem afhaenger af traekanordningens stilling, skal paaloebsvejen s mindst vaere tabsvejen so stoerre end den effektive paaloebsvej s. Stykket so maa hoejst andrage 10 % af den effektive paaloebsvej s'.

Tillaeg 2 Punkt 9.8., 9.8.1., 9.8.2. og 9.9. udgaar Tillaeg 3 Punkt 9.6. og 9.6a udgaar, og efterfoelgende punkt 9.7a og 9.8a bliver punkt 9.6a og 9.7a Punkt 11 affattes saaledes:

11.Den ovenfor beskrevne bremse opfylder/opfylder ikke(1) forskrifterne i punkt 3 og 6 i bestemmelserne om koeretoejer med paaloebsbremseapparat.

Underskrift.

Tillaeg 4 Punkt 4.8., 4.9. og 4.10. affattes saaledes:

4.8.Tilladelig koblingskraft D* = 0, 10 GA = ... daN(1) eller D* = 0,067 GA = ... daN(2) 4.9.Noedvendig bresekraft B* = 0,5 GA = ... daN 4.10.Bremsekraft B* = 0, 49 GA = ... daN.

Punkt 5.6., 5.6.1., 5.6.1.1. og 5.6.1.2. udgaar ()BILAG IX: MEDDELELSE VEDROERENDE GODKENDELSE AF ET KOERETOEJ, HVAD ANGAAR BREMSE- APPARATET Punkt 6 affattes saaledes:

6.Koeretoejets vaegt ...

6.1.Koeretoejets totalvaegt ...

6.2.Koeretoejets mindstevaegt ...

Punkt 9.4 affattes saaledes:

9.4.For saa vidt paahaengskoeretoej maa traekkes, er(4):

9.4.1.Tilladt totalvaegt af almindelig paahaengsvogn ...

9.4.2.Tilladt totalvaegt af saettevogn ...

9.4.3.Tilladt totalvaegt af kaerre ...,

og forholdet mellem udhaeng af traekanordning (5) og akselafstand for det traekkende koeretoej ...

9.4.4.Eventuelt vogntogets totalvaegt ....

Efter punkt 9.4.1. indfoejes et nyt punkt 9.5.:

9.5.Koeretoejet er/er ikke(4) udstyret til at traekke et paahaengskoeretoej med elektriske driftsbremser.

Efter punkt 14.7.3 indfoejes et nyt punkt 14.7.4:

>TABELPOSITION>

Punkt 17 a bliver (ny) punkt 18 Efter (ny) punkt 18 tilfoejes (ny) punkt 19 19.Koeretoejer udstyret med et blokeringsfri bremsesystem 19.1.Opfylder koeretoejet kravene i bilag x ... ja/nej (%) 19.2.Kategori for det blokeringsfri bremsesystem: kategori 1/2/3(2) (4).

De tidligere punkter 18 til 25 nummereres (ny) 20 til 27 Efter Bilag IX indfoejes nye bilag X, XI og XII BILAG X: KRAV TIL AFPROEVNING AF KOERETOEJER UDSTYRET MED BLOKERINGSFRI BREMSE- SYSTEMER 1.GENERELT 1.1.Formaalet med dette bilag er at fastlaegge kravene til koeretoejer udstyret med blokeringsfri bremsesy- stemer. Bilaget goer det ikke obligatorisk at udstyre koeretoejer med antiblokeringsanordninger, men dersom saadanne anordninger er monteret, skal de opfylde kravene i dette bilag. Derudover skal motorkoeretoejer, hvortil der kan kobles paahaengskoeretoejer, og paahaengskoeretoejer udstyret med trykluftbremsesystemer, naar disse koeretoejer er belaesset, opfylde kompatibilitetskravene i tillaegget til punkt 1.1.4.2. i bilag II.

1.2.Kendte anordninger bestaar af én eller flere foelere, én eller flere kontrolanordninger og én eller flere modulatorer. Enhver anordning af anden konstruktion, som maatte fremkomme senere, skal anses for at vaere en antiblokeringsanordning i henhold til dette bilag og tillaegget til punkt 1.1.4.2. i bilag II, dersom den opfylder de krav, der er foreskrevet i dette bilag.

2.DEFINITIONER 2.1.En antiblokeringsanordning er en komponent i driftsbremsesystemet, som automatisk kontrollerer graden af slip i hjulets (hjulenes) rotationsretning paa et eller flere hjul under bremsningen.

2.2.Foeler betegner en komponent, der skal bestemme og give kontrolanordningen meddelelse om hjulets (hjulenes) rotationsforhold eller koeretoejets dynamiske forhold.

2.3.Kontrolanordning betegner en komponent, der skal vurdere de modtagne data fra foeleren (foelerne) og videresende et signal til modulatoren.

2.4.Modulator betegner en komponent, der skal regulere bremsekraften (-kraefterne) i overensstemmelse med det modtagne signal fra kontrolanordningen.

2.5.Direkte kontrolleret betegner et hjul, hvis bremsekraft reguleres i overensstemmelse med data fra mindst dets egen foeler.(1) 2.6.Indirekte kontrolleret hjul betegner et hjul, hvis bremsekraft reguleres i overensstemmelse med data fra foeleren (foelerne) i et andet (andre) hjul.(1) 3.TYPER AF ANTIBLOKERINGSANORDNINGER 3.1.Et motorkoeretoej skal anses for at vaere udstyret med en antiblokeringsanordning i henhold til stk. 1, i tillaegget til punkt 1.1.4.2., i bilag II, dersom en af foelgende anordninger er monteret -:

3.1.1.Antiblokeringsanordning af kategori 1:

Et koeretoej, der er udstyret med en antiblokeringsanordning af kategori 1, skal opfylde alle krav i dette bilag.

3.1.2.Antiblokeringsanordning af kategori 2:

Et koeretoej, der er udstyret med en antiblokeringsanordning af kategori 2, skal opfylde alle krav i dette bilag, undtagen kravene i punkt 5.3.5.

3.1.3.Antiblokeringsanordning af kategori 3:

Et koeretoej, der er udstyret med en antiblokeringsanordning af kategori 3, skal opfylde alle krav i dette bilag, undtagen kravene i punkt 5.3.4 og 5.3.5. Paa saadanne koeretoejer skal enhver individuel aksel (eller bogie), som ikke er udstyret med mindst ét direkte kontrolleret hjul, opfylde betingelserne for den udnyttede friktionskoefficient og raekkefoelgen for blokering af akslerne i tillaegget til punkt 1.1.4.2. i bilag II i stedet for kravene til den udnyttede friktionskoefficient i punkt 5.2. i dette bilag. Hvis den relative position af kurverne for udnyttet friktion imidlertid ikke opfylder kravene i punkt 3.1.1. i tillaegget til punkt 1.1.4.2. i bilag II, skal det kontrolleres, at hjulene paa mindst én bagaksel ikke blokerer foer forakslens under de forhold, som er beskrevet i punkt 3.1.1. og 3.1.4. i tillaegget til punkt 1.1.4.2. i bilag II vedroerende henholdsvis decelerationstal og last. Disse krav kan kontrolleres paa vejbelaegninger med hoej eller lav friktion (ca. 0,8 og 0,3 maksimum) ved at modulere kraften paa driftsbremsebetjeningsorganet.

3.2.Et paahaengskoeretoej skal anses for at vaere udstyret med en antiblokeringsanordning i henhold til punkt 1, i tillaegget til punkt 1.1.4.2., i bilag II, dersom det opfylder alle krav i dette bilag.

4.GENERELLE KRAV 4.1.Enhver afbrydelse i stroemforsyningen til antiblokeringsanordningen og/eller til ledningerne til den elektroniske kontrolanordning skal meddeles foereren gennem et saerligt optisk advarselssignal. Dette krav gaelder ligeledes for antiblokeringsanordningen (-anordningerne) paa paahaengskoeretoejer, som er idrettet til at kobles til traekkende koeretoejer af andre kategorier end M1 og N1. Advarselssignalet for antiblokeringsanordningen (-anordningerne) paa paahaengskoeretoejet maa ikke virke, naar et paahaengskoeretoej uden en antiblokeringsanordning er tilkoblet, eller naar der ikke er tilkoblet noget paahaengskoeretoej. Dette krav skal opfyldes automatisk.

Advarselssignalet skal lyse, naar der sendes stroem gennem antiblokeringsanordningen, og slukkes senest, naar koeretoejet naar en hastighed paa 10 km/h, og der ikke er nogen fejl. Kontrollamperne paa advarselsanordningerne skal vaere synlige ogsaa i dagslys; det skal vaere let for foereren at kontrollere, at de fungerer korrekt.(1) 4.2.Motorkoeretoejer, der er udstyret med antiblokeringsanordninger og/eller indrettet til at traekke et paahaengskoeretoej, der er udstyret med saadanne anordninger, skal, med undtagelse af koeretoejer af kategori M1 og N1, vaere forsynet med en separat advarselsanordning for antiblokeringsanordningen (-anordningerne) paa paahaengskoeretoejet, som opfylder kravene i punkt 4.1. ovenfor, eller vaere forsynet med en kontrollampe, som skal lyse senest ved enhver aktivering af bremsen for at advare foereren, om at det tilkoblede paahaengskoeretoej ikke er udstyret med en antiblokeringsanordning. Denne kontrollampe skal vaere synlig ogsaa i dagslys, og det skal vaere let for foereren at kontrollere, at den fungerer korrekt. Den maa ikke give noget signal, hvis der ikke er tilkoblet noget paahaengskoeretoej. Denne funktion skal vaere automatisk.(1) 4.3.Undtagen i forbindelse med koeretoejer af kategori M1 og N1 skal de elektriske forbindelser, der anvendes til antiblokeringsanordningerne paa paahaengskoeretoejer, udfoeres ved hjaelp af et saerligt forbindelsesstik, der er i overensstemmelse med ISO-standard 7638 (1985)(1).

4.4.Dersom antiblokeringsanordningen svigter, skal restbremsevirkningen svare til den, som kraeves for det paagaeldende koeretoej, dersom en af driftsbremsens transmissionskomponenter svigter (se punkt 2.2.1.4. i bilag I). Dette krav maa ikke ses som en afvigelse fra kravene vedroerende noedbremsning.

1.stroemforsyningen til antiblokeringsanordningen (-anordningerne) paa paahaengskoeretoejet sker a)for det foerste via forbindelsesklemme ISO.3731 (24 S) (ben 2 og 6 anvendes til henholdsvis fejlmelding og stroemforsyning) eller via det saerlige antiblokerings-forbindelsesstik, der er i overensstemmelse med ISO.7638: og b)for det andet via forbindelsesstik ISO.1185 (24 N) (ben 4 anvendes uden at overskride de nuvaerende graenser for stoplyskredsloebet); hvis dette ikke er tilfaeldet, anses kravene i tillaegget til punkt 1.1.4.2. i bilag II for opfyldt: f.eks. ved montering af en automatisk bremsekraftregulator paa paahaengskoeretoejet;

2.paahaengskoejet er udstyret med en optisk anordning, som ligger inden for foererspejlets synsfelt og er synlig ogsaa i dagslys, og som skal advare foereren om enhver afbrydelse af stroemforsyningen og/eller tilledningerne til den elektroniske kontrolanordning i antiblokeringsanordningen paa paahaengskoeretoejet.

() 4.5.Anordningens funktion maa ikke paavirkes negativt af magnetfelter eller elektriske felter(2) 5.SAERLIGE BESTEMMELSER FOR MOTORKOERETOEJER 5.1.Energiforbrug Bremsesystemer som er udstyret med antiblokeringsanordninger, skal fortsat have samme ydelse ved fuld bremsning med driftsbremsen over lange perioder. Opfyldelse af dette krav skal kontrolleres ved hjaelp af foelgende proever:

5.1.1.Proevemetode 5.1.1.1.Begyndelsesenerginiveauet i energiakkumulatoren(-erne) skal vaere som angivet af fabrikanten. Dette niveau skal mindst vaere saadan, at der opnaas den effektivitet, som kraeves for driftsbremsen, naar koeretoejet er belaesset. Hjaelpeakkumulator(-er) skal vaere isoleret.

5.1.1.2.Med en udgangshastighed paa ikke under 50 km/h paa en overflade med en friktionskoefficient paa 0,3(1) eller derunder aktiveres det belaessede koeretoejs bremser fuldt i et tidsrum t, og alle hjul, som er udstyret med en antiblokeringsanordning, skal forblive under kontrol i hele dette tidsrum.

5.1.1.3.Koeretoejets motor skal derefter standses, eller fyldningen af energi-akkumulatoren(-erne) afbrydes.

5.1.1.4.Driftsbremsens betjeningsorgan skal herefter aktiveres fuldt fire gange efter hinanden med koeretoejet standset.

5.1.1.5.Naar bremserne aktiveres femte gang, skal det vaere muligt at bremse koeretoejet med mindst samme virkning, som kraeves for noedbremsning af det belaessede koeretoej.

5.1.1.6.Paa et motorkoeretoej, der er indrettet til at traekke et paahaengskoeretoej, som er udstyret med et trykluftbremsesystem, skal foedeledningen lukkes under proeven, og en energibeholder med et indhold paa 0,5 l forbindes med styreledningen (i henhold til bilag IV, punkt 1.2.2.3.). Naar bremserne aktiveres femte gang, som naevnt i punkt 5.1.1.5., maa energiniveauet, som leveres til styreledningen, ikke ligge under halvdelen af det niveau, som faas ved en fuld bremsning paabegyndt med begyndelsesenergi- niveauet.

5.1.2.Yderligere forskrifter 5.1.2.1.Vejbelaegningens friktionskoefficient skal maales med det paagaeldende koeretoej ved hjaelp af den metode, som er beskrevet i punkt 1.1. i tillaeg 1 til dette bilag.

5.1.2.2.Bremseproeven skal gennemfoeres med motoren frakoblet og i tomgang samt med belaesset koeretoej.

5.1.2.3.Bremsetiden t bestemmes af formlen:

t = Vmax7 (men ikke under 15 sekunder) hvor t udtrykkes i sekunder, og Vmax repraesenterer den konstruktivt bestemte maksimalhastighed for koeretoejet udtrykt i km/h, dog med en oevre graense paa 160 km/h.

5.1.2.4.Dersom tiden t ikke kan naas ved en enkelt bremsefase, kan der anvendes yderligere bremsefaser, op til i alt fire.

5.1.2.5.Dersom afproevningen gennemfoeres i flere faser, maa der ikke tilfoeres energi mellem faserne.

5.1.2.6.Den i punkt 5.1.1.5. kraevede virkning anses for at vaere opfyldt, dersom energiniveauet i oplagringssystemet efter fjerde aktivering med koeretoejet standset er lig med eller stoerre end det, der kraeves for noedbremsning med belaesset koeretoej.

5.2.Udnyttelse af friktion 5.2.1.Friktionsudnyttelsen med antiblokeringsanordningen skal tage hensyn til den faktiske foroegelse af bremselaengden ud over det teoretiske minimum. Antiblokeringsanordningen anses for at vaere tilfredsstillende, naar E 8 0,75, hvor E er friktionen som defineret i punkt 1.2. i tillaeg 1 til dette bilag. Dette krav indebaerer ikke, at der foreskrives en bremsevirkning, som er bedre, end hvad der foreskrives i bilag II for det paagaeldende koeretoej.

5.2.2.Friktionsudnyttelsen E skal maales paa vejbelaegninger med en friktionskoefficient paa 0,3(1) eller mindre og paa ca. 0,8 (toer vej), med en udgangshastighed paa 50 km/h.

5.2.3.Proevemetoden til bestemmelse af friktionskoefficienten (k) og formlerne til beregning af den udnyttede friktion(E) er angivet i tillaeg 1 til dette bilag.

5.2.4.Friktionsudnyttelsen med antiblokeringsanordningen kontrolleres paa komplette koeretoejer, der er udstyret med antiblokeringsanordninger af kategori 1 eller 2. Drejer det sig om koeretoejer, der er udstyret med antiblokeringsanordninger af kategori 3, skal kun den eller de aksler med mindst ét direkte kontrolleret hjul opfylde ovenstaaende krav.

5.2.5.Betingelsen E 8 0,75 skal kontrolleres med belaesset og ubelaesset koeretoej.

5.3.Yderligere kontrol Foelgende yderligere kontrol skal foretages med belaesset og ubelaesset koeretoej.

5.3.1.Hjul, som kontrolleres direkte af antiblokeringsanordninger, maa ikke blokere, naar betjeningsanordningen pludselig aktiveres fuldt(2) paa de to typer vejbelaegning, som er angivet i ovennaevnte punkt 5.2.2., ved lave begyndelseshastigheder V = 40 km/h og hoeje begyndelseshastighedere 0,8 7 Vmax 9 120 km/h.

5.3.2.Naar en aksel passerer fra en overflade med hoej friktion (k1) til en overflade med lav friktion (k2), hvor k1 8 0,5 og k1/k2 8 2(3) med betjeningsanordningen aktiveret fuldt(2), maa de direkte kontrollerede hjul ikke blokere. Koerselshastigheden og bremseaktiveringsoejeblikket skal beregnes saaledes, at med antiblokeringsanordningen i fuld funktion paa overfladen med hoej friktion, sker overgangen fra den ene overflade til den anden med henholdsvis hoej og lav hastighed, som naevnt i punkt 5.3.1. ovenfor.

5.3.3.Naar et koeretoej passerer fra en overflade med lav friktion (k2) til en overflade med hoej friktion (k1), hvor k1 8 0,5 og k1/k2 8 2 med betjeningsanordningen aktiveret fuldt(2), skal koeretoejets deceleration stige til den, der opnaas paa vej med hoej friktion inden for en rimelig tid, og koeretoejet maa ikke afvige fra sin oprindelige kurs. Koerselshastigheden og bremseaktiveringsoejeblikket skal beregnes saaledes, at med antiblokeringsanordningen i fuld funktion paa overfladen med lav friktion sker overgangen fra den ene overflade til den anden med ca. 50 km/h.

5.3.4.Bestemmelserne i dette afsnit gaelder kun for koeretoejer, der er udstyret med antiblokeringsanordninger af kategori 1 eller 2.

Naar koeretoejets hoejre og venstre hjul befinder sig paa overflader med forskellige friktionskoefficienter (k1 en k2), hvor k1 8 0,5 og k1/k2 8 2, maa de direkte kontrollerede hjul ikke blokere, naar betjeningsanordningen pludselig aktiveres fuldt(2) ved en hastighed af 50 km/h.

5.3.5.Endvidere skal belaessede koeretoejer, der er udstyret med antiblokeringsanordninger af kategori 1, under de i ovennaevnte punkt 5.3.4. anfoerte betingelser opfylde det i tillaeg 2 til dette bilag kraevede bremsevirkning.

5.3.6.Imidlertid gaelder det for de proever, som er naevnt i punkt 5.3.1., 5.3.2., 5.3.3., 5.3.4. og 5.3.5. ovenfor, at korte blokeringer af hjulet tillades. Endvidere tillades hjulblokering, naar koeretoejets hastighed er under 15 km/h; ligeledes tillades blokering af indirekte kontrollerede hjul ved enhver hastighed, men stabilitet og styrbarhed maa ikke paavirkes.

5.3.7.Under de proever, som er naevnt i punkt 5.3.4. og 5.3.5. ovenfor, tillades styrekorrektion, saafremt styreapparatets vinkeldrejning ligger inden for 120° i de foerste to sekunder og ikke over 240° i alt. Endvidere maa koeretoejets midterplan i laengderetningen ved begyndelsen af disse proever ikke passere over graensen mellem overfladerne med hoej og lav friktion, og under disse proever maa ingen del af daekkene (udvendig side) overskride denne graense.

6.SAERLIGE BESTEMMELSER FOR PAAHAENGSKOERETOEJER 6.1.Energiforbrug Bremsesystemer forsynet med antiblokeringsanordninger skal konstrueres saaledes, at koeretoejet, selv efter at driftsbremsen har vaeret fuldt aktiveret i nogen tid, stadig har tilstraekkelig energi til at bringe det til standsning inden for en rimelig afstand.

6.1.1.Overholdelse af ovenstaaende krav skal kontrolleres ved hjaelp af den fremgangsmaade, som er beskrevet herunder med koeretoejet ubelaesset paa en lige og plan vej med en belaegning med en god friktionskoefficient(1) og med bremserne justeret saa taet som muligt og med den eventuelle bremsekraftregulator i position belaesset under hele afproevningen.

6.1.2.Begyndelsesenerginiveauet i energiakkumulatoren(-erne) skal vaere de maksimale angivet af koeretoejets fabrikant; for en standardkonstruktion som naevnt i punkt 3.1.2. i tillaegget til punkt 1.1.4.2. i bilag II skal begyndelsesenerginiveauet svare til et tryk paa 8 bar ved koblingshovedet for paahaengskoeretoejets, foedeledning.

6.1.3.Bremserne skal aktiveres fuldt i t = 15 sekunder. I dette tidsrum skal alle hjul udstyret med antiblokeringsanordninger forblive under kontrol. Under denne proeve skal forsyningen til energi-akkumulatoren(-erne) afbrydes.

6.1.4.Dersom den eller de aksler, som er udstyret med en antiblokeringsanordning, modtager energi fra en energiakkumulator eller -akkumulatorer, som ogsaa forsyner en anden aksel eller aksler, som ikke er forsynet med en antiblokeringsanordning, kan forsyningen til den eller disse aksler afbrydes under bremsningen. Imidlertid skal der tages hensyn til den energi, som svarer til den foerste aktivering af bremserne paa denne eller disse aksler.

6.1.5.Ved bremsningens ophoer og med koeretoejet standset skal driftsbremsebetjeningsorganet aktiveres fuldt fire gange. Under den femte aktivering skal trykket i driftskredsloebet vaere tilstraekkeligt til at give en samlet bremsekraft paa hjulomkredsen svarende til ikke under 22,5 % af den kraft, der svarer til den maksimale vaegt paa hjulene, naar koeretoejet er stationaert.

6.2.Udnyttelse af friktion 6.2.1.Bremsesystemer udstyret med en antiblokeringsanordning anses for acceptable, naar E 8 0,75, hvor E er den udnyttede friktion som defineret i punkt 2, i tillaeg 1 til dette bilag. Dette forhold skal kontrolleres med koeretoejet ubelaesset paa en lige og plan vej med en belaegning med en god friktionskoefficient(1),

6.3.Supplerende proever 6.3.1.Ved hastigheder over 15 km/h maa de hjul, som kontrolleres direkte af en antiblokeringsanordning, ikke blokere, naar betjeningsanordningen pludselig aktiveres fuldt. Dette skal afproeves under de betingelser, som er foreskrevet i punkt 6.2. ovenfor ved en lav begyndelseshastighed V = 40 km/h og en hoej begyndelseshastighed V e 80 km/h.

6.3.2.Korte blokeringsperioder er dog tilladt, forudsat stabiliteten ikke paavirkes.

()Tillaeg 1 UDNYTTELSE AF FRIKTION:

1.MAALEMETODE FOR MOTORKOERETOEJER 1.1.Bestemmelse af friktionskoefficienten (k) 1.1.1.Friktionskoefficienten (k) bestemmes som kvotienten for de maksimale bremsekraefter uden blokering af hjulene og den tilsvarende dynamiske belastning paa den aksel, der bremses.

1.1.2.Bremserne aktiveres paa kun én aksel paa det afproevede koeretoej, ved en udgangshastighed paa 50 km/h. Bremsekraefterne skal vaere ligeligt fordelt mellem akslens hjul. Antiblokeringsanordningen saettes ud af funktion.

1.1.3.Der skal udfoeres et antal proever med stigende bremsetryk for at bestemme det maksimale decelerationstal for koeretoejet (zm). Under hver proeve skal der anvendes en konstant aktiveringskraft, og decelerationstallet vil blive bestemt ved henvisning til den tid (t), det tager for hastigheden at blive reduceret fra 40 km/h til 20 km/h ud fra foelgende formel:

z = 0,56t zm er den maksimale vaerdi for z; t er i sekunder.

1.1.4.Bremsekraefterne beregnes ud fra det maalte decelerationstal. Rullemodstanden paa de ubremsede aksler er normalt 0,015 gange den statiske akselbelastning for en drivaksel og 0,010 gange den statiske akselbelastning for andre aksler.

1.1.5.Den dynamiske last for akslen findes ved anvendelse af ligningerne i tillaegget til punkt 1.1.4.2. i bilag II.

1.1.6.Vaerdien af k afrundes til anden decimal.

1.1.7.For eksempel er friktionskoefficienten (k) for et toakslet koeretoej med forakslen(1) bremset givet ved:

k = zm 7 P 0,015 7 P2P1 + h_E 7 zm 7 P.

De oevrige symboler (P, h, E) er defineret i tillaegget til punkt 1.1.4.2. i bilag II.

1.2.Bestemmelse af udnyttet friktion (aa) 1.2.1.Den udnyttede friktion (aa) defineres som kvotienten for det Maksimale decelerationstal med antiblokeringsanordningen i drift (zmax) og friktionskoefficienten (K), dvs.

aa = zmaxk 1.2.2.Det maksimale decelerationstal (zmax) maales med antiblokeringsanordningen i drift og paa grundlag af den gennemsnitlige vaerdi af tre proever, idet der anvendes den tid, det tager for hastigheden at blive reduceret fra 40 km/h til 20 km/h som i punkt 1.1.3. ovenfor.

1.2.3.Vaerdien af aa afrundes til anden decimal.

1.2.4.For et koeretoej, der er udstyret med en antiblokeringsanordning af kategori 1 eller 2, vil vaerdien af zmax vaere baseret paa hele koeretoejet afbremset, med antiblokeringsanordningen i drift, og den udnyttede friktion (aa) er givet ved samme formel som den i punkt 1.2.1. ovenfor anfoerte.

1.2.5.For et koeretoej, der er udstyret med en antiblokeringsanordning af kategori 3, vil vaerdien af zmax blive maalt paa hver aksel, som har mindst ét direkte kontrolleret hjul.

For eksempel er den udnyttede friktion (aa) for et koeretoej med to aksler med en antiblokeringsanordning, der kun virker paa den bageste aksel (2), givet ved:

aa = k 7 (P2 h_E 7 zmax 7 P)zmax 7 P 0,010 7 P1.

Denne beregning foretages for hver aksel, der har mindst ét direkte kontrolleret hjul.

2.MAALEMETODE FOR PAAHAENGSKOERETOEJER 2.1.Hvis alle aksler har mindst ét direkte kontrolleret hjul:

2.1.1.Proeven gennemfoeres ved at bremse en aksel ad gangen; de andre aksler bremses ikke, og det traekkende koeretoejs motor frakobles.

2.1.2.Det gennemsnitlige decelerationstal (z) bestemmes under hensyntagen til rullemodstanden for de ubremsede aksler. Proeven gennemfoeres med en hastighed paa 50 km/h, og rullemodstandskoefficienten kan saettes til 0,010.

2.1.3.Foelgende ulighed kontrolleres for hver aksel:

aa = z0 z1 8 0,75;

hvor aa = udnyttet friktion z0=det maksimale decelerationstal, som opnaas ved at bremse en aksel uden at blokere hjulene, idet antiblokeringsanordningen er frakoblet;

z1=decelerationstallet ved bremsning af samme aksel paa samme vejbelaegning med antiblokeringsanordningen i drift.

Vaerdierne for z1 og z0 er den aritmetiske middelvaerdi af tre vaerdier maalt efter hinanden under samme proevebetingelser.

2.2.Hvis ikke alle aksler har mindst ét direkte kontrolleret hjul:

2.2.1.For almindelig paahaengsvogn bestemmes friktionskoefficienten (K) og den udnyttede friktion (aa) i overensstemmelse med bestemmelserne for motorkoeretoejer i punkt 1.1. og 1.2. i dette tillaeg. Der skal tages hensyn til kraefterne i traekstangsforbindelsen.

2.2.2.For saettevogne og kaerrer anvendes foelgende fremgangsmaade:

2.2.2.1.Den udnyttede friktion beregnes ved hjaelp af foelgende formel:

aa = zmaxz0 zo=det maksimale decelerationstal ved bremsning af en aksel uden blokering af hjulene, idet antiblokeringsanordningen er frakoblet og hjulene paa de andre aksler afmonteret;

zmax=decelerationstallet ved bremsning af alle aksler, der kontrolleres af antiblokeringsanordningen, med anordningen i drift.

2.2.2.2.Vaerdien af zo kan beregnes ved at gennemfoere den procedure, der er beskrevet i punkt 1.1.3. i dette tillaeg, for at bestemme det maksimale decelerationstal (z*).

z0 = PRdynTR;

dabei bedeuten:

TR=Bremskraft = z* 7 (P + PM) 0,01 7 W PRdyn=dynamische Last = PR TR 7 hs + P 7 z* (hr hs)ER.

De andre symboler er defineret i tillaegget til punkt 1.1.4.2. i bilag II.

2.2.2.3.Vaerdien af zmax kan beregnes ved samme fremgangsmaade: maal z**, decelerationstallet med antiblokeringsanordningen i drift; beregn TRm og PRm dyn, idet der anvendes formlerne i punkt 2.2.2.2. ovenfor, og zmax = PmRdynTmR Tillaeg 2 PRAESTATION PAA OVERFLADER MED FORSKELLIG FRIKTION 1.Det kraevede decelerationstal, der er omhandlet i punkt 5.3.5. i dette bilag, kan beregnes ved henvisning til den maalte friktionskoefficient for de to overflader, paa hvilke denne proeve udfoeres.

Disse to overflader skal opfylde betingelserne i punkt 5.3.4. i dette bilag.

2.Friktionskoefficienten (k1 og k2) for overflader med henholdsvis hoej og lav friktion bestemmes i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 1.1. i tillaeg 1 til dette bilag.

3.Det kraevede decelerationstal (z3) for belaessede motorkoeretoejer skal vaere:

z3 8 0,75 7(4 k2 + k15) und z3 8 k2.

()BILAG XI: PROEVEBETINGELSER FOR PAAHAENGSKOERETOEJER MED ELEKTRISKE BREMSESYSTEMER 1.ALMINDELIGT 1.1.Ved elektriske bremser forstaas i det foelgende driftsbremsesystemer bestaaende af en kontrolan-ordning, en elektromekanisk transmissionsanordning og friktionsbremser. Den elektriske kontrolanordning, som regulerer spaendingen for paahaengskoeretoejet, skal vaere anbragt paa dette.

1.2.De elektriske energi, som kraeves til det elektriske bremsesystem, foedes til paahaengskoeretoejet fra motorkoeretoejet.

1.3.Elektriske bremsesystemer skal aktiveres, naar motorkoeretoejets driftsbremsesystem aktiveres.

1.4.Maerkespaendingen skal vaere 12 V.

1.5.Det maksimale stroemforbrug maa ikke overstige 15 A.

1.6.Den elektriske forbindelse fra det elektriske bremsesystem til motorkoeretoejet skal bestaa af en speciel stikforbindelse svarende til ...(1), og stikket maa ikke kunne tilsluttes stikdaasen til koeretoejets lygter. Stikket skal sammen med kablet vaere anbragt paa paahaengskoeretoejet.

2.BETINGELSER VEDROERENDE PAAHAENGSKOERETOEJET 2.1.Dersom der er et batteri paa paahaengskoeretoejet, som forsynes fra motorkoeretoejets stroemforsyning, skal det afbrydes fra sin forsyningsledning under driftsbremsning af paahaengskoeretoejet.

2.2For paahaengskoeretoejer med en ubelaesset vaegt, som er mindre end 75 % af totalvaegten, skal bremsekraften kunne reguleres automatisk som funktion af paahaengskoeretoejets belaesning.

2.3.Elektriske bremseanordninger skal vaere saaledes indrettet, at selv om spaendingen i tilslutningsledningerne falder til 7 V, skal der stadig vaere en bremseeffekt paa 20 % af den kraft, der svarer til paahaengskoeretoejets totalvaegt.

2.4.Kontrolanordninger til regulering af bremsekraften, som reagerer som funktion af haeldningen i koerselsretningen (pendul, fjedermassesystem, vaeskeinertiafbryder) skal, dersom paahaengskoeretoejet har mere end én aksel og en lodret justerbar slaebeanordning, vaere anbragt paa chassis'et. For enakslede paahaengskoeretoejer og paahaengskoeretoejer med taetplacerede aksler, hvor akselafstanden er mindre end 1 meter, skal disse kontrolanordninger vaere udstyret med en mekanisme, som angiver den vandrette position (f. eks. libelle), og skal vaere manuelt justerbare, saa mekanismen kan indstilles i det vandrette plan i linje med koeretoejets bevaegelsesretning.

2.5.Relaeet til aktivering af bremsestroemmen som naevnt i punkt 2.2.1.20.2. i bilag I, som er tilsluttet aktiveringsledningen, skal vaere anbragt paa paahaengskoeretoejet.

2.6.Til stikket skal forefindes en blaendprop.

2.7.Der skal vaere en kontrollampe til kontrolanordningen, som lyser ved enhver bremsning, og som angiver, at paahaengskoeretoejets elektriske bremsesystem virker korrekt.

3.PRAESTATION 3.1.Elektriske bremsesystemer skal reagere ved en deceleration af kombinationen traekkende koeretoej/paahaengskoeretoej paa ikke over 0,4 m/s².

3.2.Bremsningen kan begynde med en bremsekraft, som ikke maa vaere stoerre end 10 % af den kraft, der svarer til totalvaegten eller mere end 13 % af den kraft, der svarer til paahaengskoeretoejets ubelaessede vaegt.

3.3.Bremsekraften kan ogsaa foroeges i trin. Ved en bremsekraft, som er stoerre end angivet i 3.2., maa disse trin ikke svare ikke svare til mere end 6 % af den kraft, der svarer til totalvaegten eller mere end 8 % af den kraft, der svarer til paahaengskoeretoejets ubelaessede vaegt. For enakslede paahaengskoeretoejer, som har en totalvaegt paa under 1,5 tons, maa det foerste trin ikke svare til mere end 7 % af den kraft, der svarer til paahaengskoeretoejets totalvaegt. En foroegelse med 1 % af denne vaerdi tillades for naestfoelgende trin (f.eks. foerste trin 7 %, naeste trin 8 %, tredje trin 9 % osv.). Ethvert foelgende trin maa ikke overstige 10 %. I disse bestemmelser anses toakslede paahaengskoeretoejer med akselafstand under 1 m for enakslede paahaengskoeretoejer.

3.4.Den foreskrevne bremsekraft for paahaengskoeretoejer svarende til mindst 50 % af den kraft, der svarer til totalvaegten skal - ved totalvaegt - kunne opnaas for en gennemsnitlig fuld deceleration for kombinationen traekkende koeretoej/paahaengskoeretoej paa ikke mere end 5,9 m/s² for enakslede paahaengskoeretoejer og ikke mere end 5,6 m/s² for flerakslede paahaengskoeretoejer. Paahaengskoeretoejer med taetplacerede aksler, hvor akselafstanden er mindre end 1 m, anses ogsaa for enakslede paahaengskoeretoejer i denne sammenhaeng. Desuden skal de graenser, som er defineret i tillaegget til dette bilag overholdes. Dersom bremsekraften reguleres i trin, skal disse ligge inden for de graenser, som er vist i tillaegget til dette bilag.

3.5.Denne proeve skal udfoeres ved en udgangshastighed paa 60 km/h.

3.6.Der skal vaere mulighed for automatisk bremsning af paahaengskoeretoejer i henhold til bestemmelserne i punkt 2.2.2.9. i bilag I. Dersom denne automatiske bremsning kraever elektrisk energi, skal en bremsekraft for paahaengskoeretoejet svarende til mindst 25 % af den kraft, der svarer til totalvaegten vaere sikret i mindst 15 minutter for at opfylde ovennaevnte bestemmelser.

Tillaeg >START GRAFIK>

<?aa8H><?aa2L>Sammenhaeng mellem paahaengskoeretoejets decelerationstal og den <?ss> gennemsnitlige fulddeceleration af kombinationen traekkende <?ss>koeretoej/paahaengskoeretoej (paahaengskoeretoej belaesset og ubelaesset) <?aa8G><?aa1N> T<?aaT>R<?aaN> <?Ð>P<?aaT>R<?aaN><?Ð> <?aa8G><?aeNL>einachsige und mehrachsige Anhaenger einachsige Anhaenger mehrachsige Anhaenger 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 5,6 5,9 6,0 7,0 0,65 <?aa8K><?aa2L>Bemaerk <?aa6W><?aa8G><?aa2L>1.<?aa3L>De graenser, som er angivet i diagrammet, refererer til belaessede og <?ss> ubelaessede paahaengskoeretoejer. Naar paahaengskoeretoejets ubelaessede vaegt <?ss>overstiger 75 % af dets totalvaegt, anvendes graenserne kun for den <?ss>belaessede tilstand.

<?aa2W><?aa3R>2.<?aa3L>De graenser, som er angivet i diagrammet, paavirker ikke bestemmelserne <?ss>i dette bilag vedroerende den kraevede mindste bremsevirkning. Dersom <?ss>den bremsevirkning, som opnaas under proeven i henhold til de <?ss>bestemmelser, som er angivet i punkt 3.4. herover, er bedre end dem, som <?ss>kraeves, maa denne bremsevirkning ikke overstige de graenser, som er <?ss>angivet i ovennaevnte diagram.

<?aa2W><?aa3R>T<?aaT>R<?aaN><?aa4L>=<?aa3L>sum af bremsekraefter maalt ved hjulomkredsen for <?ss> paahaengskoeretoejet,

<?aa2W><?aa7R>P<?aaT>R<?aaN><?aa4L>=<?aa3L>samlet statisk normalreaktion fra vejoverfladen paa <?ss> paahaengskoeretoejet,

<?aa2W><?aa7R>J<?aa4L>=<?aa3L>gennemsnitlig fuldt udviklet deceleration af kombinationen traekkende <?ss> koeretoej/paahaengskoeretoej >SLUT GRAFIK>

()BILAG XII: INERTIDYNAMOMETERPROEVEMETODE FOR BREMSEBELAEGNINGER 1.ALMINDELIGT 1.1.Den fremgangsmaade, som beskrives i dette bilag, kan anvendes, dersom der sker en aendring af motorkoeretoejstypen ved montering af bremsebelaegninger af anden type paa koeretoejer, som er blevet godkendt i henhold til dette direktiv.

1.2.Denne alternative type bremsebelaegninger skal kontrolleres ved sammenligning af deres ydelse med den, der blev opnaaet med de bremsebelaegninger, som koeretoejet var udstyret med da det blev godkendt, og som var angivet i den relevante meddelelsesformular, hvoraf en model er angivet i bilag IX.

1.3.Den tekniske myndighed, som skal udfoere godkendelsesproeven, kan, hvis den oensker det, kraeve sammenligning af ydelsen af bremsebelaegningerne udfoert i overensstemmelse med de bestemmelser, som er angivet i bilag II.

1.4.Anmodningen om godkendelse ved sammenligning skal indgives af koeretoejets fabrikant eller dennes hertil bemyndigede repraesentant.

1.5.I dette bilag forstaas ved koeretoej en koeretoejstype, som er godkendt i henhold til dette direktiv, og for hvilken der anmodes om, at sammenligningen anses for tilfredsstillende.

2.PROEVEUDSTYR 2.1.Et dynamometer med foelgende specifikationer skal anvendes:

2.1.1.Det skal vaere i stand til at skabe den inerti, som kraeves i punkt 3.1. i dette bilag, og have kapacitet til at opfylde kravene i punkt 1.3. og 1.4. i bilag II vedroerende type I- og II-proever vedroerende fald i bremsevirkningen.

2.1.2.De monterede bremser skal vaere identiske med dem, som er monteret paa den originale koeretoejs- stype.

2.1.3.Dersom der er luftkoeling, skal denne vaere i overensstemmelse med punkt 3.4. i dette bilag.

2.1.4.Instrumenteringen til proeven skal vaere i stand til at give mindst foelgende data:

2.1.4.1.En kontinuerlig registrering af skive- eller tromlerotationshastigheden;

2.1.4.2.Antal omdrejninger under en bremsning med en oploesning paa mindst ¹/8 omdrejning;

2.1.4.3.Bremsetid;

2.1.4.4.En kontinuerlig registrering af temperaturen maalt i midten af det af belaegningen bestroegne areal eller ved middeltykkelsen af skiven eller tromlen eller belaegningen;

2.1.4.5.En kontinuerlig registrering af styreledningens tryk;

2.1.4.6.En kontinuerlig registrering af bremsemomentet.

3.PROEVEBETINGELSER 3.1.Dynamometeret skal indstilles inden for ± 5 % til den rotationsinerti, som svarer til den del af koeretoejets samlede inerti bremset af de paagaeldende hjul i henhold til foelgende formel:

I = MR² hvorI=rotationsinertien (kgm²) R=daekkets rulningsradius (m) M=den del af koeretoejets totalvaegt, som bremses af det/de paagaeldende hjul. For et enarmsdynamometer beregnes denne vaegt ud fra den teoretiske bremsekraftfordeling, naar decelerationen svarer til den relevante vaerdi som givet i punkt 2.1.1.1.1. i bilag II, - dog med undtagelse af paahaengskoeretoejer, hvor vaerdien af M svarer til normalkraften paa det relevante hjul, naar koeretoejet er stationaert og fuldt belaesset.

3.2.Inertidynamometerets begyndelsesrotationshastighed skal svare til koeretoejets lineaere hastighed, som foreskrevet i dette direktiv, og skal baseres paa daekkets rulningsradius.

3.3.Bremsebelaegningerne skal have mindst 80 % anlaegsareal og maa ikke have oversteget en temperatur paa 180° C under tilslidningsproceduren, eller skal paa koeretoejsfabrikantens anmodning tilslides i henhold til dennes anbefalinger.

3.4.Der kan anvendes koeleluft over bremsen i en retning vinkelret paa rotationsaksen. Koeleluftens hastighed maa ikke overstige 10 km/h. Koeleluftens temperatur skal vaere lig omgivelsernes temperatur.

4.PROEVEFREMGANGSMAADE 4.1.Fem stikproevesaet bremsebelaegninger underkastes sammenligningsproeven. De skal sammenlignes med fem saet bremsebelaegninger, der opfylder de krav, som stilles til originaldelene angivet paa meddelelsesformularen vedroerende foerste typegodkendelse af koeretoejstypen.

4.2.AEkvivalens af bremsebelaegninger skal baseres paa en sammenligning af resultaterne af proeven foreskrevet i dette og i henhold til foelgende krav:

4.3.Type O-praestationsproeve med kolde bremser.

4.3.1.Der skal foretages tre bremsninger med en begyndelsestemperatur paa under 100° C. Temperaturen maales i henhold til bestemmelserne i punkt 2.1.4.4.

4.3.2.For bremsebelaegninger, som skal anvendes paa koeretoejer af kategori M og N, skal bremsningen begynde ved en rotationshastighed svarende til den, som er angivet i punkt 2.1.1.1.1. i bilag II, og bremsen skal aktiveres til at give et middelmoment svarende til den deceleration, som er foreskrevet i dette punkt. Derudover skal der udfoeres proever ved flere rotationshastigheder, hvoraf den laveste skal svare til 30 % af koeretoejets maksimalhastighed og den hoejeste til 80 % af denne hastighed.

4.3.3.For bremsebelaegninger til paahaengskoeretoejer skal bremsningen begynde ved en rotationshastighed svarende til 60 km/h og bremsen skal aktiveres til at give et middelmoment svarende til det, som er foreskrevet i punkt 2.2.1. i bilag II. Der skal udfoeres en supplerende praestationsproeve med kolde bremser begyndende fra en rotationshastighed svarende til 40 km/h med henblik paa sammenligning med type I- og II-proeveresultatet, som beskrevet i punkt 2.2.1.2.1. i bilag II.

4.3.4.Det middelbremsemoment, som registreres under denne koldpraestationsproeve paa de bremsebelaegninger, der proeves med henblik paa sammenligning, skal for samme indgangsmaaling ligge inden for ± 15 % af det middelbremsemoment, som er registreret for bremsebelaegninger, der er angivet i koeretoejets typegodkendelse.

4.4.Type I-proeve for fald i bremsevirkningen.

4.4.1.Ved gentagen bremsning.

4.4.1.1.Bremsebelaegninger til koeretoejer af kategori M og N skal afproeves i henhold til den fremgangsmaade, som er angivet i punkt 1.3.1. i bilag II.

4.4.2.Ved kontinuert bremsning.

4.4.2.1.Bremsebelaegninger til paahaengskoeretoejer af kategori O skal afproeves i henhold til punkt 1.3.2. i bilag II.

4.4.3.Restbremsevirkning.

4.4.3.1.Efter afslutning af de under punkt 4.4.1. og 4.4.2. kraevede proever skal den proeve vedroerende restbremsevirkning, som er naevnt i punkt 1.3.3. i bilag II, udfoeres.

4.4.3.2.Det middelbremsemoment, som registreres unde ovenstaaende restbremseproeve paa de bremsebelaegninger, der proeves med henblik paa sammenligning, skal for samme indgangsmaaling ligge inden for ± 15 % af det middelbremsemoment, som er registreret for bremsebelaegninger, der er angivet i koeretoejets typegodkendelse.

4.5.Type II-proeve 4.5.1.Denne proeve kraeves kun, dersom der for den paagaeldende koeretoejstype anvendes friktionsbremser for type II-proeven.

4.5.2.Bremsebelaegninger for motorkoeretoejer af kategori M3 (undtagen dem, som kraeves i henhold til punkt 2.2.1.19. i bilag I til type II A-proeven) og kategori N3 samt paahaengskoeretoejer af kategori O4 skal afproeves i henhold til den fremgangsmaade, som er angivet i punkt 1.4.1. i bilag II.

4.5.3.Restbremsevirkning 4.5.3.1.Efter udfoerelse af den proeve som kraeves i henhold til punkt 4.5.2. herover, udfoeres proeven vedroerende restbremsevirkning, naevnt i punkt 1.4.3. i bilag II.

4.5.3.2.Det middelbremsemoment, som registreres under ovenstaaende restbremseproeve paa de belaegninger, som proeves med henblik paa sammenligning, skal for samme indgangsmaaling ligge inden for ± 15 % af det middelbremsemoment, som er registreret for bremsebelaegninger, der er angivet i koeretoejets typegodkendelse.

5.INSPEKTION AF BREMSEBELAEGNINGER 5.1.Bremsebelaegninger skal inspiceres visuelt efter gennemfoerelsen af ovennaevnte proeve for at kontrollere, at de er i en tilfredsstillende tilstand til fortsat brug ved normal drift.

(1)Indtil der er opnaaet enighed om ensartede metoder til beregning af retarderens betydning for bestemmelserne i tillaegget til punkt 1.1.4.2. i bilag II, skal denne definition ikke gaelde for koeretoejer forsynet med systemer til regenerering af bremseenergi.

(2)Indtil der er opnaaet enighed om ensartede metoder til beregning af retarderens betydning for bestemmelserne i tillaegget til punkt 1.1.4.2. i bilag II, skal koeretoejer, der er udstyret med en integreret retarder ogsaa vaere udstyret med en antiblokeringsanordning, der virker paa mindst driftsbremserne paa den aksel, der styres af retarderen, samt paa retarderen, og opfylder de betingelser, der er anfoert i bilag X.

(3)Koeretoejer af kategori N1 med et bagakselbelastningsforhold i belaesset/ubelaesset tilstand paa ikke over 1,5 eller med en totalvaegt paa under 2 tons skal fra 1. oktober 1990 opfylde kravene i dette punkt til koeretoejer af kategori M1.

(1)Energiniveauet ved begyndelsen af proeverne skal anfoeres paa godkendelsesdokumentet.

(1)Energiniveauet ved proevens begyndelse skal vaere anfoert paa godkendelsesdokumentet.

(1)Andre bremsekonstruktioner kan godkendes ved forelaeggelse af tilsvarende oplysninger.

(1)Det ikke gaeldende overstreges (5)Med udhaeng af traekanordning menes: den vandrette afstand mellem centerlinjen for bilens bagaksel (-er) og koblingspunktet for paahaengskoeretoejet.

(1)Antiblokeringsanordninger med select-high kontrol skal have baade direkte og indirekte kontrollerede hjul; i anordninger med select-low kontrol skal alle hjul, som har foelere tilsluttet, anses for at vaere direkte kontrollerede hjul.

(1)For at sikre kompatibiliteten af alle koeretoejer indtil det saerlige ISO-forbindelsesstik anvendes generelt, anses kravene i punkt 4.1., 4.2. og 4.3. vedroerende paahaengskoeretoejer alene for opfyldt, dersom koeretoejerne opfylder foelgende to betingelser.

(1)Indtil der er vedtaget ensartede proevemetoder, skal fabrikanterne stoette proeveinstanserne med deres proevemetoder og resultater.

(1)Indtil saadanne proeveoverflader bliver almindelige, kan daek, hvis slid ligger paa graensen af det tilladelige, og hoejere vaerdier op til 0,4, anvendes, dersom proeveinstansen oensker det. Den registrerede vaerdi samt daek- og overfladetype registreres.

(1)Se fodnote til punkt 5.1.1.2.

(1)Mindst den i bilag II naevnte aktiveringskraft, og mindst saa stor, at antiblokeringsanordningen traeder i funktion.

(2)k1 er koefficienten for overfladen med hoej friktion.

k2 er koefficienten for overfladen med lav friktion.

k1 og k2 maales som anfoert i tillaeg 1 til dette bilag.

(1)Mindst den i bilag II naevnte aktiveringskraft, og mindst saa stor, at antiblokeringsanordningen traeder i funktion.

(1)Hvis friktionskoefficienten for proevebanen er for hoej, og derved hindrer antiblokeringsanordningen i at traede i funktion, skal proeven udfoeres paa en overflade med en lavere friktionskoefficient.

(1)Se fodnote til punkt 6.1.1.

(1)Droeftes i oejeblikket. Indtil specifikationerne for dette saerlige stik er blevet bestemt, vil de nationale myndigheder afgoere, hvilken type der skal anvendes.