*****

RAADETS DIREKTIV

af 25. juli 1985

om tilnaermelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar

(85/374/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske faellesskab, saerlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

Det er noedvendigt at foretage en tilnaermelse af de nationale retsregler om producentens ansvar for skade foraarsaget af en defekt ved hans produkt, fordi uensartede regler kan forvride konkurrencen og beroere de frie varebevaegelser inden for det faelles marked samt medfoere forskelle i graden af beskyttelse af forbrugerne mod skader paa deres helbred eller ejendom, som foraarsages af et defekt produkt;

kun hvis der paalaegges producenten et objektivt ansvar, opnaas en hensigtsmaessig loesning paa det problem, som er karakteristisk for nutidens stadige tekniske udvikling, og som bestaar i at foretage en rimelig placering af ansvaret for de risici, som den moderne tekniske produktion indebaerer;

ansvaret omfatter kun industrielt fremstillet loesoere; derfor forekommer det hensigtsmaessigt ikke at medtage ansvar for landbrugsvarer og produkter hidroerende fra jagt, undtagen naar saadanne produkter har gennemgaaet en forarbejdning af industriel karakter, som kan foraarsage en defekt ved produkterne; ansvaret i henhold til dette direktiv skal gaelde ogsaa for produkter, der anvendes ved opfoerelse af bygninger, eller som indgaar i disse;

beskyttelsen af forbrugerne goer det noedvendigt at enhver, der har andel i produktionsprocessen, skal kunne goeres ansvarlig, for saa vidt som et faerdigt produkt eller et delprodukt af et saadant eller et leveret materiale lider af en defekt; af samme grund omfatter ansvaret importoerer af produkter fremstillet uden for Faellesskabet samt enhver, der praesenterer sig som producent i eget navn eller med sit eget maerke eller kendetegn, samt enhver, der leverer et produkt, hvis producent ikke kan identificeres;

saafremt flere personer haefter for den samme skade, er det af hensyn til beskyttelsen af forbrugerne noedvendigt, at skadelidte kan kraeve fuld skadeserstatning hos hver enkelt;

for at beskytte en person og hans ejendom skal der ved afgoerelsen af, om et produkt lider af en defekt, ikke laegges vaegt paa, om produktet mangler brugsegnethed, men derimod paa, om det ikke frembyder den sikkerhed, som forbrugerne kan goere krav paa; ved vurderingen heraf skal der ses bort fra enhver fejlagtig anvendelse af produktet, der under de givne omstaendigheder maa anses for ufornuftig;

en retfaerdig risikofordeling mellem en skadelidt og en producent maa indebaere, at en producent skal kunne friholde sig for ansvar, saafremt han beviser, at der foreligger forhold, der fritager ham for ansvar;

beskyttelsen af forbrugerne goer det noedvendigt, at producentens ansvar ikke beroeres af, at andre personer maatte have bidraget til at foraarsage skaden; dog kan en medvirkende fejl fra skadelidtes side tages i betragtning med henblik paa at nedsaette ansvaret eller at lade dette bortfalde;

beskyttelsen af forbrugerne goer det noedvendigt at yde erstatning for personskade, herunder ved doed, samt for skader paa ting; sidstnaevnte form for skade skal imidlertid vaere begraenset til ting til privat brug eller til privat fortaering, og der skal som selvrisiko fradrages et fast beloeb for at undgaa et for stort antal tvister; dette direktiv beroerer ikke erstatning for svie og smerte samt anden ikke-oekonomisk skade, der maatte vaere omfattet af bestemmelser i den for dette omraade gaeldende lovgivning;

en ensartet foraeldelsesfrist for krav om skadeserstatning er saavel i den skadelidtes som i producentens interesse;

produkter slides i tidens loeb; der udvikles strengere sikkerhedsforskrifter og der sker stadig videnskabelige og tekniske fremskridt; det ville derfor ikke vaere rimeligt at lade en producent haefte i et ubegraenset tidsrum for, at hans produkter er defekte; hans ansvar boer foegelig ophoere efter et rimelig langt tidsrum, idet dog allerede ivaerksat retsforfoelgning ikke skal paavirkes heraf;

for at sikre en effektiv beskyttelse af forbrugerne skal producentens ansvar over for den skadelidte ikke kunne indskraenkes ved en kontraktlig klausul;

i henhold til medlemsstaternes retsregler kan en skadelidt have ret til erstatning paa grundlag af et kontraktligt ansvar eller paa et grundlag uden for kontraktsforhold, som er forskelligt fra det i dette direktiv omhandlede; for saa vidt saadanne bestemmelser tillige har til formaal at virkeliggoere en effektiv beskyttelse af forbrugerne, beroeres de ikke af dette direktiv; saafremt der i en medlemsstat ved en saerlig ansvarsordning allerede sikres forbrugerne en effektiv beskyttelse paa medicinalvareomraadet, skal det ligeledes fortsat vaere muligt at ivaerksaette retsforfoelgning paa grundlag af en saadan ordning;

i det omfang ansvaret for nukleare skader allerede i tilstraekkeligt omfang er reguleret ved saerlige bestemmelser i alle medlemsstaterne kan skader af denne art udelukkes fra direktivet;

udelukkelsen af landbrugsraavarer og produkter hidroerende fra jagt fra direktivets anvendelsesomraade kan paa baggrund af behovet for beskyttelse af forbrugerne i visse medlemsstater opfattes som en ubegrundet indskraenkning i denne beskyttelse; en medlemsstat skal derfor kunne udvide ansvaret til disse produkter;

af lignende aarsager kan adgang for en producent til at afvise et ansvar, hvis han beviser, at det ikke paa grundlag af den videnskabelige og tekniske viden paa det tidspunkt, da han bragte produktet i omsaetning, havde vaeret muligt at opdage defekten, i visse medlemsstater opfattes som en ubegrundet indskraenkning i beskyttelsen af forbrugerne; en medlemsstat skal derfor i sin lovgivning kunne opretholde bestemmelser om eller kunne indfoere en ny lovgivning om, at en saadan frigoerende bevisfoerelse ikke skal kunne finde sted; i tilfaelde af indfoerelse af ny lovgivning skal anvendelsen af denne undtagelsesbestemmelse dog vaere betinget af en standstill-procedure paa faellesskabsplan med henblik paa, hvis det er muligt, at gennemfoere en ensartet foroegelse af beskyttelsesniveauet i Faellesskabet;

paa baggrund af de retlige traditioner i de fleste medlemsstater er det ikke hensigtsmaessigt at fastsaette en oekonomisk overgraense for en producents objektive ansvar; eftersom der dog findes forskellige traditioner, forekommer det rimeligt at tillade, at en medlemsstat fraviger princippet om ubegraenset ansvar og foreskriver en begraensning af producentens samlede ansvar for personskader, herunder doed, som er foraarsaget af identiske genstande med samme defekt, saafremt denne begraensning fastsaettes paa et tilstraekkeligt hoejt niveau til at sikre beskyttelsen af forbrugerne og det faelles markeds korrekte funktion;

den harmonisering, der foelger af dette direktiv, kan ikke paa indevaerende stadium vaere fuldstaendig, men den aabner vejen for en mere vidtgaaende harmonisering; Raadet skal derfor med regelmaessige mellemrum have forelagt rapporter fra Kommissionen om gennemfoerelsen af dette direktiv, eventuelt ledsaget af passende forslag;

paa denne baggrund er det saerlig vigtigt at foretage en fornyet gennemgang af de bestemmelser i dette direktiv, der omhandler medlemsstaternes muligheder for at goere undtagelser, hvilket skal ske efter et tidsrum, som er tilstraekkelig langt til, at der samles praktisk erfaring om virkningerne af disse undtagelser paa beskyttelsen af forbrugerne og paa det faelles markeds funktion -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

En producent er ansvarlig for skade, der foraarsages af en defekt ved hans produkt.

Artikel 2

Ved gennemfoerelsen af dette direktiv forstaas ved udtrykket »produkt« enhver loesoeregenstand med undtagelse af landbrugsraavarer og produkter hidroerende fra jagt, selv om genstanden indgaar som en fast bestanddel i en anden loesoeregenstand eller i en fast ejendom. Ved »landbrugsraavarer« forstaas jordbrugsprodukter, husdyrbrugsprodukter og fiskeriprodukter med undtagelse af produkter, der har undergaaet en foerste forarbejdning. Udtrykket »produkt« omfatter tillige elektricitet.

Artikel 3

1. Ved »producent« forstaas fabrikanten af et faerdigt produkt, producenten af en raavare eller fabrikanten af et delprodukt, samt enhver person, der ved at anbringe sit navn, maerke eller andet kendetegn paa produktet udgiver sig for at vaere dets producent. 2. Uden at producentens ansvar derved beroeres, anses den, der med henblik paa videresalg, udlejning, leasing eller enhver anden form for distribution som led i sin erhvervsvirksomhed indfoerer et produkt i Faellesskabet som dettes producent i henhold til dette direktiv, og den paagaeldende er ansvarlig paa samme maade som producenten.

3. Saafremt producenten af produktet ikke kan identificeres, anses enhver leverandoer af produktet som dets producent, medmindre leverandoeren inden for et rimeligt tidsrum oplyser skadelidte om producentens identitet eller om identiteten af den person, som har leveret produktet til ham. Det samme gaelder, endog selv om producentens navn er angivet, for indfoerte produkter, der ikke angiver identiteten af den i stk. 2 omhandlede importoer.

Artikel 4

Det paahviler skadelidte at foere bevis for skaden, defekten og aarsagsforbindelsen mellem defekten og skaden.

Artikel 5

Saafremt flere personer i henhold til bestemmelserne i dette direktiv er ansvarlige for samme skade, haefter de solidarisk, og uden at nationale bestemmelser om regres beroeres.

Artikel 6

1. Et produkt lider af en defekt, naar det ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes under hensyntagen til alle omstaendigheder, navnlig

a) produktets praesentation;

b) den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes;

c) tidspunktet, hvor produktet er bragt i omsaetning;

2. Et produkt anses ikke for at lide af en defekt, blot fordi der senere er bragt et bedre produkt i omsaetning.

Artikel 7

Producenten er efter dette direktiv ikke ansvarlig, hvis han beviser,

a) at han ikke har bragt produktet i omsaetning,

b) at det, omstaendighederne taget i betragtning, maa antages, at den defekt, der har forvoldt skaden, ikke var til stede paa det tidspunkt, da han bragte produktet i omsaetning, eller at denne defekt er opstaaet senere,

c) at produktet hverken var fremstillet med henblik paa salg eller anden form for distribution i et for producenten erhvervsmaessigt oejemed eller fremstillet eller distribueret som led i producentens erhvervsvirksomhed,

d) at defekten skyldes, at produktet skal vaere i overensstemmelse med ufravigelige forskrifter udstedt af de offentlige myndigheder,

e) at det paa grundlag af den videnskabelige og tekniske viden paa det tidspunkt, da han bragte produktet i omsaetning, ikke var muligt at opdage defekten, eller

f) at defekten, hvor der er tale om en fabrikant af et delprodukt, kan tilskrives udformningen af det produkt, i hvilket delproduktet indgaar, eller de af det samlede produkts fabrikant givne anvisninger.

Artikel 8

1. For saa vidt andet ikke fremgaar af nationale bestemmelser om regres, nedsaettes producentens ansvar ikke, naar skaden er foraarsaget af en defekt ved produktet i forening med en tredjemands adfaerd.

2. Producentens ansvar kan under hensyn til samtlige omstaendigheder nedsaettes eller bortfalde, naar skaden er foraarsaget af en defekt ved produktet i forening med fejl udvist af skadelidte eller af en person, for hvem skadelidte er anvarlig.

Artikel 9

Ved »skade« i artikel 1 forstaas:

a) personskade, herunder doed;

b) skade paa eller oedelaeggelse af en anden ting end selve det defekte produkt, med fradrag af en selvrisiko paa 500 ECU, forudsat at den paagaeldende ting

i) er af en art, som saedvanligvis er beregnet til privat brug eller fortaering, og

ii) hovedsagelig er anvendt af skadelidte til privat brug eller med henblik paa privat fortaering.

Nationale bestemmelser om ikke-oekonomisk skade paavirkes ikke af denne artikel.

Artikel 10

1. Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning, at erstatningskrav paa grundlag af dette direktiv foraeldes tre aar efter den dag, da klageren har faaet eller burde have faaet kendskab til skaden, defekten og producentens identitet.

2. Medlemsstaternes bestemmelser om suspension eller afbrydelse af foraeldelsesfrister beroeres ikke af dette direktiv. Artikel 11

Medlemsstaterne fastsaetter i deres lovgivning, at skadelidtes rettigheder i henhold til bestemmelser i dette direktiv ophoerer ti aar efter den dag, da producenten har bragt det produkt, der har foraarsaget skaden, i omsaetning, medmindre skadelidte inden for dette tidsrum har anlagt retssag mod denne.

Artikel 12

Producentansvaret i henhold til dette direktiv kan ikke fraskrives eller indskraenkes over for skadelidte ved en ansvarsfritagelses- eller ansvarsbegraensningsklausul.

Artikel 13

Dette direktiv beroerer ikke de rettigheder, som skadelidte kan paaberaabe sig under henvisning til retsreglerne om ansvar i og uden for kontraktforhold eller under henvisning til saerregler om ansvar, der er gaeldende paa tidspunktet for diretivets meddelelse.

Artikel 14

Dette direktiv finder ikke anvendelse paa skade, som indtraeffer ved nukleare ulykker, og som er omfattet af internationale konventioner, der er ratificeret af medlemsstaterne.

Artikel 15

1. Hver medlemsstat kan

a) som en undtagelse fra artikel 2 i sin lovgivning bestemme, at udtrykket »produkt« i artikel 1 tillige betegner landbrugsraavarer og produkter hidroerende fra jagt;

b) som en undtagelse fra artikel 7, litra e), i sin lovgivning bevare eller under iagttagelse af den i stk. 2 i naervaerende artikel omhandlede procedure indfoere bestemmelser om, at producenten er ansvarlig, selv om han beviser, at det paa grundlag af den videnskabelige og tekniske viden paa det tidspunkt, da han bragte produktet i omsaetning, ikke havde vaeret muligt at opdage defekten.

2. Den medlemsstat, der oensker at goere brug af den i stk. 1, litra b), omhandlede foranstaltning, giver Kommissionen meddelelse om teksten til den paataenkte foranstaltning; Kommissionen underretter de oevrige medlemsstater herom.

Den paagaeldende medlemsstat afstaar fra at gennemfoere den paataenkte foranstaltning i et tidsrum af ni maaneder fra meddelelsen til Kommissionen, for saa vidt Kommissionen ikke i mellemtiden har forelagt Raadet forslag til aendring af dette direktiv med hensyn til det omhandlede spoergsmaal. Hvis imidlertid Kommissionen ikke inden for et tidsrum af tre maaneder fra modtagelsen af ovennaevnte meddelelse underretter vedkommende medlemsstat om, at den agter at forelaegge et saadant forslag for Raadet kan medlemsstaten straks gennemfoere den paagaeldende foranstaltning.

Hvis Kommissionen forelaegger Raadet et forslag til aendring af dette direktiv inden for ovennaevnte tidsrum af ni maaneder, skal vedkommende medlemsstat afstaa fra at gennemfoere den paataenkte foranstaltning i et yderligere tidsrum af atten maaneder fra forslagets forelaeggelse.

3. Ti aar efter datoen for direktivets meddelelse forelaegger Kommissionen Raadet en rapport om, hvorledes domstolenes anvendelse af artikel 7, litra e), og af stk. 1, litra b), i naervaerende artikel har indvirket paa beskyttelsen af forbrugerne og paa det faelles markeds funktion. Paa baggrund af denne rapport traeffer Raadet i henhold til traktatens artikel 100 paa forslag af Kommissionen afgoerelse om ophaevelse af artikel 7, litra e).

Artikel 16

1. Medlemsstaterne kan bestemme, at producentens samlede ansvar for personskade, herunder doed, som er foraarsaget af identiske genstande med samme defekt, skal vaere begraenset til et beloeb paa mindst 70 mio ECU.

2. Ti aar efter datoen for direktivets meddelelse aflaegger Kommissionen rapport til Raadet om, hvorledes anvendelsen af den oekonomiske begraensning af ansvaret i de medlemsstater, der har benyttet sig af den i stk. 1 fastsatte mulighed, har indvirket paa beskyttelsen af forbrugerne og paa det faelles markeds funktion. Paa baggrund af denne rapport traeffer Raadet i henhold til traktatens artikel 100 paa forslag af Kommissionen afgoerelse om ophaevelse af stk. 1.

Artikel 17

Dette direktiv finder ikke anvendelse paa produkter, der er bragt i omsaetning inden datoen for ikrafttraedelsen af de i artikel 19 omhandlede bestemmelser.

Artikel 18

1. ECUen er ved anvendelsen af dette direktiv den, der er fastsat i forordning (EOEF) nr. 3180/78 (1), som aendret ved forordning (EOEF) nr. 2626/84 (2). Modvaerdien i national valuta er foerste gang den, der gaelder paa datoen for udstedelsen af dette direktiv.

2. Raadet foranstalter paa forslag af Kommissionen hvert femte aar en undersoegelse og eventuelt en revision af direktivets beloeb under hensyn til den oekonomiske og valutariske udvikling i Faellesskabet.

Artikel 19

1. Medlemsstaterne aendrer deres nationale administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser med henblik paa at efterkomme dette direktiv senest tre aar efter datoen for direktivets meddelelse (1). De underretter straks Kommissionen herom.

2. Den i artikel 15, stk. 2, omhandlede procedure gaelder fra datoen for direktivets meddelelse.

Artikel 20

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsregler, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 21

Kommissionen tilsender hvert femte aar Raadet en rapport om gennemfoerelsen af bestemmelserne i dette direktiv samt forelaegger det i givet fald passende forslag.

Artikel 22

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 25. juli 1985.

Paa Raadets vegne

J. POOS

Formand

(1) EFT nr. C 241 af 14. 10. 1976, s. 9, og

EFT nr. C 271 af 26. 10. 1979, s. 3.

(2) EFT nr. C 127 af 21. 5. 1979, s. 61.

(3) EFT nr. C 114 af 7. 5. 1979, s. 15.

(1) EFT nr. L 379 af 30. 12. 1978, s. 1.

(2) EFT nr. L 247 af 16. 9. 1984, s. 1.

(1) Dette direktiv er meddelt medlemsstaterne den 30. juli 1985.