*****

RAADETS DIREKTIV

af 10. september 1984

om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om vildledende reklame

(84/450/EOEF)

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 100,

under henvisning til forslag fra Kommissionen (1),

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet (2),

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg (3), og

ud fra foelgende betragtninger:

De for tiden gaeldende retsforskrifter vedroerende vildledende reklame er vidt forskellige i de forskellige medlemsstater; da reklame raekker ud over de enkelte medlemsstaters graenser, indvirker den direkte paa faellesmarkedets oprettelse og funktion;

vildledende reklame kan medfoere, at konkurrencen inden for faellesmarkedet forvrides;

uanset om reklame foerer til indgaaelse af en kontrakt eller ej, paavirker den forbrugernes oekonomiske situation;

vildledende reklame kan foranledige forbrugerne til at traeffe ufordelagtige afgoerelser ved erhvervelse af varer og anden ejendom, eller ved anvendelse af tjenesteydelser, og de indbyrdes forskelle i medlemsstaternes retsforskrifter medfoerer i mange tilfaelde ikke blot en utilstraekkelig beskyttelse af forbrugerne, men haemmer ogsaa gennemfoerelsen af reklamekampagner ud over de nationale graenser og indvirker saaledes paa de frie varebevaegelser og den frie udveksling af tjenesteydelser;

i Det europaeiske oekonomiske Faellesskabs andet program for en politik vedroerende forbrugerbeskyttelse og -oplysning (4) forudses der en raekke hensigtsmaessige foranstaltninger til beskyttelse af forbrugerne mod vildledende og illoyal reklame;

det er af interesse for offentligheden i almindelighed, saavel som for forbrugerne og alle, der i faellesmarkedet i indbyrdes konkurrence udoever virksomhed som handlende, haandvaerker eller industridrivende eller udoever et liberalt erhverv, at der i foerste raekke foretages en harmonisering af de nationale bestemmelser om vildledende reklame og derefter i en senere fase tages stilling til illoyal reklame og, om noedvendigt, sammenlignende reklame, paa grundlag af passende forslag fra Kommissionen;

med henblik herpaa boer der opstilles objektive mindstekriterier til bedoemmelse af, om en reklame er vildledende;

de retsforskrifter, der skal vedtages af medlemsstaterne mod vildledende reklame, maa vaere fyldestgoerende og effektive;

de personer og organisationer, der i henhold til medlemsstaternes lovgivning har retlig interesse heri, boer have mulighed for at gribe ind over for vildledende reklame ved at indbringe en sag for en domstol eller for en administrativ myndighed, som har kompetence til at traeffe afgoerelse om klager eller indlede retsforfoelgning;

hver enkelt medlemsstat afgoer selv, om en domstol eller en administrativ myndighed skal have befoejelse til forudgaaende at kunne kraeve sagen forelagt en anden eksisterende klageinstans;

domstolene eller de administrative myndigheder skal have befoejelse til at paabyde eller gennemfoere, at vildledende reklame bringes til ophoer;

det kan i visse tilfaelde vaere hensigtsmaessigt at forbyde en vildledende reklame, endnu foer den naar ud til offentligheden; dette indebaerer dog paa ingen maade, at medlemsstaterne skal indfoere regler med krav om systematisk, forudgaaende kontrol med reklame; der skal vedtages en bestemmelse om fremskyndet procedure, der goer det muligt at vedtage foranstaltninger med foreloebig eller endelig virkning;

det kan vaere oenskeligt at kraeve offentliggoerelse af afgoerelser fra domstole eller administrative myndigheder eller berigtigelser for at imoedegaa eventuelle eftervirkninger af vildledende reklame;

de administrative myndigheder skal vaere uvildige, og udoevelsen af deres befoejelser kunne underkastes retslig proevelse;

frivillig kontrol udoevet af uafhaengige organer til imoedegaaelse af vildledende reklame kan forhindre, at sager indbringes til administrativ eller retslig behandling, og boer derfor fremmes;

annoncoeren skal med passende midler kunne bevise rigtigheden af de faktiske forhold, der goeres gaeldende i hans reklame, og det kan i givet fald af domstolen eller den administrative myndighed paalaegges ham at goere dette;

dette direktiv maa ikke vaere til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller vedtager bestemmelser med henblik paa at sikre en mere vidtgaaende beskyttelse af forbrugerne, af personer, der udoever virksomhed som handlende, haandvaerker eller industridrivende eller udoever et liberalt erhverv, samt af offentligheden i almindelighed -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV:

Artikel 1

Formaalet med dette direktiv er at beskytte forbrugerne, de personer, der udoever virksomhed som handlende, haandvaerker eller industridrivende eller udoever et liberalt erhverv, samt interessen hos offentligheden i almindelighed mod vildledende reklame og illoyale foelger heraf.

Artikel 2

I dette direktiv forstaas ved:

1. Reklame: enhver form for tilkendegivelse i forbindelse med udoevelse af virksomhed som handlende, haandvaerker eller industridrivende eller udoevelse af et liberalt erhverv, som har til formaal at fremme afsaetningen af varer eller tjenesteydelser, herunder fast ejendom, rettigheder og forpligtelser.

2. Vildledende reklame: enhver reklame, som paa nogen maade, herunder dens udformning, skaber eller er egnet til at skabe et urigtigt indtryk hos de personer, den er rettet til eller naar ud til, og som paa grund af sin vildledende karakter kan antages at paavirke deres oekonomiske adfaerd, eller som af disse grunde skader eller er egnet til at skade en konkurrent.

3. Person: enhver fysisk eller juridisk person.

Artikel 3

Ved afgoerelsen af, hvorvidt en reklame er vildledende, skal der tages hensyn til alle dens bestanddele, og isaer til oplysninger vedroerende:

a) egenskaberne ved varerne eller tjenesteydelserne, saasom det omfang, i hvilket de staar til raadighed, deres beskaffenhed, udfoerelse og sammensaetning, maaden og tidspunktet for fremstilling eller ydelse, deres hensigtsmaessighed, anvendelsesmuligheder, maengde, specifikationer, geografiske eller handelsmaessige oprindelse eller de resultater, som kan forventes opnaaet ved brugen, eller resultaterne af og de vigtigste karakteristika ved afproevning eller kontrol af varerne eller tjenesteydelserne;

b) prisen eller den maade, hvorpaa prisen beregnes, samt betingelserne for levering af varerne og erlaeggelse af tjenesteydelserne;

c) annoncoerens status, egenskaber og rettigheder, saasom hans identitet og formue, hans kvalifikationer og immaterielle rettigheder eller de ham tilkendte prisbeloenninger og udmaerkelser.

Artikel 4

1. Medlemsstaterne paaser, at der findes tilstraekkelige og effektive muligheder for kontrol med vildledende reklame af interesse for forbrugerne saavel som konkurrenterne og offentligheden i almindelighed. Disse muligheder skal omfatte retsforskrifter, hvorefter personer eller organisationer, der i henhold til medlemsstaternes lovgivning har legitim interesse i at faa vildledende reklame forbudt, faar adgang til:

a) at indbringe en sag for retten i anledning af saadan reklame og/eller,

b) at indbringe saadan reklame for en administrativ myndighed, som har kompetence til enten at traeffe afgoerelse om klager eller at indlede passende retsforfoelgning.

Den enkelte medlemsstat afgoer selv, hvilke af disse muligheder der skal staa til raadighed, og om domstolene eller de administrative myndigheder skal have befoejelse til forudgaaende at kunne kraeve sagen forelagt en anden eksisterende klageinstans, herunder en saadan som omhandlet i artikel 5.

2. Inden for rammerne af de i stk. 1 omhandlede retsforskrifter skal medlemsstaterne tillaegge domstolene eller de administrative myndigheder befoejelse til, hvis de finder, at saadanne foranstaltninger er noedvendige under hensyn til alle beroerte interesser og navnlig offentlighedens interesse,

- at paabyde indstilling af vildledende reklame eller at indlede passende retsforfoelgning for at faa paabudt indstilling af saadan reklame,

- dersom den paagaeldende vildledende reklame endnu ikke er naaet ud til offentligheden, men offentliggoerelsen heraf er umiddelbart forestaaende, at forbyde denne offentliggoerelse eller indlede passende retsforfoelgning for at faa saadan reklame forbudt,

ogsaa selv om der ikke er foert bevis for, at der faktisk er lidt tab eller skade, eller at der er tale om fortsaet eller uagtsomhed fra annoncoerens side.

Medlemsstaterne traeffer ligeledes bestemmelse om, at de i foerste afsnit omhandlede foranstaltninger kan traeffes som led i en fremskyndet procedure:

- enten med foreloebig virkning

- eller med endelig virkning,

idet det tilkommer hver medlemsstat at afgoere, hvilken af disse to muligheder, den vil vaelge.

Endvidere kan medlemsstaterne, med henblik paa at fjerne eftervirkningerne af vildledende reklame, der er paabudt indstillet ved en endelig afgoerelse, tillaegge domstolene eller de administrative myndigheder befoejelse til:

- at kraeve denne afgoerelse offentliggjort, enten i sin helhed eller i uddrag og i en form, som domstolen eller myndighederne finder passende;

- yderligere at kraeve, at der offentliggoeres en berigtigelse.

3. De i stk. 1 omhandlede administrative myndigheder skal:

a) vaere sammensat paa en saadan maade, at deres upartiskhed ikke kan drages i tvivl,

b) have saadanne befoejelser, at de, naar de traeffer afgoerelse i sager, effektivt kan overvaage og gennemtvinge overholdelsen af deres afgoerelser, og

c) i almindelighed begrunde deres afgoerelser.

Naar de i stk. 2 omhandlede befoejelser udelukkende udoeves af en administrativ myndighed, skal dens afgoerelser altid, begrundes. Desuden skal der i dette tilfaelde fastlaegges en procedure, saaledes at enhver uretmaessig eller utilboerlig udoevelse af den administrative myndigheds befoejelser eller enhver uretmaessig eller utilboerlig undladelse af at udoeve disse befoejelser kan underkastes retslig proevelse.

Artikel 5

Dette direktiv er ikke til hinder for, at frivillig kontrol med vildledende reklame kan udoeves af uafhaengige organer, ligesom en klage kan indbringes for saadanne organer af de i artikel 4 omhandlede personer og organisationer, saafremt der ud over de i naevnte artikel omhandlede rets- eller administrative procedurer er mulighed for at indbringe sagen for saadanne organer.

Artikel 6

Medlemsstaterne tillaegger domstolene eller de administrative myndigheder befoejelse til under civile eller administrative procedurer som omhandlet i artikel 4:

a) at kraeve, at annoncoeren fremlaegger beviser for rigtigheden af de faktiske forhold, der goeres gaeldende i reklamen, saafremt et saadant krav, under hensyn til de legitime interesser hos annoncoeren og enhver anden part i sagen, synes hensigtsmaessigt under hensyn til omstaendighederne i det paagaeldende tilfaelde, og

b) at anse saadanne faktiske forhold for urigtige, saafremt de beviser, der kraeves i henhold til litra a), ikke fremlaegges eller af domstolen eller den administrative myndighed skoennes utilstraekkelige.

Artikel 7

Dette direktiv er ikke til hinder for, at medlemsstaterne opretholder eller vedtager bestemmelser med henblik paa at sikre en mere vidtgaaende beskyttelse af forbrugerne, af personer, der udoever virksomhed som handlende, haandvaerker eller industridrivende eller udoever et liberalt erhverv, samt af offentligheden i almindelighed. Artikel 8

Medlemsstaterne traeffer de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme dette direktiv senest den 1. oktober 1986. De underretter straks Kommissionen herom.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til alle de nationale retsforskrifter, som de udsteder paa det omraade, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 9

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 10. september 1984.

Paa Raadets vegne

P. O'TOOLE

Formand

(1) EFT nr. C 70 af 21. 3. 1978, s. 4.

(2) EFT nr. C 140 af 5. 6. 1979, s. 23.

(3) EFT nr. C 171 af 9. 7. 1979, s. 43.

(4) EFT nr. C 133 af 3. 6. 1981, s. 1.