++++

RAADETS DIREKTIV

af 16 . juni 1983

om aendring af Raadets direktiv 70/220/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af motorkoeretoejer

( 83/351/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 100 ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ( 1 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet ( 2 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 3 ) , og

ud fra foelgende betragtninger :

Allerede De europaeiske Faellesskabers foerste handlingsprogram for miljoebeskyttelse , der blev vedtaget af Raadet den 22 . november 1973 , indeholdt en tilskyndelse til at tage hensyn til de seneste videnskabelige fremskridt i bekaempelsen af luftforurening foraarsaget af motorkoeretoejers udstoedningsgas og tilpasse de allerede vedtagne direktiver i overensstemmelse hermed ;

i direktiv 70/220/EOEF ( 4 ) er der fastsat graensevaerdier for emission af carbonmonoxid og uforbraendte carbonhydrider fra de naevnte motorer ; disse graensevaerdier blev foerste gang skaerpet i direktiv 74/290/EOEF ( 5 ) og , i henhold til direktiv 77/102/EOEF ( 6 ) , suppleret med graensevaerdier for emission af nitrogenoxider ; graensevaerdierne for disse tre forurenende gasser blev paa ny reduceret i direktiv 78/665/EOEF ( 7 ) ;

de fremskridt , der er sket inden for fremstilling af koeretoejsmotorer muliggoer en nedsaettelse af disse vaerdier ; denne nedsaettelse synes at vaere en oenskelig forholdsregel mod eventuelle skadelige virkninger paa miljoet ; denne nedsaettelse strider ikke , i det paagaeldende tidsrum , mod maalene for Faellesskabets politik paa andre omraader , navnlig for saa vidt angaar rationel energiudnyttelse ;

i betragtning af den voksende anvendelse af dieselmotorer i personbiler og lette last - og varevogne boer man , ud over den emission af sod , for hvilken der er fastsat regler i direktiv 72/306/EOEF ( 8 ) , ligeledes begraense emissionen af carbonmonoxid , uforbraendte carbonhydrider og nitrogenoxid fra disse motorer ; indlemmelsen af disse motorer i anvendelsesomraadet for direktiv 70/220/EOEF forudsaetter en aendring af dette direktivs juridiske bestemmelser ; denne aendring har ogsaa indvirkning paa indholdet af de tekniske bilag , hvorfor Kommissionen har foreslaaet Raadet at vedtage naervaerende direktiv for ligeledes at aendre de tekniske bilag ved at fravige artikel 5 i direktiv 70/220/EOEF -

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

Direktiv 70/220/EOEF aendres som foelger :

1 . Titlen affattes saaledes :

" Direktiv 70/220/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af udstoedningsgas fra motorkoeretoejer " ;

2 . Artikel 1 affattes saaledes :

" Artikel 1

Ved koeretoejer forstaas i dette direktiv alle motorkoeretoejer med styret taending eller med kompressionstaending til faerdsel paa vej med eller uden karrosseri og med mindst fire hjul , en tilladt totalmasse paa mindst 400 kg og en konstruktivt bestemt maksimal hastighed paa mindst 50 km/h , med undtagelse af landbrugstraktorer og -arbejdsredskaber samt entreprenoermateriel . "

3 . Bilagene erstattes af bilagene til dette direktiv .

Artikel 2

1 . Fra den 1 . december 1983 kan medlemsstaterne ikke af grunde , som vedroerer motorers luftforurening

- for en type motorkoeretoej naegte EOEF-typegodkendelse eller udstedelse af det dokument , som er naevnt i artikel 10 , stk . 1 , sidste afsnit , i direktiv 70/156/EOEF eller national godkendelse ,

- eller forbyde foerstegangsibrugtagning ,

dersom emissionen af luftforurenende gas for denne type motorkoeretoej opfylder bestemmelserne i direktiv 70/220/EOEF som aendret ved dette direktiv .

2 . Fra den 1 . oktober 1984 kan medlemsstaterne

- ikke mere udstede det dokument , som er naevnt i artikel 10 , stk . 1 , sidste afsnit , i direktiv 70/156/EOEF for en type motorkoeretoej , hvis emission af luftforurenende gas ikke opfylder bestemmelserne i direktiv 70/220/EOEF som aendret ved dette direktiv ,

- forbyde national godkendelse af en type motorkoeretoej , hvis emissioner af luftforurenende gas ikke opfylder bestemmelserne i direktiv 70/220/EOEF som aendret ved dette direktiv .

3 . Fra den 1 . oktober 1986 kan medlemsstaterne forbyde foerstegangsibrugtagning af koeretoejer , hvis emission af luftforurenende gas ikke opfylder bestemmelserne i direktiv 70/220/EOEF , som aendret ved dette direktiv .

Artikel 3

Medlemsstaterne saetter senest den 30 . november 1983 de noedvendige bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv og underretter straks Kommissionen herom .

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Luxembourg , den 16 . juni 1983 .

Paa Raadets vegne

C.-D . SPRANGER

Formand

( 1 ) EFT nr . C 181 af 19 . 7 . 1982 , s . 30 .

( 2 ) EFT nr . C 184 af 11 . 7 . 1983 , s . 131 .

( 3 ) EFT nr . C 346 af 31 . 12 . 1982 , s . 2 .

( 4 ) EFT nr . L 76 af 6 . 4 . 1970 , s . 1 .

( 5 ) EFT nr . L 159 af 15 . 6 . 1974 , s . 61 .

( 6 ) EFT nr . L 32 af 3 . 2 . 1977 , s . 32 .

( 7 ) EFT nr . L 223 af 14 . 8 . 1978 , s . 48 .

( 8 ) EFT nr . L 190 af 20 . 8 . 1972 , s . 1 .

BILAG I

ANVENDELSESOMRAADE , DEFINITIONER , ANSOEGNING OM EOEF-TYPEGODKENDELSE , EOEF-TYPEGODKENDELSE , FORSKRIFTER OG PROEVNINGER , UDVIDELSE AF EOEF-TYPEGODKENDELSE , PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE , OVERGANGSBESTEMMELSER

1 . ANVENDELSESOMRAADE

Dette direktiv gaelder for emissionen af luftforurenende gas fra alle motorkoeretoejer udstyret med motor med styret taending og motorkoeretoejer udstyret med motor med kompressionstaending i klasse M1 og N1 ( 1 ) , som naevnt i artikel 1 .

2 . DEFINITIONER

I dette direktiv forstaas ved

2.1 . Koeretoejstype med hensyn til begraensning af emission af luftforurenende gas fra motoren , motorkoeretoejer , der ikke er vaesentligt forskellige fra hinanden . Forskellene kan isaer vedroere

2.1.1 . aekvivalent inerti bestemt som funktion af referencemassen som naevnt i punkt 5.1 i bilag III ,

2.1.2 . koeretoejets motorparametre som defineret i bilag II , punkt 1-6 og 8 og i bilag VII ;

2.2 . referencemasse , koeretoejts masse i koereklar stand med fradrag af en fast foerermasse paa 75 kg og med tillaeg af en fast masse paa 100 kg ;

2.2.1 . koeretoejets masse i koereklar tilstand forstaas den masse , som er defineret i punkt 2.6 i bilag I til direktiv 70/156/EOEF ;

2.3 . totalmasse forstaas den masse , som er defineret i punkt 2.7 i bilag I direktiv 70/156/EOEF ;

2.4 . forurenende gas , carbonmonoxid , carbonhydrider ( udtrykt i CH1.85-aekvivalenter ) og nitrogenoxider , idet disse sidste udtrykkes i nitrogendioxid ( NO2 ) aekvivalenter ;

2.5 . krumtaphus , samtlige de rum , der findes i og uden paa motoren , og som ved indre eller ydre forbindelser , gennem hvilke gasser og dampe kan slippe bort , er tilsluttet oliesumpen ;

2.6 . choker , en anordning , som midlertidigt oeger blandingen braendstof/luft i motoren for at lette motorstart ;

2.7 . starthjaelpeanordning , en anordning , som letter motorstart uden foroegelse af blandingen braendstof/luft . Gaelder f.eks . taendroer og aendring i justering af indsproejtningspumpe osv .

3 . ANMODNING OM EOEF-TYPEGODKENDELSE

3.1 . Anmodning om godkendelse af en koeretoejstype for saa vidt angaar emission af forurenende gas fra motoren forelaegges af fabrikanten eller dennes befuldmaegtigede .

3.2 . De ledsages af nedennaevnte dokumenter i tre eksemplarer og foelgende oplysninger :

3.2.1 . Beskrivelse af motortypen indeholdende alle oplysninger naevnt i bilag II ,

3.2.2 . tegninger af forbraendingskamre og stempel , herunder placering af stempelringe ,

3.2.3 . maksimale ventilloeftehoejder samt aabnings - og lukkevinkler i forhold til doedpunkterne .

3.3 . Et koeretoej , som er repraesentativt for den koeretoejstype , som skal godkendes , skal fremstilles for den tekniske instans , som skal gennemfoere godkendelsesproevningen i henhold til punkt 5 i dette regulativ .

4 . EOEF-TYPEGODKENDELSE

4.1 . Et skema udformet som vist i bilag VII vedlaegges EOEF-typegodkendelsesskemaet .

5 . FORSKRIFTER OG PROEVNINGER

5.1 . Almindeligt

De dele af koeretoejet , som vil kunne paavirke emissionen af forurenende gas skal vaere konstrueret , fremstillet og monteret saaledes , at koeretoejet under normale driftforhold og trods eventuelle vibrationer vil kunne opfylde forskrifterne i dette direktiv .

5.2 . Afproevningen

5.2.1 . Koeretoejet underkastes i henhold til sin klasse nedenstaaende proevninger :

- proevning af type I , II og III for koeretoejer udstyret med motor med styret taending ,

- proevning af type I for koeretoejer udstyret med motor med kompressionstaending .

5.2.1.1 . Type I-proevning ( kontrol af gennemsnitlig emission af forurenende gas efter koldstart )

5.2.1.1.1 . Denne proevning skal gennemfoeres for alle koeretoejer naevnt i punkt 1 og hvis totalmasse ikke overstiger 3,5 t .

5.2.1.1.2 . Koeretoejet anbringes paa en dynamometerstand forsynet med inertimasse . Der gennemfoeres en ubrudt proevning med en samlet varighed paa 13 minutter omfattende fire cykler . Hver cyklus bestaar af 15 tilstande ( tomgang , acceleration , konstant hastighed , retardation osv . ) . Under proevningen fortyndes koeretoejets udstoedningsgas og en proeve opsamles i en eller flere saekke . Koeretoejets udstoedningsgas fortyndes , udtages og analyseres i henhold til nedennaevnte fremgangsmaade . Det samlede volumen af den fortyndede udstoedningsgas maales .

5.2.1.1.3 . Proevningen gennemfoeres i henhold til bilag III . Indsamlings - og analysemetoderne skal vaere de foreskrevne . Andre analysemetoder kan godkendes , hvis det bevises , at de giver tilsvarende resultater .

5.2.1.1.4 . Med forbehold af bestemmelserne i punkt 5.2.1.1.4.2 og 5.2.1.1.5 gennemfoeres proevningen tre gange . For et koeretoej med en given referencemasse skal carbonmonoxidmassen og den kombinerede carbonhydrid - og nitrogenoxidmasse vaere mindre end vaerdierne i nedenstaaende tabel .

Referencemasse ( Pr ) ( kg ) * Carbonmonoxid L1 ( gram pr . proevning ) * Kombinerede emissioner af carbonhydrider og nitrogenoxider L2 ( gram pr . proevning ) *

Pr * 1 020 * 58 * 19,0 *

1 020 < Pr * 1 250 * 67 * 20,5 *

1 250 < Pr * 1 470 * 76 * 22,0 *

1 470 < Pr * 1 700 * 84 * 23,5 *

1 700 < Pr * 1 930 * 93 * 25,0 *

1 930 < Pr * 2 150 * 101 * 26,5 *

2 150 < Pr * 110 * 28,0 *

5.2.1.1.4.1 . Det tillades dog for hvert af de i punkt 5.2.1.1.4 naevnte forurenende stoffer , at et enkelt af de tre resultater med hoejst 10 % overstiger graensevaerdien for det beroerte koeretoej paa betingelse af , at det aritmetiske gennemsnit af de tre resultater er mindre end graensevaerdien . Naar graensevaerdierne overstiges for flere forurenende stoffer ( dvs . for carbonmonoxidmassen og for den kombinerede masse af carbonhydrider og nitrogenoxider ) maa denne overskriden baade finde sted under samme proevning og ved forskellige proevninger ( 2 ) .

5.2.1.1.4.2 . Det i punkt 5.2.1.1.4 naevnte antal proevninger kan af fabrikanten kraeves oeget til 10 paa betingelse af , at det aritmetiske gennemsnit ( x i ) af de tre resultater for carbonmonoxid og/eller for den kombinerede emission af carbonhydrider og nitrogenoxider er beliggende mellem 100 og 110 % af graensevaerdien . I saa tilfaelde afhaenger beslutningen efter proevningen udelukkende af de gennemsnitlige resultater af samtlige ti proevninger ( x < L ) .

5.2.1.1.5 . Det i punkt 5.2.1.1.4 naevnte antal proevninger formindskes under nedennaevnte betingelser , hvor V1 angiver resultatet af foerste proeve og V2 resultatet af anden proeve for et vilkaarligt af de i punkt 5.2.1.1.4 forurenende stoffer .

5.2.1.1.5.1 . Der gennemfoeres alene en proevning , dersom vaerdierne af V1 baade for emission af carbonmonoxid og for den kombinerede emission af carbonhydrider og nitrogenoxider er under eller lig med 0,70 L .

5.2.1.1.5.2 . Der gennemfoeres alene to proevninger , dersom det gaelder , at V1 * 0,85 L for baade emissionen af carbonmonoxid og den kombinerede emission af carbonhydrider og nitrogenoxider , men at det for et af disse forurenende stoffer gaelder , at V1 > 0,70 L . Derudover skal emissionen af carbonmonoxid og den kombinerede emission af carbonhydrider og nitrogenoxider opfylde foelgende betingelser :

V1 + V2 * 1,70 L ; V2 * L .

Figur 1 : JFR . EFT

5.2.1.2 . Type II-proevning ( kontrol af emissionen af carbonmonoxid i tomgang )

5.2.1.2.1 . Proevningen skal gennemfoeres for alle koeretoejer i henhold til punkt 1 dog undtaget koeretoejer forsynet med motor med kompressionstaending .

5.2.1.2.2 . Volumenmaengden af carbonmonoxid i den udstoedningsgas , som forekommer i tomgang , maa ikke overstige 3,5 % . Ved kontrol under driftbetingelser , som afviger fra fabrikantens anbefalinger ( indstilling af justeringsorganer ) som naevnt i bilag IV , maa den maksimalt maalte volumemaengde ikke overstige 4,5 % .

5.2.1.2.3 . Denne bestemmelse kontrolleres under en proevning gennemfoert i henhold til den metode , som er beskrevet i bilag IV .

5.2.1.3 . Type III-proevning ( kontrol af gasemission fra krumtaphus )

5.2.1.3.1 . Denne proevning skal gennemfoeres for alle koeretoejer i henhold til punkt 1 , dog med undtagelse af dem , som har motor med kompressionstaending .

5.2.1.3.2 . Krumtaphusets ventilationssystem maa ikke muliggoere udledning i atmosfaeren af gas .

5.2.1.3.3 . Opfyldelsen af denne bestemmelse kontrolleres i henhold til den metode , som er beskrevet i bilag V .

6 . UDVIDELSE AF EOEF-TYPEGODKENDELSE

6.1 . Koeretoejstyper med afvigende referencemasser

6.1.1 . Godkendelse af en koeretoejstype kan gives under nedenstaaende vilkaar , dersom den kun afviger i referencemasse .

6.1.1.1 . Godkendelsen kan udvides til at omfatte koeretoejstyper , hvis referencemasse kun afviger med en vaerdi , der svarer til anvendelsen af den umiddelbart foregaaende eller efterfoelgende inertiaekvivalent .

6.1.1.2 . Hvis referencemassen for den koeretoejstype , for hvilken der anmodes om udvidelse , kraever anvendelse af en stoerre svingmasseaekvivalent end anvendt for den allerede godkendte koeretoejstype , tildeles udvidelse af godkendelse .

6.1.1.3 . Dersom referencemassen for den koeretoejstype , for hvilken der anmodes om udvidelse , kraever anvendelse af en mindre svingmasseaekvivalent end den , som anvendes for den allerede godkendte koeretoejstype , tildeles udvidelse af godkendelse , dersom udstoedningsgassen for det allerede godkendte koeretoej opfylder graensevaerdierne for det koeretoej , for hvilket der ansoeges om udvidelse af godkendelse .

6.2 . Koeretoejstyper med afvigende totaludvekslingsforhold

6.2.1 . Godkendelse af en koeretoejstype kan udvides til at omfatte koeretoejstyper , som kun afviger fra den godkendte type ved transmissionens totaludveksling under foelgende betingelser :

6.2.1.1 . for hvert transmissionsforhold anvendt under type I - proevning bestemmes forholdet E = ( V2 - V1 ) /V1 ,

hvor V1 og V2 er henholdsvis hastigheden ved 1 000 min-1 for den godkendte koeretoejstype og for den koeretoejstype , for hvilken der ansoeges om udvidelse ;

6.2.2 . dersom det for hvert forhold gaelder , at E * 8 % tildeles udvidelsen uden gentagelse af type I-proevning ;

6.2.3 . dersom det for mindst et forhold gaelder , at E > 8 % , og det for hvert forhold gaelder , at E * 13 % , skal type I-proevningerne gentages , men vil kunne foretages i et laboratorium valgt af fabrikanten , dersom godkendelsesmyndigheden indvilliger heri . Proevningsrapporten skal sendes til den tekniske afdeling , der foretager proevningen .

6.3 . Koeretoejstyper med afvigende referencemasse og med afvigende totaludvekslingsforhold

Godkendelse af en koeretoejstype kan udvides til at omfatte koeretoejstyper , der kun afviger ved referencemasse og totaludvekslingsforhold under forudsaetning af , at samtlige vilkaar i punkt 6.1 og 6.2 opfyldes .

6.4 . Bemaerkning

Saafremt en koeretoejstype er godkendt i henhold til bestemmelserne i punkt 6.1 - 6.3 , kan denne godkendelse ikke udvides til at omfatte andre koeretoejstyper .

7 . PRODUKTIONENS OVERENSSTEMMELSE

7.1 . Generelt bliver produktionens overensstemmelse hvad angaar begraensning af emission af forurenende gas fra motoren kontrolleret paa basis af den fremgangsmaade , som er naevnt i det i bilag VII angivne bilag til godkendelseskemaet og om noedvendigt paa basis af proevninger af type I , II og III som naevnt i punkt 5.2 eller visse af disse proevninger .

7.1.1 . Hvad angaar kontrol af overensstemmelsen foregaar denne ved type I-proevninger paa foelgende maade :

7.1.1.1 . Et seriekoeretoej udtages tilfaeldigt og underkastes proevningen i henhold til punkt 5.2.1.1 . Dog erstattes graensevaerdierne i punkt 5.2.1.1.4 af foelgende vaerdier :

Referencemasse ( Pr ) ( kg ) * carbonoxidmasse L1 ( gram pr . proevning ) * Kombineret masse af carbonhydrider og nitrogenoxider L2 ( gram pr . proevning ) *

Pr * 1 020 * 70 * 23,8 *

1 020 < Pr * 1 250 * 80 * 25,6 *

1 250 < Pr * 1 470 * 91 * 27,5 *

1 470 < Pr * 1 700 * 101 * 29,4 *

1 700 < Pr * 1 930 * 112 * 31,3 *

1 930 < Pr * 2 150 * 121 * 33,1 *

2 150 < Pr * 132 * 35,0 *

7.1.1.2 . Dersom det udtagne koeretoej ikke opfylder bestemmelserne i punkt 7.1.1.1 , kan fabrikanten anmode om , at der gennemfoeres maalinger paa en stikproeve udtaget i serien og omfattende det oprindelig udtagne koeretoej . Fabrikanten fastsaetter stoerrelsen ( n ) af stikproeven . De andre udtagne koeretoejer underkastes kun én type I-proevning .

Det resultat , som anvendes for det oprindelig udtagne koeretoej , er det aritmetiske gennemsnit af de tre type I-proevninger . Det aritmetiske gennemsnit ( x ) af stikproeveresultaterne og standardafvigelsen S ( 3 ) skal bestemmes baade for emission af carbonmonoxid og for den kombinerede emission af carbonhydrider og nitrogenoxider . Serieproduktionen anses at opfylde betingelserne dersom foelgende ligning er opfyldt :

x + k * S * L .

hvor

L er den i punkt 7.1.1.1 naevnte graensevaerdi for emissionen af carbonmonoxid og den kombinerede emission af carbonhydrider og nitrogenoxider ;

k er en funktion af n og givet i nedenstaaende tabel :

n * 2 * 3 * 4 * 5 * 6 * 7 * 8 * 9 * 10 *

k * 0,973 * 0,613 * 0,489 * 0,421 * 0,376 * 0,342 * 0,317 * 0,296 * 0,279 *

n * 11 * 12 * 13 * 14 * 15 * 16 * 17 * 18 * 19 *

k * 0,265 * 0,253 * 0,242 * 0,233 * 0,224 * 0,216 * 0,210 * 0,203 * 0,198 *

hvis : JFR . EFT

7.1.2 . Ved en proeve af type II eller type III skal betingelserne i punkt 5.2.1.2.2 og 5.2.1.3.2 overholdes .

7.1.3 . Som afvigelse fra bestemmelserne i punkt 3.1.1 i bilag III kan den tekniske kontrolinstans med fabrikantes samtykke gennemfoere proevningerne af type I , II og III paa koeretoejer , som har koert mindre end 3 000 km .

8 . OVERGANGSBESTEMMELSER

8.1 . Ved godkendelse og overensstemmelseskontrol af koeretoejer , som ikke er af klasse M1 , samt koeretoejer af klasse M1 til transport af mere end 6 personer , herunder foereren , er graensevaerdierne for den kombinerede emission af carbonhydrider og nitrogenoxider dem , som fremkommer ved multiplikation med 1,25 af L2-vaerdierne i tabellerne i punkt 5.2.1.1.4 og 7.1.1.1 .

8.2 . For overensstemmelseskontrol ved fremstillingen af koeretoejer , hvis godkendelse angaaende udstoedning af forurening blev udstedt foer den 1 . oktober 1984 i henhold til bestemmelserne i direktiv 70/220/EOEF , aendret ved direktiv 78/665/EOEF , forbliver bestemmelserne gaeldende , indtil medlemsstaterne goer brug af artikel 2 , stk . 3 , i det foreliggende direktiv .

( 1 ) I henhold til definitionen i pkt . 0.4 i bilag I til direktiv 70/156/EOEF ( EFT nr . L 42 af 23 . 2 . 1970 ) .

( 2 ) Hvis et af de tre resultater for et vilkaarligt af de forurenende stoffer med mere end 10 % overstiger graensevaerdien i pkt . 5.2.1.1.4 for det beroerte koeretoej , kan proevningen fortsaettes under de betingelser , som er fastsat i pkt . 5.2.1.4.2 .

( 3 ) S2 = S ( x - x)2 / ( n - 1 ) , hvor x er et hvilket som helst resultat opnaaet ved stikproeven n .

BILAG II

VAESENTLIGE MOTORDATA OG OPLYSNINGER OM PROEVNINGEN ( 1 )

1 . Beskrivelse af motor

1.1 . Maerke ...

1.2 . Type ...

1.3 . Arbejdsmaade : styret taending/kompressionstaending , firetakt/totakt ( 3 )

1.4 . Boring ... mm

1.5 . Slaglaengde ... mm

1.6 . Antal og placering af cylindre og taendingsraekkefoelge ...

1.7 . Slagvolumen ... cm3

1.8 . Kompressionsforhold ( 2 ) ...

1.9 . Tegninger af forbraendingskammer og stemplets oevre overflade ...

1.10 . Koelesystem : vaeske/luftkoeling ( 3 ) ...

1.11 . Trykladning : med/uden ( 3 ) beskrivelse af systemet ...

1.12 . Indsugningssystem

Indsugningsmanifold ... Beskrivelse ...

Luftfilter ... Maerke ... Type ...

Indsugningslyddaemper ... Maerke ... Type ...

1.13 . Tilbagefoering af krumtaphusgas ( beskrivelse og diagram )

2 . Supplerende antiroeganordninger ( hvis de ikke er omfattet af en anden rubrik )

Beskrivelse og skema ...

3 . Luft - og braendstoftilfoersel

3.1 . Beskrivelse og skema af indsugningskanaler og deres tilbehoer ( dashpot , opvarmningsanordning , ekstra luftindtagning , osv . ) ...

3.2 . Braendstoftilfoersel ...

3.2.1 . Ved karburator(er ) ( 1 ) ... Antal ...

3.2.1.1 . Maerke ...

3.2.1.2 . Type ...

3.2.1.3 . Indstilling ( 2 ) ...

3.2.1.3.1 . Indsproejtningsdyser ... eller Kurve over braendstofgennemstroemningen som funktion af lufttilstroemningen og angivelse af indstillingsgraenser til overholdelse af kurven ( 2 ) ( 3 )

3.2.1.3.2 . Forsnaevringsringe ... eller Kurve over braendstofgennemstroemningen som funktion af lufttilstroemningen og angivelse af indstillingsgraenser til overholdelse af kurven ( 2 ) ( 3 )

3.2.1.3.3 . Niveau i huset ... eller Kurve over braendstofgennemstroemningen som funktion af lufttilstroemningen og angivelse af indstillingsgraenser til overholdelse af kurven ( 2 ) ( 3 )

3.2.1.3.4 . Svoemmerens vaegt ... eller Kurve over braendstofgennemstroemningen som funktion af lufttilstroemningen og angivelse af indstillingsgraenser til overholdelse af kurven ( 2 ) ( 3 )

3.2.1.3.5 . Svoemmernaal ... eller Kurve over braendstofgennemstroemningen som funktion af lufttilstroemningen og angivelse af indstillingsgraenser til overholdelse af kurven ( 2 ) ( 3 )

3.2.1.4 . Manuel/automatisk choker ( 3 )

indstilling af lukning ( 2 ) ...

3.2.1.5 . Benzinpumpe

Tryk ( 2 ) ... eller arbejdsdiagram ( 2 ) ...

3.2.2 . Indsproejtningssystem ( 2 ) , beskrivelse af systemet

Funktionsprincip : indsugningskanal/direkte

Forbraendingskammer/turbulenskammer ( 3 ) ...

3.2.2.1 . Injektionspumpe ...

3.2.2.1.1 . Maerke ...

3.2.2.1.2 . Type ...

3.2.2.1.3 . Gennemstroemning : ... mm3 pr . indsproejtning hvert ... min-1 ( 2 ) ( 3 ) eller arbejdsdiagram ( 2 ) ( 3 ) ...

Kalibreringsmetode : paa baenk/motor ( 3 )

3.2.2.1.4 . Indsproejtningsvinkel ...

3.2.2.1.5 . Indsproejtningskurve ...

3.2.2.2 . Indsproejtningsdyse ...

3.2.2.3 . Regulator ...

3.2.2.3.1 . Maerke ...

3.2.2.3.2 . Type ...

3.2.2.3.3 . Hastighed ved stop af pumpefunktion ... min-1

3.2.2.3.4 . Maksimal hastighed i tom tilstand ... min-1

3.2.2.3.5 . Tomgangshastighed ...

3.2.2.4 . Choker ...

3.2.2.4.1 . Maerke ...

3.2.2.4.2 . Type ...

3.2.2.4.3 . Beskrivelse ...

3.2.2.5 . Anden starthjaelpeanordning ...

3.2.2.5.1 . Maerke ...

3.2.2.5.2 . Type ...

3.2.2.5.3 . Beskrivelse ...

4 . Styring af fordeling eller tilsvarende data

4.1 . Maksimal loeftehoejde for ventilerne , aabnings - og lukkevinkler eller angivelser vedroerende andre mulige fordelingssystemer i forhold til de oeverste doedpunkter ...

4.2 . Reference og/eller indstillingsspillerum ( 3 ) ...

5 . Taending

5.1 . Taendingsanordning ...

5.1.1 . Maerke ...

5.1.2 . Type ...

5.1.3 . Kurve for fortaending ( 2 ) ...

5.1.4 . Vinkel ( 2 ) ...

5.1.5 . Aabning af kontakterne ( 2 ) - kamvinkel ( 3 ) ( 2 ) ...

6 . Udstoedningssystem

6.1 . Beskrivelse og tegninger ...

7 . Yderligere oplysninger vedroerende proevebetingelserne

7.1 . Taendroer

7.1.1 . Maerke ...

7.1.2 . Type ...

7.1.3 . Elektrodeafstand ...

7.2 . Taendspole

7.2.1 . Maerke ...

7.2.2 . Type ...

7.3 . Taendkondensator

7.3.1 . Maerke ...

7.3.2 . Type ...

8 . Motorydelse ( som specificeret af fabrikant )

8.1 . Tomgang ( 2 ) ... min-1

8.2 . Carbonmonoxidindhold ( vol ) i udstoedningsgas i tomgang - % ( fabrikantstandard ) ...

8.3 . Max . effekt koersel ( 2 ) ... min-1

8.4 . max . effekt ... kW ( bestemt i henhold til bilag I til direktiv 80/1269/EOEF )

9 . Smoereolie

9.1 . Maerke ...

9.2 . Type ...

( 1 ) For utraditionelle motorer eller systemer skal fabrikanten give tilsvarende oplysninger .

( 2 ) Tolerance skal angives .

( 3 ) Det ikke gaeldende overstreges .

BILAG III

TYPE I-PROEVNINGER

( Kontrol af gennemsnitlig emission i byzone med taet trafik efter koldstart )

1 . INDLEDNING

Dette bilag beskriver gennemfoerelse af type I-proevninger i henhold til punkt 5.2.1.1 i bilag I .

2 . PROEVECYKLUS PAA RULLESTAND

2.1 . Beskrivelse af cyklus

Proevecyklen er beskrevet i nedenstaaende tabel og gengivet i diagrammet bilagt tillaeg 1 . Dette diagram giver ogsaa sekvensopdeling af cyklen .

2.2 . Generelle forhold

Der gennemfoeres forberedende proevningscykler for at bestemme den bedste maade at anvende speeder og bremse , saaledes at cyklen reelt gengiver den teoretiske cyklus inden for de foreskrevne graenser .

2.3 . Anvendelse af gear

2.3.1 . Dersom den stoerste hastighed , som kan naas med 1 . gear , er under 15 km/h anvendes 2 . 3 . og 4 . gear . Disse kan ligeledes anvendes , dersom fabrikanten anbefaler start paa flad vej i 2 . gear , eller dersom 1 . gear er beskrevet som udelukkende beregnet til terraenkoersel eller slaebning .

2.3.2 . Koeretoejer og udstyr med halvautomatiske gear afproeves med gearet i de normalt anvendte stillinger til koersel paa landevej , og speederen anvendes i henhold til fabrikantens instruktioner .

2.3.3 . Koeretoejer udstyret med automatgear afproeves med stoerste udveksling ( landevej ) . Gaspedalen aktiveres , saaledes at man faar en saa jaevn acceleration som muligt , saa gearkassen kan passere de forskellige udvekslinger i normal raekkefoelge . For disse koeretoejer er hastighedsaendringspunkterne i tillaeg 1 til dette direktiv uden mening , og accelerationerne skal foregaa i henhold til de til hoejre beliggende segmenter , som knytter slutningen af tomgang til begyndelsen af efterfoelgende konstant hastighed . Tolerancerne er angivet i punkt 2.4 .

2.3.4 . Koeretoejer udstyret med overdrive , som kan styres af foereren , afproeves med denne anordning frakoblet .

2.4 . Tolerancer

2.4.1 . Der tolereres en afgivelse paa mere aller mindre 1 km/h mellem den viste hastighed og den teoretiske hastighed ved acceleration , konstant hastighed og retardation med anvendelse af koeretoejets bremser . Hvis koeretoejet uden anvendelse af bremserne retarderer hurtigere , anvendes alene bestemmelserne i punkt 6.5.3 . Ved sekvensaendringerne er overskridelse af ovennaevnte hastighedsvaerdier tilladt , dersom overskridelsen ikke overstiger 0,5 sekunder .

2.4.2 . Tidstolerancerne er mere aller mindre 0,5 sekunder . Ovennaevnte tolerance gaelder baade start og slut af hver hastighedsaendringsperiode ( 1 ) .

Koerecyklus paa rullestanden

Nr . * * Proeveafsnit * Acceleration m/sek2 * Hastighed km/h * Varighed af hver * Tid i alt sek . * Transmissionsforhold ved automatisk gearsystem *

* * * * * koeremaade * proeveafsnit * * *

* * * * * sek . * sek . * * *

1 * Tomgang * 1 * * * 11 * 11 * 11 * 6sek.PM + 5sek.K1 ( 1 ) *

2 * Acceleration * 2 * 1,04 * 0-15 * 4 * 4 * 15 * 1 *

3 * Konstant hastighed * 3 * * 15 * 8 * 8 * 23 * 1 *

4 * Retardation * 4 * - 0,69 * 15 - 10 * 2 * 2 * 25 * 1 *

5 * Retardation motor frakoblet * 4 * - 0,92 * 10 - 0 * 3 * 3 * 28 * K1 ( 1 ) *

6 * Tomgang * 5 * * * 21 * 21 * 49 * 16sek.PM + 5sek.K1 ( 1 ) *

7 * Acceleration * 6 * 0,83 * 0 - 15 * 5 * 12 * 54 * 1 *

8 * Gearskift * 6 * * * 2 * 12 * 56 * *

9 * Acceleration * 6 * 0,94 * 15 - 32 * 5 * 12 * 61 * 2 *

10 * Konstant hastighed * 7 * * 32 * 24 * 24 * 85 * 2 *

11 * Retardation * 8 * - 0,75 * 32 - 10 * 8 * 11 * 93 * 2 *

12 * Retardation motor frakoblet * 8 * - 0,92 * 10 - 0 * 3 * 11 * 96 * K2 ( 1 ) *

13 * Tomgang * 9 * * * 21 * 21 * 117 * 16sek.PM + 5sek.K1 ( 1 ) *

14 * Acceleration * 10 * 0,83 * 0 - 15 * 5 * 26 * 122 * 1 *

15 * Gearskift * 10 * * * 2 * 26 * 124 * *

16 * Acceleration * 10 * 0,62 * 15 - 35 * 9 * 26 * 133 * 2 *

17 * Gearskift * 10 * * * 2 * 26 * 135 * *

18 * Acceleration * 10 * 0,52 * 35 - 50 * 8 * 26 * 143 * 3 *

19 * Konstant hastighed * 11 * * 50 * 12 * 12 * 155 * 3 *

20 * Retardation * 12 * - 0,52 * 50 - 35 * 8 * 8 * 163 * 3 *

21 * Konstant hastighed * 13 * * 35 * 13 * 13 * 176 * 3 *

22 * Gearskift * 14 * * * 2 * 12 * 178 * *

23 * Retardation * 14 * - 0,86 * 32 - 10 * 7 * 12 * 185 * 2 *

24 * Retardation motor frakoblet * 14 * - 0,92 * 10 - 0 * 3 * 12 * 188 * K2 ( 1 ) *

25 * Tomgang * 15 * * * 7 * 7 * 195 * 7 sek . PM ( 1 ) *

( 1 ) PM : Tomgang , motor tilkoblet .

K1 , K2 : 1 . eller 2 . gear , motor frakoblet .

2.4.3 . Hastigheds - og tidstolerancer kombineres som angivet i tillaeg 1 til dette direktiv .

3 . KOERETOEJ OG BRAENDSTOF

3.1 . Afproevningskoeretoej

3.1.1 . Det fremstillede koeretoej skal vaere i god mekanisk stand . Det skal vaere tilkoert og have koert mindst 3 000 km .

3.1.2 . Udstoedningssystemet maa ikke have en laek , som kan mindske den indsamlede gasmaengde , der skal vaere den maengde , der udstoedes fra motoren .

3.1.3 . Laboratoriet kan kontrollere foedesystemets taethed for at undgaa at braendstoffoedningen aendres gennem tilfaeldigt luftindtag .

3.1.4 . Indstilling af motor og koeretoejets betjeningsorganer skal foelge fabrikantens anvisninger . Dette gaelder saerlig tomgangsindstillingen ( omdrejning og CO-indhold i udstoedningsgassen ) , choker og systemer til rensning af udstoedningsgas .

3.1.5 . Proevekoeretoejet eller et tilsvarende koeretoej skal eventuelt vaere udstyret med anordning til maaling af de parametre , som er noedvendige til justering af rullestanden i henhold til bestemmelserne i 4.1.1 .

3.1.6 . Den tekniske afdeling kontrollerer , om koeretoejets egenskaber stemmer overens med fabrikantens specifikationer , og om det kan anvendes under normale forhold og starte i kold og varm tilstand .

3.1.7 . Et koeretoej udstyret med katalysator skal afproeves med katalysatoren monteret , dersom koeretoejets fabrikant attesterer , at koeretoejet med dette udstyr og med et braendstof indeholdende op til 0,4 g bly pr . liter opfylder betingelserne i dette direktiv i hele katalysatorens levetid .

3.2 . Braendstof

Til proevningen skal anvendes det referencebraendstof , hvis specifikation er angivet i bilag VI .

4 . PROEVNINGSUDSTYR

4.1 . Rullestand

4.1.1 . Standen skal goere det muligt at simulere vejmodstand og vaere en af foelgende to typer :

- fast effektabsorptionskurve . Dette betyder , at de fysiske parametre er saadanne , at kurveformen er fast ;

- indstillelig effektabsorptionskurve . Her kan man indstille mindst 2 parametre for at aendre kurveformen .

4.1.2 . Standens indstilling skal vaere stabil . Den maa ikke give foelelige vibrationer i koeretoejet , som kan paavirke dettes koersel .

4.1.3 . Standen skal vaere forsynet med et system , som simulerer inerti og vejmodstand . Disse systemer skal drives af den forreste rulle , dersom det drejer sig om en stand med to ruller .

4.1.4 . Praecision

4.1.4.1 . Det skal vaere muligt at maale og aflaese bremsekraften med en praecision paa mere aller mindre 5 % .

4.1.4.2 . For en stand med fast energiabsorptionskurve skal indstillingspraecisionen ved 50 km/h vaere mere aller mindre 5 % . For en stand med fast energiabsorptionskurve skal indstillingen kunne tilpasses den effekt , som absorberes paa vej med en praecision paa 5 % ved 30 , 40 og 50 km/h og med 10 % ved 20 km/h . Under disse hastigheder skal justeringen vaere positiv .

4.1.4.3 . Den samlede inerti af de roterende dele ( ogsaa omfattet den eventuelle simulerede inerti ) skal kendes og skal svare til mere aller mindre 20 kg af inertiklassen ved proeven .

4.1.4.4 . Koeretoejets hastighed skal bestemmes efter rullens rotationshastighed ( den forreste rulle ved stande med 2 ruller ) . Den skal bestemmes med en praecision paa mere aller mindre 1 km/h ved hastigheder over 10 km/h .

4.1.5 . Justering af standens effektabsorptionskurve og inerti

4.1.5.1 . For stande med fast effektabsorptionskurve gaelder det , at bremsen skal indstilles saaledes , at effekten paa de drivende hjul absorberes ved en konstant hastighed paa 50 km/h . Metoderne til bestemmelse og justering af bremsen er beskrevet i tillaeg 3 .

4.1.5.2 . For stande med indstillelig energiabsorptionskurve gaelder det , at bremsen skal indstilles saaledes , at den for de konstante hastigheder paa 20 , 30 , 40 og 50 km/h absorberer effekten paa de drivende hjul . Metoden til bestemmelser og indstilling af bremsen er beskrevet i tillaeg 3 .

4.1.5.3 . Inerti

For elektriske inertisimulationsstande skal det paavises , at de giver tilsvarende resultater som mekaniske . Metode til paavisning heraf er beskrevet i tillaeg 4 .

4.2 . Udtagning af udstoedningsgas

4.2.1 . Systemet til indsamling af udstoedningsgas skal goere det muligt at maale udstoedningsgassens reelle sammensaetning . Konstantvolumensystemet skal anvendes . Derfor skal udstoedningsgassen fortyndes med den omgivende luft under kendte vilkaar . I den forbindelse skal to forhold opfyldes . Den samlede volumen af blandingen af udstoedningsgas og fortyndingsluft skal maales , og en stikproeve af denne volumen skal udtages til analyse . Emissionen bestemmes i henhold til stikproevens koncentration korrigeret med den omgivne luftforureningsgrad og den samlede stroemning under hele afproevningen .

4.2.2 . Gennemstroemningen i udstyret skal vaere tilstraekkeligt til at forhindre kondensation af vand under alle de forhold , proevningen kan gennemfoeres under , som beskrevet i tillaeg 5 .

4.2.3 . Principskemaet for udtagning er givet i figur 1 nedenfor . Tillaeg 5 beskriver eksempler paa de 3 typer udtagning med konstant volumen , som opfylder betingelserne i dette bilag .

4.2.4 . Blandingen af luft og udstoedningsgas skal vaere homogen til hoejre for udtagningssonden S2 .

4.2.5 . Sonden skal udtage en repraesentativ proeve af de fortyndede udstoedningsgasser .

4.2.6 . Udtagningsudstyret skal vaere taet . Konstruktion og materialer maa ikke kunne paavirke koncentrationen af de forurenende stoffer i den fortyndede udstoedningsgas . Dersom en udstyrsdel ( varmeveksler , ventilator osv . ) paavirker koncentrationen af en vilkaarlig forurenende gas i den fortyndede udstoedningsgas , skal proeven for dette forurenende stof udtages foer denne del , dersom det er umuligt at rette problemet .

4.2.7 . Dersom det afproevede koeretoej har et flergrenet udstoedningssystem skal tilslutningsroerene sammenknyttes saa taet som muligt til koeretoejet .

4.2.8 . Udstyret maa ikke ved udtag indfoere statiske trykvariationer paa mere end mere aller mindre 1,25 kPa af de statiske trykvariationer , som maales under proevecyklen paa standen uden udtag tilsluttet udstyret . Et udtagningsudstyr , som goer det muligt at indsnaevre disse tolerancer til mere aller mindre 0,25 kPa anvendes , dersom fabrikanten skriftligt anmoder godkendelsesinstitutionen herom og paaviser noedvendigheden heraf . Modtrykket skal maales i udstoedningsroeret saa taet som muligt til dettes afslutning eller i en forlaengelse af samme diameter .

Figur 1 : JFR . EFT

4.2.9 . De forskellige ventiler , som dirigerer gasstroemmen , skal vaere justerbare og hurtigtvirkende .

4.2.10 . Gasproeven opsamles i saekke med tilstraekkelig kapacitet . Disse saekke skal vaere af et saadant materiale , at maengden af forurenende gasser ikke aendres med mere end mere aller mindre 2 % opad eller nedad efter 20 minutters oplagring .

4.3 . Analyseudstyr

4.3.1 . Forskrifter

4.3.1.1 . Analysen af forurenende stoffer sker med nedenstaaende udstyr : Carbonmonoxid ( CO ) og carbondioxid ( CO2 ) analyseres med ikke dispersivt infraroedtabsorberende udstyr ( NDIR ) ; Carbonhydrider ( CH ) fra motorer med styret taending analyseres med flammeionisationsudstyr ( FID ) kalibreret til propan , udtrykt som carbonatomaekvivalenter ( C1 ) ; Carbonhydrider ( CH ) fra koeretoejer med kompressionstaending analyseres med flammeionisationsudstyr med detektor , ventiler , roer osv . varmet til 190 mere aller mindre 10 * C ( HFID ) ; kalibreret til propan udtrykt som carbonatomaekvivalenter ; Nitrogenoxyder ( NO x ) analyseres enten med et kemoluminiscensudstyr ( CLA ) , med NO x/NO omsaetter eller ikke dispersivt udstyr med resonansabsorption i det ultraviolette omraade ( NDUVR ) med NL x/NO-omsaetter .

4.3.1.2 . Praecision

Analyseudstyret skal have et maaleomraade , som er rimeligt i forhold til den praecision , som kraeves ved maaling af de forurenede stoffer i udstoedningsgasproeven . Den absolutte maalefejl maa vaere mere aller mindre 3 % uden hensyn til kalibreringsgassens faktiske vaerdi . For koncentrationer under 100 ppm maa maalefejlen ikke overstige mere aller mindre 3 % . Analysen af proeven af den omgivende luft gennemfoeres med samme analyseudstyr og med samme maaleomraade som for proeven med den tilsvarende fortyndede udstoedningsgas .

4.3.1.3 . Koelefaelde

Der maa ikke anvendes toerringssystemer foer analyseudstyret , medmindre det paavises , at det ikke har nogen virkning paa indholdet af forurenende stoffer i gasstroemmen .

4.3.2 . Saerlige bestemmelser for motorer med kompressionstaending :

Der skal installeres et opvarmet udtagningsudstyr til den kontinuerte analyse af CH ved hjaelp af en opvarmet flammeionisationsdetektor ( HFID ) med registrering ( R ) . Den gennemsnitlige koncentration af carbonhydrider beregnes ved integration .

Under hele proevningen skal denne roerlednings temperatur vaere 190 mere aller mindre 10 * C . Roerledningen skal vaere forsynet med et opvarmet filter ( F H ) med en virkningsgrad paa 99 % for partikler paa * 0,3 mm til fjernelse af faste partikler fra gasstroemmen . Responstiden af udtagningssystemet ( fra sonde til analyseindtag ) skal vaere under 4 s . Den opvarmede flammeionisationsdetektor ( HFID ) skal anvendes med et konstantstroemsystem ( varmeveksler ) for at sikre en repraesentativ udtagning , med mindre der eksisterer en kompensation for stroemningsvariationen i DFC - eller CFO-systemerne .

4.3.3 . Kalibrering

Hvert analyseudstyr skal kalibreres saa ofte , som det er noedvendigt , og under alle omstaendigheder i maaneden foer godkendelsesproevningen , samt en gang hver sjette maaned ved kontrol af produktionsoverensstemmelse . Tillaeg 6 beskriver kalibreringsmetoden for de analysesystemer , der er naevnt i punkt 4.3.1 .

4.4 . Volumenmaaling

4.4.1 . Metoden til maaling af det samlede volumen af den fortyndede udstoedningsgas i konstantvolumenudtagningssystemet skal have en praecision paa mere aller mindre 2 % .

4.4.2 . Kalibrering af konstantvolumenudtagningssystemet

Kalibreringen skal foregaa efter en metode , som kan sikre den kraevede praecision , og tilstraekkelig ofte til at sikre opretholdelsen af denne praecision . En kalibreringsmetode er angivet i tillaeg 6 . I denne metode anvendes et dynamisk stroemmaalesystem , som er egnet til de store stroemninger , som forekommer ved anvendelsen af konstantvolumenudtagningssystemet . Udstyret skal have en attesteret praecision og opfylde en national eller international standard .

4.5 . Gas

4.5.1 . Ren gas

Den rene gas til kalibrering af udstyret og i dette skal opfylde foelgende betingelser :

- renset nitrogen ( C * 1 ppm , CO * 1 ppm , CO2 * 400 ppm og NO * 0,1 ppm ) ,

- renset syntetisk luft ( C * 1 ppm , CO * 1 ppm , CO2 * 400 ppm , NO * 0,1 ppm ) ; oxygenkoncentration mellem 18 og 21 % vol

- renset oxygen ( O2 * 99,5 % vol ) .

- renset hydrogen ( og blanding indeholdende hydrogen ) ( C * 1 ppm , CO2 * 400 ppm ) .

4.5.2 . Kalibreringsgas

De gasblandinger , som anvendes til kalibrering , skal have foelgende kemiske sammensaetning :

- C3H8 og renset syntetisk luft ( se punkt 4.5.1 . )

- CO og renset nitrogen

- CO2 og renset nitrogen

- NO og renset nitrogen

( NO2-indholdet i kalibreringsgassen maa ikke overstige 5 % af NO-indholdet ) .

Den reelle sammensaetning af en kalibreringsgas maa kun afvige fra den nominelle vaerdi med mere aller mindre 2 % .

De i tillaeg 6 angivne sammensaetninger kan ogsaa fremstilles gennem gasdosering , gennem fortynding med renset nitrogen eller med renset syntetisk luft . Blandingssystemet skal kunne fremstille de fortyndede kalibreringsgasser med en praecision paa mere aller mindre 2 % .

4.6 . Yderligere udstyr

4.6.1 . Temperaturer

Temperaturerne i tillaeg 8 skal kunne maales med en praecision paa mere aller mindre 1,5 % .

4.6.2 . Tryk

Atmosfaeretrykket skal kunne maales med en praecision paa mere aller mindre 0,1 kPa .

4.6.3 . Absolut fugtighed

Den absolutte luftfugtighed ( H ) skal kunne bestemmes med en praecision paa mere aller mindre 5 % .

4.7 . Udtagning af udstoedningsgas skal kontrolleres som beskrevet i punkt 3 i tillaeg 7 . Den stoerste tilladte afvigelse mellem den indsugede gasmaengde og den maalte gasmaengder er 5 % .

5 . FORBEREDELSE TIL PROEVNINGEN

5.1 . Indstilling af inertisystemet til koeretoejets retlinede inertibevaegelse

Der anvendes et inertisystem , som giver en samlet roterende inertimasse svarende til nedenstaaende referencemassevaerdier :

Koeretoejets referencemasse Pr ( kg ) * AEkvivalentmasse for inertisystemet I ( kg ) *

Pr * 750 * 680 *

750 < Pr * 850 * 800 *

850 < Pr * 1 020 * 910 *

1 020 < Pr * 1 250 * 1 130 *

1 250 < Pr * 1 470 * 1 360 *

1 470 < Pr * 1 700 * 1 590 *

1 700 < Pr * 1 930 * 1 810 *

1 930 < Pr * 2 150 * 2 040 *

2 150 < Pr * 2 380 * 2 270 *

2 380 < Pr * 2 610 * 2 270 *

2 610 < Pr * 2 270 *

5.2 . Indstilling af bremse

Indstillingen af bremsen sker som beskrevet i punkt 4.1.4 . Den anvendte metode og de opnaaede vaerdier ( aekvivalent inerti , indstillingsparametre ) angives i proevningsrapporten .

5.3 . Klargoering af koeretoej

5.3.1 . Foer proevningen skal koeretoejet befinde sig i et lokale , hvor temperaturen er rimelig konstant mellem 20 og 30 * C . Koeretoejet skal opholde sig her mindst 6 timer og under alle omstaendigheder til motorolietemperaturen og koelervaesketemperaturen kun afgiver fra lokalets temperatur med mere aller mindre 2 * C .

Dersom fabrikanten kraever det , udfoeres proevningen senest 30 timer efter at koeretoejet har koert ved normal temperatur .

5.3.2 . Daektrykket skal vaere som specificeret af fabrikanten og som anvendt ved den forudgaaende proevning paa vej til indstilling af bremsen . Paa stande med to ruller kan daektrykket foroeges med hoejst 50 % . Det anvendte tryk skal naevnes i proevningsrapporten .

6 . FREMGANGSMAADE VED PROEVNING PAA STAND

6.1 . Saerlige betingelser til gennemfoerelsen af cyklen

6.1.1 . Under proevningen skal proevningsrummets temperatur vaere mellem 20 og 30 * C . Den absolutte luftfugtighed ( H ) i lokalet eller i motorens indsugningsluft skal opfylde foelgende betingelser :

5,5 * H * 12,2 g H2O/kg toer luft .

6.1.2 . Koeretoejet skal vaere rimeligt vandret under proevningen for at undgaa unormal braendstoffordeling .

6.1.3 . Proevningen skal foregaa med opslaaet koelerhjaelm , medmindre dette teknisk er umuligt . Hjaelpeblaeser paa koeleren ( vandkoelede koeretoejer ) eller paa luftindtaget ( luftkoelede koeretoejer ) kan om noedvendigt anvendes til at holde motortemperaturen paa dens normale vaerdi .

6.1.4 . Registerering af hastigheden som funktion af tiden sker under proevningen med henblik paa kontrol af de gennemfoerte cyklers gyldighed .

6.2 . Start af motor

6.2.1 . Start af motor sker i henhold til fabrikantens instruktioner for seriekoeretoejer .

6.2.2 . Motoren koeres i tomgang i 40 s . Foerste cyklus startes derefter .

6.3 . Tomgang

6.3.1 . Manuelt eller halvautomatisk gear

6.3.1.1 . I tomgangsperioder er kobling tilkoblet og gearet i frigearsstilling .

6.3.1.2 . Ved accelerationerne i henhold til normalcyklen saettes koeretoejet 5 s foer accelerationen i foerste gear , frakoblet .

6.3.1.3 . Tomgangsperioden ved begyndelse af cyklen bestaar af 6 s med gearet i frigearsstilling og tilkobling og 5 s med gearet i foerste gear og udkoblet .

6.3.1.4 . For mellemperioderne i hver tomgangscyklus er de tilsvarende tider henholdsvis 16 s i frigearstilling og 5 s i foerste gear udkoblet .

6.3.1.5 . Tomgangsperioden mellem to efterfoelgende cykler er 13 s med gearet i frigearstilling og tilkobling .

6.3.2 . Automatgear

Vaelgeren maa ikke paa noget tidspunkt under proeven manoevreres fra sin oprindelige position undtagen som naevnt i punkt 6.4.3 .

6.4 . Acceleration

6.4.1 . Accelerationsfaserne gennemfoeres med saa konstant acceleration som muligt .

6.4.2 . Dersom den oenskede hastighed ikke kan opnaas inden for den givne tidsramme , tages den yderligere tid saa vidt muligt fra varigheden af hastighedsaendringen , og dersom dette ikke er muligt , fra den efterfoelgende tid med konstant hastighed .

6.4.3 . Automatgear

Dersom den givne hastighed ikke kan opnaas inden for den givne tidsramme , skal hastighedsvaelgeren manoevreres som angivet for manuelle gear .

6.5 . Retardation

6.5.1 . Alle ratardationer gennemfoeres ved , at foden loeftes fra speederen , fortsat med tilkobling . Der udkobles med gearet i indgreb , naar hastigheden er faldet til 10 km/h .

6.5.2 . Dersom retardationen varer laengere end forudset for denne fase , anvendes koeretoejets bremser .

6.5.3 . Dersom retardationen tager kortere tid end forudset for denne fase , forlaenges den med en periode med konstant hastighed eller i tomgang , som knytter den til foelgende fase .

6.5.4 . Ved slutningen af retardationen ( stop af koeretoej paa loeberullerne ) saettes koeretoejet i frigear og i tilkoblet stilling .

6.6 . Konstant hastighed

6.6.1 . " Pumpning " eller slukning af karburator skal undgaas ved overgang fra acceleration til konstantfase .

6.6.2 . Der holdes konstant hastighed ved at holde speederen i fast position .

7 . UDTAGELSE OG ANALYSE

7.1 . Udtagning

Udtagningen paabegyndes ved paabegyndelsen af foerste proevningscyklus som defineret i punkt 6.2.2 . og afsluttes efter sidste tomgangsperiode i fjerde cyklus .

7.2 . Analyse

7.2.1 . Analysen af udstoedningsgassen i saekken gennemfoeres saa hurtigt som muligt og senest 20 min . efter proevningscyklens afslutning .

7.2.2 . Foer hver analyse af proeven nulstilles analysesystemet inden for det maaleomraade , som anvendes for den forurenende gas med den relevante kalibreringsgas .

7.2.3 . Analysesystemerne indstilles derefter i henhold til kalibreringskurverne med kalibreringsgas med en nominel sammensaetning mellem 70 og 100 % af det relevante maaleomraade .

7.2.4 . Derefter kontrolleres analysesystemets nulstilling endnu en gang . Dersom den aflaeste vaerdi afviger mere end 2 % fra vaerdien ved indstillingen i henhold til punkt 7.2.2 . , gentages operationen .

7.2.5 . Derefter analyseres proeven .

7.2.6 . Efter analysen kontrolleres nulstillingen igen og indstillingsvaerdierne ved anvendelse af samme gas . Dersom disse nye vaerdier ikke afviger mere end 2 % fra dem , som blev opnaaet i henhold til punkt 7.2.3 . , anses analyseresultaterne som gyldige .

7.2.7 . Stroemningshastigheder og tryk for de forskellige gasser skal under alle operationerne vaere de samme som ved kalibrering af analysesystemet .

7.2.8 . Vaerdierne for hvert forurenende stof i gassen skal aflaeses after stabilisering af maaleapparaturet . Emissionen af carbonhydrider for motorer med kompressionstaending beregnes ud fra den integrerede vaerdi aflaest paa den opvarmede flammeionisationsdetektor korrigeret for stroemningshastighedsaendringer som beskrevet i tillaeg 5 .

8 . BESTEMMELSE AF DE FORURENENDE GASMAENGDER

8.1 . Volumen

Volumen omregnes til 101 , 33 kPa og 273,2 K .

8.2 . Samlet gasmasse

Massen M for hvert forurenende stof er produktet af volumenkoncentrationen og gasvolumen , idet foelgende densiteter anvendes under ovennaevnte referencebetingelser :

carbonmonoxid ( CO ) : d = 1,25 g/l

carbonhydrider ( CH1.85 ) : d = 0,619 g/l

nigrogenoxider ( NO2 ) : d = 2,05 g/l

Tillaeg 8 giver beregningerne for de forskellige metoder fulgt af eksempler til bestemmelse af maengden af forurenende gasser .

( 1 ) Det skal noteres , at tiden 2 sekunder omfatter varigheden af gearskifte og en vis margen til eventuel indhentning af cyklen .

TILLAEG 1

INDDELING AF KOERECYKLEN VED TYPE 1-PROEVEN

1 . Inddeling efter koeremaader

* Tid * % *

Tomgang * 60 s * 30,8 *

Tomgang med koerende koeretoej og indkobling af et gear * 9 s * 4,6 *

* * 35,4 *

Gearskift * 8 s * 4,1 *

Acceleration * 36 s * 18,5 *

Konstant hastighed * 57 s * 29,2 *

Retardation * 25 s * 12,8 *

* 195 s * 100 *

2 . Inddeling efter benyttelse af de forskellige gear

Tomgang * 60 s * 30,8 *

Tomgang med koerende koeretoej og indkobling af et gear * 9 s * 4,6 *

* * 35,4 *

Gearskift * 8 s * 4,1 *

- 1 . gear * 24 s * 12,3 *

- 2 . gear * 53 s * 27,2 *

- 3 . gear * 41 s * 21 *

* 195 s * 100 *

Gennemsnitshastighed ved afproevningen : 19 km/h .

Faktisk koeretid : 195 s .

Teoretisk koert straekning pr . cyklus : 1,013 km .

Hertil svarende straekning pr . afproevning ( 4 koerecykler ) : 4,052 km .

Koerecyklus for benzinmotorer efter type 1 - testen : JFR . EFT

TILLAEG 2

RULLESTAND

1 . DEFINITION AF RULLESTAND MED FAST EFFEKTABSORPTIONSKURVE

1.1 . Indledning

Dersom den samlede fremdriftsmodstand paa vej ikke kan reproduceres paa standen for vaerdier mellem 10 og 50 km/h , anbefalles det at anvende en rullestand med foelgende parametre .

1.2 . Definition

1.2.1 . Standen kan omfatte en eller to ruller .

Den forreste rulle skal direkte eller indirekte drive inertimasserne og bremsen .

1.2.2 . Naar bremsen er indstillet paa 50 km/h ved hjaelp af en af de metoder , som er beskrevet i punkt 3 , kan K bestemmes i henhold til formlen P = KV3 .

Den absorberede effekt ( P a ) og den interne friktion i standen for indstilling til hastigheder paa 50 km/h skal for V > 12 km/h vaere :

P a = ( 1 mere aller mindre 0,05 ) KV3 mere aller mindre 0,05 P v50

( uden at vaere negativ ) ,

og for V * 12 km/h

P a = ( 1 + 0,05 ) KV ( 3,12 ) + 0,05 P v50

hvor K er rullestandens parametre og P v50 den absorberede effekt ved 50 km/h .

2 . KALIBRERING AF RULLESTANDEN

2.1 . Indledning

Dette bilag beskriver , hvorledes man bestemmer den absorberede effekt for en rullestand . Den absorberede effekt omfatter den absorberede effekt ved friktion og af bremsen .

Rullestanden bringes op til en hastighed stoerre end den maksimale proevningshastighed . Drivanordningen afkobles derefter og den drevne rulles rotationshastighed aftager . Rullernes kinetiske energi optages af bremsen og gennem indre friktion . Denne metode tager ikke hensyn til variation i rullernes indre friktion i belastet og ubelastet tilstand . Der tages heller ikke hensyn til friktion i den bageste rulle , naar denne er udkoblet .

2.2 . Kalibrering ved 50 km/h af effektindikator som funktion af absorberet effekt

Foelgende procedure anvendes : TEKSTEN FORTSAETTES UNDER DOKNUM : 383L0351.1

2.2.1 . Maal rullens rotationshastighed , dersom dette ikke allerede er gjort . Hertil kan anvendes et femte hjul , en omdrejningstaeller eller lignende .

2.2.2 . Koeretoejet anbringes paa standen , eller der anvendes en anden metode til at starte standen .

2.2.3 . Anvend et svinghjul eller et andet inertisystem for den givne inertiklasse .

TABEL : JFR . EFT

2.2.4 . Standen bringes op paa 50 km/h .

2.2.5 . Den indikerede effekt ( P i ) aflaeses .

2.2.6 . Hastigheden oeges til 60 km/h .

2.2.7 . Startanordningen udkobles .

2.2.8 . Standens retardationstid fra 55 km/h til 45 km/h noteres .

2.2.9 . Bremsen indstilles paa en anden vaerdi .

2.2.10 . Fremgangsmaaden i 2.2.4.-2.2.9 . gentages et tilstraekkeligt antal gange til at daekke effektintervallet paa vej .

2.2.11 . Den absorberede effekt beregnes i henhold til formlen : JFR . EFT

2.2.12 . Diagram over indikeret effekt ved 50 km/h som funktion af absorberet effekt ved samme hastighed : JFR . EFT

2.2.13 . Fremgangsmaaden i punkt 2.2.3-2.2.12 gentages for alle relevante inertiklasser .

2.3 . Kalibrering af effektindikator som funktion af absorberet effekt ved andre hastigheder

Fremgangsmaaden i henhold til punkt 2.2 gentages saa mange gange , som det er noedvendigt for de valgte hastigheder .

2.4 . Kontrol af rullestandens absorptionskurve fra startpunkt ved 50 km/h

2.4.1 . Koeretoejet anbringes paa standen eller en anden metode anvendes til start af standen .

2.4.2 . Standen indstilles til absorberet effekt P a ved hastighed 50 km/h .

2.4.3 . Den absorberede effekt ved hastighederne 40 , 30 og 20 km/h noteres .

2.4.4 . Optegn kurven P a ( V ) og kontroller , at den opfylder bestemmelserne i punkt 1.2.2 .

2.4.5 . Gentag fremgangsmaaden i punkt 2.4.1-2.4.4 for andre effektvaerdier P a ved hastighed paa 50 km/h og andre inertivaerdier .

Samme fremgangsmaade anvendes til kalibrering af kraft og moment .

3 . INDSTILLING AF STANDEN

3.1 . Kalibrering som funktion af undertryk

3.1.1 . Indledning

Denne metode er ikke den bedste og boer kun anvendes for stande med fast effektabsorptionskurve til bestemmelse af absorberet effekt ved 50 km/h og kan ikke anvendes paa motorer med kompressionstaending .

3.2.2 . Proevningsudstyr

Undertrykket ( eller det absolutte tryk ) ved koeretoejets indsugningsmanifold skal maales med en praecision paa mere aller mindre 0,25 kPa . Det skal vaere muligt at registrere denne parameter kontinuert eller i intervaller paa ikke over 1 sekund . Hastigheden skal registreres kontinuert med en praecision paa mere aller mindre 0,4 km/h .

3.1.3 . Proevning paa bane

3.1.3.1 . Det sikres foerst , at koeretoejet opfylder bestemmelserne i punkt 4 i tillaeg 3 .

3.1.3.2 . Koeretoejet koeres med konstant hastighed paa 50 km/h , og hastighed og undertryk ( eller absolut tryk ) registreres som naevnt i punkt 3.1.2 .

3.1.3.3 . Fremgangsmaaden i punkt 3.1.3.2 gentages tre gange i hver retning . De seks gennemkoersler skal ske inden for 4 timer .

3.1.4 . Talbehandling og godkendelseskriterier

3.1.4.1 . Resultaterne fra punkt 3.1.3.2 og 3.1.3.3 kontrolleres , idet hastigheden ikke maa vaere under 49,5 km/h eller over 50,5 km/h i mere end 1 sekund . Ved hver gennemkoersel bestemmes undertrykket hvert sekund , og det gennemsnitlige undertryk ( v ) og standardafgivelsen ( s ) beregnes , idet der anvendes mindst 10 undertryksvaerdier .

3.1.4.2 . Standardafgivelsen maa ikke overskride 10 % af gennemsnitsvaerdien ( v ) for hver gennemkoersel .

3.1.4.3 . Gennemsnitsvaerdien ( v ) beregnes for de seks gennemkoersler ( 3 i hver retning ) .

3.1.5 . Indstilling af standen

3.1.5.1 . Forberedelser

Foretag de i punkt 5.1.2.2.1-5.1.2.2.4 tillaeg 3 naevnte operationer .

3.1.5.2 . Indstilling af bremse

Efter at have opvarmet koeretoejet koeres dette med en konstant hastighed paa 50 km/h , og bremsen indstilles saaledes , at undertryksvaerdien ( v ) kan bestemmes i henhold til punkt 3.1.4.3 . Afvigelsen fra denne vaerdi maa ikke overstige 0,25 kPa . Det apparatur , som har vaeret anvendt til baneproevningen , anvendes hertil .

3.2 . Andre indstillingsmetoder

Indstilling af standen kan ske ved konstant hastighed 50 km/h , som beskrevet i tillaeg 3 .

3.3 . Andre muligheder

Med samtykke fra fabrikanten kan foelgende metode anvendes :

3.3.1 . Bremsen indstilles , saa den kan absorbere den udviklede effekt paa de drivende hjul ved en konstant hastighed paa 50 km/h ud fra tallene i foelgende tabel :

Koeretoejets referencemasse M r ( kg ) * Standens absorberede effekt P a ( kW ) *

M r * 750 * 1,3 *

750 < M r * 850 * 1,4 *

850 < M r * 1 020 * 1,5 *

1 020 < M r * 1 250 * 1,7 *

1 250 < M r * 1 470 * 1,8 *

1 470 < M r * 1 700 * 2,0 *

1 700 < M r * 1 930 * 2,1 *

1 930 < M r * 2 150 * 2,3 *

2 150 < M r * 2 380 * 2,4 *

2 380 < M r * 2 610 * 2,6 *

2 610 < M r * 2,7 *

3.3.2 . For andre koeretoejer end personbiler med en referencemasse over 1 700 kg eller koeretoejer , hvor alle hjul er drivende , ganges effektvaerdierne i tabellen i punkt 3.3.1 med 1,3 .

TILLAEG 3

ET KOERETOEJS FREMDRIFTSMODSTAND - MAALEMETODE PAA BANE - SIMULERING PAA RULLESTAND

1 . FORMAAL

Nedenstaaende metoder har til formaal at maale et koeretoejs fremdriftsmodstand ved konstant hastighed paa bane og simulere denne modstand ved proevning paa rullestand under de forhold , som er specificeret i punkt 4.1.4.1 i bilag III .

2 . BESKRIVELSE AF BANEN

Banen skal vaere vandret og tilstraekkelig lang til at gennemfoere maalingerne . Haeldningen skal vaere konstant inden for en tolerance paa mere aller mindre 0,1 % og ikke overstige 1,5 % .

3 . ATMOSFAERISKE FORHOLD

3.1 . Vind

Under proevningen maa den gennemsnitlige vindhastighed ikke overstige 3 m/s med stoed paa mindre end 5 m/s . Derudover skal den tvaergaaende vindkomposant vaere under 2 m/s . Vindhastigheden skal maales 0,7 m over vejbelaegningen .

3.2 . Fugtighed

Banen skal vaere toer .

3.3 . Tryk og temperatur

Luftdensiteten ved proevningen maa ikke afvige mere end mere aller mindre 7,5 % fra P = 100 kPa og T = 293,2 K .

4 . KOERETOEJETS KLARGOERING OG DETS TILSTAND

4.1 . Tilkoersel

Koeretoejet skal vaere i normal koerestand og have koert mindst 3 000 km . Daekkene skal vaere tilkoert samtidig med koeretoejet , eller slidbanens moensterdybde skal vaere 90-50 % .

4.2 . Kontrol

Det kontrolleres , at koeretoejet for nedenstaaende punkter opfylder fabrikantens specifikationer for den givne anvendelse :

- hjul , navkapsel , daek ( maerke , type , tryk ) ,

- fortoejets geometri ,

- bremseindstillingen ( fjernelse af parasitfriktion ) ,

- smoering af for - og bagtoej ,

- indstillingen af ophaengning og koeretoejets vaegtfordeling ,

- osv .

4.3 . Klargoering til proevning

4.3.1 . Koeretoejet bringes op paa sin referencemasse .

Koeretoejets tyngdepunkt skal vaere beliggende midt paa den rette linje , som gaar gennem R-punkterne for forsaederne .

4.3.2 . Ved proevning paa bane skal koeretoejets vinduer vaere lukkede . Eventuelle aabninger til ventilation , lygter , o.lign . skal vaere lukkede .

4.3.3 . Koeretoejet skal vaere rent .

4.3.4 . Umiddelbart foer proevningen skal koeretoejet bringes paa sin normale driftstemperatur .

5 . METODER

5.1 . Energivariationsmetode ved retardation i frigear

5.1.1 . Paa bane

5.1.1.1 . Maaleudstyr og tolerance

- tidsmaalingen med en fejl under 0,1 s ;

- hastighedsmaalingen med en fejl under 2 % .

5.1.1.2 . Proevningsfremgangsmaaden

5.1.1.2.1 . Koeretoejet accelereres til en hastighed 10 km/h over den valgte proevningshastighed V .

5.1.1.2.2 . Gearet saettes i neutral stilling .

5.1.1.2.3 . Retardationstiden ( t1 ) maales fra hastigheden

V2 = V + D V km/h til V1 = V - D V km/h ,

hvor D V * 5 km/h .

5.1.1.2.4 . Samme proevning gennemfoeres i modsat retning , og tiden ( t2 ) bestemmes .

5.1.1.2.5 . Gennemsnit af de to tider t1 og t2 bestemmes , ( T1 ) .

5.1.1.2.6 . Proevningen gentages indtil den statistiske sikkerhed ( p ) paa gennemsnittet : JFR . EFT

Den statistiske sikkerhed er : JFR . EFT

n * 4 * 5 * 6 * 7 * 8 * 9 * 10 * 11 * 12 * 13 * 14 * 15 *

t * 3,2 * 2,8 * 2,6 * 2,5 * 2,4 * 2,3 * 2,3 * 2,2 * 2,2 * 2,2 * 2,2 * 2,2 *

t / * n * 1,6 * 1,25 * 1,06 * 0,94 * 0,85 * 0,77 * 0,73 * 0,66 * 0,64 * 0,61 * 0,59 * 0,57 *

5.1.1.2.7 . Beregn effekten ud fra formlen : JFR . EFT

5.1.2 . Paa stand

5.1.2.1 . Maaleapparatur og tolerancer

Der skal anvendes samme apparatur som ved proevningen paa bane .

5.1.2.2 . Proevningsfremgangsmaade

5.1.2.2.1 . Anbring koeretoejet paa rullestanden .

5.1.2.2.2 . Indstil trykket ( koldt ) af de drivende hjul paa den vaerdi , som kraeves for standen .

5.1.2.2.3 . Indstil standens inertiaekvivalent I .

5.1.2.2.4 . Koeretoej og stand bringes til driftstemperatur .

5.1.2.2.5 . Goer som beskrevet i punkt 5.1.1.2 ( undtagen punkt 5.1.1.2.4 og 5.1.1.2.5 ) , idet M erstattes af I i formlen i punkt 5.1.1.2.7 .

5.1.2.2.6 . Bremsen indstilles , saa den opfylder bestemmelserne i punkt 4.1.4.1 i bilag III .

5.2 . Maalemetode ved konstant hastighedsmoment

5.2.1 . Paa bane

5.2.1.1 . Maalemetode og tolerance

- maaling af moment med et maaleudstyr med en praecision paa 2 % ,

- hastighedsmaalingen med en praecision paa 2 % .

5.2.1.2 . Proevningsfremgangsmaade

5.2.1.2.1 . Koeretoejet bringes op paa den valgte konstante hastighed V .

5.2.1.2.2 . Momentet C(t ) og hastighed over mindst 10 s registreres med et udstyr af klasse 1 000 i overensstemmelse med ISO nr . 970 .

5.2.1.2.3 . AEndringer i momentet C(t ) og hastigheden som funktion af tiden maa ikke overstige 5 % i hvert sekund under registreringen .

5.2.1.2.4 . Den vaerdi af momentet C t1 , som anvendes , er gennemsnitsvaerdien bestemt i henhold til foelgende formel : JFR . EFT

5.2.1.2.5 . Gennemfoer samme proevning i modsat retning og bestem C t2 .

5.2.1.2.6 . Udregn gennemsnitsvaerdien af de to vaerdier C t1 og C t2 , C t .

5.2.2 . Paa stand

5.2.2.1 . Maaleapparatur og tolerance

Der skal anvendes samme apparatur som ved proevning paa bane .

5.2.2.2 . Proevningsfremgangsmaade

5.2.2.2.1 . Gennemfoer operationerne i punkt 5.1.2.2.1-5.1.2.2.4 .

5.2.2.2.2 . Gennemfoer operationerne i punkt 5.2.1.2.1-5.2.1.2.4 .

5.2.2.2.3 . Indstil bremsen , saa den opfylder bestemmelserne i punkt 4.1.4.1 i bilag III .

5.3 . Bestemmelse af det integrerede moment for en variabel proevningscyklus

5.3.1 . Denne metode er et ikke-obligatorisk supplement til konstanthastighedsmetoden i punkt 5.2 .

5.3.2 . I denne dynamiske proevningsmetode bestemmes den gennemsnitlige vaerdi af momentet M . For at goere dette integreres de reelle momentvaerdier som funktion af tiden over en fast cyklus med proevningskoeretoejet .

Det integrerede moment divideres derefter med tidsforskellen , hvilket giver : JFR . EFT

5.3.3 . Indstilling af standen

Bremsningen indstilles som beskrevet i punkt 5.2 . Dersom momentet M paa stand ikke svarer til momentet M paa vej , aendres bremseindstillingen , indtil vaerdierne svarer til hinanden inden for mere aller mindre 5 % .

Bemaerk :

Denne metode kan alene anvendes med elektriske inertisimulerende dynamometre , eller hvor der foreligger mulighed for finindstilling .

5.3.4 . Godkendelseskriterier

Standardafgivelsen for de seks maalinger maa ikke overstige 2 % af gennemsnitsvaerdien .

5.4 . Gyroskopisk retardationsmaaling

5.4.1 . Paa bane

5.4.1.1 . Maaleudstyr og tolerancer

- hastighedsmaaling under 2 % ,

- retardationsmaaling under 1 % ,

- banehaeldningsmaaling under 1 % ,

- tidsmaaling under 0,1 s .

Koeretoejsvaegtfordelingen bestemmes paa en vandret referenceplads .

Herudfra kan banens haeldning bestemmes ( a1 ) .

5.4.1.2 . Proevningsfremgangsmaade

5.4.1.2.1 . Bring koeretoejet op paa en hastighed , som mindst overstiger den valgte hastighed V med 5 km/h .

5.4.1.2.2 . Retardationen mellem hastighederne V + 0,5 km/h og V - 0,5 km/h registreres .

5.4.1.2.3 . Den gennemsnitlige retardation ved hastigheden V beregnes ud fra foelgende formel : JFR . EFT

5.4.1.2.4 . Gennemfoer samme maalinger i modsat retning og bestem g2 .

5.4.1.2.5 . : JFR . EFT

5.4.1.2.6 . Gennemfoer et antal proevninger , som er tilstraekkelige i henhold til punkt 5.1.1.2.6 , idet T erstattes af : JFR . EFT

5.4.1.2.7 . Beregn den gennemsnitlige absorberede kraft F = MC

hvor M er koeretoejets referencemasse i kg ,

C er den gennemsnitlige beregnede retardation .

5.4.2 . Paa stand

5.4.2.1 . Maaleudstyr og tolerancer

Der anvendes maaleudstyr som naevnt i bestemmelsen i punkt 2 i tillaeg 2 .

5.4.2.2 . Proevningsfremgangsmaade

5.4.2.2.1 . Indstilling af kraft paa daekbane under statiske forhold .

Paa rullestand er den samlede modstand :

F total = F aflaest + F rulningsmodstand hvor :

F total = F R Fremdriftsmodstand

F aflaest = F R - F rulningsmodstand

F aflaest er den paa rullestanden aflaeste vaerdi

F R fremdriftsmodstanden er kendt

F rulningsmodstand findes paa foelgende maade :

- maaling paa rullestand med maalemulighed . Proevningskoeretoejet med gear i neutral stilling bringes op til proevningshastigheden . Rulningsmodstanden for den drivende aksel aflaeses paa standens indikator ;

- bestemt for rullestande uden maalemulighed : for stande med to ruller er rulningsmodstanden R R , den som i forvejen er bestemt paa bane . For stande med én rulle er rulningsmodstanden R R , den som er bestemt paa bane multipliceret med en koefficient R , som er forholdet mellem den drivende aksels masse og koeretoejets totale masse .

Bemaerk :

R R findes fra kurven F = f ( V ) .

TILLAEG 4

KONTROL AF IKKE-MEKANISK INERTI

1 . FORMAAL

Den metode , som beskrives i dette tillaeg , goer det muligt at kontrollere , at standens samlede inerti paa tilfredsstillende maade simulerer de reelle vaerdier under proevningscyklen .

2 . PRINCIP

2.1 . Ligninger

Standens rullers overfladekraft kan udtrykkes ved ligningen :

F = I * g = I M * g + F I

hvor

F er overfladekraften

I er standens samlede inerti ( koeretoejets aekvivalentinerti : se tabel i punkt 5.1 )

I M de mekaniske massers inerti

g rullens tangentielle overfladeacceleration

F I inertikraft

Bemaerk :

I tillaegget er der en forklaring paa denne formel for stande med mekanisk inertisimulering .

Den samlede inerti kan saaledes udtrykkes ved formlen :

I = I M + F I/g

hvor

I M kan beregnes eller maales ved traditionelle metoder

F I kan maales paa stand

g kan beregnes ud fra rullernes vinkelhastighed .

Den samlede inerti I bestemmes ved accelerations - eller retardationsproevning med vaerdier som er lig med eller stoerre end dem , som opnaas under proevningscyklen .

2.2 . Tolerancer ved beregning af den samlede inerti

Proevningsmetoderne og beregningen skal goere det muligt at bestemme den samlede inerti I med en relativ fejl ( D I/I ) under 2 % .

3 . FORUDSAETNINGER

3.1 . Den samlede simulerede inertimasse I maa kun afvige fra den teoretiske aekvivalente inerti ( se punkt 5.1 i bilag III ) med :

3.1.1 . mere aller mindre 5 % for den oejeblikkelige vaerdi ,

3.1.2 . mere aller mindre 2 % for den gennemsnitlige vaerdi for hver cyklus .

3.2 . Vaerdierne i pkt . 3.1.1 . oeges til mere aller mindre 50 % under start og for koeretoejer med manuelt gearskift de 2 sekunder under hastighedsaendringer .

4 . KONTROLFREMGANGSMAADE

4.1 . Kontrollen gennemfoeres for hver proevning under hele cyklens varighed , som defineret i pkt . 2.1 i bilag III .

4.2 . Dersom bestemmelserne i pkt . 3 imidlertid er opfyldt med oejeblikkelige accelerationer , som mindst er tre gange stoerre eller mindre end vaerdierne ved den teoretiske cyklus , er ovennaevnte kontrol ikke noedvendig .

5 . TEKNISK NOTE

Kommentarer om arbejdsligningerne .

5.1 . Kraftligevaegt paa vej : JFR . EFT

5.2 . Kraftligevaegt paa stand med mekanisk simuleret inerti : JFR . EFT

5.3 . Kraftligevaegt paa stand med ikke-mekanisk inertisimulering : JFR . EFT

Forudsaettes det , at de to typer stande ( pkt . 5.2 og 5.3 ) har samme karakteristika , faas ved forenkling formlen :

k3 ( I M * g + F1 ) r1 = k3I * g * r1

hvor

I = I M + F1/g

TILLAEG 5

BESKRIVELSE AF GASUDTAGNING

1 . INDLEDNING

1.1 . Der findes flere udtagningssystemer , som opfylder bestemmelserne i punkt 4.2 i bilag III .

Bestemmelserne i punkt 3.1 , 3.2 og 3.3 kan accepteres , dersom de opfylder de vaesentligste kriterier for den variable fortynding .

1.2 . Laboratoriet skal angive udtagningsmetoden .

2 . KRITERIER FOR SYSTEM MED VARIABEL FORTYNDING TIL MAALING AF UDSTOEDNINGSGAS

2.1 . Anvendelsesomraade

Definer driftparametrene for et system til udtagning af udstoedningsgas til maaling af et koeretoejs udstoedning i henhold til bestemmelserne i dette direktiv .

Princippet med variabel fortynding til maaling af udstoedning kraever , at foelgende tre betingelser er opfyldt :

2.1.1 . Koeretoejets udstoedningsgas skal fortyndes kontinuert med den omgivende luft under veldefinerede betingelser .

2.1.2 . Den samlede blandingsmaengde af udstoedning og fortyndingsluft skal maales noejagtigt ,

2.1.3 . Et proeveemne bestaaende af udstoedningsgas og fortyndingsluft i konstant forhold skal udtages til analyse .

Udstoedningsmasserne bestemmes ud fra proeveemnets samlede koncentrationer og den samlede maalte maengde . Proeveemnets koncentrationer korrigeres som funktion af den omgivende lufts indhold af forurenende stoffer .

2.2 . Teknisk resumé

Figur 1 angiver udtagningssystemets principskema .

2.2.1 . Koeretoejets udstoedningsgas skal fortyndes med en tilstraekkelig maengde luft til at forhindre kondensation af vandet i udtagnings - og maalesystemet .

2.2.2 . Udtagningen af udstoedningsgasser skal goere det muligt at maale de gennemsnitlige rumfangskoncentrationer af CO2 , CO , CH og NO x i udstoedningsgassen under proevningen af koeretoejet .

2.2.3 . Blandingen af luft og udstoedningsgas skal vaere homogen foer udtagningssonden ( se punkt 2.3.1.2 ) .

2.2.4 . Sonden skal udtage en repraesentativ proeve af den fortyndede udstoedningsgas .

2.2.5 . Systemet skal goere det muligt at maale det samlede rumfang af den fortyndede udstoedningsgas .

2.2.6 . Udtagningsudstyret skal vaere gastaet . Udformningen af udtagningssystemet og de materialer , som det er fremstillet af , skal vaere saadan , at koncentrationen af forurenende stoffer i den fortyndede udstoedningsgas ikke paavirkes . Dersom et af elementerne i udstyret ( varmeveksler , cyklonseparator , ventilator osv . ) aendrer koncentrationen af et forurenende stof i den fortyndende gas , og dette ikke kan korrigeres , skal proeveudtagningen foregaa foer dette element .

2.2.7 . Dersom koeretoejet har flere udstoedninger , skal tilslutningsroerene tilsluttes et opsamlingssystem saa taet som muligt til koeretoejet .

2.2.8 . Gasproeverne skal opsamles i udtagningssaekke med tilstraekkelig kapacitet til ikke at paavirke gasstroemmen under udtagningsperioden . Disse saekke skal vaere fremstillet af materialer , som ikke paavirker gaskoncentrationen ( se 2.3.4.4.1 ) .

2.2.9 . Systemet med variabel fortynding skal vaere udformet paa en saadan maade , at udstoedningsgassen kan udtages uden vaesentligt at aendre modtrykket i udstoedningen ( se 2.3.1.1 ) .

2.3 . Saerlige bestemmelser

2.3.1 . Udstyr til indsamling og fortynding af udstoedningsgas

2.3.1.1 . Roerledningen mellem koeretoejets udstoedning og blandingskammeret skal vaere saa kort som muligt ; den maa under ingen omstaendigheder

- aendre det statiske tryk i udstoedningen med mere end mere aller mindre 0,75 kPa ved 50 km/h eller mere end mere aller mindre 1,25 kPa under hele proevningens varighed i forhold til de tryk , som maales , naar intet er tilsluttet koeretoejets udstoedning .

Trykket skal maales i udstoedningsroeret eller i en forlaengelse af dette med samme diameter saa taet som muligt til udstoedningsroerets afslutning .

- aendre udstoedningsgassens sammensaetning .

2.3.1.2 . Der skal vaere et blandingskammer , i hvilket koeretoejets udstoedningsgas og fortyndingsluften blandes , saa der dannes en homogen blanding ved kammerets udtag .

Blandingens homogenitet i et vilkaarligt tvaersnit ved udtagningssonden maa ikke afvige mere end 2 % fra den gennemsnitlige vaerdi af maalinger foretaget i mindst 5 punkter ligeligt fordelt over gasstroemmens diameter . Trykket i blandingskammeret maa ikke afvige mere end mere aller mindre 0,25 kPa fra atmosfaeretrykket for at reducere paavirkningen ved udtaget mest muligt og for at begraense trykfaldet i det eventuelle fortyndningsluftsapparatur .

2.3.2 . Sugeudstyr/volumenmaalingsudstyr

Dette udstyr kan have faste hastighedsindstillinger , saa der er en tilstraekkelig stroem til at forhindre kondensation af vand . Dette kan normalt ske ved i udtagningssaekken at holde en CO2-koncentration under 3 % ( volumen ) .

2.3.3 . Volumenmaaling

2.3.3.1 . Volumenmaalingsudstyret skal holde sin kalibreringsvaerdi inden for mere aller mindre 2 % under alle maalevilkaar . Dersom udstyret ikke kan kompensere for temperaturvariationer i blandingen udstoedningsgas-fortyndingsluft i maalepunktet , skal der anvendes en varmeveksler , saa temperaturen holdes inden for mere aller mindre 6 * C af den nominelle temperatur .

Om noedvendigt kan man anvende en cyklonseparator for at beskytte volumenmaalingsudstyret .

Figur 1 : JFR . EFT

Skema til maaling af udtoedningsgas ( variabel fortynding )

2.3.3.2 . En temperaturfoeler skal installeres umiddelbart foer volumenmaaleren . Denne foeler skal have en max . fejlvisning og min . praecision paa mere aller mindre 1 * C og en responstid paa 0,1 s ved 62 % af en given temperaturvariation ( vaerdien maalt i siliconolie ) .

2.3.3.3 . Trykmaalinger skal have en max . fejlvisning og en min . praecision paa mere aller mindre 0,4 kPa .

2.3.3.4 . Bestemmelse af trykket i forhold til atmosfaeretrykket sker foer ( og om noedvendigt ) efter volumenmaalingsudstyret .

2.3.4 . Udtagning af gas

2.3.4.1 . Fortyndet udstoedningsgas

2.3.4.1.1 . Proeven udtages foer sugeudstyret , men efter konditioneringsudstyret ( hvis dette findes ) .

2.3.4.1.2 . Stroemningshastigheden maa ikke afvige mere end 2 % fra gennemsnittet .

2.3.4.1.3 . Stroemningshastigheden ved udtagningen skal vaere mindst 5 l/min og hoejst 0,2 % af den fortyndede udstoedningsgas' stroemningshastighed .

2.3.4.1.4 . Tilsvarende graenser skal gaelde for et konstantmasse system .

2.3.4.2 . Fortyndingsluft

2.3.4.2.1 . Der foretages en udtagning af fortyndingsluft med konstant stroemningshastighed i naerheden af den omgivende luft ( efter et eventuelt filter ) .

2.3.4.2.2 . Gassen maa ikke indeholde udstoedningsgas fra blandingszonen .

2.3.4.2.3 . Udtagningsstroemningshastigheden skal vaere i samme stoerrelsesorden som for den fortyndede udstoedningsgas .

2.3.4.3 . Udtagning

2.3.4.3.1 . De materialer , som anvendes til udtagning , maa ikke aendre de forurenende stoffers koncentration .

2.3.4.3.2 . Der kan anvendes filtre til at fjerne faste partikler fra proeven .

2.3.4.3.3 . Pumper er noedvendige for at foere proeven til udtagningssaekken .

2.3.4.3.4 . Stroemningsregulatorer og stroemningsmaalere er noedvendige for at opnaa den kraevede stroemning ved udtagningen .

2.3.4.3.5 . Gastaette lynkoblinger kan anvendes mellem trevejsventilerne og udtagningssaekkene , idet der skal vaere automatisk lukning ved saekkesiden . Andre systemer kan anvendes til at foere proeverne til analysatoren ( trevejshaner f.eks . ) .

2.3.4.3.6 . De ventiler , som anvendes i forbindelse med udtagningsgassen , skal vaere hurtigt virkende og hurtigt justerbare .

2.3.4.4 . Lagring af proeven

Gasproeverne skal opsamles i udtagningssaekke mod tilstraekkelig kapacitet til ikke at mindske udtagningsstroemningshastigheden . De skal vaere fremstillet af et materiale , som ikke aendrer koncentrationen af de forurenende gasser med mere end 2 % efter 20 min .

2.4 . Supplerende udstyr til udtagning for koeretoejer med dieselmotor

2.4.1 . Et udtagningspunkt efter og i naerheden af blandingskammeret .

2.4.2 . En opvarmet roerledning og udtagningssonde .

2.4.3 . Et opvarmet filter og/eller pumpe ( kan befinde sig i naerheden af proevningskilden ) .

2.4.4 . En lynkobling som muliggoer analyse af luftproeven i saekken .

2.4.5 . Alle opvarmede elementer skal holdes paa en temperatur paa 190 mere aller mindre 10 * C .

2.4.6 . Dersom det ikke er muligt at kompensere for stroemningshastighedsvariationer , skal der findes en varmeveksler og en temperaturregulator med de i 2.3.3.1 naevnte egenskaber , saa en konstant stroemningshastighed kan sikres og dermed proportionalitet i udtagningstroemmen .

3 . BESKRIVELSE AF SYSTEMERNE

3.1 . Stroemningspumpesystemet ( PDP-CVS ) ( Fig . 1 )

3.1.1 . Udtagning med konstant volumen ved hjaelp af en stroemningspumpe ( PDP-CVS ) opfylder betingelserne i dette bilag til bestemmelse af gasstroemhastigheden ved konstant temperatur og tryk . For at maale det totale volumen taelles pumpens totale antal omdrejninger . Udtagningen sker ved konstant stroemning ved hjaelp af pumpestroemmaaler og stroemningsventil .

3.1.2 . Figur 1 er et principskema for et saadant udtagningssystem . Eftersom der kan opnaas lignende resultater med forskellige konfigurationer , er det ikke noedvendigt , at anlaegget strengt foelger skemaet . Der kan anvendes supplerende anordninger saasom ventiler , solenoider og afbrydere for at faa andre oplysninger og for at koordinere systemets enkeltdele .

3.1.3 . Indsamlingssystemet omfatter

3.1.3.1 . et filter ( D ) til fortyndingsluften , som om noedvendigt kan foropvarmes . Dette filter bestaar af et lag aktivt kul mellem to papirlag . Det skal formindske og stabilisere carbonhydridkoncentrationen i fortyndingsluften ;

3.1.3.2 . et blandingskammer ( M ) til homogen blanding af udstoedningsgas og luft ;

3.1.3.3 . en varmeveksler ( H ) med tilstraekkelig kapacitet til under hele proevningen at holde temperaturen af luft-/udstoedningsgasblandingen for mere aller mindre 6 * C af den nominelle vaerdi maalt lige foer volumenstroempumpen . Dette apparatur maa ikke aendre indholdet af forurenende stoffer i de fortyndede gasser , der udtages efter til analyse ;

3.1.3.4 . et temperaturreguleringssystem ( TC ) til forvarmning af varmeveksleren foer proevningen og til at holde en temperatur under proevningen paa mere aller mindre 6 * C inden for den nominelle temperatur ;

3.1.3.5 . en volumenstroempumpe ( PDP ) , som giver en konstant volumenstroem af blandingen luft/udstoedningsgas . Pumpen skal have tilstraekkelig kapacitet til at hindre vandkondensation under alle forsoegsbetingelser . Derfor anvendes normalt en pumpe med en kapacitet , som er dobbelt saa stor som

3.1.3.5.1 . den maksimale gennemstroemning af udstoedningsgassen under proevecyklen ; eller

3.1.3.5.2 . tilstraekkelig til , at koncentrationen af CO2 i saekken holdes under 3 % ( vol ) ;

3.1.3.6 . en temperaturfoeler ( T1 ) ( praecision og fejlvisning mere aller mindre 1 * C ) monteret umiddelbart foer stroemningspumpen . Denne foeler skal kontinuert maale temperaturen under proevningen ;

3.1.3.7 . et manometer ( G1 ) ( praecision og fejlvisning mere aller mindre 0,4 kPa ) monteret umiddelbart foer stroemningspumpen til maaling af trykforskellen mellem gasblandingen og atmosfaeren ;

3.1.3.8 . et manometer ( G2 ) ( praecision og fejlvisning mere aller mindre 0,4 kPa ) monteret , saa det registrerer trykforskellen mellem indgang og udgang i pumpen ;

3.1.3.9 . to sonder ( S1 og S2 ) til udtagning af fortyndingsluft og fortyndet blanding udstoedningsgas/luft .

3.1.3.10 . et filter ( F ) til fjernelse af faste partikler fra den gasstroem , der udtages til analyse ;

3.1.3.11 . pumper ( P ) til udtagning af en konstant stroem fortyndingsluft samt en fortyndet blanding af udstoedningsgas/luft ;

3.1.3.12 . stroemningsregulatorer ( N ) til at sikre en konstant stroemning ved udtagning af gas S1 og S2 ; stroemningshastigheden skal vaere saaledes , at man faar tilstraekkelige maengder i proeverne ( ca . 10 l/min ) ;

3.1.3.13 . stroemningsmaaler ( FL ) til regulering og kontrol af udtagning af gas ;

3.1.3.14 . hurtigt virkende ventiler ( V ) til styring af gasstroemmen mod udtagningssaekkene eller mod atmosfaeren ,

3.1.3.15 . gastaette lynkoblinger ( Q L ) mellem ventil og udtagningssaek . Der skal vaere automatisk lukning til saekkesiden . Andre metoder kan anvendes ( f.eks . trevejsventiler ) .

3.1.3.16 . saekke ( B ) til indsamling af fortyndet udstoedningsgas og fortyndingsluft . De skal have en kapacitet , der er tilstraekkelig til ikke at mindske udtagningsstroemhastigheden . De skal vaere fremstillet af et materiale , som ikke paavirker maalingerne eller den kemiske sammensaetning af gasproeven ( polyethylen-polyamidfilm , fluorerede polycarbonhydrider eller lign . ) ;

3.1.3.17 . en numerisk taeller ( C ) til registrering af stroemningspumpens omdrejninger under proeven .

3.1.4 . Supplerende udstyr til proevning af koeretoejer med kompressionstaending .

Til proevning i henhold til punkt 4.3.1.1 og 4.3.2 i bilag III anvendes det supplerende udstyr , som er stiplet indrammet i figur 1

Fh : opvarmet filter ,

S3 : udtagningssonde i naerheden af blandingskammeret

V h : opvarmet flervejsventil

Q : lynkobling til analyse af omgivende luft BA i HFID-detektor

HFID : opvarmet flammeionisationsanalysator

Figur 1 : JFR . EFT

Skema for stroemningspumpesystem ( system PDP-CVS )

I , R : integrations - og registreringsapparater for den oejeblikkelige koncentration af carbonhydrider

L h : opvarmet udtagningsroer

Alle opvarmede elementer skal kunne holdes paa en temperatur paa 190 mere aller mindre 10 * C .

3.2 . Venturi fortyndingssystem ( CFV - CVS system ) ( figur 2 )

3.2.1 . Anvendelse af et kritisk venturiroer til konstantvolumen udtagelse bygger paa principperne i vaeskers stroemningsmekanik . Stroemningshastigheden af blandingen af fortyndingsluft og udstoedningsgas holdes paa en hastighed , som er direkte proportional med kvadratroden af gastemperaturen . Stroemningshastigheden kontrolleres , beregnes og integreres kontinuert under hele proevningen . Anvendelsen af yderligere et venturiroer til udtagning sikrer proportionaliteten af de udtagne gasser . Eftersom tryk og temperatur er ens ved indloeb til de to venturiroer , er det udtagne gasvolumen proportional med det samlede volumen af den fortyndede udstoedningsgas , og systemet opfylder saaledes vilkaarene i dette bilag .

3.2.2 . Figur 2 viser principskemaet for et saadan udtagningssystem . Eftersom der kan opnaas gyldige resultater med forskellige konfigurationer , er det ikke paakraevet , at anlaegget i alle detaljer stemmer overens med skemaet . Der kan anvendes supplerende anordninger saasom ventiler , solenoider og afbrydere for at faa andre oplysninger og for at koordinere systemets enkeltdele .

3.2.3 . Indsamlingsudstyret omfatter

3.2.3.1 . Et filter ( D ) til fortyndingsluften , som om noedvendigt kan forvarmes . Dette filter bestaar af et kullag mellem to papirlag . Det mindsker og stabiliserer carbonhydridkoncentrationen i fortyndingsluften ;

3.2.3.2 . et blandingskammer ( M ) , hvor udstoedningsgassen og luften blandes homogent ;

3.2.3.3 . en cyklonseparator ( CS ) til partikeludfaeldning ;

3.2.3.4 . to udtagningssonder ( S1 og S2 ) til udtagning af proever af fortyndingsluft og fortyndet udstoedningsgas ;

3.2.3.5 . et venturiroer ( SV ) til udtagning af fortyndede udstoedningsgasproever i sonde S2 ;

3.2.3.6 . et filter ( F ) til udfaeldning af faste partikler i analysegassen ;

3.2.3.7 . pumper ( P ) til indsamling af luft og fortyndet udstoedningsgas i saekkene under proevningen ;

3.2.3.8 . en stroemningsregulator ( N ) til at holde udtagningshastigheden konstant i sonde S1 . Hastigheden skal vaere saaledes , at man ved slutningen af proevningen har proever , som er tilstraekkelige til analyse ( ca . 10 l/min ) ;

3.2.3.9 . en trykudligner ( PS ) i udtagningsroersystemet ;

3.2.3.10 . stroemningsmaalere ( FL ) til styring og kontrol af udtagningsstroemmen ;

3.2.3.11 . hurtigtvirkende ventiler ( V ) til styring af stroemninger af proevegassen til udtagningssaekken og til atmosfaeren ;

3.2.3.12 . gastaette lynkoblinger ( Q ) mellem ventil og udtagningssaek . Der skal vaere automatisk lukning til saekkesiden . Andre metoder kan anvendes ( f.eks . trevejsventiler ) :

3.2.3.13 . saekke ( B ) til indsamling af fortyndet udstoedningsgas og fortyndingsluft . Disse skal have en kapacitet , der er tilstraekkelig til ikke at mindske udtagningsstroemhastigheden . De skal vaere fremstillet af et materiale , som ikke paavirker maalingerne eller den kemiske sammensaetning af gasproeven ( f.eks . polyethylen-polyamidfilm , fluorerede polycarbonhydrider eller lign . ) ;

3.2.3.14 . et manometer ( G ) med en praecision og fejlvisning paa mere aller mindre 0,4 kPa ;

3.2.3.15 . en temperaturfoeler ( T ) med en praecision og fejlvisning paa mere aller mindre 1 * C og en responstid paa 0,1 s ved 62 % af en given temperaturvariation ( maalt i siliconolie ) ;

3.2.3.16 . et kritisk venturiroer ( M v ) til maaling af den fortyndede udstoedningsgas' stroemningshastighed ;

3.2.3.17 . en ventilator ( BL ) med tilstraekkelig kapacitet til at opsuge de fortyndede udstoedningsgasser ;

3.2.3.18 . CFV-CVS systemet skal have tilstraekkelig kapacitet til at forhindre vandkondensation under alle proevebetingelser . Derfor anvendes normalt en ventilator med en kapacitet , som er

3.2.3.18.1 . det dobbelte af den maksimale gasstroemningshastighed under proevecyklens accelerationsfaser ; eller

3.2.3.18.2 . tilstraekkelig til , at CO2-koncentrationen i udtagningssaekkene holdes under 3 % ( vol ) .

3.2.4 . Supplerende udstyr til proevning af koeretoejer med kompressionstaending .

Til denne proeve i henhold til bestemmelserne i punkt 4.3.1.1 og 4.3.2 i dette bilag anvendes det supplerende udstyr , som er angivet i den stiplede ramme i figur 2

Fh : opvarmet filter

S3 : udtagningssonde i naerheden af blandingskammeret

Vh : opvarmet flervejsventil

Q : lynkobling til analyse af omgivende luft BA i HFID-detektor

HFID : opvarmet flammeionisationsanalysator

I , R : integrations - og registreringsudstyr for den oejeblikkelige koncentration af carbonhydrider

Lh : opvarmede udtagningsroer .

Alle opvarmede elementer skal kunne holdes paa en temperatur paa 190 mere aller mindre 10 * C .

Dersom det ikke er muligt at kompensere variationer i stroemhastigheden , skal der forefindes en varmeveksler ( H ) og en temperaturregulator ( TC ) , som opfylder betingelserne i punkt 2.2.3 i dette tillaeg , saa en konstant stroemningshastighed gennem venturiroeret sikres .

Figur 2 : JFR . EFT

Skema for kritisk venturisystem ( system CFV - CVS )

3.3 . Variabel-fortyndingssystem med konstant stroemning og droevling ( CFO - CVS system ) ( Figur 3 )

3.3.1 . Indsamlingsudstyret omfatter

3.3.1.1 . En udtagningsledning , som forbinder koeretoejets udstoedning med selve systemet ;

3.3.1.2 . et udtagningsudstyr med pumpe til indsugning af fortyndet blanding af udstoedningsgas og luft ;

3.3.1.3 . et blandingskammer ( M ) til blanding af udstoedningsgas og luft ;

3.3.1.4 . en varmeveksler ( H ) med tilstraekkelig kapacitet til under hele proevningen at holde temperaturen af blandingen luft/udstoedningsgas inden for mere aller mindre 6 * C af den nominelle temperatur .

Veksleren maa ikke aendre indholdet af forurenende stoffer i de udtagne gasser .

Dersom dette ikke kan opfyldes , skal udtagningen ske foer cyklonen . Om noedvendigt anvendes en temperaturregulator ( TC ) til foropvarmning af varmeveksleren og til at holde dens temperatur inden for mere aller mindre 6 * C af den oenskede temperatur under proevningen ;

3.3.1.5 . to sonder ( S1 og S2 ) til indsamling af proever gennem pumper ( P ) , stroemningsmaalere ( FL ) og om noedvendigt filtre ( F ) til opsamling af faste partikler fra den gas , der skal analyseres ;

3.3.1.6 . en pumpe til fortyndingsluften og en anden til blandingen ;

3.3.1.7 . en volumenmaaler , som anvender droevlingsprincippet ;

3.3.1.8 . en temperaturfoeler ( T1 ) ( praecision og fejlvisning mere aller mindre 1 * C ) monteret umiddelbart opstroems volumenmaaleren . Denne foeler kontrollerer kontinuert blandingens temperatur ;

3.3.1.9 . et manometer ( G1 ) ( praecision og fejlvisning mere aller mindre 0,4 kPa ) monteret umiddelbart opstroems volumenmaaleren til registrering af tryksforskellem mellem blandingen og atmosfaeren ;

3.3.1.10 . et manometer ( G2 ) ( praecision of fejlvisning mere aller mindre 0,4 kPa ) til registrering af trykforskellen mellem indgang og udgang af droevlingssystemet ;

3.3.1.11 . stroemningsregulatorer ( N ) til at holde stroemningsudtagning af gassen konstant under proevningen fra sonderne S1 og S2 . Stroemningshastigheden skal vaere saadan , at man har proever af tilstraekkelig maengde til analysen ( ca . 10 1/min . ) ;

3.3.1.12 . stroemningsmaalere ( FL ) til styring af gasstroemningen under proevningen ;

3.3.1.13 . hurtigtvirkende ventiler ( V ) til styring af gasstroemmen enten til udtagningssaekken eller atmosfaeren .

3.3.1.14 . gastaet lynkobling ( Q L ) mellem ventil og udtagningssaek . Der skal vaere automatisk lukning til saekkesiden . Andre metoder kan anvendes ( f.eks . trevejsventiler ) ;

3.3.1.15 . saekke ( B ) til indsamling af fortyndet udstoedningsgas og fortyndingsluft . De skal have en kapacitet , der er stor nok til ikke at formindske udtagningsstroemhastigheden . De skal vaere fremstillet af et materiale , som ikke paavirker maalingerne eller den kemiske sammensaetning af gasproeven ( polyethylen-polyamid , fluorerede polycarbonhydrider eller lign . ) .

Figur 3 : JFR . EFT

TILLAEG 6

KALIBRERING AF UDSTYRET

1 . ANALYSATORENS KALIBRERINGSKURVE

1.1 . Hvert maaleomraade skal kalibreres i henhold til bestemmelserne i punkt 4.3.3 i bilag III ved hjaelp af nedenstaaende metode .

1.2 . Kalibreringskurven bestemmes over mindst fem punkter , som skal vaere saa jaevnt fordelt som muligt . Den stoerste nominelle gaskoncentration skal vaere mindst 80 % af fuldt skalaudslag .

1.3 . Kalibreringskurven beregnes ud fra de mindste kvadraters metode . Dersom der derved fremkommer et mere end tredjegrads polynomium , skal der vaere mindst to flere kalibreringspunkter end graden af polynomiet .

1.4 . Kalibreringskurven maa ikke afvige mere end 2 % fra den nominelle vaerdi for hver kalibreringsgas .

1.5 . Kalibreringskurven

Kalibreringskurven og kalibreringspunkterne goer det muligt at kontrollere kalibreringen . Analysatorens forskellige parametre skal angives . Dette gaelder isaer :

- skala

- foelsomhed

- nulpunkt

- kalibreringsdato .

1.6 . Andre teknikker ( anvendelse af datamat , omformning til elektronisk skala osv . ) kan anvendes , dersom den tekniske myndighed er overbevist om , at det giver en tilsvarende praecision .

2 . KONTROL AF KALIBRERINGSKURVEN

2.1 . Hvert maaleomraade skal kontrolleres foer analysen i henhold til nedenstaaende bestemmelser .

2.2 . Kalibreringen kontrolleres ved anvendelse af en nulstillingsgas og kalibreringsgas , hvis nominelle vaerdi ligger taet paa analysegassens .

2.3 . Hvis forskellen mellem den teoretiske vaerdi og kontrolvaerdien for to punkter ikke er stoerre end mere aller mindre 5 % af fuldt skalaudslag , kan indstillingsparametrene justeres . I modsat fald udarbejdes en ny kalibreringskurve som naevnt i punkt 1 i dette tillaeg .

2.4 . Efter proevningen anvendes nulstillingspassen og samme kalibreringsgas til en ny kontrol . Analysen anses for gyldig , dersom forskellen mellem de to maalinger er under 2 % .

3 . PROEVNING AF NO x-KONVERTERENS EFFEKTIVITET

Effektiviteten af den konverter , som anvendes til omdannelse af NO2 , til NO , skal kontrolleres .

Denne kontrol kan gennemfoeres med en onzonisator monteret som vist i figur 1 og ifoelge nedenstaaende fremgangsmaade .

3.1 . Analysatoren indstilles paa det omraade , som hyppigst anvendes med nulstillingsgas og kalibreringsgas ( denne sidste skal have et NO-indhold svarende til ca . 80 % af fuldt skalaudslag , og gasblandingens NO2-koncentration skal vaere under 5 % af NO-koncentrationen ) . NO x-analysatoren skal indstilles paa NO , saaledes at kalibreringsgassen ikke bringes ind i konverteren . Den maalte koncentration registreres .

3.2 . Gennem en T-samling tilfoeres kontinuert oxygen eller syntetisk luft til gasstroemmen , indtil den maalte koncentration er ca . 10 % under den nominelle kalibreringskoncentration som naevnt i punkt 3.1 . Den maalte koncentration c registreres . Ozonisatoren skal vaere ude af drift under hele operationen .

3.3 . Ozonisatoren saettes derefter ind , saa der fremstilles tilstraekkelig ozon til at mindske NO-koncentrationen ( mindstevaerdi 10 % ) til 20 % af kalibreringskoncentrationen i punkt 3.1 . Koncentrationen d registreres .

3.4 . Analysatoren indstilles derefter paa NO x , og blandingen ( bestaaende af NO , NO2 , O2 og N2 ) gennemloeber konverteren . Koncentrationen a registreres .

3.5 . Ozonisatoren afbrydes . Gasblandingen i punkt 3.2 gennemloeber konverteren og detektoren . Koncentrationen b registreres .

Figur 1 : JFR . EFT

3.6 . Derefter afbrydes stroemmen af oxygen eller syntetisk luft . Vaerdien af NO x maa ikke vaere mere end 5 % over den vaerdi , som er angivet i punkt 3.1 .

3.7 . Konverterens virkningsgrad beregnes som foelger :

virkningsgrad ( % ) = 1 + ( a - b ) / ( c - d ) * 100

3.8 . Den opnaaede vaerdi maa ikke vaere under 95 % .

3.9 . Kontrol af virkningsgrad skal foretages mindst én gang om ugen .

4 . KALIBRERING AF KONSTANTVOLUMENUDTAGNINGSSYSTEMET ( CVS )

4.1 . CVS-systemet kalibreres ved hjaelp af en stroemningsmaaler og et stroembegraensningsudstyr . Stroemhastigheden maales ved forskellige tryk og indstillingsvaerdier , hvorefter der opstilles en funktion mellem disse og stroemningshastighederne .

4.1.1 . Forskellige typer stroemmaalere kan anvendes , f.eks kalibreret venturiroer , laminar stroemningsmaaler eller kalibreret turbinemaaler , saafremt de anvender dynamisk maaling og opfylder bestemmelserne i punkt 4.2.2 og 4.2.3 i bilag III .

4.1.2 . Herefter foelger en beskrivelse af metoder til kalibrering af PDP - og CFV-udstyr baseret paa anvendelse af laminare stroemningsmaalere og en statistisk kontrol af kalibreringens gyldighed .

4.2 . Kalibrering af stroemningspumpen ( PDP )

4.2.1 . Apparaturet , proevningsopstillingen og de forskellige maaleparametre til bestemmelse af CVS-systemet er naevnt herefter . Alle parametre vedroerer en stroemningsmaaler , som er tilsluttet i serie til pumpen . Herefter kan den beregnede stroemningskurve optegnes ( udtrykt i m3/min ved pumpeindgang og ved absolut tryk og temperatur ) omregnet til en korrelationsfunktion svarende til en given kombination af pumpeparametre . Den lineaere ligning , som udtrykker forholdet mellem pumpestroemning og korrelationsfunktionen er saaledes bestemt . Dersom pumpen har flere driftshastigheder , skal der kalibreres for hver hastighed .

4.2.2 . Kalibreringen er baseret paa maaling af absolutte vaerdier for pumper og stroemningsmaalere . Foelgende tre betingelser skal opfyldes for kalibreringskurvens praecision og kontinuitet :

4.2.2.1 . Pumpetrykket skal maales paa selve pumpen og ikke i det eksterne roersystem . Trykudtag installeret i det oevre og nedre punkt i pumpens forreste medbringerplade registrerer den reelle absolutte trykforskel i pumpehuset ;

4.2.2.2 . Temperaturen skal vaere konstant under kalibreringen . Den laminare stroemningsmaaler er foelsom over for temperaturvariationer , hvilket medfoerer , at maalepunkterne spredes . Variationer paa mere aller mindre 1 * C kan accepteres paa betingelse af , at de sker gradvis over en periode paa flere minutter ;

4.2.2.3 . Alle roertilslutninger mellem stroemningsmaaleren og CVS-pumpen skal vaere taette .

4.3.2 . Under bestemmelse af udstoedningsemission muliggoer maalingen af disse pumpeparametre , at brugeren kan beregne stroemningen ifoelge kalibreringsligningen .

4.2.3.1 . Figur 2 er et eksempel paa en proevningskonfiguration . Andre udformninger kan tillades , hvis de godkendes af den myndighed , som skal udstede godkendelsen . Dersom man anvender den opstilling , som er beskrevet i figur 2 i tillaeg 5 , skal foelgende tolerancer overholdes :

tryk ( korrigeret ) ( P B ) * mere aller mindre 0,03 kPa *

atmosfaeretemperatur ( T ) * mere aller mindre 0,2 * C *

foedetemperatur til LFE ( ETI ) * mere aller mindre 0,15 * C *

trykfald opstroems LFE ( EPI ) * mere aller mindre 0,01 kPa *

belastningstab over LFE-dysen ( EDP ) * mere aller mindre 0,0015 kPA *

pumpeindgangstemperatur CVS ( PTI ) * mere aller mindre 0,2 * C *

pumpeudloebstemperatur CVS ( PTO ) * mere aller mindre 0,2 * C *

undertryk ved pumpeindgang CVS ( PPI ) * mere aller mindre 0,22 kPa *

trykhoejde ved udgang fra pumpe CVS ( PPO ) * mere aller mindre 0,22 kPa *

antal pumpeomdrejninger under proevningen ( n ) * mere aller mindre 1 omdrejning *

proevningstid ( min . 250 s ) ( t ) * mere aller mindre 0,1 s . *

4.2.3.2 . I opstillingen i figur 2 indstilles reguleringsventilen til fuld gennemstroemning , og CVS-pumpen koerer i 20 min . , foer kalibreringen paabegyndes .

4.2.3.3 . Reguleringsventilen lukkes delvis , saa undertrykket ved pumpeindgang oeges ( ca . 1 kPa ) , saa der mindst er seks maalepunkter til raadighed for hele kalibreringen . Systemet koeres under stabile betingelser i 3 min . , og maalingerne gentages .

Figur 2 : JFR . EFT

4.2.4 . Resultatanalyse .

4.2.4.1 . Luftstroemmen Q S i hvert proevningspunkt beregnes i m3/min ( normale forhold ) som beskrevet af fabrikanten .

4.2.4.2 . Luftstroemmen omregnes derefter til stroemning ved pumpe V o udtrykt i m3 pr . omdrejning ved absolut tryk og temperatur ved pumpens indgang : JFR . EFT

Figur 3 : JFR . EFT

For at kompensere sammenhaengen mellem pumpens omdrejningshastighed , trykvariationer og hastighedsvariationer , beregnes korrelationen ( x o ) mellem pumpehastigheden ( n ) , trykforskellen mellem indgang od udgang og det absolutte tryk efter foelgende formel : JFR . EFT

De mindste kvadraters metode anvendes til at opnaa kalibreringsligningerne

V o = D o - M ( x o )

n = A - B ( D P P )

D o , M , A og B er tangent - og ordinatkonstanter til beskrivelse af kurverne .

4.2.4.3 . Dersom CVS-systemet har flere driftshastigheder , skal der gennemfoeres kalibrering for hver hastighed . Kalibreringskurverne skal vaere i det vaesentlige parallelle , og ordinatvaerdierne D o skal stige , naar pumpens stroemningshastigshedsomraade falder .

Dersom kalibreringen udfoeres vel , skal de beregnede vaerdier ligge inden for mere aller mindre 0,5 % af den maalte vaerdi af V o . M-vaerdierne kan variere mellem pumper . Kalibreringen skal gennemfoeres foer idriftsaettelse af pumpen og efter hver stoerre vedligeholdelse .

4.3 . Kalibrering af kritisk venturiroer ( CFV )

4.3.1 . Ved kalibrering af venturiroeret anvendes stroemningsligningen for et kritisk venturiroer : JFR . EFT

Gassens stroemningshastighed er en funktion af trykket og indgangstemperaturen . Nedenstaaende kalibreringsprocedure giver kalibreringskoefficienten for maalte tryk , temperaturer og luftstroemningsvaerdier .

4.3.2 . Ved kalibrering af venturiroerets elektroniske apparatur anvendes fabrikantens anvisninger .

4.3.3 . Ved kalibrering skal foelgende parametre overholde foelgende tolerancer :

korrigeret atmosfaeretryk ( P B ) * mere aller mindre 0,03 kPa *

lufttemperatur ved indgang til LFE ( ETI ) * mere aller mindre 0,15 * C *

undertryk foer LFE ( EPI ) * mere aller mindre 0,01 kPa *

trykfald over LFE ( EDP ) * mere aller mindre 0,0015 kPa *

luftstroemning ( Q S ) * mere aller mindre 0,5 % *

undertryk ved indgang til CFV ( PPI ) * mere aller mindre 0,02 kPa *

temperatur ved indgang til venturiroer ( T V ) * mere aller mindre 0,2 * C *

4.3.4 . Udstyret opstilles i henhold til figur 3 , og taetheden kontrolleres . Enhver utaethed mellem stroemmaaleudstyret og venturiroeret vil staerkt paavirke kalibreringens praecision .

4.3.5 . Stroemningsventilen lukkes helt op , ventilatoren startes , og systemet bringes under statiske forhold . Alle maaleinstrumenterne aflaeses .

4.3.6 . Stroemningsventilen indstilles paa andre vaerdier , og der gennemfoeres mindst otte maalinger fordelt over det kritiske venturiroers interval .

4.3.7 . Kalibreringsvaerdierne anvendes til bestemmelse af nedenstaaende stoerrelse . Luftstroemningen Q S i hvert forsoegspunkt beregnes ud fra stroemningsmaalerens vaerdier .

Kalibreringskoefficienten beregnes for hvert forsoegspunkt ud fra formlen : JFR . EFT

Der optegnes en kurve over K V som funktion af indgangstrykket til venturiroeret . Ved stroemningslydhastigheden har K V en i det vaesentlige konstant vaerdi . Naar trykket falder , frigoeres venturiroeret , og K V falder . Variationer paa grund af K V kan ikke tolereres . For mindst otte punkter i det kritiske omraade beregnes et gennemsnit for K V og standardafvigelsen .

Dersom standardafvigelsen overstiger 0,3 % af gennemsnitsvaerdien af K V , skal der tages forholdsregler for at aendre dette .

TILLAEG 7

KONTROL AF HELE SYSTEMET

1 . Til kontrol af , at bestemmerlsene i punkt 4.7 i bilag III er overholdt , bestemmes den samlede praecision af udtagnings - og analyseudstyret CVS ved at indfoere en kendt gasmaengde i systemet . Derefter gennemfoeres analysen , og gasmassen beregnes i henhold til formlerne i tillaeg 8 , idet densiteten af propan saettes til 1,967 g/l under standardforhold . To fremgangsmaader , som giver en tilstraekkelig praecision , er beskrevet herunder .

2 . MAALING AF EN KONSTANT STROEMNING AF REN GAS ( CO ELLER C3H8 ) MED KRITISK STROEMAABNING

2.1 . I CVS-apparaturet indfoeres der gennem den kritiske stroemaabning en kendt maengde ren gas ( CO eller C3H8 ) . Dersom indgangstrykket er tilstraekkelig stort , er stroemningshastigheden k uafhaengig af udgangstrykket ( kritisk stroemning ) . Dersom den observerede forskel overstiger 5 % , skal grunden bestemmes og korigeres . Udstyret fungerer under normale forhold i mellem 5 og 10 min . Gassen i udtagningssaekken analyseres , og resultaterne sammenlignes med de gasproever , der allerede er kendt .

3 . GRAVIMETRISK MAALING AF EN GIVEN REN GASMAENGDE ( CO ELLER C3H8 )

3.1 . Gravimetrisk kontrol af CVS-udstyret :

Der anvendes en flaske fyldt med carbonmonoxid eller propan , hvis masse bestemmes med en praecision paa mere aller mindre 0,01 gram . CVS-udstyret fungerer i 5 til 10 min . som under normale forhold , mens systemet foedes med CO eller propan . Den foedede gasmaengde bestemmes ved maaling af flaskens masseforskel . Derefter analyseres gassen i saekken med det normale udstyr . Resultaterne sammenlignes med de tidligere beregnede vaerdier .

2 . BEREGNING AF DEN KORRIGEREDE KONCENTRATION AF FORURENENDE STOFFER I UDTAGNINGSSAEKKEN : JFR . EFT

( 4 )

Fortyndingsfaktoren beregnes som foelger : JFR . EFT

( 5 )

3 . BEREGNING AF FUGTIGHEDSKORREKTION FOR NO

Til korrektion af fugtighedens virkning paa resultaterne for nitrogenoxider anvendes foelgende formel : JFR . EFT

( 6 )

4 . EKSEMPEL

4.1 . Proevningsvaerdierne

4.1.1 . Eksterne parametre

temperatur : 23 * C = 296,2 K

atmosfaeretryk : P B = 101,33 kPa

relativ fugtighed : R a = 60 %

maettede dampes tryk ved 23 * C : P d = 3,20 kPa .

TILLAEG 8

BEREGNING AF DEN FORURENENDE MASSE

Den forurenende masse bestemmes ud fra foelgende ligning :

M i = V mix * Q i * k H * C i * 10 -6

( 1 )

hvor

M i = masse i g/proevning

V mix = volumen af fortyndet udstoedningsgas udtrykt i l/proevning under standardforhold ( 273,2 K ; 101,33 kPa )

K i = densitet af det forurenende stof i g/l ved standard temperatur og -tryk ( 273,2 K ; 101,33 kPa )

k H = fugtighedskorrektionsfaktor til beregning af nitrogenoxider ( der er ingen fugtighedskorrektion for CH og CO )

C i = koncentration af forurenende stof i i den fortyndede udstoedningsgas udtrykt i ppm og korrigeret for koncentrationen af forurenende stof e i fortyndingsluften .

1 . VOLUMENBESTEMMELSE

1.1 . Volumenbestemmelse for variabelt fortyndingssystem ( med droevling ) .

Parametrene til bestemmelse af volumenstroemmen registreres kontinuert , og den samlede volumen under hele proevningen beregnes .

1.2 . Beregning af volumen ved anvendelse af stroemningspumpe . Den fortyndede udstoedningsgas' volumen beregnes i henhold til formlen

V = V o * N

hvor

V = volumen foer korrektion af den fortyndede udstoedningsgas i l/proevning

V o = gas fortraengt af stroemningspumpen under proevningen i l/omdrejninger

N = Antal pumpeomdrejninger under proevningen .

1.3 . Beregning af volumen af fortyndet udstoedningsgas under standardbetingelser .

Volumen af den fortyndede udstoedningsgas henfoeres til standardbetingelser gennem foelgende formel : JFR . EFT

( 2 )

( 3 )

4.1.2 . Maalt volumen henfoert til standardbetingelser ( se punkt 1 ) V = 51,961 m3 .

4.1.3 . Vaerdier af koncentrationerne maalt i analysatoren

* Proeve af fortyndet udstoedningsgas * Proeve af fortyndingsluft *

CH ( 1 ) * 92 ppm * 3,0 ppm *

CO * 470 ppm * 0 ppm *

NO x * 70 ppm * 0 ppm *

CO2 * 1,6 % vol . * 0,003 % vol . *

( 1 ) I ppm kulstofaekvivalenter .

4.2 . Beregninger

4.2.1 . Fugtighedskorrektion ( k H ) ( se formel ( 6 ) ) : JFR . EFT

4.2.2 . Fortyndingsfaktor ( DF ) ( se formel ( 5 ) )

DF = 13,4 / ( c co2 + c HC + c co ) 10 -4 )

DF = 13,4 / ( 1,6 + ( 92 + 470 ) 10 -4 )

DF = 8,091

4.2.3 . Beregning af korrigeret koncentration af forurenende stoffer i udtagningssaekken : CH ( se formel ( 4 ) og ( 1 ) ) : JFR . EFT

CO ( se formel ( 1 ) )

M CO = C CO * V mix * Q CO

Q CO = 1,25

M CO = 470 * 51961 * 1,25 * 10 -6

M CO = 30,5 gCO/proevning

NO x ( se formel ( 1 ) )

M NO x = C NO x * V mix * Q NO x * k H

Q NO x = 2,05

M NO x = 70 * 51961 * 2,05 * 1,0442 * 10 -6

M NO x = 7,79 gNO/proevning

4.3 . Maaling af CH for motorer med kompressionstaending

For at bestemme CH-emissionen fra motorer med kompressionstaending beregnes den gennemsnitlige CH-koncentration ved hjaelp af foelgende formel : JFR . EFT

4.4 . Eksempel

4.4.1 . Proevningsvaerdier

Eksterne parametre :

temperatur 23 * C = 296,2 K

atmosfaeretryk P B = 101,33 kPa

relativ fugtighed R a = 60 %

maettede vanddampes tryk ved 23 * C P d = 3,20 kPa

Vaerdier vedroerende stroemmingspunpen ( PDP )

pumpens fortraengning V o = 2,439 1/omdrejning ( ifoelge kalibreringsvaerdier )

undertryk P i = 2,80 kPa

gastemperatur T p = 51 * C = 324,2 K

pumpens omdrejningstal n = 26 000

Maalte vaerdier

* Proeve af fortyndet udstoedningsgas * Proeve af fortyndingsluft *

CH * 92 ppm * 3,0 ppm *

CO * 470 ppm * 0 ppm *

NO x * 70 ppm * 0 ppm *

CO2 * 1,6 % vol . * 0,03 % vol . *

4.4.2 . Beregning

4.4.2.1 . Gasvolumen ( se formel ( 2 ) )

V mix = K1 * V o * n P B - P i/T P

V mix = 2,6961 * 2,439 * 26,000 * 98,53/324,2

V mix = 51960,89

NB :

For CFV-systemer og lignende med konstant udtagningsvolumen kan volumen aflaeses direkte paa maaleapparaturet .

4.4.2.2 . Fugtighedskorrektionsfaktor ( k H ) ( se formel ( 6 ) ) : JFR . EFT

4.4.2.3 . Fortyndingsfaktor ( DF ) ( se formel ( 5 ) ) : JFR . EFT

4.4.2.4 . Beregning af korrigeret koncentration af forurenende stoffer i udtagningssaekken

CH ( se formler ( 4 ) og ( 1 ) ) : JFR . EFT

BILAG IV

TYPE II-PROEVNING

( Kontrol af emission af carbonmonoxid i tomgang )

1 . INDLEDNING

Dette bilag beskrive gennemfoerelsen af type II-proevning som defineret i punkt 5.2.1.2 i bilag I .

2 . MAALEBETINGELSER

2.1 . Som referencebraendstof anvendes det braendstof , hvis parametre er angivet i bilag VI .

2.2 . Type II-proevningen skal gennemfoeres straks efter fjerde driftscyklus i type I-proevningen i tomgang uden anvendelse af choker . Umiddelbart foer hver maaling skal der gennemfoeres en driftscyklus for type I-proevningen som beskrevet i punkt 2.1 i bilag III .

2.3 . For koeretoejer med manuelt eller halvautomatisk gear skal proevningen foregaa i frigear og koblingen tilkoblet .

2.4 . For koeretoejer med automatgear gennemfoeres proevningen med vaelgeren i neutral eller parkeringsposition .

2.5 . Tomgangsindstilling

2.5.1 . Definition

I dette direktiv forstaas ved tomgangsindstilling saadanne organer , som goer det muligt at aendre motorens tomgang , og som kan betjenes udelukkende ved anvendelse af vaerktoej , som er naevnt i punkt 2.5.1.1 .

Som indstillingsorganer betragtes ikke udstyr til kalibrering af braendstof - og luftstroem , dersom dette kraever fjernelse af laasestifter , hvilket normalt kraever en mekanikers indgriben .

2.5.1.1 . Vaerktoej , som kan anvendes til indstilling af tomgangen , er skruetraekker noegler ( stjernenoegler , skiftenoegler , topnoegler ) , taenger , umbraconoegler .

2.5.2 . Bestemmelse af maalepunkter

2.5.2.1 . Foerst gennemfoeres en maaling under type I-proevningens betingelser .

2.5.2.2 . For hvert indstillingsorgan , som kan varieres kontinuert , skal man bestemme et tilstraekkeligt antal punkter .

2.5.2.3 . Maaling af indhold af carbonmonoxid i udstoedningsgas skal gennemfoeres for alle mulige positioner af indstillingsorganerne , men for de organer , hvis indstilling varierer kontinuert , dog udelukkende i de positioner , som er defineret i punkt 2.5.2.2 .

2.5.2.4 . Type II-proevning anses som tilfredsstillende , dersom en af foelgende betingelser er opfyldt :

2.5.2.4.1 . Ingen af vaerdierne maalt i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 2.5.2.3 overskrider graensevaerdien ;

2.5.2.4.2 . Det maksimale indhold ved kontinuert variation af et enkelt indstillingsorgan , mens de andre holdes konstante , overskrider ikke graensevaerdien , idet dette regnes for opfyldt for de forskellige stillinger af indstillingsorganerne bortset fra dem , som varierer kontinuert .

2.5.2.5 . Indstillingen begraenses af foelgende :

2.5.2.5.1 . Den stoerste af foelgende vaerdier : laveste motortomgangshastighed eller den af fabrikanten anbefalede omdrejningshastighed minus 100 o/min ;

2.5.2.5.2 . Den mindste af foelgende tre vaerdier :

stoerst mulige indstillelige tomgangshastighed , den af fabrikanten anbefalede omdrejningshastighed plus 250 o/min ;

indkoblingshastighed ved automatisk kobling .

2.5.2.6 . Indstilling , som ikke er i overensstemmelse med korrekt drift af motoren , maa ikke anvendes som maalepunkt . Dersom motoren er udstyret med flere karburatorer , skal disse indstilles ens .

3 . GASUDTAGNING

3.1 . Udtagningssonden placeres i det roer , som tilslutter koeretoejets udstoedning med saekken og naermest muligt udstoedningen .

3.2 . Koncentrationen af CO ( c CO ) og CO2 ( c CO2 ) bestemmes efter maaleudstyret i henhold til de relevante kalibreringskurver .

3.3 . Den korrigerede koncentration af carbonmonoxid for firtaktsmotorer bestemmes i henhold til formlen : JFR . EFT

3.4 . Det er ikke noedvendigt at korrigere koncentrationen af c CO ( punkt 3.2 ) , dersom den samlede vaerdi af de koncentrationer , der er maalt i henhold til punkt 3.3 ( c CO + c CO2 ) , er mindst 15 for firtaktsmotorer .

BILAG V

TYPE III-PROEVNING

( Kontrol af gasemissionen fra krumtaphuset )

1 . INDLEDNING

Dette bilag beskriver type III-proevningen som defineret i punkt 5.2.1.3 i bilag I .

2 . ALMINDELIGE BESTEMMELSER

2.1 . Type III-proevningen gennemfoeres paa koeretoejer med styret taending , som har vaeret igennem type I - og type II-proevning .

2.2 . Alle motorer , ogsaa taette , underkastes afproevningen . Undtaget er motorer , for hvilke selv en ubetydelig utaethed betyder utilladelig paavirkning af motorens drift ( f.eks . 2-cyl . boxermotor ) .

3 . PROEVNINGSBETINGELSER

3.1 . Tomgang indstilles i henhold til fabrikantens anbefalinger .

3.2 . Maalingerne gennemfoeres under foelgende tre driftsbetingelser :

Nr . * Koeretoejets hastighed i km/h *

1 * Tomgang *

2 * 50 mere aller mindre 2 *

3 * 50 mere aller mindre 2 *

Nr . * Bremseoptaget effekt *

1 * Nul *

2 * Som indstilling ved type I-proevningen *

3 * Som ved nr . 2 ganget med 1,7 *

4 . PROEVNINGSMETODE

4.1 . Ved drift som defineret i punkt 3.2 kontrolleres , at tilbagesugningssystemet virker efter hensigten .

5 . METODE TIL KONTROL AF TILBAGESUGNINGSSYSTEMET FOR KRUMTAPHUSGAS

5.1 . Alle motoraabninger lades i uaendret stand .

5.2 . Trykket i krumtaphuset maales paa et passende sted gennem oliestandmaaler med et manometer .

5.3 . Koeretoejet anses for at opfylde bestemmelserne , dersom det maalte tryk i krumtaphuset under alle de i punkt 3.2 definerede maaleforhold ikke overstiger atmosfaeretrykket .

5.4 . Ved ovenstaaende proevningsmetode skal trykket i indsugningsmanifold maales inden for mere aller mindre 1 kPa .

5.5 . Koeretoejets hastighed maalt paa rullestand skal bestemmes inden for mere aller mindre 2 km/h .

5.6 . Trykket i krumtaphuset skal bestemmes inden for mere aller mindre 0,01 kPa .

5.7 . Dersom trykket i krumtaphuset under en af de betingelser , som er bestemt i punkt 3.2 , overstiger atmosfaerens tryk , kan fabrikanten kraeve , at den i punkt 6 naevnte supplerende proevning gennemfoeres .

6 . SUPPLERENDE PROEVNING

6.1 . Motorens aabninger lades i uaendret stand .

6.2 . En bloed saek , som er uigennemtraengelig for krumtaphusgassen , og som har en kapacitet paa ca . 5 liter , tilsluttes oliestandaabningen . Denne saek skal vaere tom foer hver maaling .

6.3 . Saekken lukkes foer hver maaling . Den forbindes med krumtaphuset i 5 min . for hver af de i punkt 3.2 naevnte maalebetingelser .

6.4 . Koeretoejet anses for at opfylde bestemmelserne , dersom der for alle maalebetingelserne naevnt i punkt 3.2 ikke ses synlig oppustning af saekken .

6.5 . Bemaerkning

6.5.1 . Dersom motorkonstruktionen ikke goer det muligt at gennemfoere proevningen i henhold til punkt 6 , aendres denne paa foelgende maade :

6.5.2 . Foer proevningen lukkes alle aabninger , som ikke er noedvendige for opsamling af gassen ;

6.5.3 . Saekken placeres paa et passende sted , som ikke giver yderligere effekttab og i tilbagesugningskredsloebet umiddelbart paa motortilslutningen .

Type III-proeven : JFR . EFT

BILAG VI

1 . TEKNISKE DATA FOR REFERENCEBRAENDSTOF FOR KOERETOEJER MED STYRET TAENDNING

Referencebraendstof CEC RF-01-A-80

Type : superbenzin med bly

* Graenser og enheder * ASTM *

Teoretisk oktantal * min . 98,0 * 2 699 *

Densitet ved 15 * C * min . 0,741 kg/l * 1 298 *

* max . 0,755 * *

Damptryk ifoelge Reid * min . 0,56 bar * 323 *

* max . 0,64 * *

Destillation * * 86 *

Begyndelseskogepunkt * min . 24 * C * *

* max . 40 * *

10 % destillat * min . 42 * C * *

* max . 58 * *

50 % destillat * min . 90 * *

* max . 110 * *

90 % destillat * min . 150 * *

* max . 170 * *

Slutkogepunkt * min . 185 * *

* max . 205 * *

Rest * max . 2 % vol . * *

Analyse af carbonhydrider * * 1 319 *

Olefiner * max . 20 % vol . * *

Aromater * max . 45 * *

Maettede stoffer * resten * *

Oxidationsstabilitet * min . 480 minutter * 525 *

Rest efter afdampning * max . 4 mg/100 ml * 381 *

Svovlindhold * max . 0,04 % ( masse ) * 1 266 , 2 622 eller 2 785 *

Blyindhold * min . 0,10 g/l * 3 341 *

* max . 0,40 g/l * *

Inhibitor * " Motor mix " * *

Organisk blyforbindelse * ingen oplysninger * *

Bemaerkning 1 : Tilsvarende ISO-standarder vil blive anvendt , naar de er offentliggjort for alle ovenstaaende egenskaber

Bemaerkning 2 : De angivne tal repraesenterer de samlede fordampede maengder ( % indvundet + % tabt ) .

Bemaerkning 3 : Ved fremstilling af dette braendstof anvendes basisprodukter , som normalt produceres i europaeiske raffinaderier .

Bemaerkning 4 : Braendstoffet kan indeholde oxidationshaemmende stoffer og metaldeaktivatorer , der normalt anvendes til at stabilisere bezinstroemme i raffinaderierne , men rensemidler/dispergeringsmidler og oploesende olier maa ikke tilsaettes .

Bemaerkning 5 : Vaerdierne i specifikationerne er nominelle vaerdier . Ved fastsaettelse af graensevaerdier henvises til ASTM D 3244 , som giver grundlaget for bestemmelse af kvaliteten af olieprodukter , og for at fastsaette en maksimal vaerdi er de som udgangspunkt taget en mindste forskel paa 2 R over nul . Ved fastsaettelse af en maksimal og minimal vaerdi er den mindste forskel 4 R ( R = reproducerbarhed ) .

Selv om dette er noedvendigt af statistiske grunde , skal fabrikanten af braendstof imidlertid sigte imod at opnaa en nulvaerdi , naar den angivne maksimalvaerdi er 2 R , og opnaa en gennemsnitsvaerdi ved angivelse af maksimal - og minimalvaerdier .

Dersom det er noedvendigt at bestemme , om et braendstof opfylder specifikationerne , anvendes ASTM D 3244 .

2 . TEKNISKE DATA FOR REFERENCEBRAENDSTOF FOR KOERETOEJER MED KOMPRESSIONSTAENDING

Referencebraenstof CEC RF-03-A-80

Type : Dieselbraendstof

* Graenser og enheder * ASTM *

Densitet ved 15 * C * min . 0,835 * 1 298 *

* max . 0,848 * *

Cetanindeks * min . 51 * 976 *

* max . 57 * *

Destillation ( 2 ) * * 86 *

50 % destillat * min . 245 * C * *

90 % destillat * min . 320 * * *

* max . 340 * * *

Slutkogepunkt * max . 370 * C * *

Viscositet 40 * C * min . 2,5 cSt ( mm2/s ) * 445 *

* max . 3,5 * *

Svovlindhold * min . 0,20 % masse * 1 266 , 2 622 eller 2 785 *

* max 0,50 * *

Flammepunkt * min . 55 * C * 93 *

Koldfilterpunkt * max . - 5 * C * Udkast CEN pr . EN 116 eller IP 309 *

Conradson kulstof paa 10 % -rest * max . 0,30 % masse * 189 *

Askeindhold * max . 0,01 % masse * 482 *

Vandindhold * max . 0,05 % masse * 95 eller 1 744 *

Kobberpladekorrosion 100 * C * max . 1 * 130 *

Neutraliseringsindeks ( staerk syre ) * max . 0,20 mg KOH/g * 974 *

Bemaerkning 1 : Tilsvarende ISO-standarder vil senere blive anvendt for alle ovenstaaende egenskaber .

Bemaerkning 2 : Tallene er totalt fordampede maengder ( % indvundet + % tabt ) .

Bemaerkning 3 : Til dette braendstof kan anvendes direkte destillationsfraktioner og krakningsbenzin . Afsvovlning er tilladt . Braendstoffet maa ikke indeholde metalliske additiver .

Bemaerkning 4 : Vaerdierne i specifikationerne er nominelle vaerdier . Ved fastsaettelse af graensevaerdier henvises til ASTM D 3244 , som giver grundlaget for bestemmelse af kvaliteten af olieprodukter , og for at fastsaette en maksimal vaerdi er der som udgangspunkt taget en mindste forskel paa 2 R over nul . Ved fastsaettelse af en maksimal og minimal vaerdi er den mindste forskel 4 R ( R = reproducerbarhed ) .

Selv om dette er noedvendigt af statistiske grunde , skal fabrikanten af braendstof imidlertid sigte imod at opnaa en nulvaerdi , naar den angivne maksimalvaerdi er 2 R , og opnaa en gennemsnitsvaerdi ved angivelse af maksimal - og minimalvaerdier .

Dersom det er noedvendigt at bestemme , om et braendstof opfylder specifikationerne , anvendes ASTM D 3244 .

Bemaerkning 5 : Hvis der er behov for at beregne en motors eller et koeretoejs termiske virkningsgrad , kan braendstoffets effektive braendvaerdi beregnes ud fra foelgende : Specifik energi ( effektiv braendvaerdi ) ( netto ) MJ/kg = ( 46,423 - 8,792 d2 + 3,170 d ) ( 1 - ( x + y + s ) ) + 9,420 s - 2,449 x , hvor

d = massefylden ved 15 * C

x = vandindholdet ( vaegtprocent divideret med 100 )

y = askeindholdet ( vaegtprocent divideret med 100 )

s = svovlindholdet ( vaegtprocent divideret med 100 ) .

BILAG VII

FORMULAR

Maksimal format : A 4 ( 210 gange 197 mm )

Den paagaeldende myndigheds navn

BILAG TIL EF-STANDARDTYPEGODKENDELSE AF KOERETOEJ VEDROERENDE FORURENENDE GASSER FRA MOTOREN

( Artikel 4 , stk . 2 , og artikel 10 i Raadets direktiv 70/156/EOEF af 6 . februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil )

Som aendret ved direktiv 83/351/EOEF

EOEF-typegodkendelsesnummer : ...

1 . Bilklasse ( M1 , N1 , osv . ) : ...

2 . Fabrikat : ...

3 . Koeretoejstype : ... Motortype : ...

4 . Fabrikantens navn og adresse : ...

5 . Eventuelt navn og adresse paa fabrikantens repraesentant : ...

6 . Masse med driftmidler : ...

6.1 . Referencemasse : ...

7 . Teknisk tilladelig totalmasse : ...

8 . Gearsystem : ...

8.1 . Manuelt eller automatisk ( 1 ) ( 2 )

8.2 . Antal udvekslinger : ...

8.3 . Udvekslinger ( 1 ) :

Foerste N/V ...

Anden N/V ...

Tredje N/V ...

Fjerde N/V ...

Femte N/V ...

Slutudveksling : ...

Luftgummiringe :

dimensioner : ...

dynamisk rulleomkreds : ...

Drivende hjul : for , bag , 4 gange 4 ( 1 )

8.4 . Kontrol i henhold til punkt 3.1.6 i bilag III i dette direktiv : ...

9 . Koeretoej fremstillet til godkendelse den : ...

10 . Teknisk instans : ...

11 . Afproevningsrapport af : ...

12 . Afproevningsnummer : ...

13 . Godkendelse tildelt/naegtet ( 3 )

14 . Resultat af godkendelsesproevning :

Inertisystemets aekvivalentmasse ... kg

Absorberet effekt P a ... kW ved 50 km/h

Indstillingsmetode : ...

14.1 Type I-proevning ( 3 ) :

CO : ... g/proevning

CH : ... g/proevning NO x : ... proevning

14.2 . Type II-proevning ( 3 ) :

CO : ... % vol .

i tomgang : ... min -1

14.3 . Type III-proevning ( 3 ) : ...

15 . Anvendte gasudtagningssystem :

15.1 . PDP/CVS ( 3 )

15.2 . CFV/CVS ( 3 )

15.3 . CFO/CVS ( 3 )

16 . Sted : ...

17 . Dato : ...

18 . Underskrift : ...

19 . Foelgende dokumenter med ovennaevnte godkendelsesnumre er vedlagt denne blanket :

- 1 eksemplar af bilag II behoerigt udfyldt og ledsaget af tegninger og skemaer ,

- 1 fotografi at motor og motorrum ,

- ...

( 1 ) Det ikke gaeldende overstreges .

( 2 ) For koeretoejer med automatgear gives alle nyttige oplysninger vedroerende udvekslingen .

( 3 ) Det ikke gaeldende overstreges .