31971R1408

Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet

EF-Tidende nr. L 149 af 05/07/1971 s. 0002 - 0050
den danske specialudgave: serie I kapitel 1971(II) s. 0366
den engelske specialudgave: serie I kapitel 1971(II) s. 0416
den græske specialudgave: Kapitel 05 bind 1 s. 0073
den spanske specialudgave: Kapitel 05 bind 1 s. 0098
den portugisiske specialudgave: Kapitel 05 bind 1 s. 0098
den finske specialudgave: kapitel 5 bind 1 s. 0057
den svenske specialudgave: kapitel 5 bind 1 s. 0057


RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger paa arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Faellesskabet

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RAAD HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artiklerne 2, 7 og 51,

under henvisning til de forslag, der er udarbejdet af Kommissionen efter hoering af Den administrative Kommission for vandrende arbejdstageres sociale sikring [1]

[1] EFT nr. 194 af 28.10.1966, s. 3333/66, og EFT nr. C 95 af 21.9.1968, s. 18

under henvisning til udtalelse fra Det europaeiske Parlament [2],

[2] EFT nr. C 10 af 14.2.1968, s. 30, og EFT nr. C 135 af 14.12.1968, s. 4.

under henvisning til udtalelser fra Det oekonomiske og sociale Udvalg [3], og

[3] EFT nr. 64 af 5.4.1967, s. 1009/67, og EFT nr. C 21 af 20.2.1969, s. 18.

ud fra foelgende betragtninger:

De siden 1959 indvundne praktiske erfaringer ved anvendelsen af Raadets forordning nr. 3 om vandrende arbejdstageres sociale sikring [4] samt de i den forloebne tid foretagne aendringer i de enkelte medlemsstaters lovgivning har i stigende grad vist, at der er behov for en almindelig revision af naevnte forordning;

[4] EFT nr.30 af 16.12.1958, s. 561/68.

de bestaaende koordinationsregler kan som helhed udvides, forbedres og samtidig til en vis grad forenkles under hensyntagen til de betydelige forskelle, der stadig bestaar mellem de enkelte medlemsstaters lovgivning om social sikring;

det er i den anledning hensigtsmaessigt at samle alle de grundlaeggende regler, som med henblik paa gennemfoerelse af traktatens artikel 51 er vedtaget til fordel for arbejdstagere, herunder graensearbejdere, saesonarbejdere og soefolk i én retsakt;

som foelge af de betydelige forskelle, der bestaar mellem de enkelte medlemsstater med hensyn til den kreds af personer, som omfattes af lovgivningen i disse stater, maa det foretraekkes at laegge det princip til grund, at forordningen finder anvendelse paa samtlige statsborgere i medlemsstaterne, der er forsikret under de sociale ikringsordninger for arbejdstagere;

reglerne om koordination af de enkelte medlemsstaters lovgivning om social sikring indgaar som et led i den frie bevaegelighed for arbejdstagere, der er statsborgere i medlemsstaterne, og skal saaledes bidrage til en forbedring af arbejdstagernes levestandard og beskaeftigelsesvilkaar; reglerne skal sikre, at der inden for Faellesskabet gives samtlige statsborgere i medlemsstaterne ligebehandling efter de enkelte medlemsstaters lovgivning, og at arbejdstagerne og deres ydelsesberettigede paaroerende opnaar ret til sociale sikringsydelser, uanset deres arbejds - eller bopaelssted;

disse maal skal isaer naas ved sammenlaegning af alle perioder der efter de enkelte medlemsstaters lovgivning danner grundlag for erhvervelse og bevarelse af ret til ydelser og for ydelsernes beregning, samt ved udredelse af ydelser til de forskellige kategorier af personer, der omfattes af forordningen, uanset hvor de paagaeldende er bosat inden for Faellesskabet;

de koordinationsregler, der er fastsat med henblik paa gennemfoerelse af traktatens artikel 51, skal goere det muligt for arbejdstagere, der flytter inden for Faellesskabet, at bevare de rettigheder og fordele, de har erhvervet, uden at reglerne foerer til uberettigede dobbeltydelser;

for saa vidt angaar ydelser ved invaliditet, alderdom og doedsfald (pensioner), skal de paagaeldende kunne goere krav paa samtlige ydelser, de har erhvervet ret til i de enkelte medlemsstater; for at undgaa at der, navnlig som foelge af sammenfald af forsikringsperioder og dermed ligestillede perioder, uberettiget opnaas dobbeltydelser, er det dog noedvendigt som maksimum at fastsaette det hoejeste ydelsesbeloeb, som en af de naevnte stater ville vaere forpligtet til at udbetale, saafremt arbejdstageren havde tilbagelagt sin samlede beskaeftigelsestid dér;

for at skabe bedre betingelser for arbejdskraftens bevaegelighed er det noedvendigt for fremtiden at tilvejebringe stoerre koordination af samtlige medlemsstaters ordninger vedroerende arbejdsloeshedsforsikring og arbejdsloeshedshedsunderstoettelse; med henblik paa at goere det lettere at at soege beskaeftigelse i de enkelte medlemsstater boer der isaer for et begraenset tidsrum ydes arbejdsloese understoettelse efter den medlemsstats lovgivning, som de paagaeldende senest har vaeret omfattet af;

hvad familieydeiser angaar, maa det anses for oenskeligt, at den efter forordning nr. 3 gaeldende ordning vedroerende familieydelser i tilfaelde, hvor familien lever adskilt, forbedres saavel med hensyn til kredsen af berettigede personer som med hensyn til reglerne for udbetaling af ydelser;

i betragtninger af de problemer, der opstaar ved arbejdsloeshed, synes det formaalstjenligt som en almindelig regel at bestemme, at den arbejdsloeses familiemedlemmer, der er bosat i en anden medlemsstat end den, som det paahviler at udbetale ydelser ved arbejdsloeshed, faar udbetalt familieydelser;

der er endvidere grund til at ophaeve den gaeldende begraensning med hensyn til opnaaelse af familieydelser; til sikring af betaling af ydelser til underhold for familiemedlemmer, der lever adskilt fra arbejdstageren, ville det, naar bortses fra ydelser, der i foerste raekke har et befolkningspolitisk sigte, vaere den bedste loesning at indfoere faelles regler for samtlige medlemsstater, og dette maal boer fortsat tilstraebes; i betragtning af de meget store forskelle, der bestaar mellem de enkelte medlemsstaters lovgivning, er det paa den anden side noedvendigt at vaelge loesninger, der tilgodeser den situation, at det for fem landes vedkommende er beskaeftigelseslandets familieydelse, der kommer til udbetaling, medens det, naar beskaeftigelseslandet er Frankrig, er de i familiemedlemmernes bopaelsland fastsatte boernetilskud, der kommer til udbetaling;

i overensstemmelse med den fremgangsmaade, der fremgaar af Raadets forordning (EOEF) nr. 1612/68 af 15. oktober 1968 om arbejdskraftens frie bevaegelighed inden for Faellesskabet [5], er det oenskeligt, at der gives repraesentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere mulighed for inden for rammerne af et raadgivende udvalg at deltage i overvejelserne om de spoergsmaal, der behandles af den administrative kommission;

[5] EFT nr. L 257 af 19.10.1968, s. 2.

denne forordning kan traede i stedet for de ordninger, der er omhandlet i artikel 69, stk. 4, i traktaten om oprettelse af Det europaeiske Kul - og Staalfaellesskab,

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

AFSNIT I

LMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Definitioner

I denne forordning

a) betyder udtrykket "arbejdstager"enhver person

i) der er forsikret i henhold til en tvungen forsikring eller en frivillig fortsat forsikring mod en eller flere risici, der svarer til de sikringsgrene, som indgaar i en social sikringsordning for arbejdstagere, med forbehold af de i bilag V anfoerte begraensninger;

ii) der inden for rammerne af en social sikringsordning for samtlige indbyggere eller for hele den erhvervsmaessigt beskaeftigede del af befolkningen er tvungent forsikret mod en eller flere risici, der svarer til de sikringsgrene, paa hvilke denne forordning finder anvendelse,

- naar det efter vedkommende sikringsordnings administrations - eller finansieringsmetode er muligt at identificere den paagaeldende som arbejdstager, eller

- i mangel af saadanne kriterier, naar den paagaeldende er forsikret i henhold til en tvungen forsikring eller en frivillig fortsat forsikring mod en anden af de i bilag V opregnede risici inden for rammerne af en ordning for arbejdstagere;

iii) der inden for rammerne af en social sikringsordning oprettet for arbejdstagere, for samtlige indbyggere eller for visse kategorier af indbyggere i en medlemsstat, er frivilligt forsikret mod en eller flere risici, der svarer til de sikringsgrene, paa hvilke denne forordning finder anvendelse, naar den paagaeldende tidligere har vaeret tvunget forsikret mod samme risiko inden for rammerne af en ordning for arbejdstagere i den samme medlemsstat;

b) betyder udtrykket"graensearbejder"enhver arbejdstager, som er beskaeftiget paa en medlemsstats omraade, men er bosat paa en anden medlemsstats omraade, hvortil han som hovedregel vender tilbage hver dag eller mindst én gang om ugen; en graensearbejder, som af den virksomhed, til hvilken han normalt er knyttet, udsendes til den samme medlemsstats eller til en anden medlemsstats omraade, anses dog fortsat som graensearbejder i et tidsrum af hoejst fire maaneder, selv om han under denne udstationering ikke hver dag eller mindst én gang om ugen kan vende tilbage til sit bopaelssted;

c) betyder udtrykket "saesonarbejder" enhver arbejdstager, som rejser til en anden medlemsstat end den hvori han er bosat, for dér for en virksomhed eller en arbejdsgiver i naevnte stat at udfoere et saesonarbejde, hvis varighed i intet tilfaelde maa overstige otte maaneder, og som opholder sig paa denne stats omraade under udfoerelsen af dette arbejde; ved saesonarbejde forstaas et af aarstiderne betinget arbejde, der automatisk gentager sig hvert aar;

d) har udtrykket "flygtning" den betydning, der er tillagt det i artikel 1 i konventionen om flygtninges retsstilling, som er undertegnet i Genéve den 28. juli 1951;

e) har udtrykket "statsloes" den betydning, der er tillagt det i artikel 1 i konventionen om statsloese personers retsstilling, som er undertegnet i New York den 28. september 1954;

f) betyder udtrykket "familiemedlem" enhver person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes som hoerende til husstanden i den lovgivning, efter hvilken ydelserne udregnes, eller, i de i artikel 22, stk. 1, litra a), og artikel 39 omhandlede tilfaelde, i lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade den paagaeldende er bosat; dersom disse lovgivninger kun anser en person, der bor hos arbejdstageren som hoerende til familien eller husstanden, anses denne betingelse dog for opfyldt, naar arbejdstageren i overvejende grad bidrager til den paagaeldendes forsoergelse;

g) betyder udtrykket "efterladt" enhver person, der i den lovgivning, efter hvilken ydelserne tilkendes, betegnes eller anerkendes som efterladt; dersom denne lovgivning kun anser en person, som hoerte til den afdoede arbejdstagers husstand, som efterladt, anses denne betingelse dog for opfyldt, naar den afdoede arbejdstager i overvejende grad bidrog til den paagaeldendes forsoegelse;

h) betyder udtrykket "bopael" saedvanligt opholdssted;

i) betyder udtrykket "ophold" midlertidigt ophold;

j) betyder udtrykket "lovgivning" for enhver medlemsstats vedkommende bestaaende eller fremtidig lovgivning, vedtaegtsbestemmelser og alle andre gennemfoerelsesregler, der vedroerer de i artikel 4, stk. 1 og 2, naevnte sociale sikringsgrene eller sikringsordninger.

Dette udtryk omfatter ikke bestemmelser i bestaaende eller fremtidige overenskomster, selv om der ved beslutning af en offentlig myndighed er tillagt saadanne verenskomstbestemmelser almindelig retsvirkning eller er foretaget en udvidelse af deres gyldighedsomraade. For saa vidt angaar overenskomstbestemmelser, som tjener til opfyldelse af en forsikringspligt, der foelger af den i foranstaaende underafsnit omhandlede lovgivning, kan den aevnte begraensning dog til enhver tid ophaeves af den paagaeldende medlemsstat ved afgivelse af en erklaering, hvori angives de ordninger af den omhandlede art, hvorpaa denne forordning skal finde anvendelse. En saadan erklaering meddeles og offentliggoeres i overensstemmelse med reglerne i artikel 96.

Bestemmelserne i foranstaaende underafsnit medfoerer ikke, at de ordninger, paa hvilke forordning nr. 3 har fundet anvendelse, udelukkes fra naervaerende forordnings anvendelsesomraade;

k) betyder udtrykket "overenskomst om social sikring" enhver bilateral eller multilateral overenskomst, der er eller i fremtiden maatte blive indgaaet udelukkende mellem to eller flere medlemsstater, samt enhver multilateral overenskomst, der er eller i fremtiden maatte blive indgaaet mellem mindst to medlemsstater og en eller flere andre stater, naar en saadan overenskomst paa den sociale sikrings omraade paalaegger parterne forpligtelser med hensyn til samtlige eller til en eller flere af de i artikel 4, stk. 1 og 2, omhandlede sikringsgrene eller sikringsordninger, samt aftaler af enhver art, der indgaas i henhold til de naevnte overenskomster;

l) betyder udtrykket "den kompetente myndighed", for saa vidt angaar enhver medlemsstat, den eller de ministre eller anden tilsvarende myndighed, hvorunder de sociale sikringsordninger paa den paagaeldende stats omraade i dets helhed eller paa en del af dette omraade henhoerer;

m) betyder udtrykket "Den administrative Kommission" den i artikel 80 omhandlede kommission;

n) betyder udtrykket "institution", for saa vidt angaar enhver medlemsstat, det organ eller den myndighed, som det paahviler at administrere hele lovgivningen eller en del af den;

o) betyder udtrykket "den kompetente institution":

i) den institution, som den paagaeldende er tilsluttet paa tidspunktet for indgivelse af begaeringen om ydelser, eller

ii) den institution, hvorfra den paagaeldende er berettiget til at modtage ydelser eller ville vaere berettiget til at modtage ydelser fra, saafremt han eller et eller flere af hans familiemedlemmer var bosat i den medlemsstat, paa hvis omraade denne institution befinder sig, eller

iii) den institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i den paagaeldende medlemsstat, eller

iv) saafremt det drejer sig om en ordning om arbejdsgiverens forpligtelser vedroerende de i artikel 4, stk. 1, naevnte ydelser, enten arbejdsgiveren eller det forsikringsorgan, der traeder i hans sted, eller, saafremt et saadant ikke findes, det organ eller den myndighed, der er udpeget af den kompetente myndighed i den paagaeldende medlemsstat;

p) betyder udtrykket "bopaelsstedets institution" og "opholdsstedets institution" henholdsvis den institution, som har kompetence til at udrede ydelser paa det sted, hvor den paagaeldende er bosat, og den institution, som har kompetence til at udrede ydelser paa det sted, hvor den paagaeldende opholder sig, i henhold til den lovgivning, som gaelder for den naevnte institution, eller, saafremt en saadan institution ikke findes, den af den kompetente myndighed i den paagaeldende medlemsstat udpegede institution;

q) betyder udtrykket "den kompetente stat" den medlemsstat, paa hvis omraade den kompetente institution befinder sig;

r) betyder udtrykket "forsikringsperioder" bidrags - eller beskaeftigelsesperioder, der i den lovgivning, efter hvilken de er tilbagelagt eller anses for at vaere tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som forsikringsperioder, samt alle dermed ligestillede perioder, for saa vidt der efter denne lovgivning tillaegges dem gyldighed som forsikringsperioder;

s) betyder udtrykket" beskaeftigelsesperioder" perioder, der i den lovgivning, efter hvilken de er tilbagelagt, betegnes eller anerkendes som saadanne, samt alle dermed ligestillede perioder, for saa vidt der efter denne lovgivning tillaegges dem gyldighed som beskaeftigelsesperioder;

t) betyder udtrykkene "ydelser", "pensioner" og "renter" samtlige ydelser, pensioner og renter, herunder samtlige dele af dem, der afholdes af offentlige midler, og samtlige forhoejelser i form af reguleringstillaeg eller andre tillaeeg, med forbehold af bestemmelserne i afsnit III, samt de ydelser i form af kapitalbeloeb, der kan traede i stedet for pensioner eller renter, samt udbetalinger, der foretages som refusion af bidrag;

u) i) betyder udtrykket "familieydelser" alle natural - eller kontantydelser, der tager sigte paa udligning af forsoergerbyrder inden for rammerne af en lovgivning som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra h), dog med undtagelse af de i bilag i naevnte saerlige ydelser i anledning af foedsel;

ii) betyder udtrykket "boernetilskud" periodiske kontantydelser, saafremt ydelsen af disse udelukkende afhaenger af antallet af familiemedlemmer og eventuelt af disses alder;

v) betyder udtrykket "ydelser ved doedsfald" enhver éngangsydelse i tilfaelde af doedsfald med undtagelse af de i litra t) omhandlede ydelser i form af kapitalbeloeb.

Artikel 2

Personkreds

1. Denne forordning finder anvendelse paa arbejdstagere, som er eller har vaeret omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som er statsborgere i en af disse stater, eller er statsloese eller flygtninge bosat paa en medlemsstats omraade, samt paa deres familiemedlemmer og efterladte.

2. Denne forordning finder endvidere anvendelse paa efterladte efter arbejdstagere, som har vaeret omfattet af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, uanset disse arbejdstageres nationalitet, saafremt deres efterladte er statsborgere i en medlemsstat eller er statsloese eller flygtninge bosat paa en medlemsstats omraade.

3. Denne forordning finder anvendelse paa tjenestemaend og paa personer, der efter den lovgivning, som skal anvendes, ligestilles med tjenestemaend, for saa vidt de paagaeldende er eller har vaeret omfattet af en medlemsstats lovgivning, paa hvilken denne forordning finder anvendelse.

Artikel 3

Ligebehandling

1. Personer, der er bosat paa en medlemsstats omraade, og som er omfattet af denne forordning, har de samme pligter og rettigheder i henhold til en medlemsstats lovgivning som denne medlemsstats egne statsborgere, medmindre andet foelger af saerlige bestemmelser i denne forordning.

2. Bestemmelserne i stk. 1 gaelder ogsaa for retten til at vaelge medlemmer af de sociale sikringsinstitutioners organer, eller til at deltage i udpegelsen af saadanne medlemmer, men beroerer ikke medlemsstaternes lovbestemmelser om valgbarhed til og fremgangsmaaden ved udpegelsen af medlemmer af de naevnte organer.

3. De overenskomster om social sikring, som forbliver i kraft i medfoer af artikel 7, stk. 2, litra c), samt de overenskomster, der afsluttes i medfoer af artikel 8, stk. 1, udstraekkes til at omfatte samtlige personer, der omfattes af denne forordning, medmindre andet er bestemt i bilag II.

Artikel 4

Sagligt anvendelsesomraade

1. Denne forordning finder anvendelse paa enhver lovgivning om sociale sikringsgrene, der vedroerer:

a) ydelser i anledning af sygdom og moderskab;

b) ydelser ved invaliditet, herunder ydelser, der tager sigte paa at bevare eller forbedre erhvervsevnen;

c) ydelser ved alderdom;

d) ydelser til efterladte;

e) ydelser i anledning af arbejdsulykker og erhvervssygdomme;

f) ydelser ved doedsfald;

g) ydelser ved arbejdsloeshed;

h) familieydelser.

2. Denne forordning finder anvendelse paa alle almindelige og saerlige sociale sikringsordninger med eller uden bidragspligt samt paa ordninger, der paalaegger arbejdsgiveren eller rederen forpligtelser med hensyn til de i stk. 1 omhandlede ydelser.

3. Bestemmelserne i afsnit III beroerer dog ikke medlemsstaternes lovgivning om en reders forpligtelser.

4. Denne forordning finder hverken anvendelse paa offentlig social og sundhedsmaessig forsorg eller paa ordninger til fordel for ofre for krig eller dens foelger eller paa saerlige ordninger for tjenestemaend og dermed ligestillede personer.

Artikel 5

Medlemsstaternes erklaeringer om denne forordnings anvendelsesomraade

Medlemsstaterne skal i erklaeringer, der meddeles og offentliggoeres i overensstemmelse med reglerne i artikel 96, angive deres lovgivning og ordninger, der omfattes af artikel 4, stk. 1 og 2, de i artikel 50 omhandlede minimumsydelser samt de i artiklerne 77 og 78 omhandlede ydelser.

Artikel 6

Overenskomster om social sikring, der afloeses af denne forordning

Medmindre andet er bestemt i artiklerne 7, 8 og 46, stk. 4, traeder denne forordning, baade hvad dens personkreds og saglige anvendelsesomraade angaar, i stedet for foelgende overenskomster om social sikring:

a) overenskomster afsluttet alene mellem to eller flere medlemsstater;

b) overenskomster afsluttet mellem mindst to medlemsstater og en eller flere andre stater, for saa vidt det drejer sig om tilfaelde, hvis ordning ikke kraever medvirken af nogen institution i en af de sistnaevnte stater.

Artikel 7

Internationale regler, som ikke beroeres af denne forordning.

Denne forordning beroerer ikke forpligtelser i henhold til:

a) de af Den internationale Arbejderkonference vedtagne konventioner, som efter ratifikation af en eller flere medlemsstater er traadt i kraft for den paagaeldende stat eller de paagaeldende stater;

b) de midlertidige europaeiske overenskomster om social sikring af 11. december 1953, der er afsluttet mellem Europaraadets medlemsstater.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 6 skal foelgende fortsat vaere gaeldende:

a) overenskomsten af 27. juli 1950 om social sikring for flodskippere i Rhinfart, som aendret den 13. februar 1961;

b) den europaeiske konvention af 9. juli 1956 om social sikring af arbejdstagere beskaeftiget ved international transport;

c) de i bilag II anfoerte bestemmelser i overenskomster om social sikring.

Artikel 8

Afslutning af overenskomster mellem medlemsstaterne

1. To eller flere medlemsstater kan, saafremt der maatte vaere behov herfor, afslutte overenskomster med hinanden paa grundlag af denne forordnings principper og grundtanker.

2. Enhver medlemsstat skal i overensstemmelse med artikel 96, stk. 1, afgive meddelelse om enhver overenskomst, som den i henhold til stk. 1 afslutter med en anden medlemsstat.

Artikel 9

Adgang til frivillig forsikring og frivillig fortsat forsikring

1. Bestemmelser i en medlemsstats lovgivning, der goer adgang til frivillig forsikring eller frivillig fortsat forsikring betinget af bopael paa den paagaeldende stats omraade, finder ikke anvendelse paa arbejdstagere, der er omfattet af denne forordning og bosat paa en anden medlemsstats omraade, forudsat at de paagaeldende paa et eller andet tidspunkt under deres arbejdsliv har vaeret omfattet af den foerstnaevnte stats lovgivning.

2. Saafremt adgangen til frivillig forsikring eller frivillig fortsat forsikring efter en medlemsstats lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal forsikringsperioder, der tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, i fornoedent omfang medregnes, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den foerstnaevnte stats lovgivning.

Artikel 10

Ophaevelse af bopaelsbestemmelser - Den tvungne forsikrings indvirkning paa refusion af bidrag.

1. Kontanktydelser ved invaliditet eller alderdom eller til efterladte, erstatning i anledning af arbejdsulykker eller erhvervssygdomme samt ydelser ved doedsfald, hvortil der er erhvervet ret efter lovgivningen i en eller flere medlemsstater, kan, medmindre andet er bestemt i denne forordning, ikke nedsaettes, aendres, stilles i bero, inddrages eller beslaglaegges som foelge af, at den berettigede er bocat i en anden medlemsstat end den, hvori den institution, som det paahviler at udrede ydelsen, er beliggende.

Foranstaaende afsnit gaelder ligeledes for ydelser i form af kapitalbeloeb, der i tilfaelde af indgaaelse af nyt aegteskab ydes en efterlevende aegtefaelle, der var berettiget til efterladtepension eller rente som efterladt.

2. Saafremt refusion af bidrag efter en medlemsstats lovgivning er betinget af, at den paagaeldende ikke laengere er omfattet af en tvungen forsikring, anses denne betingelse ikke for opfyldt, saa laenge den paagaeldende som arbejdstager er omfattet af en tvungen forsikring i henhold til en anden medlemsstats lovgivning.

Artikel 11

Regulering af ydelser

De i en medlemsstats lovgivning fastsatte bestemmelser om regulering af ydelser finder anvendelse paa ydelser, der under iagttagelse af bestemmelserne i denne forordning udbetales efter den naevnte lovgivning.

Artikel 12

Forbud mod dobbeltydelser

1. Der kan ikke med hjemmel i denne forordning rejses eller opretholdes krav paa flere ydelser af samme art paa grundlag af samme forsikringsperiode tilbagelagt efter en tvungen forsikring. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse paa ydelser ved invaliditet, alderdom, doedsfald (pensioner) eller erhvervssygdom, der fastsaettes af institutionerne i to eller flere medlemsstater i overensstemmelse med reglerne i artikel 41, artikel 43, stk. 2 og 3, artiklerne 46, 50 og 51 eller artikel 60, stk. 1, litra b).

2. Indeholder en medlemsstats lovgivning bestemmelser om, at en ydelse skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde, naar modtageren samtidig faar udbetalt andre sociale ydelser eller oppebaerer andre indtaegter, finder disse bestemmelser tillige anvendelse, selv om det drejer sig om ydelser, som den paagaeldende har opnaaet i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, eller om indtaegter, han har oppebaaret paa en anden medlemsstats omraade. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse, saafremt den paagaeldende oppebaerer ydelser af samme art ved invaliditet, alderdom, doedsfald (pensioner) eller erhvervssygdom, der fastsaettes af institutionerne i to eller flere medlemsstater i overensstemmelse med artiklerne 46, 50 og 51 eller artikel 60, stk. 1, litra b).

3. Indeholder en medlemsstats lovgivning bestemmelser om, at ydelser ved invaliditet eller foertidsydelser ved alderdom skal nedsaettes, stilles i bero eller bortfalde i tilfaelde af, at modtageren er erhvervsmaessigt beskaeftiget, finder disse bestemmelser tillige anvendelse, hvis den paagaeldende er erhvervsmaessigt beskaeftiget paa en anden medlemsstats omraade.

4. Den invalidepension, der efter nederlandsk lovgivning skal ydes i tilfaelde, hvor den nederlandske institution ifoelge artikel 57, stk. 3, litra c), eller artikel 60, stk. 2, litra b), er forpligtet til ogsaa at deltage i udgifterne ved erstatning for erhvervssygdom tilkendt efter en anden medlemsstats lovgivning, nedsaettes med det beloeb, der tilkommer den institution i den anden medlemsstat, som det paahviler at udbetale erstatning i anledning af erhvervssygdom.

AFSNIT II

BESTEMMELSE AF, HVILKEN LOVGIVNING DER SKAL ANVENDES

Artikel 13

Almindelige regler

1. En arbejdstager, der er omfattet af denne forordning, er alene undergivet lovgivningen i én medlemsstat. Spoergsmaalet om, hvilken lovgivning der skal anvendes, afgoeres efter bestemmelserne i dette afsnit.

2. Medmindre andet er bestemt i artiklerne 14-17:

a) er en arbejdstager, der er beskaeftiget paa en medlemsstats omraade, omfattet af denne stats lovgivning, selv om han er bosat paa en anden medlemsstats omraade, eller den virksomhed eller arbejdsgiver, der beskaeftiger ham, har sit hjemsted eller bopael paa en anden medlemsstats omraade;

b) er en arbejdstager, der er beskaeftiget ombord paa et skib, som foerer en medlemsstats flag, omfattet af denne stats lovgivning;

c) er tjenestemaend eller dermed ligestillede personer omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, i hvis administration de er beskaeftiget;

d) anses en arbejdstager, der er indkaldt eller genindkaldt til militaertjeneste i en medlemsstat, fortsat som arbejdstager og er omfattet af naevnte stats lovgivning; saafremt retten til ydelser efter denne lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder foer indkaldelsen til eller efter hjemsendelsen fra militaertjeneste, skal forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning i fornoedent omfang medregnes, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den foerstnaevnte stats lovgivning.

Artikel 14

Saerlige regler

1. Bestemmelsen i artikel 13, stk. 2, litra a), finder anvendelse under iagttagelse af foelgende undtagelser og saerregler:

a) i) en arbejdstager, der paa en medlemsstats omraade er beskaeftiget af en virksomhed, til hvilken han normalt er knyttet, og som af denne virksomhed udsendes til en anden medlemsstats omraade for dér at udfore et arbejde for denne virksomheds regning, er fortsat omfattet af lovgivningen i den foerstnaevnte stat, forudsat at varigheden af dette arbejde ikke paaregnes at overstige ét aar, og at han ikke udsendes for at afloese en anden arbejdstager, hvis udstationeringsperiode er udloebet;

ii) saafremt varigheden af det arbejde, der skal udfoeres, paa grund af uforudselige omstaendigheder bliver laengere end oprindelig forudsat og kommer til at overstige ét aar, er den paagaeldende fortsat omfattet af lovgivningen i den foerstnaevnte stat, indtil arbejdet er afsluttet, forudsat at den kompetente myndighed i den stat, til hvis omraade arbejdstageren er udsendt, eller det af denne myndighed udpegede organ har meddelt samtykke hertil; begaering om saadant samtykke skal indgives inden udloebet af den foerste etaars-periode, og samtykke kan ikke meddeles for laengere tid end et aar;

b) en arbejdstager, der hoerer til det koerende, sejlende eller flyvende personel i international transport og er beskaeftiget paa to eller flere medlemsstaters omraade for en virksomhed, der for andres eller for egen regning foretager befordring af passagerer eller gods ad jernbane, landevej, luftvejen eller i indenrigs skibsfart, og som har sit hjemsted paa en medlemsstats omraade, er omfattet af den sidstnaevnte stats lovgivning med foelgende begraensninger:

i) en arbejdstager, der er beskaeftiget af en filial eller af en fast repraesentation, som de paagaeldende virksomhed har i en anden medlemsstat end den, hvor virksomheden har sit hjemsted, er omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade naevnte filial eller faste repraesentation er beliggende;

ii) en arbejdstager, der overvejende er beskaeftiget i den medlemsstat, hvor han er bosat, er omfattet af denne stats lovgivning, selv om den virksomhed, hvori han er beskaeftiget, hverken har sit hjemland, en filial eller en fast repraesentation paa dette omraade;

c) en arbejdstager, der ikke er beskaeftiget ved international transport, og som normalt udoever sin virksomhed paa to eller flere medlemsstaters omraade, er omfattet -

i) af lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade han er bosat, saafremt han udfoerer en del af sit arbejde paa dette omraade, eller saafremt han er beskaeftiget i flere virksomheder eller hos flere arbejdsgivere, der har deres hjemsted eller bopael paa forskellige medlemsstaters omraade;

ii) af lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade den virksomhed eller arbejdsgiver, som beskaeftiger ham, har sit hjemsted eller sin bopael, saafremt han ikke er bosat i en af de stater, hvor han udfoerer sit arbejde;

d) en arbejdstager, der er beskaeftiget paa en medlemsstats omraade af en virksomhed, som har sit hjemsted paa en anden medlemsstats omraade, er, saafremt de to medlemsstaters faelles graense gaar igennem virksomheden, omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade den paagaeldende virksomhed har sit hjemsted.

2. Reglen i artikel 13, stk. 2, litra b), finder anvendelse under iagttagelse af foelgende undtagelser og saerregler:

a) en arbejdstager, der paa en medlemsstats omraade eller ombord paa et skib, der foerer en medlemsstats flag, er beskaeftiget af en virksomhed, til hvilken han normalt er knyttet, og som af naevnte virksomhed udsendes for at udfoere et arbejde for dennes regning ombord paa et skib, der foerer en anden medlemsstats flag, er under de i stk. 1, litra a), fastsatte betingelser fortsat omfattet af lovgivningen i den foerstnaevnte stat;

b) saafremt en arbejdstager, der ikke normalt er beskaeftiget til soes, beskaeftiges i en medlemsstats territorialfarvand eller i en medlemsstats havn paa et skib, der foerer en anden medlemsstats flag, uden at tilhoere dette skibs besaetning, er han omfattet af lovgivningen i den foerstnaevnte stat;

c) en arbejdstager, der er beskaeftiget ombord paa et skib, der foerer en medlemsstats flag, og som for denne beskaeftigelse afloennes af en virksomhed eller en person, der har sit hjemsted eller bopael i en anden medlemsstat, er omfattet af lovgivningen i den sidstnaevnte stat, saafremt han er bosat paa dens omraade; den virksomhed eller person, som udbetaler loennen, anses som arbejdsgiver ved anvendelsen af denne lovgivning.

3. Bestemmelser i en medlemsstats lovgivning, hvorefter en pensionist eller en rentemodtager, der er erhvervsmaessigt beskaeftiget, ikke i kraft af denne virskomhed er omfattet af den tvungne forsikring, finder ligeledes anvendelse paa en pensionist eller en rentemodtager, hvis ret til pension eller rente er erhvervet efter en anden medlemsstats lovgivning.

Artikel 15

Regler om frivillig forsikring eller frivillig fortsat forsikring

1. Artiklerne 13 og 14 finder ikke anvendelse paa frivillig forsikring eller frivillig fortsat forsikring.

2. Hvor anvendelsen af to eller flere medlemsstaters lovgivning medfoerer samtidigt medlemskab

- af en tvungen forsikringsordning og af en eller flere ordninger for frivillig eller frivillig fortsat forsikring, er den paagaeldende alene omfattet af den tvungne forsikringsordning;

- af to eller flere ordninger for frivillig eller frivillig fortsat forsikring, kan den paagaeldende kun optages i den ordning for frivillig eller frivillig fortsat forsikring, som han har valgt at vaere tilknyttet.

3. Saafremt det drejer sig om invaliditet, alderdom eller doedsfald (pensioner), kan den paagaeldende dog optages i en medlemsstats ordning for frivillig eller frivillig fortsat forsikring, selv om han er omfattet af en anden medlemsstats tvungne forsikring, for saa vidt der i den foerstnaevnte stat er udtrykkelig eller stiltiende hjemmel til en saadan dobbeltforsikring.

Saafremt den paagaeldende oensker at blive optaget i en frivillig eller frivillig fortsat forsikringsordning i en medlemsstat, efter hvis lovgivning der foruden en saadan forsikring findes en frivillig tillaegsforsikring, kan han kun optages i den sidstnaevnte forsikring.

Artikel 16

Saerlige regler for tjenstgoerende personale ved diplomatiske missioner og konsulater samt for De europaeiske Faellesskabers hjaelpepersonale.

1. Bestemmelserne i artikel 13, stk. 2, litra a), finder anvendelse paa medlemmer af det tjenstgoerende personale ved diplomatiske missioner eller konsulater samt paa personer, der staar i privat tjeneste hos embedsmaend, der er knyttet til saadanne missioner eller konsulater.

2. De i stk. 1 naevnte arbejdstagere, der er statsborgere i den medlemsstat, som den paagaeldende mission eller det paagaeldende konsulat repraesenterer, kan dog vaelge at vaere omfattet af lovgivningen i denne stat. Denne ret til at vaelge kan udoeves paa ny ved udgangen af hvert kalenderaar og har ikke tilbagevirkende kraft.

3. De europaeiske Faellesskabers hjaelpepersonale kan vaelge, om de vil vaere omfattet af lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade de er beskaeftiget, af den medlemsstats lovgivning, hvoraf de senest har vaeret omfattet, eller af lovgivningen i den medlemsstat, hvor de er statsborgere, undtagen for saa vidt angaar bestemmelserne om boernetilskud, hvis ydelse er reguleret i beskaeftigelsesvilkaarene for dette personale. Denne ret til at vaelge, som kun kan udoeves én gang, faar virkning fra tidspunktet for de paagaeldendes tiltraedelse af tjenesten.

Artikel 17

Urdtagelser fra artiklerne 13-16

To eller flere medlemsstater eller de kompetente myndigheder i disse stater kan ved aftale goere undtagelser fra artiklerne 13-16 til fordel for visse arbejdstagere eller visse kategorier af arbejdstagere.

AFSNIT III

SAERLIGE BESTEMMELSER OM DE ENKELTE ARTER AF YDELSER

KAPITEL 1

SYGDOM OG MODERSKAB

Afdeling 1

Faelles bestemmelser

Artikel 18

Sammenlaegning af forsikringsperioder

1. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal i fornoedent omfang medregne forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i enhver anden medlemsstat, som om det drejede sig om perioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning.

2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ogsaa anvendelse paa saesonarbejdere, selv om det drejer sig om perioder, som ligger forud for en forsikringsafbrydelse, og denne afbrydelse har vaeret laengere end tilladt efter lovgivningen i den kompetente stat, forudsat at de paagaeldende arbejdstageres forsikring ikke har vaeret afbrudt i over fire maaneder.

Afdeling 2

Arbejdstagere og deres familiemedlemmer

Artikel 19

Bopael i en anden medlemsstat end den kompetente stat - Almindelige regler

1. En arbejdstager, der er bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stats, og som opfylder de i den kompetente stat foreskrevne betingelser for ret til ydelser, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 18, har i den stat, hvor han er bosat, ret til foelgende ydelser :

a) naturalydelser, der for den kompetente institutions regning ydes af institutionen paa bopaelsstedet i henhold til den for denne institution gaeldende lovgivning, som om den paagaeldende var forsikret dér;

b) kontantydelser, der udbetales af den kompetente institution i henhold til den for denne institution gaeldende lovgivning. Efter aftale mellem den kompetente institution og bopaelsstedets institution kan disse ydelser dog udbetales af den sidstnaevnte institution for den foerstnaevnte institutions regning i overensstemmelse med reglerne i den kompetente stats lovgivning.

2. Bestemmelserne i stk. 1, litra a), finder tilsvarende anvendelse paa familiemedlemmer, der er bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, for saa vidt de paagaeldende ikke har ret til disse ydelser i medfoer af lovgivningen i den stat, paa hvis omraade de er bosat.

Artikel 20

Graensearbejdere og deres familiemedlemmer - Saerlige regler

Graensearbejdere kan ogsaa opnaa ydelserne paa den kompetente stats omraade. Disse ydelser udbetales af den kompetente institution i henhold til lovgivningen i denne stat, som om graensearbejderen var bosat dér. En graensearbejders familiemedlemmer kan opnaa naturalydelser paa samme betingelser; bortset fra tilfaelde, hvor oejeblikkelig hjaelp er paakraevet, er tilkendelse af saadanne ydelser dog betinget af, at der herom er afsluttet en overenskomst mellem de paagaeldende stater eller mellem de kompetente myndigheder i disse stater, eller i mangel af saadan overenskomst, at den kompetente institution paa forhaand har givet samtykke hertil.

Artikel 21

Ophold i eller flytning til den kompetente stat

1. De i artikel 19 omhandlede arbejdstagere og deres familiemedlemmer, som opholder sig paa den kompetente stats omraade, har ret til ydelser efter denne stats lovgivning, som om de var bosat dér, uanset om de allerede har modtaget ydelser for samme sygdoms - eller moderskabstilfaelde forud for dette ophold. Denne bestemmelse finder dog ikke anvendelse paa graensearbejdere og deres familiemedlemmer.

2. De i artikel 19 omhandlede arbejdstagere og deres familiemedlemmer, der flytter til den kompetente stats omraade, har ret til ydelser efter denne stats lovgivning, uanset om de allerede har modtaget ydelser for samme sygdoms - eller moderskabstilfaelde foer flytningen.

Artikel 22

Ophold uden for den kompetente stat - Tilbagevenden eller flytning til en anden medlemsstat under et sygdoms - eller moderskabstilfaelde - Noedvendigheden af at rejse til en anden medlemsstat for at faa den fornoedne behandling dér

1. En arbejdstager, som opfylder de i den kompetente stats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 18, og

a) hvis tilstand under er ophold paa en anden medlemsstats omraade kraever oejeblikkelig ydelse af hjaelp, eller

b) som efter at have opnaaet ret til ydelser fra den kompetente institution faar tilladelse af denne institution til at vende tilbage til den medlemsstat, hvor han er bosat, eller til at flytte til en anden medlemsstats omraade, eller

c) som af den kompetente institution faar tilladelse til at rejse til en anden medlemsstat for dér at faa den efter hans tilstand fornoedne behandling,

har ret til :

i) naturalydelser, der for den kompetente institutions regning ydes af opholdsstedets eller bopaelsstedets institution efter den lovgivning, der gaelder for denne institution, som om han var forsikret dér, dog saaledes at det tidsrum, for hvilket disse ydelser kan udredes, afhaenger af den kompetente stats lovgivning;

ii) kontantydelser, der udbetales af den kompetente institution efter den for denne institution gaeldende lovgivning. Efter aftale mellem den kompetente institution og opholds - eller bopaelsstedets institution kan disse ydelser dog udbetales af den sidstnaevnte institution for den foerstnaevnte institutions regning efter bestemmelserne i den kompetente stats lovgivning.

2. Den i stk. 1, litra b), kraevede tilladelse kan kun naegtes, saafremt det godtgoeres, at den paagaeldendes flytning maa antages at kunne bringe hans helbredstilstand i fare eller vanskeliggoere en gennemfoerelse af laegebehandlingen.

Den i stk. 1, litra c), kraevede tilladelse kan ikke naegtes, naar den fornoedne behandling ikke kan ydes den paagaeldende paa den medlemsstats omraade, hvor han er bosat .

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse paa en arbejdstagers familiemedlemmer, for saa vidt angaar naturalydelser.

4. Den omstaendighed, at en arbejdstager har ret til ydelser efter stk. 1, beroerer ikke hans familiemedlemmers ret til ydelser.

Artikel 23

Beregning af kontantydelser

1. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning kontantydelser beregnes paa grundlag af en gennemsnitsloen, fastsaetter denne gennemsnitsloen alene paa grundlag af konstaterede loenudbetalinger i de perioder, der er tilbagelagt efter den naevnte lovgivning.

2. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning kontantydelser beregnes paa grundlag af et fikseret loenbeloeb, skal alene basere beregningen paa det fikserede loenbeloeb, eller i givet fald paa gennemsnittet af de fikserede loenbeloeb, der svarer til de perioder, som er tilbagelagt efter den naevnte lovgivning.

3. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning stoerrelsen af kontantydelser afhaenger af antallet af familiemedlemmer, skal ligeledes medregne de af den paagaeldendes familiemedlemmer, der er bosat paa en anden medlemsstats omraade, som om de var bosat paa den kompetente stats omraade.

Artikel 24

Stoerre naturalydelser

1. En arbejdstager, der til sig selv eller et familiemedlem har faaet bevilget en protese, en stoerre bandage eller andre stoerre naturalydelser af én medlemsstats institution foer sin optagelse i en anden medlemsstats institution, har ret til disse ydelser for den foerstnaevnte institutions regning, selv om de er bevilget paa et tidspunkt, da den paagaeldende arbejdstager allerede var optaget i den sidstnaevnte institution.

2. Den administrative Kommission udarbejder en fortegnelse over de ydelser, paa hvilke bestemmelserne i stk. 1 finder anvendelse.

Afdeling 3

Arbejdsloese og deres familiemedlemmer

Artikel 25

1. En arbejdsloes, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 69, stk. 1, og artikel 71, stk. 1, litra b) ii) 2, punktum, og som opfylder betingelserne efter den kompetente stats lovgivning for ret til naturalydelser og kontantydelser, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 18, har i det i artikel 69, stk. 1, litra c), fastsatte tidsrum ret til :

a) naturalydelser, der for den kompetente institutions regning udredes af institutionen i den medlemsstat, hvor han soeger arbejde, efter den for den sidstnaevnte institution gaeldende lovgivning, som om han var forsikret dér;

b) kontantydelser, der udbetales af den kompetente institution efter den for denne institution gaeldende lovgivning. Efter aftale mellem den kompetente institution og institutionen i den medlemsstat, hvor den arbejdsloese soeger arbejde, kan ydelserne dog udbetales af den sidstnaevnte institution for den foerstnaevnte institutions regning i overensstemmelse med reglerne i den kompetente stats lovgivning. De i artikel 69, stk. 1, omhandlede ydelser ved arbejdsloeshed ydes ikke for det tidsrum, i hvilket der modtages kontantydelser .

2. En helt arbejdsloes arbejdstager, der er omfattet af bestemmelserne i artikel 71, stk. 1, litra a) ii) eller litra b) ii), 1, punktum, har ret til naturalydelser og kontantydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade han er bosat, som om han under sin seneste beskaeftigelse havde vaeret omfattet af denne lovgivning, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 18; udgifterne ved disse ydelser afholdes af bopaelslandets institution.

3. Naar en arbejdsloes opfylder betingelserne for ret til naturalydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, som det paahviler at afholde udgifterne ved ydelser i anledning af arbejdsloeshed, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 18, har hans familiemedlemmer ret til disse ydelser, uanset i hvilken medlemsstat de er bosat eller opholder sig. Disse ydelser udredes af institutionen paa bopaels - eller opholdsstedet efter den for denne institution gaeldende lovgivning og til udgift for den kompetente institution i den medlemsstat, som det paahviler at afholde udgifterne ved ydelser i anledning af arbejdsloeshed.

4. Det i stk. 1 omhandlede tidsrum kan i tilfaelde af force majeure forlaenges af den kompetente institution inden for de graenser, der er fastsat i den for denne institution gaeldende lovgivning. Denne bestemmelse beroerer ikke bestemmelser i en medlemsstats lovgivning, hvorefter ydelser i anledning af sygdom kan udbetales for et laengere tidsrum.

Afdeling 4

Pensions - eller renteansoegere og deres familiemedlemmer

Artikel 26

Ret til naturalydelser i tilfaelde af bortfald af ret til ydelser fra den senest kompetente institution

1. En arbejdstager samt hans familiemedlemmer eller hans efterladte, som under behandlingen af en begaering om pension eller rente mister retten til naturalydelser efter lovgivningen i den senest kompetente medlemsstat, skal dog modtage disse ydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade den eller de paagaeldende er bosat, for saa vidt de er berettiget til naturalydelser i medfoer af denne lovgivning, eller de ville have haft ret til saadanne ydelser i medfoer af lovgivningen i en anden medlemsstat, saafremt de var bosat paa sidstnaevnte stats omraade, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 18.

2. En pensions - eller rentaensoeger, hvis ret til naturalydelser foelger af en medlemsstats lovgivning, efter hvilken det kraeves, at den paagaeldende under behandlingen af sin begaering om pension selv skal betale bidrag til sygeforsikringen, mister retten til naturalydelser ved udloebet af den anden maaned, for hvilken han er i restance med betaling af bidrag.

3. Udgifterne ved de i medfoer af stk. 1 tilkendte naturalydelser afholdes af den institution, som i henhold til stk. 2 har modtaget bidragene; i tilfaelde, hvor der ikke skal betales bidrag efter bestemmelserne i stk. 2, skal den institution, som det paahviler at afholde udgifterne ved naturalydelser efter pensionens eller rentens fastsaettelse i medfoer af artikel 28, refundere bopaelsstedets institution udgifterne ved de paagaeldende ydelser.

Afdeling 5

Pensionister eller rentemodtagere og deres familiemedlemmer

Artikel 27

Ret til pension eller rente i medfoer af lovgivningen i flere stater i tilfaelde, hvor der er ret til naturalydelser i bopaelslandet

En person, der har ret til pension eller rente efter lovgivningen i to eller flere medlemsstater, og som har ret til naturalydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade han er bosat, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 18 og bilag V, modtager, ligesom sine familiemedlemmer, disse ydelser fra bopaelsstedets institution og for denne institutions regning, som om den paagaeldende alene var berettiget til pension eller rente efter den sidstnaevnte stats lovgivning.

Artikel 28

Ret til pension eller rente i medfoer af lovgivningen i en enkelt eller flere stater i tilfaelde, hvor der ikke er ret til naturalydelser i bopaelslandet

1. En person, der har ret til pension eller rente efter lovgivningen i en eller flere medlemsstater, og som ikke har ret til naturalydelser efter lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade han er bosat, skal dog for sig selv og sine familiemedlemmer modtage disse ydelser, for saa vidt han, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 18 og bilag V, ville have haft ret til naturalydelser i medfoer af lovgivningen i den medlemsstat eller i mindst én af de medlemsstater, som er kompetent med hensyn til pensionsydelser, saafremt han var bosat paa den paagaeldende stats omraade. Ydelserne udbetales for den i stk. 2 omhandlede institutions regning af bopaelsstedets institution, som om den paagaeldende var berettiget til pension eller rente i medfoer af lovgivningen i den stat, paa hvis omraade han er bosat, og havde ret til naturalydelser.

2. I de i stk. 1 omhandlede tilfaelde bestemmes den institution, som det paahviler at afholde udgifterne ved naturalydelser, efter foelgende regler :

a) saafremt pensionisten (rentemodtageren) kun har ret til de naevnte ydelser i medfoer af lovgivningen i én medlemsstat, paahviler udgifterne den kompetente institution i denne stat;

b) saafremt pensionisten (rentemodtageren) har ret til de naevnte ydelser i medfoer af lovgivningen i to eller flere medlemsstater, paahviler udgifterne den kompetente institution i den medlemsstat, efter hvis lovgivning han har tilbagelagt den laengste forsikringsperiode; hvor anvendelsen af denne regel ville medfoere, at udgifterne kom til at paahvile flere institutioner, paahviler udgifterne den institution, hvor pensionisten (rentemodtageren) senest har vaeret forsikret.

Artikel 29

Familiemedlemmer, der er bosat i en anden stat end den, hvor pensionisten (rentemodtageren) er bosat - Flytning til den stat, hvor pensionisten (rentemodtageren) er bosat

1. Familiemedlemmerne til én person, der har ret til pension eller rente efter lovgivningen i en eller flere medlemsstater, skal, saafremt de er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor pensionisten (rentemodtageren) er bosat, modtage naturalydelser, som om pensionisten (rentemodtageren) var bosat paa det samme omraade som de, for saa vidt han har ret til de naevnte ydelser efter en medlemsstats lovgivning. Disse ydelser udredes af institutionen paa familiemedlemmernes bopaelssted efter den for denne institution gaeldende lovgivning til udgift for institutionen paa pensionistens (rentemodtagerens) bopaelssted.

2. De i stk. 1 omhandlede familiemedlemmer, der flytter til den medlemsstat, hvor pensionisten (rentemodtageren) er bosat, har ret til ydelser efter denne stats lovgivning, uanset om de allerede har modtaget ydelser for samme sygdoms - eller moderskabstilfaelde foer flytningen .

Artikel 30

Stoerre naturalydelser

Bestemmelserne i artikel 24 finder tilsvarende anvendelse paa pensionister eller rentemodtagere.

Artikel 31

Pensionistens (rentemodtagerens) og/eller hans familiemedlemmers ophold i en anden stat end den, hvor de er bosat

En person, der har ret til pension eller rente efter lovgivningen i én medlemsstat, eller som har ret til pensions - eller renteydelser efter lovgivningen i to eller flere medlemsstater og er berettiget til naturalydelser efter lovgivningen i en af disse stater, modtager, ligesom sine familiemedlemmer, disse ydelser under ophold i en anden medlemsstat end den, hvor de er bosat. Disse ydelser udredes af opholdsstedets institution efter den for denne institution gaeldende lovgivning, til udgift for institutionen paa pensionistens (rentemodtagerens) bopaelssted.

Artikel 32

Saerlige regler om overtagelse af udgifterne ved ydelser, der er tilkendt tidligere graensearbejdere samt deres familiemedlemmer eller efterladte

Udgifterne ved naturalydelser, der er tilkendt en i artikel 27 omhandlet pensionist (rentemodtager), der tidligere har vaeret graensearbejder, eller som er efterladt efter en graensearbejder, samt den paagaeldendes familiemedlemmer i medfoer af bestemmelserne i artikel 27 eller artikel 31, fordeles ligeligt mellem institutionen paa pensionistens (rentemodtagerens) bopaelssted og den institution, hvor han senest har vaeret forsikret, for saa vidt han har vaeret graensearbejder i tre maaneder umiddelbart forud for den foerste udbetaling af pensionen (renten) eller for det tidspunkt, da han afgik ved doeden.

Artikel 33

Bidrag, der paahviler pensionister eller rentemodtagere

Den institution i en medlemsstat, som det paahviler at udbetale en pension eller rente, og som efter den lovgivning, der gaelder for institutionen, skal tilbageholde bidrag, der paahviler pensionisten eller rentemodtageren til daekning af naturalydelser, er berettiget til at foretage saadanne tilbageholdelser, beregnet i overensstemmelse med den paagaeldende lovgivning, i pensionen eller renten, for saa vidt de i artiklerne 27, 28, 29, 31 og 32 omhandlede naturalydelser skal afholdes af en institution i den naevnte medlemsstat.

Artikel 34

Almindelig bestemmelse

Bestemmelserne i artiklerne 27-33 finder ikke anvendelse paa en pensionist eller rentemodtager eller paa hans familiemedlemmer, naar de paagaeldende har ret til naturalydelser efter en medlemsstats lovgivning i kraft af, at de udoever erhvervsmaessig beskaeftigelse. I saa fald anses vedkommende som arbejdstager eller som en arbejdstagers familiemedlem ved anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel.

Afdeling 6

Forskellige bestemmelser

Artikel 35

Bestemmelse af, hvilken ordning der skal finde anvendelse i tilfaelde, hvor der er flere ordninger i bopaels - eller opholdslandet - Tidligere bestaaende lidelse - Tidsbegraensning af ydelser

1. Saafremt lovgivningen i opholds - eller bopaelslandet omfatter flere ordninger vedroerende syge - og moderskabsforsikring, er det ordningen for arbejdere i staalindustrien, der skal anvendes i de i artikel 19, artikel 21, stk. 1, artiklerne 22, 25 og 26, artikel 28, stk. 1, artikel 29, stk. 1, eller artikel 31 omhandlede tilfaelde. Saafremt den naevnte lovgivning omfatter en saerordning for arbejdstagere beskaeftiget i miner eller dermed ligestillede virksomheder, finder denne ordning dog anvendelse paa naevnte kategori af arbejdstagere og deres familiemedlemmer, naar den institution paa opholds - eller bopaelsstedet, som de paagaeldende retter henvendelse til, er kompetent med hensyn til anvendelsen af denne ordning.

2. Saafremt opnaaelse af ydelser efter en medlemsstats lovgivning er knyttet til betingelser vedroerende sygdommens aarsag, gaelder saadanne betingelser hverken for arbejdstagere eller for familiemedlemmer, der er omfattet af denne forordning, uanset i hvilken medlemsstat de paagaeldende er bosat.

3. Saafremt retten til at modtage ydelser efter en medlemsstats lovgivning er tidsbegraenset, kan den institution, for hvilken denne lovgivning gaelder, i givet fald medregne det tidsrum, i hvilket der allerede er udredet ydelser af en anden medlemsstats institution for det samme sygdoms - eller moderskabstilfaelde.

Afdeling 7

Refusion mellem institutionerne

Artikel 36

1. De naturalydelser, der udredes af en medlemsstats institution for en anden medlemsstats institutions regning i medfoer af bestemmelserne i dette kapitel, refunderes fuldt ud, medmindre andet foelger af bestemmelserne i artikel 32.

2. De i stk. 1 omhandlede refusioner fastsaettes og afregnes efter de regler, der er fastsat i den i artikel 97 omhandlede gennemfoerelsesforordning, enten mod bevis for de faktiske udgifter eller paa grundlag af fikserede beloeb. I sidstnaevnte tilfaelde skal disse fikserede beloeb sikre en refusion, der ligger saa naer de faktiske udgifter som muligt.

3. To eller flere medlemsstater eller de kompetente myndigheder i disse stater kan aftale andre refusionsregler eller give afkald paa enhver refusion mellem de under dem hoerende institutioner.

KAPITEL 2

INVALIDITET

Afdeling 1

Arbejdstagere, der udelukkende har vaeret omfattet af lovgivninger, efter hvilke stoerrelsen af ydelser ved invaliditet er uafhaengig af forsikringsperiodernes laengde

Artikel 37

Almindelige bestemmelser

1. En arbejdstager, som successivt eller skiftevis har vaeret omfattet af to eller flere medlemsstaters lovgivninger, og som udelukkende har tilbagelagt forsikringsperioder efter lovgivninger, i henhold til hvilke stoerrelsen af ydelser ved invaliditet er uafhaengig af forsikringsperiodernes laengde, modtager ydelser efter bestemmelserne i artikel 39. Denne artikel vedroerer ikke boernetillaeg til pensioner; disse ydes efter reglerne i kapitel 8.

2. I bilag III er for hver af de paagaeldende medlemsstater anfoert de lovgivninger af den i stk. 1 angivne art, der gaelder paa disse staters omraade.

Artikel 38

Sammenlaegning af forsikringsperioder

1. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal i fornoedent omfang medregne forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i enhver anden medlemsstat, som om det drejede sig om perioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning.

2. Saafremt tilkendelse af visse ydelser efter en medlemsstats lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder inden for et fag, for hvilket der gaelder en saerordning, eller i givet fald inden for en bestemt beskaeftigelse, skal perioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning, kun medregnes ved tilkendelsen af disse ydelser, saafremt perioderne er tilbagelagt efter en tilsvarende ordning, eller hvis en saadan ikke findes, inden for det samme fag eller i givet fald inden for den samme beskaeftigelse. Saafremt den paagaeldende ikke ved medregning af de saaledes tilbagelagte perioder opfylder de foreskrevne betingelser for ret til de naevnte ydelser, medregnes disse perioder ved tilkendelse af ydelser efter den almindelige ordning, eller, hvis en saadan ikke findes, efter den for arbejdere eller funktionaerer gaeldende ordning, alt efter omstaendighederne.

Artikel 39

Fastsaettelse af ydelserne

1. Institutionen i den medlemsstat, hvis lovgivning fandt anvendelse paa det tidspunkt, da uarbejdsdygtighed med paafoelgende invaliditet indtraadte, afgoer paa grundlag af denne lovgivning, om den paagaeldende opfylder de foreskrevne betingelser for ret til ydelser, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 38.

2. En person, der opfylder de i stk. 1 naevnte betingelser, modtager ydelserne udelukkende fra den naevnte institution i henhold til den for denne institution gaeldende lovgivning.

3. En person, der ikke opfylder de i stk. 1 naevnte betingelser, modtager de ydelser, som han endnu har ret til efter en anden medlemsstats lovgivning, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 38.

4. Saafremt den lovgivning, der kommer til anvendelse i henhold til bestemmelserne i stk. 2 og 3, foreskriver, at der ved fastsaettelse af ydelsernes stoerrelse skal tages hensyn ogsaa til andre familiemedlemmer end boern, skal den kompetente institution ligeledes tage hensyn til den paagaeldendes familiemedlemmer, der er bosat paa en anden medlemsstats omraade, som om de var bosat paa den kompetente stats omraade.

Afdeling 2

Arbejdstagere, der enten udelukkende har vaeret omfattet af lovgivninger, efter hvilke stoerrelsen af ydelser ved invaliditet afhaenger af forsikringsperiodernes laengde, eller af lovgivninger af denne art og af den i afdeling 1 omhandlede art.

Artikel 40

Almindelige bestemmelser

1. En arbejdstager, som successivt eller skiftevis har vaeret omfattet af to eller flere medlemsstaters lovgivninger, skal, saafremt mindst én af disse staters lovgivning ikke er af den i artikel 37, stk. 1, omhandlede art, modtage ydelser efter bestemmelserne i kapitel 3, der under iagttagelse af bestemmelserne i stk. 3 finder tilsvarende anvendelse.2. En arbejdstager, der paadrager sig invaliditet i tilslutning til en uarbejdsdygtighed, medens han er omfattet af en i bilag III anfoert lovgivning, skal dog modtage ydelser i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 37, stk. 1, paa foelgende to betingelser :

- at han opfylder de i naevnte lovgivning eller andre lovgivninger af samme art foreskrevne betingelser, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 38, men uden at forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en lovgivning, der ikke er anfoert i bilag III, behoever at medregnes, og

- at han ikke opfylder de betingelser, der kraeves for at opnaa ret til ydelser efter en lovgivning, der ikke er anfoert i bilag III.

3. En afgoerelse, der er truffet af en medlemsstats institution angaaende en ansoegers invaliditet, er bindende for institutionen i enhver anden impliceret medlemsstat, forudsat at det er anerkendt i bilag IV, at der er overensstemmelse mellem de i disse staters lovgivninger fastlagte kriterier for invaliditet.

Afdeling 3

Forvaerring af en invaliditet

Artikel 41

1. I tilfaelde af forvaerring af en invaliditet, for hvilken en arbejdstager kun modtager ydelser efter lovgivningen i én medlemsstat, finder foelgende bestemmelser anvendelse :

a) saafremt den paagaeldende, efter at han har opnaaet ydelser, ikke har vaeret omfattet af lovgivningen i en anden medlemsstat, er den kompetente institution i den foerstnaevnte stat forpligtet til at udrede ydelserne, under hensyntagen til den indtraadte forvaerring, efter den for denne institution gaeldende lovgivning;

b) saafremt den paagaeldende, efter at han har opnaaet ydelser, har vaeret omfattet af lovgivningen i en eller flere af de oevrige medlemsstater, skal ydelserne, under hensyntagen til den indtraadte forvaerring, tilkendes ham efter reglerne i artikel 37, stk. 1, eller artikel 40, stk. 1 eller 2, alt efter omstaendighederne;

c) saafremt den samlede stoerrelse af den eller de ydelser, der skal udredes efter bestemmelserne i litra b), er lavere end stoerrelsen af den ydelse, som den paagaeldende har modtaget fra den institution, som tidligere var pligtig at udrede ydelsen, skal den sidstnaevnte institution yde ham et tillaeg, der svarer til forskellen mellem de naevnte beloeb;

d) saafremt det i det i litra b) omhandlede tilfaelde er en nederlandsk institution, der er kompetent institution i henseende til den oprindelige uarbejdsdygtighed, og saafremt

i) den lidelse, der har medfoert forvaerringen, er den samme, som den, der har begrundet tilkendelse af ydelser efter nederlandsk lovgivning;

ii) naevnte lidelse ifoelge den lovgivning i en medlemsstat, hvoraf den paagaeldende senest har vaeret omfattet, er en erhvervssygdom og medfoerer ret til ydelse af det i artikel 60, stk. 1, litra b), omhandlede tillaeg, samt

iii) den eller de lovgivninger, hvoraf den paagaeldende har vaeret omfattet, efter at han har opnaaet ydelser, er anfoert i bilag III,

skal den nederlandske institution fortsat udrede den oprindelige ydelse efter den indtraadte forvaerring, og den ydelse, der skal udredes efter den lovgivning i en medlemsstat, hvoraf den paagaeldende senest har vaeret omfattet, nedsaettes med stoerrelsen af den nederlandske ydelse;

e) saafremt den paagaeldende i det i litra b) omhandlede tilfaelde ikke har ret til ydelser fra en anden medlemsstats institution, er den kompetente institution i den foerstnaevnte stat pligtig at udrede ydelserne efter denne stats lovgivning, under hensyntagen til forvaerringen og i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 38.

2. I tilfaelde af forvaerring af en invaliditet, for hvilken en arbejdstager oppebaerer ydelser efter lovgivningen i to eller flere medlemsstater, skal ydelserne tilkendes ham under hensyntagen til forvaerringen efter reglerne i artikel 40, stk. 1.

Afdeling 4

Genoptagelse af udbetaling af ydelser ved invaliditet, efter at disse har vaeret stillet i bero eller bortfaldet - Overgang fra invaliditetsydelser til ydelser ved alderdom .

Artikel 42

Bestemmelse af, hvilken institution det paahviler at udrede ydelser ved invaliditet i tilfaelde, hvor udbetaling af saadanne ydelser genoptages

1. Saafremt udbetalingen af ydelser, der har vaeret stillet i bero, genoptages, skal ydelserne, medmindre andet foelger af artikel 43, udredes af den eller de institutioner , som det paahvilede at udrede dem paa det tidspunkt, da de blev stillet i bero.

2. Saafremt den paagaeldendes tilstand paa ny begrunder ret til ydelser, efter at disse har vaeret stillet i bero , skal ydelserne udredes i overensstemmelse med reglerne i artikel 37, stk. 1, eller artikel 40, stk. 1 eller 2, alt efter omstaendighederne.

Artikel 43

Overgang fra invaliditetsydelser til ydelser ved alderdom

1. Ydelser ved alderdom skal i givet fald traede i stedet for invaliditetsydelser paa de betingelser, der er fastsat i den eller de lovgivninger, efter hvilke de paagaeldende ydelser er blevet udredet, og I overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 3.

2 . Enhver institution i en medlemsstat, som det paahviler at udrede ydelser ved invaliditet, skal fortsat yde en person, der modtager saadanne ydelser, og som kan goere krav paa ydelser i anledning af alderdom efter lovgivningen i andre medlemsstater i medfoer af reglerne i artikel 49, de invaliditetsydelser, han har ret til efter den for den paagaeldende institution gaeldende lovgivning, indtil det tidspunkt, da bestemmelserne i stk. 1 kommer til anvendelse for denne institutions vedkommende.

3. Saafremt invaliditetsydelserne i det i stk. 2 omhandlede tilfaelde er tilkendt efter reglerne i artikel 39, kan den institution, der er pligtig fortsat at udrede disse ydelser, dog anvende bestemmelserne i artikel 49, stk. 1, litra a), som om modtageren opfyldte de i lovgivningen i den paagaeldende medlemsstat foreskrevne betingelser for ret til ydelser ved alderdom; i saa fald erstattes det i artikel 46, stk. 2, litra a), omhandlede teoretiske beloeb med det beloeb, som de invaliditetsydelser, den naevnte institution er pligtig at udrede, udgoer.

KAPITEL 3

ALDERDOM OG DOEDSFALD (PENSIONER)

Artikel 44

Almindelige bestemmelser om fastsaettelse af ydelser, naar arbejdstageren har vaeret omfattet af lovgivningen i to eller flere medlemsstater

1. Har en arbejdstager vaeret omfattet af lovgivningen i to eller flere medlemsstater, fortsaettes hans eller hans efterladtes ret til ydelser efter bestemmelserne i dette kapitel.

2. Naar den paagaeldende har indgivet begaering om fastsaettelse af ydelser, skal disse, medmindre andet foelger at artikel 49, fastsaettes efter samtlige de lovgivninger, at hvilke den paagaeldende har vaeret omfattet . Dette gaelde dog ikke, hvis den paagaeldende udtrykkeligt anmoder om at fastsaettelsen af de ydelser ved alderdom, hvortil han maatte have erhvervet ret i medfoer af lovgivningen i en eller flere medlemsstater, stilles i bero, og for saa vidt de perioder, der er tilbagelagt efter denne eller disse staters lovgivning, ikke medregnes ved erhvervelse af ret til ydelser i en anden medlemsstat.

3. Dette kapitel vedroerer hverken boernetillaeg eller pensioner til boern, der har mistet deres foraeldre eller en af dem; disse ydes i overensstemmelse med bestemmelserne i kapitel 8.

Artikel 45

Medregning af forsikringsperioder, tilbagelagt i de medlemsstater, af hvis lovgivning arbejdstageren har vaeret omfattet, med henblik paa erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser

1 . Saafremt erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser efter en medlemsstats lovgivning er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal denne medlemsstats institution i fornoedent omfang medregne forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i enhver anden medlemsstat, som om det drejer sig om perioder, der var tilbagelagt efter den foerstnaevnte stats lovgivning.

2. Saafremt tilkendelse af visse ydelser efter lovgivningen i en medlemsstat er betinget af, at forsikringsperioderne er tilbagelagt inden for et fag, for hvilket der gaelder en saerordning, eller i givet fald inden for en bestemt beskaeftigelse, skal perioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning kun medregnes ved tilkendelse af disse ydelser, saafremt perioderne er tilbagelagt inden for en tilsvarende ordning, eller hvis en saadan ikke findes, inden for det samme fag, eller i givet fald inden for den samme beskaeftigelse. Saafremt den paagaeldende ikke ved medregning af de saaledes tilbagelagte perioder opfylder de foreskrevne betingelser for ret til de naevnte ydelser, medregnes disse perioder ved tilkendelse af ydelser efter den almindelige ordning, eller hvis en saadan ikke findes, efter den for arbejdere eller funktionaerer gaeldende ordning, alt efter omstaendighederne.

3. Saafremt en medlemsstats lovgivning, som goer tilkendelse af ydelser betinget af, at arbejdstageren er omfattet af denne lovgivning paa tidspunktet for forsikringsbegivenhedens indtraeden, ikke stiller krav om forsikringstid af en vis laengde, hverken i henseende til erhvervelse af ret til ydelser eller til disses beregning, skal enhver arbejdstager, som ikke laengere er omfattet af naevnte lovgivning, ved anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel anses for endnu at vaere omfattet af den paa tidspunktet for forsikringsbeginvenhedens indtraeden, saafremt den paagaeldende paa det naevnte tidspunkt er omfattet af en anden medlemsstats lovgivning eller, hvis dette ikke er tilfaeldet, saafremt han kan goere krav paa ydelser efter en anden medlemsstats lovgivning. Denne sidste betingelse anses dog for opfyldt i det i artikel 48, stk. 1, omhandlede tilfaelde.

Artikel 46

Fastsaettelse af ydelserne

1. Den kompetente institution i enhver medlemsstat, af hvis lovgivning arbejdstageren har vaeret omfattet, skal, for saa vidt arbejdstageren opfylder de i naevnte lovgivning foreskrevne betingelser for erhvervelse af ret til ydelser, uden at bestemmelserne i artikel 45 behoever at bringes i anvendelse, fastsaette ydelsens stoerrelse i overensstemmelse med reglerne i den for institutionen gaeldende lovgivning og paa grundlag af den samlede laengde af de forsikringsperioder, der skal tages i betragtning i henhold til den paagaeldende lovgivning.

De naevnte institution skal tillige foretage en beregning af det ydelsesbeloeb, der ville fremkomme ved anvendelsen af de i stk. 2, litra a) og litra b), fastsatte regler. Kun det hoejeste ydelsesbeloeb skal tages i betragtning.

2. Den kompetente institution i enhver medlemsstat, af hvis lovgivning arbejdstageren har vaeret omfattet, anvender foelgende regler, saafremt de foreskrevne betingelser for erhvervelse af ret til ydelser kun opfyldes opfyldes ved anvendelse af bestemmelserne i artikel 45;

a) institutionen beregner det teoretiske beloeb for den ydelse, som den paagaeldende ville kunne goere krav paa, hvis samtlige forsikringsperioder, der er tilbagelagt i de medlemsstater, af hvis lovgivning den paagaeldende har vaeret omfattet, havde vaeret tilbagelagt i den omhandlede stat og efter den lovgivning, der gaelder for den paagaeldende institution paa det tidspunkt, da ydelsen skal fastsaettes. Saafremt ydelsens beloeb efter naevnte lovgivning er uafhaengig af forsikringsperiodernes laengde, anses dette beloeb for det i naervaerende litra omhandlede teoretiske beloeb;

b) institutionen fastsaetter derefter det faktiske beloeb for ydelsen paa grundlag af det i litra a) naevnte teoretiske beloeb efter forholdet mellem laengden af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den for institutionen gaeldende lovgivning forud for forsikringsbegivenhedens indtraeden, og den samlede laengde af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i alle de implicerede medlemsstater forud for forsikringsbegivenhedens indtraeden;

c) saafremt den samlede laengde af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i samtlige implicerede medlemsstater forud for forsikringsbegivenhedens indtraeden, overstiger den laengste forsikringstid, der efter en af de paagaeldende staters lovgivning kraeves tilbagelagt for at en fuld ydelse kan opnaas, skal vedkommende institution i naevnte stat ved anvendelsen af bestemmelserne i dette stykke tage denne laengste forsikringstid i betragtning i stedet for den samlede laengde af de naevnte perioder; denne beregningsmetode kan ikke medfoere pligt for den paagaeldende institution til at udrede en hoejere ydelse end den fulde ydelse, der er hjemlet i den for denne institution gaeldende lovgivning;

d) med henblik paa anvendelsen af de i dette stykke omhandlede beregningsregler fastsaettes betingelserne for medregning af sammenfaldende perioder i den i artikel 97 omhandlede gennemfoerelsesforordning.

3 . Med det hoejeste af de i medfoer af stk. 2, litra a), beregnede teoretiske ydelsesbeloeb som oevre graense har den paagaeldende ret til summen af de efter reglerne i stk. 1 og 2 beregnede ydelser. For saa vidt det i foregaaende afsnit omhandlede beloeb overskrides, skal hver institution, som anvender stk. 1, regulere sin ydelse med et beloeb svarende til forholdet mellem den omhandlede ydelses beloeb og summen af de i henhold til bestemmelserne i stk. 1 fastsatte ydelser.

4. Saafremt summen af de ydelser, der af to eller flere medlemslande skal udbetales i form af pensioner eller renter ved invaliditet, alderdom eller til efterladte efter reglerne i en i artikel 6, litra b), omhandlet multilateral konvention om social sikring, er mindre end det beloeb, som det ville paahvile disse medlemsstater at udbetale i medfoer af bestemmelserne i stk. 1-3, er det bestemmelserne i dette kapitel, der skal finde anvendelse paa den paagaeldende.

Artikel 47

Supplerende regler om beregning af ydelser

1. For beregningen af det i artikel 46, stk. 2, litra a), omhandlede teoretiske beloeb gaelder foelgende regler :

a) den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning ydelserne beregnes paa grundlag af en gennemsnitlig loen, et gennemsnitligt bidrag eller et gennemsnitligt tillaeg eller efter det i forsikringsperioderne bestaaende forhold mellem den paagaeldendes bruttoloen og den gennemsnitlige bruttoloen for samtlige forsikrede, med undtagelse af laerlinge, skal fastsaette disse gennemsnits - eller forholdstal udelukkende paa grundlag af de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den naevnte stats lovgivning, eller af den bruttoloen, den paagaeldende har modtaget i disse perioder;

b) den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning ydelserne beregnes paa grundlag af stoerrelsen af loen, bidrag eller tillaeg, skal fastsaette de loenbeloeb, bidrag eller tillaeg, der skal laegges til grund, for saa vidt angaar forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i andre medlemsstater, paa grundlag af gennemsnittet af de loenbeloeb, bidrag eller tillaeg, der er konstateret for de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning;

c) den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning ydelserne beregnes paa grundlag af en fikseret loen eller et fikseret beloeb, skal anse den loen eller det beloeb, der skal laegges til grund, for saa vidt angaar de efter lovgivningen i andre medlemsstater tilbagelagte forsikringsperioder, for at vaere lig med den fikserede loen eller det fikserede beloeb eller i givet fald med gennemsnittet af de fikserede loenninger eller de fikserede beloeb, som svarer til de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning;

d) den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning ydelserne for visse perioders vedkommende beregnes paa grundlag af loennens stoerrelse og for andre perioders vedkommende paa grundlag af en fikseret loen eller et fikseret beloeb, skal laegge de efter reglerne i litra b) eller c) fastsatte loenninger eller beloeb, henholdsvis gennemsnittet af disse, til grund, for saa vidt angaar forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter andre medlemsstaters lovgivning. Saafremt ydelserne, for saa vidt angaar samtlige forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning , beregnes paa grundlag af en fikseret loen eller et fikseret beloeb, skal institutionen anse den loen, der skal laegges til grund, for saa vidt angaar de efter lovgivningen i andre medlemsstater tilbagelagte forsikringsperioder, for at vaere lig med en fiktiv loen, svarende til naevnte fikserede loen eller fikserede beloeb.

2. De i en medlemsstats lovgivning fastsatte regler om regulering af elementer, der danner grundlag for beregning af ydelser, finder i givet fald anvendelse paa de elementer, der af den kompetente institution i denne stat i overensstemmelse med reglerne i stk. 1 laegges til grund, for saa vidt angaar de efter lovgivningen i andre medlemsstater tilbagelagte forsikringsperioder.

3. Saafremt en medlemsstats lovgivning foreskriver, at der ved fastsaettelse af ydelsernes stoerrelse skal tages hensyn ogsaa til andre familiemedlemmer end boern, skal den kompetente institution i denne stat ligeledes tage hensyn til den paagaeldendes familiemedlemmer, der er bosat paa en anden medlemsstats omraade, som om de var bosat paa den kompetente stats omraade.

Artikel 48

Forsikringsperioder under et aar

1. Hvis den samlede laengde af de efter en medlemsstats lovgivning tilbagelagte forsikringsperioder er under et aar, og hvis der, naar alene disse perioder laegges til grund, ikke er erhvervet ret til ydelser i medfoer af bestemmelserne i den naevnte lovgivning, er institutionen i den paagaeldende stat, uanset bestemmelserne i artikel 46, stk. 2, ikke forpligtet til at udrede ydelser paa grundlag af de naevnte perioder.

2. Den kompetente institution i hver af de oevrige implicerede medlemsstater skal medregne de i stk. 1 naevnte perioder ved anvendelsen af reglerne i artikel 46, stk. 2, med undtagelse af naevnte bestemmelses litra b).

3. Saafremt anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 ville medfoere, at samtlige institutioner i de paagaeldende stater blev fritaget for pligten til at udrede ydelser skal ydelserne tilkendes udelukkende efter lovgivningen i den stat, hvis betingelser senest er opfyldt, hvorved samtlige forsikringsperioder, der er tilbagelagt og medregnet efter bestemmelserne i artikel 45, stk. 1 og 2, skal anses for at have vaeret tilbagelagt efter den paagaeldende stats lovgivning.

Artikel 49

Beregning af ydelser i tilfaelde, hvor den paagaeldende ikke samtidig opfylder de foreskrevne betingelser i samtlige lovgivninger, efter hvilke forsikringsperioder er tilbagelagt

1. Saafremt den paagaeldende paa et bestemt tidspunkt ikke, naar bestemmelserne i artikel 45 i givet fald iagttages, opfylder de foreskrevne betingelser for at kunne faa ydelser efter samtlige de medlemsstaters lovgivninger, hvoraf han har vaeret omfattet, men alene opfylder de omhandlede betingelser i en eller flere af disse lovgivninger, gaelder foelgende regler :

a) hver af de kompetente institutioner, der anvender en lovgivning, hvis betingelser er opfyldt, beregner ydelsens stoerrelse efter bestemmelserne i artikel 46;

b) dog skal foelgende iagttages :

i) saafremt den paagaeldende opfylder betingelserne i mindst to medlemsstaters lovgivning, uden at forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en lovgivning, hvis betingelser ikke er opfyldt, behoever at medregnes, tages disse perioder ikke i betragtning ved anvendelsen af artikel 46, stk. 2;

ii) saafremt den paagaeldende kun opfylder betingelserne i én medlemsstats lovgivning, uden at forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter en lovgivning, hvis betingelser ikke er opfyldt, behoever at medregnes, beregnes ydelsens stoerrelse alene efter reglerne i den lovgivning, hvis betingelser er opfyldt, og alene paa grundlag af de perioder, der er tilbagelagt efter denne lovgivning.

2. Den eller de ydelser, der i det i stk. 1 omhandlede tilfaelde er tilkendt efter lovgivningen i en eller flere af de implicerede medlemsstater, skal, i givet fald under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 45, automatisk omberegnes efter bestemmelserne i artikel 46, efterhaanden som de foreskrevne betingelser i en eller flere af de oevrige medlemsstaters lovgivning, hvoraf den paagaeldende har vaeret omfattet, opfyldes.

3. Naar de i lovgivningen i en eller flere af de paagaeldende medlemsstater foreskrevne betingelser ikke laengere er opfyldt, skal der, modmindre andet foelger af bestemmelserne i artikel 40, stk. 2, automatisk foretages en omberegning efter bestemmelserne i stk. 1.

Artikel 50

Ydelse af et tillaeg, naar summen af de ydelser, der skal udbetales efter lovgivningen i de enkelte medlemsstater, er lavere end det minimumsbeloeb, der er fastsat i lovgivningen i den af disse stater, paa hvis omraade modtageren er bosat

Der kan ikke i den stat, paa hvis omraade en person, der modtager ydelser i henhold til dette kapitel, er bosat, og efter hvis lovgivning der tilkommer ham en ydelse, ydes ham et beloeb, der er mindre end den minimumsydelse, der i den naevnte lovgivning er fastsat for en forsikringsperiode, som svarer til samtlige de perioder, der efter bestemmelserne i de foregaaende artikler er lagt til grund ved ydelsens fastsaettelse. Den kompetente institution i den paagaeldende stat skal i givet fald for hele det tidsrum, hvor han er bosat paa denne stats omraade, yde ham et tillaeg, der svarer til forskellen mellem summen af de ydelser, der tilkommer ham i medfoer af dette kapitel, og minimumsydelsens beloeb.

Artikel 51

Regulering og ny beregning af ydelser

1. Saafremt stoerrelsen af ydelser i de paagaeldende medlemsstater aendres med en bestemt procentdel eller et bestemt beloeb som foelge af stigninger i leveomkostningerne, aendringer i loenniveauet eller andre forhold, som giver anledning til regulering, finder en saadan aendring direkte anvendelse paa de ydelser, der er fastsat efter bestemmelserne i artikel 46, uden at der behoever at foretages ny beregning i henhold til den naevnte artikel.

2. Derimod skal der, i tilfaelde af aendring af reglerne for fastsaettelse eller beregning af ydelser, foretages ny beregning efter bestemmelserne i artikel 46.

KAPITEL 4

ARBEJDSULYKKER OG ERHVERVSSYGDOMME

Afdeling 1

Ret til ydelser

Artikel 52

Bopael i en anden medlemsstat end den kompetente medlemsstat - Almindelige regler

En arbejdstager, der er bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat, og som rammes af en arbejdsulykke eller paadrager sig en erhvervssygdom, har i den stat, hvor han er bosat, ret til foelgende ydelser :

a) naturalydelser, der for den kompetente institutions regning ydes af bopaelsstedets institution efter den for denne institution gaeldende lovgivning, som om den paagaeldende var forsikret dér;

b) kontantydelser, der udbetales af den kompetente institution i henhold til den for denne institution gaeldende lovgivning . Efter aftale mellem den kompetente institution og bopaelsstedets institution kan disse ydelser dog ogsaa udbetales af den sidstnaevnte institution for den foerstnaevnte institutions regning efter reglerne i den kompetente stats lovgivning.

Artikel 53

Graensearbejdere - Saerregel

Graensearbejdere kan ogsaa opnaa ydelserne paa den kompetente tats omraade. Disse ydelser udredes af den kompetente institution i henhold til lovgivningen i denne stat, som om graensearbejderen var bosat dér.

Artikel 54

Ophold i eller flytning til den kompetente stat

1. De i artikel 52 omhandlede arbejdstagere, der opholder sig paa den kompetente stats omraade, har ret til ydelser efter denne stats lovgivning, uanset om de allerede har modtaget ydelser forud for dette ophold. Denne bestemmelse gaelder dog ikke for graensearbejdere.

2. De i artikel 52 omhandlede arbejdstagere, der flytter til den kompetente stats omraade, har ret til ydelser efter denne stats lovgivning, uanset om de allerede har modtaget ydelser foer flytningen.

Artikel 55

Ophold uden for den kompetente stat - Tilbagevenden eller flytning til en anden medlemsstat efter ulykkestilfaeldets eller erhvervssygdommens indtraeden - Noedvendigheden af at rejse til en anden medlemsstat for at faa den fornoedne behandling dér

1. En arbejdstager, der er ramt af en arbejdsulykke eller har paadraget sig en erhvervssygdom, og

a) som opholder sig i en anden medlemsstat end den kompetente stat, eller

b) som efter at have opnaaet ret til ydelser fra den kompetente institution faar tilladelse af denne institution til at vende tilbage til den medlemsstat, hvor han er bosat, eller til at flytte til en anden medlemsstats omraade, eller

c) som af den kompetente institution faar tilladelse til at rejse til en anden medlemsstat for dér at faa den behandling, som hans tilstand kraever.

har ret til :

i) naturalydelser, der for den kompetente institutions regning ydes af opholds - eller bopaelsstedets institution efter den lovgivning, der gaelder for denne institution, som om han var forsikret dér, dog saaledes at det tidsrum, for hvilket disse ydelser kan udredes, afhaenger af den kompetente stats lovgivning;

ii) kontantydelser, der udbetales af den kompetente institution efter den for denne institution gaeldende lovgivning. Efter aftale mellem den kompetente institution og opholds - eller bopaelsstedets institution kan disse ydelser dog ogsaa udbetales af den sidstnaevnte institution for den foerstnaevnte institutions regning efter reglerne i den kompetente stats lovgivning.

2. Den ifoelge stk. 1, litra b), kraevede tilladelse kan kun naegtes, saafremt det dokumenteres, at den paagaeldendes flytning maa antages at kunne bringe hans helbredstilstand i fare eller vanskeliggoere en gennemfoerelse af laegebehandlingen.

Den ifoelge stk. 1, litra c), kraevede tilladelse kan ikke naegtes, naar den fornoedne behandling ikke kan ydes den paagaeldende paa den medlemsstats omraade, hvor han er bosat.

Artikel 56

Ulykkestilfaelde paa vej til eller fra arbejdet

Et ulykkestilfaelde indtruffet paa vej til eller fra arbejdet i en anden medlemsstat end den kompetente stat anses for indtruffet paa den kompetente stats omraade.

Artikel 57

Ydelser i anledning af en erhvervssygdom, naar den paagaeldende har vaeret udsat for den samme risiko i flere medlemsstater. Naar en person, der har paadraget sig en erhvervssygdom, har udoevet en virksomhed, der maa antages at kunne foraarsage den paagaeldende sygdom, under lovgivningen i to eller flere medlemsstater, skal de ydelser, som den paagaeldende eller hans efterladte kan goere krav paa, alene tilkendes efter den stats lovgivning, hvis betingelser den paagaeldende senest har opfyldt, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i stk. 2 og 3.

2. Saafremt tilkendelse af ydelser i anledning af en erhvervssygdom efter en medlemsstats lovgivning er betinget af, at den paagaeldende sygdom foerste gang er laegeligt konstateret paa dens omraade, anses denne betingelse for opfyldt, naar sygdommen foerste gang er konstateret paa en anden medlemsstats omraade.

3. I tilfaelde af sclerogen pneumoconiose gaelder foelgende regler :

a) saafremt tilkendelse af ydelser for en erhvervssygdom efter en medlemsstats lovgivning er betinget af, at den paagaeldende sygdom er konstateret inden for et bestemt tidsrum efter ophoeret af den seneste virksomhed, som antages at kunne forarsage en saadan sygdom, skal den kompetente institution i den paagaeldende staat ved undersoegelsen af, hvornar denne seneste virksomhed har fundet sted, i fornoedent omfang tage hensyn til en under lovgivningen i enhver anden medlemsstat udoevet virksomhed af samme art, som om den havde vaeret udoevet under den foerstnaevnte stats lovgivning;

b) saafremt tilkendelse af ydelser for en erhvervssygdom efter en medlemsstats lovgivning er betinget af, at en virksomhed, der maa antages at kunne foraarsage den paagaeldende sygdom, har vaeret udoevet i et tidsrum af en vis varighed, skal den kompetente institution i den paagaeldende medlemsstat i fornoedent omfang medregne perioder, i hvilke saadan virksomhed har vaeret udoevet under lovgivningen i enhver anden medlemsstat, som om den havde vaeret udoevet under den foerstnaevnte stats lovgivning;

c) udgifterne ved kontantydelser, herunder renter, fordeles paa de kompetente institutioner i de medlemsstater, paa hvis omraade den paagaeldende har udoevet en virksomhed, der maa antages at kunne foraarsage den paagaeldende sygdom. Denne fordeling sker efter forholdet mellem laengden af de perioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen om alderdomsforsikring i hver af disse stater, og den samlede laengde af de perioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen om alderdomsforsikring i samtlige disse stater paa tidspunktet for den foerste udbetaling af ydelser.

4. Paa forslag af Kommissionen traeffer Raadet med enstemmighed afgoerelse om, hvilke andre erhvervssygdomme bestemmelserne i stk. 3 skal udvides til at omfatte.

Artikel 58

Beregning af kontantydelser

1. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning kontantydelser beregnes paa grundlag af en gennemsnitsloen, skal fastsaette denne gennemsnitsloen udelukkende paa grundlag af de loenninger, der er konstateret under de perioder, der er tilbagelagt efter den naevnte lovgivning.

2. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning kontantydelser beregnes paa grundlag af et kseret loenbeloeb, skal udelukkende basere beregningen paa det fikserede loenbeloeb, eller i givet fald paa gennemsnittet af de fikserede loenbeloeb, der svarer til de perioder, der er tilbagelagt efter den naevnte lovgivning.

3. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning stoerrelsen af kontantydelser afhaenger af antallet af familiemedlemmer, skal ligeledes tage familiemedlemmer, der er bosat paa en anden medlemsstats omraade, i betragtning, som om de paagaeldende var bosat paa den kompetente stats omraade.

Artikel 59

Udgifter ved den tilskadekommes transport

1. Den kompetente institution i en medlemsstat, hvis lovgivning indeholder bestemmelser om overtagelse af udgifterne ved den tilskadekomnes transport, enten til hans bopael eller til et hospital, afholder ogsaa udgifterne til transport til det tilsvarende sted i en anden medlemsstat, paa hvis omraade den tilskadekomme er bosat, forudsat at institutionen i forvejen har givet sit samtykke til en saadan transport under behoerig hensyntagen til de grunde, der taler herfor. Et saadant samtykke er ikke paakraevet, hvor det drejer sig om graensearbejdere.

2. Den kompetente institution i en medlemsstat, hvis lovgivning indeholder bestemmelser om overtagelse af udgifterne ved transport til begravelsesstedet i tilfaelde af den tilskadekomnes doed, afholder ogsaa udgifterne ved transport til det tilsvarende sted i en anden medlemsstat, paa hvis omraade den tilskadekomne var bosat, da ulykkestilfaeldet indtraf, efter den for denne institution gaeldende lovgivning.

Afdeling 2

Forvaerring af en erstatningsberettigende erhvervssygdom

Artikel 60

1. I tilfaelde af forvaerring af en erhvervssygdom, for hvilken en arbejdstager har modtaget eller modtager erstatning efter en medlemsstats lovgivning, gaelder foelgende regler :

a) saafremt arbejdstageren ikke efter den foerste udbetaling af ydelser har vaeret beskaeftiget i en anden medlemsstat ved et arbejde, der maa antages at kunne foraarsage eller forvaere den paagaeldende sygdom, paahviler det den kompetente institution i den foerstnaevnte stat at afholde de med ydelserne forbundne udgifter, under hensyntagen til den indtraadte forvaerring, efter den for denne institution gaeldende lovgivning;

b) saafremt arbejdstageren efter den foerste udbetaling af ydelser har vaeret beskaeftiget ved et saadant arbejde i en anden medlemsstat, paahviler det den kompetente institution i den foerstnaevnte stat af afholde de med ydelserne forbundne udgifter, uden hensyntagen til den indtraadte forvaerring, efter den for denne institution gaeldende lovgivning. Den kompetente institution i den sidstnaevnte stat yder arbejdstageren et tillaeg, hvis stoerrelse svarer til forskellen mellem de ydelser, der efter den for denne institution gaeldende lovgivning tilkommer den paagaeldende efter den indtraadte forvaering, og de ydelser, som ville have tilkommet ham foer forvaerringen indtraadte, hvis han havde paadraget sig den paagaeldende sygdom paa et tidspunkt, hvor han var omfattet af denne stats lovgivning;

c) saafremt en arbejdstager, der har paadraget sig soderogen pneumoconiose eller en sygdom, der omfattes af en i medfoer af artikel 57, stk. 4, truffet afgoerelse i det i litra b) omhandlede tilfaelde, ikke har ret til ydelser efter den sidstnaevnte stats lovgivning, paahviler det den kompetente institution i den foerstnaevnte stat at udbetale ydelserne, under hensyntagen til den indtraadte forvaerring, efter den for denne institution gaeldende lovgivning. Institutionen i den sidstnaevnte stat skal dog afholde forskellen mellem de kontantydelser, herunder renter, der skal udbetales af den kompetente institution i den foerstnaevnte stat, under hensyntagen til den indtraadte forvaerring, og de tilsvarende ydelser, der tilkom den paagaeldende, foer forvaerringen indtraadte.

2. I tilfaelde af forvaerring af en erhvervssygdom, hvorpaa artikel 57, stk. 3, litra c), har fundet anvendelse, gaelder foelgende regler :

a) det paahviler den kompetente institution, der har tilkendt ydelserne efter bestemmelserne i artikel 57, stk. 1, at udbetale de ydelser, der tilkommer den paagaeldende efter den indtraadte forvaerring, efter den for denne institution gaeldende lovgivning.

b) udgifterne ved kontantydelser, herunder renter, skal fortsat fordeles paa de institutioner, som har deltaget i udgifterne ved de tidligere udbetalte ydelser, efter bestemmelserne i artikel 57, stk. 3, litra c). Saafremt den paagaeldende paa ny har udoevet en virksomhed, der maa antages at kunne foraarsage eller forvaerre den paagaeldende erhvervssygdom, enter under lovgivningen i en af de medlemsstater, hvor han allerede havde udoevet en virksomhed af samme art, eller under en anden medlemsstats lovgivning, skal institutionen i denne stat dog afholde forskellen mellem de ydelser, der tilkommer den paagaeldende under hensyn til den indtraadte forvaerring, og de ydelser, der tilkom ham, foer forvaerringen indtraadte.

Afdeling 3

Forskellige bestemmelser

Artikel 61

Regler for anvendelsen af saerbestemmelser i visse lovgivninger

1. Saafremt der i den medlemsstat, paa hvis omraade arbejdstageren befinder sig, ikke findes nogen forsikring mod arbejdsulykker eller erhvervssygdomme, eller saafremt der ikke under en bestaaende forsikringsordning er oprettet nogen institution, der udreder naturalydelser, skal disse ydelser udredes af den institution paa opholds - eller bopaelsstedet, som det paahviler at udrede naturalydelser i sygdomstilfaelde.

2. Saafremt helt gratis tilkendelse af naturalydelser efter den kompetente stats lovgivning er betinget af, at modtageren goer brug af en af arbejdsgiveren etableret laegetjeneste, skal de naturalydelser, der udredes i de i artikel 52 og artikel 55, stk. 1, omhandlede tilfaelde, anses for udredet gennem en saadan laegetjeneste.

3. Saafremt den kompetente stats lovgivning omfatter en ordning vedroerende arbejdsgiverens forpligtelser, skal de naturalydelser, der udredes i de i artikel 52 og artikel 55, stk. 1, omhandlede tilfaelde, anses for udredet paa den kompetente institutions begaering.

4. Saafremt den kompetente stats ordning vedroerende erstatning for arbejdsulykker ikke har karakter af en tvungen forsikring, udredes naturalydelserne direkte af arbejdsgiveren eller af det forsikringsorgan, der traeder i hans sted.

5. Saafremt tidligere indtraadte eller konstaterede arbejdsulykker eller erhvervssygdomme efter en medlemsstats lovgivning udtrykkeligt eller underforstaaet tages i betragtning ved bedoemmelse af invaliditetsgraden, skal den kompetente institution i den paagaeldende stat ligeledes tage arbejdsulykker eller erhvervssygdomme, der tidligere er indtruffet eller konstateret under lovgivningen i en anden medlemsstat, i betragtning, som om de var indtruffet eller konstateret under den for denne institution gaeldende lovgivning.

Artikel 62

Bestemmelse af, hvilken ordning der skal finde anvendelse i tilfaelde, hvor der er flere ordninger i bopaels - eller opholdslandet - Tidsbegraensning af ydelser

1. Saafremt lovgivningen i opholds - eller bopaelslandet omfatter flere forsikringsordninger, er det ordningen for arbejdere i staalindustrien, der skal finde anvendelse paa de i artikel 52 eller artikel 55, stk. 1, omhandlede arbejdstagere. Saafremt den naevnte lovgivning omfatter en saerordning for arbejdstagere beskaeftiget i miner eller dermed ligestillede virksomheder, finder denne ordning dog anvendelse paa naevnte kategori af arbejdstagere, naar den institution paa opholds - eller bopaelsstedet, som de paagaeldende retter henvendelse til, er kompetent med hensyn til anvendelsen af denne ordning.

2.Saafremt retten til at modtage ydelser efter en medlemsstats lovgivning er tidsbegraenset, kan den institution, for hvilken denne lovgivning gaelder, medregne det tidsrum, i hvilket institutionen I en anden medlemsstats allerede har udredet ydelserne.

Afdeling 4

Refusion mellem institutionerne

Artikel 63

1. Det paahviler den kompetente institution at refundere udgifterne ved naturalydelser, der er ydet dens regning I medfoer af artikel 52 og artikel 55, stk. 1.

2. De i stk. 1. omhandlede refusioner fastsaettes og afregnes efter de regler, der er fastsat i den i artikel 97 omhandlede gennemfoerelseforordning, mod bevis for de fatiske udgifter.

3. To eller flere medlemsstater eller de kompetente myndigheder i disse stater kan aftale andre refusionsregler eller give afkald paa enhver refusion mellem de under dem hoerende institutioner.

KAPITEL 5

YDELSER VED DOEDSFALD

Artikel 64

Sammenlaegning af forsikringsperioder

Den kompetente instutution I en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser ved doedsfald er betinget af, at der er tilbagelagt forsikringsperioder, skal I fornoedent omfang medregne forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen I enhver anden medlemsstat, som om det drejede sig om perioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning.

Artikel 65

Ret til ydelser, naar doedsfaldet indtraeffer, eller naar modtageren er bosat i en anden stat end den kompetente stat

1. Naar en arbejdstager, en pensionist eller rentemodtager, en pensions- eller renteansoeger eller et af hans familiemedlemmer afgaar ved doeden i en anden medlemsstat end den kompetente stat, anses doedsfaldet for indtruffet paa sidstnaevnte stats omraade.

2. Det paahviler den kompetente institution at tilkende ydelser ved doedsfald efter den for denne institution gaeldende lovgivning, selv om modtageren er bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat.

3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ligeledes anvendelse I tilfaelde, hvor doedsfaldet skyldes en arbejdsulykke eller en erhvervssydom.

Artikel 66

Udbetaling af ydelser I tilfaelde, hvor en afdoed pensionist eller rentemodtager havde vaeret bosat i en anden medlemsstat end den, hvor den institution, som det paahvilede at afholde udgifterne til naturalydelser, er beliggende

I tilfaelde, hvor en person, der modtager pension eller rente efter lovgivningen i en eller flere medlemsstater, afgaar ved doeden paa et tidspunkt, da han er bosat i en anden medlemsstat end den, hvor den institution, som det i medfoer af artikel 28 paahvilede at afholde udgifterne til naturalydelser til den paagaeldende, er beliggende, skal de ydelser ved doedsfald, hvortil der er erhvervet ret efter den for denne institution gaeldende lovgivning, udbetales af den naevnte institution og for dennes regning, som om pensionisten (rentemodtageren) paa det tidspunkt, da han afgik ved doeden, var bosat paa den medlemsstats omraade, hvor naevnte institution er beliggende.

Bestemmelserne i det foregaaende stykke finder tilsvarende anvendelse paa en pensionists eller rentemodtagers familiemedlemmer.

KAPITEL 6

Afdeling 1

Faelles bestemmlser

Artikel 67

Sammenlaegning af forsikrings- eller beskaeftigelsesperioder

1. Den kompetente institution I en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt forsikrinsperioder, skal i fornoedent omfang medregne forsikrings- eller beskaeftigelsesperioder, der er tilbagelagt efter enhver anden medlemsstats lovgivning, som om det drejede sig om forsikringsperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning, dog forudsat at beskaeftigelsesperioderne ville vaere blevet anset for forsikringsperioder, hvis de havde vaeret tilbagelagt efter denne lovgivning.

2. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt beskaeftigelsesperioder, skal i fornoedent omfang medregne forsikrings- eller beskaeftigelsesperioder, der er tilbagelagt efter lovgivningen i enhver anden medlemsstat, som om det drejede sig om beskaeftigelsesperioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning.

3. Bortset fra de i artikel 71, stk. 1. Litra a) ii) og litra b) ii), omhandlede tilfaelde, er anvendelsen af bestemmelserne i stk. 1 og 2 betinget af, at den paagaeldende senest har tilbagelagt :

- forsikringsperioder, i det i stk. 1 omhandelse tilfaelde.

- bestkaeftigelsesperioder, i det i stk. 2. Omhandlede tilfaelde.

Efter den lovgivning, i henhold til hvilken ydelserne begaeres.

4. Naar det tidsrum, for hvilket ydelserne tilkendes, er afhaengigt af laengden af forsikrings- eller beskaeftigelsesperioder, finder bestemmelserne i stk., 1 eller stk. 2 anvendelse, alt after omstaendighederne.

Artikel 68

Bevegning af ydelserne

1. Den kompetente institution i en medlemsstat, hvor lovgivningen bestemmer, at ydelserne beregnes paa grundlag af stoerrelsen af den tidligere loen, skal som grundlag for beregningen kun benytte den loen, skal som den paagaeldende har modtaget under sin seneste beskaeftigelse paa denne stats omraade. Hvis den paagaeldendes seneste beskaeftigelse paa denne stats omraade ikke har varet i mindst 4 uger, beregnes ydelserne dog paa grundlag af den loen, der paa den arbejdsloeses bopaels- eller opholdssted saedvanligt ydes for en beskaeftigelse, der svarer til eller kan sammenlignes med den, han senest har udoevet paa en anden medlemsstats omraade.

2. Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning ydelsernes stoerrelse afhaenger af antallet af familiemedlemmer, skal ogsaa tage familienmedlemmer, der er bosat paa en anden medlemsstats omraade, i betragtning som om de paagaeldende var bosat paa den kompetente stats omraade. Dette gaelder dog ikke, saafremt en anden person i familiemedlemmernes bopaelsland har ret til ydelser ved arbejdsloeshed, for saa vidt familiemedlemmerne tages i betragtning ved disse ydelsers beregning.

Afdeling 2

Arbedsloese, der rejser til en anden medlemsstat end den kompetente stat

Artikel 69

Betingelser og graenser for bevarelse af ret til ydelser

1. En helt arbejdsloes arbejdstager, der opfydler de i en medlemssats lovgivning foreskrevne betingelser for ret til ydelser, og som rejser til en eller flere andre medlemsstater for at soege beskaeftigelse dér, bevarer sin ret til disse ydelser under foelgende betingelser og inden for foelgende graenser :

a) han skal foer sin afrejse have vaeret tilmeldt som arbedssoegende og have staaet til den kompetente stats arbedsformidlings raadighed i mindst fire uger, efter at han blev arbedjsloes. Det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution kan dog give samtykke til, at han rejser inden udloebet af denne frist;

b) han skal tilmede sig som arbejdssoegende ved arbejdsformidlingen I hver af de medlemsstater, han rejser til, og underkaste sig den dér bestaaende kontrol. Denne betingelse anses for opfyldt for tidsrummet forud for tilmeldingen, saafremt denne sker inden syv dage efter det tidspunkt, da den paagaeldende er ophoert med at staa til raadighed for arbejdsformidlingen i den stat, han har forladt. I undtagelsestilfaelde kan det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution forlaenge denne frist;

c) retten til ydelser bevares I et tidsrum af hoejst tre maaneder, regnet fra det tidspunkt, da den paagaeldende er ophoert med at staa til raadighed for arbejdsformidlingen I den stat, han har forladt, dog saaledes at det samlede tidsrum, for hvilket der tilkendes ydelser, ikke kan overstige det tidsrum, for hvilket den paagaeldende har ret til ydelser I medfoer af den naevnte stats lovgivning. Hvor det drejer sig om en saesonarbejder, er dette tidsrum yderligere begraenset til den resterende periode indtil udloebet af den saeson, for hvilken han er ansat.

2. Saafremt den paagaeldende vender tilbage til den kompetente stat inden udloebet af den periode, i hvilken han efter bestemmelserne i stk., 1. litra c), har ret til ydelser, er han forsat berettiget til ydelser efter denne stats lovgivning ; saafremt han ikke vender tilbage til den kompetente stat inden udloebet af naevnte periode, mister han enhver ret til ydelser efter denne stats lovgivning. I undtagelsestilfaelde kan det kompetente arbejdsformidlingskontor eller den kompetente institution forlaenge denne frist.

3. Bestemmelserne i stk. 1 kan kun paaberaabes én gang mellem to beskaeftigelsesperioder.

4. Hvis den kompetente stat er Belgien, generhverver en arbejdsloes, som vender tilbage dertil efter udloebet af den i stk. 1. litra c), fastsatte frist af tre maaneder, foerst retten til ydelser fra dette land, efter at han har vaeret beskaeftiget dér i mindst tre maaneder.

Artikel 70

Udbetaling af ydelser samt refusioner

1. I de I artikel 69, stk. 1, omhandlede tilfaelde udbetales ydelserne af institutionen I hevr af de stater, hvor den arbejdsloese soeger beskaeftigelse.

Det paahviler den kompetente institution i den medlemsstat, af hvis lovgivning loenmodtageren har vaeret omfattet under sin seneste beskaeftigelse, at refundere disse ydelser.

2. De i stk. 1 omhandlede refusioner fastsaettes og afregnes efter de regler, der er fastsat i den i artikel 97 omhandlede gennemfoerelsesforordning, enten mod bevis for de faktiske udgifter eller paa grundlag af fikserede beloeb.

To eller flere medlemsstater eller de kompetente myndigheder i disse stater kan aftale andre refusionsog betalingsregler eller give afkald paa enhver refusion mellem de under dem hoerende institutioner.

Afdeling 3

Arbejdloese, som under deres seneste beskaeftigelse var bosat I en anden medlemsstat end den kompetente stat

Artikel 71

1. Arbejdsloese, som under deres seneste beskaeftigelse var bosat I en anden medlemsstat end den kompetente stat, modtager ydelser efter foelgende regler :

a) i) graensearbejdere, der er delvis eller periodisk arbejdsloese i den virksomhed, hvor de er beskaeftiget, modtager ydelser efter lovgivningen i den kompetente stat, som om de var bosat paa denne stats omraade ; disse ydelser udbetales af den kompetente institution ;

ii) graensearbejdere, er er helt arbeidsloese, modtager ydelser efetr lovgivningen I den medlemsstat, paa hvis omraade de er bosat, som om de under deres seneste beskaeftigelse havde vaeret omfattet af denne lovgivning ; disse ydelser udbetales af bopaelsstedets institution for denne institutions regning ;

b) i) andre arbejdstagere end graensearbejdere, der er delvis, periodisk eller helt arbejdsloese, og som fortsat staar til raadighed for deres arbejdsgiver eller for arbejdsformidlingen paa den kompetente stats omraade, modtager ydelser efter lovgivning i denne stat, som om de var bosat paa dens omraade ; disse ydelser udbetales af den kompetente institution ;

ii) andre arbejdstagere end graensearbejdere, der er helt arbejdsloese, og som stiller sig til raadighed for arbejdsformidlingen i den medlemsstat, paa hvis omraade de er bosat, eller som vender tilbage til denne stats omraade, modtager ydelser efetr denne stats lovgivning, som om de senest havde vaeret beskaeftiget dér ; disse ydelser udbetales af bopaelsstedets institution for denne institutions regning. Hvis den paagaeldende arbejdstager allerede har faaet tilkendt ydelser for den kompetente institutions regning i den medlemsstat, af hvis lovgivning han senest har vaeret omfattet, skal han dog oppebaere ydelser i overensstemmelse med reglerne i artikel 69. Udbetaling af ydelser efetr lovgivning i den stat, hvor den arbejdsloese er bosat, stilles i bero i det tidsrum hvor han i medfoer af artikel 69 kan goere krav paa ydelser efter den lovgivning, hvoraf han senest har vaeret omfattet.

2. Saa laenge en arbejdsloes har ret til ydelser i medfoer af stk. 1, litra a) i) eller litra b) i), kan han ikke goere krav paa ydelser efetr lovgivningen I den medlemsstat, paa hvis omraade han er bosat.

KAPITEL 7

FAMILJEYDELSER OG BOERNETILSKUD TIL ARBEJDSTAGERE OG ARBEJDSLOESE

Afdeling 1

Faelles bestemmelse

Artikel 72

Sammenlaegning af beskaeftigelsesperioder

Den kompetente institution i en medlemsstat, efter hvis lovgivning erhvervelse af ret til ydelser er betinget af, at der er tilbagelagt beskaeftigelsesperioder, skal i fornoedent omfang medregne beskaeftigelsesperioder, der er tilbagelagt paa enhver anden medlemsstats omraade, som om det drejede sig om perioder, der var tilbagelagt efter den for denne institution gaeldende lovgivning.

Afdeling 2

Arbejdstagere og arbejdsloese, hvis familiemedlemmer er bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat

Artikel 73

Arbejdstagere

1. En arbejdstager, der er omfattet af lovgivningen I en anden medlemsstat end Frankrig, har for de af sine familiemedlemmer, der er bosat paa en anden medlemsstats omraade, ret til familieydelser efter lovgivningen I den foerstnaevnte stat, som om de paagaeldende var bosat paa dennes omraade.

2. En arbejdstager, der er omfattet af fransk lovgivning, har for de af sine familiemedlemmer, der er bosat i en anden medlemsstat end Frankrig, ret til boernetilskud efter lovgivningen I den stat, hvor disse familiemedlemmer er bosat ; arbejdstageren skal opfylde de betingelser med hensyn til beskaeftigelse, der I fransk lovgivning er fastsat for opnaaelse af ret til ydelser.

3. En arbejdstager, der I medfoer af artikel 14, stk. 1, litra a), er omfattet af fransk lovgivning, har for de af sine familiemedlemmer, der ledsager ham til den medlemsstat, til hvis omraade han er udsendt, ret til de I fransk lovgivning hjemlede og I bilag V angivne familieydelser.

Artikel 74

Arbejdsloese

1. En arbejdsloes, der modtager ydelser I anlednong af arbejdsloeshed efetr lovgivningen I en anden medlemssta end Frankrig, har for de af sine familiemedlemmer, der er bosat paa en anden medlemsstats omraade, ret til familieydelser efter lovgivningen I den foerstnaevnte stat, som om de paagaeldende var bosat paa dennes omraade.

2. En arbejdsloes, der modtager ydelser i anledning af arbejdsloeshed efter fransk lovgivning, har for de af sine familiemedlemmer, der er bosat i en anden medlemsstat end Frankrig, ret til boernetilskud efetr lovgivningen i den stat, paa hvis omraade disse familiemedlemmer er bosat.

Artikel 75

Udbetaling af ydelser samt refusioner

1. a) I de artikel 73, stk. 1 og 3, omhandlede tilfaelde udbetales familieydelserne af den kompetente institution i den stat, af hvis lovgivning arbejdstageren er omfattet, og i det artikel 74, stk. 1, omhandlebe tilfaelde af den kompetente institution i den stat, efter hvis lovgivning den arbejdsloese modtager ydelser I anledning af arbejdsloeshed. Ydelserne udbetales efter de bestemmelser, der gaelder for disse institutioner, hvad enten den fysiske eller juridiske person, til hvem ydelserne skal udbetales, er bosat eller opholder sig paa den kompetente stats omraade eller paa en anden medlemsstats omraade ;

b) saafremt den person, til hven familieydelserne skal udbetales, ikke anvender dem til familiemedlemmernes underhold, skal den kompetente institution dof efter anmodning af og gennem institutionen paa familiemedlemmernes bopaelssted eller den institution eller det organ, det er hertil udpeget af den kompetente myndighed i familiemedlemmernes bopaelsland udbetale disse ydelser med frigoerende virkning til den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsoerger familiemedlemmer ;

c) to eller flere medlemsstater kan i henhold til bestemmelserne i artikel 8 aftale, at den kompetente institution, enten direkte eller gennem institutionen paa familiemedlemmernes bopaelssted, skal udbetale de familieydelser, hvorpaa der haves krav efter lovgivningen i disse stater eller i en af disse stater, til den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsorger familiemedlemmernes.

2. a) I de artikel 73, stk. 2, og artikel 74, stk. 2, omhandlede tilfaelde udbetales boernetilskuddene af institutionen paa familiemedlemmernes bopaelssted efter den for denne institution gaeldende lovgivning ;

b) saafremt boernetilskuddene i medfoer af denne lovgivning skal udbetales til arbejdstageren, skal den i litra a) naevnte institution dog udbetale boernetilskuddene til den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsoerger familiemedlemmerne paa deres bopaelssted, eller i givet fald direkte til familiemedlemmerne ;

c) den kompetente instituion refunderer fuldt ud de i medfoer af litra a) og b) udbetalte boernetilskud.Refusionerne fastsaettes og afregnes efter de regler, der er fastsat I den I artikel 97 omhandlede gennemfoerelsesforordning.

Artikel 76

Prioritetsregler i tilfaelde af samtidig ret til familieydelser eller broenetilskud medfoer af artiklerne 73 eller 74 og I kraft af erhvervsudoevelse I det land, hvor familiemedlemmerne er bosat

Retten til familieydelser eller boernetilskud i medfoer af bestemmelserne I artikel 73 eller 74 stilles i bero, saafremt der i kraft af erhvervsudoevelse ogsaa kan kraeves udbetalt famailieydelser eller boernetilskud efter lovgivningen i den medlemsstat, paa hvis omraade familiemedlemmerner er bosat.

KAPITEL 8

YDELSER TIL BOERN, DER FORSOERGES AF PENSIONISTER ELLER RENTEMODTAGERE, SAMT TIL BOERN, DER HAR MISTET BEGGE FORAELDRE ELLER EN AF DEM

Artikel 77

Boern, der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere

1. Ved udtrykket « ydelser » forstaas i denne artikel boernetilskud til personer, der modtager pension eller rente i anledning af alderdom, invaliditet, arbejdsulykke eller erhvervssygdom, samt de til saadanne pensioner eller renter ydede boernetillaeg, med undtagelse af tillaeg, der ydes i henhold til forsikringen mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

2. Ydelserne skal udredes efter foelgende regler, uanset i hvilken medlemsstat pensionisten (rentemodtageren) eller boernene er bosat :

a) en person, der kun har ret til pension eller rente efter lovgivningen i én medlemsstat, modtager ydelserne efter lovgivningen i den medlemsstat, som er kompetent med hensyn til pensionen eller renten :

b) en person, der har ret til pension eller rente efter lovgivningen I flere medlemsstater, modtager ydelserne

i) efter lovgivningen i den af disse stater, paa hvis omraade han er bosat, saafremt han dér har opnaaet ret til en af de i stk. 1 naevnte ydelser i medfoer af denne stats lovgivning, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 79, stk. 1, litra a), eller

ii) i andre tilfaelde efter lovgivningen i den af disse stater, hvor den paagaeldende har tilbagelagt sin laengste forsikringsperiode, saafremt han har erhvervet ret til en af de i stk. 1 omhandlede ydelser efter den naevnte lovgivning, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 79, stk. 1. litra a) :

saafremt den paagaeldende ikke har erhvervet nogen ret efter denne lovgivning, undersoeges det, om betingelserne for erhvervelse af ret efter lovgivningen i de oevrige implicerede stater er til stede, idet de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter disse staters lovgivning, laegges til grung i raekkefoelge efetr aftagende laengde.

Artikel 78

Boera, der har mistet begge foraeldre eller en af dem

1. Ved udtrykket « ydelser » forstaas i denne artikel boernetilskud og i givet fald supplerende eller saerlige tilskud til boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem, samt pensioner eller renter til saadanne boern, med undtagelse af renter, der ydes de naevnte boern i henhold til forsikringen mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme.

2. Ydelser til saadanne boern skal udredes efter foelgende regler, uanset I hvilken medlemsstat barnet eller den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsoerger det, er bosat :

a) for saa vidt angaar et barn af en afdoed arbejdstager, som kun har vaeret omfattet af lovgivningen i én medlemsstat, efetr denne stats lovgivning :

b) for saa vidt angaar et barn af en afdoed arbejdstager, som har vaeret omfattet af lovgivningen i flere medlemsstater :

i) efter lovgivningen i den af disse stater, paa hvis omraade barnet er bosat, saafremt der dér er erhvervet ret til en af de i stk. 1 naevnte ydelser i medfoer af denne stats lovgivning, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 79, stk. 1. litra a), eller

ii) i andre tilfaelde efter lovgivningen i den af disse stater, hvor den afdoede arbejdstager har tilbagelagt sin laengste forsikringsperiode, saafremt der er erhvervet ret til en af de i stk. 1 omhandlede ydelser i medfoer af den naevnte lovgivning, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 79, stk. 1. litra a) : saafremt der ikke er erhvervet nogen ret efter denne lovgivning, undersoeges det, om betingelserne for erhvervelse af ret efter lovgivningen i de oerige

implicerede medlemsstater er til stede, idet de forsikringsperioder, der er tilbagelagt efter disse staters lovgivning, laegges til grund i raekkefoelge efter aftagende laengde.

Den medlemsstats lovgivning, efetr hvilken de i artikel 77 omhandlede ydelser til boern af den pensionist eller en rentemodtager skal udredes, finder dog fortsat anvendelse efter den paagaeldende pensionists eller rentemodtagers doed, for saa vidt angaar udredelse af ydelser til hans efterladte boern.

Artikel 79

Faelles bestemmelser om ydelser til boern, der forsoerges af pensionister eller rentemodtagere, samt til boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem

1. Ydelserne efter artiklerne 77 og 78 skal udredes efter den paa grundlag af reglerne i de naevnte artikler bestemte lovgivning af den institution, som det paahviler at anvende naevnte lovgivning, og for denne institutions regning, som om pensionisten (rentemodtageren) eller den afdoede ar bejdstager kun havde vaeret omfattet af lovgivningen i den kompetente stat.

Herved skal dog folgende iagttages :

a) saafremt erhvervelse, bevarelse eller generhvervelse af ret til ydelser efter denne lovgivning afhaenger af forsikrings- eller beskaeftigelsesperiodernes laengde, bestemmes denne laengde I givet fald ved iagttagelse af reglerne I henholdsvis artikel 45 eller artikel 72 ;

b) saafremt stoerrelsen af ydelserne efter denne lovgivning beregnes paa grundlag af pensionens beloeb eller afhaenger af forsikringsperiodernes laengde, skal det efter bestemmelserne i artikel 46,, stk. 2, udfundne teoretiske beloeb laegges til grund for beregningen af disse ydelsers stoerrelse.

2. Hvor anvendelsen af den i artikel 77, stk. 2, litra b), ii), og artikel 78, stk. 2, litra b), ii) fastsatte regel foerer til, at flere medlemmsstater bliver kompetente som foelge af, at forsikringsperioderne er af samme laengde, udredes ydelserne efter artikel 77, respektive artikel 78, efter den af disse staters lovgivning, af hvilken arbeidstageren senest har vaeret omfattet.

3. Retten til ydelser i medfoer af bestemmelserne i stk. 2, og i artiklerne 77 og 78 stilles i bero, saafremt der i kraft af erhvervsudoevelse kan kraeves udbetalt familieydelser eller boernetilskud for de paagaeldende boern efter en medlemsstats lovgivning. I saa fald betragt de paagaeldende som en arbejdstagers familiemedlemmer.

AFSNIT IV

DEN ADMINISTRATIVE KOMMISSION FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKKRING

Artikel 80

Sammensaetning og funktion

1. Den administartive Kommission for vandrende arbejdstageres sociale sikring, i det foelgende benaevnt « Den administartive Kommission « , der er oprettet ved De europaeiske Faellesskabers Kommission, bestaar af en regeringsrepraesentant for hver af medlemsstaterne, eventuelt bistaaet af tekniske raadgivere. En repraesentant for De europaeiske Faellesskabers Kommission deltager I Den administrative Kommission moeder, med status som raadgiver.

2. Den administartive Kommission modtager teknisk bistand af Det internationale Arbejdsbureau inden for rammerne af de overenskomster, der I dette oejemed er afsluttet mellem Det europaeiske oekonomiske Faellesskab og Den internationale Arbejdsorganisation.

3. Vedtaegterne for Den administrative Kommission fastsaettes af dens medlemmer ved overenskomst mellem disse.

Beslutninger vedroerende de i artikel 81, litra a), omhandlede fortolkningsspoergsmaal kan kun traeffes med enstemmighed. De trufne beslutninger skal i fornoedent omfang offentliggoeres.

4. Den administrative Kommissions sekretariatsforretninger varetages af den til De europaeiske Faellesskabers Kommission hoerende forvaltning.

Artikel 81

Den administrative Kommissions opgaver

Den administrative Kommission har foelgende opgaver :

a) at behandle ethvert administartivt spoergsmaal eller fortolkningsspoergsmaal, der opstaar I forbindelse med bestemmelserne i denne forordning og sene forordninger eller med enhver overenskomst eller ordning, der traeffes inden for rammerne af disse forordninger, uden at dette beroerer myndigheder, institutioners eller enkeltpersoners ret til at benytte sig af de procedurer og domstolt, der er fastsat i medlemsstaternes lovgivning, i denne forordning eller i Traktaten ;

b) efetr anmodning af de kompetente myndigheder, institutioner og domstole i medlemmsstaterne at foretage oversaettelse af dokumenter, der vedroerer anvendelsen af denne forordning, isaer oversaettelse af begaeringer indgivet af personer, der vil kunne omfattes af bestemmelserne i denne forordning ;

c) at fremme og udvikle samarbejdet mellem medlemsstaterne paa den sociale sikrings omraade med saerligt henblik paa sundhedsmaessige og sociale foranstaltninger af faelles interesse ;

d) at fremme og udvikle samarbejdet mellem medlemsstaterne med henblik paa at opnaa en hurtigere forretningsgang ved fastsaettelsen af ydelser efter bestemmelserne i denne forordning, isaer ydelser ved invaliditet, alderdom og doedsfald (pensioner), gennem udnyttelse af stadig mere avanceret teknik paa det administartive omraade ;

e) at indsamle det materiale, der skal laegges til grung for den regnskabsmaessige opgoerelse af de udgifter, der paahviler medlemsstaternes institutioner efter bestemmelserne i denne forordning ; og at forestaa den aarlige afregning mellem de naevnte institutioner ;

f) at udoeve enhver anden funktion, der I medfoer af denne forordning og senere forordninger eller enhver overenskomst eller ordning, der maatte blive truffet inden for rammerne af disse forordninger, henhoerer under dens kompetence ;

g) at fremsaette forslag for De europaeiske Faelleskabers Kommission med henblik paa udarbejdelse af fremtidige forordninger samt med henblik paa aendring af denne forordning og senere forordninger.

AFSNIT V

DET RAADGIVENDE UDVALG FOR VANDRENDE ARBEJDSTAGERES SOCIALE SIKRING

Artikel 82

Oprettelse, sammensaetning og virksomhed

1. Der nedsaettes et raadgivende udvalg for vandrende arbejdstageres sociale sikring, i det foelgende benaevnt « Det raadgivende Udvalg », bestaaende af seksogtredice ordinaere medlemmer, der fordeler sig saaledes for hver af medlemstaterne :

a) to regeringsrepraesentanter, hvoraf mindst én skal vaere medlem af Den administrative Kommission.

b) to repraesentanter for arbejdstagerorganisationere,

c) to repraesentanter for arbejdstagerorganisationere,

For hver af de to naevnte grupper udpeger hver medlemsstat én suppleant.

2. Det raadgivende Udvalgs ordinaere medlemmer og suppleanter udpeges af Raadet, der , for saa vidt angaar arbejstagere- og arbejdsgiverrepraesentanterne, skal soege at opna en sammensaetning af udvalget, der sikrer en rimelig repraesentation for de forskellige interesseomraadrer.

Fortegnelsen over ordinaere medlemmer og suppleanter bekendtgoeres af Raadet i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

3. De ordiaere medlemmers og suppleanternes funktionstid er to aar. Genudnaevnelse kan finde sted. Ved udloebet af deres funktionstid fortsaetter medlemmerne og suppleanterne I deres hverv, indtil deres efterfoelgere er udpeget, eller genudnaevnelse har fundet sted.

4. Et medlem af Kommissionen eller en repraesentant for denne fungerer som formand for Det raadgivende Udvalg.Formanden deltager ikke i stemmeafgivningen.

5. Det raadgivende udvalg traeder sammen mindst én gang om aaret. Det indkaldes af formanden, enten paa dennes eget initiativ eller efter skriftlig begaering rettet til formanden af mindst en tredjedel af medlemmerne. Saadan begaering skal indeholde konkrete forslag til dagsordenen.

6. Det raadgivende Udvalg kan paa forslag af formanden undtagelsesvis beslutte at indhente udtalelser fra enkeltpersoner eller repraesentanter for organer, der har stor erfaring paa den sociale sikrings omraade. Udvalget kan endvidere, paa samme vilkaar som Den administartive Kommission, goere brug af teknisk bistand fra Det internationale Arbejdsbureau inden for rammerne af de mellem Det europaeiske oekonomiske Faellesskab og Den internationale Arbejdsorganisation afsluttede overenskomster.

7. Det raadgivende Udvalgs udtalelser og forslag skal begrundes. De vedtages med absolut flertal af de gyldigt afgivne stemmer.

Udvalget fastsaetter ved flertalsbeslutning sin forretningsorden, som skal godkendes af Raadet efter indhentet udtalelse fra Kommissionen.

8. Det raadgivende Udvalgs sekretariatsforretninger varetages af den til De europaeiske Faellesskabers Kommission hoerende forvaltning.

Artikel 83

Det raadgivende Udvalgs opgaver

Det raadgivende Udvalg kan paa begaering af De europaeiske Faellesskabers Kommission, af Den administartive Kommission eller paa eget initiativ.

a) undersoege generelle eller principielle spoergsmaal og problemer, som opstaar ved anvendelden af de forordninger, der er udfaerdiget inden for rammerne af traktatens artikel 51 ;

b) afgive udtalelser til Den administrative Kommission om de paagaeldende spoergsmaal samt fremsaette forslag med henblik paa eventuel aendring af forordningerne.

AFSNIT VI

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Artikel 84

Samarbejde mellem de kompetente myndigheder

1. De kompetente myndighder i medlemssaterne skal underrette hinanden om :

a) de foranstaltninger, de har truffet med henblik paa anvendelse af denne forordning ;

b) saadanne aendringer i deres lovgivning, som maa antages at beroere anvendelsen af denne forordning.

2. Medlemsstaternes myndighder og institutioner skal med henblik paa anvendelsen af denne forordning yde hinanden bistand, som om detdrejede sig om anvendelsen af deres egen lovgivning. Den gensidige administrative bistand ydes I princippet vederlagsfrit af de naevnte myndigheder og institutioner. De kompetnete myndigheder I medlemsstaerne kan dog aftale, at visse udgifter skal vaere genstand for refusion.

3. Medlemsstaternes myndigheder og institutioner kan med henblik paa anvendelsen af denne forordning forhandle direkte med hinanden samt med de paagaeldende personer eller deres befuldmaegtigede.

4. En medlemsstats myndigheder, institutioner og domstole kan ikke afvise begaeringer eller andre dokumenter, der forelaegges dem, med den begrundelse, at de er affatet paa en anden medlemsstats officielle sprog. De kan I givet fald goere brug af bestemmelserne i artikel 81, litra b).

Artikel 85

Fritagelse for eller nedsaettelse af afgifter eller gebyrer - Fritagelse for legallisering

1. Enhver i en medlemsstats lovgivning fastat fritagelse for eller nedsaettelse af afgifte, stempel-, rets-, eller registreringsgebyrer for asker eller dokumenter, der kan kraeves fremalgt i henhold til den paagaeldende stats lovgivning, skal udstraekkes til ogsaa at omfatte tilsvarende akter og dokumenter, der kan kraeves fremalgt i henhold til en anden medlemsstats lovgivning eller i henhold til denne forordning.

2. Attester, dokumenter og asker af enhver art, der kan kraeves fremalgt i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, er fritaget for legalisering af diplomatiske eller konsulaere myndigheder.

Artikel 86

Begaeringer, erklaeringer, appel eller anmodning om genoptagelse fremsat over for en myndighed, institution eller domstol i en anden medlemsstat end den kompetente stat

Begaeringer, erklaeringer, appel eller anmodning om genoptagelse, der i medfoer af en medlemsstats lovgivning skal vaere fremsat over for en myndighed, en institution eller en domstol i den paagaeldende stat inden en bestemt frist, skal anses for rettidigt indgivet, saafremt de inden for samme frist er indgivet til en tilsvarende myndighed, institution eller domstol i en anden medlemsstat. I saa fald den myndighed, institution eller domstol, der har modtaget naevnte begaeringer, erklaeringer, appel eller anmodning om genoptagelse, straks oversende dem, enten direkte eller gennem de kompetente myndigheder i de paagaeldende medlemsstater, til den kompetente myndighed, institution eller domstol i den foerstnaevnte stat. Datoen for indgivelse af disse begaeringer, erklaeringer, appel eller anmodning om genoptagelse til en myndighed, en institution eller en domstol i den sidstnaevnte stat anses for at vaere datoen for deres indgivelse til den kompetente myndighed, institution eller domstol, der skal behendle den.

Artikel 87

Laegeundersoegelser

1. De i en medlemsstats lovgivning foreskrevne laegeundersoegelser kan paa den kompetente institutions begaering foretages paa en anden medlemsstats omraade af institutionen paa det sted, hvor modtageren af ydelsen har ophold eller bopael, paa de vilkar, der er fastsat i den i artikel 97 omhandlede gennemfoerelsesforordning eller, saafremt denne ikke indeholder forskrifter herom, paa de vilkaar, der er aftalt mellem de kompetente myndigheder i de paagaeldende medlemslande.

2. Laegeundersoegelser, der foretages paa de i stk. 1 fastsatte vilkaa, anses for foretaget paa den kompetente stats omraade.

Artikel 88

Overfoersler fra en medlemsstat til en anden af de i henhold til denne forordning skyldige beloeb

Med forbehold af bestemmelserne i traktatens artikel 106, skal pengeoverfoersler, der foretages i henhold til denne forordning, ske i overensstemmelse med de aftaler herom, der paa tidspunktet for overfoerslen er gaeldende mellem de paagaeldende medlemsstater. Hvor der ikke bestaar saadanne aftaler mellem to medlemsstater, skal de kompetente myndigheder i disse stater eller de myndigheder, hvorunder internationale betalinger henhoerer, traeffe aftale om de til gennemfoerelse af disse overfoersler fornoedne foranstaltninger.

Artikel 89

Saerregler for anvendelsen af visse medlemsstaters lovgivning

Saerregler for anvendelsen af visse medlemssaters lovgivning er anfoert i bilag V.

Artikel 90

Boligtilskud og familieydelser indfoert efter denne forordnings ikrafttraeden

Boligtilskud og, for saa vidt angaar Luxembourg, familieydelser, som efetr denne forordnings ikrafttraeden maatte blive indfoert af befolkningspolitiske grunde, ydes ikke til personer, der er bosat i en anden medlemsstat end den kompetente stat.

Artikel 91

Bidrag, som paahviler arbejdsgivere eller virksomheder, hvis bopael henholdsvis hjemsted ikke ligger i den kompetente stat

Der kan ikke paalaegges en arbejdsgiver hoejere bidrag som foelge af, at han er bosat, eller hans virksomhed sit hjemsted, I en anden medlemsstat end den kompetente stat.

Artikel 92

Inddrivelse af bidrag

1. Skyldige bidrag til en medlemsstats institution kan inddrives paa en anden medlemsstats omraade efetr den administrative procedure og med de garantier og fortrinsrettigheder, som gaelder for inddrivelse af skyldige bidrag til en tilsvarende institution i den sidstnaevnte stat.

2. Naermere regler for anvendelsen af bestemmelserne I stk. 1 skal om fornoedent fastlaagges i den i artikel 97 omhandlede gennemfoerelseforordning eller ved aftaler mellem medlemsstaterne. Saadanne regler vil ligeledes kunne omfatte fremgangsmaaden ved tvangsmaessig inddrivelse.

Artikel 93

Forpligtede institutioners krav over for en erstaningspligtig tredjemand

1. Saafremt en person modtager ydelser efter en medlemsstats lovgivning for en skade, der er indtraadt som foelge af en begivenhed indtruffet paa en anden medlemsstats omraade, gaelder foelgende regler om den forpligtede institutions eventuelle krav over for en erstatningspligtig tredjemand :

a) naar den forpligtede institution i henhold til den for denne gaeldende lovgivning er indtraadt i de krav, som modtageren af ydelserne har over for tredjemand, skal enhver medlemsstat anerkende denne indtraeden :

b) naar den forpligtede institution har et selvstaendigt krav over for tredjemand, skal enhver medlemsstat anerkende dette krav.

2. Saafremt en person modtager ydelser i medfoer af den medlemsstats lovgivning for en skade, der er indtraadt som foelge af en begivenhed indtruffet paa en anden medlemsstats omraade, gaelder de regler i den naevnte lovgivning, som bestemmer, i hvilke tilfaelde arbejdsgivere eller de af dem beskaeftigede arbejdstagere er fritaget for civilretligt ansvar, i forhold til den paagaeldende person eller til den kompetente institution.

Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse paa den forpligtede institutions eventuelle krav over for en arbejdsgiver eller de af denne beskaeftigede arbejdstagere, i tilfaelde hvor det ikke kan udelukkes, at de paagaeldende er erstatningspligtige.

AFSNIT VII

OVERGANGSBESTEMMELSER OG AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 94

Forskellige bestemmelser

1. Denne forordning giver ikke ret til ydelser for noget tidsrum, der ligger forud for dens ikrafttraeden.

2.Enhver forsikringsperiode samt, i givet fald, enhver beskaeftigelses- eller bopaelsperiode, der er tilbagelagt efetr en medlemsstats lovgivning foer denne forordnings ikrafttraeden, skal medregnes ved afgoerelsen af, om der er erhvervet ret til ydelser efter denne forordning.

3. Medmindre andet foelger af bestemmelsen i stk. 1, giver denne forordning ogsaa ret til ydelser paa grundlag af begivenheder, der er indtruffet foer forordningens ikrafttraeden.

4. Enhver ydelse, som paa grund af den paagaeldendes nationalitet eller bopael ikke har vaeret fastsat eller har vaeret stillet i bero, skal paa den paagaeldendes begaering fastsaettes eller udredes paa ny efter denne forordnings ikrafttraeden, medmindre tidligere anerkendte rettigheder har foert til udbetaling af ydelser i form af kapitalbeloeb.

5. Personer, der har faaet tillagt pension eller rente foer denne forordnings ikrafttraeden, kan paa begaering faa deres rettigheder ooptaget til fornyet afgoerelse paa grundlag af bestemmelserne i denne forordning. Dette gaelder ogsaa de ovrige i artikel 78 omhandlede ydelser.

6. Saafremt begaering som i stk. 4 eller 5 naevnt indgives inden udloebet af to aar fra datoen for denne forordnings ikrafttraeden, erhverves de rettigheder, der tilkommer de paagaeldende i medfoer af denne forordning, med virkning fraa naevnte dato, uden at nogen medlemsstats lovgivning om bortfald eller foraeldelse af rettigheder kan goeres gaeldende over for dem.

7. Saafremt begaering som I stk. 4 eller stk. 5 naevnt indgives efter udloebet af to aar efter denne forordnings ikrafttraeden, erhverves de rettigheder, der ikke er bortfaldet eller foraeldet, foerst fra datoen for begaeringens indgivelse, medmindre der gaelder mere gunstige regler efter en medlemsstats lovgivning.

8 . I tilfaelde af sclerogen pneumoconiose finder bestemmelsen i artikel 57, stk. 3, litra c), anvendelse paa kontantydelser ved erhvervssygdom, naar udgifterne herved ikke har kunnet fordeles paa de paagaeldende institutioner inden denne forordnings ikrafttraeden, fordi der ikke var truffet nogen aftale mellem disse institutioner .

9. Anvendelsen af bestemmelserne i artikel 73, stk. 2, kan ikke medfoere nogen indskraenkning i de rettigheder, der tilkommer de paagaeldende ved denne forordnings ikrafttraeden. For saa vidt angaar personer, som paa dette tidspunkt i medfoer af bilaterale overenskomster indgaaet med Frankrig har ret til mere gunstige ydelser, skal disse overenskomster fortsat finde anvendelse paa de paagaeldende, saa laenge de er omfattet af fransk lovgivning. Der ses herved bort fra afbrydelser paa under én maaned samt fra perioder, for hvilke der modtages ydelser i anledning af sygdom og arbejdsloeshed. De naermere regler for anvendelsen af disse bestemmelser fastsaettes i den i artikel 97 omhandlede gennemfoerelsesforordning.

Artikel 95

Bilag til denne forordning <BR>Paa begaering af den eller de paagaeldende medlemsstater og efter udtalelse fra Den administrative Kommission kan bilagene til denne forordning aendres ved en forordning udstedt af Raadet paa forslag af Kommissionen.

Artikel 96

Meddelelser om visse bestemmelser

1. De i artikel 1, litra j), artikel 5 og artikel 8, stk. 2, omhandlede meddelelser stiles til formanden for De europaeiske Faellesskabers Raad . De skal angive datoen for de paagaeldende loves og ordningers ikrafttraeden, og hvor det drejer sig om de i artikel 1, litra j), omhandlede meddelelser, tillige den dato, fra hvilken denne forordning finder anvendelse paa de ordninger, der er anfoert i medlemsstaternes erklaeringer.

2 . De i henhold til bestemmelserne i stk. 1 modtagne meddelelser skal offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Artikel 97

Gennemfoerelsesforordning <BR>De naermere regler for denne forordnings gennemfoerelse fastsaettes i en senere forordning

Artikel 98

Ny undersoegelse af spoergsmaalet om udbetaling af familieydelser

Inden 1. januar 1973 skal Raadet paa forslag af Kommissionen ivaerksaette en fornyet undersoegelse af alle problemerne vedroerende udbetaling af familieydelser til familiemedlemmer, der ikke er bosat paa den kompetente stats omraade, med henblik paa at finde frem til en ensartet loesning for samtlige medlemsstater.

Artikel 99

Ikrafttraeden

Denne forordning traeder i kraft den foerste dag i den syvende maaned efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af den i artikel 97 omhandlede gennemfoerelsesforordning. Samtidig ophaeves foelgende forordninger:

- Raadets forordning nr. 3 om social sikring af vandrende arbejdstagere,

- Raadets forordning nr. 4 om gennemfoerelse og supplering af bestemmelserne i forordning nr. 3 [6], og

[6] EFT nr. 30 af 16.12.1958, s. 597/58.

- Raadets forordning nr . 36/63/EOEF af 2. april 1963 om social sikring af graensearbejdere [7].

[7] EFT nr. 62 af 20.04.1963, s. 1314/63.

Bestemmelserne i artiklerne 82 og 83 om oprettelse af Det radgivende Udvalg finder dog anvendelse fra datoen for offentliggoerelsen af den i artikel 97 omhandlede gennemfoerelsesforordning.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i enhver medlemsstat.

Udfaerdiget i Luxembourg, den 14. juni 1971.

Paa Raadets vegne

M. COINTANT

Formand

BILAG I

(Forordningens artikel 1, litra u))

Saerlige ydelser i anledning af foedsel, der i medfoer af artikel 1, litra u), falder uden for forordningens anvendelsesomraade

A. BELGIEN

Ydelsen ved foedsel.

B. TYSKLAND

Ingen.

C. FRANKRIG

a) Ydelser foer foedslen

b) Moderskabsydelser efter lov om social sikring (Code de la sécurité sociale).

D. ITALIEN

Ingen.

E. LUXEMBOURG

Ydelser ved foedsel.

F. NEDERLANDENE

Ingen.

BILAG II

(Forordningens artikel 7, stk. 2, litra c), og artikel 3, stk. 3)

Bestemmelser i overenskomster om social sikring, der forbliver i kraft uanset forordningens artikel 6 - Bestemmelser i overenskomster om social sikring, som ikke omfatter alle de personer, forordningen finder anvendelse paa

ALMINDELIGE BEMAERKNINGER

1. I det omfang, de i dette bilag naevnte bestemmelser indeholder henvisning til andre overenskomstbestemmelser, erstattes disse henvisninger af henvisninger til de tilsvarende bestemmelser i forordningen, for saa vidt de paagaeldende overenskomstbestemmelser ikke selv er anfoert i dette bilag.

2. Opsigelsesbestemmelsen i en overenskomst om social sikring, hvoraf visse bestemmelser er anfoert i dette bilag, opretholdes, for saa vidt angaar de naevnte bestemmelser.

Bestemmelser i overenskomster om social sikring, der forbliver i kraft uanset forordningens artikel 6

(Forordningens artikel 7, stk. 2, litra c))

1. BELGIEN - TYSKLAND

a) Artiklerne 3 og 4 i slutprotokol af 7. december 1957 til den almindelige overenskomst af samme dato, som affattet i tillaegsprotokol af 10. november 1960;

b) Tillaegsaftale pr. 3 af 7. december 1957 til den almindelige overenskomst af samme dato, som affattet i tillaegsprotokol af 10. november 1960 (udbetaling af pensioner og renter for tiden forud foer overenskomstens ikrafttraeden).

2. BELGIEN - FRANKRIG

a) Artiklerne 13, 16 og 23 i tillaegsaftale af 17. januar 1948 til den almindelige overenskomst af samme dato (arbejdstagere beskaeftiget i miner og dermed ligestillede virksomheder);

b) Brevveksling af 27. februar 1953 (anvendelse af artikel 4, stk. 2, i den almindelige overenskomst af 17. januar 1948);

c) Brevveksling af 29. juli 1953 vedroerende ydelser til aeldre arbejdstagere.

3. BELGIEN - ITALIEN

Artikel 29 i overenskomst af 30. april 1948.

4. BELGIEN - LUXEMBOURG

Artiklerne 3, 4, 5, 6 og 7 i overenskomst af 16. november 1959, som affattet i overenskomst af 12. februar 1964 (graensearbejdere).

5. BELGIEN - NEDERLANDENE

Ingen.

6 . TYSKLAND - FRANKRIG <BR>a) Artikel 11, stk. 1, artikel 16, andet afsnit, og artikel 19 i den almindelige overenskomst af 10. juli 1950;

b) Artikel 9 i tillaegsaftale nr. 1 af 10. juli 1950 til den almindelige overenskomst af samme dato (arbejdstagere beskaeftiget i miner og dermed ligestillede virksomheder);

c) Tillaegsaftale nr. 4 af 10. juli 1950 til den almindelige overenskomst af samme dato, som affattet i supplerende overenskomst nr. 2 af 18. juni 1955;

d) Afsnit I og III i supplerende overenskomst nr. 2 af 18. juni 1955;

e) Punkterne 6, 7 og 8 i den almindelige protokol af 10. juli 1950 til den almindelige overenskomst af samme dato;

f) Afsnit II, III og IV i overenskomst af 20. december 1963 (social sikring i Saarland).

7. TYSKLAND - ITALIEN

a) Artikel 3, stk. 2, artikel 23, stk. 2, artikel 26 og artikel 36, stk. 3, i overenskomst af 5. maj 1953 (socialforsikring);

b) Tillaegsaftale af 12. maj 1953 til overenskomst af 5. maj 1953 (udbetaling af pensioner og renter for tiden forud for overenskomstens ikrafttraeden).

8. TYSKLAND - LUXEMBOURG

Artiklerne 4, 5, 6 og 7 i traktat af 11. juli 1959 (bilaeggelse af striden mellem Tyskland og Luxembourg) og artikel 11, stk. 2, litra b), i overenskomst af 14. juli 1960 (ydelser i anledning af sygdom og moderskab til personer, der har valgt at vaere omfattet af lovgivningen i deres hejmland).

9. TYSKLAND - NEDERLANDENE

a) Artikel 3, stk. 2, i overenskomst af 29. marts 1951;

b) Artiklerne 2 og 3 i tillaegsaftale nr . 4 af 21. december 1956 til overenskomst af 29. marts 1951 (bestemmelser vedroerende rettigheder erhvervet efter den tyske socialforsikringsordning af nederlandske arbejdstagere mellem 13. maj 1940 og 1. september 1945).

10. FRANKRIG - ITALIEN

a) Artiklerne 20 og 24 i den almindelige overenskomst af 31. marts 1948;

b) Brevveksling af 3. marts 1956 (ydelser i anledning af sygdom til saesonarbejdere i landbrugserhverv).

11. FRANKRIG - LUXEMBOURG

Artiklerne 11 og 14 i tillaegsaftale af 12. november 1949 til den almindelige overenskomst af samme dato (arbejdstagere beskaeftiget i miner og dermed ligestillede virksomheder).

12. FRANKRIG - NEDERLANDENE

Artikel 11 i tillaegsaftale af 1. juni 1954 til den almindelige overenskomst af 7. januar 1950 (arbejdstagere beskaeftiget i miner og dermed ligestillede virksomheder).

13. ITALIEN - LUXEMBOURG

Artikel 18, stk. 2, og artikel 24 i den almindelige overenskomst af 29. maj 1951.

14. ITALIEN - NEDERLANDENE

Artikel 21, stk. 2, i den almindelige overenskomst af 28. oktober 1952.

15. LUXEMBOURG - NEDERLANDENE

Ingen.

Overenskomstbestemmelser, som ikke udstraekkes til at omfatte samtlige personer, der omfattes af forordningen

(Forordningens artikel 3, stk. 3)

1. BELGIEN - TYSKLAND

a) Artiklerne 3 og 4 i slutprotokol af 7. december 1957 til den almindelige overenskomst af samme dato, som affattet i tillaegsprotokol af 10. november 1960;

b) Tillaegsaftale nr. 3 af 7. december 1957 til den almindelige overenskomst af samme dato, som affattet i tillaegsprotokol af 10. november 1960 (udbetaling af pensioner og renter for tiden forud for den almindelige overenskomsts ikrafttraeden).

2. BELGIEN - FRANKRIG

a) Brevveksling af 29. juli 1953 vedroerende ydelser til aeldre arbejdstagere;

b) Artikel 23 i tillaegsaftale af 17. januar 1948 til den almindelige overenskomst af samme dato (arbejdstagere beskaeftiget i miner og dermed ligestillede virksomheder).

c) Brevveksling af 27. februar 1953 (anvendelse af artikel 4, stk. 2, i den almindelige overenskomst af 17. januar 1948).

3. BELGIEN - ITALIEN

Ingen.

4. BELGIEN - LUXEMBOURG

Ingen.

5. BELGIEN - NEDERLANDENE

Ingen.

6. TYSKLAND - FRANKRIG

a) Artikel 16, andet afsnit, og artikel 19 i den almindelige overenskomst af 10. juli 1950;

b) Tillaegsaftale nr . 4 af 10. juli 1950 til den almindelige overenskomst af samme dato, som affattet i supplerende overenskomst nr. 2 af 18. juni 1955;

c) Afsnit I og III i supplerende overenskomst nr. 2 af 18. juni 1955;

d) Punkterne 6, 7 og 8 i den almindelige protokol af 10. juli 1950 til den almindelige overenskomst af samme dato;

e) Afsnit II, III og IV i aftale af 20 . december 1963 (social sikring i Saarland).

7. TYSKLAND - ITALIEN

a) Artikel 3, stk. 2, og artikel 26 i overenskomst af 5. maj 1953 (socialforsikring).

b) Tillaegsaftale af 12. maj 1953 til overenskomst af 5. maj 1953 (udbetaling af pensioner og renter for tiden forud for overenskomstens ikrafttraeden).

8. TYSKLAND - LUXEMBOURG

Artiklerne 4, 5, 6 og 7 i traktat af 11. juli 1959 (ordning af de tysk-luxembourgske spoergsmaal (Ausgleichsvertrag)).

9. TYSKLAND - NEDERLANDENE

a) Artikel 3, stk. 2, i overenskomst af 29. marts 1951;

b) Artiklerne 2 og 3 i tillaegsaftale nr. 4 af 21. december 1956 til overenskomst af 29. marts 1951 (bestemmelser vedroerende rettigheder, som nederlandske arbejdstagere har erhvervet efter den tyske socialforsikringsordning mellem 13. maj 1940 og 1. september 1945).

10. FRANKRIG - ITALIEN

a) Artiklerne 20 og 24 i den almindelige overenskomst af 31. marts 1948;

b) Brevveksling af 3. marts 1956 (ydelser i anledning af sygdom til saesonarbejdere i landbrugserhverv).

11. FRANKRIG - LUXEMBOURG

Ingen.

12. FRANKRIG - NEDERLANDENE

Ingen.

13. ITALIEN - LUXEMBOURG

Ingen.

14. ITALIEN - NEDERLANDENE

Ingen.

15. LUXEMBOURG - NEDERLANDENE

Ingen.

BILAG III

(Forordningens artikel 37, stk. 2)

Lovgivninger af den i forordningens artikel 37, stk. 1, angivne art, i henhold til hvilke stoerrelsen af ydelser ved invaliditet er uafhaengig af forsikringsperiodernes laengde

A. BELGIEN

Lovgivningen om den almindelige invaliditetsordning, om den saerlige invaliditetsordning for minearbejdere og om den saerlige ordning for soefolk i handelsflaaden.

B. TYSKLAND

Ingen.

C. FRANKRIG

Den samlede lovgivning om invalideforsikring med undtagelse af lovgivningen om invalideforsikring under den sociale sikringsordning for minearbejdere.

D. ITALIEN

Ingen

E. LUXEMBOURG

Ingen.

F. NEDERLANDENE

Lov af 18. februar 1966 om forsikring mod uarbejdsdygtighed.

BILAG IV

(Forordningens artikel 40, stk. 3)

Overensstemmelse mellem de i medlemsstaternes lovgivninger fastlagte kriterier for invaliditet

BELGIEN

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

>TABELPOSITION>

BILAG V

(Forordningens artikel 89)

Sarregler for anvendelsen af visse medlemsstaters lovgivning

A. BELGIEN

1. Bestemmelsen i forordningens artikel 1, litra a) i), gaelder ikke for selvstaendige erhvervsdrivende og andre personer, der er berettiget til sygehjaelp i henhold til lov af 9. august 1963 om indfoerelse og tilrettelaeggelse af en tvungen syge - og invalideforsikringsordning, saa laenge der ikke paa dette omraade er sikret de paagaeldende de samme forsikringsmaessige rettigheder som arbejdstagere.

2. Ved den kompetente belgiske institutions anvendelse af bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 7 og 8, betragtes et barn som opvokset i den medlemsstat, paa hvis omraade det er bosat.

3. Ved anvendelsen af bestemmelserne i forordningens artikel 46, stk. 2, anses ogsaa alderdomsforsikringsperioder, tilbagelagt efter belgisk lovgivning foer 1. januar 1945 som forsikringsperioder, tilbagelagt efter belgisk lovgivning om den almindelige invaliditetsordning og om ordningen for soefolk.

B. TYSKLAND

1. a) For saa vidt det ikke allerede er foreskrevet i den tyske lovgivning om ulykkesforsikring, yder de tyske institutioner ogsaa erstatning i henhold til naevnte lovgivning for ulykkestilfaelde (og erhvervssygdomme), der er indtruffet i Elsass-Lothringen foer 1. januar 1919 og for hvis vedkommende erstatningspligten endnu ikke er overtaget af de franske institutioner i medfoer af Folkeforbundets beslutning af 21. juni 1921 (Reichsgesetzblatt, s. 1289), saa laenge den tilskudekomne eller hans efterladte er bosat paa en medlemsstats omraade.

b) Reglerne i forordningens artikel 10 beroerer ikke de bestemmelser, hvorefter ulykkestilfaelde (og erhvervssygdomme), der er indtruffet uden for Forbundsrepublikken Tysklands omraade, samt perioder, der er tilbagelagt uden for dette omraade, ikke, eller kun under visse betingelser, medfoerer udbetaling af ydelser, naar de dertil berettigede er bosat uden for Forbundsrepublikken Tysklands omraade.

2. a) Ved afgoerelsen af, om perioder, der efter tysk lovgivning anses for afbrydelsesperioder (Ausfallzeiten) eller tillaegsperioder (Zurechnungszeiten), skal medregnes som saadanne, ligestilles tvungne bidrag, der er erlagt efter en anden medlemsstats lovgivning, samt optagelse i en anden medlemsstats pensionsforsikring, med tvungne bidrag, der er erlagt efter tysk lovgivning, og med optagelse i den tyske renteforsikring.Ved beregningen af det antal lendermaaneder, der er forloebet mellem optagelse i forsikringen og forsikringsbegivenhedens indtraeden, skal hverken ligestillede perioder i henhold til en anden medlemsstats lovgivning, der falder mellem disse to tidspunkter, eller perioder, i hvilke den paagaeldende har modtaget pension eller rente efter en anden medlemsstats lovgivning, medregnes.

b) Bestemmelserne i litra a), finder ikke anvendelse paa den fikserede afbrydelsesperiode (pauschale Ausfallzeit). Denne bestemmes alene paa grundlag af de i Tyskland tilbagelagte forsikringsperioder.

c) Medregning af en tillaegsperiode (Zurechnungszeit) i henhold til tysk lovgivning om renteforsikring for minearbejdere er endvidere betinget af, at det sidste efter tysk lovgivning erlagte bidrag er erlagt til renteforsikringen for minearbejdere.

d) Hvad angaar medregning af tyske erstatningsperioder (Ersatzzeiten), er det kun tysk lovgivning, der finder anvendelse.

e) Uanset den i litra d) indeholdte bestemmelse gaelder foelgende for de medlemmer af den tyske renteforsikring, som i tidsrummet fra 1 . januar 1948 til 31. juli 1963 var bosat i det tyske omraader, der i naevnte tidsrum stod under nederlandsk administration : I henseende til medregning af tyske erstatningsperioder (Ersatzzeiten) efter artikel 1251, stk. 2, i den tyske lov om socialforsikring (RVO) eller tilsvarende bestemmelser, sidestilles indbetaling af bidrag til den nederlandske forsikring i det naevnte tidsrum med udoeyelse af en forsikringspligtig beskaeftigelse eller virksomhed efter tysk lovgivning.

3. For saa vidt angaar indbetalinger til tyske sygekasser, gives der henstand med betalingen af de i forordningens artikel 26, stk. 2, naevnte bidrag indtil det tidspunkt, hvor der er truffet afgoerelse vedroerende rentebegaeringen.

4. Ved afgoerelsen af, om der er tale om et barn, der har ret til rente, der ydes boern der har mistet begge foraeldre eller en af dem, sidestilles ret til at oppebaere en af de i artikel 78 naevnte ydelser eller en anden familieydelse, der efter fransk lovgivning udbetales for et i Frankrig bosat mindreaarigt barn, med ret til at oppebaere rente, der efter tysk lovgivning ydes boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem.

5. Saafremt anvendelsen af forordningen eller senere forordninger om social sikring medfoerer usaedvanlig store udgifter for enkelte sygeforsikringsinstitutioner, kan disse udgifter helt eller delvis godtgoeres. Forbundssammenslutningen af lokale sygekasser (Bundesverband der Ortskrankenkassen) traeffer som kontraktorgan (sygeforsikring) afgoerelse om saadan godtgoerelse efter aftale med sygeforsikringens oevrige centralforbund. De til afholdelse af godtgoerelsen fornoedne midler tilvejebringes ved afgifter, der paalaegges samtlige sygeforsikringsinstitutioner i forhold til deres gennemsnitlige medlemstal, inklusive rentemodtagere, i det foregaaende aar.

6. Saafremt en tysk institution er kompetent institution for tilkendelse af familieydelser i henhold til forordningens afsnit III, kapitel 7, skal som arbejdstager (forordningens artikel 1 litra a)) anses en person, der er tvunget forsikret mod arbejdsloeshed, eller som i forbindelse med denne forsikring modtager kontantydelser fra sygeforsikringen eller dertil svarende ydelser.

C. FRANKRIG

1. a) Ydelsen til eldre arbejdstagere tilkommer paa de efter fransk lovgivning for franske arbejdstagere gaeldende betingelser enhver arbejdstager, der er statsborger i en af de oevrige medlemsstater og som paa tidspunktet for begaeringens indgivelse er bosat paa fransk omraade.

b) Det samme gaelder flygtninge og statsloese.

c) Forordningens bestemmelser beroerer ikke de franske lovbestemmelser, efter hvilke kun beskaeftigelsesperioder eller dermed ligestillede perioder, der er tilbagelagt inden for den Franske Republiks europaeiske eller oversoeiske departementer (Guadeloupe, Guyane, Martinique og Réunion), medregnes med henblik paa erhvervelse af ret til ydelsen til aeldre arbejdstagere.

2. Den saerlige ydelse og den godtgoerelse, der kan kumuleres, som er fastsat i den saerlige lovgivning om social sikring af minearbejdere, ydes kun arbejdstagere, der er beskaeftiget i franske miner.

3. Lov nr. 65-655 af 10. juli 1965, hvorefter franske statsborgere, der udoever eller har udoevet erhvervsmaessig beskaeftigelse i udlandet, har adgang til den frivillige alderdomsforsikringsordning, finder anvendelse paa statsborgere i de oevrige medlemsstater paa foelgende vilkaar :

- den erhvervsmaessige virksomhed, der giver adgang til frivillig forsikring efter den franske ordning, maa hverken udoeves eller vaere udoevet paa fransk omraade eller i den medlemsstat, hvor arbejdstageren er statsborger;

- arbejdstageren maa paa det tidspunkt hvor han fremsaetter begaering om at blive anset for omfattet af naevnte lov godtgoere, at han enten har vaeret bosat i Frankrig i sammenlagt mindst 10 aar, eller at han i et tidsrum af samme laengde har vaeret omfattet af en tvungen eller af en frivillig fortsat forsikringsordning i henhold til fransk lovgivning.

4. Udtrykket"familieydelser"i forordningens artikel 73, stk. 3, omfatter:

a) ydelser foer foedslen i henhold til artikel L 516 i lov om social sikring (Code de la sécurité sociale);

b) boernetilskud i henhold til artiklerne L 524 og L 531 i lov om social sikring (Code de la sécurité sociale);

c) godtgoerelse til udligning af skat efter indtaegtsart ("impot cédulaire ") i henhold til artikel L 532 i lov om social sikring (Code de la sécurité sociale).

Denne ydelse kommer dog kun til udbetaling, saafremt den under udstationering oppebaarne loen er indkomstskattepligtig i Frankrig;

d) tilskud i henhold til artikel L 533 i lov om social tryghed (Code de la sécurité sociale) til loenmodtagere der er eneforsoergere.

D. ITALIEN

Ingen.

E. LUXEMBOURG

Uanset bestemmelserne i forordningens artikel 94, stk. 2, skal forsikringsperioder og dermed ligestillede perioder, der foer 1. januar 1946 er tilbagelagt efter lovgivningen i Luxembourg om invalidepensions -, alderspensions - og efterladte pensionsforsikring kun medregnes ved anvendelsen af naevnte lovgivning i det omfang, hvori rettigheder under erhvervelse var bevaret pr. 1. januar 1959 eller senere er generhvervet, enten i medfoer af naevnte lovgivning, eller i medfoer af gaeldende eller fremtidige bilaterale overenskomster. Saafremt flere bilaterale overenskomster kommer i betragtning, skal forsikringsperioderne eller de dermed ligestillede perioder medregnes fra det tidspunkt, der ligger laengst tilbage.

F. NEDERLANDENE

1. Sygeforsikring for personer, der modtager alderspension

a) En person, der modtager alderspension efter nederlandsk lovgivning og som tillige modtager en alderspension efter en anden medlemsstats lovgivning, anses ved anvendelsen af bestemmelserne i artikel 27 og/eller artikel 28 for berettiget til naturalydelser, saafremt han, i givet fald ved iagttagelse af bestemmelserne i artikel 9, opfylder de foreskrevne betingelser for adgang til den frivillige sygeforsikring for aeldre.

b) Bidraget til den frivillige sygeforsikring for aeldre udgoer for personer, der er bosat i en af de oevrige medlemsstater, halvdelen af gennemsnitsudgiften i Nederlandene ved laegebehandling af en aeldre person og hans familiemedlemmer.

2. Anvendelse af nederlandsk lovgivning om almindelig alderdomsforsikring

a) Som forsikringsperioder tilbagelagt efter den nederlandske lovgivning om almindelig alderdomsforsikring anses ogsaa perioder foer 1. januar 1957, i hvilke en berettiget person, der ikke opfylder betingelserne for at naevnte perioder kan ligestilles med forsikringsperioder, efter sit fyldte 15, aar vaeret bosat paa nederlandsk omraade, eller i hvilke han har haft loennet beskaeftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i naevnte land medens han var bosat paa en anden medlemsstats omraade.

b) Perioder, der vil vaere at medregne i medfoer af litra a), skal dog lades ude af betragtning naar de er sammenfaldende med perioder, der medregnes ved beregning af pension, hvortil der haves ret efter en anden medlemsstats lovgivning om alderdomsforsikring .

c) For saa vidt angaar en gift kvinde, hvis mand er berettiget til en pension efter den nederlandske lovgivning om almindelig alderdomsforsikring, anses ogsaa perioder, i hvilke kun foer sit fyldte 65, aar har vaeret gift med den paagaeldende mand og har vaeret bosat paa en eller flere medlemsstaters omraade, som forsikringsperioder, for saa vidt de paagaeldende perioder er sammenfaldende med forsikringsperioder, som hendes mand har tilbagelagt i henhold til den naevnte lovgivning, og med perioder, der vil vaere at medregne i medfoer af litra a).

d) Perioder, der vil vaere at medregne i medfoer af litra c) skal dog lades ude af betragtning naar de er sammenfaldende med perioder, der medregnes ved beregning af pension, der tilkommer den paagaeldende kvinde efter en anden medlemsstats lovgivning om alderdomsforsikring, eller med perioder, hvori hun har oppebaaret alderspension i henhold til en saadan lovgivning.

e) For saa vidt angaar en kvinde, som har vaeret gift, og hvis mand har vaeret omfattet af den nederlandske lovgivning om alderdomsforsikring eller anses for at have tilbagelagt forsikringsperioder i medfoer af reglerne i litra a), finder bestemmelserne i litra c) og d) tilsvarende anvendelse.

f) Ved beregning af alderspension medregnes de i litra a) og litra c) omhandlede perioder kun saafremt den paagaeldende efter sit fyldte 59, aar har vaeret bosat i 6 aar paa en eller flere medlemsstaters omraade, og saa laenge han er bosat paa en af disse medlemsstaters omraade.

3. Anvendelse af nederlandsk lovgivning om den almindelige forsikring for enker og boern, der har mistet begge foraeldre eller en af dem .

a) Ved anvendelsen af bestemmelserne i forordningens artikel 46, stk. 2, anses ogsaa perioder foer 1 . oktober 1959, i hvilke en arbejdstager efter sit fyldte 15 . aar har vaeret bosat paa nederlandsk omraade, eller i hvilke han har haft loennet beskaeftigelse i Nederlandene for en arbejdsgiver i naevnte land medens han var bosat paa en anden medlemsstats omraade som forsikringsperioder, tilbagelagt efter den nederlandske lovgivning om almindelig forsikring for enker og boern, der har mistet begge foraeldrene eller en af dem.

b) Perioder, der vil vaere at medregne i medfoer af litra a) skal dog lades ude af betragtning nar de er sammenfaldende med forsikringsperioder, tilbagelagt efter en anden medlemsstats lovgivning om pensioner eller renter til efterladte.

4. Anvendelse af nederlandsk lovgivning om forsikring mod arbejdsudygtighed

a) Ved anvendelsen af bestemmelserne i forordningens artikel 46, stk. 2, anses ogsaa beskaeftigelsesperioder og dermed ligestillede perioder tilbagelagt i Nederlandene foer 1 . juli 1967 som forsikringsperioder, tilbagelagt efter den nederlandske lovgivning om arbejdsudygtighed.

b) Perioder, der vil vaere at medregne i medfoer af litra a), anses som forsikringsperioder tilbagelagt efter en lovgivning af den i forordningens artikel 37, stk. 1, omhandlede katakter.