++++

RAADETS DIREKTIV

af 20 . marts 1970

om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af udstoedningsgas fra koeretoejsmotorer med styret taending

( 70/220/EOEF )

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artikel 100 ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Det europaeiske Parlament ( 1 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 2 ) , og

ud fra foelgende betragtninger :

I Tyskland er forordning af 14 . oktober 1968 om aendring af Strassenverkehrs-Zulassungsordning bekendtgjort i Bundesgesetzblatt , del 1 . den 18 . oktober 1968 ; denne forordning indeholder bestemmelser om foranstaltninger mod luftforurening fra koeretoejsmotorer med styret taending ; disse forskrifter traeder i kraft 1 . oktober 1970 ;

i Frankrig er forordning af 31 . marts 1969 om sammensaetningen af udstoedningsgassen fra motorkoeretoejer med benzinmotor bekendtgjort i " Journal officiel " af 17 . maj 1969 ; denne forordning gaelder

- fra 1 . september 1971 for typegodkendte koeretoejer , nar sadanne koeretoejer er udstyret med en motor af ny konstruktion , d.v.s . med en moter , der ikke tidligere har vaeret indbygget i et typegodkendt koeretoej ,

- fra 1 . september 1972 for koeretoejer , der bringes i handelen for foerste gang ;

disse bestemmelser kan haemme oprettelsen af det faelles marked og dets funktion ; derfor ma alle medlemsstater - enten udover eller i stedet for deres nuvaerende bestemmelser - gennemfoere de samme bestemmelser , navnlig med henblik pa at kunne anvende EOEF-standardtypegodkendelse i henhold til Raadets direktiv af 6 . februar 1970 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne koeretoejer og pahaengskoeretoejer dertil ( 1 ) for alle koeretoejstyper ;

dette direktiv skal imidlertid finde anvendelse , foer forannaevnte direktiv tages i anvendelse . Derfor kan fremgangsmaaden i naevnte direktiv endnu ikke anvendes , og d der ma derfor fastsaettes en fremgangsmaade ad hoc i form af en meddelelse om , at koeretoejstyper er afproevet og opfylder bestemmelserne i dette direktiv ;

paa grundlag af denne meddelelse skal enhver medlemsstat , der anmodes om en national godkendelse af samme motorkoeretoejstype , kunne konstatere , om denne type er afproevet i henhold til naervaerende direktiv . Til dette formaal boer den enkelte medlemsstat underrette de andre medlemsstater om denne konstatering ved , at der tilsendes dem en afskrift af den meddelelse , der udarbejdes for hver afproevet type motorkoeretoej ;

med hensyn til forskrifterne for undersoegelse af den gennemsnitlige emission af luftforurenende luftarter i byomraader med taet trafik efter koldstart maa det tages i betragtning , at det for industrien vil vaere rimeligt , at tilpasningstiden bliver laengere , end hvad angaar de oevrige tekniske forskrifter i dette direktiv ;

man boer overtage de tekniske forskrifter , der er godkendt af ECE i regulativ nr . 15 ( ensartede forskrifter for godkendelse af motorkoeretoejer med motorer med styret taending med hensyn til emission af luftforurenende luftarter fra motoren ) . Dette regulativ er optaget som bilag til aftalen om gennemfoerelse af ensartede betingelser for godkendelse af udrustningsgenstande og dele af motorkoeretoejer og om gensidig anerkendelse af godkendelse af 20 . marts 1958 ( 4 ) ;

de tekniske forskrifter skal endvidere hurtigt tilpasses den tekniske udvikling ; man ma derfor forudse anvendelse af den fremgangsmaade , der er fastlagt i artikel 13 i Raadets direktiv af 6 . februar 1970 om typegodkendelse af motordrevne koeretoejer og pahaengskoeretoejer dertil ,

UDSTEDT FOELGENDE DIREKTIV :

Artikel 1

Ved koeretoejer forstas i dette direktiv alle motorkoeretoejer med motor med styret taending , med eller uden karosseri , der er bestemt til faerdsel paa vej , og som har mindst fire hjul , en tilladt totalvaegt paa mindst 400 kg og en konstruktivt bestemt maksimalhastighed paa mindst 50 km/t , med undtagelse af landbrugstraktorer og -arbejdsredskaber og andre arbejdsredskaber .

Artikel 2

Medlemsstaterne kan ikke naegte EOEF-standardtypegodkendelse eller national godkendelse til et koeretoej paa grund af luftforurening af udstoedningsgas fra motor med styret taending

- fra 1 . oktober 1970 , naar koeretoejet opfylder bestemmelserne i bilag I ( med undtagelse af punkterne 3.2.1.1 . og 3.2.2.1 . ) og i bilagene II , IV , V og VI ,

- fra 1 . oktober 1971 , naar koeretoejet ogsaa opfylder bestemmelserne i punkterne 3.2.1.1 . og 3.2.2.1 . i bilag I og bestemmelserne i bilag III .

Artikel 3

1 . Paa anmodning fra fabrikanten eller dennes repraesentant udfylder de kompetente myndigheder i medlemsstaten formularen til meddelelse i henhold til bilag VII . En afskrift af denne meddelelse sendes til de oevrige medlemsstater og den , der har fremsat anmodningen . De oevrige medlemsstater , over for hvilke der ansoeges om national godkendelse for samme type koeretoej , anerkender dette dokument som bevis for , at den fastsatte afproevning er gennemfoert .

2 . Stykke 1 ophaeves , naar raadets direktiv af 6 . februar 1970 om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil kan anvendes .

Artikel 4

Den medlemsstat , der har meddelt godkendelsen , traeffer de noedvendige foranstaltninger med henblik paa at blive underrettet om enhver aendring , der vedroerer en konstruktionsdel eller en specifikation i henhold til bilag I , punkt 1.1 . De kompetente myndigheder i denne medlemsstat traeffer afgoerelse med hensyn til , om den aendrede prototype skal underkastes ny afproevning , og om der skal udarbejdes en ny afproevningsrapport . AEndringen godkendes ikke , saafremt afproevningen viser , at bestemmelserne i dette direktiv ikke er overholdt .

Artikel 5

AEndringer , der er noedvendige for tilpasning af bestemmelserne i bilag I til VII til den tekniske udvikling , gennemfoeres i overensstemmelse med den fremgangsmaade , der er fastsat i artikel 13 i Raadets direktiv af 6 . februar 1970 om godkendelse af motordrevne koeretoejer og paahaengskoeretoejer dertil .

Artikel 6

1 . Medlemsstaterne udsteder de noedvendige bestemmelser for at efterkomme dette direktiv inden 30 . juni 1970 og underretter omgaaende Kommissionen herom .

2 . Medlemsstaterne drager omsorg for , at Kommissionen faar tilsendt ordlyden af de vigtigste nationale bestemmelser , som de udsteder paa det omraade , der er omfattet af dette direktiv .

Artikel 7

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 20 . marts 1970 .

Paa Raadets vegne

P . HARMEL

Formand

( 1 ) EFT nr . C 160 af 18 . 12 . 1969 , s . 7 .

( 2 ) EFT nr . C 48 af 16 . 4 . 1969 , s . 16 .

( 3 ) EFT nr . L 42 af 23 . 2 . 1970 , s . 1 .

( 4 ) ECE-dok . , Genève W TRANS WP29 293 Rev . 1 af 11 . 4 . 1969 .

BILAG I

DEFINITIONER , ANSOEGNING OM GODKENDELSE OG AFPROEVNINGSBESTEMMELSER

1 . DEFINITIONER

1.1 . Koeretoejstype med hensyn til begraensning af emission af luftforurenende luftarter fra motoren

Begrebet " koeretoejstype med hensyn til begraensning af emission af luftforurenende luftarter fra motoren " omfatter koeretoejer , der ikke er vaesentligt forskellige fra hinanden . Forskellene kan isaer vedroere foelgende punkter :

1.1.1 . Afhaengigt af referencevaegten bestemmes svingmasseaekvivalenten som beskrevet i punkt 4.2 . i bilag III .

1.1.2 . Motorens specifikationer i henhold til punkterne 1 til 6 samt 8 i bilag II .

1.2 . Referencevaegt

" Referencevaegten " er det koereklare koeretoejs vaegt med tillaeg af 120 kg . Det koereklare koeretoejs vaegt svarer til egenvaegten med det til koeretoejet hoerende vaerktoej og reservehjul samt fulde beholdere med undtagelse af braendstofbeholderen , der kun er halvt fuld .

1.3 . Krumtaphus

" Krumtaphuset " er samtlige de rum , der findes i og uden paa motoren , og som ved indre eller ydre forbindelser , gennem hvilke luftarter og dampe kan slippe bort , er tilsluttet oliesumpen .

1.4 . Luftforurenende luftarter

" Luftforurenende luftarter " er kulilte og kulbrinter .

1.5 . Totalvaegt

" Totalvaegten " er den af fabrikanten oplyste , teknisk tilladte totalvaegt ( denne vaegt kan vaere hoejere end den af myndighederne tilladte totalvaegt ) .

2 . ANSOEGNING OM GODKENDELSE

2.1 . Fabrikanten eller dennes repraesentant skal give foelgende oplysninger :

2.1.1 . Beskrivelse af motorkonstruktionen med alle oplysninger i henhold til Bilag II .

2.1.2 . Tegninger af forbraendingsrum og stempel , herunder stempelringe .

2.1.3 . Maksimale ventilloeftehoejder samt aabnings - og lukkevinkler i forhold til doedpunkterne .

2.2 . Et koeretoej , der er i overensstemmelse med den koeretoejstype , der skal godkendes , fremstilles for den tekniske instans , der skal gennemfoere afproevningen i henhold til punkt 3 .

3 . AFPROEVNINGSBESTEMMELSER

3.1 . Almindelige forhold

De dele af koeretoejet , der kan have indflydelse paa emissionen af luftforurenende luftarter , skal vaere udformet , konstrueret og anbragt saaledes , at koeretoejet under normale koerebetingelser trods de svingninger , det er udsat for , opfylder bestemmelserne i dette direktiv .

3.2 . Beskrivelse af afproevningen

3.2.1 . Koeretoejet underkastes efter sin vaegtgruppe og i overensstemmelse med nedenstaaende bestemmelser proeverne type I , II og III .

3.2.1.1 . Type I proeven ( Afproevning af den gennemsnitlige emission af luftforurenende luftarter efter koldstart i byomraader med taet trafik )

3.2.1.1.1 . Denne afproevning gennemfoeres for koeretoejer i henhold til artikel 1 , hvis totalvaegt ikke overstiger 3500 kg .

3.2.1.1.2 . Koeretoejet anbringes paa en funktionsproevestand med bremse og svingmasse . Der gennemfoeres en uafbrudt afproevning af en varighed af i alt 13 minutter , der omfatter 4 cykler . Hver cyklus bestaar af 15 proeveafsnit ( tomgang , acceleration , konstant hastighed , retardation osv . ) . Under afproevningen opsamles udstoedningsgassen i en eller flere saekke . Gassen analyseres ; dens volumen maales , naar fyldningstiden er ophoert .

3.2.1.1.3 . Afproevningen gennemfoeres efter den i bilag III beskrevne fremgangsmaade . Ved opsamlingen og analysen af gassen skal de foreskrevne fremgangsmaader benyttes . Andre fremgangsmaader kan tillades , naar det er anerkendt , at de foerer til resultater af samme vaerdi .

3.2.1.1.4 . De ved afproevningen konstaterede maengder af kulilte og kulbrinter skal ligge under de vaerdier , der er angivet for den paagaeldende referencevaegt i nedenstaaende tabel :

Referencevaegt Rv kg * Kulilte g/proeve * Kulbrinter g/proeve *

Rv * 750 * 100 * 8,0 *

750 < Rv * 850 * 109 * 8,4 *

850 < Rv * 1020 * 117 * 8,7 *

1020 < Rv * 1250 * 134 * 9,4 *

1250 < Rv * 1470 * 152 * 10,1 *

1470 < Rv * 1700 * 169 * 10,8 *

1700 < Rv * 1930 * 186 * 11,4 *

1930 < Rv * 2150 * 203 * 12,1 *

2150 < Rv * 220 * 12,8 *

3.2.1.2 . Type II proeven ( Afproevning af emissionen af kulilte ved tomgang )

3.2.1.2.1 . Denne afproevning gennemfoeres for koeretoejer i henhold til artikel 1 .

3.2.1.2.2 . Indholdet af kulilte i den udstoedningsgas , der emitteres ved tomgang , maa ikke overstige 4,5 vol . % .

3.2.1.2.3 . Overholdelsen af denne vaerdi kontrolleres i overensstemmelse med den i bilag IV beskrevne fremgangsmaade .

3.2.1.3 . Type III proeven ( Afproevning af gasemissionen fra krumtaphuset )

3.2.1.3.1 . Denne afproevning gennemfoeres for koeretoejer i henhold til artikel 1 med undtagelse af koeretoejer med totaktmotor med krumtaphus-skylning .

3.2.1.3.2 . Kulbrintemaengden i den gas , der ikke indsuges igen af motoren fra krumtaphuset , skal udgoere mindre end 0,15 % af den af motoren forbrugte braendstofmaengde .

3.2.1.3.3 . Overholdelse af denne vaerdi kontrolleres i overensstemmelse med den i bilag V beskrevne fremgangsmaade .

3.2.2 . Undersoegelse af produktionens overensstemmelse med hensyn til begraensningen af emissionen af luftforurenende luftarter fra motoren foretages som regel ved hjaelp af den i meddelelsen i bilag VII indeholdte beskrivelse og om noedvendigt ved de under punkt 3.2 . naevnte afproevninger af type I , II og III eller enkelte af disse proever . Der gaelder dog foelgende :

3.2.2.1 . De ved type I proeven for et seriekoeretoej konstaterede maengder kulilte og kulbrinter maa ikke overstige de i nedenstaaende tabel angivne maengder L1 og L2 :

Referencevaegt Rv kg * Kulilte g/proeve L1 * Kulbrinter g/proeve L2 *

Rv * 750 * 120 * 10,4 *

750 < Rv * 850 * 131 * 10,9 *

850 < Rv * 1020 * 140 * 11,3 *

1020 < Rv * 1250 * 161 * 12,2 *

1250 < Rv * 1470 * 182 * 13,1 *

1470 < Rv * 1700 * 203 * 14,0 *

1700 < Rv * 1930 * 223 * 14,8 *

1930 < Rv * 2150 * 244 * 15,7 *

2150 < Rv * 264 * 16,6 *

3.2.2.1.1 . Hvis den emitterede maengde af kulilte eller kulbrinte for et koeretoej , udtaget af en serie , overstiger vaerdien L1 , henholdsvis L2 , kan fabrikanten kraeve stikproevemaalinger for nogle koeretoejer , udtaget af serien , idet det oprindeligt proevede koeretoej skal indgaa i stikproeven . Fabrikanten bestemmer stikproevens stoerrelse " n " . Derefter konstateres for den enkelte luftforurenende luftart den aritmetiske middelvaerdi x af de ved stikproeven konstaterede resultater samt stikproevens standardafvigelse S ( 1 ) . Serieproduktionen anses som forskriftsmaessig , naar foelgende betingelser er opfyldt :

x + K * S * L .

L er her den foreskrevne graensevaerdi i henhold til punkt 3.2.2.1 . for den enkelte luftforurenende luftart .

k en af n afhaengig statistisk faktor , der er angivet i foelgende tabel :

n * 2 * 3 * 4 * 5 * 6 * 7 * 8 * 9 * 10 *

k * 0,973 * 0,613 * 0,489 * 0,421 * 0,376 * 0,342 * 0,317 * 0,296 0,279 *

n * 11 * 12 * 13 * 14 * 15 * 16 * 17 * 18 * 19 *

k * 0,265 * 0,253 * 0,242 * 0,233 * 0,224 * 0,216 * 0,210 * 0,203 * 0,198 *

Naar n * 20 , bliver k = 0,860 / * n

( 1 ) S2 S = ( x - x)2 / ( n + 1 ) , hvor x er et hvilket som helst af de n enkeltresultater .

BILAG II

MOTORENS HOVEDSPECIFIKATIONER OG OPLYSNINGER OM AFPROEVNINGENS GENNEMFOERELSE ( 1 )

1 . Beskrivelse af motoren

1.1 . Maerke ...

1.2 . Type ...

1.3 . Arbejdsmaade : firetakt/totakt ( 2 ) ...

1.4 . Antal cylindre ...

1.5 . Boring ... mm

1.6 . Slaglaengde ... mm

1.7 . Slagvolumen ... cm3

1.8 . Volumetrisk kompressionsforhold ( 5 ) ...

1.9 . Koelingens art ...

1.10 . Turboladning med/uden ( 4 ) beskrivelse af systemet ...

1.11 . Krumtaphus-udluftning ( beskrivelse og skitser ) ...

1.12 . Luftfilter : Systemer eller maeker og typer ...

2 . Yderligere anordninger til rensning af udstoedningsgassen

( Saafremt de findes og ikke falder ind under en anden rubrik )

Beskrivelse og skitser ...

3 . Braendstof-foedesystem

3.1 . Beskrivelse og skitser af indsugningsledninger med tilbehoer ( dash pot-spjaelddaempere , forvarmere , ekstra lufttilslutninger osv . ) ...

3.2 . Braendstoftilfoersel ...

3.2.1 . Gennem karburator ( 4 ) ... Antal karburatorer ...

3.2.1.1 . Maerke ...

3.2.1.2 . Type ...

3.2.1.3 . Indstillingselementer ( 4 )

3.2.1.3.1 . Dyser ... eller Kurve for luftbraendstofforholdet

3.2.1.3.2 . Lufttragte : ... eller Kurve for luftbraendstofforholdet

3.2.1.3.3 . Benzinhoejden i svoemmerhuset : ... eller Kurve for luftbraendstofforholdet

3.2.1.3.4 . Svoemmervaegt ... eller Kurve for luftbraendstofforholdet

3.2.1.3.5 . Dysenaal : ... eller Kurve for luftbraendstofforholdet

3.2.1.4 . Starter haandbetjent/automatisk ( 4 ) , justering af indstillingen ( 5 ) ...

3.2.1.5 . Braendstofpumpe

Tryk ( 4 ) ... eller eller karakteristisk diagram ( 4 ) ...

3.2.2 . Ved indsproejtningsanordning ( 3 ) ...

3.2.2.1 . Pumpe ...

3.2.2.1.1 . Maerke ...

3.2.2.1.2 . Type ...

3.2.2.1.3 . Indsproejtningsmaengde : ... mm3 pr . slag ved ... pumpe-omdr./min ( 5 ) ( 4 )

eller karakteristisk diagram ( 3 ) ( 4 ) ...

3.2.2.2 . Indsproejtningsdyse(r )

3.2.2.2.1 . Maerke ...

3.2.2.2.2 . Type ...

3.2.2.2.3 . Aabningstryk : ... bar ( 3 ) ( 4 )

eller karakteristisk diagram ( 3 ) ( 4 ) ...

4 . Motorstyring

4.1 . Maksimale ventilloeftehoejder og aabnings - og lukkeventiler i forhold til doedpunkterne : ...

4.2 . Kontrol - og/eller indstillingsspillerum ( 3 ) ...

5 . Taending

5.1 . Stroemfordeler ...

5.1.1 . Maerke ...

5.1.2 . Type ...

5.1.3 . Taendingsindstillingskurve ( 6 ) ...

5.1.4 . Taendingstidspunkt ( 6 ) ...

5.1.5 . Kontaktaabning ( 6 ) ...

6 . Udstoednings-system

Beskrivelse og skitser ...

7 . Andre oplysninger om afproevningsbetingelserne

7.1 . Anvendt smoeremiddel

7.1.1 . Maerke ...

7.1.2 . Type ... ( Er der tilsat braendstoffet et smoeremiddel , maa procentdelen af olie angives ) .

7.2 . Taendroer

7.2.1 . Maerke ...

7.2.2 . Type ...

7.2.3 . Elektrodeafstand ...

7.3 . Taendspole

7.3.1 . Maerke ...

7.3.2 . Type ...

7.4 . Kondensator

7.4.1 . Type ...

8 . Motorens data

8.1 . Omdrejningstal i tomgang ... omdr./min . ( 6 )

8.2 . Omdrejningstal ved maksimalydelse : ... omdr./min . ( 6 )

8.3 . Maksimalydelse : ... HK ( ISO-BSI-CUNA-DIN-IGM-SAE osv . ) ( 1 )

( 1 ) For ukonventionelle motorer eller systemer maa udarbejdes tilsvarende skema .

( 2 ) Det , der ikke gaelder udstreges .

( 3 ) Det , der ikke gaelder , udstreges .

( 4 ) Tolerance angives .

( 5 ) Tolerance angives .

( 6 ) Tolerance angives .

BILAG III

TYPE I-PROEVEN

( Afproevning af den gennemsnitlige emission af luftforurenende luftarter efter koldstart i byomraader med taet trafik )

Fremgangsmaade ved type I-proeven i henhold til punkt 3.2.1.1 . i bilag I

1 . KOERECYKLUS PAA FUNKTIONSPROEVESTANDEN

1.1 . Cyklusbeskrivelse

Der koeres paa funktionsproevestanden en cyklus som beskrevet i den foelgende tabel og fremstillet i bilag 1 . En inddeling i koeremaader er indeholdt i bilag 2 .

Koerecyklus paa funktionsproevestanden

Nr . * Koeremaade * Proeveafsnit * Acceleration m/sek2 . * Hastighed km/t * Varighed af hver * Tid i alt sek . * Transmissionsforhold ved mekanisk gearsystem *

* * * * * koeremaade sek . * proeveafsnit sek . * * *

1 * Tomgang * 1 * * * 11 * 11 * 11 * 6 sek . PM + 5 sek . K1 ( 1 ) *

2 * Acceleration * 2 * 1,04 * 0-15 * 4 * 4 * 15 * 1 *

3 * Konstant hastighed * 3 * * 15 * 8 * 8 * 23 * 1 *

4 * Retardation * * - 0,69 * 15-10 * 2 * 5 * 25 * 1 *

5 * Retardation Motor frakoblet * 4 * - 0,92 * 10-0 * 3 * 5 * 28 * K1 *

Nr . * Koeremaade * Proeveafsnit * Acceleration m/sek2 . * Hastighed km/t * Varighed af hver * Tid i alt sek . * Transmissionsforhold ved mekanisk gearsystem *

* * * * * koeremaade sek . * proeveafsnit sek . * * *

6 * Tomgang * 5 * * * 21 * 21 * 49 * 16 sek . PM + 5 sek . K1

7 * Acceleration * 6 * 0,83 * 0-15 * 5 * 12 * 54 * 1 *

8 * Gearskift * 6 * * * 2 * 12 * 56 * *

9 * Acceleration * 6 * 0,94 * 15-32 * 5 * 12 * 61 * 2 *

10 * Konstant hastighed * 7 * * 32 * 24 * 24 * 85 * 2 *

11 * Retardation * 8 * - 0,75 * 32-10 * 8 * 11 * 93 * 2 *

12 * Retardation Motor frakoblet * 8 * - 0,92 * 10-0 * 3 * 11 * 96 * K2 *

13 * Tomgang * 9 * * * 21 * 21 * 117 * 16 sek . PM + 5 sek . K1 *

14 * Acceleration * 10 * 0,83 * 0-15 * 5 * 26 * 122 * 1 *

15 * Gearskift * 10 * * * 2 * 26 * 124 * *

16 * Acceleration * 10 * 0,62 * 15-35 * 9 * 26 * 133 * 2 *

17 * Gearskift * 10 * * * 2 * 26 * 135 * *

18 * Acceleration * 10 * 0,52 * 35-50 * 8 * 26 * 143 * 3 *

19 * Konstant hastighed * 11 * * 50 * 12 * 12 * 155 * 3 *

20 * Retardation * 12 * - 0,52 * 50-35 * 8 * 8 * 163 * 3 *

21 * Konstant hastighed * 13 * * 35 * 13 * 13 * 176 * 3 *

22 * Gearskift * 14 * * * 2 * 12 * 178 * *

23 * Retardation * 14 * - 0,86 * 32-10 * 7 * 12 * 185 * 2 *

24 * Retardation Motor frakoblet * 14 * - 0,92 * 10-0 * 3 * 12 * 188 * K2 *

25 * Tomgang * 15 * * * 7 * 7 * 195 * 7 sek . PM *

( 1 ) PM = tomgang , motor tilkoblet

K1 , K2 = 1 eller 2 , gear , motor frakoblet .

1.2 . Almindelige forskrifter for gennemfoering af koerecyklen

Til gennemfoerelse af en cyklus , der naermer sig den teoretiske koerecyklus inden for rammerne af de foreskrevne graenser , maa man finde frem til den gunstigste betjening af speeder og bremsepedal gennem indledende forsoegscykler .

1.3 . Gearets anvendelse

1.3.1 . Er den maksimale hastighed , der kan opnaas i 1 . gear , mindre end 15 km/t , benyttes 2 . , 3 . og 4 . gear .

1.3.2 . Koeretoejer med halvautomatisk gearsystem afproeves ved de transmissionsforhold , der normalt anvendes ved almindelig faerdsel . Gearskiftet skal benyttes som anvist af fabrikanten .

1.3.3 . Koeretoejer med automatisk kraftoverfoering skal afproeves ved stoerste udveksling ( drive ) . Speederen betjenes saaledes , at der opnaas saa konstante accelerationer som muligt , saaledes at kraftoverfoeringen kan indlaegge de forskellige gear i normal raekkefoelge . Desuden gaelder de i bilag I angivne skiftepunkter ikke her ; accelerationerne skal foelge den rette linie , der forbinder afslutningen af tomgangsafsnittet med begyndelsen af det derpaa foelgende afsnit med konstant hastighed . Tolerancerne i henhold til punkt 1.4 . er gaeldende .

1.3.4 . Koeretoejer med overgear ( overdrive ) , der betjenes af foereren , afproeves med frakoblet overgear .

1.4 . Tolerancer

1.4.1 . Afvigelser paa i 1 km/t fra den teoretiske hastighed ved acceleration , ved konstant hastighed og ved retardation under bremsning af koeretoejet er tilladt . Er retardationen stoerre uden benyttelse af bremsen , benyttes kun den i punkt 5.6.3 . angivne fremgangsmaade . Ved overgang fra et proeveafsnit til et andet er stoerre hastighedstolerancer end de foreskrevne tilladt , naar varigheden af de konstaterede afvigelser i det enkelte tilfaelde ikke overstiger 0,5 sek .

1.4.2 . Tidstolerancerne udgoer mere eller mindre 0,5 sek . Disse tolerancevaerdier gaelder for begyndelsen og slutningen af varigheden af det enkelte gearskift ( 1 ) .

1.4.3 . Tolerancerne for hastighed og tid kombineres i henhold til oplysningerne i bilag I .

2 . KOERETOEJ OG BRAENDSTOF

2.1 . Afproevningskoeretoejet

2.1.1 . Koeretoejet fremstilles i god mekanisk stand . Det skal vaere tilkoert og inden afproevningen have tilbagelagt mindst 3000 km .

2.1.2 . Udstoedningssystemet maa ikke have nogen laek , der vil kunne medfoere en reduktion af maengden af opsamlet gas ; denne maengde skal svare til den udstoedningsmaengde , der stroemmer ud fra motoren .

2.1.3 . Indsugningssystemets taethed kan afproeves for at sikre , at forbraendingsprocessen ikke aendres gennem utilsigtet lufttilfoersel .

2.1.4 . Motoren og de oevrige koeretoejsorganer skal vaere indstillet i henhold til fabrikantens forskrifter .

2.1.5 . I indsugningssystemet skal der anbringes et vakuummeter ved karburatoren , men efter luftspjaeldet .

2.1.6 . Proevestationen kan undersoege , om koeretoejets ydelse er i overensstemmelse med fabrikantens oplysninger , om det er normalt koeredygtigt og navnlig om det kan starte ved kold - og varmstart .

2.2 . Braendstof

2.2.1 . Som braendstof anvendes det i bilag VI definerede referencebraendstof . Foregaar motorens smoering med en braendstofblanding tilsaettes der referencebraendstoffet en olie , der i kvalitet og maengde er i overensstemmelse med producentens anbefalinger .

3 . AFPROEVNINGSUDSTYR

3.1 . Dynamometerbremse

Der er ikke foreskrevet nogen bestemt model . Dens indstilling maa dog ikke aendre sig i afproevningstiden . Dynamometerbremsen maa ikke fremkalde kendelige svingninger i koeretoejet , der vil kunne paavirke dettes normale arbejdsmaade . En absolut noedvendig bestanddel er en svingmasse-udligningsanordning , der goer det muligt at reproducere koerslen , som den er i trafikken ( svingmasseaekvivalenter ) .

3.2 . Anordning til opsamling af gassen

3.2.1 . Tilslutningsroerene skal vaere fremstillet af staal og saa vidt muligt have stive forbindelser . For at beskytte anordningen mod koeretoejssvingningerne skal der anvendes et fuldstaendig taet elastisk ringelement . Der kan ogsaa anvendes andre materialer , naar de ikke paavirker gassammensaetningen .

3.2.2 . Har det koeretoej , der skal afproeves , et udstoedningssystem , der bestaar af flere udstoedningsroer , skal disse forbindes med hinanden saa naer ved koeretoejet som muligt .

3.2.3 . Gastemperaturen i opsamlingsanordningen maa ikke paavirke motorens fejlfri gang , opsamlingssaekkenes holdbarhed og graden af kulbrinternes absortion i henhold til punkt 4.5.1 . paa ugunstig maade . Desuden skal kondensationen paa saekkens eller saekkenes vaegge vaere begraenset til et minimum .

3.2.4 . De enkelte ventiler , hvorved udstoedningsgassen ledes ud i det fri eller ind i opsamlingsordningen , skal vaere hurtigt skiftende ventiler .

3.2.5 . Opsamlingsanordningen bestaar af en eller flere tilstraekkeligt store saekke . Saekkene fremstilles af materialer , der hverken kan paavirke maalingerne eller gassens sammensaetning .

3.3 . Analyse-apparater

3.3.1 . Som sonde kan anvendes enten det opsamlingsroer , der foerer til opsamlingsanordningen , eller saekkens udtoemningsroer eller en saerlig sonde . Sondens munding maa imidlertid under ingen omstaendigheder ligge paa bunden af opsamlingssaekken .

3.3.2 . Apparaterne til analysen skal vaere ikke-dispersive infraroed-absorbtionsapparater . Apparater til kulbrinteanalysen skal vaere sensibiliseret for n-hexan .

3.4 . Apparater til volumenmaaling

3.4.1 . Der anvendes en volumetrisk maaler .

3.4.2 . Tryk - og temperaturmaalingerne til reduktion af volumen til normalbetingelserne gennemfoeres paa steder , der retter sig efter den maaler , der anvendes , og anvises af proevestationen .

3.4.3 . Anordningen til gasudtagningen kan vaere en pumpe eller en anden anordning , der holder trykket i maaleren konstant .

3.5 . Apparaternes noejagtighed

3.5.1 . Bremsen kalibreres ved en saerlig afproevning ; derfor angives dynamometrets noejagtighed ikke . Inertien af de roterende masser , derunder rullerne og bremserotoren ( se punkt 4.2 . ) , skal angives med mere eller mindre 20 kg noejagtighed .

3.5.2 . Koeretoejets hastighed maales ved omdrejningstallet for de med bremsens svinghjul forbundne ruller . Den skal kunne maales med en noejagtighed af mere eller mindre 2 km/t i omraadet 0-10 km/t og mere eller mindre 1 km/t over 10 km/t .

3.5.3 . Temperaturerne i henhold til punkt 5.1.1 . og punkt 6.3.3 . maa kunne maales med en noejagtighed af mere eller mindre 2é C .

3.5.4 . Det atmosfaeriske tryk skal kunne maales med en noejagtighed af mere eller mindre 1 mm Hg .

3.5.5 . Undertrykket i koeretoejets indsugningsledning skal kunne maales med en noejagtighed af mere eller mindre 5 mm Hg . De oevrige trykvaerdier ( modtrykket i opsamlingsanordningen , volumenkorrektionstrykket m.v . ) skal kunne maales med en noejagtighed af mere eller mindre 5 mm vs .

3.5.6 . Maalerens stoerrelse og noejagtighed skal staa i forhold til volumen af den gas , der skal maales , saaledes at volumen kan maales med en noejagtighed af mere eller mindre 2 % .

3.5.7 . Apparaterne til analysen skal have et maaleomraade , der er foreneligt med den kraevede maalenoejagtighed af mere eller mindre 3 % for de enkelte bestanddele , idet noejagtigheden af de anvendte kalibreringsgasser ikke tages i betragtning . Den tid , analysekredsloebet i alt kraever , skal ligge under et minut .

3.5.8 . Indholdet af kalibreringsgas maa ikke afvige mere end mere eller mindre 2 % fra den enkelte luftarts referencevaerdi . Som fortyndingsmiddel anvendes kvaelstof .

4 . AFPROEVNINGENS FORBEREDELSE

4.1 . Indstilling af bremsen

4.1.1 . Bremsen indstilles saaledes , at dens ydelse svarer til koeretoejets koersel med en konstant hastighed af 50 km/t paa plan vej .

4.1.2 . Til dette formaal maales undertrykket i motorens indsugningsledning ved en afproevning paa vej med 50 km/t enten i tredje gear eller med anvendelse af de i punkt 1.3 . angivne gearstillinger . Koeretoejet skal herunder vaere belastet indtil referencevaegten , og daektrykket skal vaere i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger . Undertrykket maales efter mindst 15 sekunders konstant hastighed paa plan vej . Af hensyn til vindpaavirkningen benyttes middelvaerdien af to maalinger i hver retning som udgangspunkt .

4.1.3 . Koeretoejet koeres derefter op paa funktionsproevestanden ; bremsen indstilles saaledes , at der i indsugningsledningen opnaas det samme undertryk som ved afproevningen paa vej i henhold til punkt 4.1.2 . Denne bremseindstilling bibeholdes under hele proeven .

4.1.4 . Denne indstilling gaelder for vaeskebremse . Ved andre bremsesystemer kan det vaere noedvendigt at undersoege , om den saaledes tilvejebragte indstilling gaelder for andre betingelser under koerecyklus mellem tomgang og tophastighed . Om noedvendigt koeres der med en gennemsnitsindstilling .

4.2 . Tilpasning af de aekvivalente svingmasser til koeretoejets translatorisk bevaegede masser

Der benyttes et svinghjul , med hvilket der opnaas en inerti for de roterende masser , der svarer til koeretoejets referencevaegt i henhold til nedenstaaende tabel :

Koeretoejets referencevaegt Rv , kg * AEkvivalente svingmasser , kg *

Rv * 750 * 680 *

750 < Rv * 850 * 800 *

850 < Rv * 1020 * 910 *

1020 < Rv * 1250 * 1130 *

1250 < Rv * 1470 * 1360 *

1470 < Rv * 1700 * 1590 *

1700 < Rv * 1930 * 1810 *

1930 < Rv * 2150 * 2040 *

2150 < Rv * 2270 *

4.3 . Forberedelse af koeretoejet

4.3.1 . Foer afproevningen udsaettes koeretoejet i mindst seks timer for en temperatur mellem 20 og 30 * C . Det kontrolleres desuden , at motorens koelevands - og olietemperatur ligger mellem 20 og 30 * C .

4.3.2 . Af hensyn til bremseindstillingen skal lufttrykket i daekkene ligesom ved gennemfoerelsen af den indledende afproevning paa vej vaere i overensstemmelse med fabrikantens anvisninger . Er rullernes diameter imidlertid under 50 cm , oeges trykket med 30 til 50 % for at skaane daekkene .

4.4 . Afproevning af modtrykket

Ved den indledende afproevning kontrolleres det , at modtrykket fra opsamlingsanordningerne ikke overstiger 75 mm vs . idet maalingen foretages ved de forskellige hastigheder , der er fastsat i koerecyklen .

4.5 . Forberedelse af opsamlingssaekkene

4.5.1 . Paa forhaand behandles saekkene , saerlig med henblik paa kulbrinterne , saaledes , at kulbrintetabet i loebet af 20 minutter ligger under 2 % af det oprindelige indhold . Denne forhaandsbehandling foretages ved indledende forsoeg under temperaturforhold , der omtrent svarer til de yderste temperaturer , der optraeder ved de enkelte proever .

4.5.2 . Ved maalingen af tabene anvendes foelgende fremgangsmaade : Ved konstant motoromdrejningstal bestemmes loebende kulbrinteindholdet i den gas , der stroemmer ind i saekken , indtil saekken er fyldt . Indholdet ved fyldningens afslutning skal vaere lig middelvaerdien af registreringerne af indholdet . Toemningen af saekken foretages med pumperne til analyseapparaterne , og indholdet noteres kontinuerligt eller med bestemte tidsmellemrum . Har indholdet efter 20 minutters forloeb aendret sig med mere end 2 % toemmes saekkene , og de fyldes til ny maaling . Denne proces gentages , indtil saekkenes vaegge er maettede .

4.6 . Indstilling af analyseapparaterne

4.6.1 . Apparaternes kalibrering

Ved hjaelp af en gennemstroemningsmaaler og den trykreduktionsventil , der findes paa den enkelte flaske , lader man en gasmaengde stroemme ind i analyseapparatet ved et tryk , ved hvilket analyseapparatet fungerer korrekt . Apparatet justeres saaledes , at det viser den vaerdi som konstant vaerdi , der er angivet paa flasken med kalibreringsgassen . Idet man gaar ud fra den indstilling , der er opnaaet med flasken med det hoejeste indhold , opstilles en fejlkurve for apparatet i forhold til indholdet af de forskellige anvendte kalibreringsgasflasker .

4.6.2 . Apparaternes samlede reaktionstid

Gassen i flasken med det hoejeste indhold lader man stroemme ind i sonden . Herved skal den viste vaerdi , der svarer til det stoerste udslag , opnaas paa mindre end et minut . Naas denne vaerdi ikke , undersoeges analysekredsloebet systematisk for laeksteder .

4.7 . Indstilling af volumenmaaleapparatet

Ved hjaelp af en saek , der er fyldt under indledende proever , konstateres det , om volumenmaaling kan gennemfoeres med den angivne noejagtighed . Om noedvendigt maa der i hver enkelt tilfaelde udvaelges en egnet maaler .

5 . GENNEMFOERELSE AF AFPROEVNINGEN PAA PROEVESTANDEN

5.1 . Saerlige bestemmelser foer gennemfoerelsen af koerecyklen

5.1.1 . Temperaturen i afproevningsrummet skal under hele proevetiden udgoere mellem 20 og 30 * C og om muligt vaere den samme som i det rum , hvor koeretoejet blev forberedt .

5.1.2 . Koeretoejet skal under afproevningen staa omtrent horisontalt , for at en anormal braendstoffordeling forhindres .

5.1.3 . Afproevningen foregaar med opslaaet motorhjaelm . Om fornoedent kan der med henblik paa opretholdelse af normal motortemperatur benyttes en hjaelpekoeleblaeser , der enten virker paa koeleren ( vandkoeling ) eller paa luftindtaget ( luftkoeling ) .

5.1.4 . Den hastighed , der skal overholdes ved afproevningen , fremgaar af omdrejningstallet for de loeberuller , der er forbundet med proevestandens svingmasser . Med henblik paa bedoemmelse af de koerte cyklers anvendelighed noteres hastigheden som funktion af tiden under afproevningen .

5.1.5 . Notering af undertrykket kraeves ikke . Sker den samtidig med noteringen af hastigheden , kan det bedoemmes , om accelerationerne er udfoert rigtigt .

5.1.6 . Notering af temperaturen for koelevandet og for olien i oliesumpen kraeves heller ikke .

5.2 . Start af motoren

5.2.1 . Motoren startes med de dertil indrettede midler : starter , choker etc . efter fabrikantens anvisninger .

5.2.2 . Motoren koeres i tomgang med choker i ca . 40 sekunder . Begyndelsen af den foerste koercyklus falder sammen med betjeningen af ventilen til gasopsamlingsanordningen , der skal aktiveres , naar de forannaevnte 40 sekunder er gaaet .

5.3 . Betjening af chokeren

Chokeren skal saettes ud af funktion hurtigst muligt , og i hvert fald foer accelerationen fra 0 til 50 km/t paabegyndes . Kan denne bestemmelse ikke overholdes , maa tidspunktet for chokerfunktionens ophoer angives . Fremgangsmaaden ved indstillingen af chokeren fremgaar af fabrikantens oplysninger .

5.4 . Tomgang

5.4.1 . Haandbetjent gear :

5.4.1.1 . Under tomgangsperioderne er motoren tilkoblet , men gearudvekslingen i frigearstilling .

5.4.1.2 . For at gennemfoere accelerationen under overholdelse af den normale koerecyklus kobles der ud 5 sekunder foer den acceleration , der foelger efter tomgangen , og der skiftes til foerste gear .

5.4.1.3 . Den foerste tomgangstid ved cyklens begyndelse bestaar af 6 sekunder tomgang med tilkoblet motor og gearudvekslingen i frigearstilling og 5 sekunder med frakoblet motor i foerste gear .

5.4.1.4 . For tomgangstiderne inden for den enkelte cyklus udgoer tiderne hver gang 16 sekunder med gearudvekslingen i frigearstilling og 5 sekunder i foerste gear med frakoblet motor .

5.4.1.5 . Cyklens sidste tomgangstid skal udgoere 7 sekunder med tilkoblet motor og gearudvekslingen i frigearstilling .

5.4.2 . Halvautomatisk gear :

Fabrikantens anvisninger-for bykoersel foelges . Mangler saadanne anvisninger , foelges anvisningerne for haandbetjent gear .

5.4.3 . Automatiske kraftoverfoeringer :

Under hele afproevningen flyttes gearvaelgeren ikke , medmindre der foreligger modsatte anvisninger fra fabrikanten . I saa fald anvendes fremgangsmaaden for haandbetjent gear .

5.5 . Accelerationer

5.5.1 . Accelerationerne udfoeres saaledes , at der opnaas en saa konstant acceleration som muligt , saa laenge denne koeremaade varer .

5.2.2 . Kan accelerationen ikke gennemfoeres i den foreskrevne tid , tages den tid , der yderligere kraeves , saa vidt muligt fra tiden for gearskiftningen , og i hvert fald fra den derpaa foelgende periode for konstant hastighed .

5.6 . Retardationer

5.6.1 . Alle retardationer udfoeres ved , at speederen helt slippes med tilkoblet motor . Motorens frakobling uden anvendelse af gearstangen sker ved en hastighed af 10 km/t .

5.6.2 . Er varigheden af retardationerne laengere end den for det paagaeldende proeveafsnit fastsatte tid , benyttes koeretoejets bremser til overholdelse af cyklus-tiden

5.6.3 . Er varigheden af retardationen kortere end den for det paagaeldende proeveafsnit fastsatte tid , tilvejebringes overensstemmelsen med den teoretiske cyklus ved indlaeggelse af en tomgangsperiode i tilslutning til den naeste tomgangstid .

5.6.4 . Naar retardationstiden er udloebet ( koeretoejet staar stille paa rullerne ) , saettes i frigear , og motoren tilkobles .

5.7 . Konstante hastigheder

5.7.1 . Ved overgang fra acceleration til den naeste hoejere konstante hastighed skal " pumpning " eller lukning af karburatorspjaeldet undgaas .

5.7.2 . I perioderne med konstant hastighed skal speederen fastholdes i en bestemt stilling .

6 . GENNEMFOERELSEN AF GASOPSAMLING OG GASANALYSE

6.1 . Gaspsamling

6.1.1 . Gasopsamlingen finder sted paa det tidspunkt , hvor ventilen aabnes i henhold til punkt 5.2.2 .

6.1.2 . Anvendes flere saekke , sker skiftet til den naeste saek ved begyndelsen af den foerste tomgangsperiode i en koerecyklus .

6.1.3 . Saekkene skal lukkes hermetisk , naar de er fyldt .

6.1.4 . Ved afslutningen af sidste cyklus benyttes ventilen til at lade udstoedningsgassen fra motoren ud i det fri

6.2 . Analyse

6.2.1 . Analysen af gassen i den enkelte saek foretages saa hurtigt som muligt , under ingen omstaendigheder senere end 20 minutter efter , af fyldningen af den paagaeldende saek er begyndt .

6.2.2 . Lader man ikke sonden blive i saekken til stadighed , skal tilgang af luft ved sondens indfoerelse og gastab ved dens fjernelse undgaas .

6.2.3 . Analyseapparatet skal stabiliseres inden et minut efter tilslutningen til saekken .

6.2.4 . Som gasindhold ved hver enkelt af de maalte bestanddele regnes den vaerdi , der aflaeses efter stabilisering af maaleapparatet .

6.3 . Volumenmaaling

6.3.1 . For at hindre for store temperatursvingninger foregaar maalingen af saekkens eller saekkenes volumen , sa snart gassen haar naaet samme temperatur som omgivelserne .

6.3.2 . Saekkene toemmes gennem gasmaaleren .

6.3.3 . Den temperatur , der skal laegges til grund for beregningen ( tm ) , er den aritmetiske middelvaerdi for temperaturerne ved toemningens begyndelse og afslutning , idet den maksimale afvigelse mellem de to vaerdier skal vaere mindre end 5 * C .

6.3.4 . Det tryk , der skal laegges til grund for beregningen ( Pm ) er den aritmetiske middelvaerdi af de ved toemningens begyndelse og afslutning aflaeste absolutte tryk , idet den maksimale afvigelse mellem de to vaerdier skal vaere mindre end 4 mm Hg .

6.3.5 . Til det med maaleren malte gasvolumen laegges volumen af den gas , der er udtaget til selve analysen , safremt denne andel overstiger 1 % af det med maleren maalte volumen . Resultatet benaevnes Vm .

7 . BESTEMMELSE AF MAENGDEN AF DE EMITTEREDE LUFTFORURENENDE LUFTARTER

7.1 . Korrektion af de maalte gasvolumina

Gasvolumen i den enkelte saek reduceres til normale temperatur - og trykforhold ved anvendelse af foelgende formel :

V = Vm 275 / ( 273 + tm ) gange ( Pm - PH ) /760

hvori stoerrelserne Vm , tm , Pm og PH defineres som foelger :

Vm : Volumen i liter i henhold til punkt 6.3.5 ;

tm : Den aritmetiske middelvaerdi af de i henhold til punkt 6.3.3 . konstaterede temperatur-ydervaerdier i grader Celcius ;

Pm : Den aritmetiske middelvaerdi af de i henhold til punkt 6.3.4 . konstaterede tryk-ydervaerdier i millimeter Hg .

PH : Den maettede vanddamps tryk ved temperaturen tm , i millimeter Hg .

7.2 . Vaegten af de i den enkelte saek indeholdte luftforurenende luftarter

Vaegten af de i den enkelte saek indeholdte luftforurenende luftarter konstateres af produktet dCV , hvor C er volumenandel og der taetheden af den paagaeldende luftforurenende luftart :

- for kulilte d = 1.250

- for kulbrinte d = 3.844 ( n-hexan ) .

7.3 . Den samlede vaegt af de udstoedte luftforurenende luftarter

Vaegten M af hver af de luftforurenende luftarter , der afgives under afproevningen , konstateres ved addition af vaegtene af de i den enkelte saek indeholdte luftforurenende luftarter i henhold til punkt 7.2 .

( 1 ) Der goeres opmaerksom paa , at den fastsatte tid paa 2 sekunder omfatter varigheden af gearskiftet og om noedvendigt et vist tids-spillerum til tilpasning til koerecyklen .

Bermaerkning : Proevestationerne bot kontrollere analysens rigtighed ved maaling af de afgivne kuldioxidmaengder .

TILLAEG 1

KOERECYKLUS FOR BENZINMOTORER EFTER TYPE-1 TESTEN : se EFT

TILLAEG 2

Inddeling af koerecyklen ved type I-proeven

* Tid * * % *

1 . Inddeling efter koeremaader * * * *

Tomgang ( motor ) * 60 sek . * 30,8 * 35,4 *

Tomgang med koerende koeretoej og indkobling af et gear * 9 sek . * 4,6 * 35,4 *

Gearskift * 8 sek . * * 4,1 *

Acceleration * 36 sek . * * 18,5 *

Konstant hastighed * 57 sek . * * 29,2 *

Retardation * 25 sek . * * 12,8 *

* 195 sek . * * 100 *

2 . Inddeling efter benyttelse af de forskellige gear * * * *

Tomgang ( motor ) * 60 sek . * 30,8 * 35,4 *

Tomgang med koerende koeretoej og indkobling af et gear * 9 sek . * 4,6 * 35,4 *

Gearskift * 8 sek . * * 4,1 *

1 . gear * 24 sek . * * 12,3 *

2 . gear * 53 sek . * * 27,2 *

3 . gear * 41 sek . * * 21 *

* 195 sek . * * 100 *

Gennemsnitshastighed ved afproevningen : 19 km/t .

Faktisk koeretid : 195 sek .

Teoretisk koert straekning pr . cyklus : 1.013 km .

Hertil svarende straekning pr . afproevning ( 4 koerecykler ) : 4.052 km .

BILAG IV

TYPE II-PROEVEN

( Kontrol af kulilte-emissionen ved tomgang )

Fremgangsmade ved type II-proeven i henhold til punkt 3.2.1.2 . i bilag I

1 . Maaleforskrifter

1.1 . Som braendstof anvendes det i bilag VI definerede referencebraendstof .

1.2 . Kuliltens volumenandel males ved tomgang umiddelbart efter , at de 4 koerecykler i type I-proeven er koert .

1.3 . For koeretoejer med haandbetjent gear eller med halvautomatisk gear foretages afproevningen i frigear og med tilkoblet motor .

1.4 . For koeretoejer med automatisk gear foretages afproevningen med gearvaelgeren i stilling " N " eller " P " .

2 . Udtagning af gas

2.1 . Sonden til udtagning af gas indfoeres i forbindelsesroeret mellem koeretoejets udstoedning og saekken sa naer ved udstoedningen som muligt .

2.2 . Af hensyn til mulig fortyndelse af udstoedningsgassen med luft maales indholdet af kulilte ( T1 ) og kuldioxid ( T2 ) . Den volumenandel T , der sammenlignes med den foreskrevne graensevaerdi , beregnes efter foelgende formel :

T = T1 * 0,15 / ( T1 - T2 )

BILAG V

TYPE III-PROEVEN

( Kontrol af gas-emissionen fra krumtaphuset )

Fremgangsmaade ved type III-proeven i henhold til punkt 3.2.1.3 . i bilag I

1 . ALMINDELIGE BESTEMMELSER

1.1 . Type III-proeven foretages paa det koeretoej , der har vaeret underkastet type I og II proeverne .

1.2 . Alle , ogsaa taette , motorer underkastes afproevningen ; undtaget er motorer , for hvilke selv en ubetydelig utaethed betyder utilladelig paavirkning af motorens arbejsmade ( f.eks . 2-cyl . boxermotorer ) .

2 . AFPROEVNINGSFORSKRIFTER

2.1 . Tomgangen indstilles i henhold til fabrikantens forskrifter . Foreligger saadanne forskrifter ikke , indstilles tomgangen saaledes , at undertrykket i indsugningsroeret kommer op paa maksimum .

2.2 . Maalingerne foretages under foelgende tre saet arbejdsbetingelser for motoren :

Arbejdsbetingelser nr * Koeretoejets hastighed i km/t * Undertryk i indsugningsroer mm He * Bedoemmelsesfaktor *

1 * tomgang * * 0,25 *

2 * 50 mere eller mindre 2 * 400 mere eller mindre 8 * 0,25 *

3 * 50 mere eller mindre 2 * 250 mere eller mindre 8 * 0,50 *

2.3 . Kan motoren ikke arbejde med et undertryk paa 400 mm Hg , indstilles undertrykket saaledes , at det svarer til vaerdien ved koersel paa plan vej med en konstant hastighed paa 50 km/t .

Undertrykket ved arbejdsbetingelse nr . 3 er lig med forannaevnte vaerdi , dog multipliceret med forholdet

250/400 = 0,625

2.4 . Ved arbejdsbetingelserne nr . 2 og 3 i henhold til punkt 2.2 . vaelges motoromdrejningstallet i forhold til transmissionsforholdet saaledes , at det svarer til det laveste motoromdrejningstal hvormed koeretoejet under normale arbejdsbetingelser opnaar en hastighed af 50 km/t .

3 . AFPROEVNINGSMETODE

3.1 . For hver af arbejdsbetingelserne nr . 1 , 2 og 3 i henhold til punkt 2.2 . maales foelgende stoerrelser :

3.1.1 . Volumen Q n af den gas , der ikke i en bestemt tidsenhed suges tilbage af krumtaphus-udluftningen .

3.1.2 . vaegten C n af den i samme tidsenhed forbrugte benzin .

3.2 . De for volumen Q n i henhold til punkt 4.6 . aflaeste vaerdier under hver af de naevnte arbejdsbetingelser reduceres til normale forhold ( tryk 760 mm Hg , temperatur 0 * C ) ved foelgende formel :

Q' n = Q n H/760 gange 273/T .

3.3 . Kulbrinternes volumenandel t maales i henhold til punkt 4.4 . Paa forlangende af fabrikanten foretages der ikke nogen analyse af gassen i krumtaphuset . Det gas ud fra et fikseret indhold af kulbrinter paa 15.000 ppm .

3.4 . For kulbrinterne regnes der med en taethed paa 3,84 g/liter . Under hver af de naevnte arbejdsbetingelser beregnes vaegten af de kulbrinter , der stroemmer ud i det fri , efter foelgende formel :

P n = Q' n gange t gange 3,84 .

idet Q'n udgoer vaerdien af det korrigerede volumen .

3.5 . Gennemsnitsvaegten af kulbrinterne P af bezinforbruget C beregnes af de vaerdier , der fas under hver af de naevnte betingelser ved anvendelse af bedoemmelsesfaktorerne i henhold til punkt 2.2 . De udtrykkes i de samme enheder .

3.6 . Resultaternes anvendelse :

Koeretoejet anses som forskriftsmaessigt , nar

P * 0,15/100 gange C

4 . FREMGANGSMAADE VED MAALING AF DET GASVOLUMEN Q n . DER IKKE SUGES TILBAGE AF KRUMTAPHUSUDLUFTNINGEN

4.1 . Forberedelse af afproevningen

Inden afproevningen skal alle abninger lukkes , der ikke tjener til tilbageledning af gassen .

4.2 . Fremgangsmaadens princip

4.2.1 . I returroeret til krumtaphusudluftningen anbringes en forgrening , der ikke ma fremkalde yderligere tryktab , umiddelbart ved returroerets tilslutning til motoren .

4.2.2 . Paa udgangsstudsen af denne forgrening anbringes til opsamling af den gas , der ikke indsuges af motoren , en bloed saek , der bestar af et materiale , der ikke absorberer kulbrinter ( se bilaget ) . Denne saek toemmes ved hver maaling .

4.3 . Maalemetode

Inden hver maling lukkes saekken . Den tilsluttes i et bestemt tidsrum til forgreningen og toemmes derefter gennem en gasmaler .

Til korrigering af volumen i henhold til punkt 3.2 . males under toemningen trykket H i mm Hg og temperaturen N i grader C

4.4 . Maaling af kulbrinteindholdet

4.4.1 . Eventuelt males indholdet af kulbrinter under toemningen ved hjaelp af et ikke-dispersivt infraroed-analyse-apparat , der er sensibiliseret med n-hexan . Den konstaterede vaerdi multipliceres med faktoren 1.24 . for at den absolutte kulbrintekoncentration i krumtaphusgassen kan tages i betragtning .

4.4.2 . Apparat til analysen samt kalibreringsgassen skal opfylde bestemmelserne i punkterne 3.5.7 . og 3.5.8 . i bilag III .

4.5 . Maaling af benzinforbruget

Vaegten af den benzin , der er forbrugt under hver af de i punkt 2.2 . naevnte arbejdsbetingelser , konstateres . Denne vaegtvaerdi saettes i forhold til tidsenheden .

4.6 . Fremstilling af resultaterne

Ved anvendelse af bedoemmelsesfaktorerne og ved beregning af den bedoemte vaegt af kulbrinterne og det bedoemte braendstofforbrug saettes vaerdierne for Q' n ( hvorved n henviser til hver af arbejdsbetingelserne i henhold til punkt 2.2 . ) og vaerdierne for braendstofforbruget C n i forhold til den samme tidsenhed .

4.7 . Maalingsnoejagtighed

4.7.1 . Trykket i saekken under volumenmaalingen maales med en noejagtighed af mere eller mindre 1 mm Hg .

4.7.2 . Undertrykket i indsugningsledningen maales med en noejagtighed af mere eller mindre 8 mm Hg .

4.7.3 . Koeretoejets hastighed maales paa rullerne med en noejagtighed af mere eller mindre 2 km/t .

4.7.4 . Den emitterede gasmaengde maales med en noejagtighed af mere eller mindre 5 % .

4.7.5 . Gastemperaturen ved volumen-maalingen maales med en noejagtighed af mere eller mindre 2 * C .

4.7.6 . Kulbrinteindholdet maales eventuelt med en noejagtighed af mere eller mindre 5 % uden hensyn til noejagtigheden af den anvendte kalibreringsgas .

4.7.7 . Benzinforbruget maales med en noejagtighed af mere eller mindre 4 % .

BILAG

Type III-proven : se EFT

BILAG VI

Tekniske data for referencebraendstof ( 1 ) og fremgangsmaade ved bestemmelsen af dem

* Graensevaerdier og enheder * * Fremgangsmaade *

Oktantal ( " Research " ) * 99 mere eller mindre 1 * ASTM ( 2 ) * D 908-67 *

Taethed 15/4 C * 0,742 mere eller mindre 0,007 * ASTM * D 1298-67 *

Damptrykt efter Reid * 0,6 mere eller mindre 0,04 bar * ASTM * D 323-58 *

* 8,82 mere eller mindre 0,59 psi * ATSM * D 323-58 *

Kogningsforloeb * * * *

Kogningsbegyndelse ( kogepunkt ) * * * *

- 10 vol % * 50 mere eller mindre 5 * C * ASTM * D 86-67 *

- 50 vol % * 100 mere eller mindre 10 * C * * *

- 90 vol % * 160 mere eller mindre 10 * C * * *

- Kogningsafslutning * 195 mere eller mindre 10 * C * * *

- Restprodukt * 2 ( vol % ) maks . * * *

- Tab * 1 ( vol % ) maks . * * *

Kulbrinternes sammensaetning * * ASTM * D 1319-66 T *

- Olefiner * 18 mere eller mindre 4 vol % * * *

- Aromater * 35 mere eller mindre 5 vol % * * *

- maettede * rest ( balance ) * * *

Oxydationsbestandighed * 480 minutter min . * ASTM * D 525-55 *

Rest efter afdampning * 4 mg/100 ml maks . * ASTM * D 381-64 *

Antioxydationsevne * 50 ppm min . * * *

Svovlindhold * 0,03 mere eller mindre 0,015 vaegt % * ASTM * D 1266-64 T

Blyindhold * 0,57 mere eller mindre 0,03 g/l * ASTM * D 526-66 *

* 2,587 mere eller mindre 0,136 g/IG * ASTM * D 526-66 *

- " Scavenger " -typen * automobilbenzin * * *

- Organisk blyforbindelse * ingen oplysninger * * *

Anden tilsaetning * Ingen * * *

( 1 ) Til fremstillingen af referencebraendstof maa kun anvendes grundprodukter , der loebende produceres af den europaeiske jordolieindustri under udelukkelse af ikke-konventionelle dele som pyrolysebenzin , materialer , der er fremstillet ved krakning , og benzol .

( 2 ) Forkortelse for " American Society For Testing and Materialse , 1916 Race St . , Philadelphia , Pennsylvania 19 103 , USA . Tallene efter lankestregen angiver aaret , hvor en norm er accepteret eller andret . Ved aendring af en eller flere ASTM-normer , kan de normer fortsal anvendes , der er accepteret i de her naevnte aar , saafremt det ikke aftales at erstatte dem med senere normer .

Den paagaeldende myndigheds navn

BILAG VII

Meddelelse om gennemfoerelse af Raadets direktiv af 20 . marts 1970 om tilnermelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening foraarsaget af udstoedningsgas fra motorkoeretoejer med styret taending

Loebenummer : ...

1 . Fabrikat ( firma ) : ...

2 . Type og handelsbetegnelse : ...

3 . Fabrikantens navn og adresse : ...

4 . Eventuelt navn og adresse paa fabrikantens repraesentant ...

5 . Koeretoejets referencevaegt : ...

6 . Koeretoejets teknisk tilladte totalvaegt : ...

7 . Gearsystem : ...

7.1 . Haandbetjent eller automatisk ( 1 )

7.2 . Antal gear : ...

7.3 . Hastighed ved et motoromdrejningstal paa 1000 omdr./min . i de enkelte gear ( 2 )

1 . ...

2 . ...

3 . ...

7.4 . Afproevning af ydelserne i henhold til punkt 2.1.6 . i bilag III : ...

8 . Fremstillet til afproevning den : ...

9 . Teknisk instans : ...

10 . Afproevningsrapport af : ...

11 . Afproevningsnummer : ...

12 . Koeretoejet er i overensstemmelse/ikke i overensstemmelse med ( 1 )

- direktivets artikel 2 , foerste led ,

- direktivets artikel 2 , andet led .

12 . Denne meddelelse er vedlagt foelgende bilag med forannaevnte loebenummer :

- I afskrift af den udfyldte blanket i henhold til bilag II med de angivne tegninger og skitser

- I fotografi af motoren og motorrummet

- I afskrift af testrapporten .

14 . Sted : ...

15 . Dato : ...

16 . Underskrift : ...

( 1 ) Det ikkegaeldende udstreges .

( 2 ) For koeretoejer med automatisk gear oplyses alle tekniske data for gearet .