31968R1017

Rådets forordning (EØF) nr. 1017/68 af 19. juli 1968 om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje

EF-Tidende nr. L 175 af 23/07/1968 s. 0001 - 0012
den finske specialudgave: kapitel 7 bind 1 s. 0054
den danske specialudgave: serie I kapitel 1968(I) s. 0295
den svenske specialudgave: kapitel 7 bind 1 s. 0054
den engelske specialudgave: serie I kapitel 1968(I) s. 0302 - 0312
den græske specialudgave: Kapitel 07 bind 1 s. 0086
den spanske specialudgave: Kapitel 08 bind 1 s. 0106
den portugisiske specialudgave: Kapitel 08 bind 1 s. 0106


++++

RAADETS FORORDNING ( EOEF ) Nr . 1017/68

af 19 . juli 1968

om anvendelse af konkurrenceregler for transport med jernbane , ad landeveje og sejlbare vandveje

RAADET FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABER HAR

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab , saerlig artiklerne 75 og 87 ,

under henvisning til forslag fra Kommissionen ,

under henvisning til udtalelse fra Det europaeiske Parlament ( 1 ) ,

under henvisning til udtalelse fra Det oekonomiske og sociale Udvalg ( 2 ) , og

ud fra foelgende betragtninger :

I medfoer af Raadets forordning nr . 141 om ikke-anvendelse af Raadets forordning nr . 17 paa transportsektoren ( 3 ) , finder forordning nr . 17 ( 4 ) , ikke anvendelse paa aftaler , vedtagelser og samordnet praksis paa transportomraadet , som medfoerer en fastsaettelse af befordringspriser og -vilkaar , begraensning af eller kontrol med udbudet af transportydelser eller opdeling af transportmarkederne , og heller ikke paa udnyttelse af en dominerende stilling paa transportmarkedet efter traktatens artikel 86 ;

for transport med jernbane , ad landeveje og sejlbare vandveje er denne ikke-anvendelse i henhold til forordning nr . 1002/67/EOEF ( 5 ) begraenset til 30 . juni 1968 ;

fastsaettelsen af konkurrenceregler for jernbane - , landevejs - og vandvejstrafikken er en foranstaltning , der vedroerer saavel den faelles transportpolitik som den almindelige erhvervspolitik ;

ved fastsaettelsen af de paa disse omraader anvendelige konkurrenceregler boer der tages hensyn til de saerlige forhold , der gaelder paa transportomraadet ;

konkurrencereglerne paa transportomraadet afviger fra de almindelige konkurrenceregler ; derfor skal der gives virksomhederne mulighed for at faa kendskab til de regler , der skal anvendes i hvert enkelt tilfaelde ;

indfoerelse af konkurrenceregler , der gaelder for transport , goer det oenskeligt at lade disse regler omfatte saavel visse virksomhedssammenslutningers faelles finansiering eller faelles erhvervelse af transportmateriel eller -tilbehoer til faelles anvendelse som ogsaa dele af den virksomhed , som stoetteerhvervene paa transportomraadet udoever i forbindelse med transport med jernbane , ad landeveje og sejlbare vandveje ;

for at handelen mellem medlemsstater ikke skal blive paavirket , og konkurrencen inden for faellesmarkedet ikke skal blive fordrejet , boer aftaler mellem virksomheder , vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og samordnet praksis mellem virksomheder samt misbrug af en dominerende stilling paa faellesmarkedet , der kunne have saadanne virkninger , af principielle grunde forbydes , for saa vidt angaar de tre ovennaevnte transportgrene ;

visse arter af aftaler , vedtagelser og samordnet praksis paa transportomraadet , som udelukkende har til formaal og muliggoer indfoerelsen af tekniske forbedringer eller teknisk samarbejde , kan undtages fra kartelforbudet , idet de bidrager til forbedring af produktiviteten . Raadet kan paa baggrund af erfaringer og som foelge af anvendelsen af denne forordning finde anledning til paa forslag af Kommissionen at aendre listen over disse arter af aftaler ;

for at fremme en forbedring af den undertiden alt for staerkt opsplittede erhvervsmaessige struktur inden for landevejs - og vandvejstrafikken boer endvidere aftaler , vedtagelser og samordnet praksis , der har til formaal at skabe og drive virksomhedssammenslutninger inden for disse to transportgrene til udfoerelse af befordringsopgaver , herunder faelles finansiering eller erhvervelse af transportmateriel eller -tilbehoer til faelles brug , undtages fra kartelforbudet . En saadan generel undtagelse kan kun gives , saafremt en sammenslutnings samlede lastekapacitet ikke overstiger en bestemt maksimalgraense , og de i sammenslutningen deltagende enkeltvirksomheders individuelle kapacitet ikke overskrider bestemte graenser , der er fastsat saaledes , at ingen af disse virksomheder kan opnaa en dominerende stilling inden for sammenslutningen . Kommissionen skal dog have mulighed for at skride ind , hvis saadanne aftalter i det enkelte tilfaelde har virkninger , som er uforenelige med betingelserne for , at et kartel kan anerkendes som tilladeligt , og som udgoer et misbrug af undtagelsen . Den omstaendighed , at en virksomhedssammenslutning disponerer over en samlet lastekapacitet , der overskrider den fastsatte maksimalgraense , eller paa grund af de i sammenslutningen deltagende enkeltvirksomheders individuelle kapacitet ikke kommer i betragtning med hensyn til den generelle undtagelse , udelukker dog ikke , at det kan dreje sig om en tilladelig aftale , en tilladelig vedtagelse eller en tilladelig samordnet praksis , saafremt disse opfylder de i denne forordning herfor fastsatte forudsaetninger ;

foerer en aftale , en vedtagelse eller en samordnet praksis til en forbedring af transportydelsernes kvalitet eller til fremme af kontinuitet og stabilitet i tilfredsstillelsen af transportbehovet paa de markeder , hvor udbud og efterspoergsel er underkastet staerke tidsbestemte svingninger , eller til foroegelse af virksomhedernes produktivitet eller til fremme af den tekniske eller oekonomiske udvikling , boer forbudet kunne erklaeres for uanvendeligt . Det er dog en forudsaetning herfor , at aftalen , vedtagelsen eller den samordnede praksis i rimeligt omfang tager hensyn til transportforbrugernes interesser , ikke paalaegger de paagaeldende virksomheder begraensninger , som ikke er noedvendige for at naa ovennaevnte maal , og ikke giver disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen paa en vaesentlig del af det paagaeldende transportmarked , ogsaa under hensyntagen til konkurrence fra de andre transportgrene som alternativ transportmulighed ;

saalaenge Raadet ikke har bragt nogen egnede foranstaltninger i anvendelse inden for rammerne af den faelles transportpolitik til at sikre stabiliteten paa et transportmarked , boer - naar Raadet har konstateret en krisesituation - paa det paagaeldende marked de aftaler godkendes , der er noedvendige for at nedbringe de forstyrrelser , der foelger af transportmarkedets struktur ;

medlemsstaterne boer paa jernbane - , landevejs - og vandvejstrafikkens omraade med hensyn til offentlige virksomheder og virksomheder , som de indroemmer saerlige eller eksklusive rettigheder , ikke traeffe eller opretholde foranstaltninger , der strider imod denne forordning . Ligeledes boer virksomheder , som det er overladt at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse , undergives denne forordnings bestemmelser , for saa vidt anvendelsen af bestemmelserne ikke retligt eller faktisk er til hinder for opfyldelsen af de saerlige opgaver , som er betroet virksomhederne ; dog maa udviklingen af samhandelen ikke derved paavirkes i et saadant omfang , at det strider mod Faellesskabets interesse . Kommissionen skal have mulighed for at paase , at disse principper bringes i anvendelse og til dette formaal at meddele passende direktiver eller beslutninger til medlemsstaterne ;

de naermere retningslinier for anvendelsen af de materielretlige regler , som fastsaettes i denne forordning , skal udformes saaledes , at de dels giver sikkerhed for et effektivt tilsyn og mest muligt forenkler den administrative kontrol , dels tilgodeser kravet om retssikkerhed for virksomhederne ;

det paahviler i foerste raekke virksomhederne selv at bedoemme , hvorvidt deres aftaler , vedtagelser eller samordnede praksis i hoejere grad har konkurrencebegraensende virkninger end saadanne oekonomisk gunstige virkninger , der kan goere disse begraensninger rimelige ; de boer paa denne maade paa eget ansvar konstatere det lovlige eller ulovlige ved disse aftaler , vedtagelser eller denne samordnede praksis ;

det boer derfor tillades virksomhederne at afslutte og anvende aftaler uden at skulle offentliggoere dem ; der bestaar saaledes en risiko for , at de kan blive erklaeret ugyldige med tilbagevirkende kraft i tilfaelde af , at disse aftaler skulle blive efterproevet paa grundlag af en klage eller af Kommissionen paa embeds vegne ; det skal dog ikke vaere udelukket , at disse aftaler med tilbagevirkende kraft findes lovlige , saafremt en saadan efterfoelgende undersoegelse finder sted ;

i visse tilfaelde kan virksomhederne dog oenske de kompetente myndigheders hjaelp til at opnaa sikkerhed for , at deres aftaler , vedtagelser eller samordnede praksis er i overensstemmelse med de gaeldende forskrifter . Med henblik herpaa boer der infoeres en fremgangsmaade , efter hvilken der skal indgives en ansoegning til Kommissionen , og det vaesentlige indhold af denne ansoegning offentliggoeres i De Europaeiske Faellesskabers Tidende , saaledes at en interesseret tredjemand kan meddele sine bemaerkninger til den paagaeldende aftale . Indgiver medlemsstaterne eller en interesseret tredjemand ingen klager , og meddeler Kommissionen ikke inden for en fastsat frist ansoegerne , at der hersker betydelig tvivl med hensyn til den paagaeldende aftales tilladelighed , anses aftalen som fritaget fra forbudet for den forloebne tid og for de foelgende tre aar ;

da de aftaler , som er noedvendige for i tilfaelde af en af Raadet konstateret krisesituation at reducere de forstyrrelser , der foelger af transportmarkedets struktur , er af undtagelsesmaessig karakter , boer det bestemmes , at virksomheder , der oensker at opnaa godkendelse af en saadan aftale , skal anmelde denne for Kommissionen . Kommissionens godkendelse skal foerst have virkning fra den dato , hvor den vedtages . En saadan godkendelse maa ikke gaelde for mere end tre aar fra Raadets konstatering af krisesituationen , og fornyelsen af beslutningen skal vaere afhaengig af , at Raadet paa ny konstaterer en krisesituation . Under alle omstaendigheder ophoerer godkendelsen med at have gyldighed senest seks maaneder efter det tidspunkt , paa hvilket Raadet har bragt egnede foranstaltninger til sikring af stabiliteten paa det af aftalen beroerte transportmarked i anvendelse ;

for at sikre en ensartet anvendelse inden for det faelles marked af konkurrencereglerne for transport er det noedvendigt at fastsaette de regler , efter hvilke Kommissionen i naer og stadig forbindelse med medlemsstaternes kompetente myndigheder kan traeffe de til anvendelsen af disse konkurrenceregler fornoedne foranstaltninger ;

med henblik herpaa boer Kommissionen kunne faa bistand fra medlemsstaternes kompetente myndigheder og desuden inden for hele faellesmarkedets omraade have befoejelse til at anmode om oplysninger og foretage efterproevninger , som er noedvendige for at konstatere tilstedevaerelsen af aftaler , vedtagelser og samordnet praksis , der er forbudt i henhold til denne forordning , samt af misbrug af en dominerende stilling som er forbudt i henhold til denne forordning ;

saafremt der ved anvendelse af forordningen i en bestemt sag efter en medlemsstats opfattelse opstaar spoergsmaal af principiel karakter vedroerende den faelles transportpolitik , boer Raadet have mulighed for at undersoege disse principielle spoergsmaal . Det er formaalstjenligt , at alle spoergsmaal af generel karakter , der foelger af ivaerksaettelsen af konkurrencepolitikken paa transportomraadet , kan indbringes for Raadet . En fremgangsmaade skal fastsaettes for at sikre , at beslutningen om at anvende denne forordning i en bestemt sag foerst vedtages af Kommissionen efter Raadets undersoegelse af de principielle spoergsmaal og under hensyntagen til de forskellige opfattelser , som er fremkommet ;

for at udfoere sin opgave med at drage omsorg for denne forordnings anvendelse , skal Kommissionen kunne rette henstillinger og beslutninger til virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder for at bringe overtraedelser af forordningens bestemmelser om forbud mod visse aftaler , vedtagelser og visse former for praksis til ophoer ;

overholdelsen af forordningens forbudsregler og opfyldelsen af de pligter , som paalaegges virksomheder og sammenslutninger af virksomheder under anvendelse af forordningen , skal kunne sikres ved boeder og tvangsboeder ;

der boer sikres de paagaeldende virksomheder ret til at blive hoert af Kommissionen ; der boer gives tredjemand , hvis interesser kan beroeres af en beslutning , lejlighed til at udtale sig forinden , og der boer sikres en vidtgaaende offentligoerelse af de trufne beslutninger ;

der boer i henhold til traktatens artikel 172 tillaegges Domstolen fuld proevelsesret vedroerende beslutninger , ved hvilke boeder eller tvangsboeder paalaegges ;

ikrafttraedelsen af forordningens forbud vedroerende aftaler , vedtagelser og samordnet praksis , som bestaar paa dagen for denne forordnings offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende , boer udsaettes seks maaneder for at lette virksomhedernes tilpasning til forordningens bestemmelser ;

der boer inden for en passende frist efter afslutningen af de forhandlinger , der vil blive foert med de tredjelande , der har underskrevet den reviderede konvention om Rhinsejlads , foretages de aendringer af forordningen i dens helhed , som maatte vise sig noedvendige under hensyntagen til de forpligtelser , der foelger af den reviderede konvention om Rhinsejlads ;

der boer foretages de aendringer i forordningen , der i givet fald viser sig noedvendige efter erfaringer , der opnaas i loebet af tre aar . Under hensyntagen til udviklingen af den faelles transportpolitik i loebet af det naevnte tidsrum skal det isaer undersoeges , om forordningens anvendelsesomraade boer udstraekkes til aftaler , vedtagelser og samordnet praksis samt til misbrug af den dominerende stilling , som ikke paavirker handelen mellem medlemsstater ,

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING :

Artikel 1

Principbestemmelse

For saa vidt angaar transport med jernbane , ad landeveje og sejlbare vandveje , finder bestemmelserne i denne forordning anvendelse paa aftaler , vedtagelser og samordnet praksis , som har til formaal eller foelge at fastsaette befordringspriser og -vilkaar , begraensning af eller kontrol med udbudet af transportydelser , opdeling af transportmarkederne , anvendelse af tekniske forbedringer eller teknisk samarbejde , faelles finansiering eller erhvervelse af transportmateriel eller -tilbehoer , som er umiddelbart forbundet med transportydelse , for saa vidt som dette er noedvendigt for den faelles drift af en sammenslutning af virksomheder inden for landevejs - og vandvejstrafikken , saaledes som defineret i artikel 4 , samt paa misbrug af en dominerende stilling paa transportmarkedet . Disse bestemmelser gaelder ogsaa virksomhed udoevet af stoetteerhvervene paa transportomraadet , naar denne virksomhed har det ovenfor anfoerte formaal eller de ovenfor anfoerte virkninger .

Artikel 2

Forbud mod aftaler

Med forbehold af artiklerne 3 - 6 er alle aftaler mellem virksomheder , alle vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder og alle former for samordnet praksis , der kan paavirke handelen mellem medlemsstater , og som har til formaal eller til foelge at hindre , begraense eller fordreje konkurrencen inden for faellesmarkedet , uforenelige med faellesmarkedet og forbudt , uden at dette kraever en forudgaaende beslutning , navnlig saadanne som bestaar i :

a ) direkte eller indirekte fastsaettelse af befordringsvederlag og -vilkaar eller af andre forretningsbetingelser ,

b ) begraensning af eller kontrol med befordringsudbud , afsaetning , teknisk udvikling eller investeringer ,

c ) opdeling af transportmarkeder ,

d ) anvendelse af ulige vilkaar for ydelser af samme vaerdi over for handelspartnere , som derved stilles ringere i konkurrencen ,

e ) at det stilles som vilkaar for indgaaelse af en aftale , at medkontrahenten godkender tillaegsydelser , som efter deres natur eller ifoelge handelssaedvane ikke har forbindelse med transportydelsen .

Artikel 3

Lovlig undtagelse for tekniske aftaler

1 . Det i artikel 2 fastsatte forbud gaelder ikke for aftaler , vedtagelser og samordnet praksis , som udelukkende har anvendelse af tekniske forbedringer eller teknisk samarbejde til formaal og til foelge ved

a ) ensartet anvendelse af normer og typer for materiel , driftsmidler til trafikken , transportmidler og faste anlaeg ;

b ) udveksling eller faelles anvendelse af personale , materiel , transportmidler og faste anlaeg til gennemfoerelse af befordringer ;

c ) ordning og gennemfoerelse af forbindelsesbefordringer , supplerende befordringer , erstatningsbefordringer eller kombinerede befordringer samt opstilling og anvendelse af totalpriser og totalvilkaar , herunder konkurrencepriser , for disse befordringer ;

d ) dirigering af trafikken inden for samme transportgren ad de driftsmaessigt mest hensigtsmaessige ruter ;

e ) samordning af koere - og fartplaner for ruter , som foelger efter hinanden ;

f ) samling af enkeltladninger ;

g ) opstilling af ensartede regler for befordringstariffernes struktur og betingelser for disses anvendelse , for saa vidt som befordringspriser og -vilkaar ikke fastlaegges herigennem .

2 . Kommissionen forelaegger eventuelt for Raadet forslag til udvidelse eller indskraenkning af opregningen i stk . 1 .

Artikel 4

Undtagelse for sammenslutninger af smaa og mellemstore virksomheder

1 . Aftaler , vedtagelser og samordnet praksis af den i artikel 2 angivne art er undtaget fra det der anfoerte forbud , naar de har foelgende formaal :

- oprettelse og drift af sammenslutninger af virksomheder inden for landevejs - og vandvejstrafikken til udfoerelse af transportvirksomhed ,

- faelles finansiering eller erhvervelse af transportmateriel eller -tilbehoer , som staar i umiddelbar forbindelse med transportydelsen , for saa vidt som dette er noedvendigt for den faelles drift af disse sammenslutninger ,

og naar sammenslutningens samlede lastekapacitet ikke overstiger foelgende maengder :

- 10.000 tons ved befordring ad landeveje ,

- 500.000 tons ved befordring ad sejlbare vandveje .

Hver af de i sammenslutningen deltagende enkeltvirksomheder maa kun have en kapacitet paa hoejst 1000 tons ved befordring af landeveje eller hoejst 50.000 tons ved befordring ad sejlbare vandveje .

2 . Har ivaerksaettelsen af aftaler , vedtagelser eller samordnet praksis af den i stk . 1 angivne art i det enkelte tilfaelde virkninger , som er uforenelige med de i artikel 5 anfoerte betingelser , og udgoer et misbrug af fritagelsen fra artikel 2 , kan det paalaegges de paagaeldende virksomheder og sammenslutninger af virksomheder at bringe disse virkninger til ophoer .

Artikel 5

Forbudets ikke-anvendelse

Det i artikel 2 indeholdte forbud kan med tilbagevirkende kraft erklaeres for uanvendeligt paa

- aftaler eller kategorier af aftaler mellem virksomheder ,

- vedtagelser eller kategorier af vedtagelser inden for sammenslutninger af virksomheder ,

- samordnet praksis eller kategorier heraf ,

som bidrager til

- at forbedre kvaliteten af transportydelserne eller

- at fremme en stoerre kontinuitet og stabilitet i tilfredsstillelsen af transportbehovet paa de markeder , hvor udbud og efterspoergsel er underkastet staerke tidsbestemte svingninger , eller

- at foroege virksomhedernes produktivitet eller

- at fremme den tekniske eller oekonomiske udvikling

under passende hensyntagen til transportforbrugernes interesser , og uden at der

a ) paalaegges de paagaeldende transportvirksomheder begraensninger , som ikke er noedvendige for at naa disse maal ,

b ) gives disse virksomheder mulighed for at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af det paagaeldende transportmarked .

Artikel 6

Aftaler om begraensning af forstyrrelser , der foelger af transportmarkedets struktur

1 . Saa laenge Raadet ikke har ivaerksat nogen egnede foranstaltninger inden for rammerne af den faelles transportpolitik til sikring af stabiliteten paa et transportmarked , kan det i artikel 2 indeholdte forbud erklaeres for uanvendeligt paa aftaler , vedtagelser og samordnet praksis , som er egnede til at begraense forstyrrelserne paa det paagaeldende marked .

2 . En beslutning , der traeffes i overensstemmelse med fremgangsmaaden i artikel 14 om ikke at anvende det i artikel 2 indeholdte forbud maa foerst komme til anvendelse , naar Raadet med kvalificeret flertal eller , naar en medlemsstat er af den opfattelse , at betingelserne i traktatens artikel 75 , stk . 3 , er opfyldt , med enstemmighed paa grundlag af en beretning fra Kommissionen har konstateret en krisesituation paa hele transportmarkedet eller paa en del af dette .

3 . Med forbehold af bestemmelserne i stk . 2 , er beslutningen om ikke-anvendelse af forbud i artikel 2 underkastet den betingelse ,

a ) at aftaler , vedtagelser eller samordnet praksis ikke paalaegger de paagaeldende virksomheder nogen begraensninger , som ikke er noedvendige for at begraense forstyrrelserne , og

b ) at de ikke goer det muligt for disse virksomheder at udelukke konkurrencen for en vaesentlig del af det paagaeldende transportmarked .

Artikel 7

Aftalers og vedtagelsers manglende retsvirkning

De aftaler eller vedtagelser , som er forbudt i medfoer af de foranstaaende bestemmelser , har ingen retsvirkning .

Artikel 8

Forbud mod misbrug af en dominerende stilling

En eller flere virksomheders misbrug af en dominerende stilling paa faellesmarkedet eller en vaesentlig del heraf er uforenelig med faellesmarkedet og forbudt i den udstraekning , samhandelen mellem medlemsstater herved kan paavirkes .

Misbrug kan isaer bestaa i :

a ) direkte eller indirekte paatvingelse af urimelige befordringspriser eller -betingelser ,

b ) begraensning af befordringsudbud , afsaetning eller teknisk udvikling til skade for forbrugerne ,

c ) anvendelse af ulige vilkaar for ydelser af samme vaerdi over for handelspartnere , som derved stilles ringere i konkurrencen ,

d ) at det stilles som vilkaar for indgaaelse af en aftale , at medkontrahenten godkender tillaegsydelser , som efter deres natur eller ifoelge handelssaedvane ikke har forbindelse med befordringsydelsen .

Artikel 9

Offentlige virksomheder

1 . Paa transportomraader afstaar medlemsstaterne , for saa vidt angaar offentlige virksomheder og virksomheder , som de indroemmer saerlige eller eksklusive rettigheder , fra at traeffe eller opretholde foranstaltninger , som er i strid med bestemmelserne i de foregaaende artikler .

2 . Virksomheder , der har faaet overdraget at udfoere tjenesteydelser af almindelig oekonomisk interesse , er underkastet bestemmelserne i de foregaaende artikler , i det omfang anvendelsen af disse bestemmelser ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de saerlige opgaver , som er betroet dem . Udviklingen af samhandelen maa ikke paavirkes i et saadant omfang , at det strider mod Faellesskabets interesser .

3 . Kommissionen paaser , at bestemmelserne i denne artikel bringes i anvendelse , og meddeler , saafremt det er paakraevet , medlemsstaterne passende direktiver eller beslutninger .

Artikel 10

Behandling af sager ex officio eller paa begaering

Kommissionen kan paa begaering eller paa eget initiativ indlede behandlingen af en sag med henblik paa at bringe overtraedelse af bestemmelserne i artikel 2 eller 8 til ophoer samt fremgangsmaaden med henblik paa anvendelse af artikel 4 , stk . 2 .

Berettigede til at indgive klage er :

a ) medlemsstaterne

b ) fysiske eller juridiske personer , som paaberaaber sig en berettiget interesse .

Artikel 11

Afslutning af sager , der er behandlet paa begaering eller ex officio

1 . Konstaterer Kommissionen , at der foreligger overtraedelse af artikel 2 eller artikel 8 , kan den ved beslutning paalaegge de paagaeldende virksomheder og sammenslutninger af virksomheder at bringe den konstaterede overtraedelse til ophoer .

Med forbehold af de oevrige bestemmelser i denne forordning kan Kommissionen , inden den traeffer beslutning i henhold til foerste afsnit , rette henstillinger til de paagaeldende virksomheder og sammenslutninger af virksomheder om at bringe overtraedelsen til ophoer .

2 . Stk . 1 finder ligeledes anvendelse paa det i artikel 4 , stk . 2 , omhandlede tilfaelde .

3 . Saafremt Kommissionen finder , at der efter de for den foreliggende kendsgerninger ikke er anledning til i henhold til artikel 2 , artikel 4 , stk . 2 , eller artikel 8 , at skride ind over for en aftale , en vedtagelse eller en praksis , tilbageviser den , naar sagen beror paa en klage , ved en beslutning klagen som ubegrundet .

4 . Saafremt Kommissionen efter behandlingen af en sag , der er paabegyndt paa grundlag af en klage eller paa dens eget initiativ , finder , at en aftale , en vedtagelse eller en samordnet praksis opfylder betingelserne i artikel 2 og artikel 5 , vedtager den en beslutning om anvendelse af artikel 5 . I beslutningen angives det tidspunkt , fra hvilket den faar virkning . Dette tidspunkt kan ligge forud for den dag , paa hvilken beslutningen vedtages .

Artikel 12

Anvendelse af artikel 5 - fremsaettelse af indsigelser

1 . Virksomheder og sammenslutninger af virksomheder , som vil paaberaabe sig artikel 5 , med hensyn til aftaler , vedtagelser og samordnet praksis af den i artikel 2 angivne art , som de er deltagere i , kan indgive en ansoegning til Kommissionen .

2 . Er Kommissionen i besiddelse af alt materiale , og finder den , at ansoegningen kan fremmes , offentliggoer den , saafremt der ikke allerede er paabegyndt en sag paa grundlag af artikel 10 mod aftalen , vedtagelsen eller den samordnede praksis , saa hurtigt som muligt i De Europaeiske Faellesskabers Tidende det vaesentligste af ansoegningens indhold med opfordring til enhver interesseret tredjemand om inden for en frist paa 30 dage at fremsaette sine bemaerkninger over for Kommissionen . Offentliggoerelsen skal tage hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i bevarelsen af deres forretningshemmeligheder .

3 . Saafremt Kommissionen ikke inden for en frist paa 90 dage fra dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende , meddeler ansoegerne , at der bestaar betydelig tvivl med hensyn til anvendeligheden af artikel 5 , anses aftalen , vedtagelsen eller den samordnede praksis som beskrevet i ansoegningen for at vaere fritaget fra forbudet i den forloebne tid og i hoejst tre aar fra dagen for offentliggoerelsen af ansoegningen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende .

Konstaterer Kommissionen efter udloebet af fristen paa 90 dage , men foer udloebet af treaarsfristen , at betingelserne for anvendelse af artikel 5 ikke er til stede , erklaerer den ved en beslutning det i artikel 2 indeholdte forbud for anvendeligt . Denne beslutning kan tillaegges tilbagevirkende kraft , saafremt de paagaeldende har afgivet urigtige oplysninger , eller saafremt de misbruger fritagelsen fra bestemmelserne i artikel 2 .

4 . Har Kommissionen inden for fristen paa 90 dage rettet den i stk . 3 , foerste afsnit , omhandlede meddelelse til ansoegerne , undersoeger den , om betingelserne i artikel 2 og artikel 5 er opfyldt .

Konstaterer den , at betingelserne i artikel 2 og artikel 5 er opfyldt , vedtager den en beslutning om anvendelse af artikel 5 . I beslutningen angives den dato , fra hvilken den faar virkning . Denne dato kan ligge forud for datoen for ansoegningen .

Artikel 13

Gyldighedstiden for og tilbagekaldelse af beslutninger om anvendelse af artikel 5

1 . I den i overensstemmelse med artikel 11 , stk . 4 , eller artikel 12 , stk . 4 , andet afsnit , vedtagne beslutning om anvendelse af artikel 5 skal det angives , for hvilket tidsrum den gaelder ; dette tidsrum udgoer i almindelighed ikke mindre end seks aar . Der kan knyttes betingelser og paabud til beslutningen .

2 . Beslutningen kan fornys , hvis forudsaetningerne for anvendelse af artikel 5 stadig er opfyldt .

3 . Kommissionen kan tilbagekalde eller aendre beslutningen eller forbyde de paagaeldende bestemte handlinger :

a ) saafremt de faktiske forhold har aendret sig paa et for beslutningen vaesentligt punkt ,

b ) saafremt de paagaeldende ikke overholder et paabud , der er knyttet til beslutningen ,

c ) saafremt beslutningen hviler paa urigtige oplysninger eller er fremkaldt ved svig , eller

d ) saafremt de paagaeldende misbruger den ved beslutningen opnaaede fritagelse fra artikel 2 .

I de under b ) , c ) og d ) naevnte tilfaelde kan beslutningen tilbagekaldes med tilbagevirkende kraft .

Artikel 14

Beslutning om anvendelse af artikel 6

1 . Aftaler , vedtagelser og samordnet praksis af den i artikel 2 angivne art , for hvilke deltagerne vil paaberaabe sig artikel 6 , skal anmeldes til Kommissionen .

2 . Kommissionens beslutning om anvendelse af artikel 6 faar foerst virkning fra datoen for dens vedtagelse . Det tidsrum , for hvilket den gaelder , skal angives heri . Beslutningens gyldighedstid maa ikke overstige tre aar fra det tidspunkt , hvor Raadet konstaterer en krisesituation i henhold til artikel 6 , stk . 2 .

3 . Beslutningen kan fornys af Kommissionen , hvis Raadet paa ny konstaterer en krisesituation i henhold til artikel 6 , stk . 2 , og de oevrige betingelser for anvendelsen af artikel 6 stadig er opfyldt .

4 . Der kan knyttes betingelser og paabud til beslutningen .

5 . Kommissionens beslutning ophoerer med at have gyldighed senest seks maaneder efter , at de i artikel 6 , stk . 1 , naevnte foranstaltninger er bragt i anvendelse .

6 . Artikel 13 , stk . 3, finder anvendelse .

Artikel 15

Kompetence

Med forbehold af Domstolens adgang til at proeve beslutningen er det alene Kommissionen , som kan

- paalaegge forpligtelser i henhold til artikel 4 , stk . 2 ,

- udstede beslutninger i henhold til artiklerne 5 og 6 .

Medlemsstaternes myndigheder forbliver kompetente til at afgoere , om betingelserne i artikel 2 eller 8 er opfyldt , saa laenge Kommissionen hverken har taget skridt til udstedelsen af en beslutning i det enkelte tilfaelde eller har oversendt den i artikel 12 , stk . 3 , foerste afsnit , omhandlede meddelelse .

Artikel 16

Forbindelse med medlemsstaternes myndigheder

1 . Kommissionen gennemfoerer den i denne forordning omhandlede sagsbehandling i naer og vedvarende forbindelse med medlemsstaternes kompetente myndigheder ; disse er berettigede til at fremsaette bemaerkninger vedroerende sagsbehandlingen .

2 . Kommissionen sender omgaaende til medlemsstaternes kompetente myndigheder en genpart af klager og ansoegninger samt af de vigtigste dokumenter , der som et led i sagsbehandlingen forelaegges den eller fremsendes af den .

3 . Et raadgivende Udvalg for kartel - og monopolspoergsmaal paa transportomraadet hoeres foer hver beslutning , som afslutter en i artikel 10 omhandlet sagsbehandling , samt foer beslutninger i henhold til artikel 12 , stk . 3 , andet afsnit , og stk . 4 , andet afsnit , og i henhold til artikel 14 , stk . 2 og 3 . Det raadgivende Udvalg skal endvidere hoeres foer vedtagelsen af de i artikel 29 omhandlede gennemfoerelsesbestemmelser .

4 . Det raadgivende Udvalg sammensaettes af embedsmaend , der er kompetente i kartel - og monopolspoergsmaal paa transportomraadet . Hver medlemsstat udpeger som sine repraesentanter to embedsmaend , der i tilfaelde af forfald hver isaer kan erstattes af en anden embedsmand .

5 . Hoeringen finder sted paa et faelles moede , som Kommissionen indkalder til ; dette moede finder sted tidligst fjorten dage efter afsendelsen af indkaldelsen . En fremstilling af sagen med angivelse af de vigtigste dokumenter samt et foreloebigt forslag til beslutning for hver sag , der skal behandles , skal vaere vedlagt indkaldelsen .

6 . Det raadgivende Udvalg kan afgive en udtalelse , selv om medlemmer af Udvalget eller deres stedfortraedere ikke er til stede . Resultatet af hoeringen skal udformes skriftligt og vedlaegges forslaget til beslutning . Det offentliggoeres ikke .

Artikel 17

Raadets undersoegelse af et principielt spoergsmaal , som vedroerer den faelles transportpolitik , og som opstaar i forbindelse med en bestemt sag

1 . Kommissionen vedtager foerst en beslutning , for hvilken den i artikel 16 omhandlede hoering er obligatorisk , efter udloebet af en frist paa 20 dage fra den dag , paa hvilken det raadgivende Udvalg har fremsat sin udtalelse .

2 . Inden udloebet af den i stk . 1 naevnte frist kan hver medlemsstat anmode om indkaldelse af Raadet , for at dette sammen med Kommissionen kan undersoege de principielle spoergsmaal verdroerende den faelles transportpolitik , som efter dens opfattelse staar i forbindelse med den saerlige sag , der skal traeffes beslutning om .

Inden en frist af 30 dage fra den paagaeldende medlemsstats anmodning , traeder Raadet sammen udelukkende for at undersoege disse principielle spoergsmaal .

Kommissionen udsteder foerst sin beslutning efter raadsmoedet .

3 . Raadet kan endvidere efter anmodning af en medlemsstat eller af Kommissionen til enhver tid undersoege spoergsmaal af generel karakter , som opstaar i forbindelse med ivaerksaettelsen af konkurrencepolitikken inden for transportsektoren .

4 . I alle de tilfaelde , hvor Raadet indkaldes for at undersoege principielle spoergsmaal i henhold til stk . 2 eller for at undersoege spoergsmaal af generel karakter i henhold til stk . 3 , tager Kommissionen inden for rammerne af denne forordning hensyn til de forskellige opfattelser , som er fremkommet i Raadet .

Artikel 18

Undersoegelse af transportsektorer

1 . Saafremt udviklingen af transporten , transportprisbevaegelser og -stagnationer eller andre omstaendigheder giver grund til at antage , at konkurrencen paa transportomraadet inden for faellesmarkedet i et bestemt geografisk omraade eller ved en eller flere trafikforbindelser eller for saa vidt angaar person - eller godsbefordring af en eller flere bestemte kategorier , er begraenset eller fordrejet , kan Kommissionen beslutte at ivaerksaette en generel undersoegelse paa dette omraade og som et led i denne undersoegelse af virksomhederne paa det paagaeldende omraade anmode om saadanne oplysninger og saadant materiale , som er noedvendige for anvendelsen af de i artiklerne 2 - 8 fastsatte principper .

2 . Naar Kommissionen ivaerkaetter de i stk . 1 omhandlede undersoegelser , anmoder den ligeledes de virksomheder og grupper af virksomheder , hvis stoerrelse giver grund til at antage , at de indtager en dominerende stilling paa faellesmarkedet eller paa en vaesentlig del heraf , om en erklaering om de faktorer , som vedroerer virksomhedernes struktur og handlemaade , og som er noedvendige for at bedoemme deres forhold med henblik paa artikel 8 .

3 . Artikel 16 , stk . 2 - 6 , og artiklerne 17 , 19 , 20 og 21 finder anvendelse .

Artikel 19

Begaering om oplysninger

1 . For at loese de opgaver , som er paalagt Kommissionen efter denne forordning , kan den indhente alle noedvendige oplysninger fra medlemsstaternes regeringer og kompetente myndigheder samt fra virksomheder og sammenslutninger af virksomheder .

2 . Fremsaetter Kommissionen begaering om oplysninger over for en virksomhed eller en sammenslutning af virksomheder , sender den samtidig til den kompetente myndighed i den medlemsstat , hvor virksomheden eller sammenslutningen af virksomheder har sit hjemsted , en genpart af sin begaering .

3 . I sin begaering skal Kommissionen angive retsgrundlaget for og formaalet med begaeringen samt de sanktioner , der i artikel 22 , stk . 1 , litra b ) , er fastsat for afgivelse af urigtige oplysninger .

4 . Pligten til at afgive oplysninger paahviler virksomhedernes indehavere eller disses repraesentanter , og for saa vidt angaar juridiske personer , selskaber og foreninger , der ikke har status som juridisk person , de personer , der ifoelge lov eller vedtaegt er bemyndiget til at repraesentere dem .

5 . Saafremt en virksomhed eller sammenslutning af virksomheder ikke eller ikke udtoemmende meddeler de kraevede oplysninger inden udloebet af en af Kommissionen fastsat frist , fremsaetter Kommissionen krav om oplysningerne ved beslutning . Denne skal angive hvilke oplysninger , der kraeves , fastsaette en passende frist for afgivelse af oplysningerne og indeholde en henvisning til de i artikel 22 , stk . 1 , litra b ) , og artikel 23 , stk . 1 , litra c ) , fastsatte sanktioner samt til adgangen til at indgive klage over beslutningen for Domstolen .

6 . Kommissionen sender samtidig til den kompetente myndighed i den medlemsstat , hvor virksomheden eller sammenslutningen af virksomheder har sit hjemsted en genpart af sin beslutning .

Artikel 20

Kontrolundersoegelser ved medlemsstaternes myndigheder

1 . Paa Kommissionens begaering foretager medlemsstaternes kompetente myndigheder de kontrolundersoegelser , som Kommissionen i henhold til artikel 21 , stk . 1 , anser for formaalstjenlige , eller som den har paabudt ved en beslutning i henhold til artikel 21 , stk . 3 . De repraesentanter for medlemsstaternes kompetente myndigheder , som har faaet til opgave at gennemfoere kontrolundersoegelsen , udoever deres befoejelser efter fremlaeggelse af en skriftlig fuldmagt udstedt af den kompetente myndighed i den medlemsstat , inden for hvis omraade kontrolundersoegelsen skal foretages . Fuldmagten skal indeholde en angivelse af kontrolundersoegelsens genstand og formaal .

2 . Repraesentanter for Kommissionen kan efter dennes anmodning eller efter anmodning fra den kompetente myndighed i den medlemsstat , inden for hvis omraade undersoegelsen skal foretages , bistaa denne myndigheds repraesentanter ved loesning af deres opgaver .

Artikel 21

Kommissionens befoejelser til at foretage kontrolundersoegelser

1 . Til loesning af de opgaver , som i denne forordning er henlagt til Kommissionen , kan denne foretage alle noedvendige kontrolundersoegelser hos virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder .

I dette oejemed har Kommissionens befuldmaegtigede repraesentanter foelgende befoejelser :

a ) at kontrollere boeger og andre forretningspapirer ;

b ) at tage afskrifter eller ekstraktudskrifter af boeger og forretningspapirer ;

c ) at kraeve mundtlige forklaringer paa stedet ;

d ) at faa adgang til virksomhedernes samtlige lokaler , grunde og transportmidler .

2 . Repraesentanter , som af Kommissionen har faaet fuldmagt til at foretage kontrolundersoegelsen , udoever deres befoejelser efter fremlaeggelse af en skriftlig fuldmagt , der indeholder oplysning om kontrolundersoegelsens genstand og formaal samt om de i denne forordning i artikel 22 , stk . 1 , litra c ) , fastsatte sanktioner , der finder anvendelse , saafremt de forlangte boeger eller forretningspapirer ikke fremlaegges i deres helhed . Kommissionen skal med passende varsel give den kompetente myndighed i den medlemsstat , inden for hvis omraade kontrolundersoegelsen skal foretages , underretning om undersoegelsesbeslutningen og om de befuldmaegtigede personers identitet .

3 . Virksomheder og sammenslutninger af virksomheder har pligt til at underkaste sig de kontrolundersoegelser , hvorom Kommissionen har truffet beslutning . I beslutningen angives kontrolundersoegelsens genstand og formaal , fastsaettes tidspunktet for dens begyndelse og gives oplysning om de i artikel 22 , stk . 1 , litra c ) , og artikel 23 , stk . 1 , litra d ) , fastsatte sanktioner samt om adgangen til at indbringe klage over beslutningen for Domstolen .

4 . Kommissionen traeffer de i stk . 3 omhandlede beslutninger efter at have indhentet udtalelse fra den kompetente myndighed i den medlemsstat , inden for hvis omraade kontrolundersoegelsen skal foretages .

5 . Repraesentanter for den kompetente myndighed i den medlemsstat , inden for hvis omraade undersoegelsen skal foretages , kan efter vedkommende myndigheds eller Kommissionens anmodning bistaa Kommissionens repraesentanter ved loesningen af disses opgaver .

6 . Modsaetter en virksomhed sig en i henhold til denne artikel paabudt kontrolundersoegelse , yder vedkommende medlemsstat de af Kommissionen bemyndigede repraesentanter den fornoedne stoette til loesning af deres opgaver . Medlemsstaterne traeffer , efter at have raadfoert sig med Kommissionen , inden 1 . januar 1970 de til dette formaal fornoedne forholdsregler .

Artikel 22

Boeder

1 . Ved beslutning kan Kommissionen paalaegge virksomheder og sammenslutninger af virksomheder boeder paa 100 til 5.000 regningsenheder , saafremt de forsaetligt eller uagtsomt :

a ) fremsaetter urigtige eller forvanskede oplysninger i en begaering i henhold til artikel 12 eller en anmeldelse i henhold til artikel 14 ,

b ) i et svar paa en begaering i henhold til artikel 18 eller artikel 19 , stk . 3 eller stk . 5 , giver en oplysning , der er urigtig , eller ikke giver en oplysning inden udloebet af den frist , som er fastsat ved beslutning , truffet i henhold til artikel 19 , stk . 5 ,

c ) under en kontrolundersoegelse i henhold til artikel 20 eller artikel 21 kun ufuldstaendigt fremlaegger de forlangte boeger eller oevrige forretningspapirer eller naegter at underkaste sig en kontrolundersoegelse , der er paabudt ved beslutning i henhold til artikel 21 , stk . 3 .

2 . Ved beslutning kan Kommissionen paalaegge virksomheder og sammenslutninger af virksomheder boeder paa mindst 1.000 og hoejst 1.000.000 regningsenheder , idet sidstnaevnte beloeb dog kan forhoejes til 10 % af omsaetningen i det sidste regnskabsaar i hver af de virksomheder , som har medvirket ved overtraedelsen , saafremt de forsaetligt eller uagtsomt :

a ) overtraeder bestemmelserne i artikel 2 eller artikel 8 , eller undlader at efterkomme et paabud , der er meddelt dem i medfoer af artikel 4 , stk . 2 ;

b ) handler i strid med et paabud meddelt i henhold til artikel 13 , stk . 1 , eller artikel 14 , stk . 4 .

Ved fastsaettelsen af boedens stoerrelse skal der tages hensyn til baade overtraedelsens grovhed og dens varighed .

3 . Bestemmelserne i artikel 16 , stk . 3 - 6 , og i artikel 17 anvendes .

4 . Beslutninger , der traeffes i henhold til stk . 1 og 2 er ikke sanktioner i strafferetlig forstand .

Artikel 23

Tvangsboeder

1 . Kommissionen kan ved beslutning paalaegge virksomheder og sammenslutninger af virksomheder tvangsboeder paa halvtreds til tusind regningsenheder for hver dag , der gaar ud over det i beslutningen fastsatte tidspunkt , for at tvinge dem til :

a ) at ophoere med en overtraedelse af artikel 2 eller artikel 8 , hvis ophoer den har anordnet i henhold til artikel 11 , eller at efterkomme et paabud i henhold til artikel 4 , stk . 2 ,

b ) at ophoere med en handling , som er forbudt i henhold til artikel 13 , stk . 3 ,

c ) at afgive udtoemmende og rigtige oplysninger , som er afkraevet dem ved beslutning truffet af Kommissionen i henhold til artikel 19 , stk . 5 ,

d ) at underkaste sig en kontrolundersoegelse , som Kommissionen har paabudt ved beslutning i henhold til artikel 21 , stk . 3 .

2 . Naar virksomhederne eller sammenslutningerne af virksomheder har efterkommet den forpligtelse , til hvis opfyldelse tvangsboeden er blevet fastsat , kan Kommissionen fastsaette tvangsboedens endelige stoerrelse til et mindre beloeb end det , den oprindelige beslutning ville foere til .

3 . Bestemmelserne i artikel 16 , stk . 3 - 6 , og artikel 17 anvendes .

Artikel 24

Proevelse ved Domstolen

Med hensyn til klager over beslutninger , hvorved Kommissionen har fastsat en boede eller en tvangsboede , har Domstolen i overensstemmelse med bestemmelsen i traktatens artikel 172 fuld proevelsesret ; den kan ophaeve , nedsaette eller forhoeje den paalagte boede eller tvangsboede .

Artikel 25

Regningsenhed

Ved anvendelse af bestemmelserne i artiklerne 22 - 24 gaelder den regningsenhed , som er fastsat for opstillingen af Faellesskabets budget i medfoer af bestemmelserne i traktatens artikler 207 og 209 .

Artikel 26

Udtalelser fra interesserede parter og tredjemand

1 . Forinden der traeffes beslutning i henhold til artikel 11 , artikel 12 , stk . 3 , andet afsnit , og stk . 4 , artikel 13 , stk . 3 , artikel 14 , stk . 2 , og 3 , samt artiklerne 22 og 23 , skal Kommissionen give de deltagende virksomheder og sammenslutninger af virksomheder lejlighed til at udtale sig vedroerende de af Kommissionen fremfoerte klagepunkter .

2 . I den udstraekning , Kommissionen eller medlemsstaternes kompetente myndigheder anser det for paakraevet , kan der ogsaa indhentes udtalelser fra andre fysiske eller juridiske personer . I tilfaelde af , at fysiske eller juridiske personer fremsaetter anmodning om at maatte udtale sig i sagen , skal en saadan anmodning imoedekommes , hvis de paagaeldende godtgoer at have tilstraekkelig interesse heri .

3 . Vil Kommissionen vedtage en beslutning om anvendelse af artikel 5 eller 6 , offentliggoer den det vaesentlige indhold af den paagaeldende aftale , vedtagelse eller samordnede praksis med opfordring til enhver interesseret tredjemand til at meddele Kommissionen sine bemaerkninger inden for en frist , der skal fastsaettes af den til mindst en maaned . Offentliggoerelsen skal tage hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i bevarelsen af deres forretningshemmeligheder .

Artikel 27

Tavshedspligt

1 . De oplysninger , der er indhentet i medfoer af bestemmelserne i artiklerne 18 , 19 , 20 og 21 maa kun bruges til det med undersoegelsen eller kontrollen tilsigtede formaal .

2 . Med forbehold af bestemmelserne i artiklerne 26 og 28 er Kommissionen og medlemsstaternes kompetente myndigheder samt deres tjenestemaend og oevrige ansatte forpligtede til ikke at give oplysninger om forhold , som de i medfoer af denne forordning faar kendskab til , og som ifoelge deres natur er undergivet tavshedspligt .

3 . Bestemmelserne i stk . 1 og 2 er ikke til hinder for offentliggoerelse af oversigter eller redegoerelser , som ikke indeholder oplysning om enkelte virksomheder eller sammenslutninger af virksomheder .

Artikel 28

Offentliggoerelse af beslutninger

1 . Kommissionen offentliggoer de beslutninger , som er truffet i medfoer af artikel 11 , artikel 12 , stk . 3 , andet afsnit , og stk . 4 , artikel 13 , stk . 3 , og artikel 14 , stk . 2 og 3 .

2 . Offentliggoerelsen sker med angivelse af de interesserede parter og beslutningens vaesentligste indhold ; ved offentliggoerelsen skal der tages hensyn til virksomhedernes berettigede interesse i beskyttelse af forretningshemmeligheder .

Artikel 29

Gennemfoerelsesbestemmelser

Kommissionen er bemyndiget til at udstede gennemfoerelsesbestemmelser om form , indhold og andre enkeltheder vedroerende klager i henhold til artikel 10 , ansoegninger i henhold til artikel 12 , anmeldelser i henhold til artikel 14 , stk . 1 , samt om hoeringer i henhold til artikel 26 , stk . 1 og 2 .

Artikel 30

Ikrafttraeden , bestaaende aftaler

1 . Denne forordning traeder i kraft 1 . juli 1968 .

2 . Uanset stk . 1 traeder artikel 8 i kraft dagen efter denne forordnings offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende .

3 . For aftaler , vedtagelser og samordnet praksis af den i artikel 2 , angivne art , der allerede bestod ved denne forordnings ikrafttraeden eller er etableret efter dens ikrafttraeden , men inden dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende , gaelder forbudet i artikel 2 fra 1 . januar 1969 .

4 . Bestemmelsen i stk . 3 kan ikke goeres gaeldende over for virksomheder og sammenslutninger af virksomheder , som har opsagt aftaler , vedtagelser og samordnet praksis inden den dag , som foelger efter denne forordnings offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende .

Artikel 31

Revision af forordningen

1 . Inden seks maaneder efter afslutningen af de forhandlinger , som vil blive foert med tredjelande , der har underskrevet den reviderede konvention om Rhinsejlads , foretager Raadet paa forslag fra Kommissionen de aendringer i denne forordning i dens helhed , som maatte vise sig noedvendige under hensyntagen til de forpligtelser , der foelger af den reviderede konvention om Rhinsejlads .

2 . Kommissionen sender inden 1 . januar 1971 til Raadet en samlet beretning om anvendelsen af denne forordning og inden 1 . juli 1971 et forslag til en forordning , som tager sigte paa at aendre denne forordning i det omfang , dette viser sig at vaere noedvendigt .

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat .

Udfaerdiget i Bruxelles , den 19 . juli 1968 .

Paa Raadets vegne

O . L . SCALFARO

Formand

( 1 ) EFT nr . 205 af 11 . 12 . 1964 , s . 3505/64 .

( 2 ) EFT nr . 103 af 12 . 6 . 1965 , s . 1792/65 .

( 3 ) EFT nr . 124 af 28 . 11 . 1962 , s . 2751/62 .

( 4 ) EFT nr . 13 af 21 . 2 . 1962 , s . 204/62 .

( 5 ) EFT nr . 306 af 16 . 12 . 1967 , s . 1 .