3.10.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 254/42


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 231/2017

af 15. december 2017

om ændring af bilag II (Tekniske forskrifter, standarder, prøvning og certificering) til EØS-aftalen [2019/1639]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1462 af 10. august 2017 om anerkendelse af den frivillige ordning »REDcert« til dokumentation af overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/432/EU (2), som er indarbejdet i EØS-aftalen, udløb den 15. august 2017, og henvisningen til den bør derfor udgå af EØS-aftalen.

(3)

Bilag II til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Punkt 6aj (Kommissionens gennemførelsesafgørelse 2012/432/EU) i kapitel XVII i bilag II til EØS-aftalen affattes således:

»32017 D 1462: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1462 af 10. august 2017 om anerkendelse af den frivillige ordning »REDcert« til dokumentation af overensstemmelse med bæredygtighedskriterierne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF og 2009/28/EF (EUT L 208 af 11.8.2017, s. 51).«

Artikel 2

Den islandske og den norske udgave af gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/1462, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er begge autentiske.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 16. december 2017, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. december 2017.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Sabine MONAUNI

Formand


(1)  EUT L 208 af 11.8.2017, s. 51.

(2)  EUT L 199 af 26.7.2012, s. 24.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.