5.6.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 146/114


AFGØRELSE Nr. 1/2019 TRUFFET AF AVS-EU-MINISTERRÅDET

af 23. maj 2019

om overdragelsen af beføjelser til AVS-EU-Ambassadørudvalget vedrørende afgørelsen om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen [2019/920]

AVS-EU-MINISTERRÅDET HAR —

under henvisning til partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (1), særlig artikel 15, stk. 4, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Partnerskabsaftalen mellem på den ene side medlemmerne af Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (»AVS«) og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater (»AVS-EU-partnerskabsaftalen«) skal finde anvendelse indtil den 29. februar 2020.

(2)

I overensstemmelse med artikel 95, stk. 4, første afsnit, i AVS-EU-partnerskabsaftalen blev forhandlingerne om en ny AVS-EU-partnerskabsaftale indledt i september 2018. Der bør træffes overgangsforanstaltninger, hvis den nye aftale ikke er klar til at blive anvendt inden udløbsdatoen for den nuværende retlige ramme.

(3)

I henhold til artikel 95, stk. 4, andet afsnit, i AVS-EU-partnerskabsaftalen skal Ministerrådet træffe eventuelle nødvendige overgangsforanstaltninger, indtil den nye aftale træder i kraft.

(4)

I henhold til artikel 15, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen kan AVS-EU-Ministerrådet træffe afgørelse om at overdrage beføjelser til AVS-EU-Ambassadørudvalget, herunder beføjelsen til at træffe afgørelse om overgangsforanstaltninger.

(5)

AVS-EU-Ministerrådet afholder sit årlige ordinære møde den 23.-24. maj 2019 i Bruxelles. Der er endnu ikke vedtaget nogen overgangsforanstaltninger, hvorfor AVS-EU-Ministerrådet ikke kan træffe afgørelse herom på sit ordinære møde. Da der ikke er planlagt yderligere møder i AVS-EU-Ministerrådet inden AVS-EU-partnerskabsaftalens udløb, skal afgørelsen om at træffe overgangsforanstaltninger i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen overdrages til AVS-EU-Ambassadørudvalget, således at afgørelsen om overgangsforanstaltninger træffes rettidigt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

AVS-EU-Ministerrådet overdrager herved beføjelser til AVS-EU-Ambassadørudvalget i overensstemmelse med artikel 15, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen, hvad angår afgørelsen om i henhold til artikel 95, stk. 4, i AVS-EU-partnerskabsaftalen at træffe eventuelle nødvendige overgangsforanstaltninger, indtil den nye aftale træder i kraft.

Artikel 2

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for vedtagelsen.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. maj 2019.

På AVS-EU-Ministerrådets vegne

Tjekero TWEYA

Formand


(1)  EFT L 317 af 15.12.2000, s. 3.