7.2.2019   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 36/5


DET BLANDEDE EØS-UDVALGS AFGØRELSE

Nr. 70/2017

af 5. maj 2017

om ændring af bilag I (Dyre- og plantesundhed) til EØS-aftalen [2019/182]

DET BLANDEDE EØS-UDVALG HAR —

under henvisning til aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-aftalen«), særlig artikel 98, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1840 af 14. oktober 2016 om ændring af bilag IV til Rådets direktiv 2009/156/EF for så vidt angår metoder til diagnosticering af afrikansk hestepest (1) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(2)

Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/9 af 4. januar 2017 om godkendelse af visse laboratorier i Marokko og Taiwan til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning hos hunde, katte og fritter (2) skal indarbejdes i EØS-aftalen.

(3)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om levende dyr, bortset fra fisk og akvakulturdyr. Lovgivning herom gælder ikke for Island, jf. punkt 2 i indledningen til kapitel I i bilag I til EØS-aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Island.

(4)

Denne afgørelse vedrører lovgivning om veterinære anliggender. Lovgivning om veterinære anliggender gælder ikke for Liechtenstein, så længe anvendelsen af aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om handel med landbrugsprodukter er udvidet til at omfatte Liechtenstein, jf. de sektorspecifikke tilpasninger i bilag I til EØS-aftalen. Denne afgørelse skal derfor ikke gælde for Liechtenstein.

(5)

Bilag I til EØS-aftalen bør derfor ændres —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I kapitel I i bilag I til EØS-aftalen foretages følgende ændringer:

1)

Følgende tilføjes i punkt 3 (Rådets direktiv 2009/156/EF) i del 4.1:

», som ændret ved:

32016 D 1840: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1840 af 14. oktober 2016 (EUT L 280 af 18.10.2016, s. 33).«

2)

Følgende led tilføjes i punkt 2 (Rådets direktiv 2009/156/EF) i del 8.1:

»—

32016 D 1840: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1840 af 14. oktober 2016 (EUT L 280 af 18.10.2016, s. 33).«

3)

Følgende punkt indsættes efter punkt 102 (Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1235) i del 4.2:

»103.

32017 D 0009: Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2017/9 af 4. januar 2017 om godkendelse af visse laboratorier i Marokko og Taiwan til at foretage serologiske test til kontrol af rabiesvacciners virkning hos hunde, katte og fritter (EUT L 3 af 6.1.2017, s. 32).

Denne retsakt gælder ikke for Island.«

Artikel 2

Den norske udgave af gennemførelsesafgørelse (EU) 2016/1840 og (EU) 2017/9, der offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-tillæg, er autentisk.

Artikel 3

Denne afgørelse træder i kraft den 6. maj 2017, forudsat at alle meddelelser er indgivet, jf. EØS-aftalens artikel 103, stk. 1 (*1).

Artikel 4

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidendes EØS-afsnit og EØS-tillæg.

Udfærdiget i Bruxelles, den 5. maj 2017.

På Det Blandede EØS-Udvalgs vegne

Claude MAERTEN

Formand


(1)  EUT L 280 af 18.10.2016, s. 33.

(2)  EUT L 3 af 6.1.2017, s. 32.

(*1)  Ingen forfatningsmæssige krav angivet.