1.   Parterne nedsætter eller afskaffer hver især told på importerede varer med oprindelse i den anden part i overensstemmelse med toldafviklingsplanerne i bilag 2-A. I dette kapitel forstås ved »med oprindelse i«: varers oprindelse som fastlagt i overensstemmelse med oprindelsesreglerne og de andre krav i protokol 1.

2.   Den basistoldsats for import, der gøres til genstand for successive nedsættelser i henhold til stk. 1, er for hver enkelt vare anført i toldafviklingsplanerne i bilag 2-A.

3.   Hvis en part nedsætter den mestbegunstigelses(MFN)-toldsats, den anvender på import, efter denne aftales ikrafttræden, gælder denne toldsats, hvis og så længe den er lavere end den toldsats for import, der er beregnet i overensstemmelse med dens toldafviklingsplan i bilag 2-A.

4.   Tre år efter denne aftales ikrafttræden rådfører parterne sig med hinanden efter anmodning fra en af parterne for at overveje en fremskyndelse og en udvidelse af omfanget af nedsættelsen og afskaffelsen af told ved import. En beslutning vedrørende en sådan fremskyndelse eller udvidelse, som parterne træffer i Udvalget for Handel med Varer, har forrang for enhver toldsats eller afviklingskategori, der er fastsat i deres toldafviklingsplaner for den pågældende vare.

1.   Parterne må ikke indføre eller opretholde forbud eller restriktioner ved import af varer fra den anden part eller ved eksport eller salg til eksport af varer bestemt til den anden parts område, jf. artikel XI i GATT 1994, herunder bemærkninger og supplerende bestemmelser hertil. Med henblik herpå er artikel XI i GATT 1994, herunder bemærkninger og supplerende bestemmelser hertil, indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale med de fornødne ændringer.

2.   Parterne er enige om, at en part, der agter at træffe foranstaltninger i henhold til artikel XI, stk. 2, litra a) og c), i GATT 1994, skal give den anden part alle relevante oplysninger med henblik på at finde en gensidigt acceptabel løsning, inden den træffer foranstaltningerne. Parterne kan aftale ethvert nødvendigt middel til at bringe vanskelighederne til ophør. Er der ikke opnået enighed senest 30 dage efter afgivelsen af sådanne oplysninger, kan den eksporterende part indføre foranstaltninger for eksport af den pågældende vare i henhold til nævnte artikel. Når ekstraordinære og kritiske omstændigheder, der nødvendiggør et øjeblikkeligt indgreb, udelukker forudgående afgivelse af oplysninger eller undersøgelse, kan den part, der agter at træffe foranstaltningerne, straks indføre sådanne sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige for at afhjælpe situationen, og skal straks underrette den anden part herom.

1.   Parterne sikrer i overensstemmelse med artikel VIII i GATT 1994, herunder bemærkninger og supplerende bestemmelser hertil, at alle gebyrer og afgifter af enhver art (bortset fra told og de foranstaltninger, der er anført i artikel 2.4 (Told), litra a), b) og c)), der pålægges ved eller i forbindelse med import eller eksport af varer, begrænses beløbsmæssigt til de anslåede omkostninger ved de ydede tjenester, der ikke må beregnes på et ad valorem-grundlag og ikke må udgøre en indirekte beskyttelse af indenlandske varer eller en beskatning af import eller eksport til fiskale formål.

2.   Parterne offentliggør hver især via et officielt udpeget medie, herunder bl.a. internettet, de gebyrer og afgifter, de pålægger i forbindelse med import og eksport.

3.   Parterne må ikke kræve udførelse af konsulatsforretninger (2), herunder betaling af de hermed forbundne gebyrer og afgifter, i forbindelse med import af varer fra den anden part.

1.   Parterne bekræfter deres eksisterende rettigheder og forpligtelser i henhold til importlicensaftalen.

2.   Parterne indfører og forvalter import- og eksportlicensprocedurer (3) i overensstemmelse med:

Med henblik herpå er de i litra a), b) og c) nævnte bestemmelser indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale. Parterne anvender disse bestemmelser med de nødvendige ændringer på alle eksportlicensprocedurer.

3.   Parterne sikrer, at alle eksportlicensprocedurer anvendes neutralt og forvaltes på en retfærdig, rimelig, ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtig måde.

4.   Parterne indfører eller opretholder kun licensprocedurer som en betingelse for import til deres område eller eksport fra deres område til den anden part, hvis der ikke findes andre passende, rimeligt tilgængelige procedurer til opfyldelse af et administrativt formål.

5.   Parterne må ikke indføre eller opretholde ikkeautomatiske import- eller eksportlicensprocedurer, medmindre det er nødvendigt for at gennemføre en foranstaltning i overensstemmelse med denne aftale. En part, der indfører ikkeautomatiske licensprocedurer, skal klart angive, hvilken foranstaltning der gennemføres ved hjælp af en sådan licensprocedure.

6.   En part, der indfører eksportlicensprocedurer eller ændringer af sådanne procedurer, skal underrette Udvalget for Handel med Varer herom 60 dage forud for offentliggørelsen af de pågældende procedurer. Underretningen skal indeholde de oplysninger, der kræves i medfør af artikel 5 i importlicensaftalen.

7.   En part besvarer inden for 60 dage forespørgsler fra den anden part vedrørende licensprocedurer, som den adspurgte part måtte have til hensigt at indføre eller har indført eller opretholdt, samt vedrørende kriterierne for indrømmelse eller tildeling af import- eller eksportlicenser.

1.   Parterne bekræfter deres eksisterende rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel XVII i GATT 1994, herunder bemærkninger og supplerende bestemmelser hertil, og forståelsen vedrørende fortolkningen af artikel XVII i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel 1994 i bilag 1A til WTO-overenskomsten, der herved er indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale med de fornødne ændringer.

2.   Parterne kan anmode hinanden om oplysninger, jf. artikel XVII, stk. 4, litra c) og d), i GATT 1994.

1.   Parterne påtager sig yderligere forpligtelser vedrørende sektorspecifikke ikketoldmæssige foranstaltninger over for de varer, der er omhandlet i bilag 2-B og 2-C (i det følgende benævnt »sektorbilagene«). Med henblik herpå kan parterne ændre sektorbilagene ved en beslutning, der træffes i Udvalget for Handel med Varer.

2.   Efter anmodning fra en part indleder parterne forhandlinger med henblik på at udvide omfanget af deres forpligtelser vedrørende sektorspecifikke ikketoldmæssige foranstaltninger over for varer.

1.   Intet i dette kapitel er til hinder for, at der træffes foranstaltninger i overensstemmelse med artikel XX i GATT 1994, herunder bemærkninger og supplerende bestemmelser hertil, som herved er indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale med de fornødne ændringer.

2.   Parterne er enige om, at en eksporterende part, der agter at træffe foranstaltninger i henhold til artikel XX, litra i) og j), i GATT 1994, skal give den anden part alle relevante oplysninger med henblik på at finde en gensidigt acceptabel løsning, inden den træffer foranstaltningerne. Parterne kan aftale ethvert nødvendigt middel til at bringe vanskelighederne til ophør. Er der ikke opnået enighed senest efter 30 dage, kan den eksporterende part indføre foranstaltninger for eksport af den pågældende vare i henhold til nævnte artikel. Når ekstraordinære og kritiske omstændigheder, der nødvendiggør et øjeblikkeligt indgreb, udelukker forudgående afgivelse af oplysninger eller undersøgelse, kan den part, der agter at træffe foranstaltningerne, straks indføre sådanne sikkerhedsforanstaltninger, som er nødvendige for at afhjælpe situationen, og skal straks underrette den anden part herom.

1.   Udvalget for Handel med Varer, nedsat ved artikel 16.2 (Specialiserede udvalg), består af repræsentanter for parterne og træder sammen på foranledning af en part eller Handelsudvalget for at behandle spørgsmål i forbindelse med dette kapitel.

2.   Udvalget har bl.a. til opgave:

1.   Parterne bekræfter deres rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel VI i GATT 1994, antidumpingaftalen og SCM-aftalen og anvender antidumping- og udligningsforanstaltninger i overensstemmelse med dette kapitel.

2.   Parterne, der anerkender, at antidumping- og udligningsforanstaltninger kan misbruges til at vanskeliggøre handel, er enige om:

3.   Med henblik på denne afdeling bestemmes varernes oprindelse efter parternes ikkepræferentielle oprindelsesregler.

1.   Når de kompetente myndigheder i en part har modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om indførelse af antidumpingtold på varer, der importeres fra den anden part, underretter den pågældende part skriftligt den anden part herom senest 15 dage inden indledningen af en undersøgelse.

2.   Når de kompetente myndigheder i en part har modtaget en behørigt dokumenteret anmodning om indførelse af udligningstold på varer, der importeres fra den anden part, underretter førstnævnte part skriftligt den anden part herom senest 15 dage inden indledningen af en undersøgelse og giver den anden part mulighed for at rådføre sig med førstnævntes kompetente myndigheder vedrørende anmodningen med henblik på at afklare situationen og finde en gensidigt acceptabel løsning. Parterne bestræber sig på at afholde disse konsultationer så hurtigt som muligt.

3.   Parterne sikrer, umiddelbart efter indførelsen af midlertidige foranstaltninger og under alle omstændigheder inden den endelige afgørelse træffes, en fuldstændig og formålstjenlig fremlæggelse af alle de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der ligger til grund for beslutningen om at indføre disse foranstaltninger. Dette berører ikke anvendelsen af artikel 6, stk. 5, i antidumpingaftalen og artikel 12, stk. 4, i SCM-aftalen. Fremlæggelsen skal ske skriftligt, og de interesserede parter skal have tilstrækkelig tid til at fremsætte bemærkninger.

4.   Alle interesserede parter skal have mulighed for at tilkendegive deres synspunkter under undersøgelserne vedrørende afbødende foranstaltninger på handelsområdet.

1.   Parterne bibeholder deres rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel XIX i GATT 1994, aftalen om beskyttelsesforanstaltninger og artikel 5 i landbrugsaftalen. Medmindre andet er fastsat i denne afdeling, giver nærværende aftale ikke parterne yderligere rettigheder eller forpligtelser for så vidt angår tiltag, der iværksættes i henhold til artikel XIX i GATT 1994 og aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

2.   En part må ikke samtidig for samme vare indføre både:

3.   Med henblik på denne afdeling bestemmes varernes oprindelse efter parternes ikkepræferentielle oprindelsesregler.

1.   Uanset artikel 3.6 (Almindelige bestemmelser) giver den part, der indleder en beskyttelsesundersøgelse eller agter at indføre beskyttelsesforanstaltninger, efter anmodning fra den anden part, og forudsat at denne har en væsentlig interesse heri, straks, og mindst syv dage inden indledningen af undersøgelsen eller indførelsen af foranstaltninger, den anden part skriftlig ad hoc-underretning om alle relevante forhold vedrørende indledningen af beskyttelsesundersøgelsen eller indførelsen af beskyttelsesforanstaltninger, herunder i givet fald de foreløbige og endelige resultater af undersøgelsen. Dette berører ikke anvendelsen af artikel 3.2 i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger.

2.   Når parterne indfører beskyttelsesforanstaltninger, tilstræber de at gøre dette på en måde, der griber mindst muligt ind i deres bilaterale handel.

3.   Hvis en part med henblik på stk. 2 finder, at de retlige forudsætninger for indførelse af endelige beskyttelsesforanstaltninger er opfyldt, og den agter at indføre sådanne foranstaltninger, giver denne part den anden part underretning herom og giver den anden part mulighed for at indgå i bilaterale konsultationer. Hvis der ikke er fundet en tilfredsstillede løsning senest 30 dage efter underretningen, kan den importerende part indføre endelige beskyttelsesforanstaltninger. Den anden part bør også gives mulighed for at indgå i konsultationer med henblik på udveksling af synspunkter vedrørende de i stk. 1 omhandlede oplysninger.

1.   Hvis varer med oprindelse i en af parterne som følge af nedsættelse eller afskaffelse af told i henhold til denne aftale importeres til den anden parts område i så forhøjede mængder, i absolutte tal eller i forhold til den indenlandske produktion, og under sådanne vilkår, at det forårsager, eller der er fare for, at det vil forårsage alvorlig skade for en indenlandsk producent af tilsvarende eller direkte konkurrerende varer, kan den importerende part træffe foranstaltninger i henhold til stk. 2 på de betingelser og efter de procedurer, der er fastlagt i denne afdeling, dog kun i overgangsperioden.

2.   Den importerende part kan træffe en bilateral beskyttelsesforanstaltning, som:

1.   En part, der indleder en undersøgelse som omhandlet i stk. 2, underretter skriftligt den anden part herom og rådfører sig med denne så lang tid forud for indførelsen af en bilateral beskyttelsesforanstaltning som muligt med henblik på:

2.   En part må kun indføre en bilateral beskyttelsesforanstaltning, efter at dens kompetente myndigheder har gennemført en undersøgelse i overensstemmelse med artikel 3 og artikel 4, stk. 2, litra a) og c), i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger. Med henblik herpå er artikel 3 og artikel 4, stk. 2, litra a) og c), i aftalen om beskyttelsesforanstaltninger indarbejdet i og gjort til en del af denne aftale med de fornødne ændringer.

3.   Den i artikel 3.10 (Anvendelse af en bilateral beskyttelsesforanstaltning) omhandlede foranstaltning træffes kun, hvis det på grundlag af objektive beviser fremgår af undersøgelsen, at der består en årsagssammenhæng mellem den øgede import fra den anden part og den alvorlige skade eller faren for en sådan. I den forbindelse skal der tages behørigt hensyn til andre faktorer, herunder import af samme produkt fra andre lande.

4.   Parterne sikrer, at deres kompetente myndigheder afslutter en sådan undersøgelse, senest et år efter den dato, hvor den er indledt.

5.   En part må ikke anvende en bilateral beskyttelsesforanstaltning, jf. artikel 3.10 (Anvendelse af en bilateral beskyttelsesforanstaltning), stk. 1:

6.   En foranstaltning må ikke anvendes endnu en gang på importen af den samme vare i overgangsperioden, medmindre der er forløbet et tidsrum svarende til halvdelen af det tidsrum, i hvilket beskyttelsesforanstaltningen tidligere er blevet anvendt. I så fald finder artikel 3.13 (Kompensation), stk. 3, ikke anvendelse.

7.   Når en part bringer en bilateral beskyttelsesforanstaltning til ophør, er toldsatsen den sats, der i henhold til dens toldafviklingsplan i bilag 2-A ville have været gældende, hvis foranstaltningen ikke var blevet indført.

1.   Under kritiske omstændigheder, hvor en forsinkelse kunne forårsage skade, som ville være vanskelig at afhjælpe, kan en part anvende en bilateral beskyttelsesforanstaltning midlertidigt, når en foreløbig undersøgelse klart har vist, at der er importeret større mængder af en vare med oprindelse i den anden part som følge af nedsættelsen eller afskaffelsen af en told i henhold til denne aftale, og at de importerede varer forårsager, eller der er fare for, at de vil forårsage, alvorlig skade for den indenlandske erhvervsgren. Anvendelsesperioden for en midlertidig foranstaltning må ikke overstige 200 dage, og i denne periode skal parten opfylde kravene i artikel 3.11 (Betingelser og begrænsninger), stk. 2 og 3. Parten tilbagebetaler straks eventuelle toldforhøjelser, hvis den i artikel 3.11 (Betingelser og begrænsninger), stk. 2, omhandlede undersøgelse viser, at kravene i artikel 3.10 (Anvendelse af en bilateral beskyttelsesforanstaltning) ikke er opfyldt. En midlertidig foranstaltnings anvendelsesperiode medregnes som en del af den i artikel 3.11 (Betingelser og begrænsninger), stk. 5, litra b), fastsatte periode.

2.   Hvis en part træffer en midlertidig foranstaltning i medfør af denne artikel, skal denne part underrette den anden part skriftligt, inden den træffer foranstaltningen, og skal indlede konsultationer med den anden part, straks efter at foranstaltningen er truffet.

1.   En part, der indfører en bilateral beskyttelsesforanstaltning, rådfører sig med den anden part, for at de i fællesskab kan fastlægge en passende handelsliberaliserende kompensation i form af indrømmelser, der i alt væsentligt har tilsvarende virkninger for handelen, eller i form af indrømmelser, som svarer til værdien af den yderligere told, der forventes opkrævet som følge af beskyttelsesforanstaltningen. Den part, der indfører en bilateral beskyttelsesforanstaltning, giver mulighed for sådanne konsultationer senest 30 dage efter indførelsen af den bilaterale beskyttelsesforanstaltning.

2.   Hvis konsultationerne i henhold til stk. 1 ikke fører til en aftale om handelsliberaliserende kompensation senest 30 dage efter indledningen af konsultationerne, kan den part, hvis varer er genstand for beskyttelsesforanstaltningen, suspendere anvendelsen af i alt væsentligt tilsvarende indrømmelser til den part, der har indført beskyttelsesforanstaltningen. Den eksporterende part skal underrette den anden part skriftligt, mindst 30 dage inden den suspenderer indrømmelser i henhold til dette stykke.

3.   Den i stk. 2 omhandlede ret til suspension må ikke udøves i de første 24 måneder af en bilateral beskyttelsesforanstaltnings anvendelsesperiode, forudsat at foranstaltningen er i overensstemmelse med denne aftale.

1.   Dette kapitel finder anvendelse på udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af alle de standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer, der er defineret i bilag 1 til TBT-aftalen, og som kan påvirke handelen med varer mellem parterne, uanset varernes oprindelse.

2.   Uanset stk. 1 finder dette kapitel ikke anvendelse på:

3.   Med henblik på dette kapitel finder definitionerne i bilag 1 til TBT-aftalen anvendelse.

1.   Parterne styrker deres samarbejde om standarder, tekniske forskrifter og overensstemmelsesvurderingsprocedurer med henblik på at øge den gensidige forståelse af deres respektive ordninger og lette adgangen til hinandens markeder.

2.   Parterne tilstræber at indkredse og udvikle initiativer vedrørende reguleringssamarbejde inden for bestemte emner og sektorer, hvilket kan omfatte, men ikke er begrænset til:

3.   Hvis en part fremsætter forslag om samarbejde i henhold til dette kapitel, tager den anden part behørigt hensyn hertil.

1.   Parterne bekræfter deres forpligtelser i henhold til artikel 4.1 i TBT-aftalen til at sikre, at deres standardiseringsorganer tiltræder og overholder adfærdskodeksen for udarbejdelse, vedtagelse og anvendelse af standarder, jf. bilag 3 til TBT-aftalen.

2.   Med henblik på den bredest mulige harmonisering af standarder tilskynder parterne deres standardiseringsorganer samt de regionale standardiseringsorganer, som de eller deres standardiseringsorganer er medlemmer af, til at samarbejde med den anden parts relevante standardiseringsorganer i forbindelse med internationale standardiseringsaktiviteter.

3.   Parterne forpligter sig til at udveksle oplysninger om:

1.   Parterne erkender, at der findes en lang række mekanismer, som letter accept af resultaterne af overensstemmelsesvurderingsprocedurer, herunder:

2.   Under særlig hensyntagen til disse betragtninger sørger parterne for:

3.   Parterne bekræfter deres forpligtelse i henhold til artikel 5.2.5 i TBT-aftalen til at sikre, at gebyrer, der opkræves for obligatorisk overensstemmelsesvurdering af importerede produkter, er rimelige i forhold til gebyrer, der kan opkræves for overensstemmelsesvurdering af tilsvarende produkter af national oprindelse eller med oprindelse i et andet land, under hensyntagen til omkostninger ved kommunikation, transport mv. som følge af, at ansøgeren og overensstemmelsesvurderingsorganet er etableret forskellige steder.

4.   Parterne kan, efter anmodning fra en af dem, beslutte at foretage konsultationer med henblik på at fastlægge sektorinitiativer, som er tilpasset de respektive sektorer, vedrørende anvendelsen af overensstemmelsesvurderingsprocedurer eller lettelse af accept af overensstemmelsesvurderingsresultater. Den part, der fremsætter anmodningen, bør underbygge den med relevante oplysninger om, hvordan det pågældende sektorinitiativ kan lette handelen mellem parterne. I forbindelse med disse konsultationer kan alle de i stk. 1 beskrevne mekanismer tages i betragtning. Afviser en part en sådan anmodning fra den anden part, skal den, hvis den anmodes om det, give en begrundelse herfor.

1.   Parterne noterer sig, at en teknisk forskrift i henhold til stk. 1 i bilag 1 til TBT-aftalen kan omfatte eller udelukkende vedrøre krav til mærkning eller etikettering, og er enige om, at hvis deres tekniske forskrifter indeholder krav om obligatorisk mærkning eller etikettering, vil de sikre, at sådanne forskrifter ikke er udarbejdet med det formål eller den virkning at skabe unødvendige hindringer for den internationale handel, og at sådanne forskrifter ikke er mere handelsbegrænsende end nødvendigt for at opfylde et legitimt mål, jf. artikel 2.2 i TBT-aftalen.

2.   Parterne er enige om, at en part, der kræver obligatorisk mærkning eller etikettering af produkter:

3.   Stk. 2 finder anvendelse på landbrugsprodukter, industriprodukter og forarbejdede landbrugsprodukter, herunder spiritus og andre drikkevarer, jf. dog parternes rettigheder og forpligtelser i henhold til WTO-overenskomsten.

1.   Parterne kan i Udvalget for Handel med Varer, nedsat ved artikel 16.2 (Specialiserede udvalg), drøfte gennemførelsesordninger, som måtte være nødvendige i forbindelse med dette kapitel. Parterne kan ved en beslutning, der træffes i nævnte udvalg, vedtage enhver sådan gennemførelsesforanstaltning.

2.   Parterne har påtaget sig yderligere forpligtelser vedrørende sektorspecifikke ikketoldmæssige foranstaltninger over for varer, jf. bilag 4-A og tillæggene hertil.

1.   Dette kapitel finder anvendelse på alle SPS-foranstaltninger, der direkte eller indirekte kan påvirke handelen mellem parterne.

2.   Dette kapitel finder også anvendelse på samarbejde mellem parterne vedrørende dyrevelfærdsanliggender af fælles interesse for parterne.

3.   Intet i dette kapitel berører parternes rettigheder i henhold til TBT-aftalen for så vidt angår foranstaltninger, der ikke er omfattet af dette kapitel.

1.   En parts importkrav gælder på hele den anden parts område.

2.   Den eksporterende part sikrer, at de varer, der eksporteres til den importerende part, opfylder dennes sundheds- og plantesundhedskrav.

3.   Den importerende part sikrer, at dens importkrav anvendes på produkter, der importeres fra den eksporterende part, på en forholdsmæssigt afpasset og ikkeforskelsbehandlende måde.

4.   Eventuelle gebyrer i forbindelse med procedurerne for produkter, der importeres fra den eksporterende part, skal være rimelige i forhold til de gebyrer, der pålægges tilsvarende indenlandske varer, og må ikke overstige de faktiske omkostninger ved tjenesteydelsen.

5.   Den importerende part har ret til at foretage importkontrol af produkter importeret fra den eksporterende part med henblik på gennemførelse af SPS-foranstaltninger.

6.   Importkontrollen af de varer, der importeres fra den eksporterende part, skal være relateret til den sundheds- og plantesundhedsrisiko, der er forbundet med den pågældende import. Den skal foretages uden unødig forsinkelse og skal påvirke handelen mellem parterne mindst muligt.

7.   Den importerende part stiller på den eksporterende parts foranledning oplysninger til rådighed for den eksporterende part om hyppigheden af den importkontrol, der foretages af produkter fra den eksporterende part. Den importerende part kan ændre hyppigheden af den fysiske kontrol af sendinger som følge af i) verifikation, ii) importkontrol eller iii) gensidig aftale mellem parterne, herunder efter konsultationer i henhold til dette kapitel, alt efter hvad der er relevant.

8.   Hvis importkontrollen viser, at produkterne ikke er i overensstemmelse med den importerende parts relevante importkrav, bør en eventuel foranstaltning, der træffes af den importerende part, være forholdsmæssigt afpasset efter den sundheds- og plantesundhedsrisiko, der er forbundet med importen af det produkt, der ikke opfylder kravene.

1.   For at opnå og bevare tilliden til, at dette kapitel gennemføres effektivt, har den importerende part til enhver tid ret til at foretage verifikation, herunder:

2.   Den importerende part skal dele resultaterne og konklusionerne af den verifikation, der foretages i medfør af stk. 1, med den eksporterende part. Den importerende part kan offentliggøre disse resultater.

3.   Hvis den importerende part beslutter at aflægge et verifikationsbesøg hos den eksporterende part, skal den importerende part underrette den eksporterende part herom mindst 60 kalenderdage forud for besøget, undtagen i hastetilfælde eller hvis parterne aftaler andet. Enhver ændring vedrørende et sådant besøg aftales af parterne i fællesskab.

4.   Omkostningerne ved gennemførelsen af en verifikation af hele eller en del af den ordning for inspektion og udstedelse af certifikater, der anvendes af den eksporterende parts kompetente myndigheder, og omkostningerne ved gennemførelsen af inspektioner af enkeltvirksomheder, afholdes af den importerende part.

5.   Den importerende part giver den eksporterende part skriftlige oplysninger om verifikationsbesøg inden for 60 kalenderdage. Den eksporterende part har 45 kalenderdage til at fremsætte bemærkninger til de pågældende oplysninger. Den eksporterende parts bemærkninger vedlægges dokumentet med de endelige konklusioner og indarbejdes heri, hvis det er relevant.

6.   Uanset stk. 5 skal den importerende part underrette den eksporterende part hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest 10 kalenderdage efter afslutningen af verifikationen, hvis der i forbindelse med denne er blevet påvist en betydelig risiko for menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed.

1.   I tilfælde, hvor den importerende part kræver en verifikation på stedet for at tillade importen af en vis kategori eller visse kategorier af produkter af animalsk oprindelse fra den importerende part, gælder følgende:

2.   I tilfælde, hvor den importerende part har tilladt import af en eller flere specifikke kategorier af produkter af animalsk oprindelse, jf. stk. 1, litra b), underretter den eksporterende part den importerende part om listen over enkeltvirksomheder, der opfylder den importerende parts krav, jf. særlig artikel 5.7 (Importkrav) og artikel 5.8 (Verifikation). Herudover gælder følgende:

1.   Parterne anerkender begreberne parasit- eller sygdomsfrie steder og steder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme i overensstemmelse med SPS-aftalen samt OIE- og IPPC-standarder, -retningslinjer og -henstillinger. Det i artikel 5.15 (Udvalget for Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger) omhandlede SPS-Udvalg kan fastlægge yderligere enkeltheder for proceduren for anerkendelse af sådanne steder, herunder steder, hvor der har været et sygdomsudbrud, under hensyntagen til SPS-aftalen samt de relevante OIE- og IPPC-standarder, -retningslinjer og -henstillinger.

2.   Ved bestemmelsen af parasit- eller sygdomsfrie steder og steder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme inddrager parterne faktorer såsom geografisk beliggenhed, økosystemer, epidemiologisk overvågning og sundheds- eller plantesundhedskontrollens effektivitet på de pågældende steder.

3.   Parterne etablerer et tæt samarbejde om bestemmelsen af parasit- eller sygdomsfrie steder og steder med lav forekomst af parasitter og sygdomme med det formål at skabe tillid til de procedurer, den anden part anvender til bestemmelse af sådanne steder. Når den importerende part accepterer den bestemmelse af sådanne steder, der er foretaget af den eksporterende part, baserer den i princippet sin afgørelse vedrørende dyrs eller planters sundhedsstatus i den eksporterende part eller dele heraf på oplysninger afgivet af den eksporterende part i overensstemmelse med SPS-aftalen samt OIE- og IPPC-standarder, -retningslinjer og -henstillinger.

4.   Hvis den importerende part ikke accepterer den bestemmelse, der er foretaget af den eksporterende part, angiver den årsagerne hertil og er parat til at indgå i konsultationer.

5.   Hvis den eksporterende part hævder, at steder på dens område er parasit- eller sygdomsfrie steder eller steder med en lav forekomst af parasitter eller sygdomme, tilvejebringer den relevante beviser til over for den importerende part objektivt at godtgøre, at de pågældende steder er og sandsynligvis forbliver henholdsvis parasit- eller sygdomsfrie steder eller steder med lav forekomst af parasitter eller sygdomme. Med henblik herpå gives den importerende part efter anmodning rimelig adgang til at gennemføre inspektion, prøvning og andre relevante procedurer.

6.   Parterne anerkender OIE-princippet om afgrænsning af segmenter og IPPC-princippet om parasitfrie produktionssteder. Det i artikel 5.15 (Udvalget for Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger) omhandlede SPS-Udvalg vurderer de OIE- og IPPC-henstillinger, der fremover måtte blive udsendt om dette emne, og kan fremsætte tilsvarende henstillinger.

1.   Parterne:

2.   De kontaktpunkter, der er ansvarlige for oplysningerne i henhold til stk. 1, er dem, der udpeges af parterne i overensstemmelse med artikel 13.4 (Forespørgsler og kontaktpunkter), stk. 1. Oplysningerne sendes pr. brev, fax eller e-mail. Oplysninger, der sendes pr. e-mail, kan underskrives elektronisk og må kun udveksles mellem kontaktpunkterne.

3.   Når oplysningerne efter stk. 1, litra c), er stillet til rådighed ved anmeldelse til WTO i overensstemmelse med de relevante WTO-regler og -procedurer, eller når de er gjort tilgængelige på parternes officielle, offentlige og gratis websteder, anses den i nævnte litra omhandlede informationsudveksling for at have fundet sted.

4.   Alle underretninger i henhold til dette kapitel skal ske til de i stk. 2 omhandlede kontaktpunkter.

1.   Parterne underretter hver især skriftligt den anden part inden for to arbejdsdage om alvorlige eller væsentlige risici for menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed, herunder fødevarekriser.

2.   Skønner en part, at der er en alvorlig risiko for menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed, som berører produkter, der handles, gennemføres der efter anmodning og hurtigst muligt konsultationer vedrørende situationen. I så fald bestræber parterne sig på at tilvejebringe alle nødvendige oplysninger i tide for at undgå handelsforstyrrelser.

3.   Konsultationer som omhandlet i stk. 2 kan afholdes pr. e-mail eller via video- eller telefonkonference. Den anmodende part sørger for, at der udarbejdes et referat af konsultationerne.

1.   I tilfælde af alvorlige risici for menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed kan den importerende part uden forudgående underretning træffe de nødvendige foranstaltninger til beskyttelse af menneskers, dyrs eller planters liv eller sundhed. For sendinger, der er undervejs mellem parterne, skal den importerende part søge den relativt bedste løsning for at undgå unødvendige handelsforstyrrelser.

2.   Den part, der træffer foranstaltninger, underretter den anden part så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder senest 24 timer efter indførelsen af foranstaltningen. Begge parter kan anmode om oplysninger vedrørende den sundhedsmæssige og plantesundhedsmæssige situation eller de foranstaltninger, der måtte være indført. Den anden part svarer, så snart de ønskede oplysninger er tilgængelige.

3.   Efter anmodning fra en af parterne og i overensstemmelse med artikel 5.12 (Konsultationer) afholder parterne konsultationer om situationen senest 15 kalenderdage efter underretningen. Disse konsultationer gennemføres med henblik på at undgå unødvendige handelsforstyrrelser. Parterne kan overveje muligheder for at lette gennemførelsen af foranstaltningerne eller deres udskiftning med andre foranstaltninger.

1.   Parterne kan anerkende ækvivalens for en individuel foranstaltning, en gruppe af foranstaltninger eller ordninger, der finder anvendelse på en sektor eller en del af en sektor, jf. stk. 4-7. Anerkendelse af ækvivalens vedrører handel mellem parterne med dyr og animalske produkter, planter og planteprodukter eller i givet fald hertil relaterede varer.

2.   Er der ikke anerkendt ækvivalens, finder handelen sted på den importerende parts betingelser for at leve op til det beskyttelsesniveau, som denne finder passende.

3.   Anerkendelse af ækvivalens kræver vurdering og anerkendelse af følgende:

4.   Parterne tager ved vurderingerne hensyn til de indvundne erfaringer.

5.   Den importerende part anerkender en eksporterende parts sundheds- eller plantesundhedsforanstaltning som ækvivalent, hvis den eksporterende part objektivt godtgør, at dens foranstaltning opfylder det beskyttelsesniveau, som den importerende part finder passende. Med henblik herpå gives den importerende part efter anmodning rimelig adgang til at gennemføre inspektion, prøvning og andre relevante procedurer.

6.   Parterne tager hensyn til vejledning fra Codex Alimentarius, OIE, IPPC og Komitéen for Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger under WTO i forbindelse med anerkendelse af ækvivalens.

7.   Er der anerkendt ækvivalens, kan parterne endvidere i fællesskab lægge sig fast på en forenklet model for de officielle sundheds- eller plantesundhedscertifikater, som er nødvendige for hver sending af dyr eller animalske produkter, planter eller planteprodukter eller andre hertil relaterede varer bestemt til import.

1.   Udvalget for Sundheds- og Plantesundhedsforanstaltninger (i det følgende benævnt »SPS-Udvalget«), nedsat ved artikel 16.2 (Specialiserede udvalg), skal bestå af bl.a. repræsentanter for parternes kompetente myndigheder.

2.   SPS-Udvalget træder sammen senest et år efter denne aftales ikrafttræden. Derefter træder det sammen mindst en gang om året eller efter aftale mellem parterne. SPS-Udvalget vedtager sin forretningsorden på det første møde. Møderne afholdes ansigt til ansigt, via telefonkonference, videokonference eller via ethvert andet middel, parterne bliver enige om.

3.   SPS-Udvalget kan aftale at oprette tekniske arbejdsgrupper bestående af eksperter fra parterne, som skal indkredse og behandle tekniske og videnskabelige spørgsmål, der opstår i forbindelse med dette kapitel, og udforske mulighederne for yderligere samarbejde om SPS-anliggender af fælles interesse. Når der er behov for supplerende ekspertviden, kan andre medlemmer end repræsentanter for parterne deltage i en teknisk arbejdsgruppes arbejde.

4.   SPS-Udvalget kan behandle alle spørgsmål vedrørende dette kapitels effektive funktion. Det har særlig følgende ansvar og opgaver:

5.   SPS-Udvalget udveksler oplysninger, ekspertviden og erfaringer på dyrevelfærdsområdet for at fremme parternes samarbejde om dyrevelfærd.

6.   Parterne kan ved en beslutning, der træffes i SPS-Udvalget, vedtage henstillinger og afgørelser vedrørende importtilladelser, informationsudveksling, gennemsigtighed, anerkendelse af regionalisering, ækvivalens og alternative foranstaltninger samt ethvert andet spørgsmål, der er omhandlet i stk. 4 og 5.

1.   Finder en part, at en foranstaltning truffet af den anden part er eller kan være i strid med forpligtelserne i henhold til dette kapitel, og at foranstaltningen forårsager eller kan forårsage en uberettiget handelsforstyrrelse, kan den anmode om tekniske konsultationer i SPS-Udvalget med henblik på at finde en gensidigt acceptabel løsning. De kompetente myndigheder, der er omhandlet i bilag 5-A, letter disse konsultationer.

2.   Tekniske konsultationer i SPS-Udvalget anses for afsluttet senest 30 dage efter datoen for indgivelsen af anmodningen om tekniske konsultationer, medmindre parterne enes om at fortsætte dem. De tekniske konsultationer kan afholdes via telefonkonference, videokonference eller via ethvert andet middel, parterne bliver enige om.

1.   Parterne anerkender vigtigheden af spørgsmål vedrørende told og handelslettelser i forbindelse med de skiftende globale handelsvilkår. Parterne er enige om at styrke samarbejdet på dette område med henblik på at sikre, at den relevante lovgivning og de relevante procedurer samt de relevante myndigheders administrative kapacitet opfylder målene om at fremme handelslettelser, samtidig med at man sikrer en effektiv toldkontrol.

2.   Med henblik herpå er parterne enige om, at lovgivningen skal være ikkeforskelsbehandlende, og at toldprocedurerne skal være baseret på moderne metoder og effektiv kontrol for at bekæmpe svig og beskytte lovlig handel.

3.   Parterne anerkender, at legitime samfundsmæssige interesser, herunder målene vedrørende sikkerhed og bekæmpelse af svig, på ingen måde må anfægtes.

1.   Parterne er enige om, at deres respektive toldbestemmelser og -procedurer skal være baseret på:

2.   For at forbedre arbejdsmetoderne og sikre ikkeforskelsbehandling, gennemsigtighed, effektivitet, integritet og ansvarlighed i transaktionerne skal parterne:

1.   Parterne samarbejder i toldspørgsmål via deres respektive myndigheder for at sikre, at målene i artikel 6.1 (Mål) opfyldes.

2.   For at styrke samarbejdet på toldområdet skal parterne bl.a.:

1.   Parterne sikrer lettelse og effektiv kontrol af omladninger og transitforsendelser gennem deres områder.

2.   Parterne fremmer og gennemfører regionale transitordninger med henblik på at lette handelen.

3.   Parterne sikrer samarbejde og koordinering mellem alle berørte myndigheder og organer på deres respektive områder med henblik på at lette transittrafik.

1.   Parterne etablerer forenklede import- og eksportprocedurer, som er gennemsigtige og effektive, for at reducere omkostningerne og øge forudsigeligheden for de økonomiske aktører, herunder små og mellemstore virksomheder. Godkendte erhvervsdrivende skal desuden have nemmere adgang til toldforenklinger efter objektive og ikkeforskelsbehandlende kriterier.

2.   Der anvendes et enhedsdokument til toldangivelser (evt. elektronisk) med henblik på opfyldelse af de nødvendige formaliteter i forbindelse med henførsel af varer under en toldprocedure.

3.   Parterne anvender moderne toldteknikker, herunder metoder til risikovurdering og efterfølgende kontrol af toldbehandling, for at forenkle og lette indpassage og frigivelse af varer.

4.   Parterne fremmer gradvis udvikling og anvendelse af systemer, herunder IT-baserede systemer, der kan lette elektronisk udveksling af data mellem deres respektive erhvervsdrivende, toldmyndigheder og andre relaterede organer.

1.   Der pålægges kun gebyrer og afgifter for tjenesteydelser, som udføres i forbindelse med den pågældende import eller eksport, og for formaliteter, der skal opfyldes for at kunne foretage en sådan import eller eksport. De må ikke overstige de anslåede omkostninger til de ydede tjenester og må ikke beregnes på et ad valorem-grundlag.

2.   Oplysningerne om gebyrer og afgifter offentliggøres via et officielt udpeget medie, som kan omfatte internettet. Det skal af oplysningerne fremgå, hvorfor den ydede tjeneste pålægges et gebyr eller en afgift, hvilken myndighed der er ansvarlig herfor, hvilket gebyr eller hvilken afgift der vil blive opkrævet, og hvornår og hvordan det/den skal betales.

3.   Der pålægges ikke nye eller ændrede gebyrer og afgifter, inden der er offentliggjort oplysninger i henhold til stk. 2, og disse er gjort nemt tilgængelige.

1.   Parterne bestemmer toldværdien af varer i overensstemmelse med toldværdiansættelsesaftalen.

2.   Parterne samarbejder med henblik på at nå frem til en fælles holdning til spørgsmål vedrørende toldværdiansættelse.

1.   Parterne baserer deres undersøgelses- og frigivelsesprocedurer og deres procedurer for verifikation efter indpassage på risikovurderingsprincipper og anvendelse af revision frem for at undersøge alle sendinger tilbundsgående for at efterprøve, om de overholder samtlige importkrav.

2.   Parterne er enige om at indføre og anvende deres kontrolkrav og -procedurer ved import, eksport, transitforsendelse og omladning på grundlag af risikostyringsprincipper for at koncentrere foranstaltningerne vedrørende efterlevelse om de transaktioner, der kræver størst opmærksomhed.

1.   Parterne etablerer effektive, hurtige og ikkeforskelsbehandlende og lettilgængelige procedurer for at sikre retten til at påklage toldmyndighedernes og andre kompetente myndigheders administrative tiltag, afgørelser og beslutninger, som påvirker import eller eksport af varer eller varer i transit.

2.   Klageprocedurer kan bl.a. omfatte en administrativ prøvelse, der foretages af tilsynsmyndigheden, og en retslig prøvelse af de afgørelser, der er truffet på administrativt niveau i henhold til parternes lovgivning.

1.   Parterne offentliggør eller tilgængeliggør på anden måde, herunder elektronisk, deres lovgivning, forskrifter og administrative procedurer og andre krav vedrørende told og handelslettelser.

2.   Parterne udpeger eller opretholder et eller flere informationskontorer, som kan besvare forespørgsler fra berørte personer vedrørende told og handelslettelser.

1.   Det ved artikel 16.2 (Specialiserede udvalg) nedsatte Toldudvalg består af repræsentanter for parternes toldmyndigheder og andre kompetente myndigheder. Toldudvalget sikrer, at dette kapitel, protokol 1 og eventuelle supplerende toldrelaterede bestemmelser, som parterne måtte fastlægge i fællesskab, fungerer efter hensigten. Parterne kan i Toldudvalget drøfte og træffe beslutninger om alle spørgsmål i den forbindelse.

2.   I Toldudvalget kan parterne vedtage henstillinger og træffe beslutninger om gensidig anerkendelse af risikostyringsteknikker, risikostandarder, sikkerhedskontrolsystemer og handelspartnerskabsprogrammer, herunder aspekter såsom datatransmission og gensidigt aftalte fordele, og om alle andre spørgsmål, der falder ind under stk. 1.

3.   Parterne kan aftale at afholde ad hoc-møder om et hvilket som helst toldanliggende, herunder oprindelsesregler og de supplerende toldrelaterede bestemmelser, som de måtte være blevet enige om. De kan også efter behov oprette underudvalg for specifikke spørgsmål.

1.   Dette kapitel finder anvendelse på foranstaltninger, der kan påvirke handel og investeringer mellem parterne, i forbindelse med produktion af energi fra vedvarende og bæredygtige ikkefossile kilder, navnlig vindenergi, solenergi, aerotermisk, geotermisk og hydrotermisk energi samt havenergi, vandkraft, energi fra biomasse, lossepladsgas, gas fra rensningsanlæg og biogas, men ikke i forbindelse med de produkter, der anvendes til energiproduktionen.

2.   Dette kapitel finder ikke anvendelse på forsknings- og udviklingsprojekter og på demonstrationsprojekter, der gennemføres i ikkekommercielt omfang.

3.   Dette kapitel berører ikke anvendelsen af andre relevante bestemmelser i denne aftale, herunder undtagelser, forbehold og restriktioner i forhold til disse bestemmelser, og de i stk. 1 omhandlede foranstaltninger med de fornødne ændringer. Det præciseres, at skulle dette kapitel være uforeneligt med andre bestemmelser i denne aftale, har sidstnævnte forrang i den udstrækning, uforeneligheden gør sig gældende.

1.   Foreligger der internationale eller regionale standarder for produkter, der anvendes til produktion af energi fra vedvarende og bæredygtige ikkefossile kilder, benytter parterne disse standarder eller de relevante dele heraf som grundlag for deres tekniske forskrifter, undtagen når disse internationale standarder eller relevante dele ville være et ineffektivt eller uegnet middel til at opfylde de forfulgte legitime mål. Med henblik på dette stykke betragtes navnlig Den Internationale Standardiseringsorganisation (i det følgende benævnt »ISO«) og Den Internationale Elektrotekniske Kommission (i det følgende benævnt »IEC«) som relevante internationale standardiseringsorganer.

2.   Når det er relevant, fastsætter parterne tekniske forskrifter på basis af funktionsdygtighed, herunder miljøresultater, frem for på basis af design eller beskrivende egenskaber.

3.   For så vidt angår produkter henhørende under kapitel 84 i det harmoniserede system (undtagen 8401) samt under HS 850231 og 854140:

Det præciseres, at dette stykke ikke er til hinder for, at parterne kan anvende krav, som ikke vedrører de i dette stykke omhandlede produkter, f.eks. planlægningslovgivning og byggeforskrifter.

1.   Dette kapitel er underlagt de undtagelser, som er fastsat i artikel 2.14 (Almindelige undtagelser), artikel 8.62 (Almindelige undtagelser), artikel 9.3 (Sikkerhed og generelle undtagelser), og, af klarhedshensyn, de relevante bestemmelser i kapitel seksten (Institutionelle, generelle og afsluttende bestemmelser).

2.   Det præciseres, at intet i dette kapitel må fortolkes således, at det forhindrer en part i at indføre eller håndhæve foranstaltninger, som er nødvendige for, at de pågældende energinet kan fungere sikkert, eller for energiforsyningssikkerheden, forudsat at de pågældende foranstaltninger ikke anvendes på en måde, der udgør en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling af parternes produkter, tjenesteydere eller investorer, hvor de samme forhold gør sig gældende, eller en skjult begrænsning af handel og investeringer mellem parterne.

1.   Parterne samarbejder og udveksler oplysninger om alle emner af relevans for gennemførelsen af dette kapitel i Handelsudvalget, nedsat ved artikel 16.1 (Handelsudvalget). Parterne kan ved en beslutning, der træffes i Handelsudvalget, vedtage passende gennemførelsesforanstaltninger med henblik herpå og ajourføre dette kapitel efter behov.

2.   Samarbejdet kan omfatte:

1.   Parterne, der bekræfter deres respektive forpligtelser i henhold til WTO-overenskomsten, fastlægger herved de ordninger, der er nødvendige for en gradvis og gensidig liberalisering af handel med tjenesteydelser, etablering og elektronisk handel.

2.   Medmindre andet er fastsat, gælder for dette kapitel:

3.   Parterne bevarer retten til at regulere og indføre nye forskrifter med henblik på at opfylde legitime politikmål på en måde, der stemmer overens med dette kapitel.

4.   Dette kapitel finder ikke anvendelse på foranstaltninger over for fysiske personer, der søger adgang til arbejdsmarkedet i en af parterne, og ej heller på foranstaltninger vedrørende statsborgerskab, bopæl eller fast beskæftigelse. Intet i dette kapitel må forhindre en part i at anvende foranstaltninger til at regulere indrejse i eller midlertidigt ophold på dens område for fysiske personer fra den anden part, herunder foranstaltninger, som er nødvendige for at beskytte dens grænsers integritet og sikre en ordnet grænsepassage for fysiske personer, forudsat at disse foranstaltninger ikke anvendes på en sådan måde, at de ophæver eller forringer fordelene (4) for den anden part i henhold til dette kapitel.

1.   Med hensyn til markedsadgang gennem grænseoverskridende levering af tjenesteydelser indrømmer parterne hver især den anden parts tjenesteydelser og tjenesteydere en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, der er fastsat i henhold til de vilkår, begrænsninger og betingelser, der er aftalt og nærmere angivet i deres liste over specifikke forpligtelser.

2.   I sektorer, hvor der er indgået markedsadgangsforpligtelser, må en part ikke, hverken på regionalt plan eller på hele sit område, indføre eller opretholde følgende foranstaltninger, medmindre andet er fastsat i dens liste over specifikke forpligtelser:

1.   I de sektorer, der er anført i dens liste over specifikke forpligtelser, og med forbehold af de deri fastsatte betingelser og begrænsninger, indrømmer parterne hver især med hensyn til alle foranstaltninger, der påvirker grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, den anden parts tjenesteydelser og tjenesteydere en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, den indrømmer sine egne tilsvarende tjenesteydelser og tjenesteydere.

2.   En part kan opfylde kravet i stk. 1 ved at indrømme tjenesteydelser og tjenesteydere fra den anden part en behandling, der enten er formelt identisk med eller formelt forskellig fra den behandling, den indrømmer sine egne tilsvarende tjenesteydelser og tjenesteydere.

3.   En formelt identisk eller formelt forskellig behandling betragtes som mindre gunstig, hvis den ændrer konkurrencevilkårene til fordel for en parts tjenesteydelser eller tjenesteydere i forhold til den anden parts tilsvarende tjenesteydelser eller tjenesteydere.

4.   Specifikke forpligtelser indgået i henhold til denne artikel må ikke fortolkes således, at det kræves af en part, at den skal kompensere for iboende konkurrencemæssige ulemper, der følger af, at de pågældende tjenesteydelser eller tjenesteydere er udenlandske.

1.   De sektorer, som en part liberaliserer i medfør af denne afdeling, og de begrænsninger for markedsadgang og national behandling, der i form af forbehold finder anvendelse på den anden parts tjenesteydelser og tjenesteydere i disse sektorer, fremgår af dens liste over specifikke forpligtelser.

2.   Ingen af parterne må indføre nye forskelsbehandlende foranstaltninger eller mere forskelsbehandlende foranstaltninger for tjenesteydelser eller tjenesteydere fra den anden part, set i forhold til de specifikke forpligtelser, der er indgået i overensstemmelse med stk. 1.

1.   Med hensyn til markedsadgang gennem etablering indrømmer parterne hver især etableringer og erhvervsdrivende fra den anden part en behandling, som ikke er mindre gunstig end den, der er fastsat i henhold til de vilkår, begrænsninger og betingelser, der er aftalt og nærmere angivet i deres liste over specifikke forpligtelser.

2.   I sektorer, hvor der er indgået markedsadgangsforpligtelser, må en part ikke, hverken på regionalt plan eller på hele sit område, indføre eller opretholde følgende foranstaltninger, medmindre andet er fastsat i dens liste over specifikke forpligtelser:

1.   I de sektorer, der er anført i dens liste over specifikke forpligtelser, og med forbehold af de deri fastsatte betingelser og begrænsninger, indrømmer parterne hver især med hensyn til alle foranstaltninger, der påvirker etablering (16), den anden parts etableringer og erhvervsdrivende en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de indrømmer sine egne tilsvarende etableringer og erhvervsdrivende.

2.   En part kan opfylde kravet i stk. 1 ved at indrømme etableringer og erhvervsdrivende fra den anden part en behandling, der enten er formelt identisk med eller formelt forskellig fra den behandling, den indrømmer sine egne tilsvarende etableringer og erhvervsdrivende.

3.   En formelt identisk eller formelt forskellig behandling betragtes som mindre gunstig, hvis den ændrer konkurrencevilkårene til fordel for en parts etableringer eller erhvervsdrivende i forhold til den anden parts tilsvarende etableringer eller erhvervsdrivende.

4.   Specifikke forpligtelser indgået i henhold til denne artikel må ikke fortolkes således, at det af en part kræves, at den skal kompensere for iboende konkurrencemæssige ulemper, der følger af, at de pågældende etableringer eller erhvervsdrivende er udenlandske.

1.   De sektorer, som en part liberaliserer i medfør af denne afdeling, og de begrænsninger for markedsadgang og national behandling, der i form af forbehold finder anvendelse på den anden parts etableringer og erhvervsdrivende i disse sektorer, fremgår af dens liste over specifikke forpligtelser.

2.   Ingen af parterne må indføre nye forskelsbehandlende foranstaltninger eller mere forskelsbehandlende foranstaltninger for etableringer og erhvervsdrivende fra den anden part, set i forhold til de specifikke forpligtelser, der er indgået i overensstemmelse med stk. 1.

1.   Denne afdeling finder anvendelse på parternes foranstaltninger vedrørende indrejse i og midlertidigt ophold på deres respektive områder i forretningsøjemed for nøglepersonale, praktikanter og sælgere af tjenesteydelser til virksomheder i overensstemmelse med artikel 8.1 (Formål og anvendelsesområde), stk. 4.

2.   I denne afdeling forstås ved:

1.   For de i henhold til afdeling C (Etablering) liberaliserede sektorer og med forbehold af eventuelle forbehold i deres liste over specifikke forpligtelser tillader parterne hver især erhvervsdrivende fra den anden part at ansætte fysiske personer fra den anden part midlertidigt i deres etableringer, forudsat at disse ansatte er nøglepersonale eller praktikanter som defineret i artikel 8.13 (Anvendelsesområde og definitioner). Tilladelse til indrejse og midlertidigt ophold gives for en periode på indtil tre år for virksomhedsinterne udstationerede, 90 dage over en periode på 12 måneder for forretningsrejsende i etableringsøjemed og et år for praktikanter. For virksomhedsinterne udstationerede kan denne periode med forbehold af national ret forlænges med indtil to yderligere år. (18)

2.   For de i henhold til afdeling C (Etablering) liberaliserede sektorer må en part ikke opretholde eller indføre foranstaltninger til begrænsning af det samlede antal fysiske personer, en erhvervsdrivende må overflytte som nøglepersonale og praktikanter i en specifik sektor, i form af numeriske kvoter eller krav om en økonomisk behovsprøve eller forskelsbehandlende begrænsninger, medmindre andet er fastsat i dens liste over specifikke forpligtelser.

1.   Intet i denne artikel er til hinder for, at en part kan kræve, at fysiske personer skal have de nødvendige kvalifikationer og/eller den nødvendige erhvervserfaring, som er fastsat for den pågældende sektor på det område, hvor tjenesteydelsen leveres.

2.   Parterne tilskynder de relevante erhvervsorganisationer på deres respektive områder til at udarbejde og forelægge en fælles henstilling vedrørende gensidig anerkendelse for Udvalget for Handel med Tjenesteydelser, Investeringer og Offentlige Udbud, nedsat ved artikel 16.2 (Specialiserede udvalg). En sådan henstilling skal underbygges med dokumentation for:

3.   Når Udvalget for Handel med Tjenesteydelser, Investeringer og Offentlige Udbud modtager en fælles henstilling, gennemgår det denne inden for en rimelig frist med henblik på at fastslå, om den er i overensstemmelse med denne aftale.

4.   Når henstillingen på grundlag af de i stk. 2 omhandlede oplysninger er fundet i overensstemmelse med denne aftale, tager parterne de nødvendige skridt til at forhandle om en aftale om gensidig anerkendelse gennem deres kompetente myndigheder eller bemyndigede repræsentanter.

1.   Denne underafdeling finder anvendelse på parternes foranstaltninger vedrørende licenskrav og -procedurer samt kvalifikationskrav og -procedurer, der påvirker:

2.   Denne underafdeling finder kun anvendelse på sektorer, for hvilke parten har indgået specifikke forpligtelser, og i det omfang disse specifikke forpligtelser finder anvendelse.

3.   Denne underafdeling finder ikke anvendelse på foranstaltninger, som udgør begrænsninger som omhandlet i artikel 8.5 (Markedsadgang) og artikel 8.10 (Markedsadgang) eller artikel 8.6 (National behandling) og artikel 8.11 (National behandling).

4.   I denne underafdeling forstås ved:

1.   Parterne sikrer, at foranstaltninger vedrørende licenskrav og -procedurer samt kvalifikationskrav og -procedurer er baseret på kriterier, som er:

2.   En tilladelse eller licens gives, forudsat at den er til rådighed, så snart den er oprettet, på grundlag af en passende undersøgelse af, om kravene er opfyldt.

3.   Parterne opretholder eller opretter domstole, voldgiftsretter eller forvaltningsdomstole eller procedurer, der efter anmodning fra en berørt erhvervsdrivende eller tjenesteyder drager omsorg for, at der gennemføres en omgående prøvelse og, hvis det er berettiget, en passende afhjælpning af administrative beslutninger, der påvirker etablering, grænseoverskridende levering af tjenesteydelser eller fysiske personers midlertidige ophold i forretningsøjemed. Er sådanne procedurer ikke uafhængige af den myndighed, som den pågældende administrative beslutning er betroet, sikrer parterne hver især, at procedurerne faktisk fører til en objektiv og upartisk prøvelse.

Dette stykke må ikke fortolkes således, at det kræves af en part, at den opretter sådanne domstole eller procedurer, hvis det er uforeneligt med dens forfatningsstruktur eller retssystem.

1.   Parterne sikrer, at licens- og kvalifikationsprocedurer og formaliteterne i den forbindelse er så enkle som muligt og ikke unødigt komplicerer eller forsinker udførelsen af tjenesteydelsen. De afgifter i forbindelse med udstedelse af licenser eller tilladelser (20), som ansøgningen kan medføre for ansøgerne, bør være rimelige og bør ikke i sig selv begrænse leveringen af tjenesteydelsen.

2.   Parterne sikrer, at den kompetente myndighed i forbindelse med udstedelse af licenser eller tilladelser anvender procedurer og træffer afgørelser, der er upartiske over for alle ansøgere. Den kompetente myndighed bør træffe sin afgørelse i fuld uafhængighed og bør ikke stå til ansvar over for de tjenesteydere, der skal have licens eller tilladelse.

3.   Er der specifikke tidsfrister for indgivelse af ansøgninger, skal ansøgeren gives en rimelig frist til at indgive en ansøgning. Den kompetente myndighed indleder behandlingen af ansøgningen hurtigst muligt. Når det er muligt, bør elektroniske ansøgninger accepteres på de samme gyldighedsbetingelser som papiransøgninger.

4.   Parterne sikrer, at en ansøgning behandles, og at der træffes en endelig afgørelse, inden for en rimelig tidsfrist efter indgivelsen af en fuldstændig ansøgning. Parterne bestræber sig på at fastsætte en almindelig tidsfrist for behandlingen af en ansøgning.

5.   Hvis den kompetente myndighed anser en ansøgning for at være ufuldstændig, underretter den inden for en rimelig tidsfrist efter modtagelsen af denne ansøgning ansøgeren om, at ansøgningen er ufuldstændig, og angiver i det omfang, at det er muligt, hvilke oplysninger der mangler, og giver ansøgeren mulighed for at råde bod på manglerne.

6.   Bekræftede kopier bør om muligt accepteres i stedet for de originale dokumenter.

7.   Hvis den kompetente myndighed giver afslag på en ansøgning, underretter den skriftligt ansøgeren herom så hurtigt som muligt. I princippet bør ansøgeren efter anmodning også underrettes om årsagerne til afslaget og om fristen for at påklage afgørelsen. Ansøgeren bør, når det er relevant, have mulighed for at indgive en ny ansøgning inden for en rimelig tidsfrist.

8.   Parterne sikrer, at en udstedt licens eller tilladelse træder i kraft hurtigst muligt i overensstemmelse med de deri fastsatte vilkår og betingelser.

1.   Parterne tilslutter sig forståelsen i de følgende stykker vedrørende liberaliseringen af computertjenesteydelser i overensstemmelse med afdeling B (Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser), afdeling C (Etablering) og afdeling D (Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed).

2.   Parterne er enige om, at CPC (21) 84, De Forenede Nationers kode for computertjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser, dækker alle sådanne tjenesteydelser. Den teknologiske udvikling har øget udbuddet af disse tjenesteydelser som bundter eller pakker af beslægtede tjenesteydelser, der kan omfatte alle eller nogle af de grundlæggende funktioner, der er opført i stk. 3. Tjenesteydelser som f.eks. web- og domænehosting, datamining og grid computing består hver især af en kombination af grundlæggende computertjenesteydelser.

3.   Computertjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser, uanset om de leveres via et netværk, herunder internettet, omfatter alle tjenesteydelser, der vedrører en af følgende ydelser eller en kombination heraf:

4.   Parterne er enige om, at computertjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser i mange tilfælde gør det muligt at levere andre tjenesteydelser (23) ad både elektronisk og anden vej. Det er imidlertid i disse tilfælde vigtigt at skelne mellem computertjenesteydelserne og de hermed beslægtede tjenesteydelser (f.eks. web- eller applikationshosting) og de andre tjenesteydelser (24), som computertjenesteydelserne og de hermed beslægtede tjenesteydelser muliggør. De andre tjenesteydelser, uanset om de muliggøres af computertjenesteydelser og hermed beslægtede tjenesteydelser, er ikke omfattet af CPC 84.

1.   Denne underafdeling finder anvendelse på foranstaltninger, der påvirker handel med telekommunikationstjenester, og fastlægger de reguleringsmæssige principper for telekommunikationstjenester, der liberaliseres i medfør af afdeling B-D.

2.   Denne underafdeling finder ikke anvendelse på foranstaltninger, som en part indfører eller opretholder, vedrørende radio- og TV-spredning via kabel eller direkte transmission.

3.   Intet i denne afdeling må fortolkes således, at en part skal:

4.   Parterne indfører, opretholder, ændrer eller ophæver tjenesteyderes rettigheder og forpligtelser i henhold til artikel 8.26 (Adgang til og anvendelse af offentlige telekommunikationsnet og -tjenester), artikel 8.28 (Sammenkobling), artikel 8.29 (Sammenkobling med store leverandører), artikel 8.30 (Store leverandørers adfærd), artikel 8.32 (Ubundtede netelementer), artikel 8.33 (Samhusning), artikel 8.34 (Videresalg), artikel 8.35 (Fælles brug af faciliteter), artikel 8.36 (Tjenester over lejede kredsløb) og artikel 8.38 (Landingsstationer for søkabler) på en måde, som er forenelig med deres nationale ret og interne procedurer vedrørende telekommunikationsmarkederne. For Unionen medfører disse procedurer EU-forvaltningsmyndighedernes analyse af de relevante vare- og tjenesteydelsesmarkeder i henhold til den relevante EU-lovgivning, udpegning af en tjenesteyder med en stærk markedsposition og forvaltningsmyndighedernes afgørelse på grundlag af denne analyse om at indføre, opretholde, ændre eller ophæve de pågældende rettigheder og forpligtelser.

1.   Parterne sikrer, at alle tjenesteydere fra den anden part har adgang til og kan benytte alle offentlige telekommunikationsnet og -tjenester, der tilbydes på deres område eller på tværs af deres grænser, herunder private lejede kredsløb, på rimelige, ikkeforskelsbehandlende og gennemsigtige vilkår og betingelser, herunder som beskrevet i stk. 2 og 3.

2.   Parterne sikrer, at de pågældende tjenesteydere har ret til:

3.   Parterne sikrer, at alle tjenesteydere fra den anden part kan anvende offentlige telekommunikationsnet og -tjenester til fremsendelse af oplysninger på deres område og på tværs af deres grænser, herunder sådanne tjenesteyderes virksomhedsinterne kommunikation, og til at få adgang til oplysninger, der er indeholdt i databaser eller på anden måde lagret i maskinlæsbar form på den ene eller den anden parts område. Alle nye eller ændrede foranstaltninger, der i betydelig grad påvirker en sådan anvendelse, meddeles den anden part og er genstand for konsultationer.

1.   Parterne sikrer, at tjenesteydere, der har tilladelse til at levere offentlige telekommunikationsnet og -tjenester, har ret og pligt til at forhandle om sammenkobling med andre leverandører af offentlige telekommunikationsnet eller -tjenester. Sammenkobling bør aftales på grundlag af kommercielle forhandlinger mellem de berørte parter.

2.   Forvaltningsmyndighederne sikrer, at leverandører, der får oplysninger fra en anden virksomhed under forhandlingerne om sammenkoblingsaftaler, udelukkende anvender disse oplysninger til det formål, hvortil de er givet, og til enhver tid respekterer, at de oplysninger, der fremsendes eller opbevares, skal behandles fortroligt.

1.   Parterne sikrer, at store leverandører på deres område tilbyder sammenkobling for faciliteter og udstyr tilhørende den anden parts leverandører af offentlige telekommunikationsnet eller -tjenester ved ethvert teknisk realisabelt punkt i den store leverandørs net. Sammenkoblingen bevilges:

2.   Parterne sikrer, at store leverandører på deres område offentliggør deres sammenkoblingsaftaler eller et standardtilbud på sammenkobling.

3.   Procedurerne for sammenkobling med en stor leverandør offentliggøres.

4.   Lykkes det ikke for leverandører af offentlige telekommunikationsnet eller -tjenester at bilægge tvister vedrørende de vilkår, betingelser og takster for sammenkobling, som en stor leverandør skal tilbyde, indbringer de sagen for forvaltningsmyndigheden, der søger at løse tvisterne så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder inden for 180 dage efter at have fået sagen forelagt, idet der dog tages hensyn til, at bilæggelsen af komplekse tvister kan tage længere end 180 dage.

1.   Parterne kan pålægge store leverandører forpligtelser vedrørende ikkeforskelsbehandling i forbindelse med sammenkobling eller adgang.

2.   Forpligtelserne vedrørende ikkeforskelsbehandling skal navnlig sikre, at den store leverandør tilbyder andre leverandører, der udbyder tilsvarende tjenester, tilsvarende vilkår under tilsvarende omstændigheder, og at den leverer tjenester og oplysninger til andre på de samme vilkår og af samme kvalitet som dem/den, der gælder for dens egne tjenester eller dens datterselskabers eller partneres tjenester.

1.   Parterne pålægger store leverandører forpligtelser til rettidigt og på vilkår og betingelser, som er rimelige, gennemsigtige og ikkeforskelsbehandlende, at efterkomme rimelige anmodninger om ubundtet adgang til og anvendelse af specifikke netelementer og tilhørende faciliteter ved ethvert teknisk realisabelt punkt, og særlig:

2.   Når en part overvejer de i stk. 1 omhandlede forpligtelser, kan den tage hensyn til bl.a. følgende faktorer:

1.   Parterne sikrer, at store leverandører på deres område rettidigt og på vilkår og betingelser, som er rimelige og ikkeforskelsbehandlende, tilbyder leverandører af offentlige telekommunikationsnet eller -tjenester fra den anden part fysisk samhusning af det udstyr, der er nødvendigt med henblik på sammenkobling eller adgang til ubundtede netelementer.

2.   Parterne kan i henhold til deres nationale ret bestemme, på hvilke steder store leverandører på deres område skal tilbyde samhusning i henhold til stk. 1.

1.   Parterne kan under hensyn til proportionalitetsprincippet pålægge enhver stor leverandør, der har tilladelse til at installere faciliteter på, over eller under offentlig eller privat ejendom, at dele brugen af sådanne faciliteter eller ejendomme, herunder bygninger, adgangsveje til bygninger, ledningsnet i bygninger, master, antenner, tårne og andre støttekonstruktioner, pæle, kabelkanaler, ledningskanaler, mandehuller og skabe.

2.   Parterne kan i overensstemmelse med deres nationale ret bestemme, hvilke faciliteter store leverandører på deres område skal give adgang til i henhold til stk. 1, idet der tages hensyn til, at sådanne faciliteter ikke økonomisk eller teknisk set kan erstattes med henblik på levering af en konkurrerende tjenesteydelse.

1.   Parterne sikrer, at deres forvaltningsmyndighed for telekommunikation er adskilt fra og ikke står til ansvar over for leverandører af offentlige telekommunikationsnet eller -tjenester eller telekommunikationsudstyr. Med henblik herpå sikrer parterne, at deres forvaltningsmyndighed for telekommunikation ikke har nogen økonomisk interesse i eller kontrol over en sådan leverandør.

2.   Parterne sikrer, at de afgørelser, deres forvaltningsmyndigheder for telekommunikation træffer, og de procedurer, de anvender, er retfærdige og upartiske over for alle markedsdeltagere, og at de træffes/gennemføres hurtigst muligt. Med henblik herpå sikrer parterne, at en økonomisk interesse, som de måtte have i en leverandør af offentlige telekommunikationsnet eller -tjenester, ikke påvirker de afgørelser, deres forvaltningsmyndighed for telekommunikation træffer, og de procedurer, den anvender.

3.   Forvaltningsmyndighedernes beføjelser udøves gennemsigtigt i overensstemmelse med gældende national ret.

4.   Forvaltningsmyndighederne skal have beføjelse til at sikre, at leverandører af telekommunikationsnet eller -tjenester på deres respektive områder, når de anmodes herom, straks giver forvaltningsmyndighederne alle de oplysninger, herunder økonomiske oplysninger, der er nødvendige for, at de kan udføre deres opgaver i overensstemmelse med denne underafdeling. De oplysninger, der anmodes om, skal stå i et rimeligt forhold til, hvad forvaltningsmyndighedernes opgaver kræver, og skal behandles i overensstemmelse med kravene om fortrolighed.

5.   Forvaltningsmyndigheden skal have tilstrækkelige beføjelser til at regulere sektoren. Hvilke opgaver der skal udføres af tilsynsmyndigheden, offentliggøres lettilgængeligt og klart, navnlig når disse opgaver er fordelt på flere organer.

1.   Parterne kan hver især fastlægge den form for forsyningspligtydelser, som de ønsker at opretholde.

2.   Disse ydelser vil ikke uden videre blive betragtet som konkurrencebegrænsende, forudsat at de forvaltes på en gennemsigtig, objektiv, ikkeforskelsbehandlende og konkurrencemæssigt neutral måde og ikke udgør en større byrde end nødvendigt i betragtning af den form for forsyningspligtydelser, parten har fastlagt.

3.   Kræver en part, at en leverandør af telekommunikationstjenester skal levere nummerfortegnelser over abonnenter, sikrer denne part, at leverandøren anvender princippet om ikkeforskelsbehandling ved behandlingen af oplysninger, den har modtaget fra andre leverandører af sådanne telekommunikationstjenester.

1.   Parterne sikrer, at licensprocedurer er så enkle som muligt og ikke unødigt komplicerer eller forsinker udførelsen af tjenesteydelsen.

2.   Kræver en part, at en leverandør af offentlige telekommunikationsnet eller -tjenester skal have licens, offentliggør den:

3.   Parterne sikrer, at ansøgere, der anmoder om det, gives en skriftlig begrundelse for afslag på en ansøgning om licens.

4.   Licensansøgeren skal have mulighed for at henvende sig til en klageinstans, hvis der uretmæssigt er givet afslag på en ansøgning om licens.

5.   De afgifter i forbindelse med udstedelse af licenser eller tilladelser (29), som ansøgningen kan medføre for ansøgerne, bør være rimelige og bør ikke i sig selv begrænse leveringen af tjenesteydelsen.

1.   Alle procedurer for tildeling og anvendelse af knappe ressourcer, herunder frekvenser, numre og anlægsrettigheder, gennemføres på en objektiv, rettidig, gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende måde. Den eksisterende allokering af frekvensbånd skal offentliggøres, dog skal der ikke gives detaljerede oplysninger om frekvenser, der er allokeret til særlige statslige anvendelser.

2.   Parterne er enige om, at afgørelser vedrørende allokering og tildeling af frekvenser samt frekvensforvaltning ikke er foranstaltninger, som i sig selv er uforenelige med artikel 8.5 (Markedsadgang) og artikel 8.10 (Markedsadgang). Parterne bibeholder således retten til at føre deres egne politikker for forvaltning af frekvenser, som kan påvirke antallet af leverandører af offentlige telekommunikationstjenester, forudsat at det sker på en måde, der er forenelig med dette kapitel. Parterne bibeholder også retten til at allokere frekvensbånd på en måde, som tager hensyn til eksisterende og fremtidige behov.

1.   Parterne sikrer, at deres forvaltningsmyndighed for telekommunikation opretholder passende procedurer og har den nødvendige myndighed til at håndhæve nationale foranstaltninger vedrørende forpligtelserne i denne underafdeling. Disse procedurer og denne myndighed omfatter bl.a. muligheden for at pålægge rettidige, forholdsmæssigt afpassede og effektive sanktioner og muligheden for at ændre, suspendere eller inddrage licenser.

2.   Nægter en stor leverandør anvendelsen af de rettigheder og forpligtelser, der er fastsat i artikel 8.29 (Sammenkobling med store leverandører), artikel 8.30 (Store leverandørers adfærd), artikel 8.31 (Konkurrencebeskyttelse over for store leverandører), artikel 8.32 (Ubundtede netelementer), artikel 8.33 (Samhusning), artikel 8.34 (Videresalg), artikel 8.35 (Fælles brug af faciliteter) eller artikel 8.36 (Tjenester over lejede kredsløb), kan den anmodende tjenesteyder anmode forvaltningsmyndigheden om at intervenere, idet denne, i overensstemmelse med national ret, træffer en bindende afgørelse inden for det kortest mulige tidsrum og under alle omstændigheder inden for en rimelig tidsfrist.

1.   Parterne sikrer, at leverandører af offentlige telekommunikationsnet eller -tjenester fra den anden part rettidigt kan henvende sig til en forvaltningsmyndighed for telekommunikation eller en anden relevant myndighed med henblik på at løse tvister, der opstår i forbindelse med nationale foranstaltninger på et i denne underafdeling omhandlet område.

2.   Parterne sikrer, at leverandører af offentlige telekommunikationsnet eller -tjenester fra den anden part, der berøres af en afgørelse truffet af deres forvaltningsmyndighed for telekommunikation, kan påklage en sådan afgørelse til en retslig eller administrativ myndighed, som er uafhængig af de involverede parter.

3.   Er klageinstansen ikke en retsinstans, skal dens afgørelse begrundes skriftligt og skal desuden kunne prøves ved en upartisk og uafhængig retslig myndighed.

4.   Afgørelser truffet af klageinstanser skal gennemføres effektivt af de berørte parter i overensstemmelse med den gældende nationale ret og de gældende interne procedurer. En klage frigør ikke en berørt part for sin forpligtelse til at efterleve den bagvedliggende afgørelse, medmindre en relevant myndighed har givet den pågældende afgørelse opsættende virkning.

1.   Parterne, der erkender den hurtige udvikling i telekommunikations- og IT-sektoren, såvel nationalt som internationalt, samarbejder om at fremme udviklingen af sådanne tjenester med henblik på at give parterne det størst mulige udbytte af anvendelsen af telekommunikations- og IT-teknologi.

2.   Samarbejdet kan bl.a. omfatte følgende områder:

3.   Der kan bl.a. være tale om følgende former for samarbejde:

1.   I denne underafdeling fastlægges principperne for de reguleringsmæssige rammer for alle finansielle tjenesteydelser, der liberaliseres i medfør af afdeling B (Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser), C (Etablering) og D (Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed).

2.   I denne underafdeling forstås ved:

1.   Intet i denne aftale må fortolkes således, at en part forhindres i at indføre eller opretholde rimelige foranstaltninger af tilsynsmæssige årsager, f.eks.:

2.   Disse foranstaltninger må ikke udgøre en større byrde end nødvendigt for at nå det tilsigtede mål, og de må ikke udgøre en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling af leverandører af finansielle tjenesteydelser fra den anden part i forhold til tilsvarende leverandører af finansielle tjenesteydelser fra den part, der træffer foranstaltningerne, eller en skjult begrænsning af handelen med tjenesteydelser.

3.   Intet i denne aftale må fortolkes således, at det forpligter en part til at videregive oplysninger om individuelle kunders forhold og konti eller fortrolig eller privat information, som offentlige enheder ligger inde med.

4.   Parterne gør deres bedste for at sikre, at Baselkomitéens »Core Principles for Effective Banking Supervision«, Den Internationale Forsikringstilsynsorganisations standarder og principper, Den Internationale Børstilsynsorganisations »Objectives and Principles of Securities Regulation« og den internationalt anerkendte standard for gennemsigtighed og udveksling af oplysninger til skatteformål som nærmere forklaret i OECD's modelbeskatningsoverenskomst vedrørende indkomst og formue fra 2017 gennemføres og anvendes på deres område.

5.   Med forbehold af artikel 8.6 (National behandling) og uden at dette berører andre former for tilsyn med grænseoverskridende handel med finansielle tjenesteydelser, kan en part kræve registrering eller godkendelse af leverandører af grænseoverskridende finansielle tjenesteydelser fra den anden part og af finansielle instrumenter.

1.   Forudsat at der er truffet passende foranstaltninger til beskyttelse af privatlivets fred og fortroligheden, tillader parterne, at leverandører af finansielle tjenesteydelser fra den anden part overfører oplysninger i elektronisk eller anden form til og fra deres område med henblik på databehandling, når en sådan behandling er påkrævet som led i den normale forretningsgang hos de pågældende leverandører af finansielle tjenesteydelser.

2.   Parterne indfører eller opretholder passende foranstaltninger til beskyttelse af privatlivets fred og personoplysninger, herunder personlige optegnelser og konti, for så vidt disse foranstaltninger ikke anvendes til at omgå bestemmelserne i denne aftale.

1.   Intet i dette kapitel må fortolkes således, at det forhindrer en part, herunder dens offentlige enheder, i på sit område ensidigt at udøve aktiviteter eller levere tjenesteydelser, der er del af en offentlig pensionsplan eller et lovbestemt socialt sikringssystem, undtagen når disse aktiviteter i henhold til partens nationale lovgivning må udøves af leverandører af finansielle tjenesteydelser i konkurrence med offentlige enheder eller private institutioner.

2.   Intet i denne aftale finder anvendelse på aktiviteter, der udøves af en centralbank eller monetær myndighed eller en anden offentlig enhed som led i penge- eller valutapolitikker.

3.   Intet i dette kapitel må fortolkes således, at det forhindrer en part, herunder dens offentlige enheder, i på sit område ensidigt at udøve aktiviteter eller levere tjenesteydelser for partens, herunder dens offentlige enheders, regning eller med dens, herunder dens offentlige enheders, garanti eller ved anvendelse af dens, eller dens offentlige enheders, finansielle ressourcer, undtagen når disse aktiviteter i henhold til partens nationale lovgivning må udøves af leverandører af finansielle tjenesteydelser i konkurrence med offentlige enheder eller private institutioner.

1.   I denne underafdeling fastlægges principperne for liberaliseringen af internationale søtransporttjenester i medfør af afdeling B (Grænseoverskridende levering af tjenesteydelser), C (Etablering) og D (Fysiske personers midlertidige tilstedeværelse i forretningsøjemed).

2.   Med henblik på denne underafdeling omfatter »international søtransport« dør til dør-transport og multimodal transport, dvs. transport af gods, hvor der anvendes mere end en transportform, og som indebærer et søled, hvis sådan transport foretages i henhold til et gennemgående transportdokument, og med henblik herpå indebærer retten til direkte at indgå kontrakt med leverandører af andre transportformer.

3.   Hvad angår international søtransport forpligter parterne sig til effektivt at anvende principperne om uhindret adgang til laster på et kommercielt grundlag, frihed til at levere internationale søtransporttjenester samt national behandling i forbindelse med leveringen af sådanne tjenesteydelser.

I betragtning af de eksisterende liberaliseringsniveauer mellem parterne inden for international søtransport:

4.   Anvendelsen af disse principper indebærer, at parterne:

5.   Hver part tillader, at leverandører af internationale søtransporttjenester fra den anden part kan have et forretningssted på dens område på vilkår for oprettelse og drift i overensstemmelse med de vilkår, der er anført i dens liste over specifikke forpligtelser.

6.   Parterne stiller på rimelige og ikkeforskelsbehandlende vilkår og betingelser følgende tjenesteydelser til rådighed for den anden parts leverandører af internationale søtransporttjenester i havne:

1.   Parterne, der erkender, at elektronisk handel øger handelsmulighederne i mange sektorer, er enige om vigtigheden af at fremme anvendelsen og udviklingen af denne form for handel samt WTO-reglernes anvendelighed på elektronisk handel.

2.   Parterne er enige om at fremme udviklingen af deres indbyrdes elektroniske handel, særlig ved at samarbejde om de emner vedrørende elektronisk handel, der bringes op i dette kapitel. I den forbindelse bør parterne undgå at indføre unødvendige bestemmelser om eller restriktioner for elektronisk handel.

3.   Parterne erkender vigtigheden af den frie informationsstrøm på internettet, men er samtidig enige om, at denne ikke bør svække rettighederne for indehavere af intellektuelle ejendomsrettigheder, da det er vigtigt at beskytte disse rettigheder på internettet.

4.   Parterne er enige om, at udviklingen af elektronisk handel skal være fuldt forenelig med de internationale standarder for databeskyttelse for at sikre brugertilliden til elektronisk handel.

1.   Parterne sørger for at lette forståelsen af hinandens regelsæt vedrørende elektroniske signaturer og - med forbehold af relevante nationale betingelser og retsforskrifter - at undersøge, hvorvidt der vil kunne indgås en aftale om gensidig anerkendelse af elektroniske signaturer i fremtiden.

2.   I forbindelse med gennemførelsen af målene i stk. 1 skal parterne hver især:

1.   Parterne fører en dialog om reguleringsspørgsmål i forbindelse med elektronisk handel, hvor bl.a. følgende emner tages op:

2.   Samarbejdet kan tage form af udveksling af oplysninger om parternes respektive lovgivning vedrørende disse emner og om gennemførelsen af denne lovgivning.

1.   Udvalget for Handel med Tjenesteydelser, Investeringer og Offentlige Udbud er ansvarlig for effektiv gennemførelse af dette kapitel og skal med henblik herpå:

2.   For så vidt angår kapitel ni (Offentlige Udbud) er ansvarsområderne for Udvalget for Handel med Tjenesteydelser, Investeringer og Offentlige Udbud fastlagt i artikel 9.19 (Udvalgets ansvarsområder).

1.   Dette kapitel finder anvendelse på alle foranstaltninger vedrørende omfattede udbud, uanset om de gennemføres helt eller delvis ved brug af elektroniske midler.

2.   I dette kapitel forstås ved »omfattede indkøb«: indkøb til statslig brug:

3.   Medmindre andet er bestemt i bilag 9-A til 9-G, finder dette kapitel ikke anvendelse på:

4.   Hver part definerer følgende oplysninger i bilag 9-A til 9-G:

5.   Hvis en ordregiver i forbindelse med de omfattede udbud kræver, at personer, der ikke er omfattet af bilag 9-A til 9-C, skal gennemføre udbud i overensstemmelse med særlige krav, finder artikel 9.4 (Almindelige principper) tilsvarende anvendelse på sådanne krav.

6.   Ved vurderingen af værdien af et udbud med henblik på at afgøre, om der er tale om et omfattet udbud gælder følgende:

7.   Hvis et udbud fører til indgåelse af mere end én kontrakt eller til, at der indgås kontrakter i separate dele (i det følgende benævnt »successive udbud«), baseres beregningsgrundlaget for den samlede anslåede maksimumværdi på:

8.   I tilfælde af udbud i form af leasing eller leje af varer eller tjenesteydelser eller udbud, hvor den samlede pris ikke er specificeret, er grundlaget for værdiansættelsen:

1.   Intet i dette kapitel må fortolkes således, at en part forhindres i at træffe foranstaltninger eller i at undlade at give oplysninger, som denne part anser for nødvendige af hensyn til beskyttelsen af sine vitale sikkerhedsinteresser i forbindelse med indkøb af våben, ammunition eller krigsmateriel eller indkøb, der er uomgængeligt nødvendige af hensyn til nationale sikkerheds- eller forsvarsformål.

2.   Med forbehold af kravet om, at sådanne foranstaltninger ikke anvendes på en måde, der udgør en vilkårlig eller uberettiget forskelsbehandling mellem parterne, hvis forhold ligner hinanden, eller en skjult begrænsning af handelen med tjenesteydelser, må intet i dette kapitel fortolkes således, at det forhindrer en part i at indføre eller håndhæve foranstaltninger, som:

1.   Med hensyn til alle foranstaltninger vedrørende omfattede udbud indrømmer parterne, herunder deres ordregivere, varer og tjenesteydelser fra den anden part og leverandører fra den anden part, der tilbyder varer eller tjenesteydelser, straks og betingelsesløst en behandling, der ikke er mindre gunstig end den, de og deres ordregivere indrømmer indenlandske varer, tjenesteydelser og leverandører.

2.   Med hensyn til alle foranstaltninger vedrørende de omfattede udbud må en part, herunder dennes ordregivere, ikke:

3.   Ved omfattede udbud ad elektronisk vej sørger ordregiveren for:

4.   En ordregiver gennemfører omfattede udbud på en åben og upartisk måde:

5.   Med henblik på de omfattede udbud må ingen part anvende oprindelsesregler på varer eller tjenesteydelser indført fra eller leveret af den anden part, som afviger fra de oprindelsesregler, som parten samtidig anvender i den normale handel på indførsler eller leverancer af de samme varer eller tjenesteydelser fra den anden part.

6.   Hvad angår de omfattede udbud må ingen part, herunder dennes ordregivere, søge, tage hensyn til, indføre eller håndhæve kompensation.

7.   Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på told og afgifter af enhver art, der pålægges ved eller i forbindelse med import, metoden for opkrævning af sådan told eller sådanne afgifter, andre importbestemmelser eller -formaliteter og foranstaltninger, der påvirker handelen med tjenesteydelser, med undtagelse af foranstaltninger vedrørende omfattede udbud.

1.   Hver part:

2.   Hver part opfører i bilag 9-H:

3.   Hver part underretter straks Udvalget om Handel med Tjenesteydelser, Investeringer og Offentlige Indkøb, nedsat ved artikel 16.2 (Specialiserede udvalg), om alle ændringer af de oplysninger om medier, som er anført i bilag 9-H.

1.   For hvert enkelt omfattet udbud offentliggør en ordregiver en bekendtgørelse om påtænkte udbud, som skal være tilgængelig ved hjælp af gratis elektroniske midler via et enkelt websted, undtagen i de i artikel 9.12 omhandlede tilfælde (Udbud med forhandling). Bekendtgørelsen om påtænkte udbud skal mindst indtil udløbet af den periode, der er anført i bekendtgørelsen, være lettilgængelig for offentligheden. Hver part opfører det relevante elektroniske medie i sin afdeling i bilag 9-H.

2.   Medmindre andet er fastsat i dette kapitel, skal alle bekendtgørelser om påtænkte udbud omfatte:

3.   I forbindelse med hvert planlagt offentligt udbud offentliggør ordregiveren på et af WTO-sprogene et resumé af udbudsbekendtgørelsen, som er let tilgængeligt, samtidigt med offentliggørelsen af bekendtgørelsen om de påtænkte udbud. Bekendtgørelsen skal indeholde mindst følgende oplysninger:

4.   Ordregiverne opfordres til så tidligt som muligt hvert regnskabsår at offentliggøre en bekendtgørelse om deres fremtidige udbudsplaner (i det følgende benævnt »bekendtgørelse om påtænkte udbud«) på det enkelte websted, der anvendes til offentliggørelse af bekendtgørelser om påtænkte udbud. Denne bekendtgørelse om påtænkte udbud bør indeholde oplysninger om genstanden for udbuddet og den planlagte dato for offentliggørelsen af bekendtgørelsen om påtænkte udbud.

5.   En ordregiver, der er omfattet af bilag 9-B eller 9-C, kan anvende en bekendtgørelse om planlagte udbud som en bekendtgørelse om påtænkte udbud, forudsat at den indeholder så mange af oplysningerne i stk. 2, som er tilgængelige, og en bemærkning om, at interesserede leverandører bør give udtryk for deres interesse i udbuddene over for ordregiveren.

1.   En ordregiver begrænser betingelserne for deltagelse i et udbud til de betingelser, der er vigtige for at sikre, at en leverandør har juridisk, kommerciel, teknisk og finansiel kapacitet til at påtage sig det relevante udbud.

2.   Ved fastlæggelsen af betingelserne for deltagelse:

3.   Ved vurderingen af, om en leverandør opfylder betingelserne for deltagelse:

4.   Hvis der foreligger relevant dokumentation kan en part, herunder dens ordregivere, udelukke en leverandør med henvisning til f.eks.

1.   En part, herunder dennes ordregivere, kan opretholde et registreringssystem, hvor interesserede leverandører registrerer sig og opgiver visse informationer.

2.   Parterne sikrer:

3.   En part, herunder dennes ordregivere, må ikke vedtage og anvende registreringssystemer eller kvalifikationsprocedurer, der har til formål eller virkning at skabe unødige hindringer for, at en anden parts leverandører deltager i dens udbud.

4.   Hvis en ordregiver har til hensigt at anvende begrænset udbud skal denne ordregiver:

5.   En ordregiver giver alle kvalificerede leverandører mulighed for at deltage i et bestemt udbud, medmindre ordregiveren i bekendtgørelsen om det påtænkte udbud angiver en eventuel begrænsning i antallet af leverandører, der vil kunne deltage i udbuddet, og angiver kriterierne for at udvælge et begrænset antal leverandører. Det antal leverandører, som vil kunne deltage i udbuddet, skal under alle omstændigheder være tilstrækkeligt stort til at sikre konkurrence uden at påvirke den operationelle effektivitet af systemet for offentlige kontrakter.

6.   Er udbudsmaterialet ikke gjort offentligt tilgængeligt fra datoen for offentliggørelsen af den i stk. 4 omhandlede bekendtgørelse, sikrer ordregiveren, at de pågældende dokumenter gøres tilgængelige samtidigt for alle kvalificerede leverandører, der er udvalgt i overensstemmelse med stk. 5.

7.   En ordregiver kan føre en leverandørliste, forudsat at en meddelelse, der opfordrer interesserede leverandører til at anmode om optagelse på listen:

8.   Den i stk. 7 omhandlede meddelelse skal omfatte:

9.   Hvis en leverandørliste er gyldig i tre år eller mindre, kan en ordregiver uanset stk. 7 nøjes med at offentliggøre den meddelelse, der er omhandlet i stk. 7, én gang i begyndelsen af det tidsrum, hvori listen er gyldig, forudsat at meddelelsen:

10.   En ordregiver giver leverandører mulighed for på et hvilket som helst tidspunkt at ansøge om at blive optaget på leverandørlisten og medtager alle kvalificerede leverandører på listen inden for et rimeligt kort tidsrum.

11.   Hvis en leverandør, som ikke er optaget på en leverandørliste indgiver en anmodning om deltagelse i et udbud på grundlag af en leverandørliste og den krævede relevante dokumentation inden for den i artikel 9.10 (Frister), stk. 2, omhandlede frist, undersøger ordregiveren anmodningen. Ordregiveren undlader ikke at tage leverandøren i betragtning til udbuddet med henvisning til, at ordregiveren ikke har tilstrækkelig tid til at undersøge anmodningen, medmindre ordregiveren i ekstraordinære tilfælde på grund af udbuddets kompleksitet ikke kan afslutte undersøgelsen af anmodningen inden for fristen for afgivelse af tilbud.

12.   En ordregiver, der er omfattet af bilag 9-C, kan anvende en meddelelse, hvori leverandører opfordres til at ansøge om optagelse på leverandørlisten, som en bekendtgørelse om påtænkte udbud, forudsat at:

13.   En ordregiver, der er omfattet af bilag 9-C, kan give en leverandør, der har ansøgt om optagelse på leverandørlisten i overensstemmelse med stk. 10, mulighed for at afgive tilbud i forbindelse med et bestemt udbud, hvis ordregiveren har tilstrækkelig tid til at undersøge, om leverandøren opfylder betingelserne for deltagelse.

14.   En ordregiver informerer straks alle leverandører, der indgiver en anmodning om deltagelse eller om optagelse på leverandørlisten, om sin beslutning med hensyn til anmodningen.

15.   Hvis en ordregiver afviser at efterkomme en leverandørs anmodning om at blive kvalificeret eller om optagelse på leverandørlisten, ophører med at anerkende en leverandør som kvalificeret eller fjerner en leverandør fra leverandørlisten, informerer ordregiveren straks leverandøren og sender på leverandørens anmodning straks en skriftlig forklaring på årsagerne til sin beslutning.

1.   En ordregiver udarbejder, vedtager eller anvender ingen tekniske specifikationer eller foreskriver ikke en overensstemmelsesvurderingsprocedure med henblik på eller som har til følge at skabe unødvendige hindringer for international handel.

2.   Ved fastsættelsen af de tekniske specifikationer for de varer eller tjenesteydelser, der er genstand for det offentlige udbud, sørger ordregiveren, når det er relevant, for:

3.   Anvendes der design eller beskrivende egenskaber i forbindelse med de tekniske specifikationer, bør ordregivere, når det er relevant, anvende udtryk som »eller lignende« i udbudsmaterialet og tage hensyn til tilbud, som klart opfylder kravene til design og beskrivende egenskaber og er egnede til det påtænkte formål.

4.   En ordregiver må ikke stille krav om tekniske specifikationer, der kræver eller henviser til et bestemt varemærke eller handelsnavn, patent, ophavsret, design eller type eller en bestemt oprindelse, producent eller leverandør, medmindre der ikke findes nogen anden nøjagtig eller forståelig måde at beskrive et indkøbsbehov på, og forudsat at ordregiveren i sådanne tilfælde anvender udtryk såsom »eller lignende« i udbudsmaterialet.

5.   Ordregivere må ikke på en måde, der kan have til følge at forhindre konkurrence, søge eller modtage rådgivning, der kan anvendes til at udarbejde eller benytte en teknisk specifikation til et bestemt udbud, fra personer, som måtte have en forretningsmæssig interesse i det pågældende udbud.

6.   Det skal bemærkes, at hver part, herunder deres ordregivere, i overensstemmelse med denne artikel kan udarbejde, vedtage eller anvende tekniske specifikationer til at fremme bevarelsen af naturressourcer eller miljøbeskyttelsen.

7.   Når ordregivere fastsætter miljøegenskaber i form af funktionsdygtighed eller funktionelle krav som omhandlet i stk. 2, litra a), kan de vælge at anvende detaljerede specifikationer eller om nødvendigt dele heraf som fastlagt i Unionens miljømærker eller miljømærker i Singapore, forudsat at:

8.   Ordregivere forelægger leverandørerne et udbudsmateriale, der indeholder alle de oplysninger, der er nødvendige, for at leverandørerne kan udarbejde og indgive deres tilbud. Udbudsmaterialet skal, medmindre der allerede er fastsat andet i bekendtgørelsen om de påtænkte udbud, indeholde en fuldstændig beskrivelse af:

9.   Ved fastsættelsen af leveringsdatoen for varer og tjenesteydelser, der indkøbes, tager ordregivere hensyn til faktorer som f.eks. udbuddets kompleksitet, omfanget af den forventede udlicitering og den tid, som der realistisk set kræves til produktion, udtagning fra lager og transport af varer fra forsendelsesstedet eller til levering af tjenesteydelser.

10.   Ordregivere kan fastsætte miljøegenskaber vedrørende udbuddet, såfremt disse er forenelige med de i dette kapitel fastsatte regler og er anført i bekendtgørelsen om påtænkte udbud eller i en anden bekendtgørelse, der anvendes som bekendtgørelse om påtænkte udbud (33) eller udbudsmateriale.

11.   De evalueringskriterier, der er fastsat i bekendtgørelsen om det påtænkte udbud eller i en anden bekendtgørelse, der anvendes som bekendtgørelse om påtænkte udbud, eller i udbudsmaterialet, kan bl.a. omfatte pris og andre omkostningsfaktorer, kvalitet, tekniske egenskaber, miljøegenskaber og leveringsbetingelser.

12.   Ordregivere skal straks:

13.   Hvis en ordregiver forud for tildelingen af en kontrakt ændrer de kriterier eller krav, der er fastsat i bekendtgørelsen om det påtænkte udbud eller i en anden bekendtgørelse, der anvendes som bekendtgørelse om påtænkte udbud, eller i det udbudsmateriale, der udleveres til deltagende leverandører, eller ændrer eller genudsender en bekendtgørelse eller et udbudsmateriale, sender ordregiver skriftligt alle sådanne ændringer eller den ændrede eller genudsendte bekendtgørelser eller det ændrede eller genudsendte udbudsmateriale:

1.   En ordregiver giver i overensstemmelse med sine egne rimelige behov leverandørerne tilstrækkelig tid til at udarbejde og indgive anmodninger om deltagelse og til at afgive tilbud, idet der tages hensyn til faktorer såsom:

Disse frister, inklusive eventuelle forlængelser, skal være fælles for alle interesserede eller deltagende leverandører.

2.   En ordregiver, der anvender begrænset udbud, skal fastsætte, at sidste frist for indgivelse af anmodninger om deltagelse principielt ikke kan være mindre end 25 dage fra datoen for offentliggørelsen af bekendtgørelsen om det påtænkte udbud. Hvis særlig tvingende omstændigheder, som kan dokumenteres af ordregiveren, ikke gør det muligt at overholde den pågældende frist, kan fristen afkortes til ikke under 10 dage.

3.   Med forbehold af stk. 4, 5, 7 og 8 skal ordregiveren fastsætte, at sidste frist for indgivelse af tilbud ikke er på under 40 dage fra den dato, hvor:

4.   Ordregiveren kan mindske den frist for afgivelse af tilbud, der er fastsat i stk. 3, til ikke under 10 dage, hvis:

5.   Ordregiveren kan afkorte den frist for afgivelse af tilbud, der er fastsat i stk. 3, til ikke under fem dage i forbindelse med hver af følgende omstændigheder:

6.   Brugen af stk. 5 sammenholdt med stk. 4 må under ingen omstændigheder medføre, at de frister for afgivelse af tilbud, der er fastsat i stk. 3, afkortes til under 10 dage fra datoen for offentliggørelsen af bekendtgørelsen om det påtænkte offentlige indkøb.

7.   Uanset alle øvrige bestemmelser i denne artikel kan ordregiveren, når der købes kommercielle varer eller tjenesteydelser eller en kombination heraf, afkorte den frist for afgivelse af tilbud, der er fastsat i stk. 3, til ikke under 13 dage, forudsat at ordregiveren samtidig ved brug af elektroniske midler offentliggør både bekendtgørelsen om de påtænkte udbud og udbudsmaterialet. Hvis ordregiveren også accepterer tilbud vedrørende kommercielle varer eller tjenesteydelser afgivet ved brug af elektroniske midler, kan denne desuden afkorte den tidsfrist, der er fastsat i overensstemmelse med stk. 3, til ikke under 10 dage.

8.   Hvis en ordregiver, der er omfattet af bilag 9-B eller 9-C, har udvalgt alle eller et begrænset antal kvalificerede leverandører, kan fristen for afgivelse af tilbud fastsættes i fællesskab mellem ordregiveren og de udvalgte leverandører. Hvis intet er aftalt, må fristen ikke være på under 10 dage.

1.   Parterne kan fastsætte bestemmelser om, at ordregivere skal føre forhandlinger:

2.   Ordregivere skal:

1.   Forudsat at denne bestemmelse ikke anvendes med henblik på at undgå konkurrence mellem leverandører eller på en måde, der forskelsbehandler leverandører fra den anden part eller beskytter indenlandske leverandører, kan en ordregiver anvende udbud med forhandling og vælge ikke at anvende artikel 9.6 (Bekendtgørelser), artikel 9.7 (Betingelser for deltagelse), artikel 9.8 (Kvalifikationskrav til leverandører), artikel 9.9 (Tekniske specifikationer og udbudsmateriale), stk. 8-13, artikel 9.10 (Frister), artikel 9.11 (Forhandlinger), artikel 9.13 (Elektroniske auktioner) og artikel 9.14 (Behandling af tilbud og kontrakttildeling), dog udelukkende på følgende betingelser:

2.   Ordregivere udarbejder en skriftlig rapport om hver enkelt kontrakt, der indgås i henhold til bestemmelserne i stk. 1. Rapporten skal indeholde ordregiverens navn, de indkøbte varers eller tjenesteydelsers værdi og art og en erklæring om de bestemmelser og omstændigheder, jf. stk. 1, der berettiger anvendelsen af udbud med forhandling.

1.   En ordregiver modtager, åbner og behandler alle tilbud efter procedurer, der garanterer, at udbudsproceduren bliver fair og upartisk, og at tilbuddenes indhold holdes fortroligt.

2.   En ordregiver straffer ikke en leverandør, hvis tilbud modtages efter fristen for indgivelse af tilbud, hvis forsinkelsen udelukkende skyldes en fejlekspedition fra ordregiverens side.

3.   Såfremt en ordregiver giver en leverandør mulighed for at rette utilsigtede formfejl mellem tidspunktet for åbning af tilbuddene og for tildeling af kontrakten, sikrer ordregiveren alle deltagende leverandører samme mulighed.

4.   For at komme i betragtning ved tildeling af en kontrakt skal tilbuddet være skriftligt og på tidspunktet for åbningen heraf opfylde de væsentlige krav, der er fastsat i bekendtgørelser og udbudsmateriale, og være fra en leverandør, der opfylder betingelserne for at deltage.

5.   Medmindre ordregiveren beslutter, at det strider mod samfundsmæssige interesser at tildele en kontrakt, giver ordregiveren kontrakten til den leverandør, som ordregiveren har fastslået er i stand til at opfylde kontraktens vilkår, og som udelukkende på grundlag af de evalueringskriterier, der er specificeret i bekendtgørelser og udbudsmateriale, har afgivet:

6.   Modtager ordregiveren et tilbud med en pris, der er unormalt lavere end priserne i de andre indkomne tilbud, kan ordregiveren hos leverandøren kontrollere, at leverandøren opfylder betingelserne for at deltage, er i stand til at opfylde kontraktens vilkår, og ved prisfastsættelsen tager hensyn til eventuelle subsidier.

7.   Hvis ordregiveren fastslår, at et tilbud er unormalt lavt, fordi leverandøren har modtaget subsidier, kan ordregiveren kun forkaste tilbuddet alene med den begrundelse efter konsultation af leverandøren, og hvis sidstnævnte inden for en tilstrækkelig frist, som fastsættes af ordregiveren, ikke kan godtgøre, at de pågældende subsidier er forenelige med reglerne vedrørende subsidier som fastsat i denne aftale.

8.   En ordregiver anvender ikke muligheder, aflyser ikke et udbud eller ændrer ikke tildelte kontrakter på en måde, der omgår forpligtelserne i medfør af dette kapitel.

1.   En ordregiver underretter straks, og på anmodning herom skriftligt, deltagende leverandører om sin beslutning, hvad angår tildelingen af kontrakten. En ordregiver forklarer på anmodning herom en leverandør, der ikke har fået kontrakten, årsagerne til, at ordregiveren ikke valgte den pågældendes tilbud, og de relative fordele ved tilbuddet fra den leverandør, der fik kontrakten, jf. dog artikel 9.16 (Videregivelse af oplysninger), stk. 2 og 3.

2.   Senest 72 dage efter tildelingen af enhver kontrakt, som er omfattet af dette kapitel, offentliggør ordregiveren en bekendtgørelse i den relevante papirbaserede publikation eller det relevante elektroniske medie, der er anført i bilag 9-H. Anvendes der udelukkende et elektronisk medie, skal oplysningerne forblive lettilgængelige i en rimelig lang periode. Meddelelsen skal mindst indeholde følgende oplysninger:

3.   Ordregivere opbevarer i mindst tre år fra tidspunktet for tildelingen af kontrakten:

4.   Parterne fremsender til hinanden til rådighed værende og sammenlignelige statistiske data af relevans for de udbud, der er omfattet af dette kapitel.

1.   En part fremlægger på den anden parts anmodning straks alle oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, om en udbudsprocedure er blevet gennemført på fair og upartisk vis og i overensstemmelse med dette kapitel, herunder oplysninger om de egenskaber og relative fordele, den udvalgte tilbudsgiver besidder. Hvis videregivelse af disse oplysninger er til skade for konkurrencen ved fremtidige udbud, må oplysningerne kun videregives af den part, der anmoder om dem, efter høring af og samtykke fra den part, der gav oplysningerne.

2.   Uanset alle andre bestemmelser i dette kapitel fremlægger en part, herunder dens ordregivere, ikke oplysninger for en leverandør, som kan skade en fair konkurrence mellem leverandører.

3.   Intet i dette kapitel må fortolkes således, at det af en part, herunder dens ordregivere, myndigheder og klageinstanser, kræves, at den skal videreformidle fortrolige oplysninger, hvis dette:

1.   Hver part sikrer en procedure for en effektiv, gennemsigtig og ikkeforskelsbehandlende administrativ eller retslig prøvelse i tide, hvorigennem en leverandør kan klage over:

som opstår i forbindelse med de omfattede udbud, hvori leverandøren har eller har haft en interesse. Parterne sikrer under alle omstændigheder, at klageinstansen efter at have modtaget en leverandørs klage kan undersøge afgørelser, som deres respektive ordregivere har truffet om, hvorvidt et bestemt udbud er blandt de udbud, som er dækket af dette kapitel.

De proceduremæssige regler for alle klager skal være skriftlige og være generelt tilgængelige elektronisk eller på papir.

2.   Hvis en leverandør klager over en overtrædelse eller manglende overholdelse, jf. stk. 1, i forbindelse med omfattede udbud, hvori leverandøren har eller har haft en interesse, opfordrer den part, hvor ordregiveren er hjemmehørende, sin ordregiver og leverandøren til at finde en løsning på klagen gennem konsultationer. Ordregiveren skal tage klagen op til upartisk og velvillig overvejelse og på en sådan måde, at dette ikke lægger hindringer i vejen for leverandørens deltagelse i igangværende eller fremtidige udbud eller ret til at søge om afhjælpende foranstaltninger inden for rammerne af proceduren for administrativ eller retslig prøvelse.

3.   En leverandør skal have rimelig tid til at udarbejde og indgive en klage, hvilket under ingen omstændigheder kan være mindre end 10 dage regnet fra det tidspunkt, hvor leverandøren har eller med rimelighed må formodes at have kendskab til det forhold, der påklages.

4.   Hver part opretter, angiver eller udnævner mindst én upartisk administrativ eller retslig myndighed, der er uafhængig af dens ordregivere, med henblik på at modtage og behandle klager fra leverandører i forbindelse med de omfattede udbud.

5.   Hvis et andet organ end den myndighed, der er omhandlet i stk. 4, i første omgang behandler en klage, skal den relevante part sikre, at leverandøren kan appellere den oprindelige afgørelse til en upartisk administrativ eller retslig myndighed, der er uafhængig af den ordregiver, hvis udbud er genstanden for klagen.

6.   Hver part sikrer, at et klageorgan, der ikke er en domstol, enten skal være underlagt retslig kontrol eller give proceduremæssige garantier, der sikrer, at:

7.   Hver part indfører eller anvender procedurer, der sikrer umiddelbare, foreløbige foranstaltninger for at bevare leverandørens mulighed for at deltage i udbudsforretningen. Sådanne foreløbige foranstaltninger kan indebære suspension af udbudsproceduren. Der kan fastsættes procedurer om, at der kan tages hensyn til overvejende negative konsekvenser for de implicerede interesser, herunder samfundsmæssige interesser, ved afgørelsen af, om sådanne foranstaltninger bør bringes i anvendelse. En beslutning om ikke at handle skal forelægges skriftligt.

8.   Hver parts sikrer, at klageinstansen kan indføre afhjælpende foranstaltninger eller kompensation for tab eller skader, som kan begrænses til enten omkostningerne til udarbejdelsen af tilbuddet eller omkostningerne ved at klage, hvis klageinstansen har truffet afgørelse om den i stk. 1 omhandlede overtrædelse eller manglende overholdelse. Hvis der allerede er indgået en kontrakt, kan parterne bestemme, at der ikke er adgang til afhjælpende foranstaltninger.

1.   En part meddeler den anden part enhver foreslået ændring af bilag 9-A til 9-I, overførsel af en ordregiver fra et af disse bilag til et andet, tilbagetrækning af en ordregiver fra disse bilag eller enhver anden ændring af disse bilag (sådanne handlinger benævnes i det følgende »ændringer«).

2.   For enhver parts foreslåede tilbagetrækning af en ordregiver fra bilag 9-A til 9-C med den begrundelse, at den statslige kontrol med eller indflydelse på ordregiverens omfattede udbud reelt er ophørt, skal den part, der foreslår ændringen (i det følgende benævnt »den ændrende part«), i meddelelsen forelægge bevis for, at den statslige kontrol eller indflydelse reelt er ophørt. Statslig kontrol med eller indflydelse på de i bilag 9-C omfattede ordregiveres omfattede tilbud anses for at være reelt ophørt, hvis:

Hvis statslig kontrol med eller indflydelse på en parts ordregiveres dækkede udbud reelt er ophørt, er den anden part ikke berettiget til kompensation.

3.   For andre ændringer, der foreslås, skal den ændrende part i meddelelsen medtage oplysninger om de sandsynlige virkninger af ændringen for den i dette kapitel omhandlede dækning. Hvis den ændrende part foreslår at foretage mindre ændringer eller tekniske rettelser af ren formel karakter, som ikke påvirker de dækkede udbud, meddeles disse ændringer mindst hvert andet år.

4.   Hvis den anden part (i det følgende benævnt »den part, der gør indsigelse«) gør indsigelse mod den ændrende parts meddelelse, søger parterne at løse indsigelsen gennem konsultationer, herunder om nødvendigt konsultationer i Udvalget om Handel med Tjenesteydelser, Investeringer og Offentlige Indkøb, nedsat ved artikel 16.2 (Specialiserede udvalg). Ved sådanne konsultationer tager parterne hensyn til:

5.   Parterne kan anvende den i kapitel fjorten (Tvistbilæggelse) omhandlede tvistbilæggelsesordning, hvis den part, der gør indsigelse, efter konsultationer i medfør af stk. 4 finder, at der er tale om en eller flere af følgende situationer:

6.   En foreslået ændring træder kun i kraft, hvis:

1.   Parterne kan i Udvalget om Handel med Tjenesteydelser, Investeringer og Offentlige Indkøb, nedsat ved artikel 16.2 (Specialiserede udvalg):

2.   Parterne kan i Udvalget om Handel med Tjenesteydelser, Investeringer og Offentlige Indkøb, nedsat ved artikel 16.2 (Specialiserede udvalg), træffe de beslutninger, som er nødvendige med henblik på litra a)-h).

1.   Målene med dette kapitel er:

2.   De i TRIPS-aftalens del I, navnlig artikel 7 (Mål) og artikel 8 (Principper), fastsatte mål og principper finder tilsvarende anvendelse på dette kapitel.

1.   Parterne bekræfter forpligtelserne under de internationale aftaler vedrørende intellektuelle ejendomsrettigheder, herunder TRIPS-aftalen og Pariskonventionen om beskyttelse af industriel ejendomsret af 20. marts 1883, som revideret i Stockholm den 15. juli 1967 (i det følgende benævnt »Pariskonventionen«). Bestemmelserne i dette kapitel supplerer parternes indbyrdes rettigheder og forpligtelser i henhold til TRIPS-aftalen og andre internationale traktater om intellektuel ejendomsret, som de begge er part i.

2.   I dette kapitel forstås ved »intellektuelle ejendomsrettigheder«:

1.   Parterne sikrer, at varigheden af beskyttelsen af et værk, når den skal beregnes på grundlag af ophavsmandens levetid, ikke er under ophavsmandens levetid og 70 år efter dennes død.

2.   Tilkommer ophavsretten flere, som har samarbejdet ved værkets frembringelse, beregnes den i stk. 1 nævnte beskyttelsestid fra den længstlevende ophavsmands død.

3.   Beskyttelsestiden for kinematografiske værker (36) er mindst 70 år efter det tidspunkt, da værket blev gjort tilgængeligt for offentligheden med ophavsmandens samtykke, eller, hvis dette ikke har fundet sted senest 50 år efter værkets frembringelse, mindst 70 år efter værkets frembringelse. (37)

4.   Den beskyttelse, der skal indrømmes fremstillere af fonogrammer, skal mindst vare til udgangen af en periode på 50 år regnet fra optagelsen af fonogrammet, og, hvis det er offentliggjort inden for denne periode, mindst 70 år efter første lovlige offentliggørelse af fonogrammet.

5.   Den beskyttelsestid, der indrømmes radio- og fjernsynstransmissioner, strækker sig over mindst 50 år at regne fra første radio- og fjernsynstransmissionen.

6.   De i denne artikel fastsatte beskyttelsesperioder beregnes fra den 1. januar i det år, der følger efter den begivenhed, der affødte rettigheden.

1.   Hver part sørger for den nødvendige retsbeskyttelse og for effektive retsmidler over for omgåelse af effektive tekniske foranstaltninger (41), som forfattere, udøvende kunstnere eller fremstillere af fonogrammer anvender i udøvelsen af deres rettigheder i forbindelse med, og som begrænser handlinger med hensyn til deres arbejde, fremførelser og fonogrammer, som de pågældende forfattere, udøvende kunstnere eller fremstillere af fonogrammer ikke har tilladt, eller som ikke er tilladt i henhold til national ret. (42)

2.   For at sørge for den nødvendige retsbeskyttelse og de effektive retsmidler, der er omhandlet i stk. 1, skal hver part som minimum sikre beskyttelse mod:

3.   For at sørge for den nødvendige retsbeskyttelse og de effektive retsmidler, der er omhandlet i stk. 1, kan en part indføre eller opretholde passende begrænsninger eller undtagelser for foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1 og 2. Forpligtelserne i stk. 1 og 2 berører ikke rettigheder, begrænsninger, undtagelser eller værn vedrørende krænkelse af ophavsret eller dermed beslægtede rettigheder i henhold til en parts nationale ret.

1.   For at beskytte elektroniske oplysninger om rettighedsforvaltning (44) skal hver part sørge for, at der er hensigtsmæssig retsbeskyttelse og effektive retsmidler til rådighed over for enhver person, som bevidst uden tilladelse foretager en af følgende handlinger, og som ved, eller, for så vidt angår civilretlige midler, har grund til at vide, at handlingen indebærer, muliggør, letter eller skjuler en krænkelse af en ophavsret eller dermed beslægtede rettigheder. Sådanne handlinger omfatter:

2.   For at sørge for den nødvendige retsbeskyttelse og de effektive retsmidler, der er omhandlet i stk. 1, kan en part indføre eller opretholde passende begrænsninger eller undtagelser for foranstaltninger til gennemførelse af stk. 1. Forpligtelserne i stk. 1 berører ikke rettigheder, begrænsninger, undtagelser eller værn vedrørende krænkelse af ophavsret eller dermed beslægtede rettigheder i henhold til en parts nationale ret.

1.   Underafdeling C (Geografiske betegnelser) finder anvendelse på anerkendelse og beskyttelse af geografiske betegnelser for vin, spiritus, landbrugsprodukter og fødevarer med oprindelse på parternes område.

2.   En parts geografiske betegnelser, som skal beskyttes af den anden part, er kun omfattet af underafdeling C (Geografiske betegnelser), hvis de er anerkendt og erklæret som geografiske betegnelser i deres oprindelsesland.

1.   Hver part fastlægger ved denne aftales ikrafttræden ordninger for registrering og beskyttelse af geografiske betegnelser på partens område for de kategorier af vin og spiritus samt landbrugsprodukter og fødevarer, som den finder nødvendige.

2.   De i stk. 1 omhandlede ordninger skal omfatte elementer som f.eks.:

3.   Så hurtigt som muligt efter afslutning af procedurerne for beskyttelse af geografiske betegnelser for alle de i bilag 10-A opførte navne i hver part (48) mødes parterne for at træffe en afgørelse i det i artikel 16.1 (Handelsudvalg) omhandlede Handelsudvalg vedrørende opførelsen i bilag 10-B af navnene fra hver parts bilag 10-A, som har været og forbliver beskyttede som geografiske betegnelser under de respektive parters ordninger som omhandlet i stk. 2.

1.   Med forbehold af artikel 10.22 (Almindelige regler), og for så vidt angår geografiske betegnelser for vin, spiritus, landbrugsprodukter og fødevarer, der er opført i bilag 10-B, og som forbliver beskyttede som geografiske betegnelser under en parts ordning som omhandlet i artikel 10.17 (Ordning for beskyttelsen af geografiske betegnelser), stk. 2, skal hver part tilvejebringe retsmidler, således at interesserede parter kan forhindre:

2.   Med forbehold af artikel 10.22 (Almindelige regler), og for så vidt angår geografiske betegnelser for vin og spiritus, der er opført i bilag 10-B, og som forbliver beskyttede som geografiske betegnelser under en parts ordning som omhandlet i artikel 10.17 (Ordning for beskyttelsen af geografiske betegnelser), stk. 2, skal hver part tilvejebringe retsmidler, således at interesserede parter kan forhindre anvendelse af en sådan geografisk betegnelse som identifikation for vin, der ikke har sin oprindelse det sted, som den pågældende geografiske betegnelse angiver, eller som identifikation for spiritus, der ikke har sin oprindelse det sted, som den pågældende geografiske betegnelse angiver, også hvis:

3.   Med forbehold af artikel 10.22 (Almindelige regler), og for så vidt angår geografiske betegnelser for landbrugsprodukter og fødevarer, der er opført i bilag 10-B, og som forbliver beskyttede som geografiske betegnelser under en parts ordning som omhandlet i artikel 10.17 (Ordning for beskyttelsen af geografiske betegnelser), stk. 2, skal hver part tilvejebringe retsmidler, således at interesserede parter kan forhindre anvendelse af en sådan geografisk betegnelse som identifikation for en tilsvarende vare (49), der ikke har sin oprindelse det sted, som den pågældende geografiske betegnelse angiver, også hvis:

4.   Intet i underafdeling C (Geografiske betegnelser) må fortolkes således, at en part skal anvende bestemmelserne om geografiske betegnelser, hvis en rettighedshaver forsømmer at:

5.   Hver part fastsætter de praktiske regler for, hvorledes de enslydende geografiske betegnelser skelnes fra hinanden på partens område, samtidig med at der tages hensyn til behovet for, at de berørte producenter behandles lige, og for at forbrugerne ikke vildledes, jf. dog artikel 23, stk. 3, i TRIPS-aftalen.

6.   Hvis en part modtager en ansøgning om registrering eller beskyttelse af en geografisk betegnelse, som er enslydende med en af de geografiske betegnelser i bilag 10-B, vil den pågældende part tage hensyn til ansøgerens og de pågældende producenters synspunkter (51) og bemærkninger ved fastsættelsen af betingelserne for, at de enslydende geografiske betegnelser kan skelnes fra hinanden.

1.   For så vidt angår geografiske betegnelser, der er opført i bilag 10-B og fortsat er beskyttede som geografiske betegnelser under en parts ordning, jf. artikel 10.17 (Ordning for beskyttelsen af geografiske betegnelser), stk. 2, skal registreringen af et varemærke for varer, som indeholder eller består af en geografisk betegnelse, der identificerer lignende varer, afvises eller ugyldiggøres uden videre, hvis den pågældende parts nationale ret giver mulighed herfor, eller hvis en interesseret part anmoder herom for varer, der ikke har oprindelse i området med den pågældende geografiske betegnelse, såfremt der ansøges om registrering af varemærket, efter at der er ansøgt om registrering af den geografiske betegnelse på det pågældende område, jf. dog artikel 10.22 (Almindelige regler).

2.   Med forbehold af stk. 4 anerkender parterne, at forekomst af et kolliderende tidligere registreret varemærke på en parts område ikke helt udelukker registrering af en efterfølgende geografisk betegnelse for tilsvarende varer i den pågældende part. (52)

3.   Hvis der er blevet søgt om eller registreret et varemærke i god tro, eller hvis rettighederne til et varemærke er blevet opnået gennem anvendelse i god tro, hvis parternes respektive nationale ret giver mulighed herfor, og sådan anvendelse, registrering eller opnåelse fandt sted enten

udgør de foranstaltninger, der træffes til gennemførelse af underafdeling C (Geografiske betegnelser), ikke med den begrundelse, at et sådant varemærke er identisk med eller ligner en geografisk betegnelse, nogen hindring for berettigelsen eller gyldigheden af registreringen af et varemærke eller for retten til at benytte et varemærke.

4.   Parterne har ikke pligt til at beskytte en geografisk betegnelse i henhold til underafdeling C (Geografiske betegnelser), hvis beskyttelsen set i relation til et anset eller velkendt varemærke vil kunne vildlede forbrugerne med hensyn til produktets virkelige identitet.

1.   Import, eksport og markedsføring af de i underafdeling C (Geografiske betegnelser) omhandlede produkter på en parts område er underlagt den pågældende parts nationale ret.

2.   Hvad angår landbrugsprodukter og fødevarer, forpligter intet i underafdeling C (Geografiske betegnelser) en part til at forhindre dets statsborgeres eller bosiddendes fortsatte og lignende brug af en anden parts geografiske betegnelse i forbindelse med varer eller tjenesteydelser, hvis disse statsborgers eller bosiddende har anvendt den pågældende geografiske betegnelse for de samme eller beslægtede varer eller tjenesteydelser på den pågældende parts område enten:

3.   I forbindelse med de geografiske betegnelser, der skal opføres i bilag 10-B, og hvor tidligere anvendelse er blevet fastsat i medfør af:

skal en sådan tidligere anvendelse opføres i bilag 10-B for den pågældende geografiske betegnelse i overensstemmelse med:

4.   Hver part kan fastsætte de praktiske betingelser for at skelne en sådan tidligere anvendelse fra den geografiske betegnelse på partens område under hensyntagen til behovet for at sikre, at forbrugerne ikke vildledes.

5.   Intet i underafdeling C (Geografiske betegnelser) forpligter en part til at anvende dens bestemmelser på en anden parts geografiske betegnelse i henseende til varer eller tjenesteydelser, for hvilke den relevante betegnelse er identisk med det almindelige kutymemæssige navn på sådanne varer eller tjenesteydelser på den pågældende parts område.

6.   Intet i underafdeling C (Geografiske betegnelser) forpligter en part til at anvende dens bestemmelser på et navn, der indgår i en anden parts geografiske betegnelse, i henseende til varer eller tjenesteydelser, for hvilke navnet er identisk med det almindelige kutymemæssige navn på sådanne varer eller tjenesteydelser på den pågældende parts område.

7.   Intet i underafdeling C (Geografiske betegnelser) forpligter en part til at anvende dens bestemmelser på en anden parts geografiske betegnelse i henseende til vinprodukter, for hvilke den relevante betegnelse er identisk med det kutymemæssige navn på en druesort på den pågældende parts område på datoen for WTO-overenskomstens ikrafttræden.

8.   Intet i underafdeling C (Geografiske betegnelser) er til hinder for, at en part i henhold til dennes nationale ret som geografisk betegnelse beskytter en betegnelse, hvis den kolliderer med navnet på en plantesort eller en dyrerace.

9.   En part kan bestemme, at enhver anmodning under underafdeling C (Geografiske betegnelser) med tilknytning til brugen eller registreringen af et varemærke skal fremsættes, inden for fem år efter at den uautoriserede brug af den beskyttede betegnelse er blevet almindeligt kendt hos parten, eller inden for fem år efter datoen for varemærkets registrering hos den pågældende part, forudsat at varemærket er offentliggjort senest denne dato, dersom den pågældende registreringsdato ligger før den dato, på hvilken den uautoriserede brug blev almindeligt kendt hos den pågældende part, på betingelse af at den geografiske betegnelse ikke anvendes eller registreres i ond tro.

10.   Underafdeling C (Geografiske betegnelser) er ikke til hinder for, at enhver person erhvervsmæssigt benytter sit eget eller sin forgængers navn, medmindre et sådant navn anvendes på en måde, der kan vildlede forbrugerne.

11.   Intet i underafdeling C (Geografiske betegnelser) forpligter en part til at beskytte den anden parts geografiske betegnelse, hvis betegnelsen ikke er eller er ophørt med at være beskyttet i henhold til national ret i oprindelseslandet. Parterne underretter hinanden, hvis en geografisk betegnelse ophører med at være beskyttet i oprindelseslandet.

1.   Parterne træffer foranstaltninger til beskyttelse af uafhængigt frembragte design, der er nye eller originale. (54) Beskyttelsen ydes ved registrering og giver indehaverne eneret i overensstemmelse med underafdeling D (Design). (55)

2.   Designbeskyttelse gælder ikke for design, der i alt væsentligt er dikteret af tekniske eller funktionelle forhold.

3.   En designret kan ikke opretholdes for et design, der strider mod de samfundsmæssige interesser eller sædeligheden. (56)

1.   Parterne erkender vigtigheden af erklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed, der blev vedtaget den 14. november 2001 af ministerkonferencen under WTO i Doha. Ved fortolkningen og gennemførelsen af rettighederne og forpligtelserne i henhold til underafdeling E (Patenter) og Underafdeling F (Beskyttelse af forsøgsdata, der er forelagt med henblik på administrativ markedsføringstilladelse for et farmaceutisk produkt) sikrer parterne overensstemmelse med nævnte erklæring.

2.   Parterne respekterer WTO's Almindelige Råds afgørelse af 30. august 2003 om gennemførelse af punkt 6 i Dohaerklæringen om TRIPS-aftalen og folkesundhed samt WTO's Almindelige Råds afgørelse af 6. december 2005 om ændring af TRIPS-aftalen, ved hvilken protokollen om ændring af TRIPS-aftalen er vedtaget.