28.5.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 141/11


AFTALE

mellem Kongeriget Norge og Den Europæiske Union om en norsk finansieringsmekanisme (2014-2021)

Artikel 1

1.   Kongeriget Norge bidrager til mindskelsen af de økonomiske og sociale uligheder i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og til styrkelsen af sine forbindelser til modtagerlandene gennem en særskilt norsk finansieringsmekanisme på de områder, der er angivet i artikel 3.

2.   Alle programmer og aktiviteter, der finansieres af den norske finansieringsmekanisme (2014-2021) skal baseres på de fælles værdier respekt for den menneskelige værdighed, frihed, demokrati, ligestilling, retsstaten og overholdelse af menneskerettighederne, herunder rettighederne for de personer, der tilhører mindretal.

Artikel 2

1.   Det samlede finansielle bidrag som fastsat i artikel 1 andrager 1 253,7 mio. EUR, som stilles til rådighed i form af forpligtelsesbevillinger i årlige trancher på 179,1 mio. EUR i perioden fra den 1. maj 2014 til og med den 30. april 2021.

2.   Det samlede finansielle bidrag er summen af de landespecifikke bevillinger, jf. artikel 6, og den samlede bevilling til regionalt samarbejde, jf. artikel 7.

Artikel 3

1.   De landespecifikke bevillinger stilles til rådighed på følgende prioriterede områder:

a)

innovation, forskning, uddannelse og konkurrenceevne

b)

social inklusion, ungdomsbeskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse

c)

miljø, energi, klimaændringer og lavemissionsøkonomi

d)

kultur, civilsamfund, god forvaltningsskik, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder

e)

retlige og indre anliggender.

Bilaget til denne aftale indeholder en oversigt over programområderne inden for de prioriterede områder, og heraf fremgår det, hvad formålet er med dem, og til hvilke områder der ydes støtte.

2.

a)

Efter proceduren i artikel 10, stk. 3, vælges, koncentreres og tilpasses de prioriterede områder efter det enkelte modtagerlands behov, idet der tages hensyn til landets henholdsvis bidragets størrelse.

b)

1 % af de samlede landespecifikke bevillinger afsættes til en bevilling til fremme af anstændigt arbejde og trepartsdialog og stilles til rådighed efter den fordelingsnøgle, der er omhandlet i artikel 6.

c)

Der skal tilskyndes til samarbejde med civilsamfundet, grænseoverskridende samarbejde og samarbejde med tilgrænsende tredjelande.

Artikel 4

1.   Med henblik på at koncentrere sig om de prioriterede områder og sikre effektiv gennemførelse i overensstemmelse med de overordnede mål i artikel 1, og under hensyntagen til Europa 2020-strategien for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst, herunder fokus på beskæftigelse, nationale prioriteter, landespecifikke henstillinger og partnerskabsaftaler under EU's samhørighedspolitik, der er indgået med Europa-Kommissionen, indgår Kongeriget Norge et aftalememorandum med hvert modtagerland, jf. artikel 10, stk. 3.

2.   Der skal føres drøftelser med Europa-Kommissionen på strategisk plan under forhandlingerne om aftalememoranda, jf. artikel 10, stk. 3, med henblik på at fremme komplementaritet og synergi med EU's samhørighedspolitik og afsøge muligheder for at anvende finansielle instrumenter til at øge virkningen af de finansielle bidrag.

Artikel 5

1.   Kongeriget Norges bidrag må ikke overstige 85 % af programomkostningerne, for så vidt angår programmerne under de landespecifikke bevillinger, som modtagerlandene har ansvaret for at gennemføre, medmindre Kongerige Norge bestemmer andet.

2.   Gældende regler om statsstøtte skal overholdes.

3.   Kongeriget Norges ansvar for projekterne er begrænset til at stille midler til rådighed i overensstemmelse med den aftale plan. Der påtages intet ansvar over for tredjemand.

Artikel 6

De landespecifikke bevillinger stilles til rådighed for følgende modtagerlande: Bulgarien, Cypern, Estland, Kroatien, Letland, Litauen, Malta, Polen, Rumænien, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet og Ungarn og fordeles som følger:

Modtagerland

Midler (mio. EUR)

Bulgarien

95,1

Kroatien

46,6

Cypern

5,1

Tjekkiet

89,0

Estland

35,7

Ungarn

105,7

Letland

51,9

Litauen

61,4

Malta

3,6

Polen

411,5

Rumænien

227,3

Slovakiet

58,2

Slovenien

17,8

Artikel 7

1.   Der afsættes en samlet bevilling på 44,75 mio. EUR til regionalt samarbejde. Den bidrager til at nå den norske finansieringsmekanismes mål, jf. artikel 1.

2.   60 % af midlerne skal stilles til rådighed for fremme af bæredygtig ungdomsbeskæftigelse af høj kvalitet med særligt fokus på følgende områder:

a)

programmer vedrørende unges jobmobilitet og uddannelsesmobilitet med særligt fokus på dem, som ikke er i arbejde eller under uddannelse

b)

vekseluddannelsesprogrammer, lærlingeuddannelse, inklusion af unge

c)

videndeling, udveksling af politikker vedrørende god praksis og gensidig læring mellem organisationer og institutioner inden for formidling af arbejde til unge.

Denne del af midlerne skal stilles til rådighed for projekter med deltagelse af modtagerlande og andre EU-medlemsstater med en ungdomsarbejdsløshed på over 25 % (Eurostat-referenceår 2013), og mindst to lande skal deltage, herunder mindst et modtagerland. Norske enheder kan deltage som partnere.

3.   40 % af midlerne skal stilles til rådighed for regionalt samarbejde inden for de prioriterede områder, der opregnes i artikel 3, særlig videndeling, udveksling af politikker vedrørende god praksis og institutionsopbygning.

Denne del af midlerne skal stilles til rådighed for projekter med deltagelse af modtagerlande og tilgrænsende tredjelande. Mindst tre lande skal deltager i projekterne, herunder mindst to modtagerlande. Norske enheder kan deltage som partnere.

Artikel 8

Kongeriget Norge fortager en midtvejsevaluering senest i 2020 med henblik på omfordeling af eventuelle ikkebevilgede midler fra bevillingerne til det enkelte modtagerland.

Artikel 9

1.   Det finansielle bidrag, der er fastsat i artikel 1, koordineres tæt med bidraget fra EFTA-staterne, som er fastsat i EØS-finansieringsmekanismen.

2.   Især skal Kongeriget Norge sikre, at ansøgningsprocedurerne og gennemførelsesbestemmelserne i det væsentlige er identiske for begge de finansieringsmekanismer, der er omhandlet i det foregående stykke.

3.   Der skal efter omstændighederne tages hensyn til eventuelle relevante ændringer i Den Europæiske Unions samhørighedspolitik.

Artikel 10

Følgende skal gælde for gennemførelsen af den norske finansieringsmekanisme:

1.

Der skal udvides den højeste grad af åbenhed, ansvarlighed og omkostningseffektivitet i alle faser af gennemførelsen og ske iagttagelse af principperne om god forvaltningsskik, partnerskab, flerniveaustyring, bæredygtig udvikling, ligestilling mellem mænd og kvinder og ikkediskrimination.

Målsætningerne i Den norske finansieringsmekanismes skal forfølges i et tæt samarbejde mellem modtagerlandene og Kongeriget Norge.

2.

Kongeriget Norge forestår driften i forbindelse med og er ansvarligt for gennemførelsen, herunder forvaltning og af kontrol af følgende bevillinger:

a)

den samlede bevilling til regionalt samarbejde, jf. artikel 7, stk. 1

b)

en bevilling til fremme af anstændigt arbejde og trepartsdialog, jf. artikel 3, stk. 2, litra b)

3.

Kongeriget Norge udarbejder sammen med det enkelte modtagerland et aftalememorandum vedrørende den landespecifikke bevilling, eksklusive de i stk. 2 omhandlede midler, hvori den flerårige ramme for programmering og strukturerne for forvaltning og kontrol fastlægges.

a)

På grundlag af aftalememorandaene forelægger modtagerlandene forslag til specifikke programmer for Kongeriget Norge, som vurderer og godkender forslagene og indgår tilskudsaftaler med modtagerlandene for hvert program. På udtrykkelig anmodning fra Kongeriget Norge eller de berørte modtagerlande foretager Europa-Kommissionen en screening af et forslag til et specifikt program, inden det vedtages, med henblik på at sikre, at det er foreneligt med Den Europæiske Unions samhørighedspolitik.

b)

Gennemførelsen af de aftalte programmer påhviler modtagerlandene, som sørger for et hensigtsmæssigt forvaltnings- og kontrolsystem for at sikre korrekt gennemførelse og forvaltning

c)

Kongeriget Norge kan udføre kontroller i henhold til sine interne krav. Til det formål stiller modtagerlandene alle nødvendige former for bistand, oplysninger og dokumentation til rådighed.

d)

Kongeriget Norge kan i tilfælde af uregelmæssigheder suspendere finansieringen og kræve midler tilbagebetalt.

e)

Hvor det er hensigtsmæssigt, bringes partnerskaber i anvendelse i forbindelse med forberedelsen, gennemførelsen, overvågningen og evalueringen af de finansielle bidrag for at sikre bred deltagelse. I partnerskaber kan bl.a. indgå lokale, regionale og nationale forvaltninger samt private virksomheder, civilsamfundet og arbejdsmarkedsparter i modtagerlandene og Kongeriget Norge.

f)

Ethvert projekt, der indgår i de flerårige programmer i modtagerlandene, kan gennemføres i et samarbejde bl.a. mellem enheder i modtagerlandene og i Kongerige Norge i overensstemmelse med de gældende regler om offentlige indkøb.

4.

Kongeriget Norges administrationsomkostninger afholdes ud af det samlede beløb, der er nævnt i artikel 2, stk. 1, og skal specificeres i gennemførelsesbestemmelserne, der er nævnt i nærværende artikels stk. 5.

5.

Den samlede forvaltning af den norske finansieringsmekanisme påhviler Kongeriget Norge eller en enhed, som det har udpeget. Yderligere bestemmelser om gennemførelse af den norske finansieringsmekanisme fastsættes af Kongeriget Norge efter samråd med modtagerlandene, der kan bistås af Europa-Kommissionen. Kongeriget Norge bestræber sig på at fastsætte disse bestemmelser inden undertegnelsen af aftalememorandummet.

6.

Kongeriget Norge aflægger rapport om sit bidrag til at nå den norske finansieringsmekanismens mål og, i relevant omfang, de europæiske struktur- og investeringsfondes 11 tematiske mål (2014-2020) (1).

Artikel 11

1.   Denne aftale ratificeres eller godkendes af parterne i overensstemmelse med deres egne procedurer. Ratifikations- eller godkendelsesinstrumenter deponeres hos Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union.

2.   Den træder i kraft på den første dag i den anden måned efter deponeringen af det sidste ratifikations- eller godkendelsesinstrument.

3.   Denne aftale anvendes midlertidigt fra den første dag i den første måned efter, at den sidste meddelelse herom er blevet deponeret, indtil afslutningen af de i stk. 1 og 2 omhandlede procedurer.

Artikel 12

Denne aftale, der er udfærdiget i ét eksemplar på bulgarsk, dansk, engelsk, estisk, finsk, fransk, græsk, italiensk, kroatisk, lettisk, litauisk, maltesisk, nederlandsk, polsk, portugisisk, rumænsk, slovakisk, slovensk, spansk, svensk, tjekkisk, tysk, ungarsk og norsk, idet hver af disse tekster har samme gyldighed, deponeres hos Generalsekretariatet for Rådet for Den Europæiske Union, som fremsender en bekræftet genpart til hver af parterne i denne aftale.

Съставено в Брюксел на трети май две хиляди и шестнадесета година.

Hecho en Bruselas, el tres de mayo de dos mil dieciséis.

V Bruselu dne třetího května dva tisíce šestnáct.

Udfærdiget i Bruxelles den tredje maj to tusind og seksten.

Geschehen zu Brüssel am dritten Mai zweitausendsechzehn.

Kahe tuhande kuueteistkümnenda aasta maikuu kolmandal päeval Brüsselis.

Έγινε στις Βρυξέλλες, στις τρεις Μαΐου δύο χιλιάδες δεκαέξι.

Done at Brussels on the third day of May in the year two thousand and sixteen.

Fait à Bruxelles, le trois mai deux mille seize.

Sastavljeno u Bruxellesu trećeg svibnja godine dvije tisuće šesnaeste.

Fatto a Bruxelles, addì tre maggio duemilasedici.

Briselē, divi tūkstoši sešpadsmitā gada trešajā maijā.

Priimta du tūkstančiai šešioliktų metų gegužės trečią dieną Briuselyje.

Kelt Brüsszelben, a kétezer-tizenhatodik év május havának harmadik napján.

Magħmul fi Brussell, fit-tielet jum ta' Mejju fis-sena elfejn u sittax.

Gedaan te Brussel, drie mei tweeduizend zestien.

Sporządzono w Brukseli dnia trzeciego maja roku dwa tysiące szesnastego.

Feito em Bruxelas, em três de maio de dois mil e dezasseis.

Întocmit la Bruxelles la trei mai două mii șaisprezece.

V Bruseli tretieho mája dvetisícšestnásť.

V Bruslju, dne tretjega maja leta dva tisoč šestnajst.

Tehty Brysselissä kolmantena päivänä toukokuuta vuonna kaksituhattakuusitoista.

Som skedde i Bryssel den tredje maj år tjugohundrasexton.

Utferdiget i Brussel den tredje mai to tusen og seksten.

За Европейския съюз

Рог la Unión Europea

Za Evropskou unii

For Den Europæiske Union

Für die Europäische Union

Euroopa Liidu nimel

Για την Ευρωπαϊκή Ένωση

For the European Union

Pour l'Union européenne

Za Europsku uniju

Per l'Unione europea

Eiropas Savienības vārdā –

Europos Sąjungos vardu

Az Európai Unió részéről

Għall-Unjoni Ewropea

Voor de Europese Unie

W imieniu Unii Europejskiej

Pela União Europeia

Pentru Uniunea Europeană

Za Európsku úniu

Za Evropsko unijo

Euroopan unionin puolesta

För Europeiska unionen

Image 1

For Kongeriket Norge

Image 2


(1)  1) Styrkelse af forskning, teknologisk udvikling og innovation 2) Bedre adgang til og brug og kvalitet af informations- og kommunikationsteknologi 3) fremme af små og mellemstore virksomheders (»SMV'er«), landbrugssektorens og fiskeri- og akvakultursektorens konkurrenceevne 4) støtte til overgangen til en lavemissionsøkonomi i alle sektorer 5) fremme af tilpasning til klimaforandringer og risikoforebyggelse og -styring 6) bevarelse og beskyttelse af miljøet og fremme af ressourceeffektivitet 7) fremme af bæredygtig transport og afskaffelse af flaskehalsproblemer i vigtige netinfrastrukturer 8) fremme af bæredygtig beskæftigelse af høj kvalitet og støtte til arbejdskraftens mobilitet. 9) fremme af social inklusion, bekæmpelse af fattigdom og enhver forskelsbehandling 10) investeringer i uddannelse og erhvervsuddannelse med henblik på færdigheder og livslang læring 11) Styrkelse af institutionel kapacitet for offentlige myndigheder og interesseparter og effektiv offentlig forvaltning.


BILAG

TIL AFTALEN MELLEM KONGERIGET NORGE OG DEN EUROPÆISKE UNION OM EN NORSK FINANSIERINGSMEKANISME (2014-2021)

Innovation, forskning, uddannelse og konkurrenceevne

1.

Virksomhedsudvikling, innovation og SMV'er

2.

Forskning

3.

Uddannelse, stipendier, lærlingeuddannelse og unges iværksætteri

4.

Balance mellem arbejdsliv og privatliv

5.

Arbejdsmarkedsdialog — anstændigt arbejde

Social inklusion, ungdomsbeskæftigelse og fattigdomsbekæmpelse

6.

Folkesundhedsudfordringer i Europa

7.

Integration og myndiggørelse af romaer

8.

Udsatte børn og unge

9.

Unges arbejdsmarkedsdeltagelse

10.

Lokal udvikling og fattigdomsbekæmpelse

Miljø, energi, klimaændringer og lavemissionsøkonomi

11.

Miljø og økosystemer

12.

Vedvarende energi, energieffektivitet og energisikkerhed

13.

Modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer

Kultur, civilsamfund, god forvaltningsskik, grundlæggende rettigheder og frihedsrettigheder

14.

Kulturelt iværksætteri, kulturarv og kulturelt samarbejde

15.

Civilsamfundet

16.

God forvaltningsskik, ansvarlige institutioner og gennemsigtighed

17.

Menneskerettigheder — national gennemførelse

Retlige og indre anliggender

18.

Asyl og migration

19.

Kriminalforsorg og varetægtsfængsling

20.

Internationalt politisamarbejde og kriminalitetsbekæmpelse

21.

Retssystemets effektivitet og styrkelse af retsstaten

22.

Vold i hjemmet og kønsrelateret vold

23.

Katastrofeforebyggelse og -beredskab