23.9.2015   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 315/11


BESLUTNING (1)

om udfordringer, muligheder og nyt engagement i samarbejdet om energieffektivitet og vedvarende energi inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab

(2015/C 315/03)

DEN PARLAMENTARISKE FORSAMLING EURONEST,

der henviser til akten om oprettelse af Den Parlamentariske Forsamling Euronest af 3. maj 2011,

der henviser til den fælles erklæring fra topmødet i Det Østlige Partnerskab, der blev afholdt i Vilnius den 28.-29. november 2013,

der henviser til Det Europæiske Råds konklusioner om 2030-rammen for klima- og energipolitikken fra mødet den 23.-24. oktober 2014,

der henviser til de beslutninger, der blev truffet under FN's klimakonference, som fandt sted i Warszawa den 11.-22. november 2013,

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 5. februar 2014 om en ramme for klima- og energipolitikkerne frem til 2030 (2),

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 21. maj 2013 om aktuelle udfordringer og muligheder for de vedvarende energikilder på EU's indre marked for energi (3),

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2013 om energikøreplanen 2050, en fremtid med energi (4),

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 12. juni 2012 om energipolitisk samarbejde med partnere uden for EU: En strategisk tilgang til sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energiforsyning (5).

der henviser til Europa-Parlamentets beslutning af 26. november 2014 om FN's konference om klimaændringer i Lima med opfordring til et bindende mål om energieffektivitet på 40 % i overensstemmelse med det samlede omkostningseffektive potentiale for energieffektivitet (6);

der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. juli 2014»Energieffektivitet og dens bidrag til energiforsyningssikkerheden og den klima- og energipolitiske ramme for 2030« (COM(2014) 520),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. januar 2014»Politikramme for klima- og energipolitikken i perioden 2020-2030« (COM(2014) 15),

der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. marts 2011»Køreplan for omstilling til en konkurrencedygtig lavemissionsøkonomi i 2050« (KOM(2011) 112),

der henviser til direktiv 2012/27/EU om energieffektivitet,

der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF,

der henviser til de nationale strategidokumenter for Armenien, Aserbajdsjan, Hviderusland, Georgien, Moldova og Ukraine for perioderne frem til 2020 og 2030,

der henviser til de centrale mål og arbejdsprogrammet for 2014-2017 fra Det Østlige Partnerskab: Platform 3 — energisikkerhed,

der henviser til etableringen af partnerskabet med Østeuropa inden for energieffektivitet og miljø (E5B) i 2009,

der henviser til årsberetningen for 2013 til Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter om energifællesskabets aktiviteter og til den årlige gennemførelsesberetning af 24. september 2014 om aktiviteterne i energifællesskabet i 2014,

A.

der henviser til, at den globale energiefterspørgsel er konstant stigende, i et tempo, der kan sammenlignes med stigningen i befolkningen, de menneskelige aktiviteter og den teknologiske udvikling, og dette medfører en voksende global konkurrence om de fossile brændstofressourcer og truer dermed energiforsyningen i de fattigste økonomier;

B.

der henviser til, at der er opstået bekymring over klimaændringer, stigende energibehov og usikkerhed vedrørende olie- og gasmarkederne, hvilket giver anledning til overvejelser hos såvel producentlande som forbrugerlande med hensyn til at udforme strategier for omlægning af energisektorerne til kulstoffattige sektorer til gensidig fordel, at finde nye balancer mellem de forskellige energikilder, at sikre en pålidelig og sikker forsyning og at begrænse energiforbruget;

C.

der henviser til, at energiforbruget forventes at stige hurtigere i den østeuropæiske region end EU-gennemsnittet som en del af en generel tendens, der ledsager den økonomiske og sociale udvikling i regionen; der henviser til, at de østeuropæiske partnerlande i øjeblikket er tre gange så energiintensive som gennemsnittet for EU's medlemsstater, og deres uudnyttede potentiale for energieffektivitet er stadig enormt;

D.

der henviser til, at det derfor er af både økonomisk, social og miljømæssig interesse for både EU og de østeuropæiske partnerlande at nedbringe kuldioxidemissionerne, som skyldes anvendelsen af fossile brændstoffer, at udvikle alternative og omkostningseffektive energikilder og at forbedre energieffektiviteten;

E.

der henviser til, at den regionale energipolitiske dialog under Det Østlige Partnerskab er blevet intensiveret i de seneste år og omfatter konvergens af energimarkeder, diversificering af energiforsyning og -transit og udvikling af bæredygtige energikilder og infrastrukturer af fælles og regional interesse;

F.

der henviser til, at FN's klimakonference i Warszawa i november 2013 markerede et vigtigt skridt fremad med henblik på at nå frem til en ny universel klimaaftale i 2015, som især skal baseres på politikker og foranstaltninger til reduktion af kuldioxidemissionerne fra energisystemer;

G.

der henviser til, at foranstaltninger til energibesparelse og energieffektivitet sammen med øget anvendelse af vedvarende energikilder også ville bidrage til at reducere flere former for energiafhængighed, herunder finansiel afhængighed, teknologi- eller brændstofafhængighed inden for sektorerne for atomenergi og fossile brændstoffer, erhvervelse og ejerskab af strategisk energiinfrastruktur samt investeringer i energiprojekter iværksat af upålidelige tredjeparter i EU og de østeuropæiske partnerlande;

H.

der henviser til, at den stigende andel af vedvarende energi kan føre til betydelige omkostningsbesparelser, som det fremgår af EU's eksterne energiregning i de seneste år (en reduktion på 30 mia. EUR i 2012);

I.

der henviser til, at den forringede tilstand af boligsektoren med infrastrukturer for energitransmission og -distribution, der er nedarvet fra fortiden, udgør store udfordringer for energieffektivitet og energibesparelser i EU og de østeuropæiske partnerlande;

J.

der henviser til, at EU har vedtaget en klima- og energipolitisk ramme for 2030, der fastsætter en række mål, nemlig at reducere drivhusgasemissionerne med 40 % sammenlignet med 1990-niveauerne, at øge den andel af vedvarende energi, der forbruges i EU, til 27 % og at forbedre energieffektiviteten med mindst 27 % i forhold til prognoserne for 2030;

K.

der henviser til, at ansvaret for fuldstændig gennemførelse af den nuværende og den anden klima- og miljøpakke og den deraf følgende EU-lovgivning vedrørende energieffektivitet påhviler alle EU-medlemsstaterne, og det samme gælder landene i Det Østlige Partnerskab for så vidt angår gennemført lovgivning; der henviser til, at manglen på korrekt og rettidig gennemførelse kan bringe sikkerheden i de enkelte EU-medlemsstater eller i EU og de østeuropæiske partnerlande som helhed i fare;

L.

der henviser til, at EU i 2009 vedtog et direktiv om vedvarende energi, som fastsætter bindende nationale mål, som skal nås gennem fremme af anvendelsen af vedvarende energi; der henviser til, at EU i 2012 endvidere vedtog et direktiv om energieffektivitet, i henhold til hvilket medlemsstaterne skal gennemføre bindende foranstaltninger for energibesparelse, navnlig forpligtelser til den årlige renovering af 3 % af offentlige bygninger og for energiselskaber til at mindske energiforbruget på kundeplan;

M.

der henviser til, at de østeuropæiske partnerlande har engageret sig i at vedtage og gennemføre politiske og retlige rammer for vedvarende energi og energieffektivitet, herunder gennem de kontraktlige forbindelser, der findes mellem nogle af dem i energifællesskabstraktaten; der henviser til, at deres bestræbelser dog forhindres af utilstrækkelig overvågning og teknisk kapacitet og af manglen på investeringer og instrumenter til gennemførelse heraf;

N.

der henviser til, at Armenien, Georgien og Moldova i 2013 tiltrådte partnerskabet med Østeuropa inden for energieffektivitet og miljø (E5B), som oprindeligt blev etableret med Ukraine, og som sigter mod at fremme energieffektivitet og miljømæssige investeringer i landene i Det Østlige Partnerskab;

O.

der henviser til, at selv om den globale økonomiske krise har haft en negativ indvirkning på investering i energibesparelser og vedvarende energi, spiller de internationale finansielle institutioner stadig en væsentlig rolle ved at mobilisere nationale midler og lån til investeringer i bæredygtig udnyttelse af energi og udvikling af vedvarende energikilder;

P.

der henviser til, at EU og de østeuropæiske partnerlande er nødt til at tage hensyn til den samlede konkurrenceevne af deres økonomier og energisektorer, når de udformer passende politikker med pålæggelse af forpligtelser om energieffektivitet i industrielle sektorer, udvikler vedvarende energikilder og integrerer dem i nationale energimiks;

Q.

der henviser til, at Ukraine og Moldova tiltrådte energifællesskabet i 2011 og derfor var forpligtede til at gennemføre bl.a. direktivet om bygningers energimæssige ydeevne (af 30. september 2012), energimærkningsdirektivet (ved udgangen af 2011), direktivet om energitjenester (ved udgangen af 2011) og direktivet om vedvarende energikilder (ved udgangen af 2013); der henviser til, at Georgien forhandler om at blive et fuldgyldigt medlem af energifællesskabet i 2015;

At opnå fremskridt og resultater for vedvarende energi og energieffektivitet

1.

deler deltagerne i Det Østlige Partnerskabs topmøde i Vilnius' synspunkt om den strategiske betydning og nødvendighed af et tættere samarbejde inden for miljø og klimaændring, som prioriteter for indsatsen; glæder sig over topmødedeltagernes engagement i udviklingen af den nye universelle klimaaftale, der skal vedtages på FN's klimakonference, der afholdes i 2015 i Paris; understreger den fælles interesse i at styrke det bilaterale og multilaterale samarbejde inden for Det Østlige Partnerskab på energiområdet med henblik på at nå de klimapolitiske målsætninger;

2.

glæder sig over fremskridtet som følge af topmødet i Vilnius og opfordrer deltagerne i topmødet, der skal afholdes i maj 2015 i Riga, til at gøre yderligere fremskridt i energisamarbejdet inden for Det Østlige Partnerskab; beklager, at Den Russiske Føderation i specifikke tilfælde har brugt den bilaterale handel som et middel til at udøve politisk pres; understreger, at en yderligere udvikling af samarbejdet mellem EU og dets partnere er nødvendig for at styrke den gensidige energisikkerhed og gøre dem mere uafhængige og modstandsdygtige over for pres udefra;

3.

understreger, at det er vigtigt at prioritere opnåelse af fremskridt i udviklingen af vedvarende energi og energieffektivitet højt for at bevæge sig i retning af lavemissionsenergisystemer, for at afbøde risici i forbindelse med klimaændringer og for at fremme sikker, bæredygtig og prismæssig overkommelig energi til gavn for vores økonomier og borgerne;

4.

understreger, at aldrende eksisterende infrastrukturer, »manglende led« og en større andel af vedvarende energi i energiproduktion og -forbrug alle peger på behovet for store investeringer i udviklingen af passende infrastrukturer til transmission og oplagring af elektricitet; opfordrer EU og de østeuropæiske partnerlande til at styrke det regionale samarbejde og tilskynde til modernisering af energinet, bl.a. gennem udvikling og fremme af »intelligente net« og opførelse af nye sammenkoblings- og grænseoverskridende infrastrukturer; understreger, at disse investeringer skal suppleres med foranstaltninger til adfærdsændringer, energibesparelser og stærk forbrugerstøtte, der understreger fordelene ved at skifte fra fossile brændstoffer til vedvarende energi, særlig inden for varmesektoren; understreger også betydningen af at udvikle internettets basisnet for at støtte drift af de intelligente net, samt af at sikre kritiske infrastrukturers cybersikkerhed;

5.

bemærker, at nogle vedvarende energikilder er svingende, og er i denne forbindelse af den opfattelse, at jo mere allestedsnærværende elektricitetsnetværk er, des mere kan geografisk fjerntliggende energikilder udnyttes, og dermed kan der opnås en balance for så vidt angår produktionen af eller manglen på vedvarende energianlæg;

6.

understreger den rolle, som bygningers energieffektivitet spiller, samt vigtigheden af at renovere energiineffektive bygninger i samarbejde med EU med henblik på at maksimere deres energieffektivitet;

7.

mener, at udvikling af vedvarende energi bør gå hånd i hånd med støtte til oplagringskapacitet og fleksibel reservestrømforsyningskapacitet, og understreger behovet for effektive energieffektivitetsforanstaltninger for at sikre energiforsyning i perioder med høj efterspørgsel; opfordrer EU og de østeuropæiske partnerlande til at støtte og lette etableringen af nye partnerskaber for at sikre teknologioverførsel på områderne efterspørgselsstyring, intelligente net og oplagringsteknologier; opfordrer til et bedre samarbejde mellem EU og dets partnerlande i en fælles indsats for at bekæmpe angreb af enhver art på kritiske infrastrukturer;

8.

fremhæver de problemer, som rammer landdistrikterne i de østeuropæiske partnerlande i forbindelse med forgasning, idet sådanne samfund stadig er afhængige af naturressourcerne, der stammer fra skoven, hvilket resulterer i omfattende skovrydning og skovforringelse i et omfang, der udgør omkring en femtedel af alle menneskeskabte emissioner;

9.

henstiller, at EU og de østeuropæiske partnerlande fremmer og afprøver lokal og decentraliseret energiproduktion og distributionsnetværk, som ville skabe et mere robust, afbalanceret og demokratisk energisystem, forbedre energisikkerheden, skabe forretningsmuligheder og dække behovene i lokalsamfundene og på de lokale markeder;

10.

opfordrer EU's medlemsstater og deres partnere til at øge kapaciteten til at søge alternativt energisamarbejde med private investorer i udvinding af finkornet skifergas, hvilket ville skabe en stor fordel og gøre det muligt for lande, der er afhængige af energiimport, bedre at kunne modstå eksternt politisk pres;

11.

understreger, at potentialet for energibesparelser vedrører alle sektorer af økonomien, herunder industri, landbrug, bygninger (navnlig med hensyn til beboelsesejendommes høje energieffektivitetsniveauer), transport og tjenesteydelser; mener, at fremskridt hen imod energieffektivitet skal bygge på beslutninger vedrørende den faktiske gennemførelse af foranstaltninger, der er finansieret på en intelligent måde, og som er truffet af en kompleks kæde af interessenter, lige fra politiske beslutningstagere til energiproducenter og individuelle forbrugere;

12.

understreger, at et skift til en mere energieffektiv økonomi også bør kunne fremskynde udbredelsen af innovative teknologiske løsninger og forbedre industriens konkurrenceevne og samtidig fremme den økonomiske vækst og skabe job af høj kvalitet i en række sektorer med tilknytning til energieffektivitet;

13.

understreger, at energieffektivitetspolitikker bør baseres på detaljerede analyser af energikilder, markeder og teknologier og identifikation af sektorer og muligheder, hvor foranstaltninger potentielt kan resultere i de største forbedringer; opfordrer i denne henseende EU's medlemsstater og de østeuropæiske partnerlande til at udforme energieffektivitetspolitikker, der som en prioritet sigter mod at fjerne hindringer for investeringer i effektivitet, gradvist at fastsætte og gennemføre præstationsnormer i alle energiintensive sektorer, herunder industri, at hæve skatterne for de mest ineffektive produkter og udstyr, hvor der findes alternativer, der forbruger mindre energi, og at skabe finansieringsmodeller, der er tilgængelige for private husholdninger;

14.

understreger betydningen af, at fjernvarmeprojekter i de østeuropæiske partnerlande færdiggøres, således at det sikres, at hver renovering eller hvert byggeprojekt udvikles med energieffektivitet som en prioritet;

Sikring af de rette rammebetingelser for bæredygtig udvikling af vedvarende energi og fremme af energieffektivitet

15.

støtter målene om at øge offentlighedens bevidsthed om vedvarende energi i de østeuropæiske partnerlande og erkender, at erhvervslivet i disse lande mangler viden om fremstilling af vedvarende energi og midler til deltagelse i investeringsprojekter på nuværende tidspunkt; fremhæver de internationale finansielle institutioners rolle i at mobilisere nationale midler og lån til investeringer i bæredygtig energi og udvikling af vedvarende energi;

16.

støtter målsætningerne i arbejdsprogrammet for Det Østlige Partnerskabs platform om energisikkerhed for 2014-2017 og navnlig målsætningen om et styrket samarbejde om gennemførelse af lovgivning om energieffektivitet og vedvarende energi og fremme af investeringer;

17.

understreger, at de lovgivningsmæssige bestemmelser for vedvarende energi og energieffektivitet er af afgørende betydning, eftersom investeringsbeslutninger på disse områder i vidt omfang er påvirket af administrative tilladelser; anbefaler, at regeringerne i EU's medlemsstater og de østeuropæiske partnerlande sikrer gennemsigtighed, konsekvens og kontinuitet i udformningen af retlige, finansielle og reguleringsmæssige rammer med henblik på at styrke investorernes tillid og dele lovgivningsmæssig ekspertise og bedste praksis; understreger, at Kommissionen bør være årvågen og sikre, at energiinvesteringer og politiske beslutninger inden for en hvilken som helst af EU's medlemsstater ikke underminerer energisikkerheden i andre medlemsstater eller i de østeuropæiske partnerlande;

18.

opfordrer Kommissionen til at revidere direktivet om energieffektivitet for at forlænge ordningerne for energisparepligt efter 2020 og forelægge det reviderede direktiv med mål for 2030 til endelig vedtagelse i energifællesskabet;

19.

støtter de østeuropæiske partnerlandes tilnærmelse til EU's lovgivning og standarder, der er relevante for vedvarende energikilder og energieffektivitet, navnlig inden for rammerne af energifællesskabet, og gennemførelsen af de tilhørende nationale strategier og handlingsplaner; understreger i den forbindelse vigtigheden af en lovgivning, der udvider adgangen til indenlandske markeder for vedvarende energi til udenlandske investorer og letter samhandelen med energi mellem nationale og lokale parter; understreger, at indenlandske og udenlandske investorer bør sikres ligebehandling for så vidt angår adgang til markedet for vedvarende energi; forventer, at der bliver fremsat lovforslag for så vidt angår en fortsat vækst i de indenlandske vedvarende energikilder og energiproduktionen fra vedvarende energikilder efter 2020; glæder sig over, at de østeuropæiske partnerlande, som har vedtaget nationale energieffektivitetsprogrammer, har kvantificerede mål, navnlig hvad angår fald i energiintensiteten, reduktion af kuldioxidemissioner og varmetab i boligsektoren; understreger, at mål for energieffektivitet, der endnu ikke er nået, bør revideres regelmæssigt, og nye strategier bør iværksættes for at sikre, at målene nås både i EU og i partnerlandene;

20.

er af den opfattelse, at mere sammenhængende støtteordninger for vedvarende energi er nødvendige for at opbygge vedvarende kapacitet på en effektiv måde, især for innovative teknologier inden for sektorerne solenergi, vindenergi og biomasse, men at de ikke bør give anledning til uforholdsmæssigt store tilskud og bør udfases, når teknologierne er modne;

21.

fremhæver den rolle, som transportsektoren kan spille i emissionsreduktion via integration af mål for vedvarende energi i arbejdsprogrammer vedrørende offentlig transport;

22.

opfordrer EU og de østeuropæiske partnerlande til at oprette nye finansieringsmodeller for at fremme vedvarende energi og energibesparelser, som forlader sig mindre på offentlig finansiering og mere på privat finansiering;

23.

opfordrer til gennemførelse af landespecifikke undersøgelser om energiforbrug med henblik på indførelse af en strategi til optimering af investeringer, der kan øge effektiviteten og reducere omkostningerne ved og afhængigheden af import på lang sigt; opfordrer indtrængende til øgede private og offentlige investeringer ved renovering af energiineffektive beboelsesejendomme i EU og dets partnerlande;

24.

minder om sin henstilling om, at EU-medlemsstaterne og de østeuropæiske partnere bør fremme indførelsen af præferencebehandling af handel med energi, der er produceret fra vedvarende energikilder, dvs. under de mekanismer og betingelser, der er fastsat i direktiv 2009/28/EF;

25.

glæder sig over, at Ukraine inden for rammerne af det gennemførte direktiv om vedvarende energikilder næsten fordoblede andelen af vedvarende energikilder i det endelige forbrug, fra 2,99 % i 2012 til 3,96 % i 2013;

Fremme af fælles strategier til udformning af politikker og styrkelse af multilateralt samarbejde inden for vedvarende energi og energieffektivitet inden for rammerne af Det Østlige Partnerskab

26.

understreger, at EU-landene, selv om energipolitiske mål er fastsat og koordineret på EU-plan, skal vælge hensigtsmæssige strategier afhængigt af strukturen af deres indenlandske energimarkeder; henstiller, at EU's medlemsstater og de østeuropæiske partnerlande engagerer sig i yderligere udveksling og samarbejde inden for forskning og politik med hensyn til vedvarende energikilder og energieffektivitet, samtidig med at problemet med energifattigdom behandles, med særlig vægt på lavindkomsthusholdninger og sårbare husholdninger, som ikke selv har råd til at investere i energieffektivitet og moderniseringsprojekter og ville blive mest påvirket af stigende energipriser, og yder oplysning og tilpassede finansieringsmekanismer for at sætte dem i stand til at reducere deres energiforbrug, diversificere energikilderne og opbygge energiuafhængighed på husholdningsniveau;

27.

fremhæver betydningen af at udvikle et mere åbent og integreret energimarked mellem EU og dets østeuropæiske partnere, som kan fremme udviklingen af vedvarende energikilder ved at skabe flere muligheder for handel og investering; henstiller, at EU og de østeuropæiske partnerlande deltager i udviklingen af den regionale handel med elektricitet fra vedvarende energikilder inden for rammerne af nye aftaler;

28.

bifalder Kommissionens hensigt om at udarbejde retningslinjer for handel med vedvarende energi på europæisk plan og henstiller, at der i fuldt omfang tages højde for EU's handelspotentiale med de østeuropæiske partnerlande;

29.

glæder sig over den støtte, som Inogateprogrammet, herunder initiativet til energibesparelse i byggesektoren, har ydet til de østeuropæiske partnerlande; mener, at Inogateprogrammet i fremtiden bør implementeres i et mere skræddersyet format for hvert enkelt partnerland på grundlag af kontraktmæssige aftaler og tilsagn om at gennemføre politiske ændringer;

30.

roser resultaterne af EU's initiativ »borgmesteraftalen«, der samler byråd i et forsøg på at reducere kuldioxidemissioner gennem foranstaltninger vedrørende energieffektivitet og vedvarende energi; opfordrer EU til at styrke dette initiativ og anbefale det til flere kommuner, navnlig i de østeuropæiske partnerlande; anbefaler, at initiativet bør omfatte yderligere bestræbelser på at fremme principperne om energieffektivitet og ændre forbrugernes mentalitet, navnlig gennem oplysningskampagner;

31.

anerkender værdien af partnerskabet med Østeuropa inden for energieffektivitet og miljø (E5P) som en multidonorfond drevet af Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, hvis formål er at fremme investeringer i energieffektivitet og reduktion af kuldioxidemissioner i de østeuropæiske partnerlande; glæder sig over den beslutning, som Armenien, Geogien og Moldova traf om at tilslutte sig E5P-fondens aktiviteter, både som bidragere og modtagere, i oktober 2013, idet de konstaterede, at E5P-fonden har fungeret fint i Ukraine siden 2009; opfordrer Aserbajdsjan og Hviderusland til også at blive medlemmer af E5P og til at tilslutte sig dettes donorsamfund og dermed gøre det muligt at intensivere deres indsats for at forbedre energieffektiviteten;

32.

opfordrer EU til i højere grad at gøre brug af naboskabsinvesteringsfaciliteten og samfinansiere investeringer i energieffektivitetsforanstaltninger og projekter for vedvarende energikilder, som bl.a. bygger på de erfaringer, der er opnået ved gennemførelse af energieffektivitetsprojekter inden for rammerne af investeringsplanen for Vestbalkan;

33.

understreger behovet for at udvikle uddannelse inden for de videnskabelige områder, der er relevante for vedvarende energi og energieffektivitet, som vigtige faktorer for innovation; anbefaler, at EU udvikler støtteprogrammer under det europæiske naboskabsinstrument for perioden 2014-2020, således at universiteter og tekniske læreanstalter i EU og de østeuropæiske partnerlande sættes i stand til at udvikle tættere samarbejde og udveksle ph.d.- og kandidatstuderende inden for energiteknik og økonomi;

34.

glæder sig over prioriteringerne i EU's program for intelligent energi i Europa og i rammeprogrammet for forskning og innovation (Horisont 2020); opfordrer EU til at åbne sit program for intelligent energi i Europa for de østeuropæiske partnerlande og til at træffe foranstaltninger til at fremme deres deltagelse med henblik på at udveksle bedste praksis, udvikle nye teknologier og fremme innovation på området vedvarende energi og effektivitet;

35.

pålægger sine medformænd at sende denne beslutning til Europa-Parlamentets formand, Rådet, Kommissionen, næstformanden i Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, EU-medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt de østeuropæiske partnere.


(1)  Vedtaget den 17. marts 2015 i Jerevan, Armenien.

(2)  Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0094.

(3)  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0201.

(4)  Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0088.

(5)  Vedtagne tekster, P7_TA(2012)0238.

(6)  Vedtagne tekster, P8_TA(2014)0063.